LD PULJER. Forskellen på fiasko og succes er den samme det drejer sig om et ord: management.

2006 EFTERÅR LD PULJER Har du tænkt på, hvordan det vil gå din opsparing, hvis aktiemarkederne vender? LD Kontra kan være en overvejelse værd 13 Forskellen på fiasko og succes er den samme det drejer sig om et ord: management. Flemming Østergaard, manden bag og bestyrelsesformand i PARKEN Sport & Entertainment A/S 4 LØNMODTAGERNES DYRTIDSFOND

Fokus på omkostninger LD Vælger har opnået et afkast på 7,5 procent i årets første ni måneder. Det er meget tilfredsstillende set i forhold til de udsving, der har været på både kurser og renter i 2006. I maj og juni faldt kurserne over en bred kam, og selvom de har rettet sig efterfølgende, har et par af puljerne givet lave afkast. Puljen LD Danske Aktier har igen leveret det højeste afkast med 17,1 procent, selvom også denne pulje oplevede et kurstab i forsommeren. Selvom der for øjeblikket ikke er udsigt til en egentlig negativ udvikling i Europa, er der problemer i form af betalingsbalanceunderskud og øget gældsætning i den amerikanske økonomi. Og det kan smitte af på både Danmark og resten af Europa. Derfor skal vi indstille os på et lavere afkastniveau de kommende år muligvis også perioder med negative afkast. Hvis du ønsker at gardere dig i tilfælde af, at udviklingen vender, kan du overveje at placere en del af din opsparing i puljen LD Kontra. LD sænker administrationsbidraget I en lavvækstperiode er det om muligt endnu vigtigere at fokusere på omkostningerne. I LD begynder vi nu at høste fordel af den store investering, vi i foretog med et nyt it-system til medlemsadministrationen. Det betyder, at vi den 1. oktober i år sænkede administrationsbidraget, så det nu udgør 0,09 procent i LD Vælger og 0,22 procent i puljerne. Det svarer til, at du hvert år betaler 45 kr. til administration, hvis du har en opsparing på.000 kr. placeret i LD Vælger. I de investeringsforeningsafdelinger, som bankerne udbyder, og som både investerer i aktier og obligationer, betaler du typisk 1,2 procent i omkostninger. Det svarer til 600 kr. ud af en opsparing på.000 kr. Med de nuværende høje afkast tænker mange ikke så meget på omkostninger. Men hvis det årlige afkast i stedet er 3 procent, er omkostninger på mere end 1 procent, noget man skal undgå. Jeppe Christiansen, direktør INDHOLD 4 Jeg er ikke gambler 7 Vi skal holde øje med krisetegnene 9 LD Vælger 10 Toppen er nået 12 Beretning for puljerne 13 Puljeberetninger 19 Vigtigt i forbindelse med puljevalg LD PULJER 2

LD ud af PensionsInfo LD har valgt at træde ud af PensionsInfo-samarbejdet. Det sker i forbindelse med en meget dyr udvikling af en ny itplatform, nu hvor samarbejdet er blevet udvidet med bankernes pensionsordninger. PensionsInfo har flere gange hævet budgettet, og LD frygter, at omkostningerne bliver for høje. Til trods for den store it-investering vil det nye PensionsInfo alligevel ikke give medlemmerne et komplet billede af deres egne pensionsordninger. Det kommer således ikke til at fremgå hvor store omkostninger, der er i de forskellige ordninger. I konsekvens af dette har LD meldt sig ud. Du kan altid finde din opdaterede konto på www.ld.dk. Du logger ind med en digital signatur eller den kode, du bruger til din netbank. LD og PARKEN Det var en god forretning, da LD købte knap 10 procent af aktierne ved FC Københavns børsintroduktion i 1997. Dengang kostede aktierne 1 kr. stykket nu koster de 1.300-1.400 kr. Læs historien om Flemming Østergaard, PARKEN og LD. 4 De danske aktier ligger højt Efter at have været lavt prissat i en årrække handles de danske aktier nu til en fair pris, siger seniorporteføljemanager Keld Henriksen. Han vurderer, at afkastene vil være mere beskedne fremadrettet, men at puljen LD Danske Aktier vil give et fornuftigt afkast på langt sigt. 10 Krise på vej? Vi skal til at vænne os til lavere afkast, siger LDs direktør Jeppe Christiansen, der også forudser, at de finansielle markeder kan agere ustabilt i de kommende år. Det er baggrunden for, at LD har oprettet puljen LD Kontra. 7 LD holder medlemsmøder LD har indtil videre afholdt 8 medlemsmøder rundt om i Danmark. Møderne holdes så vidt muligt i samarbejde med en lokal virksomhed, som LD har investeret i. Bl.a. har der været møder i PARKEN i København, på Vestas i Randers og sammen med Danfoss i Sønderborg. På møderne orienteres om LDs investeringsmæssige resultater. Det er planen at fortsætte med møderne over de næste år. De medlemmer, der bor i nærheden af mødestedet, og som har en opsparing af en vis størrelse, modtager en personlig invitation. Invitationskriterierne fastlægges fra gang til gang, da der er et forskelligt antal pladser, og medlemmernes opsparing varierer. 3 LD PULJER

LD PULJER 4

Find de rigtige mennesker, følg de strategier og mål, du har fastlagt. Hold fast og fokuser. Så kan du ikke undgå at få succes, siger Flemming Østergaard, en af Danmarks mest markante og succesrige erhvervsledere. Jeg er ikke gambler Der bliver altid udarbejdet realistiske budgetter og handlingsplaner, før Flemming Østergaard involverer sig i et nyt projekt. Men først og fremmest har han ledelsen på plads. For succesen afhænger af de mennesker, som driver virksomheden, siger manden bag PARKEN en af de største forretningssucceser i Danmark i de seneste år. Der sker hele tiden noget rundt om Flemming Østergaard, manden bag og bestyrelsesformand i PARKEN Sport & Entertainment A/S. Men i år blev sommeren ekstra travl. Købet af Danmarks største fitnesskæde Fitness DK faldt endeligt på plads i juli. Så hentede FCK de store overskrifter frem med den overraskende sejr over Ajax i Amsterdam og deraf følgende adgangsbillet til fodboldens himmerige Champions League. Og i slutningen af august blev planerne om et nyt Lalandia i Billund så offentliggjort. Aktiemarkedet reagerede positivt og sendte PARKENs aktie på himmelflugt, og Don Ø cementerede sin position som Danmarks ukronede entertainmentkonge. Fra krise til guldgrube Historien om PARKEN er historien om en succes. Men hvad er hemmeligheden bag succesen? Flemming Østergaard havde egentlig trukket sig tilbage og brugte sin tid på en lang række bestyrelsesposter, da han kom til FC København i 1996. Som gammel fodbold- og tennisspiller havde FCK hele tiden været der, og han var en af klubbens hovedsponsorer lige fra starten. Han så en udfordring og nogle udviklingsmuligheder, som det var for fristende at sige nej til. På det tidspunkt var FCK i dyb økonomisk krise. Der var kort fortalt et fodboldhold og syv ansatte. I dag har vi cirka 3.0 medarbejdere på lønningslisten og en børsværdi på mellem 3,2 og 3,5 mia. kr. Så der er jo sket noget i de ni år, der er gået, siger han. Strategien var at skabe en sportslig succes, men nøje afstemt med en målrettet økonomisk vækststrategi, der byggede på et meget bredere engagement inden for det, der i dag med en fællesbetegnelse kaldes oplevelsesindustrien: sport, kultur og underholdning. Men forskellen på fiasko og succes er den samme. Uanset om det er en fodboldklub, en underholdningskoncern eller en småkagefabrik, så drejer det sig om et ord: management. Det er ledelse. Du kan have verdens bedste produkt. Hvis du ikke har de rigtige mennesker, så glem alt om det. LD med fra starten FC København blev børsnoteret i 1997 og købte året efter PAR- KEN. Allerede i 1999 bidrog fodboldklubben med mindre end halvdelen af indtægterne, og selskabets navn blev ændret til PARKEN Sport & Entertainment. LD var med fra starten og købte knap 10 procent af aktierne 5 LD PULJER

Mit bedste råd er at have stor tillid til LD og det, de gør. Jeg er meget imponeret af LDs resultater gennem tiden, og baggrunden for succesen er helt sikkert dygtig ledelse. Så jeg vil hellere sige til LDs medlemmer: Se på ledelsen i de virksomheder eller investeringsforeninger, som de overvejer at investere i. ved børsintroduktionen. Dengang kostede aktierne 1 kr. stykket, og nu koster en aktie mellem 1.300 og 1.400 kr. I dag er LD en af PARKENs hovedaktionærer og ejer 29,9 procent af aktierne. LD har været en fantastisk trofast samarbejdspartner og er en ønskeaktionær. Det var en stor tillid, de viste mig, da jeg forelagde dem ideen og tankerne omkring, hvad jeg ønskede at opbygge, og jeg har stadig en tæt dialog med dem, siger Flemming Østergaard. LD har en højst professionel stab, som mange tilsvarende selskaber kunne lære en masse af. Og det siger jeg ikke, fordi det er til LDs blad, men fordi jeg mener det. Jeg kalder altid en spade for en spade. Nye projekter på bedding Flemming Østergaard ser fortsat store udviklingsmuligheder i oplevelsesindustrien. PARKEN har hele tiden nye projekter på tegnebrættet, og han lægger ikke skjul på, at han også har internationale ambitioner. Jeg plejer at blive citeret for, at vi er nået halvvejs, og det vil jeg gerne konstatere igen, siger han. Det betyder ikke, at der nødvendigvis vil være dobbelt så mange ansatte og en dobbelt så høj omsætning om ti år. Men med de produkter, han har på hylderne og den tid, vi lever i, ser han ingen som helst grund til, at de skulle stoppe den udvikling, selskabet er inde i. Der er fremtid i oplevelsesindustrien. Uanset om det er gode tider eller dårlige tider, så vil folk underholdes, og de vil se sport. Ingen tvivl om det, siger han. Billund på underholdningens landkort Lige nu er det planerne om at bygge et nyt Lalandia i Billund, der fylder meget, og Flemming Østergaard var glad den dag, han kunne offentliggøre projektet. Hver gang du opnår en succes, glæder du dig over det. Alle, der arbejder med vores nye Lalandia-projekt i Billund, føler det jo også som en sejr, ligesom i en fodboldkamp, siger han. Visionen er at udvikle det nye Lalandia på nøjagtig samme måde som Lalandia i Rødby, som han kalder en kæmpehamrende succes. Det er ikke bare et vandland men et fritidsog aktivitetscenter med tennisbaner og idrætshal, med golf, bowlingbaner og masser af restauranter. En lille by i sig selv med i gennemsnit 3.000 besøgende om dagen. Konceptet er det samme i Billund, og det er kun en fordel, at Legoland ligger ved siden af. Vi har haft adskillige møder med dem, og de er også himmelhenrykte over, at vi placerer Billund på landkortet rent underholdningsmæssigt. Vi er to selvstændige selskaber, der har set de forretningsmæssige glæder og fordele, der kan være for begge selskaber, siger han. Kig på ledelsen Interviewet er ved at være slut. Der er telefonopkald, der skal klares, og et nyt møde venter. Men Flemming Østergaard skal lige svare på et sidste spørgsmål: Har han et godt råd om investering til LDs medlemmer? For første gang tøver han et øjeblik og siger så: Mit bedste råd er at have stor tillid til LD og det, de gør. Jeg er meget imponeret af LDs resultater gennem tiden, og baggrunden for succesen er helt sikkert dygtig ledelse. Så jeg vil hellere sige til LDs medlemmer: Se på ledelsen i de virksomheder eller investeringsforeninger, som de overvejer at investere i. LD PULJER 6

Det er vigtigere end nogen sinde at sprede sin risiko og ikke satse ensidigt på aktier, siger LDs direktør Jeppe Christiansen. Vi skal holde øje med krisetegnene Det går godt i Danmark i disse år. De fleste danskere oplever voksende velstand. Beskæftigelsen er i top, boligens værdi er steget år efter år, og pensionsformuen er øget. Alligevel maner LDs direktør Jeppe Christiansen til besindelse. Prisen på enfamilieshuse i Danmark 2 200 1 0 1960 Indeks 1995 = Huspriser Inflation 1965 1970 Kilde: Danmarks Statistik 1975 1980 1985 1990 1995 LDs medlemmer har fået høje afkast i de seneste tre år, hvad enten de har deres opsparing i LD Vælger eller er puljevælgere og har investeret en del af deres opsparing i nogle af aktiepuljerne. LD Vælger har givet afkast på 12 14 procent om året, og aktiepuljerne endnu mere. Men det varer ikke ved, vurderer LDs direktør Jeppe Christiansen. Hver måned skriver han en klumme om aktiemarkedet i Berlingske Tidendes sektion om Penge og Privatøkonomi. Her har han med afsæt i udviklingen på de globale finansmarkeder påpeget, at risikoen for negativ økonomisk vækst recession er reel. LD Puljer har spurgt Jeppe Christiansen, hvorfor der er grund til bekymring. De stigende priser på privatboliger er i høj grad betinget af lave renter. Mange boligejere finansierer deres langsigtede boliggæld med korte lån, og det betyder, at boligejerne i dag er langt mere sårbare over for rentestigninger end tidligere. Stigende renter og faldende huspriser vil ramme bredt og kan få folk til at dæmpe forbruget, og det kan føre til lav vækst eller recession. En af grundene er, at boligpriserne gennem de seneste tolv år er blevet drevet op af meget lave renter og nye låneformer ikke bare herhjemme, men også for eksempel i USA. Den udvikling har toppet, og det er mere realistisk at forvente prisfald i hvert fald på visse områder, siger han. 7 LD PULJER

? Har vi vænnet os til for høje afkast? Det kan godt tænkes. I LD har vi længe sagt, at et årligt afkast på 5-6 procent er godt, når inflationen ligger på 2-3 procent. Alligevel har vi selv skabt afkast på 12-14 procent om året. Det varer bare ikke ved folk skal være realistiske og tilfredse, når de tjener et par procent ud over inflationen. ikke ønsker at være sortseer. Men jeg synes, det er vigtigt at forberede almindelige opsparere på to ting: Afkastet på deres boliger kan blive meget lille i det kommende årti, og aktie- og obligationsmarkederne kan blive meget ustabile i de næste par år.? Betyder det, at man skal holde sig fra at investere i aktier?? Men udviklingen på boligmarkedet betyder vel mest noget for dem, der står over for at skulle handle bolig? Nej det kan få betydning for alle. Erfaringen viser, at når prisen på ens ejerbolig falder, så holder man mere på pengene. Flere udskyder køb af et nyt køkken eller nye møbler til senere, og det vil lægge en dæmper på efterspørgslen på en lang række produkter. Så bliver det sværere for virksomhederne at øge deres indtjening, og det fører igen til, at væksten i samfundet sættes noget ned i gear.? Danske virksomheder eksporterer størstedelen af produktionen, så de er vel ikke så afhængige af udviklingen på det danske marked? Det er rigtigt. Men jeg taler ikke bare om det danske boligmarked og den danske forbruger. Vi har set den samme udvikling på boligmarkedet i hele Vesten, og der er især grund til at advare om udviklingen i USA, hvor gældsætningen er meget voldsom.? Energipriserne er steget i 2006, og renterne er også steget lidt. Er vi på vej tilbage til en økonomi ligesom i 1970 erne med høje renter og høj inflation? Nej, ikke umiddelbart. Der er ikke noget, der taler for kraftige prisstigninger på varer generelt set. Energipriserne er godt nok steget til et højere niveau, og politisk uro kan betyde meget. Men jeg tror ikke, at vi vil se vedvarende prisstigninger på energi. Renterne er kun steget lidt, så vi er langt fra et højinflationssamfund som i 1970 erne. Men mange tror, at lav inflation er ensbetydende med en stærk økonomi. Sådan er det ikke nødvendigvis. Det er Japan et godt eksempel på. Japan har haft et nulrentesamfund i flere år, uden at det har givet øget vækst. Problemet er, at væksten godt kan gå i stå i et samfund med lave renter og næsten ingen prisudvikling.? Er det en risiko, vi overser i Danmark? Sådan kan man godt sige det. Jeg vil gerne understrege, at jeg Nej, ikke nødvendigvis. Mange selskaber har et godt udgangspunkt for at øge deres indtjening, også selv om den generelle økonomiske vækst går ned i et lavere gear. Men det er vigtigere end nogensinde at sprede sin risiko. Det er også baggrunden for, at vi i LD har oprettet den nye pulje Kontra, som er sammensat af værdipapirer, der traditionelt klarer sig godt i tider med negativ økonomisk vækst. Mere moderat vækst er sandsynlig Risikoen for et globalt finansielt sammenbrud er større end normalt, og her spiller udviklingen på det amerikanske boligmarked en væsentlig rolle. Boligsektoren er central for de fleste vestlige økonomier. Når man køber hus, fører det til øget forbrug: Huset skal indrettes, man skal have møbler osv. Samtidig er boligen blevet det foretrukne belåningsmiddel i Vesten i de senere år. Huspriserne er steget markant, og friværdien bliver flittigt belånt og brugt til øget forbrug. De sidste tre år har effekten været positiv med økonomisk vækst til følge, men der er tegn på, at toppen er nået. Flere og flere taler om en boligboble i Danmark, og figuren på forrige side viser, at der kan være noget om snakken. Prisstigningen på boliger overgår langt inflationen. Motoren sidder i USA Mange indikatorer på det amerikanske marked viser, at efterspørgslen efter boliger nu for alvor begynder at falde i en periode, hvor udbuddet af boliger fortsætter med at stige. Det vil føre til faldende priser på det amerikanske boligmarked. Sammenholdt med at USA har et stort underskud på betalingsbalancen og på de offentlige finanser, er risikoen for en økonomisk krise i USA reel. Den vil også ramme aktiemarkederne herhjemme, da de seneste års vækst i Europa er drevet af eksport, og det er eksporten til den amerikanske forbruger, som er den store motor. LD PULJER 8

LD Vælger et omfatter investeringer foretaget på basis af LDs investeringsstrategi. Der investeres fortrinsvist i danske statsog realkreditobligationer samt danske og udenlandske børsnoterede aktier. I mindre omfang investeres der i ikke-børsnoterede aktier og ikke-guldrandede obligationer., de første 9 måneder af 2006 Resultatet for årets første ni måneder er meget tilfredsstillende. Aktieandelen bidrog positivt med et resultat noget over udviklingen på det udenlandske aktiemarked og noget under det danske, mens obligationsdelen gav et højere afkast end sammenligningsindekset. Det skyldes, at varigheden af LDs obligationsportefølje er lavere end indeksets. Porteføljens varighed er blevet øget som følge af en opbremsning i specielt den amerikanske økonomi. De største positive danske bidrag på aktier kom fra Parken, Novo Nordisk, DSV og Topdanmark, mens især A.P. Møller-Mærsk bidrog med et højt negativt afkast. De største udenlandske bidrag kom fra energi- og forsyningsselskaberne, mens selskaber inden for materialer, råvarer og basisindustri samt informationsteknologi bidrog negativt. LDs ejendomme og ikke-børsnoterede aktier har med afkast på 41,1 og 33,7 procent påvirket resultatet væsentligt. Afkastene skyldes en kombination af salg og opskrivninger. Ændringer i porteføljen i løbet af perioden Der blev foretaget salg af især danske aktier, der er steget kraftigt. I den udenlandske portefølje blev eksponeringen øget mod guldaktier og defensive sektorer, bl.a. i Europa og USA. Eksponeringen mod vækstlande og Japan blev nedbragt, men er dog stadig betydelig. Sideløbende med frasalget af aktier blev andelen af danske stats- og realkreditobligationer øget betydeligt, mens andelen af indeksobligationer blev mindsket på grund af udtræk og salg af mindre poster på attraktive niveauer. Der er primært blevet investeret i danske og tyske statsobligationer. Indenfor Emerging Markets og kreditobligationer herunder high yield vurderes risikopræmierne fortsat at være forholdsvis lave, og der er derfor ikke foretaget betydelige investeringer her. Indenfor danske realkreditobligationer blev særligt beholdningen af 30-årige 4 procent obligationer øget, ligesom der blev købt variabelt forrentede realkreditobligationer med renteloft. Afkast i procent før skat 2001 2006 20 15 10 5 0-5 -10-15 Værdiudvikling i LD Vælger 1 2001 2002 2003 2004 2006 1999 Fordeling på aktiver i procent den 30.09.06 Øvrige aktiver 2,7 % Fast ejendom 2,7 % Erhvervsobligationer mv. 3,7 % Danske ikke-børsnoterede aktier 3,1 % Indeksobligationer 6,0 % Udenlandske aktier 13,1 % Danske børsnoterede aktier 18,1 % Nøgletal 2001 2002 2003 2004 30/09/06 Fastforrentede obligationer,6 % 3,1 % 4,2 % 7,5 % 57.139,2 mio. kr. Investeringsomkostninger afholdt 1. halvår 2006 0,03 % 3 9 LD PULJER

Toppen er nået Puljen Danske Aktier har skilt sig markant ud fra de øvrige aktiepuljer de sidste tre år med årlige afkast på mellem 33 og 46 procent. Det skyldes især, at de danske aktier generelt var meget lavt prissat, og vi vil næppe se samme høje afkast de kommende år. Det har generelt været gode år for aktiepuljerne siden 2003, men puljen Danske Aktier har markeret sig med ekstraordinært høje afkast. I 2003 gav den et afkast på 33,3 procent. Det steg til 39,1 procent i 2004 og hele 46,4 procent i. Det skyldes, at de danske aktier generelt var meget lavt prissat, da aktiemarkedet vendte efter krisen i 2001 og 2002. De var simpelt hen alt for billige, så der var gode penge at tjene på dem, siger Keld Henriksen, der er seniorporteføljemanager for de danske aktier i LD. I dag er det rettet op, og nu er de danske aktier meget fair prissat i forhold til mange udenlandske aktier, så ud fra det perspektiv kan man godt sige, at festen er forbi, siger han. Danske virksomheder i god gænge Keld Henriksen nævner som en anden grund til de danske aktiers store succes, at danske virksomheder har været og stadig er inde i en meget god gænge. Han forventer derfor, at puljen vil give et ganske fornuftigt afkast på langt sigt. Men man kan jo aldrig vide ved årets begyndelse, om en pulje vil give et positivt eller negativt afkast. For hvis markedet generelt taber 10 procent, så er sandsynligheden for, at vi får et negativt afkast også ret stor, siger han. Keld Henriksen anbefaler derfor, at man som puljevælger lader være med at shoppe for meget rundt, men tænker langsigtet og spreder sin risiko. Og tre år med høje afkast er ikke langt sigt i et investeringsperspektiv. Den store ubekendte faktor er, hvordan den amerikanske økonomi og dermed verdensøkonomien udvikler sig i den kommende tid, og her vurderer LD, at risikoen for en opbremsning i økonomien er reel. Får vi en hård landing i stedet for en blød landing, vil det giver problemer for aktierne. Det er uanset hvilke selskaber, det drejer sig om, siger Keld Henriksen. LDs pulje bedre end gennemsnittet Puljen Danske Aktier er en portefølje, som er sammensat af et LD PULJER 10

Keld Henriksen, porteføljemanager for de danske aktier i LD, anbefaler, at man som puljevælger lader være med at shoppe for meget rundt, men tænker langsigtet og spreder sin risiko. bredt udsnit af danske aktier. Blandt andet indgår store virksomheder som Novo Nordisk, Topdanmark og NKT. Spredningen sikrer, at puljen giver et afbalanceret afkast. Puljen har også klaret sig godt i de første ni måneder af 2006, hvor den har givet et samlet afkast på 17,1 procent, selv om kurserne fik et voldsomt dyk i maj måned. LDs pulje har i 2006 klaret sig lidt bedre end tilsvarende puljer på aktiemarkedet. Jeg tror ikke, vi er specielle i vores tilgang til aktierne, men vi lægger meget vægt på virksomhedsbesøg, hvor vi lærer selskabet og dets ledelse at kende. Jeg skal forstå, hvorfor de gør, som de gør ellers vælger jeg måske de forkerte aktier, siger Keld Henriksen. Afkastet i puljen LD Danske Aktier Procent 25 0-25 Indtil 30/09/06 I LD er nøgleordet købmandskab. Vi fokuserer meget på nøgletal, som viser, om en aktie er billigt eller dyrt prisfastsat. Og så gælder det om at købe billigt og sælge dyrt. Det lyder banalt, men sådan er det, siger han. - 2001 2002 2003 2004 2006 11 LD PULJER

Beretning for puljerne Omkostninger i LD Alle medlemmer betaler et administrationsbidrag til LD. For medlemmer med hele opsparingen i LD Vælger udgør det 0,09 procent om året, for puljevælgerne 0,22 procent om året. Beløbet dækker udgifter til it-systemer, information, medlemsservice samt økonomistyring. Herudover betales investeringsomkostninger, der dækker arbejdet med at pleje investeringerne. De laveste investeringsomkostninger findes i LD Vælger, hvor det kun koster 0,06 procent om året. Investeringsomkostningsprocenten er anført for hver enkelt pulje. Værdiudvikling og risiko Graferne ved hver pulje viser udviklingen i puljernes værdi fra deres starttidspunkt. Udsvingene er udtryk for, hvor risikabel puljen er. Herudover er alle puljer placeret i en risikogruppe mellem 1 og 6, hvor 1 er det mindst risikable, mens 6 det mest risikable. Afkast I beretningerne oplyses afkastet efter, at investeringsomkostningerne er fratrukket, men før pensionsafkastskatten er fratrukket. Afkast 2006 frem til 30. september i LD Vælger og Puljerne LD Vælger 7,5 % LD Kontra (Puljen er oprettet 1.7.2006) 2,0 % LD Danske Aktier 17,1 % LD Globale Aktier 2,1 % LD Miljø & Sundhed 8,4 % LD Korte Obligationer 1,8 % LD Mixed Obligationer 1,1 % BankInvest Vælger 5,1 % BG Invest Vælger 3,6 % Danske Invest Vælger 1,3 % Jyske Invest Vælger 7,8 % Nordea Invest Vælger 1,4 % LD PULJER 12

LD Kontra LD Kontra LD Kontra er en investeringsmulighed for de medlemmer, der gerne vil gardere sig i tilfælde af, at udviklingen vender. Puljen investerer efter den særlige kontrastrategi. Den supplerer traditionelle investeringer i aktier og obligationer med investeringer, der er mere sikre i tilfælde af uro på de globale finansmarkeder. Det betyder, at LD Kontra ikke bevæger sig i samme takt som aktiemarkedet, og at den ofte vil klare sig bedre end en ren obligationspulje. Når LD valgte at søsætte puljen her i 2006, skyldes det en forventning om, at den økonomiske udvikling måske er ved at vende. Ikke fordi den danske økonomi er i krise, men fordi vores omverden er præget af økonomiske ubalancer og uro, der kan komme til at sætte sig dybe spor i dansk økonomi. Generelt vil LD Vælger klare sig bedre end LD Kontra, når den økonomiske vækst er god, mens LD Kontra vil klare sig bedst i perioder, hvor væksten er lav eller negativ. LD Kontra investerer med fokus på fire områder: Obligationer med meget kort løbetid, udstedt i stærke valutaer; Obligationer med meget lang løbetid; Globale aktier og aktieoptioner; Guldaktier. De fire områder er udvalgt, fordi de i tilfælde af uro på finansmarkederne vil reagere uafhængigt af hinanden, og derfor, selv i tider med meget uro, kan give LD Kontra et fornuftigt afkast. 125 Puljens resultat i årets 3. kvartal er tilfredsstillende med et afkast på 2 procent. Aktiedelen klarede sig godt med et afkast lidt over det samlede afkast. De defensive aktier bidrog generelt positivt til afkastet, mens guldaktierne generelt bidrog negativt. I 3. kvartal faldt renterne på de lange obligationer relativt meget, mens renterne på korte obligationer steg en smule. Disse rentebevægelser betød, at afdelingens lange obligationer bidrog særdeles positivt til periodens resultat, mens de korte obligationer gav et lille men dog positivt bidrag. Afdelingens placering i japanske yen bidrog negativt til afkastet i perioden. 75 juni 2006 juli 2006 august 2006 Investeringsomkostninger, budget 2. halvår 2006 septemper 2006 2,0 % 2,0 % 69,5 mio. kr. 0,16 % 2 13 LD PULJER

LD Danske Aktier Investeringer i selskaber, der er børsnoterede på Københavns Fondsbørs. Investeringerne foretages selektivt og med fokus på udvalgte selskaber, der vurderes at være attraktivt prisfastsat ud fra en langsigtet betragtning. 2 200 30/09 /06 Puljens resultat i årets første 9 måneder var meget tilfredsstillende og ligger på niveau med udviklingen på det generelle danske aktiemarked. Det var især selskaberne Novo Nordisk, Topdanmark, NKT Holding og Carlsberg, der bidrog til det positive resultat. Modsat bidrog A.P. Møller-Mærsk med størst negativt afkast. I årets første 9 måneder er Harboes Bryggerier, Sydbank og SAS tilføjet puljen, mens GN Store Nord, Simcorp, TDC, D/S Torm, Alk Abelló, Nordisk Solar, Parken, ØK og SAS er solgt ud af puljen. 1 01/01 2001 2002 2003 Investeringsomkostninger afholdt 1. halvår 2006 2004 6,6 % 9,8 % 17,1 % 2.101,2 mio. kr. 0,10 % 6 LD Globale Aktier Investeringer i børsnoterede selskaber inden for alle brancher. Investeringerne foretages selektivt og med fokus på udvalgte selskaber, der vurderes at være attraktivt prisfastsat ud fra en langsigtet betragtning. Puljens resultat i årets første 9 måneder var tilfredsstillende, dog en anelse under udviklingen på det generelle udenlandske aktiemarked. Det var særligt forsynings- og energiselskaberne, der bidrog til det positive resultat. Modsat bidrog materialer, råvarer og basisindustri samt finans og forsikring med negative afkast. I årets første 9 måneder blev Johnson & Johnson, Dell, Deutsche Post, Mizuho, Shinsei og Fortum Oyi tilføjet puljen, mens Intel, AstraZeneca, Compass Group, Acadia, Japan Tobacco, Heineken, GlaxoSmithKline, Chugai, Nintendo og Kepco blev solgt ud af puljen. 0 01/01 2001 2002 2003 Investeringsomkostninger afholdt 1. halvår 2006 2004 30/09/06 0,0 % 2,2 % 2,1 % 871,9 mio. kr. 0,15 % 6 LD PULJER 14

LD Miljø & Sundhed Investeringer i selskaber med en betydelig aktivitet inden for miljøområdet, selskaber med produktion af sundhedsrelaterede produkter og ydelser samt medicinal- og bioteknologiselskaber. Puljens resultat i årets første 9 måneder var tilfredsstillende og markant bedre end udviklingen på det generelle udenlandske aktiemarked. Det var særligt investeringerne inden for vindmølleproduktion, affaldsbehandling og ressourcemanagement, der bidrog til det positive resultat. Modsat bidrog investeringerne inden for medicoudstyr og øvrig alternativ energi med negative afkast. I årets første 9 måneder blev medicinalselskabet Roche, Aetna Inc., Cigna Corporation, Wellpoint, Archer Daniels, Biofuels Corporation, Cosan og Conergy tilføjet puljen, mens NeuroSearch, Christ Water, Insituform og Forest Labs blev solgt ud af puljen. 1 01/01 2001 2002 2003 Investeringsomkostninger afholdt 1. halvår 2006 2004 30/09/06 7,6 % 0,8 % 8,4 % 828,1 mio. kr. 0,17 % 6 LD Korte Obligationer Investeringer i guldrandede obligationer udstedt i danske kroner og noteret på Københavns Fondsbørs. Obligationerne udvælges efter LDs obligationsmodeller og således, at renterisikoen i puljen er behersket. Målet er, at puljen skal have en varighed på maksimalt 5. Dvs. at en stigning i renteniveauet på 1 procent maksimalt betyder et kurstab på 5 procent. 1 30/09/06 Puljens resultat de første tre kvartaler af 2006 var en anelse lavere end afkastet på en placering i den korte rente. Årsagen til det lavere afkast er primært, at puljen har en lidt højere renterisiko end placering til den korte rente, og at renterne samlet er steget over de første tre kvartaler. Renterne steg kraftigt i de to første kvartaler af 2006 som følge af en pæn global vækst og en frygt for stigende inflation. Tredje kvartal har imidlertid budt på en markant ændring af denne udvikling. Markedet forventer således nu en stabil udvikling i de korte renter på kort sigt og en faldende tendens på længere sigt. 01/01 2001 2002 2003 Investeringsomkostninger afholdt 1. halvår 2006 2004 % 0,7 % 1,1 % 1,8 % 784,8 mio. kr. 0,05 % 1 15 LD PULJER

LD Mixed Obligationer Investeringer i obligationer udstedt i danske kroner, euro og US-dollars og med mulighed for i mindre omfang at investere i obligationer i andre valutaer. Der kan investeres i nominelle obligationer og indeksobligationer samt i mindre omfang i kreditobligationer, herunder high yield og vækstlandeobligationer. Målet er, at puljen skal have en varighed på mellem 3 og 9. 1 30/09/06 Puljens resultat de første tre kvartaler i 2006 er tilfredsstillende og højere end markedsafkastet. Det skyldes primært, at LD Mixed Obligationer har en noget lavere renterisiko, og derfor ikke blev ramt i samme omfang som markedet af de kraftige rentestigninger i de to første kvartaler. Hertil kommer, at der i løbet af perioden bl.a. er taget gevinst på salg af australske, ungarske og svenske statsobligationer som følge af en styrkelse af de respektive valutaer mod danske kroner. 01/01 2001 2002 2003 Investeringsomkostninger afholdt 1. halvår 2006 2004-1,6 % 2,8 % 1,1 % 228,9 mio. kr. 0,09 % 1 BankInvest Vælger Investeringer i danske og udenlandske aktier samt obligationer, herunder i nye vækstmarkeder, samt de bedre ratede kreditobligationer. For at mindske risikoen anvendes finansielle instrumenter som en del af risikostyringen. Desuden anvendes valutasikring. Der investeres gennem afdelinger i BankInvest. 1 30/09/06 BankInvest Vælger gav i årets første 3 kvartaler et afkast på 5,1 procent, mens sammenligningsindekset gav et afkast på 3,1 procent. Både aktier og obligationer bidrog til det positive afkast. Blandt aktieforeningerne formåede Basis og Latinamerika at outperforme benchmark, mens Indien & Kina, Østeuropa og Danske Aktier lå under benchmark. I obligationsporteføljen var det alle underfondene, som outperformede benchmark. Der er sket en omlægning af porteføljen, hvor Østeuropa er blevet solgt fra, efter at have leveret store afkast i en længere periode. I stedet er der købt Fjernøsten, samtidig er der kommet to nye underfonde, Højrenteland Lokalvaluta og Global Equities Ethical Screening. 01/01 30/06 Investeringsomkostninger, budget 2006-0,3 % 5,4 % 5,1 % 49,8 mio. kr. 0,80 % 5 LD PULJER 16

BG Invest Vælger Investeringer i værdipapirer såsom danske og udenlandske aktier samt obligationer. Aktiedelen følger en indeksbaseret strategi. En mindre del af investeringerne kan placeres i de nye vækstmarkeder. Den samlede aktieandel ventes at være omkring 40 procent, men kan udgøre helt op til 60 procent af de samlede investeringer. 1 30/09/06 Puljen gav i årets første 9 måneder et afkast på 3,7 procent, mens afdelingens benchmark steg 2,8 procent. Afkastet kom primært fra danske aktier, der steg 4,8 procent og udenlandske aktier, som steg 4,6 procent. Danske obligationer gav et afkast tæt på 0 procent, mens udenlandske obligationer gav et afkast på 3,4 procent. Overvægten af aktier i forhold til danske obligationer medførte et positivt afkast i forhold til det samlede benchmark. Danske obligationer gav et bedre afkast end benchmark på grund af overvægten af realkreditobligationer. 01/01 30/06 Investeringsomkostninger, budget 2006-1,5 % 5,1 % 3,7 % 21,4 mio. kr. 0,35 % 4 Danske Invest Vælger Investeringer i værdipapirer såsom danske og udenlandske aktier samt obligationer. En mindre del af investeringerne kan placeres i de nye vækstmarkeder. Aktieandelen kan udgøre op til 60 procent af de samlede investeringer. 1 30/09/06 Puljen gav i årets første 9 måneder et afkast på 1,3 procent, mens benchmark steg 1,6 procent. Afkastet kom primært fra danske aktier, der steg 1,2 procent og udenlandske aktier, der steg 1,7 procent. Danske obligationer gav et afkast tæt på 0 procent, mens udenlandske obligationer gav et afkast på 3,4 procent. Overvægten af aktier i forhold til danske obligationer medførte et positivt afkast i forhold til det samlede benchmark. Til gengæld var der negative bidrag fra aktier i forhold til de underliggende benchmark på grund af aktieudvælgelsen. Danske obligationer gav et bedre afkast end benchmark på grund af overvægten af realkreditobligationer. 01/01 30/06 Investeringsomkostninger, budget 2006-3,7 % 5,1 % 1,3 % 43,6 mio. kr. 0,45 % 4 17 LD PULJER

Jyske Invest Vælger Investeringer i danske og udenlandske aktier og obligationer, herunder højrenteobligationer. Som udgangspunkt investeres procent i aktier og procent i obligationer. 1 30/09/06 Puljen gav i årets første 9 måneder et afkast på 7,8 procent, mens benchmark gav 2,3 procent. Puljen er undervægtet traditionelle obligationer, og overvægtet aktierne. Højrenteobligationerne er neutralvægtet. Aktierne i Jyske Invest Vælger gav at afkast på 14,7 procent i de første 9 måneder. De internationale obligationer gav -0,8 procent i afkast i de første 9 måneder, mens obligationer erhverv gav et afkast på 0,3 procent. Nye obligationsmarkeder gav et afkast i perioden på 2,6 procent, mens virksomhedsobligationer gav et afkast på 3,6 procent. 01/01 30/06 Investeringsomkostninger, budget 2006 4,4 % 3,3 % 7,8 % 1,8 mio. kr. 0,5 % 5 Nordea Invest Vælger Investeringer i en basisdel bestående af danske stats- og realkreditobligationer samt en udvidet del bestående af europæiske obligationer og obligationer fra nye vækstmarkeder. 1 30/09/06 Puljen gav i 2006 et afkast på 1,4 procent, mens benchmark gav 0,6 procent. Porteføljens emerging market-obligationer har haft et rimeligt år efter et svagt første halvår. Porteføljens high yield-obligationer gav et flot afkast på ca. 7 procent. De danske obligationers afkast var noget bedre end benchmark. De konverterbare obligationer har efter et stærkt tredje kvartal haft et år, hvor afkastet har været lidt bedre end statsobligationer. Porteføljen har dog indenfor konverterbare obligationer været eksponeret i de kuponer, der har klaret sig relativt bedst. De nye Capped Floaters (rentemax) obligationer har været det segment, der har klaret sig bedst i år, med en pæn overperformance til statsobligationer. Endelig bidrog den markant fladere rentestruktur positivt, idet porteføljen har været eksponeret mod dette. Porteføljens varighedseksponering har bidraget svagt negativt til performance. 01/01 30/06 Investeringsomkostninger, budget 2006-0,9 % 2,3 % 1,4 % 29,4 mio. kr. 0,4 % 1 LD PULJER 18

INVESTERINGSVALGKORT EFTERÅR 2006 Jeg ønsker at ændre Mit puljevalg fra mine puljevalg til: 2. januar 2007: LD Vælger andel(e) a 20 % LD Kontra andel(e) a 20 % LD Danske Aktier andel(e) a 20 % LD Globale Aktier andel(e) a 20 % LD Miljø & Sundhed andel(e) a 20 % LD Korte Obligationer andel(e) a 20 % LD Mixed Obligationer andel(e) a 20 % BankInvest Vælger andel(e) a 20 % BG Invest Vælger andel(e) a 20 % Danske Invest Vælger andel(e) a 20 % Jyske Invest Vælger andel(e) a 20 % Nordea Invest Vælger andel(e) a 20 % I alt 5 andele, i alt % Her kan du se de vigtigste informationer og datoer for LDs puljevalg. Det samlede regelsæt kan du se på www.ld.dk. Du kan også få reglerne tilsendt ved at bestille dem på telefon 70 13 13 77 eller ved at sende en mail til medlemsservice@ld.dk Husk at underskrive valgkortet! Underskrift Vigtigt i forbindelse med puljevalg Læs her, hvad du især skal være opmærksom på, hvis du indsender investeringsvalgkortet. Reglerne for webvalg er noget anderledes. Gebyr for puljevalg Papirvalg med investeringsvalgkort gennemføres to gange om året og koster 47 kr. pr. valg, mens webvalg gennemføres en gang om måneden og koster 15 kr. for et gennemført valg. Vigtige datoer ved papirvalget i efteråret 2006 Ønsker du at foretage et papirvalg, der skal træde i kraft den 2. januar 2007, skal du overholde følgende datoer: 8. december 2006: LD skal have modtaget dit korrekt udfyldte og underskrevne valgkort senest denne dag. 14. december 2006: Kontakt LD senest denne dag, hvis du ikke har modtaget et bekræftelsesbrev på dit valg. 21. december 2006: Kontakt LD senest denne dag, hvis du mener, at LD ikke har registreret dit valg korrekt. Gennemførelse af dit valg Dit valg gennemføres ved, at LD opgør den aktuelle værdi af din opsparing den 2. januar 2007 og dernæst fordeler beløb svarende til andele af 20 procent af værdien af opsparingen i de puljer, som du har valgt, og efter den fordeling af andelene, som du har angivet på investeringsvalgkortet. Inden opsparingen placeres i de valgte puljer, trækkes puljevalggebyret. Fortryder du dit valg Du kan hverken omgøre eller fortryde dit papirvalg, når du først har indsendt dit valgkort. Ønsker du at foretage ændringer, er du nødt til at foretage et nyt valg. Ønsker du, at dit nye valg skal træde i kraft den 2. januar 2007, er din eneste mulighed at foretage et webvalg senest den 25. december 2006. Foretrækker du at vælge med papirvalgkort, kan du næste gang foretage et nyt valg i maj 2007. Dette valg vil træde i kraft den 2. juli 2007. Hvis du ønsker at ophøre med at vælge puljer Du kan flytte hele opsparingen tilbage til LD Vælger ved på investeringsvalgkortet at placere fem andele, svarende til procent af din opsparing, i LD Vælger. Hvis hele din opsparing er placeret i LD Vælger, betaler du et lavere administrationsbidrag, end du gør som puljevælger. Kontoadministrationsbidrag Du kan på din kontooversigt se, hvor meget du i år frem til den 3o. september har betalt i administrationsbidrag. Puljevælgere betaler et højere bidrag end medlemmer, der ikke er puljevælgere. Det skyldes, at puljevalgene giver flere omkostninger til forsendelse, it og administration. Ændring i reglerne og puljeudbuddet LD kan ændre udbuddet af puljer ved at oprette nye, nedlægge eller sammenlægge puljer. LD kan også ændre på puljernes investeringsmandater. Der informeres altid om en ændring, så du kan nå at foretage et nyt puljevalg, inden ændringen træder i kraft. Undtaget herfra er kun navneændringer, hvor en pulje får et nyt navn, uden at det har indvirkning på investeringsmandatet i puljen. LD har også mulighed for at ændre på puljevalgsgebyret og administrationsbidraget. 19 LD PULJER

Nemt at vælge puljer på nettet Birgitte Dalby er vant til at bruge internettet, så det faldt hende helt naturligt at gå ind på www.ld.dk, da hun ville flytte en del af sin LD opsparing over i den nye pulje LD Kontra. Birgitte Dalby har en forholdsvis stor LD-opsparing, selv om hun ikke er rundet de år endnu. Jeg var i banklære i slutningen af 1970 erne, så jeg var jo med fra starten, siger hun. I dag er hun bankassistent i Lokalbanken i Nordsjælland. Da LD gav medlemmerne mulighed for at placere en del af deres opsparing i puljer, slog hun til med det samme. Jeg ville gerne have en miljøvinkel på min investering, så jeg har en del af min opsparing i miljøpuljen. Den har jeg holdt fast i i alle årene, og de sidste år er det også gået godt igen, så jeg er glad for, at jeg har holdt fast, siger hun. Sidste år læste jeg så i bladet om, at LD havde oprettet den nye pulje LD Kontra, fordi man på den måde kunne sprede sin risiko. Det lød fornuftigt, så jeg besluttede at flytte noget af min opsparing fra LD Vælger over på LD Kontra. Fortrolig med internettet Birgitte Dalby er fortrolig med internettet og bruger det for eksempel til at finde oplysninger om udstillinger og museer. Hun handler også lidt tøj og dagligvarer en gang imellem. Jeg bruger nettet, når det ligger lige for, og det virkede nemt at foretage puljevalget på nettet, så det gjorde jeg. Og det var nemt, siger hun. Hun kan godt finde på at gå ind på LDs hjemmeside og tjekke, hvordan det går med hendes opsparing, når hun lige kommer i tanke om det, mens hun alligevel bruger internettet. Hjemmesiden er nem og overskuelig, og jeg vil tro, at de fleste vil kunne finde det, de har brug for, også selv om de ikke er så vant til at bruge internettet, som jeg er. Det er rimelig enkelt, siger hun. Hvad hun vil bruge sin opsparing til? Det spekulerer hun ikke så meget over. Det ligger jo langt ud i fremtiden. Men hun kan godt forestille sig nogle længere rejser. Du kan foretage web-puljevalg og få adgang til dine personlige sider på www.ld.dk, hvis du logger på med digital signatur eller net-id. Det koster kun 15 kr. at gennemføre et web-puljevalg, mens et papirvalg koster 47 kr. 04 700 202 6 Lønmodtagernes Dyrtidsfond, Medlemsservice Kongens Vænge 8 3400 Hillerød Telefon: 70 13 13 77 E-mail: medlemsservice@ld.dk LD PULJER udgives af Lønmodtagernes Dyrtidsfond Redaktionen er afsluttet den 6. oktober 2006 Tekst & redaktion: LD Tryk: Colorprint Design: ESSENSEN Foto: Lennart Søgård-Høyer