Et stærkt og grønt erhvervsliv

Et stærkt og grønt erhvervsliv Udkast til Erhvervspolitik for Furesø Kommune 2011-2014

1. Forord Et stærkt erhvervsliv, gode indkøbsmuligheder og lokale arbejdspladser er afgørende for at skabe en levende og attraktiv kommune. Gennem en aktiv erhvervspolitik ønsker Furesø kommune at styrke mulighederne for at drive virksomhed og skabe arbejdspladser. Samspillet mellem kommune og erhvervsliv er afgørende for kommunens langsigtede udvikling og økonomiske fundament og danner grundlaget for, at vi også i fremtiden har råd til de velfærdsydelser, som i dag er under pres. Derfor er et godt samarbejde om fælles mål og en tæt dialog mellem det lokale erhvervsliv, Furesø Byråd og kommunens forvaltning et væsentligt udgangspunkt for en vellykket erhvervsudvikling og skabelse af arbejdspladser. Den grønne profil er helt central i erhvervspolitikken. Furesø vil udvikle med omtanke. Vi skal skabe økonomisk vækst og erhvervsudvikling, samtidig med at vi reducerer CO2-udledning, energiforbrug og miljøbelastning. Derfor har denne politik fået titlen Et stærkt og grønt erhvervsliv. Furesø Kommune vil arbejde for at give erhvervslivet de bedst mulige vilkår for at udvikle sig i en grøn retning og for at klare sig på det globale arbejdsmarked. Det er min overbevisning, at vi sammen kan gøre en forskel. Erhvervspolitikken er udarbejdet af Furesø Byråd i dialog med Erhvervskontaktudvalget, kommunens erhvervsliv, interesseorganisationer og andre interessenter. Erhvervspolitikken har været i offentlig høring fra den 30. november 2010 til den 3. januar 2011. Den er vedtaget af Furesø Byråd den 2. marts 2011. Rigtig god læselyst! Ole Bondo Christensen Borgmester Furesø Kommune ERHVERVSPOLITIK 2010 2

2. Vision Erhvervspolitisk vision: En attraktiv kommune for væksterhverv i Nordsjælland Furesø Kommune er den attraktive lokalitet for nye virksomheder, der skal etablere sig, og for virksomheder, der satser på udvikling og dynamik. Furesø Kommune tiltrækker grønne erhverv - dvs. virksomheder, som bidrager til at løse klima-, miljø- og naturudfordringer. Furesø Kommune er et godt sted at drive virksomhed og skaber de bedst mulige vilkår for fremtidens innovation i såvel eksisterende som kommende virksomheder. Furesø Kommune er et godt sted at arbejde og yder en aktiv indsats for at udvikle et højt antal af arbejdspladser i kommunen. Mange har mulighed for at arbejde tæt på deres bopæl. Derfor har kommunen et levende og bæredygtigt nærmiljø/lokalsamfund. Overordnede mål Politikken indeholder tre overordnede mål, som skal vise, om Furesø Kommune udvikler sig i tråd med sin vision: Furesø Kommune vil forbedre sin konkurrenceevne i forhold til de øvrige kommuner i Region Hovedstaden på tre nøgleområder. 1. Udvikling i antallet af arbejdspladser 2. Vækst i virksomhederne 3. Udvikling i antallet af virksomheder Målsætningen er, at Furesø Kommune i 2014 ligger blandt de fem bedst placerede på alle tre områder. De fem indsatsområder i erhvervspolitikken, og de konkrete indsatser i handlingsplanen, skal alle bidrage til, at disse mål opnås. Erhvervspolitikken og handlingsplanen evalueres i 2012. Afsæt for erhvervspolitikken Erhvervspolitikken tager afsæt i de forslag, som brede dele af erhvervslivet i Furesø Kommune formulerede på en Erhvervskonference i maj 2010, i en erhvervsanalyse fra 2008 udarbejdet af Copenhagen Economics, i Furesø Kommuneplan 2009, i Furesø Erhvervs- og beskæftigelsesplan samt i konklusioner fra Erhvervsanalyse for Jobcenter 2010. ERHVERVSPOLITIK 2010 3

Nøgletal Nøgletallene målt på tre parametre: Arbejdspladser, antal virksomheder og omsætning pr. ansat i private virksomheder fortæller om erhvervslivet i Furesø Kommune. Nøgletallene viser, hvordan udviklingen på disse parametre har været, og hvordan udviklingen i Furesø kommune har været i forhold til udviklingen i nabokommunerne og Hovedstadsregionen. Nøgletallene viser konkret: at antallet af virksomheder i Furesø Kommune er steget med 0,8 % i perioden 2003-2008, og at det næsten svarer til udviklingen hele landet, hvor stigningen var på 1 % i samme periode. Det er under niveauet for Region Hovedstaden, hvor antallet steg med 1,8 %. at der i 2008 var 1.688 virksomheder i Furesø Kommune, og at 902 af dem havde mere end 2 ansatte. Det vil sige, at relativt mange af virksomhederne var enkeltmandsvirksomheder. at det generelt går virksomhederne i Furesø Kommune godt. Omsætningen pr. ansat steg med 5 % i perioden 2003-2008. Det er bedre end i Region Hovedstaden, hvor den kun steg med 4 %. Hele landet havde en stigning på 5 %. at antallet af arbejdspladser er faldet. Det gennemsnitlige fald var 1,5 % i perioden 2003-2009 (men antallet af arbejdspladser steg faktisk i 2009). I Region Hovedstaden steg antallet af arbejdspladser med 0,5 % og i hele landet med 0,6 %. De fleste nedlagte arbedspladser er offentlige (flyvestationen), men også nogle private arbejdspladser er flyttet. Antal arbejdspladser Samlet 2009 Andel private 2009 Gennemsnitlig årlig stigning 2003-2009 i samlet antal Furesø Kommune 14.535 64 % - 1,5 % Allerød Kommune 14.231 68 % + 1,4 % Egedal Kommune 12.145 65 % + 2,5 % Ballerup Kommune 40.270 78 % + 1,5 % Rudersdal Kommune 28.561 71 % 0 % Gladsaxe Kommune 35.988 72 % 0 % Herlev Kommune 19.594 60 % + 1,9 % Lyngby-Taarbæk Kommune 33.330 66 % + 0,9 % Hovedstadsregionen 940.803 64 % + 0,5 % Hele landet 2.831.120 65 % + 0,6 % Kilde: Danmarks Statistik ERHVERVSPOLITIK 2010 4

Antal virksomheder Samlet antal 2008 Med 2 eller flere ansatte 2008 Gennemsnitlig årlig stigning 2003-2008 i samlet antal Furesø Kommune 1.688 902 / 53 % + 0,8 % Allerød Kommune 1.308 742 / 57 % + 1,4 % Egedal Kommune 1.853 943 / 51 % + 1,6 % Ballerup Kommune 2.041 1.277 / 63 % + 1,3 % Rudersdal Kommune 3.271 1.719 / 53 % + 1,2 % Gladsaxe Kommune 2.468 1.367 / 55 % + 1,8 % Herlev Kommune 1.377 906 / 66 % + 1,9 % Lyngby-Taarbæk Kommune 2.713 1.564 / 58 % + 2,1 % Hovedstadsregionen 85.473 48.336 / 57 % + 1,8 % Hele landet 291.042 168.570 / 58 % + 1,0 % Kilde: Danmarks Statistik Omsætning pr. ansat i private virksomheder Omsætning 2008-1.000 kr. - Gennemsnit 2003-2008 - 1.000 kr. - Gennemsnitlig årlig stigning 2003-2008 Furesø Kommune 1.959 1.869 + 5 % Allerød Kommune 3.033 2.784 + 8 % Egedal Kommune 1.766 1.751 + 2 % Ballerup Kommune 2.530 2.450 + 4 % Rudersdal Kommune 5.283 4.313 + 10 % Gladsaxe Kommune 2.422 2.399 + 2 % Herlev Kommune 1.944 1.792 + 4 % Lyngby-Taarbæk Kommune 2.496 2.280-2 % Hovedstadsregionen 2.781 2.564 + 4 % Hele landet 2.415 2.206 + 5 % Kilde: Danmarks Statistik ERHVERVSPOLITIK 2010 5

Erhvervskontaktudvalget spiller en vigtig rolle Udvalget består af medlemmer fra erhvervsforeninger, brancher og virksomheder i Furesø Kommune. Desuden er to af arbejdsmarkedets parter og en erhvervsorganisation i Hovedstadsområdet repræsenteret. Erhvervskontaktudvalget har en stærk rolle som dialogpartner i realiseringen af de fem indsatsområder, der er beskrevet i politikken. Grundlæggende erhvervsservice I 2011 vil Furesø Kommune prioritere at skabe en mere velfungerende grundlæggende erhvervsservice. Denne service er selve fundamentet for erhvervsudvikling og omfatter en række generelle ydelser, der henvender sig til både nye og etablerede virksomheder i alle brancher. Den grundlæggende erhvervsservice omfatter den kommunale sagsbehandling, iværksættervejledning samt information og rådgivning. Virksomhederne skal have et hurtigt svar på deres henvendelser og opleve en kort og smidig sagsbehandling. Første skridt er at styrke den grundlæggende erhvervsservice, så alle virksomheder oplever en god sagsbehandling og rådgivning. Herefter vil kommunen udvikle en mere fokuseret erhvervsservice og erhvervsudvikling med bredere projekter og mere snævre målgrupper, der fremmer innovation og bidrager til løsning af større samfundsudfordringer indenfor klima, miljø, energiforsyning og fornyelse af velfærdssamfundet. ERHVERVSPOLITIK 2010 6

3. Fem prioriterede indsatsområder Med afsæt i visionen fra Kommuneplan 2009 om Furesø Kommune som både bosætnings- og erhvervskommune, udstikker erhvervspolitikken de overordnede rammer og målsætninger for de næste fire års erhvervspolitiske prioriteringer. Omdrejningspunktet er fem indsatsområder, som vil blive uddybet i senere afsnit: 1. Bedre rammer for vækst 2. Bedre muligheder for grønne erhverv 3. Tiltrækningsstrategi og markedsføring 4. Uddannet arbejdskraft 5. Netværk og samarbejde Med politikken følger en konkret handlingsplan, som omfatter de konkrete initiativer, der skal til for at nå målsætningerne. Initiativerne baserer sig på de indsatser, som blev formuleret på kommunens Erhvervskonference i maj 2010. Handlingsplanen vil blive opdateret hvert 2. år, mens politikken skal revideres og vedtages på ny i 2014. ERHVERVSPOLITIK 2010 7

4. Erhvervspolitiske styrker Furesø Kommune har gode forudsætninger for at gøre det attraktivt at etablere og drive virksomhed i kommunen. God tilgængelighed og tæthed til hovedstaden Med sin beliggenhed og tilgængelighed har Furesø Kommune potentiale til at tiltrække flere virksomheder. Kommunen har motorvej og S-togsstationer, og afstanden er kort til såvel København som Kastrup med Skandinaviens største lufthavn. Furesø Kommune er en integreret del af Storkøbenhavn og Øresundsregionen med et stort arbejdskraftopland. En bred vifte af virksomheder og brancher I forhold til resten af Danmark er der i Furesø Kommune mange arbejdspladser inden for brancherne medico-udstyr, finansiel service og forretningsservice. Samtidig rummer erhvervsstrukturen traditionelle globale erhverv indenfor bl.a. maskiner og plast. I begge tilfælde er det erhverv, som skaber en høj værditilvækst og dermed indkomst pr. medarbejder. Plads og arealer til udvikling og vækst Kommunen har fire større udbyggede erhvervsområder: Farum Erhvervsområde, erhvervsområdet ved Kirke Værløsevej, erhvervsområdet ved Lejrvej i Kirke Værløse og Walgerholm i Jonstrup. To af områderne har en stationsnær placering, der muliggør etablering af større kontorarbejdspladser. Uden for erhvervsområderne dominerer de lokale erhverv, der omfatter forretningsservice, detailhandel og kommunens største arbejdsplads, Furesø Kommune. Kommunen planlægger en række større byudviklingsprojekter, som har indflydelse på rammerne for erhvervslivet. Projekterne omfatter udvikling af de eksisterende byområder: Farum Erhvervsområde, Farum Bytorv og Bybækgrunden i Farum samt et nyt område på Flyvestation Værløse. I Farum Erhvervsområde planlægges øgede muligheder for kontorerhverv. På Farum Bytorv vil et udvidet detailhandelsareal betyde flere arbejdspladser, og Bybækgrunden kan muligvis udnyttes til bl.a. liberale erhverv og arbejdspladser indenfor sundhedssektoren. Flyvestation Værløse Sydlejren Flyvestationen er planlagt som et område for filmproduktion og andre erhverv inden for oplevelsesøkonomien. Området omfatter bygninger med helt særlige erhvervsmuligheder, herunder meget store flyhangarer med højt til loftet. Nogle af dem huser i dag filmstudier, men de fleste af bygningerne og erhvervsarealerne er ledige. Veluddannede borgere og kvalificeret arbejdskraft Furesø Kommune har en arbejdsstyrke i særklasse. Andelen af erhvervsaktive og andelen af højtuddannede i beskæftigelse er højere end i resten af Østdanmark. Virksomheder i Furesø Kommune har potentielt adgang til en arbejdskraft med både højtuddannede fra lokalområdet og det regionale opland og kortuddannede, som hovedsageligt er lokale. Velfærdsservice og fritidsfaciliteter af høj kvalitet Naturen er med til at gøre kommunen attraktiv som bosætningskommune. Her er mange friluftsaktiviteter og i særlig grad mange sports- og fritidsfaciliteter i høj kvalitet. Derudover har Furesø Kommune gode basisydelser for børnefamilier, bl.a. nem adgang til børneinstitutioner og folkeskoler. ERHVERVSPOLITIK 2010 8

5. Indsatsområder Indsatsområde 1: Bedre rammer for vækst Udfordringer Der skal skabes bedre rammer for vækst i Furesø Kommune, som gennem de sidste 10 år har oplevet et fald i antallet af virksomheder og arbejdspladser. Antallet af arbejdspladser er faldet med knapt 2.700, mens antallet af virksomheder er reduceret med knapt 40 i samme periode. Udviklingen skyldes bl.a. erhvervslivets generelle omstilling fra industrivirksomheder til mere vidensbaserede erhverv. Også den øgede globale konkurrence om viden, kompetencer og forbrugere har en betydning. Generelt er erhvervslivet i Furesø Kommune præget af en bred vifte af brancher. Der er mange små og mellemstore virksomheder og få store virksomheder. Furesø Kommune har en særlig specialisering indenfor brancherne it-service, medicoudstyr og finansiel service, som minder om specialiseringen i hovedstadsregionen som helhed. Både Farum og Værløse er velfungerende byer med gode positioner på detailhandelsområdet. Detailhandlen rummer mange arbejdspladser og har en vigtig beskæftigelsesmæssg betydning - ikke mindst for de unge, der er på vej ind på arbejdsmarkedet. De fleste butikker ligger i de to centre Farum Bytorv og Værløse Bymidte. I 2006 var der 131 butikker i kommunen fordelt på 51 dagligvarebutikker og 80 udvalgsvarebutikker. Siden 2006 er dagligvareforsyningen styrket blandt andet med en ny butik i Værløse Bymidte. I 2009 var der 14.535 arbejdspladser i Furesø Kommune. I 1999 var der 17.208 arbejdspladser i Furesø Kommune. I 2008 var der 1.688 virksomheder i Furesø Kommune. I 1998 var der 1.726 virksomheder i Furesø Kommune. Kilde: Danmarks Statistik Indsatser Høj standard i grundlæggende erhvervsservice: Furesø Kommune vil styrke erhvervsudviklingen med en høj standard i den grundlæggende erhvervsservice. Den grundlæggende erhvervsservice er afgørende for virksomhedernes vækstvilkår og understøtter både de eksisterende virksomheders behov og muligheden for at tiltrække nye virksomheder. Jo bedre erhvervsservice, jo flere nye virksomheder og iværksættere kommer i gang. De grundlæggende erhvervsserviceydelser skal være synlige og tilgængelige for erhvervslivet. Furesø Kommune vil i 2011 prioritere at skabe en mere velfungerende grundlæggende erhvervsservice. ERHVERVSPOLITIK 2010 9

Kort og smidig sagsbehandling: En effektiv erhvervsservice skal bl.a. omfatte en kort sagsbehandlingstid. Der skal være en kompetent og hurtig behandling af byggesager. Det vil sige, at 95 % af alle byggesager skal være afgjort inden for 10 uger, og 80 % af sagerne skal være afgjort inden for 4 uger. Behandling af andre erhvervsrelaterede sager på bl.a. plan- og miljøområdet skal ligeledes være kompetent og hurtigt. Erhvervskontaktpunktet - én indgang til kommunen: Furesø Kommune har oprettet et Erhvervskontaktpunkt, der skal fungere som virksomhedernes indgang til forvaltningen, og som koordinerer mellem de relevante afdelinger. De afdelinger, der yder erhvervsservice, er især Byudvikling og Erhverv samt Natur og Miljø. Desuden understøtter Jobcenter Furesø virksomhedernes behov for rekruttering af arbejdskraft, arbejdsfastholdelse og efteruddannelse. Iværksættere og synlig rådgivning: Iværksættere udgør underskoven af nye virksomheder, der potentielt kan udvikle sig til at blive globale vækstvirksomheder, og de kan i særlig grad bidrage positivt til beskæftigelsen og værditilvæksten i kommunen. Derfor er iværksætterrådgivning en vigtig service. Erhverv.net varetager rådgivningen for Furesø Kommune. Erhverv.net rådgiver om alt det praktiske i forbindelse med etableringen af egen virksomhed og har i 2009 rådgivet 79 virksomheder i Furesø Kommune. Hver fjerde af disse iværksættere har etableret sig i kommunen. Væksthus Hovedstadsregionen varetager den specialiserede virksomhedsrådgivning til etablerede virksomheder, som ønsker at skabe vækst. Væksthus Hovedstadsregionen rådgiver bl.a. om finansiering, eksport og produktudvikling. Furesø Kommune vil arbejde for, at Erhverv.net og Væksthus Hovedstadsregionen bliver mere synlige for iværksættere i Furesø Kommune, og at vejledningen har en høj kvalitet. Furesø Kommune vil understøtte iværksætteres mulighed for at lokalisere sig i et kontorfællesskab i kommunen. Fokuseret erhvervsservice: På længere sigt skal kommunens erhvervsservice fokusere mere på de brancher og klynger, som kommunen ønsker at styrke, og som understøtter erhvervspolitikkens vision om, at Furesø Kommune skal være attraktiv for væksterhverv og grønne erhverv. Den fokuserede indsats omfatter en tæt dialog med de eksisterende virksomheder, en identifikation af virksomhedernes behov og en efterfølgende henvendelse til relevante virksomheder, der kan understøtte disse klynger. Denne indsats understøtter de eksisterende virksomheders behov og øger samtidig muligheden for at tiltrække internationale virksomheder. Udvikle erhvervsområder og områder med erhverv: Der skal gennemføres en planlægning, som understøtter udviklingen af erhvervsområder og byområder. Planlægningen omfatter primært omdannelse af eksisterende og udbyggede områder, som både er erhvervsområder og bymidter med detailhandel. Kommunen vil planlægge og udvikle Farum Bytorv til et tidssvarende center med et endnu større butiksudbud. Kommunen vil udnytte potentialet på Flyvestationen, hvor bygninger og erhvervsarealer skal udvikles til kreative, energieffektive og levende vækst- og vidensmiljøer. Der er plads til at teste og afprøve grøn teknologi med fysiske, håndgribelige modeller og til at fremstille prototyper. Her vil iværksættere kunne etablere utraditionelle lokalefællesskaber på økonomisk fordelagtige vilkår. ERHVERVSPOLITIK 2010 10

I samarbejde med erhvervslivet skal der etableres et plangrundlag, som åbner muligheder for virksomhederne og deres udvikling. Eksisterende planer skal opdateres og give klare rammer og investeringssikkerhed for virksomheder. Planerne skal give mulighed for, at mange forskellige virksomhedstyper kan finde egnede lokaliteter og funktionelle bygninger i kommunen. Målgruppen er primært små og mellemstore virksomheder, der har en begrænset miljøpåvirkning, og som kan udnytte erhvervsgrunde på 2.000 m 2-15.000 m 2. Reglerne om miljørigtig lokalisering og stationsnærhed betyder, at der ved lokalplanplanlægning af nye erhvervsområder på Flyvestationen skal tages højde for en øvre grænse for kontorerhverv på op til max. 1.500 m 2. Grønne offentlige indkøb: Som et led i at styrke samarbejdet mellem erhvervsliv og kommune, vil Furesø Kommune fremme de lokale virksomheders mulighed for at give konkurrencedygtige bud på kommunens indkøb. Kommunen vil udarbejde retningslinjer for udformning af tilbud på indkøb af varer og ydelser i kommunen og kommunikere dem på en gennemsigtig måde til lokale virksomheder. Indkøbspolitikkens regler for udbud, retningslinjer for udformning af tilbud og fastlæggelse af prioriteter ved udvælgelse af kontrakter skal være synlige på kommunens hjemmeside. Sådan måler vi vækst i erhverv Pejlemærke 1: Bedre rammer for vækst I 2009 var der i alt 14.535 arbejdspladser i Furesø Kommune. I 2014 skal antallet af arbejdspladser i Furesø Kommune være øget med 500. I 2009 var der i alt 812 virksomheder i Furesø Kommune med mindst 2 ansatte. I 2014 skal antallet af virksomheder i Furesø Kommune med mindst 2 ansatte være forøget med 20. Sammen med erhvervslivet vil vi: Lokalplanlægge erhvervsområdet på Flyvestation Værløse, i Farum Erhvervsområde og Kirke Værløsevej Erhvervsområde. Udarbejde materiale til kommunens hjemmeside om kommunens udbuds- og indkøbspolitik og retningslinjer for ansøgningsmateriale. ERHVERVSPOLITIK 2010 11

Indsatsområde 2: Bedre muligheder for grønne erhverv Udfordringer Der er behov for at imødekomme de aktuelle udfordringer på klima- og miljøområdet. Furesø Kommune vil give de bedste vilkår for, at flere af kommunens virksomheder kan udvikle sig i en grøn retning. De eksisterende virksomheder skal understøttes i at blive mere grønne, dvs de skal understøttes i at reducere deres resurseforbrug eller producere resurseeffektivt. Potentialer Det forventes, at der vil udvikle sig et stort nationalt og internationalt marked for virksomheder, der producerer og udvikler grønne løsninger. Furesø Kommune vil udnytte potentialet - dels ved at understøtte de eksisterende virksomheder dels ved at tiltrække grønne erhverv. Indsatsen vil primært rette sig mod de små og mellemstore virksomheder, der ønsker at udvikle sig i en grøn retning. Fysisk og rumligt er der ledige erhvervsarealer og bygninger med plads til udvikling og innovation på både Flyvestationen og i de øvrige erhvervs- og byområder. Indsatser Identificere behov hos grønne erhverv: Kommunen vil skabe et bedre overblik og kendskab til de grønne erhverv i kommunen. I tæt dialog med de grønne erhverv skal der ske en korrtlægning af behov og mangler i deres værdikæde. Hvilke virksomheder kunne de grønne erhverv godt tænke sig lå i Furesø Kommune? På den baggrund skal der tages kontakt til relevante virksomheder, der kan bidrage til den grønne klynge og til kommunen i form af vækst og beskæftigelse. Udvikle kommunen som grønt laboratorium: Furesø Kommune vil tage initiativ til et offentligt-privat samarbejdsprojekt om afprøvning af grønne løsninger på offentlige bygninger og institutioner. Samarbejdet skal bl.a. handle om at undersøge, hvad der skal til for at reducere energiforbruget og udledningen af CO 2 og om at afprøve ny teknologi til energibesparelser på kommunens bygninger. Et initiativ, der kan skabe efterspørgsel hos lokale håndværkere i forbindelse med energirigtig renovering og nye energirigtige bygninger. Vidensdeling og samarbejde: Furesø Kommune er medlem af Copenhagen Cleantech Cluster (CCC), der er et netværk for fremtidens grønne løsninger. Netværket finansieres af 25 offentlige og private aktører. Blandt dem er flere førende virksomheder, herunder Haldor Topsøe, DONG Energy, Novozymes, Vestas og Siemens. Netværket samler og koordinerer de mange initiativer, net, forskningsprogrammer, testfaciliteter og internationale afsætningsmuligheder, der er i Danmark. Furesø Kommune vil undersøge muligheden for at etablere et samarbejde om et konkret projekt mellem virksomheder i Furesø Kommune og CCC. Furesø Kommune vil endvidere - i samarbejde med CCC - oparbejde viden om, hvilke krav de grønne erhverv i Nordsjælland og Hovedstadsområdet har, når de skal vælge lokaliteter. ERHVERVSPOLITIK 2010 12

Kommunen vil samarbejde med virksomheder om at formidle viden om energibesparelser og om forskellige redskaber som fx Klimakompasset. Kommunen vil også samarbejde om udvikling af grøn teknologi med andre klimakommuner, med medlemmer af Green Cities og medlemmer af netværket Gate 21, der bl.a. har til formål at skabe markante projekter på energi-, klima- og miljøområdet. Gate 21 er et samarbejdsforum, som indeholder strategiske partnerskaber mellem det offentlige og det private erhvervsliv og forskningsinstitutioner. Medlemmer i Gate 21 er en lang række af firmaer, kommuner, boligselskaber, tegnestuer, m.fl. Udvikle ny grøn erhvervsklynge på Flyvestationen: På flyvestationen skal der udvikles en ny erhvervsklynge for test og afprøvning af grønne teknologier, fx indenfor vedvarende energiteknologi og energieffektivt byggeri, transportområdet, oprensning af jordforurening m.m. I de øvrige større byudviklingsprojekter for Farum Erhvervsområde og Bybækgrunden i Farum skal de grønne erhverv tænkes ind i udviklingen af områderne og i plangrundlaget. Hjælp til at søge offentlige fonde: Erhvervs- og Byggestyrelsen har etableret en Fornyelsesfond på 760 mio. kroner, som skal understøtte grøn omstilling og erhvervsmæssig fornyelse, særligt i små og mellemstore virksomheder. Furesø Kommune vil hjælpe og facilitere virksomheder, der vil søge støtte i Fornyelsesfonden eller i andre fonde, der støtter udvikling af bl.a. grønne erhverv. Hvad er grønne erhverv? Grønne virksomheder er virksomheder, der imødekommer de aktuelle udfordringer på klima- og miljøområdet. Det er virksomheder, der omstiller sig til at blive grønne ved at reducere deres resurseforbrug eller ved at producere resurseeffektivt. Det kan også være virksomheder, der producerer varer og serviceydelser, der er ved deres anvendelse er miljøforbedrende, resurseeffektive eller afbøder effekter af klimaforandringer. Kilde: Furesø Kommune Sådan måler vi grønne erhverv Pejlemærke 2: Flere grønne erhverv Antallet af virksomheder og arbejdspladser indenfor grønne erhverv i Furesø Kommune skal øges. I 2010 var der 14 virksomheder med 174 beskæftigede i grønne erhverv i Furesø Kommune. I 2014 skal der være mindst 20 virksomheder med 250 beskæftigede i grønne erhverv i Furesø Kommune. Kilde: Copenhagen Economics v. Claus Frelle-Petersen ERHVERVSPOLITIK 2010 13

Sammen med erhvervslivet vil vi: Gennemføre et offentligt/privat samarbejdsprojekt om afprøvning af grønne løsninger på offentlige bygninger og institutioner. Etablere et samarbejde om et konkret projekt mellem virksomheder i Furesø Kommune og Copenhagen Cleantech Cluster (CCC). Skabe et bedre overblik over og kendskab til de grønne erhverv i kommunen og identificere, hvilke behov de grønne erhverv i kommunen har. ERHVERVSPOLITIK 2010 14

Indsatsområde 3: Tiltrækningsstrategi og markedsføring Udfordringer Der er gode muligheder for at tiltrække nye virksomheder til Furesø Kommune. Furesø Kommune har i dag ikke en tiltrækningsstrategi for markedsføring eller et brand, der kan trække grønne erhverv og væksterhverv til Furesø Kommune. Indsatser Udarbejdelse af en tiltrækningsstrategi: Virksomhederne skal vide, hvad kommunen kan tilbyde. Derfor skal der udarbejdes en tiltrækningsstrategi og markedsføringsplan, som baserer sig på kommunens styrker, som bl.a. omfatter beliggenhed i et unikt landskab præget af de to store søer og skovområder. Naturen er med til at gøre kommunen attraktiv som bosætningskommune med mange friluftsaktiviteter og i særlig grad mange sports- og fritidsfaciliteter af høj kvalitet. Furesø Kommune har også en god placering i hovedstadsområdet med muligheder for udvikling og vækst. Især på Flyvestation Værløse er der unikke muligheder bl.a. med bygninger af særligt store dimensioner. Der skal i særlig grad ske en sammentænkning af tiltag inden for sport, kultur og byudvikling, hvor indflydelsen på tiltrækning af virksomheder og arbejdskraft er størst. Markedsføring kan eksempelvis knytte an til større arrangementer som tennisturneringen WTA. Samarbejde om markedsføring: Kommunen skal have en proaktiv markedsføring, der skal udvikles i samarbejde med Væksthus Hovedstadsregionen. Samarbejdet med Væksthuset skal omfatte klare aftaler om, hvordan målgrupper bedst nås, og samarbejdet skal sikre en sammenhæng i det opsøgende arbejde. Samarbejdet skal omfatte en afstemning af snitflader mellem Furesø Kommune og Væksthuset. Fælles identitet og brand: Et stort antal kommuner konkurrerer om at tiltrække virksomheder indenfor de samme brancher. Derfor er det ekstra vigtigt, at Furesø Kommune arbejder målrettet på at finde sin profil og styrker. De forhold, som kommunen vil differentiere sig på, skal identificeres og kommunikeres, og markedsføringen skal ske på baggrund af en fælles identitet og et brand. Fokus på tiltrækning af vækstorienterede virksomheder: Furesø Kommune vil have særligt fokus på at tiltrække vækstorienterede virksomheder, som kan bidrage positivt til at skabe vækst og arbejdspladser. Kommunen vil samarbejde med Copenhagen Capacity om at tiltrække denne målgruppe. ERHVERVSPOLITIK 2010 15

Markedsføring skal målrettes til forskellige grupper, fx: 1. Virksomheder, der allerede er lokaliseret i Nordsjælland og/eller hovedstaden, men i mindre velbeliggende kommuner i forhold til arbejdskraft og adgang til København. 2. Internationale virksomheder, der leder efter lokaliseringsmuligheder i Hovedstadsområdet. 3. Specifikke typer eller størrelser af virksomheder, fx grønne virksomheder og vækstvirksomheder. 4. En bredere markedsføring, som også omfatter fx natur og rekreative faciliteter i Hareskoven samt kommende brugere af Flyvestation Værløses rekreative områder. Sammen med erhvervslivet vil vi: Udarbejde en markedsføringsstrategi for Furesø Kommune. Oprette en proaktiv markedsføringsfunktion i kommunen. Udvikle en velkomstpakke til virksomheder, der etablerer sig i kommunen. Afholde en erhvervsmesse, hvor virksomheder indbydes til at holde oplæg og præsentere produkter, som blandt andet relaterer til kommunens klimastrategi. ERHVERVSPOLITIK 2010 16

Indsatsområde 4: Uddannet arbejdskraft Udfordringer I dag gennemfører 87,5 % af en årgang en ungdomsuddannelse i Furesø Kommune. Regeringens uddannelsespolitiske målsætning er 95 %. Rekruttering og kompetencekrav I dag oplever de fleste virksomheder ikke rekrutteringsproblemer. Men i lighed med mange andre kommuner vil Furesø Kommune i fremtiden opleve et naturligt fald i arbejdsstyrken på grund af en aldersbetinget tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet. I de kommende år vil særligt de virksomheder, der efterspørger højtuddannede medarbejdere indenfor it og tele samt kontor, administration, regnskab og finans få sværere ved at besætte stillinger, og det bliver vanskeligere for dem at erstatte de kompetencer, kvalifikationer og erfaringer, der forsvinder i takt med, at de ældre forlader arbejdsmarkedet. En undersøgelse af virksomheder i Furesø Kommune viser, at der i fremtiden vil være et markant behov for rekruttering, og at virksomhederne vil stille stadigt stigende krav til medarbejdernes kompetencer. Undersøgelsen viser også, at det bliver sværere for ufaglærte at få fodfæste i virksomhederne. Efterspørgslen på dem svinder på grund af stigende kompetencekrav og nedlæggelse af ufaglærte job som følge af bl.a. produktionsudflytninger. Virksomheder, der primært beskæftiger ufaglærte medarbejdere - herunder fx virksomheder inden for rengøring, ejendomsservice og renovation - forventer stort set ikke ændringer i de stillede kompetencekrav, viser undersøgelsen. Indsatser Flere skal ind på arbejdsmarkedet: For på sigt at sikre virksomhederne arbejdskraft vil Furesø Kommune arbejde for at øge udbuddet af arbejdskraft og få flere i beskæftigelse. Her skal der sættes ind især i forhold til de unge. Bedre vilkår for unge med særlige behov: Furesø Kommune vil have flest mulige unge i gang med en ungdomsuddannelse eller et job med uddannelsesperspektiv. For at øge andelen af unge, som gennemfører en ungdomsuddannelse, skal der igangsættes initiativer, som kan skabe endnu bedre vilkår for gruppen af unge med særlige behov. Undervisere og uddannelsesvejledere i folkeskoler, gymnasier og på erhvervsskolerne har et godt kendskab til erhvervslivet og arbejdsmarkedet. Et stærkt samspil mellem erhvervsliv, uddannelsesinstitutioner og kommunen er en styrke for erhvervsudviklingen. Forpligtigende samarbejde: I forhold til at få flere unge til at gennemføre en ungdomsuddannelse spiller Ungdommens Uddannelsesvejledning - UU-Sjælsø - en central rolle. Furesø Kommune vil præcisere kravene til samarbejdet med UU-Sjælsø i forhold til unge og uddannelsessektoren. I dag bruger UU-Sjælsø størstedelen af sine resurser på at vejlede unge med særlige behov. Samarbejde på tværs mellem UU- ERHVERVSPOLITIK 2010 17

Sjælsø og Furesø Kommune - herunder skoler, Rådgivningscenter, Voksenhandicap, Jobcenter m.fl.- er udbredt på en lang række områder og er forudsætningen for, at der kan skabes gode rammer for de unge. Praktikpladser i samarbejde med virksomhederne: Furesø Kommune vil styrke arbejdskraftens kvalifikationer gennem bl.a. folkeskoleundervisning og undervisningstilbud til voksne. De uddannelses- og beskæftigelsesmæssige udfordringer skal løses i et forpligtende samarbejde med virksomhederne, bl.a. ved oprettelse af praktikpladser, deltagelse i jobkaruseller og virksomhedscentre. Der skal skabes flere lærepladser og elevpladser på virksomhederne og i kommunen som arbejdsplads. Der skal ske et øget samarbejde med virksomheder og forvaltninger i kommunen om jobmuligheder efter endt opkvalificering som led i aktivering m.v. Sådan måler vi uddannet arbejdskraft Pejlemærke 4: Uddannet arbejdskraft I 2014 må højst 14 % af de 25-64-årige i Furesø Kommune være uden erhvervsuddannelse. I 2009 havde 14,3 % af de 25-64-årige i Furesø Kommune ingen erhvervsuddannelse. I 2014 skal mere end 42,5 % af de 25-64-årige have en videregående uddannelse. I 2009 havde 41,8 % af de 25-64-årige en videregående uddannelse. Kilde: Kommunale nøgletal/danmarks statistik Sammen med erhvervslivet og uddannelsesinstitutioner i regionen vil vi: Undersøge potentialet for at udvikle flere praktikpladser, elevpladser, praktikpladser for seniorer mm. i private virksomheder og offentlige institutioner i Furesø Kommune. Etablere et netværk med repræsentanter fra Jobcenter Furesø, lokale uddannelsesinstitutioner og det lokale erhvervsliv. Etablere netværk for unge, der gerne vil vide noget om det lokale erhvervsliv. Udvide samarbejds- og partnerskabsaftaler med lokale virksomheder med et beskæftigelsespotentiale fra Club 100 til Club 200. Undersøge mulighederne for at udvide Club 100/200 til også at handle om virksomhedernes fremtidige behov for fx kvalificeret arbejdskraft, behov i forbindelse med lokalisering og andre erhvervspolitiske tiltag. ERHVERVSPOLITIK 2010 18

Indsatsområde 5: Netværk og samarbejde Udfordringer Virksomhedernes samarbejdspartnere, leverandører og kunder befinder sig ofte ikke i kommunen, men i regionen, i andre dele af landet eller i udlandet. Derfor er det vigtigt at supplere de velfungerende netværk, som fx de eksisterende erhvervsforeninger og FCN, med regionale og nationale netværk og samarbejder. Furesø Kommune ligger i et stort opland for innovation og vækst. Inden for en kort afstand findes tre regionale og specialiserede innovationsmiljøer: DTU i Lyngby, CAT-Symbion Innovation i Roskilde og København samt Teknologisk Innovation i Høje Taastrup. Hertil kommer universiteter, Væksthus Hovedstadsregionen, Copenhagen Capacity og en række andre potentielle videns- og samarbejdspartnere. Det giver mulighed for synergi og vidensdeling. Dertil kommer, at Furesø har syv nabokommuner, som er potentielle samarbejdspartnere om erhvervsfremme. Furesø Kommune er i dag medlem af følgende netværk, der arbejder med fremme af innovation og grønne erhverv: Erhverv.net, Væksthus Hovedstadsregionen, Gate 21-samarbejdet og foreningen Copenhagen Cleantech Cluster (CCC). Indsatser Aktiv medspiller i regionale og tværkommunale fora: Furesø Kommune vil udvikle og styrke sine samarbejdsrelationer ved at blive en mere aktiv medspiller i de regionale fora og ved at indgå i regionalt erhvervssamarbejde om mere langsigtede projekter om fx infrastruktur. Samarbejdet med Væksthuset skal omfatte en afstemning af snitflader og arbejdsdeling mellem kommunens og Væksthusets erhvervsservice i forbindelse med vejledning og markedsføring. Furesø Kommune vil følge op på Erhverv.nets vejledning og ydelser overfor virksomheder og iværksættere med henblik på at opnå en optimal service. Furesø Kommune vil udvikle netværk med de kommuner, der arbejder med grønne erhverv som en del af deres erhvervsstrategier og med relevante nabokommuner om tværkommunale projekter på fx plan-, miljø- og kulturområdet. Medlem i flere netværk: Furesø Kommune vil melde sig ind i Copenhagen Capacity, der hjælper udenlandske virksomheder med at lokalisere sig i Storkøbenhavn. Copenhagen Capacity er Region Hovedstadens officielle udenlandske investeringsagentur, hvis formål er at fremme regionen internationalt ved at tiltrække og fastholde udenlandske virksomheder. Sidste år blev Copenhagen Capacity kåret af Verdensbanken som verdens bedste regionale organisation for investeringsfremme. Lokal erhvervsfremme og vidensdeling: Furesø Kommune vil gå ind i, understøtte, udvikle og udbygge de eksisterende netværk i kommunen, hvor det er relevant i forhold til arbejdet med erhvervsfremme. Det kan bl.a. ske ved at afholde gå-hjemmøder om relevante emner i samarbejde med erhvervsorganisationer og Erhvervskontaktudvalget. ERHVERVSPOLITIK 2010 19

Furesø Kommune vil også fortsætte et tæt samarbejde med de lokale erhvervsejendomsmæglere om at udvikle og sælge erhvervsgrunde og virksomheder. Furesø Kommune vil understøtte virksomhedernes vidensdeling og samarbejde - bl.a. ved at bygge videre på Club 100 projektet. Club 100: Projektet blev etableret i april 2008 af det Lokale Beskæftigelsesråd med det formål at intensivere samarbejdet og understøtte virksomhedernes behov for rekruttering af arbejdskraft, arbejdsfastholdelse og efteruddannelse. Der er udpeget 100 lokale virksomheder med et beskæftigelsespotentiale. Med disse lokale virksomheder er der etableret samarbejds- og partnerskabsaftaler og en tæt kontakt med den enkelte virksomhed som skal give en større viden om virksomhedernes aktuelle behov. Målet er at gøre kommunen til virksomhedernes foretrukne samarbejdspartner, når det handler om rekruttering, fastholdelse og efteruddannelse af medarbejdere. I forlængelse af Club 100 er Erhvervsnetværk Club 100 blevet etableret. Dette tiltag skal skabe mere netværksdannelse imellem virksomhederne. Netværket kan være med til at hjælpe virksomhederne til at hjælpe hinanden med arbejdsfastholdelse af gode stabile medarbejdere. Sammen med erhvervslivet vil vi: Samarbejde i de fem vigtigste netværk indenfor erhvervsudvikling i Hovedstadsregionen: Copenhagen Cleantech Cluster (CCC), Copenhagen Capacity, Gate 21, Erhverv.net og Væksthus Hovedstadsregionen. Styrke samarbejde og dialog mellem virksomheder internt i kommunen og styrke og deltage i lokale netværk. Afholde mindst fire årlige informationsmøder/gå-hjem-møder om relevante emner i samarbejde med erhvervsforeninger. ERHVERVSPOLITIK 2010 20

Furesø Kommune Stiager 2 3500 Værløse Udgivet: XX. XX 2011 Redaktion: By, Erhverv og Natur Mail: benpost@furesoe.dk www.furesoe.dk/erhvervpolitik ERHVERVSPOLITIK 2010 21