Johannes Møllehave: Min tilværelse har to sider: det der overgår mig og den måde, hvorpå jeg forholder mig til det, der overgår mig. Livshistorier og narrativ tilgang at fortælle om sig selv er som at opdigte en historie om, hvem og hvad vi er, hvad der er sket, og hvorfor vi gør som vi gør ( Bruner 2004;77)
Fra narrativ terapi til narrative værktøjer i pædagogisk praksis Narrative erkendelses læreprocesser er grundlæggende for mennesket Pædagoger/ lærere kan kvalificere og udvikle praksis ved at anlægge et narrativt blik Vi kan præge eller påvirke indhold i barnets selvfortælling Vi kan bidrage til at udvikle barnets narrative kompetencer til at skabe mening og sammenhæng i tilværelsen
At få ting til at passe Skemadannelser er mere end kognitiv struktur Når vi skabes i interaktion, må vi opleve at man i dag er den samme som i går og i morgen, uanset at man konstant forandrer sig. Mennesket som ikke klarer at fastholde en vedvarende tidsmæssigt strukturering, føler sig desorienteret og får identitetsproblemer ( Clausen 1997; 48) Vi konfronteres af sansninger som ikke passer i skemaet Akkomodation / overskridende læring ved at omdanne eller revidere forståelse (Illeris) Vi skaber i forhold til forskellige kontekster hele tiden nye selvfortællinger Kognitive læreprocesser er præget af et følelsesmæssigt indhold/ proces
Mening Vi har behov for at skabe mening Perception hjælper os med at navigere ved at sortere og selektere i strømmen af begivenheder, impulser, informationer mm Dette gør vi ifølge Bruner vha narrativer. Fortællingen består af begivenheder i tid som kædes sammen i en rækkefølge for at opfylde et plot ( moral, retfærdiggørelse af handling, tema eller intention ) Horsdal 1999; 11: Når vi fortæller om livet, vælger vi elementerne ud og kæder dem sammen i en bestemt rækkefølge i et forløb, der giver mening
Man kan ikke have en identitet for sig selv Vi drager konklusioner om os selv på baggrund af vores samspil med andre Organisering og strukturering af oplevelser og handling gør at vores identitet udvikles gennem de historier eller narrativer vi fortæller om os selv. Vi giver tilværelsen retning En narrativ proces sammenkæder løsrevne oplevelser, informationer og hændelser for at skabe mening Samling af brudstykker i helheder skaber sammenhæng og mening : Vi bliver de narrativer, vi fortæller Fortællinger knytter intention, handling og resultat sammen og hjælper os retrospektivt at forklare og fortolke menneskelige handlinger og følelser (Horsdal 1999;11) De karakteristika vi vælger at fortælle, siger noget om vor nutid men udtrykker samtidig en sammenhæng med vor baggrund (clausen;47) Identitet tager udgangspunkt i jegéts evne til at udvælge modificere og integrere delelementer med henblik på at samle dem til et hele. (Benedicte Madsen)
Fortællinger konstrueres i relation Relation er gentagelse af bestemte kommunikationshandlinger sådan at mønstret genskaber og bekræfter sig selv (Øvreeide 2009;28) Barnets selv andre billede er: hvordan barnet har fået og organiseret sin kommunikation om sig selv og sine omgivelser (ibid;89) Barnet opbygger egen individuel kommunikations og samtale model dvs prototyper på samvær, væremåde og kommunikation med andre Der ligger en relationel erfaring eller et relationelt stempel til grund for enhver individuel forståelse (ibid;27)
Narrativ kompetence Evne til at skabe mening grundlægges gennem narrative erkendelsesprocesser, hvor oplevelser og erfaringer organiseres. Det lille barn, som kravler hen over gulvet for at få fat i en eftertragtet genstand, lærer noget om vejen ad hvilken man når til en destination, og denne rejse mod et mål er efter min opfattelse fortællingens urform ( Horsdal 1999; 55) Barnet knytter begivenheder sammen for at skabe mening i form af en fortælling Narrativ niveau er afhængig af barnets omgivelser
At sætte på plads Samtalen med voksen skaber den sammenhængende fortælling Barnets refleksion er en del af udvikling af narrativ kompetence Ved at sætte ord på barnets oplevelser får barnet mulighed for at få beskrevet oplevelser og sat mere på plads i sin forståelse af sin egen fortælling Nutidens krav om refleksivitet, samarbejds og omstillingsevne samt nødvendighed af sociale og kommunikative færdigheder peger på betydning af narrative kompetencer (Horsdal 2000;133)
Tilgange for oplevelse af sammenhæng
Medfortæller og dialogbaseret tilgang Gennem samspil, kommunikation med barnet præges indhold i barnets selvfortælling Benævnelse af det der sker, foreslå fortolkninger af oplevelser og følelser Der etableres kontakt mellem det kognitive og det affektive system, sat ord på temaer der følelsesmæssigt er svære, disse bliver sat i en sammenhæng. Dette har stor betydning for barnets koncentration og regulering af egen adfærd ( øvreeide 2009;18)
Identitetsmarkører: kendes ved det som vi opfatter som positivt Gennem kommunikation udsender vi direkte eller indirekte signaler om sider eller aspekter ved os selv som vi ønsker andre skal lægge mærke til Giver oplysning om en rettethed, det man er optaget af Pejlemærke der hjælper med målrettet og relevant støtte til barnets selvfortælling.. Styrker vores oplevelse af at være et subjekt og selv have kontrol over situationen, og vi oplever os positivt bekræftet. Markører vil ofte være i grænselandet mellem det synlige og usynlige hos personen, sådan at der udløses en positiv spænding, når de udløses (ibid ;186)
Triangulering Den voksne rettet opmærksomhed mod noget, barnet er optaget af og som ligger uden for relationen, hun benævner hvad barnet er optaget af. Italesættelsen hjælper barnet til at udvikle sprog om sig selv og omverden Den voksne reagerer på og benævner både det der står i fokus for barnets opmærksomhed og barnets indre tilstand, sådan som det kommer til udtryk i barnets reaktion, eller sådan som den voksne forestiller sig (mentaliserer) barnets indre oplevelse (ibid;99)
Selvfortælling er neuralt mønster. Oplevelser i interaktion og relation bearbejdes og omsættes i hjernen som neurale netværk. Den levede erfaring oversættes til neurobiologisk struktur Alle former for læring, hukommelse og motorisk, kognitiv og følelsesmæssigt udvikling kan forklares ved forøgelse af eksisterende neurale kredsløb, forandringer af eksisterende nerveceller og neurale kredsløb og tilvækst af nye nerveceller. Disse muligheder er udtryk for hjernens platicitet eller nervesystemets evne til at forandre sig.(hart 2009;94) Fortælling kombinerer tid, rum kropslig erfaring, sprog følelse episodisk hukommelse meningskonstruktion, defor har fortælling stor betydning for neural integration og vækst i synaptisk styrke ( Horsdal 2008;185)
Øvelse Kommunikation mellem voksen barn : hvordan taler personale til barnet, hvilke fortællinger udspiller sig i kommunikationen? Kommunikation i personalegruppen : hvordan omtaler og beskriver personalet barnet over for hinanden? Kommunikation med børnegruppen: hvordan omtaler personalet barnet over for de andre børn? Måden hvorpå pædagogen iscenesætter og præger børnenes samvær og indbyrdes kommunikation?
det talte sprog, benævnelser Regler rutiner Er forestillinger om børn og unge, samt deres problemer og resurser som eksisterer i institutionen. værdier, holdninger, attituder Diagnoser fysisk indretning faglighed, teori,metoder,behandlingsformer pædagogisk tiltag, indsats
Særlige former for fortællinger som pædagogisk arbejde udfoldes indenfor Jeg er en som tit bliver skældt ud af de voksne.. Institutionslogikker er en aktiv medspiller i det daglige pædagogiske arbejde og opretholder orden struktur og forudsigelighed Jeg er en med krudt bag i
Den dialektiske relation: Barnet påvirkes af konteksten og forandres derved, men samtidig har barnets adfærd og væremåde virkning på omgivelserne Vi er alle fødte til at deltage i hinandens nervesystem Keld Fredens 2004 ; 18
Model frit efter Paludan Barnet indtager en position voksnes beskrivelser og kategoriseringer af børn skaber bestemte forudsætninger for, hvordan børn opfatter sig selv Positioner i det sociale rum Betingelser Opfattelser af og perspektiver på virkeligheden Betingelser At tale handle og tænke Habitus kropslige erfaringer
Fra impuls gennem fortælling( narrativ dialog) til selvfortælling Impuls Svarer (tykner) Bevidner Den betydningsfulde anden Går hjem? Historie om at jeg står på en ski dvs Norgesmester mark Ski Fortæller nu historie til mor
Modnarrativer, det narrative blik bringer os tættere på barnet Idet identitet er narrativt konstrueret, kan disse blive skadet narrativt, men kan også repareres narrativt (nelson 2002;10) Alternative positive fortællinger, der erstatter de negative fortællinger. Selvfortællingen repræsenterer aldrig hele sandheden Gennem fortolkning og sætte ord på selvfortællingen tillægges barnet værdi og giver os mulighed for at forstå barnet på dets præmisser
Litteratur Bruner, Jerome(2004) at fortælle historier i juraen, i litteraturen og i livet Clausen,Birthe Juhl & Lauritzen,Jørn (1997) Livshistorier i pædagogisk arbejde, Semiforlag Hart, Susan (2009) Den følsomme hjerne Horsdal, Marianne (1999) Livets fortællinger en bog om livshistorier og identitet Horsdal, Marianne (2000) Livets fortællinger I:Kvan 58/2000 Horsdal, Marianne (2008) at lære, at huske, at være - gensyn med fortællingen Øvreeide, Haldor (2009) At tale med børn metodiske samtaler med børn i svære livssituationer
Bevidning Oplevet problem vanskeligheder Den fortællende Den lyttende Udtryk /poetisk dokument Billede Resonans Transport Refleksion Den fortællende bliver lyttende
Eksternalisering er relation mellem mig og problemet Filosofi internaliserende At være Jeg er.. Vores sprog skaber en virkelighed/ oplevelse som er inden i os Tillægsord Ex. Jeg er stærk poststrukturalisme Eksternaliserende At have. Eksoficering af det velkendte Man får liv til at se problemet på en ny måde Vækker nysgerrighed på en selv Navneord Styrken kan du se nu Spørgsmål Det at være en god ven Hvordan kan du få fat på følelsen af at være en god ven?
Eksempler på internaliserende og eksternaliserende sprogbrug Internaliserende spørgsmål Hvordan føles det når du er stresset? Hvad gør du når du er stresset? Hvorfor er du stresset? Hvis skyld er det, at du er stresset? Hvad synes du om dig selv, når du er stresset? Eksternaliserende spørgsmål Forestil dig at du holder stressen ud i strakt arm og kigger på den Hvordan kunne den se ud? Er den stor eller lille? Hvilken form har den? ( et væsen?) Hvordan for den fat i dig? Hvad er dens strategi og tricks Lister den sig ind på dig eller brager den ind i dig? Hvisker den eller råber den? Hvad siger den? Har den nogen allierede? ( dårlige samvittighed, overskuelighedsfølelse..) Hvad tramper stressen på, som du sætter pris på? Hvad synes du om at stressen har den indflydelse på dig? Hvorfor synes du dette? Fordi HVAD er vigtigt for dig?