Næstved Kommune Fremskrivninger på plejeboligområdet

Næstved Kommune Fremskrivninger på plejeboligområdet 14. december 2015

Indholdsfortegnelse Indhold 1. Indledning, læsevejledning og afgrænsning... 3 2. Ældreområdet: Nuværende tilbud... 4 2.1 Plejeboliger... 4 2.1.1 Korrektioner... 4 2.2 Konklusion... 6 3. Benchmark: Sammenligning af aktuelle tilbud... 6 3.1 Plejeboliger... 6 3.1.1 Dækningsgrader... 6 3.1.2 Belægningsprocent, venteliste og visitationspraksis...7 3.2 Konklusion... 10 4. Fremskrivninger på plejeboligområdet... 11 4.1 Model for betydende faktorer ift. ældreområdet...11 4.2 Sammenligning af betydende faktorer...12 4.2.1 Grundlæggende faktorer... 12 4.2.2 Sociale faktorer og levevilkår... 14 4.2.3 Sundhedsadfærd... 15 4.3 Samlet konklusion ift. fremskrivning på ældreområdet...17 4.4 Forslag til fremskrivning på plejeboligområdet...18 4.5 Samlet konklusion af fremskrivningen...19 5. Fremtidige udfordringer og muligheder... 20 5.1 Kommunale tilbud... 20 5.1.1 Visitation til eget hjem eller plejebolig...20 5.1.2 Ældreegnede boliger... 21 5.2 Fremtidens borger i en plejebolig... 22 5.2.1 Udviklingen på demensområdet... 22 5.3 Fremtidens borgere i et midlertidigt tilbud...24 5.3.1 Ophold til ikke færdigbehandlede... 25 5.3.2 Akut, midlertidig plejebolig... 25 5.4 Fokus på daghjemtilbudsviften... 25 KL s Konsulentvirksomhed (KLK) 2

1. Indledning, læsevejledning og afgrænsning KL s Konsulentvirksomhed (KLK) har for Næstved Kommune foretaget en analyse af forventet plejeboligbehov. Analysen er suppleret med en overordnet beskrivelse af de fremtidige udfordringer på området, herunder opgørelse over antal demens- og ældreegnede boliger. Klarhed over fremtidens behov, ønsker og tilbud er af central betydning ift. den kapacitetsopbygningen, der forventes på plejeboligområdet i kommunen fremover. Vurdering af fremtidens behov for plejeboliger er i Næstved Kommune blevet aktualiseret af, at udviklingen er gået fra, at der tidligere har været tomme plejeboliger til, at der i dag er næsten fuld kapacitetsudnyttelse. Forholdet har skabt usikkerhed om grundlaget for fremskrivninger på området set i lyset af de demografiske prognoser på området. Næstved Kommune har på den baggrund bedt KLK om at vurdere fremskrivningsgrundlaget på plejeboligområdet. Formålet med projektet er at gennemføre en fremskrivning af plejeboligkapaciteten, herunder en analyse af beregningsgrundlaget. På baggrund af KLK s model kvalificeres Næstved Kommunes grundlag for vurdering af det fremtidige behov for plejeboliger, således at beregningen skal bidrage til at kvalificere den politiske drøftelse af udbygningen af plejeboligkapaciteten i Næstved Kommune. KLK har i analysearbejdet taget udgangspunkt i demografiske fremskrivningsmodeller og koblet disse oplysninger med en vurdering af sociale faktorer og folkesundheden i Næstved Kommune sammenlignet med nationale oplysninger. I forhold til de målte faktorer er sundhedstilstanden samlet set ringere i Næstved Kommune end på landsplan. Forskellen har et niveau og omfang, der gør, at der er korrigeret for det i fremskrivningerne. Oplysninger om plejeboligkapacitet og øvrige aktivitetsoplysninger på ældreområdet er ligeledes baseret på oplysninger fra kommunen. Andelen af demensegnede plejeboliger er vurderet som en del af analysen ligesom arbejdsgruppen som en del af analysearbejdet blev opmærksom på, at Næstved Kommune som følge af de relativt mange ældreegnede boliger har muligheder for dels fleksibilitet i opgaveløsningen og dels for, på sigt, at omdanne ældreegnede bolig til plejeboliger. Afgrænsningen af begrebet plejebolig er lagt som boliger for ældre, hvor pleje mv. leveres døgnet rundt fra servicefaciliteter i direkte forbindelse med boligen. Der er således tale om kommunens plejehjem 1 og KL s Konsulentvirksomhed (KLK) 3

plejeboliger, men ikke beskyttede eller almene ældreboliger 2. Oplysninger om kommunens borgeres anvendelse af plejeboliger i andre kommuner og af friplejehjem indgår i analysen. Dog har Næstved Kommune ingen faste aftaler om køb og salg af pladser med andre kommuner. 2. Ældreområdet: Nuværende tilbud 2.1 Plejeboliger Der er i projektet indledningsvist lavet en afklaring af kommunens aktuelle kapacitet. Den aktuelle kapacitet anvendes som teknisk udgangspunkt for fremskrivningsmodellerne. Tabel 1: Aktuel kapacitet pr. 1. oktober 2015 og beregnet behov m. køb/salg til andre kommuner og friplejehjem Antal boliger Plejeboliger i Næstved Kommune ekskl. friplejehjem 484 Omsorgsboliger* i Næstved Kommune 84 Midlertidige pladser * i Næstved Kommune 31 Samlet antal plejeboliger i Næstved Kommune ekskl. friplejehjem 599 Korrektion for faktisk belægning 0 Borgere fra andre kommuner i Næstved Kommunes plejeboliger -80 Borgere fra Næstved Kommune i andre kommuners plejeboliger ** 80 Samlet antal næstvedborgere i kommunale plejeboliger 599 Næstvedborgere på friplejehjem beliggende i Næstved Kommune 0 Næstvedborgere på friplejehjem beliggende i andre kommuner *** Samlet antal Næstvedborgere i plejeboliger inkl. midlertidige pladser 599 Kilde: Kommunens oplysninger og KLK s beregninger. Note: *) Alene pladser med døgndækning **) Tallet er anslået ud fra opgørelser over økonomien på området. ***) Tallet indgår under borgere i andre kommuners plejeboliger, da tallet ikke opgøres særskilt 2.1.1 Korrektioner I beregningen af det faktiske behov for plejecentre indgår en vurdering af tre forhold, som der eventuelt skal korrigeres for. 1 Næstved Kommune har ikke længere plejehjem, men de indgår alligevel i afgrænsningen for at sikre sammenlignelighed med kommuner, der stadig har plejehjem. 2 Spørgsmålet om almene ældreboliger berøres overordnet sidst i analysen, idet der er en hvis substitutionsmulighed med plejeboliger. KL s Konsulentvirksomhed (KLK) 4

For det første korrigeres for antallet af borgere bosiddende på Næstved Kommunes plejecentre, men hvor en anden kommune betaler, og tilsvarende Næstved Kommunes borgere der er bosiddende i andre kommuners plejeboliger. De anførte tal viser, at der medio 2015 er balance i netto udlejning til andre kommuner. Næstved Kommune har oplyst, at det pågældende øjebliksbillede er dækkende, og ligeledes er afspejlet i budgettet. På den baggrund lægges den aktuelle nettoudlejningsandel til grund i fremskrivningerne. Belægningsprocenten på Næstved Kommunes plejecentre varierer i 2015 mellem 80 og 100 %. Det samlede gennemsnit er 98 %. Det er KLK s erfaring, at flere kommuner har denne målsætning, og Næstved Kommune har nået målet i 2015 efter i 2013 og 2014 at have haft belægningsprocenter på hhv. 93 og 96 %. Der skal bemærkes, at den store variation i belægningsprocenten i Næstved Kommune skyldes, at omsorgscenter Kildegårdsvej med 36 boliger, har en belægningsprocent på 80 %. De øvrige plejecentres belægningsprocenter lå i de ni første måneder af 2015 på 96-100 %. Indgår omsorgscenter Kildegårdsvej ikke i beregningen, ligger Næstved Kommunes gennemsnitlige belægning på 99 %. En målsætning på 98 % vurderes på denne baggrund at være realistisk og opnåelig. Det betyder, at der i de foretagne fremskrivninger indlægges en forventning om en fortsat kapacitetsudnyttelse på 98 %, hvilket KLK foreslår, som kommunens fortsatte målsætning. Desuden korrigeres for de borgere, der bor i boliger på friplejehjem. Korrektionen er ikke aktuel, da Næstved Kommune ikke har friplejehjem beliggende i kommunen. Andelen af Næstveds borgere, der bor på friplejehjem i andre kommuner, indgår i antallet af plejeboligbeboere i andre kommuner. Andelen forudsættes uændret i årene fremover. Næstved Kommune har i alt 84 omsorgsboliger, som kommunens har visitationsretten til. Visitationskriterier til omsorgsboligerne er Borgere i Danmark med nedsat funktionsevne fysisk, psykisk eller socialt, som har behov for kontinuerlig støtte, pleje og omsorg uden behov for kontinuerlig hjælp om natten. Dog således, at borgeren ikke bliver flyttet i almindelig plejebolig, såfremt behov for kontinuerlig støtte om natten skulle opstå. (Kilde: Næstved Kommune). I opgørelsen indgår kun de omsorgsboliger, som ældreområdet har visitationsretten til. De øvrige omsorgsboliger til handicappede råder Myndigheden hos Handicap og Psykiatri over. KL s Konsulentvirksomhed (KLK) 5

Idet omsorgsboligerne på ældreområdet har visitationskriterier, der har delvist sammenfald med plejeboligerne og for flere boligers vedkommende, anvendes i lighed med plejeboligerne, indgår omsorgsboligerne i de videre fremskrivninger ligesom plejeboligerne. Konklusion Den samlede plejeboligkapacitet i Næstved Kommune udgør 599 boliger. Korrigeret for belægningsgrad, anvendelsen af friplejeboliger samt køb og salg af plejeboliger fra og til andre kommuner er tallet uændret, og svarer til et teknisk beregnet plejeboligbehov på 599 pladser inkl. midlertidige boliger. Tallet anvendes i de videre fremskrivninger. 3. Benchmark: Sammenligning af aktuelle tilbud 3.1 Plejeboliger 3.1.1 Dækningsgrader Næstved Kommunes anvendelse af plejeboliger sammenlignes i det følgende med gennemsnittet for hele landet, de fem mest sammenlignelige kommuner og K4-sammenligningskommunerne; Holbæk, Slagelse, Køge. Antallet af plejeboliger i kommunerne sættes i forhold til indbyggere i kommunen over 80 år også kaldet dækningsgraden. Tabel 2: Sammenligning af plejeboligkapacitet, andel midlertidige boliger og andel demensegnede boliger 2014 Næstved Kommune K4 5 mest sammenlign elige Hele landet Plejeboliger (plejehjem og 599** 1976 plejeboliger fortrinsvist til ældre) * 3.238 45.323 Andel til midlertidigt 5,1 % 4,4 % ophold/aflastning 5,3 % 6,9 % Andel demensegnede boliger 20,5 % 14,4 % 16,5 % 12,9 % Dækningsgrad pr. +80-årig 17,7 % 16,9 % 23,1 % 19,3 % Kilde: Danmarks Statistik, RESP01, RESI01, FOLK1. *) Antal plejeboliger er opgjort inkl. friplejeboliger (Næstved har hverken plejehjem eller friplejeboliger). Der er stor overensstemmelse mellem hvilke kommuner, der har friplejeboliger i kommunen og anvendelsen deraf. **) Tallet svarer til Næstved Kommunes indberetning til Danmarks Statistik. De fem mest sammenligelige FLIS-kommuner er: Randers, Svendborg, Sorø, Slagelse og Fredericia. Randers og Svendborg har en dækningsgrad på 29,3 %. De tre øvrige kommuner i gruppen har dækningsgrader på 16,2 til 17,4 %. Den gennemsnitlige dækningsgrad er således ikke repræsentativ for de fem kommuner. Som det ses af tabellen, er antallet af plejeboliger i Næstved Kommune noget højere end K4-sammenligningskommunerne, men lavere end KL s Konsulentvirksomhed (KLK) 6

landsgennemsnittet. De fem mest sammenlignelige kommuners gennemsnit på 23,1 % dækker over, at to kommuner har en dækningsgrad på 29,3 % og tre kommuner har ca. 16,5 % i dækningsgrad. En dækningsgrad over gennemsnittet indikerer, at befolkningen er mere plejekrævende, at kommunen har valgt at yde en større del af ældreplejen i plejeboliger ift. i eget hjem eller at der sker en mere lempelig visitation end gennemsnitligt i de øvrige kommuner. Andelen af midlertidige boliger i Næstved Kommune er 5,1 %, hvilket er på niveau med sammenligningskommunerne, men under landsgennemsnittet på 6,9 %. Sammenlignes andelen af demensegnede boliger ligger Næstved Kommune med en andel på 20,5 % markant højere end både sammenligningskommunerne og landsgennemsnittet. Betragtninger omkring fleksibilitet og anvendelse af midlertidige boliger samt antallet af demensegnede boliger vendes der tilbage til i kapitel 5. 3.1.2 Belægningsprocent, venteliste og visitationspraksis For at vurdere den nuværende efterspørgsel efter plejeboliger ses der neden for nærmere på hhv. ventelisten til plejeboliger og på visitationspraksis, idet en for høj plejeboligkapacitet kan påvirke visitationskriterierne, således at boligerne visiteres til borgere med mindre og mindre plejebehov. Næstved Kommune overholder plejeboliggarantien, der kræver, at den ældre senest to måneder efter godkendelse til plejebolig skal tilbydes en plejebolig. Garantien omfatter ikke ønsket om en specifik bolig. Ud over garantiventelisten opererer alle kommuner med en generel venteliste til plejeboliger. Denne er relevant i et kapacitetsperspektiv, idet behovet for en plejebolig indikeres alene af et generelt ønske ikke af en specifik bolig. Antallet af personer i Næstved Kommunes, der er visiteret til den generelle venteliste, er markant lavere end i sammenligningskommunerne, jf. Tabel 3. Dette er i god overensstemmelse med, at der har været ledig kapacitet af plejeboliger. Antallet på den generelle venteliste er dog stigende, og Næstved Kommune har oplyst, at man medio 2015 havde 36 personer på den generelle venteliste. Tallene i tabellen nedenfor skal læses således, at der i 2014 har været 16 personer på ventelisten i alt over året. KL s Konsulentvirksomhed (KLK) 7

Sammenlignes den gennemsnitlige ventetid i dage for at komme til den ønskede plejebolig, ligger Næstved Kommune på et højere niveau end sammenligningskommunerne. Tabel 3: Gennemsnitlig venteliste og ventetid pr. kommune i Næstved, K4, fem mest sammenlignelige og hele landet Ventelister*** År Næstved Kommune Personer visiteret til den generelle venteliste K4 2012 5 42 2013 1 50* 2014*** 16 51* Gennemsnitlig ventetid i 2012 29 28 dage til plejebolig for 2013 personer på generel 60 31* venteliste 2014*** 44 27* Fem mest sammenlige lige* 32 40 57 Hele landet** Kilde: Statistikbanken AED16 * Indberetning fra Slagelse mangler. **Visse tal fra forskellige kommuner mangler i visse år (Lemvig 2014, Kolding 2012, Slagelse 2013 og 2014) ***Tallene er baseret på indberetninger fra 96 kommuner i 2014, der mangler indberetninger fra Slagelse og Lemvig Kommuner. Indikatoren for den gennemsnitlige ventetid opgøres i antal dage, og gælder kun for personer, der er blevet visiteret gennem den generelle venteliste. Den gennemsnitlige ventetid på denne liste beregnes på baggrund af de personer, som i årets løb har fået tilbudt en bolig, uanset hvornår de er visiteret. Kommunerne har verificeret deres indberetninger over for Danmarks Statistik. KLK har fået foretaget et særudtræk fra KOMBITs FLISledelsesinformationssystem over det antal timer, borgeren modtog fra hjemmeplejen forud for visitation til en plejebolig. Opgørelsen er lavet for 2012 og 2014 jf. Tabel 4. Af opgørelsen fremgår, at gennemsnittet for Næstved Kommune er på 5,5 timer i 2014. Det er lidt under landsgennemsnittet og markant under K4-sammenligningskommunerne. Gennemsnittet dækker over en stor variation i det antal timer, borgeren modtog før visitation til plejebolig. Næstved Kommune har i foråret 2015 gennemført en miniundersøgelse af timetallet for de seneste 15 borgere, der kom i plejebolig. Opgørelsen viste et gennemsnit på 10,1 timer pr. uge og med et betydelig varians spændende fra to timer til 21 timer pr. uge. Den store variation er normal, og kendes af KLK også fra andre kommuner. Af tabellen ses også, at Næstveds andel af hjemmehjælpsmodtagere der modtager over 11 timer pr. uge, ligger over landsgennemsnittet, men på niveau med sammenligningskommunerne. 17 22 22 42 44 47 21 24 27 KL s Konsulentvirksomhed (KLK) 8

Tabel 4: Andel hjemmehjælpsmodtagere med over 11 timer pr. uge og antal hjemmehjælpstimer før visitation til plejebolig Andel over 11 timer pr. uge 2012 2014 Antal timer før visitation til plejebolig 2012 2014 Næstved Kommune 8,7 10,5 5,3 5,5 Fem mest sammenlignelige** 7,5 10,9 5,2 8,9 K4* 9,8 11,0 8,8 9,4 Landsgennemsnit 7,3 8,2 5,0 6,7 Kilde: Særudtræk fra FLIS samt egne beregninger Note: De fem mest sammenlignelige kommuner er: Fredericia, Randers, Slagelse, Sorø og Svendborg Kommuner. *: Der foreligger ikke data for Køge Kommune vedr. antal timer før visitation til plejebolig **: Den store stigning fra 2012 til 2014 tyder på en data/indberetningsfejl fra én eller flere af de fem mest sammenlignelige kommuner. Tallet indgår derfor ikke i vurderingen. Tallene fra Næstved Kommune indikerer således, at der ikke nødvendigvis er tildelt mange timer før visitation til en plejebolig. Det kan indikere flere forhold. Dels at der kompenseres mindre i kommunen for de hjemmeboende, eller at kommunen har flere situationer, hvor borgerens netværk hjælper til. Men tallet kan også indikere, at, at det er lettere at komme i en plejebolig i Næstved Kommune end i sammenligningskommunerne. For den samme gruppe borgere kan der laves en opgørelse over gennemsnitsalderen ved førstegangsvisitation til hjemmehjælp og til plejebolig, jf. Tabel 5. Forskellen mellem de to tidspunkter, kaldet aldersspringet, giver en indikation af serviceadgangen til en plejebolig. KL s Konsulentvirksomhed (KLK) 9

Tabel 5: Gennemsnitsalder ved førstegangsvisitation til hjemmehjælp hhv. plejebolig Hjemmehjælp (egen bolig) 2012 2014 Plejehjem og plejebolig 2012 2014 Aldersspring 2012 2014 Næstved Kommune 78,97 78,84 82,86 83,15 3,90 4,31 Fem mest sammenlignelige 78,95 79,47 83,57 83,41 4,62 3,94 K4* 78,55 78,77 83,46* 83,45* 4,92* 4,68* Landsgennemsnit 78,81 79,00 83,66 83,94 4,85 4,94 Kilde: Særudtræk fra FLIS samt egne beregninger *Tal fra Køge Kommune vedr. plejehjem og plejebolig mangler og indgår ikke i gennemsnittet. Bemærk: Det skal bemærkes, at ca. 20 % af kommunerne ikke indgår i analysen og at Danmarks Statistik oplyser, at et antal kommuner ikke registrerer visitation af hjemmehjælp til borgere i plejebolig korrekt i deres EOJsystemer. Det betyder, at ovenstående oplysninger bør læses forsigtigt. Silkeborg Kommune indgår således ikke i sammenligningsgruppen, da de ikke opgør disse oplysninger. Bemærk videre, at alle kommuner oplever, at enkelte borgere visiteres direkte til en plejebolig uden forudgående visitation til hjemmehjælp, mens andre borgere aldrig kommer til at modtage andet end hjemmehjælp. I opgørelsen er der således tale om gennemsnitsbetragtninger. Note: De fem mest sammenlignelige kommuner er: Fredericia, Randers, Slagelse, Sorø og Svendborg Kommuner. Som det ses af tabellen, er aldersforskellen mellem de to visitationer lidt lavere i Næstved Kommune i 2014 end i resten af landet. Det indikerer, at man lidt hurtigere kommer i en plejebolig i Næstved end på landsplan eller at serviceadgangen er mere lempelig. Den lidt lavere alder ved indflytning indikerer det samme. Den dårligere sundhedstilstand i Næstved Kommune, jf. kapitel 4, trækker derimod ikke i retning af, at visitationspraksis nødvendigvis er mere lempelig. Samtidig indikerer tallene, at serviceadgangen er blevet vanskeligere siden 2012, hvor aldersforskellen var større og tidspunktet for at komme i plejebolig lavere. Konklusion Ift. Næstved Kommunes plejeboligkapacitet kan det konstateres, at kommunen overholder plejeboliggarantien, at der er en relativ kort, men stigende, venteliste til en plejebolig, at især ét plejecenter har ledig kapacitet, og de øvrige har relativ høj belægning, at dækningsgraden er højere end i sammenlignelige kommuner, og endelig at der er en tendens til, at man lidt hurtigere kommer i plejebolig i kommunen end på landsplan. KL s Konsulentvirksomhed (KLK) 10

På den baggrund suppleres fremskrivningerne af plejeboligkapaciteten i Næstved Kommune med en fremskrivning ud fra Næstved Kommunes befolkning, men med en gennemsnitlige dækningsgrad på 17,7 % som i 2014. 4. Fremskrivninger på plejeboligområdet 4.1 Model for betydende faktorer ift. ældreområdet I vurderingen af hvilke faktorer der har betydning for, hvorvidt en borger har behov for en plejebolig indgår helbredstilstand og eventuel sygdom i langt højere grad end personens alder. På den baggrund er det også mindst lige så væsentligt at se på befolkningens helbredstilstand som den demografiske udvikling. Den enkelte borgers helbredstilstand og dermed behov for kommunal eller anden støtte og omsorg udvikler sig på baggrund af en lang række faktorer. Blandt de helt grundlæggende er forhold som gener, opvækstvilkår og alder. Koblet med en række sociale faktorer omkring uddannelse, etnicitet og økonomi samt levevilkår fx i form af boligforhold og socialt netværk kan der for en person eller befolkningsgruppe skitseres en række overordnede forventninger til personens helbredstilstand. Derudover påvirkes borgerens sundhedstilstand i væsentlig grad af den sundhedsadfærd der praktiseres fx ift. rygning, motion og selvvurderet psykisk og fysisk helbred. Kobles disse tre overordnede elementer sammen, kan der skitseres en forventning til borgerens helbredssituation. KL s Konsulentvirksomhed (KLK) 11

Figur 1: Udviklingen af behov for plejebolig Grundlæggende faktorer Gener Opvækst Personlighed Alder Køn Sociale faktorer og levevilkår Uddannelse og arbejdsmiljø Økonomi og social klasse Boligforhold Socialt netværk og fritidsaktiviter Sundhedsadfærd Kost Rygning Alkohol Motion og fysisk aktivitet Stress Helbredstilstand Sygdom Fysisk Kognitivt Diagnose Funktionstab Kommunale tilbud Tilbud og kapacitet Rehabilitering Visitation og timing Plejebehov Plejebolig Midlertidig bolig Hjemmepleje Model: KL s Konsulentvirksomhed 2014 (Inspiration fra Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed, Region Hovedstaden, Sundhedsprofil for region og kommuner 2013) De tre elementers betydning beskrives i det følgende i tre særskilte afsnit. Når borgeren pga. sin helbredssituation bliver så plejekrævende, at en plejebolig kan komme på tale - og således indtræder i analysens målgruppe er omfanget og indretningen af de kommunale tilbud af meget væsentlig betydning for, hvordan borgerens plejebehov kan håndteres. Kan plejebehovene reduceres? Hvordan og hvornår udvikler borgerens sygdomssituation sig? Disse forhold analyseres i det efterfølgende kapitel. 4.2 Sammenligning af betydende faktorer 4.2.1 Grundlæggende faktorer Alder, køn, gener og opvækst er helt grundlæggende elementer i forhold til borgerens forventede helbredstilstand. Det skyldes både en direkte indflydelse på en række sygdomsforhold og indirekte gennem borgerens egen KL s Konsulentvirksomhed (KLK) 12

sundhedsindsats samt tilgang til og håndtering af fysisk såvel som psykisk sygdom. Alder er dermed i sig selv et væsentligt forhold i bestemmelsen af et fremtidigt plejebehov. Men i takt med en generel øget sundhedstilstand også blandt ældre står det klart, at plejebehov ikke gennemsnitligt opstår ved en bestemt alder, men nærmere kan antages at følge en fast periode i slutningen af livet. Stiger befolkningens middellevealder fx fra 85 til 90 år, vil den alder, hvor man gennemsnitligt får behov for kommunal pleje, også kunne forventes at stige med fem år. Derfor suppleres KLK s fremskrivninger med udviklingen i befolkningens middellevealder 3. Det er samtidig vurderingen, at en lineær fremskrivning efter middellevealderen ikke kan stå alene, da befolkningens sundhedstilstand i forskellige aldersgrupper har ændret sig, og også må forventes at ændre sig fremover. Der er forskellige forskningsresultater på området, der dels vurderer forventede antal raske restleveår og antal leveår med funktionsnedsættelser. Konklusionerne varierer noget, hvorfor der nedenfor præsenteres to væsentlige resultater. Således viser en rapport fra de delvist EU-finansierede analyseprogrammer EHLEIS (European Health and Life Expectancy Information System) og EurOhex (Advanced research on European health expectancies), at den stigende middellevealder for en dansker fra 1999 til 2009 er blevet fulgt af en endnu større stigning i det antal år, man kan forventes at være rask. Således kan en borger, der fyldte 65 i 2009, forventes at leve 1,6 år længere end en borger, der fyldte 65 i 1999. Men borgeren, der fylder 65 i 2009, kan forventes at være rask 2,85 år længere end den ti år ældre borger. Omregnes dette, giver et ekstra middelleveår i befolkningen 1,78 ekstra år uden sygdom (Kilde: EHLEIS Country Reports, Health Expectancy in Denmark, 2013 og 2015). Analysens konklusioner omhandler udviklingen fra 1999 til 2009, og siger i sig selv ikke noget om den fremtidige udvikling. Omvendt er analysen den bedst dokumenterede indikation af udviklingen i forholdet mellem alder og sundhedstilstand, og bør også give et billede af en forventet fremtidig udvikling. Sagt på anden måde vil effekten, af de seneste 20 års forebyggelses- og sundhedsfremmeindsats også forventes at have effekt for dem, der fylder 65 efter 2009. 3 Teknisk kalkuleres på baggrund af forventet restlevetid for en Næstvedborger på 65 år ikke fra fødselsåret. Derved anvendes et mere aktuelt billede ift. kapacitetsbehovet de kommende ti år. KL s Konsulentvirksomhed (KLK) 13

En amerikansk analyse fra 2015 publiceret i The Lancet har en lidt anden opgørelsesmetode, og vurderer en anden periode. Konklusionen i denne analyse er ikke direkte i modsætning til førstnævnte analyse, men nedtoner effekten af sundhed i alderdommen bl.a. med en vurderet mindre stigning i Danmark (Kilde: The Lancet, Global, regional, and national disabilityadjusted life years (DALYs) for 306 diseases and injuries and healthy life expectancy (HALE) for 188 countries, 1990 2013: quantifying the epidemiological transition, Published online August 27, 2015). KLK s konklusionen på ovenstående to resultater er, at der i vurderingen af det fremtidige plejebolig- og plejebehov skal ses både på udviklingen i middellevealder (den amerikanske analyse) og udviklingen i sundhedstilstand (den europæiske analyse). Det skal videre understreges, at analyserne ikke giver en direkte indikation på antallet af ældre med et plejebehov, men alene siger noget om borgernes oplevede sundhedstilstand. Jf. modellen ovenfor er helbredstilstanden et helt centralt parameter, og på den baggrund vurderes det, at fremskrivningerne bør suppleres med en fremskrivning korrigeret efter forventet sundhedstilstand. 4.2.2 Sociale faktorer og levevilkår I ovennævnte beregninger anvender EU s vurdering af den generelle helbredsudvikling i Danmark. Men er helbredsudviklingen i Næstved Kommune gennemsnitlig? For at vurdere disse forhold ses nedenfor på først sociale faktorer og levevilkår og siden på borgernes sundhedsadfærd. Den øjensynligt mest betydende enkeltfaktor er borgernes uddannelsesniveau. Uddannelsesniveau indikerer den sociale position i samfundet bl.a. pga. muligheden for at få bestemte typer af jobs og dermed indkomstniveau. Samtidig kan uddannelsesniveau være en indikator for borgerens evne til at tilegne sig viden og træffe hensigtsmæssige beslutninger i forbindelse med egen sundhed. En borger med en kort uddannelse kan således både forvente at leve kortere og få færre gode leveår end den borger, der har taget en universitetsuddannelse. Forskellen i forventet levetid mellem de kortest og længst uddannede er ca. seks år, og forskellen i forventede gode leveår er hele ni år. (Kilde: Sundhedsstyrelsen). En anden central indikator for forventet helbredstilstand er borgerens erhvervstilknytning. Eksklusion fra arbejdsmarkedet som følge af KL s Konsulentvirksomhed (KLK) 14

eksempelvis arbejdsløshed er en markant begivenhed, som kan føre til forringet helbred både pga. tab af indkomst og økonomisk råderum samt potentielt tab af sociale relationer og struktur i hverdagen. Ud over faktorer som uddannelse, job og erhvervstilknytning betyder borgernes sociale tilhørsforhold eller mangel på samme meget for deres helbredssituation. Svage sociale relationer er en selvstændig risikofaktor for død på linje med andre veletablerede risikofaktorer som eksempelvis rygning og fysisk inaktivitet (Kilde: Holt-Lunstad/Smith/Layton: Social relationships and mortality risk, 2010). Omvendt har borgere med gode sociale relationer en lavere sygelighed og mindre risiko for hjertekarsygdomme, stress og psykiske lidelser (Kilde: Due/Holstein: Sociale relationer og sundhed, 2010). Forholdene omkring ensomhed mv. er særligt udtalte blandt ældre. Tabel 6: Befolkningens uddannelse, erhvervstilknytning og sociale aktivitet i 2013 (procent af befolkningen) Næstved Kommune Hele landet Andel m. videregående uddannelse 22 28 Borgere under 65 år uden tilknytning til arbejdsmarkedet 12 12 Andel indvandrere og efterkommere, ikke vestlige lande 4 6 Borgere som mindre end én gang om måneden har kontakt til venner, familie, mv. 7,7 7,7 Borgere som ofte er uønsket alene 6,2 5,7 Kilde: Danmarks Statistik: KRHFU1, FOLK1 (2015k3), RAS203, Sundhedsstyrelsen: Den nationale sundhedsprofil 2013. Sammenlignes befolkningen i Næstved Kommune med gennemsnitsborgeren i Danmark ses et varierende resultat. Borgerne i Næstved Kommune svarer til gennemsnitsborgeren i Danmark på faktorer som andelen af borgere uden tilknytning til arbejdsmarkedet og lav kontakt med venner og familie. Borgere, der er uønsket alene, ligger lidt højere end landsgennemsnittet. Andelen af borgere med en videregående uddannelse er markant lavere end på landsplan, mens andelen af indvandrere og efterkommere fra ikke vestlige lande ligger noget under landsgennemsnittet. Indikatorer peger således lidt i hver sin retning, men uddannelsesfaktoren vurderes dels ud fra væsentlighed dels ud fra afvigelsens størrelse at have indflydelse på forventningerne til en afvigende udvikling i antallet af raske leveår i Næstved Kommune ift. landstallene. 4.2.3 Sundhedsadfærd Ud over de forhold som mere indirekte har betydning for borgernes sundhed, har den enkelte borgers sundhedsadfærd stor og meget direkte indflydelse på den forventede KL s Konsulentvirksomhed (KLK) 15

helbredssituation. Det handler om bl.a. KRAM-faktorerne. Sunde madvaner har stor betydning for borgernes sundhed både i forhold til forebyggelse af overvægt og livsstilssygdomme såsom diabetes, hjertekarsygdomme, visse kræftformer og knogleskørhed (Kilde: Forebyggelseskommissionen: Kan vi leve sundere og længere, 2009). Der ses i det følgende på personer, der i Sundhedsstyrelsens undersøgelse af folkesundheden i 2013 kategoriseredes som havende meget usunde madvaner. Andelen af dagligrygere har været faldende fra 2007 til 2013, men rygning er dog stadig den vigtigste forebyggelige årsag til sygdom. Kræft, hjertekarog lungesygdomme er de mest alvorlige følgesygdomme, ligesom rygere oftere har et ringere helbred og dårligere selvoplyst livskvalitet. Der ses på antallet af daglige rygere vs. antallet af personer, der aldrig har røget. Også alkohol har stor indflydelse på befolkningens sundhed bl.a. gennem risikoen for alkoholisme og øget risiko flere sygdomme, heriblandt kræftsygdomme, mave- og tarmsygdomme, hjertekarsygdomme, leversygdomme, forhøjet blodtryk samt angst og depression (Kilde: Sundhedsstyrelsen: Forebyggelsespakke - Alkohol, 2012). Des større alkoholforbrug, des større risiko er der for udvikling af sygdom, hvorfor der i det følgende ses på andelen af befolkningen, der jf. Sundhedsstyrelsens anbefalinger har et stort forbrug - dvs. over 14 hhv. 21 genstande ugentligt. Hvor antallet af rygere er faldet fra 2007 til 2013, er andelen af borgere, der ikke bevæger sig nok ift. Sundhedsstyrelsens anbefalinger uændret. Manglende fysisk aktivitet påvirker både sundhed og livskvalitet bl.a. gennem en forøget risiko for kronisk sygdom som diabetes, hjertekarsygdomme, muskelskeletsygdomme og psykiske sygdomme (Kilde: Motions- og Ernæringsrådet: Fysisk inaktivitet - konsekvenser og sammenhænge, 2007). Ud over de kendte KRAM-faktorer skitseret ovenfor påvirkes helbredstilstanden også direkte af borgerens valg ift. stress og overvægt. Således kan længerevarende stress medføre forhøjet risiko for hjertekarsygdomme og depression. Tilsvarende bliver overvægt som følge af manglende bevægelse og/eller højt kalorieindtag i maden betragtet som et tiltagende sundhedsproblem. (Kilde: Svendsen/Astrup/Hansen: Adipositas - sygdom, behandling og organisation, 2011). Både stress og overvægt er undersøgt i Sundhedsstyrelsens analyse i 2013. Disse værdier gengives nedenfor. KL s Konsulentvirksomhed (KLK) 16

Tabel 7: Befolkningens sundhedsadfærd (procent af befolkningen) Næstved Kommune Hele landet Borgere som har meget usunde madvaner 15,1 13,9 Borgere som ryger dagligt 16,8 17,1 Borgere som aldrig har røget 50,3 49,1 Borgere, som har et storforbrug af alkohol 7,0 8,5 Borgere som i fritiden er fysisk aktive med moderat til hård intensitet mindre end 30 minutter om dagen 18,4 16,4 Borgere som har et højt selvvurderet stressniveau 23,2 21,3 Borgere som er svært overvægtige 17,1 14,1 Kilde: Sundhedsstyrelsen: Den nationale sundhedsprofil 2013. Sammenlignes værdierne i Næstved Kommune med de gennemsnitlige tal på landsplan, der skal kobles med de generelle fremskrivninger af forventede raske leveår, ses et varierende resultat. Der må forventes en dårligere helbredssituation ud fra faktorer som madvaner, fysisk inaktivitet, stress og overvægt. Omvendt drikker borgerne i Næstved Kommune mindre end landsgennemsnittet. Den samlede konklusion er igen en vis negativ påvirkning af helbredssituationen for kommunens borgere. 4.3 Samlet konklusion ift. fremskrivning på ældreområdet Der er med udgangspunkt i modellen lavet en overordnet vurdering af det fremtidige plejeboligbehov i Næstved Kommune. Som anført er den væsentligste indikator befolkningens helbredstilstand, der er forsøgt forudsagt på baggrund af internationale studier. Ses der specifikt på Næstved Kommunes befolkning, har borgernes sundhedsadfærd en vis negativ påvirkning af den forventede helbredstilstand. Gennem samvejning af de forhold, der tyder på bedre hhv. ringere sundhedstilstand i Næstved samt det lavere uddannelsesniveau i kommunen, ses en overvægt af de negative forhold. Samvejningen af faktorerne leder til det skøn, at der i Næstved Kommune vil være en udvikling i antallet af raske leveår på ca. 10 % mindre end på landsplan. Denne vurdering er foretaget i samarbejde med Næstved Kommune, og er indarbejdet i de efterfølgende beregninger. KL s Konsulentvirksomhed (KLK) 17

4.4 Forslag til fremskrivning på plejeboligområdet På baggrund af Næstved Kommunes demografi, koblet med udviklingen i antal forventede leveår samt antallet af forventede raske leveår i Næstved Kommune er der udarbejdet en fremskrivning af plejeboligbehovet. Teknisk er det sket ved at fastholde dækningsgraden, men løbende justeret aldersgruppen således, at udviklingen i gennemsnitsalderen for en plejehjemsbeboer følger den forventede udvikling i helbredssituationen. Parallelt med denne analyse er foretaget en traditionel demografisk fremskrivning. Tabel 8: Fremskrivning af plejeboligbehov efter udvikling i middellevealder og raske leveår jf. EU-data Aktuel kapacitet = 599 2016 2020 2024 Befolkningstal for over 80-årige 3.632 3.980 4.758 Plejeboliger beregnet efter demografi 641 703 840 - Dækningsgrad for aldersgruppen dvs. +80-årige 17,7 % 17,7 % 17,7 % Forventet middellevealder 85,0 85,4 85,9 Befolkningstal: +80-årige korrigeret for middellevealder 3.357 3.525 3.824 Plejeboligbehov beregnet efter middellevealder 593 623 675 - Dækningsgrad for +80-årige 16,3 % 15,6 % 14,2 % Forventede ekstra raske leveår ift. foregående periode 0,7 0,9 0,9 Befolkningstal: +80-årige korrigeret for raske leveår 3.246 3.250 3.318 Plejeboligbehov beregnet efter forventede raske leveår 573 574 586 - Dækningsgrad for +80-årige 15,8 % 14,4 % 12,3 % Kilde: KLK s beregninger på baggrund af data fra Danmarks Statistik: HISBK, FRKM115, FRDK415, EU: Health Expectancy in Denmark, 2013, FN-forbundet: Globalis, Næstved Kommunes Befolkningsfremskrivning. Note: Idet Næstved Kommune i dag ikke har friplejehjem forudsættes i beregningerne, at andelen er 0 (nul) i perioden. Sammenlignes resultatet af beregningerne ud fra forventede raske leveår med den demografiske fremskrivning, ses markante forskelle. Allerede i 2020 er der en forskel på mellem 80 og 130 boliger afhængig af fremskrivningsmetode. En sådan reduktion må ikke ses som en reduktion af serviceniveau, men som en reduktion af behov. Beregningsmetoden tager alene højde for forventede, ændrede behov, der følger af højere restlevealder og bedre sundhedstilstand. Således er det plejebehov der forudsætter en plejebolig forudsættes uændret. Udover ændrede behov forventes det også, at ældres ønsker til bolig i fremtiden ændres, så det ikke nødvendigvis er i en plejebolig, at man ønsker at modtage sin pleje og hjælp. Hvis befolkningens ønsker til bolig i KL s Konsulentvirksomhed (KLK) 18

alderdommen ændres, og præferencen for en plejebolig falder, vil de skitserede antal alt andet lige indikere et maksimalt behov. 4.5 Samlet konklusion af fremskrivningen Det er samlet KLK s vurdering, at Næstved Kommune bør være forsigtig ift. udbygning på plejeboligområdet. Baseres fremskrivningerne på kommunens aktuelle visitationspraksis er det KLK s skøn, at der om otte år vil være behov for mellem 625 og 675 pladser. Kommunen råder aktuelt over 599 pladser. Hvor i intervallet det konkrete antal boliger skal ligge afhænger af med hvilken vægt sund aldring indarbejdes. Såfremt effekten af sund aldring slår fuldt igennem, vil behovet ligge i den lave del af intervallet, mens en manglende effekt af sund aldring, men en fuld effekt af øget middellevetid, vil medføre et behov i den øvre del af intervallet 4. Som anført tidligere er det i ovenstående forudsat, at anvendelsen af friplejehjem ikke indgår i Næstved Kommunes plejeboligkapacitet. En central forudsætning er, at der i beregningerne alene tages højde for ændrede behov pga. ændret sundhedstilstand. Såfremt en mindre andel af kommunens borgere med plejebehov ønsker at modtage plejen andre steder end i en plejebolig, er behovet for plejeboliger lavere end skitseret. 4 I undersøgelsen fra The Lancet vægtes middellevetiden, men ikke effekten af sund aldring, mens EU analysen vægter effekten af både sund aldring og øget middellevetid. KL s Konsulentvirksomhed (KLK) 19

5. Fremtidige udfordringer og muligheder 5.1 Kommunale tilbud KLK har i samarbejde med Næstved Kommune afholdt en workshop, hvor fremtidens ældres behov for personlig pleje blev drøftet, herunder valget mellem plejebolig, midlertidigt ophold og egen bolig. Baggrunden for at overveje en ny vægtning af de tre boformer er bl.a., at sundhed og det offentlige sundhedssystem spiller sammen på en ny måde, og at efterspørgslen efter plejeboliger er under forandring. I forlængelse af denne drøftelse blev spørgsmålet omkring antallet af ældreboliger rejst herunder muligheden for substitution i forhold til plejeboliger. Afsnittet kan anvendes til inspiration i forbindelse med Næstved Kommunes eget arbejde med at udvikle samspillet mellem brugen af eget hjem, midlertidige boliger og plejeboliger. Der gives således ingen konkrete anbefalinger. 5.1.1 Visitation til eget hjem eller plejebolig I den kommunale ældrepleje har der været tradition for, at borgerne skulle være længst muligt i eget hjem. I de senere år er der kommet fokus på de kommunale udgifter til det enkelte plejeforløb. Det betyder, at borgere søges motiveret til at flytte i en plejebolig bl.a., når udgiften til den kommunale pleje og omsorg overstiger et niveau, der svarer til udgifterne til en plejebolig. KLK har i andre kommuner gennemført funktionsvurdering af borgerne i hhv. egen bolig, midlertidige boliger og i plejebolig. Tallene viser, at for funktion målt på parametrene: måltider, personlig hygiejne, daglig husførelse, at komme omkring og forværring af sygdom er der en relativ lille forskel mellem de tre grupper. Der findes ikke tilsvarende målinger på landsplan, og analysen er heller ikke gennemført i Næstved Kommune. Såfremt borgerne i fremtiden selv bestemmer, og i højere grad forbliver i eget hjem, vil visitationens rolle i fremtiden være mere opsøgende og rådgivende over for borgerne, så der er sikkerhed for, at borgeren modtager et tilbud, der matcher borgerens ønsker og behov. Borgeren vil være en aktiv part i tilrettelæggelsen af forløbet, som måske vil indbefatte et midlertidigt eller permanent boligskift til en plejebolig i den sidste tid. Samtidig vil et tæt samarbejde med social- og sundhedsfaglige kommunale medarbejdere, hospitaler og praktiserende læger kunne bidrage til at give KL s Konsulentvirksomhed (KLK) 20

borgerne et alternativt forløb til en flytning til en plejebolig, hvis det er det, borgeren ønsker. Denne tilgang vil desuden betyde, at visitatorrollen i fremtiden vil være mere formidlende og koordinerende frem for i dag, hvor der er fokus på rettigheder og afgørelser. Næstved Kommune har i forbindelse med workshoppen oplyst, at ovenstående beskrivelse i høj grad svarer til visitationens rolle i dag, herunder har fokus på et tæt samarbejde mellem myndighed og drift i forhold til borgernes ønsker. 5.1.2 Ældreegnede boliger I forbindelse med de afholdte workshops blev betydningen af kommunernes antal og andel af ældreboliger rejst bl.a. i forhold til mulighederne for substitution med plejeboliger og med henblik på eventuel omdannelse af ældreboligerne til plejeboliger på sigt. Ældreboliger adskiller sig fra plejeboliger ved, at der bl.a. ikke er døgnbemanding, og der ikke er fælles servicearealer tilknyttet boligerne. Tabel 9: Ældreegnede boliger: antal og andel pr. +80 årige 2014 Næstved Kommune K4 5 mest sammenl ignelige Hele landet Antal ældreegnede boliger* 969 2.546 1.766 37.263 Andel ældreegnede boliger pr. +80 årige 28,6% 21,8 % 12,6 % 15,9 % Kilde: Danmarks Statistik, RESP01, RESI01, FOLK1. *) Antallet af ældreegnede boliger vedr.: Beskyttede boliger, almene ældreboliger fortrinsvis til ældre og almene ældreboliger fortrinsvis til fysisk/psykisk handicappede. I tallet indgår således ikke plejeboliger. Næstved Kommune indberetter 0 (nul) beskyttede boliger. De øvrige kommuner indberetter få beskyttede boliger. Danmarks Statisk oplyser, at kommunernes indberetninger mellem ældrebolig kategorierne sker med et hvis udsving mellem kategorierne. For at reducere usikkerheden indgår tallene for både ældreboliger fortrinsvis til ældre og ældreboliger fortrinsvis til fysisk/psykisk handicappede i sammenligningen. Af K4-kommunerne er det kun Næstved og Køge, der indberetter i kategorien ældreboliger fortrinsvis til fysisk/psykisk handicappede. Næstved indberettede i 2014 101 boliger i denne kategori. Note: De fem mest sammenlignelige kommuner består af Randers, Svendborg, Sorø, Slagelse og Fredericia. Næstved Kommune har i 2014 969 ældreegnede boliger inkl. almene ældreboliger til fysisk handicappede. Det svarer til en andel på over 28 % af de over 80 årige. I forhold til sammenligningskommunerne er det et markant højere niveau, idet de fem mest sammenlignelige kommuner har ca. 13 % og K4-kommunerne har 22 %. Landsgennemsnittet er ca. 16 %. På workshoppen blev der drøftet muligheden for at omdanne nogle af de KL s Konsulentvirksomhed (KLK) 21

ældreegnede boliger til plejeboliger i løbet af fremskrivningsperioden. Den umiddelbare vurdering i arbejdsgruppen er, at ved en relativt begrænset investering i fx servicearealer kan nogle af boligerne omdannes til plejeboliger. Ud over plejeboliger, som er forberedt til ældre, blev der på workshoppen drøftet muligheden for seniorboliger og seniorbofællesskaber. Seniorboliger dækker over ældreegnede boliger, der er bygget og indrettet med en fleksibilitet, der gør, at boligerne kan ændres, når man bliver ældre. Derved er der flere muligheder for at blive boende længere i egen bolig. Når boliger opføres som seniorbofællesskaber består de ofte af 15-25 selvstændige seniorboliger samt et fælleshus. Der er ofte fastsat regler, for at mindst én af beboerne i en bolig skal være fyldt 50-55 år, og/eller at der ikke må være hjemmeboende børn. Byrådet kan via kommuneplanen og lokalplaner arbejde for at understøtte denne form for boliger og derved påvirke sammensætningen af kommunens boligmasse. I Næstved Kommune er der i dag seks bofællesskaber/seniorboliger med i alt 108 boliger (kilde: Bofællesbasen, Ældresagen). 5.2 Fremtidens borger i en plejebolig Den fremtidige borger i en plejebolig vil være en borger, der ikke kan bo i sit eget hjem, enten på grund af de fysiske rammer, manglende sociale netværk, hvis de sundhedsfaglige kompetencer ikke kan leveres i tilstrækkeligt omfang i hjemmet, eller ved behov for at være omgivet af sundhedsfagligt personale 24/7/365. I Næstved Kommune peges der konkret på det stigende antal borgere med demens samt på behovet for midlertidige plejepladser til demente, så raske ægtefælder kan blive aflastet fx i en ferie. 5.2.1 Udviklingen på demensområdet KLK gør opmærksom på, at den nyeste forskning omkring forventningerne til stigningen i antallet at demente viser, at væksten er faldende. En stor engelsk undersøgelse der metodisk bygger videre på den såkaldte CFASundersøgelse, indikerer, at væksten er faldet betydeligt, og at der ikke som forventet var 8,3 % demente eller borgere med forstadier til dement blandt de undersøgte, men 6,5 %. Fremskrivninger foretaget af dr.med. Henning Kirk på baggrund af tal fra hhv. Nationalt Videnscenter for Demens og CFAS-II viser, at hhv. 85.000 og 60.000 har demens på landsplan en forskel på 25.000 i 2014. Overføres disse tal direkte på Næstved Kommune, svarer det til hhv. 1.200 eller 850 er demente, dvs. en forskel på 350 borgere. KL s Konsulentvirksomhed (KLK) 22

Tabel 10: Forekomst af demens i Danmark i 2014 beregnet efter Nationalt Videnscenter for Demens tal fra CFAS-II-analysens tal Nationalt Videnscenter for Demens Britisk CFAS-II-analyse Mænd Kvinder Mænd Kvinder 65-69 år 4.031 5.431 2.103 3.259 70-74 år 4.513 6.669 3.660 3.335 75-79 år 5.158 8.435 4.257 6.094 80-84 år 5.261 10.269 5.262 6.592 85-89 år 4.631 11.788 3.407 8.638 over 90 år 3.614 14.380 1.851 10.746 I alt 27.309 57.440 20.540 38.660 Kilde: Dr.med. Henning Kirk Det blev på workshoppen fremhævet, at Næstved har relativt mange borgere med demens, som er ukendte for kommunen, og der ikke udredes så mange som i andre kommuner. Det er oplevelsen, at dette medfører, at der er situationer, hvor demente borgere, der ikke kendes af kommunen, pludselig står, og har brug for en plejebolig. Det blev endvidere drøftet på workshoppen, hvorvidt alder for demensens indtræden er uændret. Dette er ikke en selvstændig konklusionen i den nævnte britiske undersøgelse. Men, som det fremgår af Tabel 10, er der for aldersgruppe fra 65-74 år tale om et fald i andelen. Sagt med andre ord indtræder demens også blandt yngre i ringere grad end tidligere forudset. Dermed bliver mængden blandt de yngre med demens også relativt mindre - men sygdommen indtræffer jo stadig for nogle relativt tidligt. Desuden blev det berørt på workshoppen, hvilken betydning uddannelsesniveau har. Af en undersøgelse fra juni 2015 refereret af Nationalt Videnscenter for Demens fremgår det, at: Ældre med høj uddannelse har færre spor efter Alzheimers sygdom i rygmarvsvæsken end ældre med kort skolegang. Ny forskning tyder på, at uddannelse ikke alene gør det lettere at kompensere for Alzheimer, men måske også har en dæmpende virkning på de biologiske processer, der fører til sygdommen. Det handler med andre ord ikke alene om bedre coping blandt veluddannede, men også en lavere andel, der rammes og med mindre skader til følge. Den overvejende andel af beboerne i plejebolig i dag og især i fremtiden vurderes at udgøres af borgere med demens. Sammenholdes Næstved Kommunes andel af demensegnede boliger med sammenligningskommunerne, lå Næstved i 2014 på niveau med de fem KL s Konsulentvirksomhed (KLK) 23

mest sammenlignelige kommuner, men markant over K4-kommunerne og landsgennemsnittet, jf. Tabel 11. Det skal bemærkes, at kommunernes registrering af demensegnede pladser er uensartet og derfor skal tallene tolkes med forsigtighed. Næstved Kommune har oplyst, at der pr. 1. december 2015 vil være 228 demensegnede pladser, hvilket vil være et markant løft i forhold til 2014. Antallet af demensegnede boliger skal ses i sammenhæng med, at Næstved Kommune vurderer, at ca. 75 % af dem, der bor i plejebolig i dag, har en eller anden form for demens. Tabel 11: Demensegnede boliger: antal, andel af samlet plejeboligkapacitet og andel pr. +80 årige 2014 Næstved Kommune K4 Fem mest sammenlig nelige Hele landet Antal demensegnede boliger* 123/228** 284 534 5.849 Andel demensegnede boliger 20,5 % 14,4 % 16,5 % 12,9 % Andel demensegnede boliger pr. +80-årig 3,6 %/6,7 %* 2,4 % 3,8 % 2,5 % Kilde: Danmarks Statistik, RESP01, RESI01, FOLK1. *: Ifølge Danmarks Statistik indberetter nogle kommuner betydelige udsving mellem boligkategorier fra år til år og opgørelsen er derfor forbundet med en vis usikkerhed. **: Antallet af demensegnede boliger i 2014 er kommunernes indberetning til Danmarks Statistik. Næstved Kommune har oplyst, at antallet af demensegnede boliger pr. 1. december 2015 er 228. Det svarer til at andelen af demensegnede boliger er 38,1 % og andelen af demensegnede boliger pr.- +80 årig er 6,7 %. Note: De fem mest sammenlignelige FLIS-kommuner er: Randers, Svendborg, Sorø, Slagelse og Fredericia. Andelen af demensegnede boliger for +80 årige er: Slagelse: 2,6 %, Randers: 3,3 %, Sorø: 4,0 %, Fredericia: 4,7 % og Svendborg: 5,2 %. Der er således ikke sammenhæng mellem en høj dækningsgrad af plejeboliger, jf. at Randers og Svendborg har en dækningsgrad på 29,3 % og en høj andel af demensegnede boliger pr. +80 årig. Den generelle udvikling i antallet af borgere med demens er med til at sætte kommunerne under pres og vurderes at udgøre en stigende andel af borgerne i plejeboligerne. Samtidig peger de seneste tal også på, at presset er mindre end tidligere antaget. Næstved Kommune er i forhold til andre kommuner godt rustet mht. antallet af demensegnede boliger, især når der pr. 1.12.2015 sættes yderligere demensegnede boliger i drift. 5.3 Fremtidens borgere i et midlertidigt tilbud Tidligere blev de midlertidige plejebotilbud brugt til aflastning, når en rask ægtefælle skulle på ferie, og den syge borger ikke kunne være i hjemmet alene, eller som ventebolig, hvis en borger ventede på en plejebolig. Den fremtidige anvendelse af midlertidige tilbud kan imidlertid også tænkes bredere, hvilket blev drøftet på workshoppen. KL s Konsulentvirksomhed (KLK) 24

5.3.1 Ophold til ikke færdigbehandlede Borgere, der ikke er færdigbehandlede, og har behov for bl.a. observation, omsorg og pleje efter sygehusophold, kan have behov for et midlertidigt ophold i en plejebolig, indtil borgeren har generhvervet sine funktionsevner, og kan være i eget hjem. Borgere, der ikke kan være i eget hjem, mens der sker en afdækning af deres fremtidig boligbehov og vurdering af rehabiliteringspotentialet bør tilbydes en midlertidig bolig. Det kan fx være en borger, der har behov for at få hjælp til at få styr på behandlingen, økonomien og andre sociale forhold. 5.3.2 Akut, midlertidig plejebolig Der er borgere, der ikke har behov for en indlæggelse på hospital, og som samtidig ikke kan være i eget hjem fx ved en akut forværring af en kronisk sygdom i forlængelse af et længerevarende behandlingsforløb eller i forbindelse med en forebyggende indsats for at undgå hospitalsindlæggelse. Et akut og midlertidigt kommunalt tilbud hvor der kan leveres omsorg, pleje og behandling skal ske i et tæt samarbejde med den behandlende læge. Et eksempel på et akut tilbud er Akutenheden i Københavns Kommune, hvor praktiserende læger og vagtlæger kan henvise borgere, som har akut behov for sygeplejefaglig eller terapeutfaglig behandling, pleje og omsorg. Formålet er at forebygge (gen)indlæggelser. Lægens henvisning til akutplejeenheden sker på baggrund af en individuel helhedsvurdering foretaget af lægen Problemstillingen blev drøftet på workshoppen. Næstved Kommune har været i København og set på ordningen, og har fokus på, at opgaven løses som en del af den integrerede ordning med en styrket indsats i hjemmet og ikke via en funktionsopdeling. 5.4 Fokus på daghjemtilbudsviften Kommunen tilbyder daghjemstilbud for at støtte borgeren i at blive boende i eget hjem, give mulighed for socialt samvær og tryghed i hverdagen og aflaster pårørende. På workshoppen blev der peget på, at der er behov for fokus på de tilbud, der er i dagtilbudsviften med et øget udbud af aktiviteter. Formålet med den udvidede dagtilbudsvifte er især at øge mulighederne for aflastning og afløsning af især ægtefæller, fx til demente, således at den demente fortsat kan være i hjemmet, hertil kommer muligheden for at forberede en eventuel fremtidig indflytning for den demensramte. KL s Konsulentvirksomhed (KLK) 25