Mentalisering Introduktion til begrebet Mentalisering i et udviklingspsykologisk perspektiv Grundlæggende rationale i sbaseret behandling Mentaliseringversus ikke-baseretsamspil 1
Mentalisering Mentalisering er fokus på mentale tilstande hos en selv og hos andre, især i forbindelse med forklaring af adfærd Mentale tilstande er eksempelvis følelser, tanker, behov, mål og grunde Mentaliseringsbaseret behandling: Peter Fonagy, Anthony Bateman, Jon G Allen, Mary Target, Eia Asen mm. Anna Freud Centret i London. 2
Mentalisering 3
Andre definitioner på At have sind på sinde At være opmærksom på egne og andres mentale tilstande At forstå misforståelser At se sig selv udefra og den anden indefra 4
Fordelene ved at kunne mentalisere 1. Lærer egne følelser, tanker og antagelser at kende og forstå, at de er baggrunden for ens adfærd. Det giver en fornemmelse af at have kontrol og giver en selvbevidsthed og en fornemmelse af identitet 2. Mentalisering er grundlaget for meningsfulde vedvarende forhold 3. Mentalisering er nøglen til at lære at regulere egne følelser 5
Medfødt potentiale Mentalisering En udviklingspsykologisk opnåelse (kræver en relation) Tilknytningskvalitet? Har barnet lært at kategorisere tanker & følelser og har barnet lært at verbalisere disse? Erfaring med spejling? Traumer? Mentaliseringenkan bryde sammen særligt når vi oplever intense følelser som vrede / angst, som mobiliserer kamp-flugt mekanismer. Det er helt almindeligt og sker for alle! Pointen er hvordan kan vi gøre en så robust som muligt? 6
Ingredienser i Opfattelse af ens egen mentale funktion Udviklingsperspektiv (sammenhængende historie) Realistisk skepsis Bevidsthed om indre konflikter Nysgerrighed på sig selv Bevidsthed om betydningen af følelser Forståelse for at mentale tilstande kan være ubevidste og før-bevidste Tro på at ting kan ændre sig Ydmyghed - tage ansvar - antager at ting kan forklares 7
Ingredienser i Relationel kapacitet Nysgerrighed Antage at sind er ugennemsigtige Overvejelser og refleksioner over hvad der sker i andres sind Evne til at tage andres perspektiv Tilgivelse Forståelse for hvad handlinger kan betyde for andre Evne til at have tillid Villighed til at vente på andre forståelse for at tage og give Legelyst og selvironi Tro på at ting kan ændre sig 8
Mentalisering noget nyt? Teorien omkring tilbyder: En samlet teori om børns udvikling. En beskrivelse af traumer og omsorgssvigts konsekvenser for børns udvikling. En samling af forskellige behandlingstraditioner (som alle professionelle allerede ved og gør ) Ikke spor innovativt det modsatte den mindst nye terapeutiske tilgang mulig at have sind på sinde er lige så ældgammel som menneskelige relationer og selvbevidsthed 9
Mentalisering? Mentaliseringsvigt? Filmen: FishTank Hvor ser du tegn på? Hvor og hvorfor tror du (hvis det sker), at en svigter? OBS! Vær opmærksom på dit eget arousal niveau under filmklippet Kilder: Østergaard (2012), Bateman2012, Anne Freud. MBT-F kursus 2014. 10
Udviklingsfremmende samspil Sikker base Hjælp til følelsesregulering Hjælp til at kende sig selv indefra Hjælp til at forstå verden udefra Har fokus på det fulde udviklingspotentiale zonen for nærmeste udvikling Er baseret på forståelse for barnets udviklingsprofil (som er ujævn og vekslende) 11
Mentaliseringi et udviklingsmæssigt perspektiv 12
Mentalisering Ideer til behandling som er inspireret af den måde mennesket sind naturligt udvikles og præges De elementer, der kendetegner den naturlige relation, og skaber udviklingsmuligheder er grundlaget for sbaserede tilgange 13
Mentalisering, regulering af følelser og selvets udvikling Tilknytningsfiguren opdager at spædbarnet har et sind Internaliserer Repræsentation af barnets indre tilstande Kernen i det psykologiske sind Tilknytningsfigur Føre over Spædbarn Spædbarnet indoptager forældrerens repræsentation til at forme dets indre psykologske selv Tryg, legende samspil mellem forældre og barn fører til integration af primitive niveauer af oplevelser Psykolog af indre Anne Agerbo realitet Center for 14
Teori: Fødslen af det selvstændige selv Psykologisk selv: 2 nd ordens repræsentationer Fysiske selv: Primære udtryk Repræsentation of egne tilstande: Indoptagelse af forældres billede Symbolsk binding af indre tilstande Naturlige selv i en tilstand af ophidselse Markeret spejling Refleksion Genkendelse Forældre Spædbarn Fonagy, Gergely, Jurist & Target (2002) 15
Mirroring sadness Unmarked mirroring Marked mirroring Men hvis mor og far ikke er in tune 16
Teori: Fødslen af det fremmede selv i den forstyrrede tilknytning Forældres opfattelse ukorrekt eller umarkeret eller begge dele Tilknytningsfigur Barnet Det spirende selv Mangel på repræsentation af spædbarnets mentale tilstand Det fremmede selv Internalisation af en ikke tilpasset mental tilstand som del af selvet Barnet er ude af stand til at finde sig selv som et intentionelt væsen, internaliserer en repræsentation af den anden ind i selvet, men det indeholder forvredne Psykolog Anne selvopfattelser, Agerbo Center for 17 som desorganiserer selvet og skaber splittelser.
Still face experiment Barnets forstårsig selv ved at aflæse mor/fars reaktioner. (ser sig selv i mor og fars udtryk) Barnet lærer om egne følelser og deres natur (registere, kategorisere, navngive og regulere) Vi skal vise barnet via vores ansigtsudtryk + stemmeføring og ord: Jeg vil dig -Jeg ser dig og jeg ser din smerte/din glæde/dit besvær. Jeg vil gerne hjælpe dig og jeg har tillid til at du kan udvikle dig i samspil med mig. Jeg kan udvikle mig sammen med dig og vi kan lære af hinanden. 18
Walk& talk Gå sammen 2 eller 3 og hjælp hinanden med at være nysgerrig på: En velkendt konflikt situation En velkendt voldsom reaktion hos barnet (eller dig selv) Hvad ligger bag ved adfærden Hvad sker mon i barnets (eller dit eget) sind som ligger til grund for adfærden? 19
Udviklingsfremmede samspil kan være en udfordring Mentaliseringsvigter normalt. De sker når vi oplever intense følelser Det vigtige er at genoprette en. De vigtige misforståelser: stop op og spol tilbage 20
Når vi ikke-mentaliserer Vi kan glemme, at andre har en indre verden, og det gør det muligt at behandle dem som objekter (ex vold, seksuelle overgreb) Barnet mangler det udviklingsfremmende samspil som Hjælper det til at nå sit fulde udviklingspotentiale Plejefamilien Plejekonsulenten som støtter plejefamilien 21
Hagelquist, J.Ø. (2012). Mentalisering i mødet med udsatte børn. 22
Ikke- Præmentaliserende modi ved ssvigt: Teleologisk modus (Jeg tror det, når det sker). Psykisk ækvivalens modus (Lighedstegn mellem virkeligheden og mentale tilstande. Det indre og ydre er det samme). Forestillingsmodus ( Som om tænkning, mentale tilstande frakoblet virkeligheden men ikke på fleksibel vis relateret til virkeligheden, for lidt kontakt, pladespiller). Måder at tænke og interagere på som udviklingsmæssigt går forud for Reference: Bateman, A., W., & Fonagy, P. (2012). Handbook of Mentalizing in Mental Health Practice 23
Mentaliseringsevne Mennesker varierer ift. Mentaliseringsevne og hvor hurtigt sevnen svigter ved høj følelsesmæssig intensitet. Omsorgssvigtede børn har en svækket sevne Kontekstafhængig. (Negativt samspilsmønster kan nemt opstå) 24
Mentaliserendesamspil 25
Mentalisering i mødet med udsatte børn/unge/familier. En måde at positionere sig på. En model som nyttiggør udviklingspsykologisk viden. En metode som skaber fundament for gode relationer, god indlæring, gode problemløsningsstrategier m.m. for barnet. En metode som sætter den trygge relation i centrum. Fordrer refleksion overblik over egen indre scene og mod til at opgive vore egne forudfattede holdninger. Er en aktiv proces! 26
Den professionelle position: Et ÅBENTsind Åbenhed Balance Empati Nysgerrighed Tålmodighed Citat Psykolog Janne Østergaard Hagelquist 2012 27
Mentalisering- Multi-dimensionel Implicitet/automatisk versus eksplicit/kontrolleret Mentalisering er baseret på indre versus ydre cues /træk ved selv og andre. Vær opmærksomme på dem! Kognitivversus affektiv. OBS: betydningen af tilpas arousal. Mentaliseringmed selv og andre. Balance mellem selv og andre. Balance mellem gruppemedlemmer og familiemedlemmer. Kilder: Østergaard (2012), Bateman2012, Anne Freud. MBT-F kursus 2014. 28
Mentaliseringssvigt Alle mennesker oplever ssvigt og alle oplever en gang imellem at vende tilbage til tidligere tænkemåder Den som opdager mangel på har pligt til at genskabe et mentaliserende samspil. 29
Ikke- Pseudo (Tendens til at udtrykke vished om mentale tilstande) Påtrængende: Mangel på respekt for at sind er adskilte eller ugennemsigtige Han kan ikke lide mig. Hun har en spiseforstyrrelse Overaktiv: Overdreven energi på at overveje, hvad andre tænker. Hvad synes de om mig. Destruktiv: Du vil gøre mig ondt. Den andens oplevelse undermineres. 30
Ikke- Misbrug af (Forståelse for mentale tilstande bruges på en skadelig måde for den anden. Fordrejning af andres følelser for at værne om egne interesser.). Hun ville gerne selv. Vi kan have forkerte antagelser om andres indre verden med tragiske konsekvenser (ex krig, hekseafbrænding, terrorisme) Dog Teaser Video 31
Mentaliseringssvigt Børn, der har været udsat for traumer, eller hvis tidlige tilknytning har været forstyrret, udvikler en skrøbelig evne, som let bryder sammen Asymmetrisk relation, den voksnes ansvar at fastholde et mentaliserende samspil 32
Taber evnen til at mentalisere hans søn giver ikke mening Intense følelser i ham Han laver antagelser om, at sønnen er fræk og vil provokere Sønnen reagerer på farens adfærd på samme måde, som faren gør, når han ikke føler sig forstået, bliver optrappende i sin adfærd Sønnen bliver bange og føler sig ikke forstået Har bliver kontrollerende/opt rappende i sin adfærd 33
Fonagy om indstillingen Det har vist sig at være den vigtigste og vanskeligste færdighed at få styr på Den have behandlingen gror i 34