evalueringsrapport for familiebehandlings projektet meta hodos

evalueringsrapport for familiebehandlings projektet meta hodos Side 0 af 40 udarbejdet af projektleder familie- og psykoterapeut MPF Svend O. Andersen

Indledning Man skal turde være sårbar. Sådan udtaler topchef i Microsoft, Jens Moberg sig i et interview i Psykologi 1. Han siger endvidere om forholdet mellem job og familie, hvad angår følelser: Selv om jeg er meget committed, er det stadig kun et job. Men hvis jeg oplever, at kunne være en bedre far, rører det mig dybt. I meta hodos projektet har vi fra begyndelsen antaget og undervejs i projektet gentagne gange fået bekræftet, at mod til at være sårbar er afhængighedens modstykke. En families liv kan rent faktisk ændres radikalt og grundlæggende FRA afhængighed TIL selvstændighed ved at samle mod nok til at udsætte sig for en behandling, der går ud på at udvikle åbenhed, samhørighed og sårbarhed. For at kunne stille op til disse modige familier, har vi i meta hodos projektet eksperimenteret med og videreudviklet veldokumenterede metoder og vi har trænet terapeuterne i at fastholde fokus både på at kunne operere med relevante metoder, at kunne være nærværende og autentiske i relationen samt at reflektere over virkningen af indsatsen der bliver gjort fra alle sider i dette terapeutiske rum. 1 Psykologi nr.: 6, 2006 Side 1 af 40

Indhold side Formål med projektet og sammenfatning af resultater 4 Historie 5 Teori 6 Udviklingsprojektet meta hodos 7 Organisation 8 Formål med evalueringen 9 Evalueringsmetode 11 Gennemgang af aktiviteterne o Efteruddannelsen 11 Om de studerende 12 Om uddannelsesforløbet 12 Indhold og proces på uddannelsen 12 Konkrete metoder der blev undervist og trænet i 13 De studerendes tilbagemeldinger 13 Konklusioner 15 o Kurserne Udvikling af kurserne 16 Markedsføring 16 Resultater 17 o Konklusioner 17 Familiebehandlingen Udvikling af behandlingen 18 Behandlingsforløbet i Ebeltoft Kommune 19 Om familierne der ikke deltog i projektet 19 Om familierne der deltog i projektet 20 Gennemgående metoder i behandlingen 20 o Logbog 20 o Egenterapi i gruppe 20 o Børnegruppe 20 o Forældregruppe 20 o Individuel familiegruppe 20 o Flerfamiliegruppe 21 Behandlingsforløbet 21 Undervisnings- og træningsforløbet for terapeuterne 25 Familiernes oplevelse på meta hodos behandlingen 27 Terapeuternes oplevelse af meta hodos behandlingen 30 Konklusioner 35 o Forskning/formidling 36 Samarbejdet med Center for Rusmiddelforskning 36 Om erfaringsopsamlingen 36 Konklusioner 36 o Bilagsliste 37 o Litteraturliste 38 Side 2 af 40

Formål og sammenfatning af resultater Udviklingsprojektets formål var at udvikle og afprøve metoder til det vi valgte at kalde struktureret, relationsorienteret afhængighedsbehandling. Vi anså det for vigtigt at samle viden og erfaring fra alkoholafvænnings/behandlingsverdenen med viden og erfaring fra familieterapiens verden og at udnytte disse erfaringer til at skabe et paradigmeskifte indenfor det, der traditionelt kaldes misbrugsbehandling På længere sigt, var formålet at arbejde for at etablere en egentlig meta hodos familiebehandlingsinstitution. Institutionen skulle varetage behandling, efteruddannelsesog kursusvirksomhed og til det formål være tilknyttet forsknings-, formidlings- og videnscentre. For efteruddannelsen kan vi konkludere at Det teoretiske fundament skaber den kreativitet og selvstændighed hos de studerende, som vi ønskede. Det giver god mening for en bred vifte af professionelle indenfor social- og sundhedssektoren at arbejde med det dobbelte fokus på egne mønstre i samspil med klienternes. De studerende har fået nye perspektiver og mod på at bruge sig selv på en ny måde indenfor et område, hvor dette er tiltrængt. For kurserne måtte vi sande at Vi let kunne finde råstoffet d.v.s. konsulenter og undervisere til at lave kvalitetskurser. Vi måtte have hjælp til markedsføring og vi kunne have brugt meget mere. Vi nåede en række af de faggrupper vi gerne ville nå med kurserne, men ikke helt i det ønskede omfang. Vi ikke kom helt ud over kanten med vore budskaber. F.eks. nåede vi ikke det private erhvervsliv. Sammenfattende om behandlingen kan vi sige at De antagelser vi ønskede at afprøve i behandlingsdelprojektet viste sig at holde stik. Familierne har entydigt givet udtryk for en grundlæggende forandring i deres måde at håndtere konflikter. Terapeuterne har i væsentlig grad fået ny inspiration ved hjælp af metoderne de blev introduceret til og det dobbelte fokus på afhængighed i relationer i familien og mellem terapeuten og familien. Projektmaterialet med 3 familier og 3 terapeuter er for lidt til generelt at kunne fastslå tydelige sammenhænge men giver nok til at vi gerne vil arbejde videre med ideen rundt i kommunerne. Familierne og terapeuterne oplevede konstant et tidspres som til tider var for presset ved den stramt strukturerede metode. Terapeuternes træning var for begrænset i forhold til de terapeuter der tog hele efteruddannelsen. De følte ofte at de var usikre overfor den behandling de skulle stå for. Ud over det beskrevne har det vist sig at de uddannede terapeuter har introduceret metoderne på i alt fald to institutioner for Side 3 af 40

alkoholafhængige, hvor de har haft gavnlig effekt på udbyttet for klienterne. Også hvor der er ringe eller ingen kontakt til familierne kan der arbejdes med at bygge nye relationer op. Vedrørende forskning/formidlingsdelen må vi i projektet og fra CfR erkende at der er brugt en del ressourcer på at forberede en evaluering, som så ikke blev så omfattende og grundig og da slet ikke kom ind i nogle større sammenhænge, hvor det måske kunne have dannet grundlag for nogle sammenligninger med andre metoder og tilgange. Det beklager både vi og Helle Lindgaard fra CfR. Det har dog været et opløftende samarbejde mellem Helle Lindgård og meta hodos. Lige fra begyndelsen stod det os klart, at der ikke umiddelbart var sammenlignelige tilgange og det gav jo fagligt blod på tanden. Derfor var det også oplagt at bruge en del af projektets resourcer på at udvikle evalueringsmetoder sammen med CfR. Det må dog erkendes at det output der er kommet ud af det ikke står mål med indsatsen. Side 4 af 40

Historie I 2001 udviklede cand. pæd. psych. Annelise Dalsgaard, socionom Marianne Clausen, cand. psych. Merete Hansen, projektkoordinator Hasse Schneidermann og familie- og psykoterapeut MPF Svend O. Andersen en efteruddannelse for behandlere og kaldte den meta hodos. meta hodos er sammensat af de græske ord me ta (efter, ved, ud over, hen til) og hodos (vej) og kan oversættes som planmæssig fremgangsmåde eller systematiske procedure. meta hodos skulle uddanne og træne terapeuter til at arbejde sammen med familier, hvor afhængighed er blevet et problem, der kræver professionel hjælp. Uddannelsen kombinerede en struktureret afhængighedsbehandling med et oplevelses- og relationsorienteret familiedynamisk grundsyn. meta hodos blev udviklet med midler fra Sundhedsministeriets pulje om støtte til etablering af alkoholbehandleruddannelser og i efteråret 2001 og foråret 2002 kunne det første hold studerende så gennemføre uddannelsen. meta hodos uddannelsen var en stor succes idet alle studerende (som var erfarne alkoholbehandlere), fandt, at de havde fået væsentlige nye faglige input ved fokusændringen fra individorientering til relationsorientering. Desuden fandt de træningen i at arbejde med opmærksomhed på egne afhængighedsmønstre i samspil med klientens, som en væsentlig nyskabelse. Både studerende og undervisere ønskede at afprøve denne form for afhængighedsbehandling i virkeligheden. Den oprindelige Udviklingsgruppe søgte derfor Socialministeriet om yderligere midler til et udviklingsprojekt med det formål at afprøve behandlingsmetoden i en række familier med afhængighedsproblemer. I efteråret 2002 blev Udviklingsprojektet godkendt og etableret med en fast organisation, og fire delprojekter. Hele projektet alle aktiviteter og evalueringen af dem - skulle have været afsluttet ved udgangen af 2004. Der blev både i 2004 og 2005 søgt om og bevilget forlængelse så vi ved projektets endelige afslutning ved udgangen af 2006 kunne konstatere at alle aktiviteter var gennemført. Side 5 af 40

Teori meta hodos behandlingen ser på hele familien og ikke kun på den, der drikker. meta hodos er en afhængighedsbehandling, der sætter fokus på, hvordan afhængighed eksisterer og udvikler sig i familiære relationer. Vi tror, at afhængighed af eksempelvis alkohol, er den adfærd, en person vælger, hvis han eller hun ikke er i stand til at håndtere det eksistentielle dilemma mellem samhørighed og adskillelse. Derfor mener vi også, at afhængighed opstår, udvikles, opretholdes i de relationer, den enkelte indgår i, fortrinsvis i familien. Det betyder ikke, at vi tager afstand fra, at der kan findes biologiske, sociale eller psykologiske risikofaktorer. Men om de udvikler sig til afhængighed, kommer an på relationernes kvalitet og den enkeltes evne til at håndtere det eksistentielle dilemma i samspillet med resten af familiens medlemmer. Dermed kan man sige, at afhængigheden eksisterer mellem familiens medlemmer, samtidig med, at den opleves af dem enkeltvis. Det er grundlæggende i meta hodos s tankegang, at det, der opleves problematisk for det enkelte medlem i familien, altid er hele familiens problem. Det er vores påstand, at i en familie, hvor én udvikler en afhængighed, er der altid flere afhængige, som hver især kæmper med at håndtere det eksistentielle dilemma mellem samhørighed og adskillelse. De enkelte familiemedlemmer kan udvikle meget forskellige, mere eller mindre synlige, udtryk for afhængighed. Én udvikler en alkoholafhængighed eller får problemer med andre stemningsændrende midler. En anden bliver afhængig af at arbejde eller lære lektier til perfektion, mens en tredje måske bliver afhængig af at spise eller at lade være. For hver person gælder det, at afhængigheden har en livsnødvendig funktion for den enkeltes overlevelse i familien, på arbejdspladsen og i samfundet. Vi tror, at vi som voksne ubevidst søger en kærlighedspartner, der matcher vores egen måde at overleve på, men med en helt anden håndtering af det eksistentielle dilemma. Ved dette ubevidste partnervalg øger vi risikoen for at udvikle afhængigheder, der fastlåser familien. På samme tid indeholder det ubevidste partnervalg, det potentiale, der er brug for til at håndtere det eksistentielle dilemma på en mere tilfredsstillende måde. meta hodos behandlingen er et struktureret familiebehandlingskoncept, som arbejder med relationerne i familien. Vi finder det ikke betydningsfuldt at lede efter årsagerne til, hvorfor afhængigheden er opstået. I stedet er vi optagede af, sammen med familien, at undersøge og afdække deres individuelle afhængigheder, samt hvordan deres indbyrdes samspil fastlåser familiens relationer. meta hodos erkender, at der fortsat vil eksistere muligheder for at udvikle nye afhængigheder hvis ikke familiens håndtering af det eksistentielle dilemma ændres og samspillet får opmærksomhed og plads. meta hodos behandlingen er derfor baseret på, at der sker et opgør med at udtrykke sig gennem afhængighed, og at der etableres et samarbejde mellem familiens medlemmer om at finde indsigts- og meningsfulde måder at håndtere det eksistentielle dilemma på i familien. Behandlingen er i første omgang rettet mod personer, der er afhængige af alkohol eller andre stemningsændrende midler og som lever i en familie. Der arbejdes med alle familiens medlemmer/parter i den afhængige relation. I anden omgang tænker vi at behandlingen kan vise sig gavnlig på alle områder, hvor man taler om afhængighedsmønstre. Side 6 af 40

Udviklingsprojektet meta hodos Udviklingsprojektet bestod i den første tid af fire delprojekter: Behandling, Efteruddannelse, Kursus og Formidling. Formålet med delprojektet Behandling har været at udvikle, afprøve og evaluere en struktureret, relationsorienteret og familieterapeutisk afhængighedsbehandling. Delprojekt Efteruddannelse gennemførte tre meta hodos uddannelsesforløb med 35 studerende. Delprojektet Kursus udviklede i 2003-2004 kurser til frontpersonale i kommuner, amter og private virksomheder. Kurserne skulle give deltagerne en forståelse for at identificere afhængighedssymptomet i familien, og medvirke til visitering til behandling. Endelig har delprojektet Formidling haft til opgave at varetage kommunikation omkring og markedsføring af alle aspekter af meta hodos i udviklingsprojektets levetid. Herunder ligger også kontakt til relevante forskningsinstitutioner og -projekter indenfor afhængighedsbehandling. Side 7 af 40

Organisation meta hodos har i hele projektperioden opereret murstensløst. Efter behov har projektet lejet sig ind på kursusejendomme og lignende. Styregruppen har været projektets øverste besluttende myndighed, mens Blå Kors Danmark og i sidste ende Socialministeriet stod for budgetkontrollen. Den overordnede ledelse af Udviklingsprojektet har Projektledelsen varetaget, mens fire Delprojektledere har været ansvarlige for aktiviteterne i delprojekterne. Delprojektlederne besluttede selv, hvem de involverede i udviklingen og afviklingen af deres aktiviteter. Udviklingsgruppen bestod af de fem personer, der oprindeligt udviklede meta hodos konceptet og er ansvarlige for projektets teoretiske fundament. Endelig var det meningen at der skulle have været en Referencegruppe, bestående af en række eksperter fra de forskellige områder, som projektet skulle i berøring med. Referencegruppens opgave var at fungerer som sparringspartner for Projektledelse og Delprojektledere. Side 8 af 40

Personbesætningen i den oprindelige organisation: Udviklingsgruppen Annelise Dalsgaard Hasse Scheidermann Marianne Clausen Merete Hansen Svend O. Andersen Styregruppe Finn Erichsen Erik M. Jensen Annelise Dalsgaard MereteHansen Svend O. Andersen Socialministeriet Eigil Andersen Referencegruppe Eigil Andersen (Socialministeriet) Kit Broholm (Sundhedsstyrelsen) Jes Dige (Kræftens Bekæmpelse) Projektledelse Svend O. Andersen Line Dalsgaard Hasse Schneidermann Budgetkontrol /BKD Filip Ensig-Karup Behandling Kursus Annelise Dalsgaard Rikke Lodberg Efteruddannelse Hasse Scheidermann Formidling Projektledelse Forskning Hasse Scheidermannindtil ny delprojektleder findes Formål med evalueringen: At gøre resultaterne af dette projekt interessant for fagfolk der arbejder med familier og afhængighed. Ved at søge og give svar på Om vore påstande holder i virkeligheden: o At der kan skabes grundlæggende og varige ændringer i en afhængig families samspil ved at bruge meta hodos metoder o At dette ændrede samspil skaber grundlag for vækst og trivsel, såvel for børn som voksne i familien o At terapeuten der skal være sammen med familien om disse ændringer nødvendigvis selv må arbejde med egen afhængighedsselvstændighedsadfærd for at kunne være værdifuld. Om den valgte organisering holdt til opgaverne o Overordnet med opdelingen i de 4 delprojekter Efteruddannelse Behandling Kurser Formidling Side 9 af 40

Evalueringsmetode: Denne evaluering er utraditionel, forstået på den måde, at den er en beskrivelse af teoretiske overvejelser og erfaringer der er gjort undervejs i projektforløbet. Altså et ekstrakt af de erfaringer der er opnået omkring vigtige processer og de overvejelser der er gjort inden, under og efter de enkelte aktiviteter. (se nærmere under forskning ) Evalueringen bygger på følgende datakilder: 1. evalueringskommentarer fra de studerende på efteruddannelsesforløbene 2. spørgeskemaer til familierne. Alle voksne deltagere har svaret og de er blevet interviewet umiddelbart efter det intensive 3-måneders forløb og ved behandlingens afslutning, 9 måneder efter start. 3. familiernes mening om meta hodos behandlingen 4. spørgeskemaer til de 3 terapeuter der fik sidemandsoplæring 5. materialegennemgang Forbehold i evalueringen. Vedrørende behandlingsdelprojektet er der tale om en begrænset evaluering af familiebehandlingen og der er derfor brug for at gøre opmærksom på et par forbehold: Selve materialet (antal familier) i forbindelse med behandlingsdelprojektet må erkendes at være yderst begrænset. Som beskrevet senere i rapporten (side 20) deltog kun tre familier i og de tre familier var kendetegnet ved at de tidligere havde boet sammen med én eller flere alkoholafhængige. Det viste sig dog i projektforløbet, at én af de voksne deltagere tidligere havde været afhængig af alkohol. Selv om ministeriet har givet tilladelse til ændring af målgruppen, så må både antallet af familier og det, at ingen familier for nuværende levede sammen med en person der er holdt op med at drikke, bemærkes. Vi havde håbet på, at vore resultater kunne komme ind i Danrisprojektet på Center for Rusmiddelforskning (CfR), så der kunne laves sammenligning med tilsvarende behandlingsformer. CfR faldt fra, da vore familier ikke kunne matche Danrisprojektets krav om, at den person der tidligere drak, var med i behandlingen. Rapporten indeholder derfor kun, hvad vi selv har opsamlet af resultater. Side 10 af 40

Gennemgang af aktiviteterne: Efteruddannelsen Som nævnt i indledningen er efteruddannelsen udviklet med det formål at kombinere de erfaringer der er at hente indenfor det familieterapeutiske område med erfaringerne der er gjort på alkoholafhængighedsområdet. Når det var og er interessant, er det fordi der for familieterapiens vedkommende ofte er en afmægtighed overfor familier, hvor der er en eller flere der drikker og indenfor alkoholafhængighedsbehandling var der stort set ingen praksis i at arbejde med afhængigheden, hvor alle i familien er med. Der var efterhånden opnået forståelse for, at de pårørende også havde brug for hjælp for at de destruktive mønstre ikke skal fortsætte, men egentlig behandling med fokus på afhængighed i relationer fandtes ikke. Vi ønskede derfor at udvikle teori og praksis, der kunne føre disse discipliner ind i et frugtbart fællesskab og vi havde ambitioner om at formulere et paradigmeskifte sådan at afhængighed i relationer blev en overskrift der kunne rumme de afgørende forskelle mellem det individorienterede, hvor en person karakteriseres som f. eks. alkoholafhængig eller medafhængig og det relationsorienterede, hvor det antages at alle i familien, på en eller anden måde, har deres egne helt unikke reaktioner på familielivet. Og at alle disse reaktioner er væsentlige. Vi ville gerne hen til, at der i stedet for en identificeret patient, som de andre orienterer sig i forhold til, er fokus på en familie, hvor mønstrene er præget af afhængighed, og hvor den enkelte voksne i familien må holde ansvaret for, hvordan dette ændres. Og for børnenes vedkommende at de bliver sat fri til at være børn. Denne frisættelse kan kun ske ved at forældrene tager ansvaret. Vore (og andres) erfaringer viser, at børnene er nødt til at fortsætte i afhængighedsmønstre, indtil forældrene tager ansvaret for at ændre mønstrene. Ingen professionelle kan frisætte børnene, og hvis vi prøver, bliver det bare endnu en byrde på børnenes skuldre. Derfor har de voksne familiemedlemmer haft et særligt fokus i vores uddannelse og behandling mens børnene er med i det omfang der er brug for dem til afdækning af familiemønstre og i arbejdet med at indarbejde nye måder at agere på i familien. Vi ville endvidere gerne fremhæve vigtigheden af, at en familieterapeutisk indsats overfor afhængighed kræver at terapeuten selv er fortrolig med at gennemskue når familien og han indgår i et afhængighedsmønster samt, hvordan han kan komme til sig selv igen og på den måde være inspirerende eksempel på, hvordan man kan bryde mønstret og gå fra afhængighed og ensomhed til selvstændighed og samhørighed. Vi håbede at vores efteruddannelse ville tiltrække studerende fra de faglige miljøer, hvor det omtalte paradigmeskifte kunne være gavnligt. Det vil sige social- og sundhedsfagligt personale fra alkoholområdet, familiehuse og privatpraktiserende psykoterapeuter. Side 11 af 40

OM DE STUDERENDE Da vi gerne ville have fat i bestemte målgrupper af fagfolk er det relevant at ridse op, hvor de studerende kom fra og hvilke grunduddannelser/efteruddannelser de havde: Arbejdssted: 1 studerende var ansat på et amtsligt alkoholambulatorium 3 studerende kom fra Blå Kors Behandlingshjem 4 studerende var selvstændige terapeuter/konsulenter med egen praksis 10 studerende var ansat i kommunalt regi 17 studerende var ansat i Blå Kors socialpædagogiske botilbud, væresteder o.lign. Grunduddannelse/efteruddannelse: 1 var uddannet tandlæge (fungerede ikke som sådan længere) 1 havde en handels/bankuddannelse ((fungerede ikke som sådan længere) 6 studerende med sygeplejefaglig grunduddannelse 4 studerende var socialrådgivere 23 var pædagoger 9 havde ud over deres grunduddannelse en længerevarende terapeutisk efteruddannelse OM UDDANNELSESFORLØBET Det første uddannelsesforløb gik hen over et kalenderår og bestod af 4 uger a 5 undervisningsdage og 6 opfølgende weekends. Der var udtrykt klare ønsker fra potentielle kunder fra døgninstitutionsområdet, at et kortere grundforløb, hvor man evt. kunne købe et opfølgende forløb senere, ville være ønskeligt. Da vi i forvejen selv egentlig tænkte i grundforløb og træningsforløb var det forholdsvis enkelt at lave en studieplan for en grunduddannelse på 19 dage (forløbende over 6 måneder)og en træningsuddannelse på 12 dage (forløbende over 6 måneder). Se uddannelsesbeskrivelse i bilag 1. Der blev gennemført 3 grunduddannelsesforløb efter den opdelte model og der kom aldrig studerende nok til træningsforløbet. INDHOLD OG PROCES PÅ UDDANNELSEN Meningen var selvsagt at de studerende tilegnede sig de egenskaber og faglige færdigheder, der skulle til for at kunne fungere både som gruppe- og familieterapeut i strukturerede, relationsorienterede behandlingsforløb. Den terapeutiske træning bestod af et intensivt behandlingsforløb, hvor de studerende under direkte og gensidig supervision fungerede som klienter og terapeuter for hinanden. Der fokuseredes på egen afhængighed og med arten og kvaliteten af relationerne i gruppen, mens gruppen arbejdede. Der blev undervist og trænet i at introducere, gennemføre og reflektere over forskellige gruppe- og familieterapeutiske metoder, der Side 12 af 40

har vist sig brugbare og effektive i gruppe- og familieterapeutisk afhængighedsbehandling. Der blev trænet i fokuseret tilstedeværelse og opmærksomhed, hvor såvel terapeut som klienter arbejder på tre planer: Strukturplanet hvor der er en aftale om hvad der skal tales om i hvor lang tid; Procesplanet, hvor opmærksomheden er på, hvordan der tales og reageres på emnerne og Metaplanet, hvor alle, ved hjælp af reflekterende teams, hæver sig op over det skete, for at reflektere over, hvad der skete i mig selv, den anden og i samspillet. Undervisningen på meta hodos var dels lagt som introduktion til de enkelte metoder, dels i forlængelse af de faglige refleksioner og dels som temaer i forlængelse af det strukturerede program. KONKRETE METODER DER BLEV UNDERVIST OG TRÆNET I Undervisning i nyeste teorier om afhængighed i relationer Logbog til forskel fra dagbog, som er privat, kan der i en logbog noteres hændelser og følelser ned og tages op i morgenrunden. Familiemønstre og opbygning af genogrammer 2 Erfa-gruppe, som er en selvhjælpsgruppe uden terapeut eller supervisor. I behandlingen tænkes erfagrupperne at blive dannet efter hvilke afhængigheder den enkelte har. Metoderefleksion, hvor der hver morgen reflekteres i fællesskab over de metoder der blev trænet i dagen i forvejen. Knagepædagogik, hvor der ved dagens afslutning overvejes, hvordan dagens arbejde kan hænges op på de person lige og faglige knager den studerende i forvejen har. Gruppedynamik og gruppeterapeutiske metoder Målsætning og selvevaluering 3 Afhængighedsbiografi 4 Eksternalisering, internalisering og brobygning 5 Den familieterapeutiske intervention Fremtidsværksted 6 DE STUDERENDES TILBAGEMELDINGER Vi har løbende opsamlet informationer om, hvilket udbytte de studerende fik af uddannelsen og de vigtigste ytringer er: Den amtslige alkoholkonsulent siger: Man må nok erkende, at uddannelsens tankegods og teoretiske baggrund umiddelbart kan være svær at forstå, fordi der er tale om et helt nyt fokus på området. Mange bliver overraskede, for eksempel de pårørende, for de er slet ikke vant til, at de også skal forholde sig til sig selv så direkte, som 2 Se bilag 2 3 Se bilag 3 4 Se bilag 4 5 Se bilag 5 6 Se bilag 6 Side 13 af 40

tankegangen lægger op til. Jeg har ikke desto mindre haft stor nytte af meta hodos i mit nuværende arbejde. For eksempel i pårørendegrupper, hvor det har været en stor hjælp også at fokusere på de pårørendes egen afhængighed. Jeg er også blevet mere bevidst om afhængigheden og relationerne mellem mennesker generelt og mere opmærksom på, at man er nødt til at tage ansvar for sig selv og sit eget liv. Sygeplejersken på det socialpædagogiske botilbud siger: meta hodos har været en utroligt god efteruddannelse, som jeg har haft megen nytte af både professionelt og personligt. Jeg har fået mere kendskab til terapi og en stor forståelse for, hvor smertefuld afhængighedsproblematikken kan være for alle involverede, og det har jeg brugt meget i praksis. Jeg har også fået blik for, hvor vigtigt det er, at afhængighed tackles og afsluttes på en ordentlig måde. meta hodos giver desuden en række konkrete redskaber og metoder til at nå ind til kernen i afhængighedsproblematikken: Hvad er det, klienten vil, når han er afhængig? Det gode ved meta hodos er, at uddannelsen tager udgangspunkt i en blanding af teori og praktisk træning. Uddannelsesforløbet kører faktisk som et behandlingsforløb, fordi man ved siden af al teorien gennem øvelser og rollespil mærker på egen krop, hvordan det er at være afhængig af eksempelvis alkohol. Det er en klar styrke ved uddannelsen. Jeg kan klart mærke, at jeg er blevet en dygtigere terapeut gennem uddannelsen. Gennem træningen er jeg for eksempel blevet meget mere bevidst om, hvordan jeg selv virker på klienten, og hvad mine stærke og svage sider er i behandlingen. Familieterapeuten med egen praksis: Det var på mange måder rigtig godt og lærerigt at være deltager på meta hodos uddannelsen. Jeg oplevede på én gang en kendt oplevelsesorienteret og på samme tid ukendt struktureret tilgang til processer og indhold. En inspirerende og velsmagende cocktail. Det bekendte bestod bl.a. familie og helhedssynet - på hvordan familiemedlemmer samarbejder med hinandens mønstre - konstruktivt eller destruktivt. - på hvordan kvaliteten af samspillet er afgørende for den enkeltes og helhedens trivsel. meta hodos har familiesyn og har fokus på de behov der ligger bag afhængighedsadfærden og dermed fratager skyld, hvilket kan give nye udviklingsmuligheder. Det var både personligt og fagligt lærerigt at arbejde med afhængighedsadfærd og mønstre i meta hodos klare struktur. Det blev tydeligt, hvordan deltagernes mønstre samarbejdede på godt og ondt. I processerne, hvor mønstrene blev viklet ud, var det Side 14 af 40

også her lærerigt at se, hvordan der blev udviklingsmuligheder frem for en hæmmende dynamik. Dette fokus har jeg stor glæde af at bruge i forskellige sammenhænge, f.eks. når jeg arbejder med grupper af mennesker eller blot i min tænkning om problemer og udvikling, og for mig har det været en berigelse, at de to uddannelser går så godt hånd i hånd". Mit øje for interventionsmuligheder i familiedynamikken er med meta hodos uddannelsen blevet skærpet betydeligt. Samspilsmønstre og betydningen af relationen er med meta hodos metoderne blevet tydeligere at få øje på. Uddannelsen har givet et særligt blik for fastlåste samspil og relevante interventionsmuligheder. Metoderne giver en god ramme at fokusere og at arbejde oplevelsesorienteret indenfor. Med meta hodos oplever jeg at have fået flere strenge at spille på i mit familieterapeutiske arbejde og flere konkrete redskaber til udvikling af såvel relationerne som gruppe- / familiedynamikken. KONKLUSIONER Det teoretiske fundament skaber den kreativitet og selvstændighed hos de studerende, som vi ønskede. Det giver god mening for en bred vifte af professionelle indenfor social- og sundhedssektoren at arbejde med det dobbelte fokus på egne mønstre i samspil med klienternes. De studerende har fået nye perspektiver og mod på at bruge sig selv på en ny måde indenfor et område, hvor dette er tiltrængt. Side 15 af 40

Kurserne I projektbevillingen har Socialministeriet specielt fremhævet vigtigheden meta hodos kurser på denne måde: Socialministeriet skal bemærke, at man finder det yderst vigtigt, at der i kommunerne er uddannet personale, der i stand til at gennemskue alkoholproblemerne så tidligt som muligt hos de enkelte personer/familier med henblik på den tidligst mulige indsats. Skal man medvirke til at få en person ud af sit alkoholmisbrug, er det vigtigt, at der sker en behandling af hele familien fra første færd. Det er i denne forbindelse også vigtigt, at der sker en opkvalificering og et tættere samarbejde mellem amter og kommuner på tværs af sektorer, forvaltninger og fagfolk. UDVIKLING AF KURSERNE Der var således lagt op til en vigtig opgave, som vi fra begyndelsen havde store forhåbninger til. Der blev i foråret 2003 arrangeret en workshop med interesserede undervisere/kursusholdere. Invitationen lød på en introduktion til meta hodos teori og at mødes med andre interesserede om at formulere kurser, som projektet så ville sørge for at sælge videre til amter, kommuner og personaleafdelinger i større virksomheder. Der var ca. 15 interesserede der mødte til workshoppen og der skete en afklaringsproces, hvor nogle fandt ud af, at det ikke var noget for dem alligevel og andre gik i gang med at formulere kurser sammen. På selve dagen og i løbet af sommeren blev der formuleret 4 kurser: Den professionelle samtale med familier i alkoholafhængighed -for primærkommunale forvaltninger, der arbejder med familier Virksomhedsudvikling. Fra afhængighedskultur til selvstændighedskultur. Viden og metoder om alkoholafhængighed i familier til frontpersonaler i børn og unge institutioner. Den svære samtale MARKEDSFØRING I september 2003 havde vi entreret os med et marketingsbureau til at rådgive os om de muligheder vi havde for at sælge de ydelser vi havde udviklet. I erkendelse af at markedsføring der virker, både er dyrt og en faglig disciplin i sig selv og at vore begrænsede midler ikke ville række langt, valgte vi denne løsning. Vi fik følgende forslag til aktiviteter i 2003 Gå-hjem møder hos institutioner/amt/kommuner Invitation til Gå Hjem Møde Telefonopfølgning dato-bookning Præsentationsmateriale PowerPoint Udvidet visitkort (folder) der afleveres til deltagere efter mødet Side 16 af 40

Disse skulle følges op af nedenstående aktiviteter i 2004: Gå-hjem møder hos institutioner/amter/kommuner ledere + frontpersonale: Tilpasning af koncept jvf. erfaringer fra 2003 Geografisk segmentering udvælg fokusområder Opbygning af database med att. personer Hjemmeside optimeres solstråle-historier nemmere tilgængelig tilmelding til e-news PR spændende/provokerende vinkler på aktuelle emner debatskabende synlig i frontpersonalets fagmedier + studier, hvor frontpersonale uddannes almene (evt. med referencegruppemedlemmer som frontfigur) e-mail nyhedsbrev udsendes til alle, I har været i berøring med + via website Direct mails til målrettede målgrupper news følgebrev + folder (det udvidede visitkort) Konferencer: Foredragsholdere ud og udbrede budskabet! Opsøg aktivt mulighederne! Annoncering RESULTATER Vi valgte at følge bureauets råd så tæt som muligt og aktiviteterne førte til følgende: 70 socialrådgivere på to temadage i Den professionelle samtale med familier i alkoholafhængighed 6 gå-hjem-møder for hele alkoholbehandlingsinstitutioner og mindre grupper af fagfolk 50 fagfolk fra social- og sundhedssektoren i Viden og metoder om alkoholafhængighed i familier et enkelt kursus i den svære samtale for et Områdecenter for ældre deltagelse i Landskonferencen for dagbehandlingssteder i 2004 med en informationsstand og en workshop med 20 deltagere Der ud over har kursuslederen henvendt sig til forskellige sociale højskoler og pædagogseminarier i håb om, at de via deres kursus- og videreuddannelsesafdelinger ville være interesserede i at udbyde kurserne med vore folk. Det var de ikke. KONKLUSIONER Vi kunne let finde råstoffet d.v.s. konsulenter og undervisere til at lave kvalitetskurser. Vi måtte have hjælp til markedsføring og vi kunne have brugt meget mere. Vi kom ikke helt ud over kanten med vore budskaber. F.eks. nåede vi ikke det private erhvervsliv. Side 17 af 40

Familiebehandlingen UDVIKLING AF BEHANDLINGEN meta hodos behandling er udviklet på baggrund af efteruddannelsens erfaringer og de mange års erfaring med relationsorienteret familieterapeutisk arbejde og struktureret afhængighedsbehandling de medvirkende undervisere og metodeudviklere har bragt ind i projektet. Behandlingen er en kombination af struktureret afhængighedsbehandling og oplevelsesorienteret familieterapi. Den henvender sig til familier, der oplever sig fastlåst som følge af alkohol, og hvor familien ønsker hjælp til at komme ud af den fastlåste dynamik. I behandlingen skabes der nye muligheder for ligeværdigt samspil i familien, så den enkelte oplever sig bedre i stand til at udfylde deres roller samtidigt med en personlig udvikling. Behandlingsforløbet var den aktivitet projektet brugte allermest udviklingstid på. Vi anså det for væsentligt at erfaringer der indtil nu var gjort, så vidt muligt, skulle integreres i vore overvejelser. Som før nævnt var der tale om erfarne folk fra den familieterapeutiske kultur og afhængighedsbehandlingskulturen, som ville i dialog og det var et ganske stort arbejde. Der blev i første omgang udviklet et grundmateriale som beskrev behandlingsprogrammet 7 med den terapeutiske proces i 6 faser, hvor indholdet i hver enkelt fase var beskrevet i detaljer. Efterhånden som de ydre forudsætninger ændredes efter de samarbejdspartnere vi var i forhandling med, kunne dette grundprogram tilrettes. Det viste sig faktisk at være en ægte grundmodel, for da den blev beskrevet var det med udgangspunkt i et døgnophold for hele familien i 30 dage og det endelige behandlingsforløb bestod af 3 weekender, hvor hele familien var med og 18 hele dage, hvor de voksne var i behandling. Et forløb, hvor den intensive del forløb over 3 måneder og opfølgningen over yderligere 3 måneder 8. Selve det at finde en eller flere samarbejdspartnere at udføre behandlingen og træningen af terapeuterne sammen med skulle vise sig at give store vanskeligheder. Vi røg lige ind i kommunernes optagethed af strukturreformen. Der ud over havde vi på forhånd identificeret en anden stor forhindring: vanetænkningen hos de henvisende/- samarbejdende instanser. Vi valgte derfor at tage fat der, hvor vi selv havde kontakter og kunne referere til personer vi kendte. På et tidspunkt så det ud til at Ebeltoft og Skibby kommuner var klar med deres familiehuse, men Skibby sprang fra, og så var der kun Ebeltoft tilbage. Det viste sig oven i købet, at vi måtte ansøge ministeriet om at målgruppen ændredes til også at kunne indeholde familier, hvor der havde været en alkoholafhængig. 7 Bilag 7 8 Bilag 8 Side 18 af 40

BEHANDLINGSFORLØBET I EBELTOFT KOMMUNE Der blev i efteråret 2005 indgået en formel aftale mellem Blå Kors Danmark og Ebeltoft Kommune 9 om at gennemføre behandlingsoplægget i Ebeltoft Kommunes familiehus med 4 familier og træning af 3 terapeuter. I december blev de udvalgte familier introduceret til forløbet og der viste sig at være 3 familier, da behandlingen begyndte i marts 2006. I perioden 4. marts 2006 3. maj 2006 gennemførtes behandlingsforløbets intensive del (fase 1-5). Forløbets indhold og proces kan ses i Behandlingsforløbet i Ebeltoft 10 I perioden 3. maj 2006 9. oktober 2006 er der opfølgende gruppesamtaler med de voksne og en enkelt dag med de 3 familier samlet. (fase 6) I denne periode modtog de to gruppeterapeuter løbende supervision. Gruppen opløses, da et gruppemedlem vil prioritere sit nye arbejde og derfor afslutter sit forløb. Så er der faktisk ikke længere en gruppe, og de to andre familier forsætter i individuelle forløb i Familiehuset. Terapeuterne der skulle oplæres, havde 4 dages undervisning med introduktion af metoder, personlig fordybelse og refleksion over egen afhængighedsadfærd inden forløbet gik i gang. Ud over disse 4 dage var der inden hver ny fase 1-2 dage til forberedelse af terapeuterne til næste fase i alt 4 dage. Der var intentioner om at hele holdet d.v.s. terapeuter og undervisere/trænere skulle have haft supervision 3 gange i løbet af forløbet - det blev til 2 gange. OM FAMILIERNE DER IKKE DELTOG I PROJEKTET Familiehuset i Ebeltoft havde i slutningen af 2005 kontakt med 9 familier hvor der er eller har været en alkoholafhængig. De 7 af de 9 familier blev præsenteret for projektet og overvejede i en samtale med projektlederen om de ville være med. De to familier ansås ikke at være indstillet på at have fokus på afhængighed, og blev ikke spurgt. I den første familie, som blev spurgt og som ikke ville deltage var det fordi moderen ikke kunne overskue at skulle åbne for temaet afhængighed hun var i underskud og så sig ikke i stand til at være med. I den anden familie sås afhængigheden ikke længere som et problem, da man var blevet skilt fra den der drak. I den tredje familie, var moderen stadig aktiv alkoholafhængig og ville ikke lade være at drikke mens behandlingen stod på. I den fjerde familie ville moderen ikke deltage fordi der var tale om flerfamilieterapi, og hun kunne nogenlunde regne ud, hvem der ville være med. (Hvilket hun såmænd også kunne) 9 Bilag 9 10 Bilag 8 Side 19 af 40