Redigeret af Simon Nørby og Anders Myszak POSITIV PSYKOLOGI en introduktion til videnskaben om velvære og optimale processer 2. udgave Hans Reitzels Forlag
Indhold Forord 7 Af P. Alex Linley DEL 1: BAGGRUND OG TEORI 1 Indledning: om antologiens fokus og indhold 13 Af Simon Nørby og Anders Myszak 2 Den positive psykologis filosofi: historik og kritik 25 Af Svend Brinkmann 3 Væsentlige strømninger, teorier og emner 45 Af Hans Henrik Knoop, Simon Nørby og Anders Myszak DEL 2: KONKRETE EMNEOMRÅDER 4 Lykke og subjektivt velvære 77 Af Jonas Fisker 5 Positive emotioner: kognitions- og neurovidenskabelige perspektiver 107 Af Simon Nørby 6 Flow: et fænomenologisk perspektiv 143 Af Charlotte Bloch 7 Positive funktioner af negative tanker 169 Af Dorthe Kirkegaard Thomsen 8 Fællesskab og sundhed: sociale relationers betydning for helbredet 189 Af Bobby Zachariae
DEL 3: INTERVENTION OG ANVENDELSE 9 Klinisk psykologi og positiv psykologi 225 Af Peter Elsass og Jesper Dammeyer 10 Diagnostik og assessment 251 Af Christian Møller Pedersen 11 Resiliens: en ny tilgang 281 Af Faezeh Zand 12 Mindfulness-terapi 307 Af Antonia Sumbundu 13 Coachingpsykologi og positiv psykologi 327 Af Anders Myszak DEL 4: OPSUMMERING Efterskrift 357 Af Anders Myszak og Simon Nørby Om forfatterne 359 Appendiks 1 363 Appendiks 2 367 Appendiks 3 371 Register 373
Forord AF P. ALEX LINLEY De store spørgsmål om, hvad der gør livet værd at leve, og hvordan man kan leve et godt liv, har optaget nogle af de største europæiske tænkere siden Aristoteles. I vor tid har disse spørgsmål fundet vej til videnskabelig granskning under betegnelsen positiv psykologi, en moderne arvtager til tidligere humanistisk psykologi og endda for tidligere moralfilosofi. Den afgørende forskel i forhold til tidligere tilgange, til det, der karakteriserer den positive psykologis svar på disse spørgsmål, er den empiriske, hypotesetestende, eksperimentelle tilgang. Mens tidligere tilgange til forståelsen af det gode liv typisk har været baseret på rationel argumentation, baserer positiv psykologi sine svar og anbefalinger på empirisk forskning, som underkastes videnskabelig granskning. Når det er sagt, er det måske ikke nogen overraskelse, at positiv psykologi, som vi kender den i dag, opstod i USA som et resultat af Martin Seligmans indsats på universitetet i Pennsylvania. I 1998 blev Seligman, som regnedes (og regnes) for en verdensautoritet i forståelsen af pessimisme, tillært hjælpeløshed og depres sion, valgt til formand for det amerikanske psykologiske selskab (American Psychological Association). I sin åbningstale vendte han psykologien på hovedet ved at hævde, at der var blevet ofret alt for lidt opmærksomhed på studiet af, hvad der var godt for mennesker, og de faktorer, som gør livet værd at leve. For at rette op på dette misforhold var der efter hans opfattelse brug for en positiv psykologi. Europæisk positiv psykologi var repræsenteret i American Psychologists igangsættende temanummer om positiv psykologi (nr. 55(1), januar 2000) ved bidrag fra Fausto Massimini og Antonella Delle Fave i Italien (Individual Development in a Bio-Cultural Perspective) og fra Paul Baltes og Ursula Staudinger i Tyskland (Wisdom: A Metaheuristic (Pragmatic) to Orchestrate Mind and Virtue Toward Excellence) samt ved introduktionen med Mihaly Czikszentmihalyi som medforfatter (han er født i det nuværende Kroatien, uddannet i Italien og nu bosiddende i USA; Seligman & Czikszentmihalyi, 2000). I 2001 blev det europæiske netværk for positiv psykologi (ENPP) oprettet, og dets funktion var at udkrystallisere positiv-psykologiske interesser i Europa 7
og være et center for denne forskning og for udbredelsen af den (se enpp.eu). ENPP skulle være vært for tre konferencer for europæisk positiv psykologi, den første i England (juni 2002) og de to næste i hhv. Italien (juli 2004) og Portugal (juli 2006). I august 2014 nåede man frem til den syvende konference for europæisk positiv psykologi, som blev afholdt i Amsterdam. Deltagerlisterne til alle disse arrangementer har været overtegnede, hvad der vidner om den stadig stigende interesse for europæisk positiv psykologi. Europæisk positiv psykologi hvad kan der mon ligge i en sådan betegnelse? For det første kan vi ved europæisk positiv psykologi ganske enkelt forstå den positive psykologi, der faktisk forskes i og/eller anvendes i Europa. Men der er også en dybere betydning, som vi kan forbinde med den, ja, med enhver nationalt præget positiv psykologi, om den så stammer fra Europa, Asien, Afrika eller andre steder. Som Rollo May (1994[1958]) har bemærket, har amerikansk psykologi med dens stærke behavioristiske rødder haft en tendens til at lægge hovedvægten på teknik og anvendelighed og derved kun ofret mindre opmærksomhed på den dybere teori og forståelse, som muliggør en udforskning af, hvad der ligger under overfladen og udgør det grundlag, som enhver teknik eller anvendelse bygger på. I modsætning hertil har den kontinentale europæiske psykologi været langt stærkere præget af de store filosofiske diskussioner, som har formet europæisk tænkning gennem århundreder, herunder de store klassiske filosoffer som Aristoteles, Platon, Sokrates og Epikur og i nyere tid Hegel, Kant, Leibniz og Nietzsche i Tyskland, Sartre i Frankrig, Freud i Østrig, Jung i Schweiz og Kierkegaard i Danmark. Eftersom europæisk positiv psykologi bygger på denne righoldige filosofiske tradition, har den meget at bidrage med til vores forståelse af det gode liv, og hvad vi kan gøre for at opnå det. Og idet den trækker på over to årtusinders oplyst tænkning, har den et solidt fundament for udviklingen af sine teorier og empirisk testbare antagelser. Og mest fundamentalt af alt er det den europæiske positive psykologis opgave at udvikle en europæisk form for positiv psykologi det være sig i forskning eller anvendelse der repræsenterer og giver svar på de interesser og behov, som udgår fra europæiske folk. Der er en farlig trend inden for psykologi generelt til at betragte alt amerikansk som rigtigt og derfor stemple metoder eller tilgange, der ikke harmonerer med den amerikanske retning, som forkerte. Men intet kan være mere ukorrekt, og udviklingen af en europæisk positiv-psykologisk forskningstradition og praksis er af afgørende betydning for både disciplinen selv og de forskellige fællesskaber og samfund, den har til formål at tjene. Imidlertid bør vi i udviklingen af denne europæiske positiv-psykologiske 8 POSITIV PSYKOLOGI
tradition ikke fremhæve forskelle for forskellenes egen skyld. Vi bør i alle vores anstrengelser som forskere eller praktikere snarere stræbe efter at sikre, at det, vi gør, er det rigtige og mest effektive for de befolkninger, vi tjener. På den måde holder vi fast ved løftet om at forstå forskel, hvor der er forskel, og fremhæve ligheder, hvor de findes. Europæisk positiv psykologi behøver slet ikke være det modsatte af amerikansk positiv psykologi, men bør snarere være en positiv psykologi udviklet med fuld respekt for europæiske traditioner og europæiske behov, trække på amerikansk positiv psykologi, hvor det er det rigtige, og ikke være bange for at afvige fra sin ældre fætter, når det er fornødent. Det var med dette formål, at Dmitry Leontiev (fra statsuniversitetet i Moskva) og jeg redigerede et særnummer af Journal of Positive Psychology (2009) med temaet What Makes for a Good Life? International and Interdisciplinary Perspectives et særnummer, som eksplicit tog sigte på at undersøge opkomsten af en international og interdisciplinær positiv psykologi. Som udgivere af den foreliggende bog har Simon Nørby og Anders Myszak ydet en stor indsats for etableringen og udbredelsen af positiv psykologi i Danmark. De har opfordret bidragyderne til at takle nogle af de største og mest vedkommende spørgsmål inden for positiv psykologi og arbejdet for, at hvert enkelt kapitel er gennemtrængt af et særligt dansk perspektiv. Bogen omfatter kapitler, der spænder fra positiv psykologis historie og udvikling, lykke, positive emotioner og flow til applikationer i forhold til klinisk psykologi, resiliens og coachingpsykologi. Antologien rækker fra de deskriptive rødder for positiv psykologi som videnskabelig forskning til det mere omdiskuterede grundlag for positiv psykologi som en foreskrivende virksomhed, der producerer anbefalinger af, hvordan mennesker bedst styrer deres liv, og hvordan vi som professionelle bedst kan intervenere eller supportere dem. Som denne bog bevidner, er Nørby og Myszak nogle af de klareste stjerner inden for udviklingen af europæisk positiv psykologi. Bogens første udgave var et pionerværk for dansk positiv psykologi og udgør en kernetekst i udviklingen af en særlig europæisk positiv psykologi. Udviklingen af nationalt bestemte tilgange til vores teoretiske og praktiske forståelse af, hvad det er, der gør livet værd at leve, er bydende nødvendig, hvis vores positiv-psykologiske forskning og praksis skal baseres på livssammenhænge og erfaringer fra de mennesker, vi søger at tjene. Med Danmark som det konkrete erfaringsgrundlag udgør denne bog en model for, hvordan vi fortsat kan gå den vej. Jeg anbefaler den til enhver, der studerer dansk positiv psykologi, og generelt til europæiske positive psykologer. Oversat fra engelsk af Ole Klitgaard FORORD 9
Litteratur Baltes, P.B. & Staudinger, U.M. (2000). Wisdom: A Metaheuristic (Pragmatic) to Orchestrate Mind and Virtue Toward Excellence. American Psychologist, 55(1): 122-136. Leontiev, D. & Linley, P.A. (red.) (2009). What Makes for a Good Life? International and Interdisciplinary Perspectives. Særnummer af Journal of Positive Psychology, 4(4). Massimini, F. & Delle Fave, A. (2000). Individual Development in a Bio-Cultural Perspective. American Psychologist, 55(1): 24-33. May, R. (1994/1958). The Origins and Significance of the Existential Movement in Psychology. I: R. May, E. Angel & H. Ellenberger (red.). Existence. London: Jason Aaronson. Seligman, M.E.P. & Csikszentmihalyi, M. (2000). Positive Psychology: An Introduction. American Psychologist, 55(1): 5-14.
DEL 1 BAGGRUND OG TEORI
1 Indledning: om antologiens fokus og indhold AF SIMON NØRBY OG ANDERS MYSZAK Positiv psykologi er det videnskabelige studie af glæde, velbefindende samt optimale tilstande, funktioner og processer. Dermed beskæftiger området sig med at søge svar på nogle af de store spørgsmål, som mennesker har overvejet siden oldtiden. Det drejer sig om spørgsmål såsom: Hvad gør livet værd at leve, og hvordan kan man opnå et godt liv? Hvad kendetegner positive fænomener såsom glæde og tilfredshed versus negative fænomener såsom tristhed og afmagt? Hvordan kan man forstå optimale tilstande karakteriseret ved indlevelse og flow, og hvordan er disse relateret til læring og udvikling? Disse spørgsmål er længe blevet udforsket af filosoffer og teologer, men det er først siden årtusindeskiftet, at den etablerede videnskab har gjort disse til genstand for en stringent og systematisk udforskning. Den nye interesse i disse spørgsmål tager udgangspunkt i en erkendelse af, at psykologien i stort omfang eksklusivt og forholdsvis ensidigt har fokuseret på de tilfælde, hvor tingene går galt (bl.a. udviklingsforstyrrelser og psykiske sygdomme), og har underprioriteret positive fænomener. Man har undladt at beskæftige sig med mentalt velvære og menneskelige styrker og har dermed ignoreret en stor del af, hvad mennesker værdsætter og stræber efter. Sigtet med positiv psykologi er ikke at erstatte psykologiens fokus på det negative med et fokus på det positive, men at supplere det traditionelle perspektiv med et fokus på positive fænomener, således at et mere helhedsorienteret billede af mennesket kan opnås. Positiv psykologi er indtil videre en primært angloamerikansk retning, hvilket afspejles ved, at de autoritative værker er engelsksprogede. I den sammenhæng er det værd at fremhæve følgende: I 2009 udgav Lopez og Snyder The Oxford Handbook of Positive Psychology. Dette referenceværk indeholder kapitler, der beskæftiger sig med biologiske, emotionelle, kognitive, personlighedsorienterede samt interpersonelle tilgange, og det demonstreres hermed, at man kan forstå positive fænomener på mange analytiske niveauer og via mange forskellige teoretiske begrebsapparater. Området har også fået et fælles sprog, idet 13
Lopez har redigeret The Encyclopedia of Positive Psychology i 2009. Derudover eksisterer et internationalt referenceværk, der beskæftiger sig med metodiske tilgange. Ong og Van Dulmens Oxford Handbook of Methods in Positive Psychology fra 2006 indeholder bidrag, der ser på, hvordan man kan og bør undersøge bl.a. intrapsykologisk variabilitet samt interpsykologiske forskelle i et positivt psykologisk lys. Endelig er det værd at nævne Peterson og Seligmans Character Strengths and Virtues: A Handbook and Classification fra 2004. Dette værk er et klassifikationssystem for såkaldte karakterstyrker, der er tænkt som et supplement til traditionelle diagnostiske manualer som DSM-V og ICD-10. De nævnte værker er blot eksempler på, at der er tale om et dynamisk forskningsområde. Dog kan man ikke sige, at positiv psykologi på nuværende tidspunkt kendetegnes ved en række samlende teorier (se dog Seligman, 2011; Fredrickson, 2004). En forklaring på dette er selvfølgelig områdets unge alder. Samtidig kan man også aktuelt forstå positiv psykologi som et emneområde snarere end en teoretisk retning. Det beskæftiger sig med konstruktive og positive fænomener, og disse kan begribes via mange forskellige og ikke nødvendigvis kompatible forståelsesrammer. Eksempelvis vil glæde kunne forstås både via en fænomenologisk eller adfærdsvidenskabelig tilgang som henholdsvis en subjektiv oplevelse eller et bestemt handlemønster. I denne antologi har vi søgt at afspejle denne bredde ved at inddrage et bredt spektrum af ideer, nye såvel som gamle, fra både teoretikere og praktikere, så de passer ind i det nogenlunde sammenhængende rammeværk, der betegnes positiv psykologi. Målet med dette integrationsarbejde er at skabe en bedre teoretisk og praktisk forståelse for hele spektret af menneskelig aktivitet og for, hvordan man kan arbejde med at gøre livet bedre at leve. Den store diversitet af ideer bidrager selvfølgelig til at gøre integrationsarbejdet komplekst, men er uomgængelig, såfremt bogen effektivt og meningsfuldt skal kunne fungere som et bredt bidrag til positiv psykologi i Danmark. Positiv psykologi er blevet beskyldt for at være gammel vin på nye flasker, bl.a. fordi retningen arbejder videre med emner, som den humanistiske psykologi beskæftigede sig med i midten af forrige århundrede. Der er dog ingen grund til, at man ikke skulle kunne beskæftige sig med positive fænomener, bare fordi man tidligere har arbejdet med disse, så i værste fald er den positive psykologi dekanteret vin på nye flasker, hvilket kan indebære, at den er mere velsmagende. Det afgørende må i denne sammenhæng være at udbygge og forny området på en passende måde. Ved at kombinere følgende elementer: 1) et ønske om, at psykologien skal være et mere omfattende studie af mennesket, som undersøger velbefindende, optimale tilstande og processer, positive menneskelige egenskaber samt velfungerende institutioner på lige fod med en ud- 14 POSITIV PSYKOLOGI
forskning af, hvordan man kan reparere brister og det, der ikke fungerer, 2) en hensigt om, at dette studie skal kendetegnes ved en høj grad af videnskabelig kvalitet, 3) et ønske om, at der skal eksistere et gensidigt og produktivt forhold mellem teori og praksis, samt 4) et ønske om at bidrage til et mere positivt menneskesyn, er positiv psykologi nyskabende og leder forhåbentlig på sigt til, at psykologien som videnskab fornyer sig og opbygger et mere helhedsorienteret billede af menneskelige forhold. På denne måde kan positiv psykologi have stor konstruktiv betydning for psykologien. Når dette er sagt, må man dog også bemærke, at der er visse risici for, at den positive psykologi ikke bliver et så banebrydende og fasttømret område, som flere centrale figurer inden for dette område lægger op til. En fare er, at man begynder at tro, at den viden, denne kan generere, per definition har større værdi end anden viden inden for psykologien, og at der skabes et felt af personer, der definerer sig som positive psykologer uden at have et klart afsæt i forskningsbaseret viden. En af grundene til, at særligt den positive psykologi kan blive offer for en sådan tendens, er, at den genstand, som området beskæftiger sig med, nemlig fænomener som glæde, lykke og optimale tilstande, har en oplagt kommerciel interesse. De fleste mennesker er interesserede i at vide, hvordan de bliver mere lykkelige, og der er en risiko for, at dele af den viden, der genereres inden for positiv psykologi, vil blive søgt anvendt på en ukritisk og tendentiøs måde. Autentisk velvære og lykke opbygges ikke ved anvendelse af simple mirakelkure og vidundermidler, som selvhjælpslitteraturen og visse populære medier nogle gange søger at få os til at tro. I stedet er det værd at påpege, at et af de væsentlige fund inden for den positive psykologi faktisk er, at en vedvarende stigning i lykke kan være meget svær at opnå. Det afgørende er her, at viden om positive fænomener må basere sig på forskning og evidens for at være troværdig. I den sammenhæng må det bemærkes, at der ofte er bekymrende stor forskel på den måde, positiv psykologi bliver præsenteret i forskningslitteratur på, og så den måde, hvorpå positiv psykologi bliver udlagt i medier og i anvendelsessammenhænge. International forskning inden for positiv psykologi er generelt kendetegnet ved forsøg på at præsentere resultater og teorier på en nøgtern, værdineutral og forbeholden måde. Desværre ser man tendenser til, at positiv psykologi ofte bliver misforstået i den danske debat. I en artikel i dagbladet Information omtales positiv psykologi som en del af et hurrakor, som fejrer det individualistiske menneske (Skov, 2010). I et debatindlæg i dagbladet Politiken associeres positiv psykologi med positiv tænkning og forsøg på at censurere negative tanker (Willig, 2012). Også i en artikel fra dagbladet Berlingske Tidende bliver positiv psykologi koblet sammen med ensidig positiv 1 I N DLEDNING: O M A NTOLOGIENS F OKUS O G I NDHOLD 15
tænkning og en undertrykkelse af negative emotioner (Bølling, 2012). Hvis den positive psykologi, som den kommer til udtryk i den internationale faglige litteratur, proklamerede dette, kunne man bestemt kritisere den. Det gør den dog ikke. Vi kender ikke til nogen videnskabelig litteratur, der hævder, at vi blot skal tænke positivt og ignorere negative emotioner og tanker, og de nævnte avisartikler henviser ikke til nogen kilder. Sådanne avisartikler fremsætter derfor faktuelt forkerte og udokumenterede påstande om den positive psykologi. I denne antologi har vi søgt at samle en række bidrag, der er videnskabeligt underbyggede, og som indeholder nuancer, som den offentlige debat i de ovennævnte avisartikler mangler. Dermed har vi også antydet, at ambitionen med en antologi som denne ikke kan være at komme med simple og endegyldige svar på spørgsmål om, hvad det gode liv er, og hvordan lykke opnås. Dertil er der tale om alt for komplekse forhold, der endnu er empirisk og teoretisk underbelyste. Alle antologiens bidrag er således kritiske forstået på den måde, at de overvejer den positive psykologis eksistensberettigelse samt både begrænsninger og udviklingsmuligheder, herunder udviklingspotentialer for en positiv psykologi i Norden. Dog er ambitionen at præsentere den positive psykologi internationalt såvel som i Danmark. Samtidig er det også hensigten at give en introduktion til, hvad man aktuelt ved om positive fænomener, samt hvordan man kan udforske dem. I den sammenhæng kan man i forlængelse af ovenstående påpege, at selvom en permanent forøgelse af en persons lykkeniveau kan være svær at opnå, så er der forskningsresultater, der viser, at man kan opnå positive udfald ved at beskæftige sig med fænomener som personlige ressourcer, positive emotioner og velbefindende. Denne viden bør ideelt set kunne anvendes til at forbedre menneskers vilkår og velbefindende. ANTOLOGIENS INDHOLD I denne anden udgave af antologien er de fleste kapitler opdaterede og inddrager ny forskning, der er fremkommet, siden første udgave blev lanceret. Ydermere indeholder antologien to nye kapitler, nemlig et kapitel om flow samt et kapitel om resiliens. Bogen er ligesom den forrige udgave opdelt i tre overordnede dele. Den første del af bogen indledes med dette introducerende kapitel, hvor formålet bl.a. er at give en kort præsentation af de bidrag, der udgør den resterende del af bogen. De resterende to kapitler i første del af bogen indplacerer positiv psykologi i en historisk, filosofisk og teoretisk kontekst, dvs. søger at skabe en rammeforståelse for området ved at skildre dets oprindelse og en række væsentlige teorier. Bogens anden del beskæftiger sig med konkrete em- 16 POSITIV PSYKOLOGI
neområder og begreber, som er centrale inden for den positive psykologi (bl.a. subjektivt velbefindende og positive emotioner). Tredje del beskæftiger sig med praktiske og anvendte aspekter af positiv psykologi, dvs. blandt andet med klinisk psykologi samt diagnostik og behandling. Bogen afsluttes med et kortfattet, opsummerende og perspektiverende kapitel. Antologiens andet kapitel er skrevet af Svend Brinkmann. Det skitserer indledningsvis den positive psykologis genstandsfelt og opgave, og derefter overvejes områdets filosofiske ophav i form af aristotelisk og utilitaristisk filosofi, idet der dog fokuseres på førstnævnte. Det vises, hvordan Aristoteles opfattede det gode og lykkelige liv som baseret på en realisation af menneskets essentielle natur, herunder aktualisering af fællesmenneskelige dyder (eudaimonia), og at den positive psykologi er inspireret af denne tankegang, som det fx kommer til udtryk via Peterson og Seligmans katalog over signaturstyrker (2004). Derefter skildres, hvordan den humanistiske psykologi via bl.a. tænkere som Rogers og Maslow udgør et væsentligt moderne grundlag for positiv psykologi, idet der inden for denne retning blev fokuseret på det gode i mennesket samt selvrealisering. Endelig diskuteres to udfordringer for den positive psykologi. Først argumenteres der for, at den positive psykologi modsvarer det moderne forbrugersamfunds tendens til at fokusere på kontinuerlig personlig forandring og realisering af individuelle potentialer, og det nævnes, at en vigtig udfordring er at styrke et socialt og institutionelt perspektiv inden for den positive psykologi. Dernæst beskrives det, hvordan positiv psykologi står i et dilemma mellem på den ene side at ville være en naturvidenskabeligt orienteret, deskriptiv disciplin, og på den anden side arbejder med emner, der har moralske dimensioner, hvorfor det er væsentligt at afklare, om en værdineutralitet kan og bør opretholdes. Det tredje kapitel er skrevet af Hans-Henrik Knoop, Anders Myszak og Simon Nørby. Dette bidrag indkredser væsentlige hovedstrømninger og teoridannelser i den positive psykologi. Kapitlet beskæftiger sig indledningsvis med den positive psykologis idemæssige ophav samt kortsigtede historie. Det vises, hvordan området kan forstås som en arvtager til 1950 ernes humanistiske psykologi, der havde et konstruktivt syn på mennesket og beskæftigede sig med fænomener såsom mental sundhed, individuelle ressourcer og optimale tilstande. Samtidig vises det dog også, at positiv psykologi adskiller sig fra den humanistiske psykologi ved bl.a. i højere grad at lægge vægt på generering af falsificerbare hypoteser og kontrollerede empiriske studier. Efterfølgende beskæftiger kapitlet sig med eksempler på væsentlige emner inden for den positive psykologi, herunder både emner, der vedrører individuelle karaktertræk og tilstande, såsom positive styrker og lykke, og emner, der omhandler institutio- 1 I N DLEDNING: O M A NTOLOGIENS F OKUS O G I NDHOLD 17
nelle forhold, såsom engagement i sociale interaktioner og arbejdstilfredshed. Det påpeges, at den positive psykologi i kraft af sin status som et ungt område ikke er kendetegnet ved en samlende teoretisk referenceramme, men at visse teorier og analytiske inddelinger, såsom Csikszentmihalyis teorier om flow (1990) og Seligmans skelnen mellem tre former for lykke (2002), dog kandiderer til at fungere som fælles konceptuelle referencepunkter. Hovedparten af det resterende kapitel følger Seligmans skelnen mellem tre former for lykke, idet livsglæde via henholdsvis positive emotioner, engagement og eksistentiel meningsfuldhed diskuteres. Kapitlet afsluttes med en række overvejelser over positiv psykologi i praksis. Antologiens anden del indledes med Jonas Fiskers kapitel, som beskæftiger sig med et emne, der i høj grad kan siges at udgøre et centralt aspekt af den positive psykologi, nemlig lykke og relaterede fænomener. Det vises indledningsvis, hvordan man igennem historien især har relateret diskussioner af lykke til religiøse og filosofiske overvejelser, og det overvejes samtidigt, hvorfor det er interessant at beskæftige sig med dette og beslægtede fænomener. Efter nogle definitionsmæssige overvejelser skildres derefter tre nutidige tilgange til forståelsen af lykke, nemlig lykke forstået som henholdsvis objektiv lykke, subjektivt velvære og psykologisk velvære. Disse tilgange vurderer på forskellige måder og i forskellig grad positiv versus negativ affekt samt meningsdannelse som væsentligt for lykke. Efter nogle metodiske overvejelser angående måling af lykke på det individuelle og samfundmæssige niveau, herunder en diskussion af det tilsyneladende høje lykkeniveau i Danmark, skildres faktorer, der har betydningen for karakteren og graden af lykke. Disse kategoriseres som individuelle (top-down) faktorer og miljømæssige (bottom-up) faktorer. I denne sammenhæng overvejes også muligheden for at forøge lykkeniveauet på det individuelle niveau, og der omtales både genetiske og personlighedsmæssige begrænsninger samt potentielle handlemuligheder. Simon Nørbys kapitel beskæftiger sig med positive emotioner og relaterede fænomener. Sådanne fænomener siges ofte at udgøre en afgørende del af lykke og subjektivt velbefindende, og dette kapitel ligger dermed i naturlig forlængelse af det foregående. Det klargøres indledningsvis, at man inden for forskningen traditionelt ikke har beskæftiget sig meget med positive emotioner, men at et fokus på sådanne er tiltrængt, bl.a. fordi de er tæt relateret til tilstande, som de fleste mennesker værdsætter og stræber mod. I den første del af kapitlet stilles der skarpt på fællestræk ved positive emotioner, det overvejes, hvordan disse adskiller sig fra negative emotioner, og glæde, kærlighed og interesse skildres som tre konkrete eksempler på positive emotioner. Dernæst beskæftiger kapitlet sig med hjernevidenskabelige og kognitive perspektiver på positive emoti- 18 POSITIV PSYKOLOGI
oner. Væsentlige hjerneområder, der menes at understøtte bearbejdningen af positiv affekt, identificeres, og en væsentlig teori, nemlig Fredricksons udvid og opbyg -teori om positive emotioner (Fredrickson, 2004), beskrives. Endelig rundes kapitlet af med en række overvejelser over, hvilke effekter positive emotioner har i forhold til fysisk og psykisk helbred. Et gennemgående tema i kapitlet er, at både positive og negative emotioner kan være relateret til opbyggelsen af individuelle ressourcer, men at det foregår på forskellige måder. I det sjette kapitel beskæftiger Charlotte Bloch sig med flow. Flow er et centralt emne inden for den positive psykologi, dels fordi fænomenet indebærer en særlig produktiv sammensmeltning af selv, bevidsthed og omverden og dermed kan opfattes som en optimal oplevelse, dels fordi fænomenet især er blevet kendt via en af den positive psykologis centrale skikkelser, Csikszentmihalyis udforskning af det (fx 1990). Kapitlet starter med en begrebsmæssig indkredsning af flow og en beskrivelse af betingelserne for, at flow kan være til stede. Flow beskrives som et fænomen, der indebærer en opslugthed i forhold til den aktivitet, man er i gang med, og som baseret på situationer, hvor der er et passende forhold mellem oplevede færdigheder og udfordringer. Dernæst fortsætter Bloch med at skildre, hvilke fænomenologiske kvaliteter der kendetegner flow. I den sammenhæng refererer hun til en undersøgelse, hun selv har gennemført, og hvor hun bl.a. kom frem til, at flow omfatter forskellige oplevelsesstrukturer, herunder bl.a. strukturer, hun betegner som helhedsoplevelser, fokusoplevelser og universoplevelser. Efterfølgende diskuterer Bloch forskellige teorier om flow nærmere, og kapitlet afsluttes med en række overvejelser over flowbegrebets skiftende betydning, siden det blev formuleret i 1970 erne. I den sammenhæng overvejes det, i hvilket omfang flow er universelt forekommende og/eller socialt og kulturelt betinget. Dorthe Thomsen beskæftiger sig i sit kapitel med positive funktioner af negative tanker. Hun argumenterer for, at det er vigtigt at forstå dialektikken mellem det negative og det positive, og denne grundide er i overensstemmelse med argumentationen i Simon Nørbys kapitel 5 om positive emotioner. Kapitlet undersøger rumination, dvs. gentagne tanker om negative begivenheder i fortiden. Rumination kan have positive funktioner på længere sigt, selvom processen kan være knyttet til oplevelse af negativ affekt. Det vises, hvordan rumination kan forstås som en problemløsningsproces, hvor ineffektive strategier søges erstattet med mere virksomme og realistiske handlingsplaner. Kapitlet fokuserer dog på rumination som emotionel bearbejdning, og der argumenteres for, at en negativ begivenhed, der umiddelbart kan have en ødelæggende effekt på grundlæggende verdensanskuelser og skemata, kan bearbejdes via rumination, således at der på længere sigt opnås accept og forståelse af denne, hvorved 1 I N DLEDNING: O M A NTOLOGIENS F OKUS O G I NDHOLD 19
en positiv betydning kan opnås. Dette fænomen illustreres bl.a. med begrebet om såkaldt stressrelateret vækst. Sidst i antologiens anden del ser Bobby Zachariae på sociale relationers betydning i forhold til at modgå og forebygge sygdom samt deres betydning for at fremme sundhed og trivsel. Efter at have præsenteret en bivariat model, hvor positive og negative faktorer forstås som relativt uafhængige i forhold til sundhed, overvejes sammenhængen mellem sociale relationer og helbred, og der argumenteres for, at tilstedeværelsen af et stort og varieret socialt netværk har forebyggende effekt i forhold til fysiske lidelser såsom hjerte-kar-sygdomme. Det påpeges dog også, at ikke blot mængden af kontakter, men også kvaliteten af disse, er afgørende for de positive helbredsmæssige effekter. I det efterfølgende afsnit slås det indledningsvis fast, at selvom de fleste undersøgelser har set på effekten af at modtage hjælp fra andre, tyder en række nyere studier på, at der også kan være psykiske og fysiske gevinster ved at hjælpe andre, eksempelvis via deltagelse i velgørende arbejde. Dernæst overvejes en række undersøgelser, der viser, at religiøs tro kan have en gavnlig indvirkning på helbredet, herunder blodtryk og selvmordsrisiko, og det foreslås bl.a., at sådanne effekter opnås, fordi religion giver trøst og stimulerer en sund livsstil. Det efterfølgende afsnit beskæftiger sig med, hvilke mekanismer der medierer den konstruktive sammenhæng mellem sociale relationer og helbred, og det overvejes, om sociale relationer har en primær eller sekundær effekt i forhold til helbredet, om tilknytning og positive sociale relationer kan have en konstruktiv indvirkning på eksempelvis stress samt immunsystemets funktion, og om social støtte kan have en indirekte konstruktiv betydning for en persons sundhedsadfærd. Afslutningsvis diskuteres relevansen af at anlægge et samfundsperspektiv ved eksempelvis at se på forholdet mellem individ og fællesskab samt diskrimination versus integration. Peter Elsass og Jesper Dammeyer overvejer i det indledende kapitel i antologiens tredje del, hvordan positiv psykologi kan forstås i relation til klinisk psykologi. Forfatterne påpeger, at positiv psykologi ikke stimulerer et decideret paradigmeskift inden for den kliniske psykologi, men dog leverer et nyt og tiltrængt perspektiv ved at bidrage med ny forskning og stimulere en forøget interesse for velvære, sundhed og spiritualitet. Samtidig lægges der vægt på, at den positive psykologi ansporer til en interesse for et kompetenceperspektiv i modsætning til et deficitperspektiv i relation til forståelse af og intervention over for psykisk sygdom. Den positive psykologi siges at lægge op til et større fokus på forebyggelse. I relation til både forebyggelse og behandling uddrages den positive psykologis pointe som et fokus på, at der i relation til assessment bør fokuseres mere på udpegning af klienters velvære, ressourcer og styrker, 20 POSITIV PSYKOLOGI
samt at behandling i højere grad bør omfatte positive interventioner, der er meningsskabende og stimulerer tilstedeværelsen af positive emotioner. Selvom den positive psykologi vurderes at have et potentiale, bemærkes det også, at området endnu ikke har formået at udarbejde en klar teoretisk begrebsstruktur, og at det indtil videre ikke påvirker behandling direkte. Christian Møller Pedersens kapitel beskæftiger sig med, hvordan man direkte kan anvende positiv psykologisk viden i forbindelse med diagnostik og assessment inden for voksenområdet. Der lægges overordnet vægt på, at der er gode muligheder for at integrere en mere traditionel problemidentificerende tilgang med et fokus på afklaring af personlige ressourcer, dyder og styrker, således at der kan opnås et mere helhedsorienteret billede af en klients begrænsninger og muligheder. I den sammenhæng overvejes tre assessmentmetoder. For det første vises det, hvordan det kliniske forsamtaleinterview har et potentiale for i højere grad at beskæftige sig med resiliens, herunder beskyttende faktorer. For det andet vises det, hvordan den ofte anvendte personlighedstest NEO Personality Inventory Revised (NEO PI-R) indeholder en mulighed for at indfange en persons ressourcer, bl.a. fordi testen måler træk ved den normale personlighed. For det tredje beskrives Values In Action Inventory of Strengths (VIA-IS), der er et decideret positivt psykologisk redskab beregnet til afdækning af personlige dyder og styrker. På baggrund af et casestudie demonstreres det derefter, hvordan man meningsfuldt kan integrere anvendelsen af de beskrevne tilgange, og det konkluderes, at det både teoretisk og praktisk giver mening at anvende disse i kombination. Faezeh Zand beskæftiger sig i kapitel 11 i antologiens tredje del med resiliens, som er en væsentlig del af den positive psykologi, da resiliens er tæt knyttet til normal menneskelig udvikling, herunder helbred og konstruktive egenskaber. Endvidere er resiliens også blevet forstået i lyset af en realisering af personlige ressourcer. I kapitlet beskrives resiliensbegrebet, og dets udvikling overvejes. Ud fra Zands egne studier af flygtninge og danske kampsoldater præsenterer hun en ny tilgang til begrebet resiliens og ser det som baseret på en række faktorer, der er kulturelt, kontekstuelt og til tider kønsbetingede. For at vi skal forstå resiliens bedre, fokuserer Zand på tre aspekter af resilient adfærd: adfærdens destination eller målet med den, adfærdens udtryksform og dens udgangspunkt. Disse tre aspekter danner grundlaget for fem relevante adfærdsområder, der udgør kernen i den model, hun opstiller for resiliens. I kapitlet præsenteres læseren for denne model i form af to eksempler på adfærdsprofiler hos danske kampsoldater. Antonia Sumbundu ser i sit kapitel på mindfulness-tilgange til terapi. Disse nye terapeutiske tilgange har baggrund i østlig meditationslære og har i de 1 I N DLEDNING: O M A NTOLOGIENS F OKUS O G I NDHOLD 21
senere år været genstand for adskillige effektstudier, der har vist lovende resultater. Forfatteren indleder kapitlet med at påpege, at disse tilgange har et formål, der er beslægtet med den positive psykologis målsætning om at fokusere på og arbejde for forøget velvære. Efter at have skildret forskellige meditationsteknikker såsom mantrameditation, yoga og Tai-Chi overvejes mindfulness, som indebærer fænomener som fuld opmærksomhed, årvågenhed og bevidst nærvær. Mindfulness beskrives som en særlig intentionel, ikke-dømmende og vedvarende tilstedeværelse. Dernæst ser på Sumbundu mindfulness-baserede interventioner, af hvilke Kabat-Zinns (2005) MSBR-program, der er udviklet til behandling af kroniske smerter og stressrelaterede lidelser, fremhæves som det væsentligste. Afslutningsvis diskuteres relationen mellem mindfulness-baserede interventioner og positiv psykologi, herunder muligheden for, at mindfulness-terapi kan fungere som en praktisk applikation af positiv psykologi. Endelig beskæftiger Anders Myszak sig i antologiens næstsidste kapitel med, hvordan positiv psykologi kan bidrage til at styrke coaching- og i særdeleshed coachingpsykologisk praksis, ved at der inden for disse to områder introduceres mere videnskabeligt forankrede interaktionsformer og strategier. Der argumenteres for, at coachingpsykologi og positiv psykologi har et fælles videnskabsfilosofisk og ontologisk grundlag. Dog indtages der en kritisk holdning til tendenser inden for både coaching og anvendt positiv psykologi, herunder bl.a. den i visse tilfælde blinde tro på, at al udvikling inden for disse felter er konstruktiv og driver dem fremad. Det fælles grundlag, der præsenteres i begyndelsen af kapitlet, udgør en basis for en fire-trins positiv-coachingpsykologisk model, som udvikles og beskrives senere i kapitlet. Modellen er baseret på vores nuværende viden om sammenhængen mellem succes, lykke og højere nydelse. Kapitlet understreger et centralt og noget paradoksalt aspekt ved denne og andre coachingmodeller, som tager udgangspunkt i positiv psykologi, nemlig at de skal kunne støtte klientens eget arbejde med at få øje på og arbejde hen imod de mål, som klienten selv værdsætter, samtidig med at dette arbejde ikke må blive alt for instrumentelt orienteret. Antologien afsluttes med et konkluderende kapitel, der overvejer sammenhængen i de forskellige bidrag samt status for positiv psykologi internationalt såvel som i Danmark. Desuden overvejes det, hvilken fremtid den positive psykologi har. 22 POSITIV PSYKOLOGI
Litteratur Bølling, C. (2012). Positiv psykologi er ikke altid lykken. Berlingske Tidende, 30.11.2012. Csikszentmihalyi, M. (1990). Flow: The Psychology of Optimal Experience. New York, NY: Harper & Row. Fredrickson, B.L. (2004). The Broaden-and-Build Theory of Positive Emotions. Philo sophical Transactions of the Royal Society of London, 359(1449): 1367-1377. Kabat-Zinn, J. (2005). Coming to Our Senses: Healing Ourselves and the World Through Mindfulness. New York, NY: Hyperion Books. Lopez, S.J. (2009). The Encyclopedia of Positive Psychology. New York, NY: Wiley- Blackwell. Lopez, S.J. & Snyder, C.R. (2009). The Oxford Handbook of Positive Psychology. New York, NY: Oxford University Press. Ong, A.D. & Van Dulmen, M.H.M. (2006). Oxford Handbook of Methods in Positive Psychology. New York, NY: Oxford University Press. Peterson, C. & Seligman M.E.P. (2004). Character Strengths and Virtues: A Handbook and Classification. New York, NY: Oxford University Press. Seligman M.E.P. (2002). Authentic Happiness. New York, NY: Free Press. Seligman, M.E.P. (2011). Flourish: A New Understanding of Happiness and Well-Being and How To Achieve Them. New York, NY: Nicholas Brealey Publishing. Skov, M. (2010). Positiv psykologi: Anerkendelse eller skjult magtudøvelse? Information, 18.6.2010. Willig, R. (2012). Positive tanker er en ny form for mental racisme. Politiken, 30.7.2012.