Erhvervs- og Selskabsstyrelsen

Ehvevs- og Selskabsstyelsen Måling af viksomhedenes administative byde ved afegning af moms, enegiafgifte og udvalgte miljøafgifte Novembe 2004 Rambøll Management Nøegade 7A DK-1165 København K Danmak Tlf: 3397 8200 www.amboll-management.dk

Indholdsfotegnelse 1. Resumé 1 2. Indledning 7 2.1 Baggund og fomål 7 2.2 AMVAB-metoden 8 2.3 Rappotens disposition 9 3. Momsloven og de udvalgte miljø- og enegiafgiftslove 11 3.1 Geneelt om Momsloven og de udvalgte afgiftslove 11 3.2 Afgænsning af kav i Momsloven inkl. efusion af afgifte 12 3.3 Udvalgte enegi og miljøafgiftslove 19 4. Viksomhedenes administative omkostninge 23 4.1 Håndteing af momsindbeetning og efusion af afgifte 23 4.2 Administative omkostninge ved afegning af moms 27 4.3 Afgiftsegisteingspligtige viksomhede 43 4.4 Bedste paksis blandt de inteviewede viksomhede 46 4.5 Viksomhedenes foslag til egelfoenkling 47 5. Administative byde på samfundsniveau 50 5.1 Samlede administative byde på samfundsniveau 2004 50 5.2 Udviklingen i de administative byde siden novembe 2001 57 5.3 Administative byde elateet til EU eguleing 62 Bilag 1. Efainge med AMVAB på Momsloven og udvalgte afgiftslove 65 Bilag 1.1 Metodiske udfodinge 65 Bilag 1.2 Omkostningspaamete Bilag 1.3 Dataindsamling 69 70 Bilag 1.4 Vudeing af målingens esultate 73 Bilag 1.5 Opdateing af målingen 77 Bilag 2. Tidsfobug og hyppighede på oplysningskav 78 Bilag 3. Momsindbeetningsblanket 80 Bilag 4. Ovesigt ove kotlægningen af Momsloven og de udvalgte miljø- og enegiafgiftslove 81 Bilag 5. Ændinge af Momsloven og de udvalgte miljø- og enegiafgiftslove, 2001-2004 88

1. Resumé Den danske egeing ha i sin vækststategi Vækst med vilje fa 2002 sat sig som målsætning, at de administative byde fo ehvevslivet skal falde å fo å og i 2010 væe educeet med op til 25 pct. Fo at nå målet ha egeingen, i fobindelse med handlingsplanen En mee viksomhedsnæ offentlig sekto fa oktobe 2003, besluttet, at de hvet å fem mod 2010 skal offentliggøes mål fo, hvo meget hvet enkelt ministeium skal educee de administative byde med. Samtidig e det blevet besluttet, at de hvet å vil blive fulgt op på det fogangne ås indsats i ministeiene fo at educee bydene. Fo at måle de administative byde med den nødvendige pæcision og på et højt detaljeingsniveau ha egeingen besluttet at anvende en målemetode, som ha væet anvendt i Holland siden 1994 til ovevågning af udviklingen i de administative byde og til konsekvensbeegninge af egelændinge. I Danmak ha metoden fået betegnelsen AMVAB (Aktivitetsbaseet Måling af Viksomhedenes Administative Byde). Metoden e blevet afpøvet gennem pilotmålinge på Åsegnskabsloven og Lov om Danmaks Statistik. Nævæende måling udgø den tedje og sidste pilotmåling med bug af AMVAB-metoden i Danmak. Fomålet med målingen e at indsamle detaljeet viden om viksomhedenes administative byde i fohold til afegning af moms, enegiafgifte og udvalgte miljøafgifte. Denne appot pæsentee esultatene fa målingen. På baggund af målingens esultate, blive de ivæksat et abejde, hvo målingens esultate systematisk gennemgås med henblik på at identificee de omåde indenfo Momsloven, hvo de e mulighed fo at educee viksomhedenes administative byde. Momsloven og de udvalgte miljø- og enegiafgiftslove Momsloven og de udvalgte miljø- og enegiafgiftslove e tæt knyttet til hinanden, da det e muligt fo en lang ække viksomhede at få efundeet betalte miljø- og enegiafgifte helt elle delvist i fobindelse med momsafegningen. Refusion af miljø- og enegiafgifte opnås således i fobindelse med og på samme blanket (jf. bilag 3), som viksomhedene indbeette indog udgående moms. Da afegning af miljø- og enegiafgifte fo egisteingspligtige viksomhede i øvigt e helt sepaeet fa momsafegningen, e målingen af viksomhedenes administative byde ved afegning af moms og de udvalgte miljøog enegiafgifte opdelt i følgende to dele: ved Momsloven inkl. efusionsdelen af de udvalgte miljø- og enegiafgifte. Kavene til indbeetning og dokumentation i disse dele af lovene e i pincippet gældende fo alle momsegisteede viksomhede. ved angivelse og afegning af de udvalgte miljø- og enegiafgifte. Indbeetningskav og øvige oplysningskav fo disse dele af lovene e pålagt egisteingspligtige viksomhede. Målingen tage endvidee udgangspunkt i et ajouføt bogholdei. Det indebæe, at den tid viksomhedene buge på at egistee ind- og udgående bilag ikke e omfattet af målingen. Den tid viksomhedene buge på at ette evt. fejlegisteinge af peiodens posteinge, e helle ikke omfattet af målingen. 1

Momsloven Momsloven egulee føst og femmest, at ehvevsmæssig leveing af vae og ydelse med leveingssted i Danmak e afgiftspligtig, og at afgiftspligtige pesone e juidiske elle fysiske pesone, de dive selvstændig økonomisk viksomhed. Viksomhedenes afegning af moms ske måneds-, kvatals- elle halvåsvis, afhængig af viksomhedens ålige momspligtige omsætning. I fobindelse med viksomhedenes afegning ske de desuden en indbeetning af henholdsvis ud- og indgående moms samt den efusionsbeettigede andel af de elevante afgifte. Endvidee ske de indbeetning af moms af vaekøb i udlandet (EU-ehvevelsesmoms og impotmoms), vædien af EU vaekøb samt vædien af salg til udlandet opdelt på vaesalg til EU og vae og ydelse til udlandet i øvigt. Momsloven inkl. efusion af afgifte omfatte p. 1.6.2004 i alt 371.494 momsegisteede viksomhede i Danmak. Blandt disse e 88.771 viksomhede ikke egisteingspligtige, fodi de ha en omsætning på unde 50.000 k. Undesøgelsen fokusee pimæt på de 282.723 viksomhede, de ha en omsætning på ove 50.000 k., da disse ha pligt til at følge Momslovens kav. På tvæs af banche og støelse e håndteingen af kavene i Momsloven meget ens, hvilket pimæt skyldes, at den nomalt effektive viksomhed ha undestøttet sin administation med et IT-baseet økonomistyingssystem, de indeholde konti fo moms af momspligtigt køb og salg, vae og tjenesteydelse købt hhv. solgt til udlandet samt konti fo elevante miljø- og enegiafgifte. I den løbende egisteing af leveandø- og salgsfaktuae bogføes på elevante konti alt efte, om de tale om fadagsbeettigede køb og momspligtige salg. Ved hve afgiftspeiodes afslutning udskives en momsappot, hvoefte de foetages vudeinge og kontol samt evt. koektione fo fejlposteinge i løbet af peioden. Deefte indbeettes oplysningene til ToldSkat og evt. skyldig moms indbetales. Det e denne del af viksomhedenes abejde, de e fokus på i målingen. Afgiftslovene P. 1.6.2004 va de i alt 1.347 afgiftsegisteingspligtige viksomhede efte følgende love: El-afgift Kul-afgift Minealolieafgift Natugas- og bygasafgift CO 2 -afgift Vandafgift. Kavene til angivelse og afegning af afgifte i disse love beøe stot set kun offentlige viksomhede og fo vandvækenes vedkommende, foeninge, de ikke ha et ehvevsmæssigt diftsfomål. Da målingen kun omfatte pivate viksomhedes aktivitete, e det således et begænset antal viksomhede, de e beøt af kavene til angivelse og afegning i olie- og kulafgiftslovene. Konket e de tale om et minde antal olieselskabe og gatneie. 2

Gundet det begænsede antal beøte viksomhede e de, ud fa et essoucemæssigt hensyn, ikke gennemføt omfattende viksomhedsinteview på disse omåde. Kotlægningen af lovenes konsekvense e deimod gennemføt på baggund af enkelte inteview med beøte olieselskabe og gatneie. På baggund af den viden, de heigennem e opnået om viksomhedenes administative pocesse, e de gennemføt ekspetvudeinge af de administative byde fo en nomalt effektiv viksomhed. Det e dog væsentligt at undestege, at langt støstepaten af de administative byde, danske viksomhede e pålagt ved ovenstående love, e opmålt i den gennemføte måling. Langt hovedpaten af bydene vedøe således muligheden fo efusion af de pågældende afgifte. Dette e alle momspligtige viksomhede i pincippet e omfattet af. Administative byde på samfundsniveau 1 Opgøelsen af viksomhedenes løbende omkostninge ved afegning af moms og de udvalgte miljø- og enegiafgifte, e sammenfattet heunde: Viksomhedenes omkostninge ved afegning af moms og de udvalgte miljø- og enegiafgifte udgø samlet set 421 mio. k. åligt, de e fodelt med 267 mio. k. fo de minde viksomhede og 155 mio. k. fo de støe viksomhede 2. De administative omkostninge på 421 mio. k. fodele sig på omkostninge på 296,5 mio. k. til momsafegning, 67,6 mio. k. til afegning af afgifte. Omkostningene ved de løbende kav til indbeetning og afegning fo de obligatoisk momsegisteede viksomhede (dvs. med en momspligtig omsætning ove 50.000 k. åligt) udgø samlet set 364 mio. k. åligt fodelt på 282.723 viksomhede. Fo de ikkeegisteingspligtige viksomhede udgø omkostningene 9 mio. k. åligt fodelt på 88.771 viksomhede. Åligt momsegistees de omking 35.000 viksomhede, mens antallet af afmeldinge i det seneste å ha væet ca. 45.000. De samlede omkostninge fo viksomhedene fobundet med disse egisteinge e ca. 10 mio. k. ToldSkat gennemføte i 2003 ca. 25.600 kontolbesøg. Viksomhedene buge typisk én dag i fobindelse med disse besøg, svaende til en omkostning på ca. 47 mio. k. samlet set. Den enkelte viksomheds administative omkostninge De administative omkostninge ved afegning af moms og de udvalgte miljø- og enegiafgifte fo fuldt momspligtige viksomhede 3 udgø 541 k. fo de minde viksomhede, de indbeette moms to elle fie gange om ået, Omkostningene fo momspligtige viksomhede, de indbeette 12 gange 1 Omkostningene e opgjot i 2004-pise. 2 Minde viksomhede e i målingen defineet som viksomhede, de afegne moms 2 elle 4 gange om ået, mens de støe viksomhede afegne 12 gange om ået. Gænsen mellem de to guppe e en ålig omsætning på 15 mio. k. 3 Fuldt momspligtige viksomhede dække i målingen ove viksomhede, de alene efteleve kavene omking købs- og salgsmoms, samt efusion af afgifte. Disse viksomhede ha således ikke samhandel med udlandet, momsfitaget salg i øvigt elle delvis fadagset i fobindelse med udlejning af blandede bygninge. 3

åligt, udgø 2.939 k. p. viksomhed åligt. De støe viksomhede ha højee omkostninge p. indbeetning, da de typisk ha flee konti i dees økonomisysteme og flee egisteinge i løbet af momspeioden, de skal kontollees end i de minde viksomhede. Viksomhede, de købe elle sælge vae og/elle tjenesteydelse i udlandet, e pålagt nogle eksta kav i fohold til viksomhede, som udelukkende ha indenlandsk køb og omsætning. Ekstaomkostningene fo de minde viksomhede inden fo denne guppe udgø 818 k. p. viksomhed åligt, mens omkostningene fo de stoe viksomhede udgø 3.727 k. p. viksomhed åligt. De ålige omkostninge e højee fo de stoe end fo de minde viksomhede, blandt andet som følge af, at de stoe viksomhede ha flee udenlandske kunde og demed skal indbeette flee oplysninge til listesystemet. Tilsvaende e guppen af viksomhede, de både ha momspligtig og ikkemomspligtig omsætning, såkaldte blandede viksomhede, pålagt eksta kav i fohold til fuldt momspligtige viksomhede. Fo såvel stoe som små viksomhede e den ålige ekstaomkostning 245 k. p. viksomhed åligt. Ekstaomkostningene fo viksomhede, som fouden den fuldt momspligtige viksomhedsdift, udleje og administee fast ejendom, udgø 5.369 k. p. viksomhed åligt, mens de ålige omkostninge fo stoe viksomhede udgø 6.248 k. De højee omkostninge fo de støe viksomhede skyldes alene, at de skal indbeette oplysninge flee gange åligt. Omkostningen p. indbeetning e således den samme uanset viksomhedens støelse. En elativ sto del af isæ de minde viksomhede ha outsoucet bogføingen, heunde momsindbeetningen, til bogføingsbueaue og evisoe. Disse viksomhede e undelagt pæcis de samme kav som de øvige momsegisteede viksomhede, og omkostningen e den samme som fo viksomhede, de selv håndtee momsindbeetningen. De e dog en minde guppe af viksomhede, de ha mee administativt abejde p. indbeetning, som følge af kavet om koektion ved keditsalg fo viksomhede, de føe kasseegnskabe. Eksta omkostningen fo disse viksomhede e 294 k. åligt. Endelig ha viksomhede med en ålig omsætning på unde 50.000 k., de ha valgt at lade sig momsegistee, ålige administative omkostninge på 104 k. i fobindelse med momsafegningen. Metodiske udfodinge Målingen af de administative byde på Momsloven og udvalgte afgiftslove indebæe en ække metodiske udfodinge: Momsloven indeholde en ække kav, hvo populationen af beøte viksomhede ikke kendes. Det gælde fx ejendomsudlejee med blandede bygninge, dvs., hvo de e udlejning til både pivate og ehvevsmæssige fomål. På denne type kav e opegningen foetaget på baggund af en skønsmæssigt fastsat population. Momsloven indeholde endvidee sæegle gældende fo ganske små segmente af viksomhede, som ikke e indfanget i målingen hveken blandt inteview med viksomhede elle med evisoe. Som eksempel kan nævnes kav om opsætning af bimålee fo dokumentation af videesalg af el i campingvogne og lystbåde. Denne type kav e ikke opmålt i den gennemføte måling. Fo en komplet liste ove de dele af Momsloven og de udvalgte miljø- og enegiafgiftslove, som ikke e blevet opmålt i nævæende måling, 4

henvises til bilag 4. Det skal bemækes, at disse sæegle vil blive opmålt ved en senee lejlighed gennem ekspetskøn, nå Ehvevs- og Selskabsstyelsen ha gennemføt en komplet måling af de administative omkostninge ved alle ehvevselevante egle på Skatteministeiets omåde i foået 2005. Inteviewene med viksomhedene ha vist, at det administative abejde fobundet med opfyldelse af oplysningskavene i Momsloven i stot omfang løses i integeede abejdspocesse. Det ha defo på nogle omåde væet vanskeligt fo viksomhedene at isolee tidsfobuget på de enkelte oplysningskav og opdele håndteingen i administative aktivitete. I disse tilfælde e fodelingen af tidsfobuget på aktivitete og oplysningskav sket gennem ekspetskøn baseet på de indsamlede data fa viksomhedsinteview. Dataindsamling De e i fobindelse med ekutteingen af viksomhede til inteview, taget kontakt til i alt 357 viksomhede. Heiblandt e de e gennemføt pesonlige kvalitative inteview med i alt 39 viksomhede fodelt på følgende segmente: Fuldt momspligtige viksomhede, viksomhede med udenigshandel, blandet viksomhed samt fivilligt momsegisteede viksomhede. Udviklingen i de administative byde siden novembe 2001 Målingen ha omfattet en identifikation og gennemgang af de foenklingstiltag, de e diekte ettet mod viksomhedenes løbende administative aktivitete. De e i peioden gennemføt te foenklingstiltag, de diekte påvike viksomhedenes løbende administative aktivitete i fobindelse med indbeetning og indbetaling af moms og de udvalgte enegi- og miljøafgifte. 4 ToldSkat ha desuden gjot det muligt fo viksomhedene at indbeette flee oplysninge via digitale løsninge inden fo denne peiode. Samlet set ha de gennemføte ændinge betydet en eduktion i de administative omkostninge på ca. 19,1 mio. k., svaende til ca. 4,5 % af viksomhedenes samlede administative omkostninge fobundet med eftelevelse af de obligatoiske kav i Momsloven og de udvalgte enegi- og miljøafgiftslove. Administative byde elateet til EU lovgivning En given infomationsfopligtelse kan indeholde oplysningskav, som følge af EU egle og øvige intenationale fopligtelse. Målingen af viksomhedenes administative aktivitete i fobindelse med indbeetning og indbetaling af moms og de udvalgte enegi- og miljøafgifte vise, at ca. 81% af viksomhedenes samlede omkostninge kan henføes til kav, som e en følge af EU egle og øvige intenationale fopligtelse, men hvo implementeingen e et dansk anliggende. Målingen vise desuden, at ca. 11% af viksomhedenes samlede omkostninge udelukkende og helt e en følge af EU egle og øvige intenationale fopligtelse. Endelig kan ca. 9% af viksomhedenes samlede omkostninge henføes til oplysningskav, som udelukkende følge af danske egle. 4 De e tale om følgende lovændinge: Fohøjelse af momsegisteingsgænsen mv. (L137 2001/2002), ophævelse af afgiften på visse minealolie (L204 2001/2002), samt foenklinge af visse enegiafgifte mv. (L210 2003/2004). 5

Målingens esultate i fohold til tilsvaende måling i Sveige Rambøll Management gennemføte i foået 2004 en måling af Momsloven i Sveige med samme metode. Oveodnet vise sammenligningen, at de samlede administative omkostninge på samfundsniveau fo de guppe af viksomhede og oplysningskav, de kan sammenlignes, udgø 211 mio. k. i Danmak og 2.008 mio. k. i Sveige 5. Foskellen skyldes sæligt te fohold: De e omking dobbelt så mange viksomhede i Sveige som i Danmak. Viksomhedene i Sveige skal afegne moms 12 gange om ået uanset viksomhedens støelse. I Danmak afegne hovedpaten af viksomhedene moms 2 elle 4 gange om ået. Viksomhedene i Sveige skal håndtee 3 foskellige momssatse (hhv. 6 %, 12 % og 25 %). Koigees de fo disse foskelle, falde de samlede administative omkostninge i Sveige til 345 mio. k. Støstedelen af denne foskel kan henføes til logistik, som de svenske viksomhede buge 30 minutte på p. indbeetning, mens de danske viksomhede buge 11 minutte. Foskellen skyldes, at de i Sveige stilles flee kav til antallet af oplysninge, de skal indbeettes, da de skal angives såvel buttotal som momsbeløb fo både indenog udenlandsk køb og salg. 5 De samlede byde ved den svenske momseguleing andage 2.792 mio. sk. svaende til 2.350 mio. dk. 6

2. Indledning Nævæende måling af viksomhedenes administative byde ved afegning af moms og udvalgte miljø- og enegiafgifte e udabejdet af Rambøll Management og Motensen & Beieholm på vegne af Ehvevs- og Selskabsstyelsen. Målingen e fulgt af Finansministeiet, Skatteministeiets Depatement og Told- og Skattestyelsen. De to sidstnævnte ha begge kommenteet på kotlægningen af de udvalgte love og bekendtgøelse samt leveet data til opegning af tallene til samfundsniveau. Målingen e foegået i peioden fa mats til august 2004. 2.1 Baggund og fomål Viksomhedes administative byde i fobindelse med offentlig eguleing e inden fo de senee å blevet et højt pioiteet emne på den politiske dagsoden i såvel Danmak som i udlandet. Den danske egeing ha i sin vækststategi Vækst med vilje fa 2002 således sat sig som målsætning, at de administative byde fo ehvevslivet skal falde å fo å og i 2010 væe educeet med op til 25 pct. Fo at nå målet ha egeingen i fobindelse med handlingsplanen En mee viksomhedsnæ offentlig sekto fa oktobe 2003 desuden besluttet, at de hvet å fem mod 2010 skal offentliggøes mål fo, hvo meget hvet enkelt ministeium skal educee de administative byde. Samtidig e det blevet besluttet, at de hvet å vil blive fulgt op på det fogangne ås indsats i ministeiene fo at educee bydene. I den fobindelse ha man i Danmak, så vel som udlandet, anvendt en ække foskellige metode til at opgøe de administative byde både i fobindelse med foslag til ny eguleing og til en opgøelse af de samlede administative byde fo viksomhedene. I Danmak ha man hidtil anvendt Test- og Fokuspanelene til at vudee konsekvensene af ny lovgivning, og Modelviksomhede til løbende at ovevåge udviklingen i bydene. Disse metode e dog ikke designet til at opgøe de administative byde med den pæcision og på det detaljeingsniveau, som kæves fo at måle fodelingen af bydene på lov-niveau, hvilket e nødvendigt fo at følge op på ministeienes indsats. Målene med nævæende måling af viksomhedenes administative byde ved afegning af moms og udvalgte miljø- og enegiafgifte ha væet: At foetage en etvisende og tovædig måling af støelsen og sammensætningen af de administative byde ved afegning af moms, enegiafgifte og udvalgte miljøafgifte på Skatteministeiets omåde At indsamle efainge, fobede og eventuelt videeudvikle målemetoden til bug fo det videe abejde At indsamle og videefomidle viksomhedenes foslag til eventuelle lettelse af de administative byde At gennemføe effektbeegninge af de ændinge og foenklingstiltag, som Skatteministeiet ha gennemføt i fohold til afegning af moms og de udvalgte afgifte siden den nuvæende egeings tiltæden i novembe 2001. 7

2.2 AMVAB-metoden Fo at måle de administative byde med den nødvendige pæcision og på et højt detaljeingsniveau, ha Ehvevs- og Selskabsstyelsen besluttet at anvende en målemetode, som ha væet anvendt i Holland siden 1994 til ovevågning af udviklingen i de administative byde og til konsekvensbeegninge af egelændinge. I Danmak ha metoden fået betegnelsen AM- VAB (Aktivitetsbaseet Måling af Viksomhedenes Administative Byde). Metoden e blevet afpøvet gennem pilotmålinge på Åsegnskabsloven og Lov om Danmaks Statistik. Nævæende måling af støelsen og sammensætningen af viksomhedenes administative byde ved afegning af moms, enegiafgifte og udvalgte miljøafgifte, e den tedje, og sidste, pilotmåling med bug af AMVAB-metoden i Danmak. AMVAB-metoden tage udgangspunkt i en gennemgang af de pågældende love og bekendtgøelse med henblik på at identificee de omåde, hvopå viksomhedene ha pligt til at stille infomatione til ådighed fo myndighede elle tedjepat disse benævnes i metoden infomationsfopligtelse. Hve infomationsfopligtelse bestå af en ække foskellige oplysninge, som viksomhedene skal give fo at kunne leve op til infomationsfopligtelsen disse benævnes oplysningskavene. Oplysningskav e de oplysninge, de eksempelvis kæves i de enkelte ubikke i fobindelse med et indbeetningsskema. Fo at kunne tilvejebinge de pågældende oplysninge gennemføe viksomhedene en ække administative aktivitete, som dels kæve et intent essoucefobug i fom af medabejdenes tidsfobug, dels et ekstent i fom af udgifte til evisoe, ekstene ekspete og lign. Data om viksomhedens aktivitete indsamles gennem dybdegående inteview med viksomhede. På baggund af disse data, standadisee ekspete eftefølgende de omkostninge, som e fobundet med opfyldelsen af hvet oplysningskav. Gennem aggegeing kan de samlede omkostninge på det pågældende eguleingsomåde deefte estimees. Figuen på næste side illustee elationen mellem oplysningskav og administative aktivitete i fobindelse med indbeetning og afegning af moms. 8

Figu 2.1: Dekomponeing af lovgivning ved bug af AMVAB metoden, udvalgte infomationsfopligtelse Lovgivning Infomationsfopligtelse Oplysningskav Momsloven Momsindbeetning Listeoplysninge Salgsmoms Købsmoms Olie- og flaskegasafgift Elafgift Natugas- og bygasafgift Kulafgift CO2 afgift Vandafgift Vaekøb mv. i udlandet Vaekøb i ande EU lande Vaesalg til ande EU lande Salg til lande uden fo EU Afgiftsbeløb i alt Data og undeskift Viksomhedens CVR n. Købes VAT n. Samlet vædi uden afgift p. købe Samlet vædi uden afgift i alt Afgiftsbeløb i alt Administative aktivitete Infomationsindsamling Vudeing Beegning Kontol Koektion Indappoteing Indbetaling Ekstene møde Andet* Registeing (Anmeldelse) Stamoplysninge Diftsfom Ansvalige indehavee Banche Evt. ovedagelse * Kategoien andet dække ove distibution, akiveing mv. 2.3 Rappotens disposition Rappoten indeholde, udove esumeet og denne indledning, te kapitle og fem bilag. Kapitel 3 indeholde en geneel pæsentation af Momsloven og de udvalgte miljø- og afgiftslove og begunde opdelingen af målingen af viksomhedenes administative byde ved Momsloven inkl. efusionsdelen af de udvalgte miljø- og enegiafgifte hhv. ved angivelse og afegning af de udvalgte miljøog enegiafgifte. Kapitlet beskive heefte antallet af omfattede viksomhede, afgænsning til anden lovgivning, infomationsfopligtelse, oplysningskav, administative aktivitete, omkostningspaamete og viksomhedssegmente samt, hvoledes de udvalgte afgifte indgå i målingen. Kapitel 4 beskive, hvodan håndteingen af afegningen af moms og de udvalgte miljø- og enegiafgifte foegå i den nomalt effektive viksomhed, ligesom kapitlet pæsentee målingen af viksomhedenes aktivitete og detil høende omkostninge. Endelig beskive kapitlet bedste paksis blandt viksomhedenes håndteing af lovgivningen og dees foslag til egelfoenkling. Kapitel 5 indeholde en opegning af esultatene til samfundsniveau, ligesom kapitlet indeholde beegninge af konsekvensene af ændinge siden 2001. Endelig indeholde kapitlet en beskivelse af de administative byde elateet til EU-eguleing. Bilag 1 indeholde en beskivelse af efaingene med gennemføelsen af nævæende måling, heunde i fohold til metodiske udfodinge, dataind- 9

samling mv. Desuden e de lavet en sammenligning med en tilsvaende måling fa Sveige. Bilag 2 indeholde en samlet ovesigt ove tidsfobuget på de identificeede infomationsfopligtelse og detil knyttede oplysningskav. Bilag 3 indeholde momsblanketten, viksomhedene skal udfylde i fobindelse med afegning af moms og de udvalgte miljø- og enegiafgiftslove. Bilag 4 indeholde en ovesigt ove de oplysningskav, som indgå i målingen, og som viksomhedene skal opfylde i fobindelse med afegning af moms og de udvalgte miljø- og enegiafgiftslove. Bilag 5 indeholde en beskivelse af de lovændinge, de e gennemføt af Momsloven og de udvalgte enegi- og miljøafgiftslove siden 2001, men som ikke ha haft diekte indflydelse på de løbende administative aktivitete i viksomhedene. 10

3. Momsloven og de udvalgte miljø- og enegiafgiftslove En sto del af abejdet ved en måling med bug af AMVAB metoden, knytte sig til foanalysen, som gå foud fo selve dataindsamlingen. I kote tæk indeholde foanalysen følgende tin: Analysee kav i lovgivningen og kategoisee disse i fohold til - målguppen, dvs., hvovidt eglen e gældende fo pivate viksomhede - afledte aktivitete (løbende/engangs) og type af kav (oplysning til myndighede/dokumentation elle oplysning til tedjepat) Identificee infomationsfopligtelse Identificee tilhøende oplysningskav Afgænse oplysningskav i fohold til anden lovgivning Identificee de administative aktivitete, som viksomhedene skal udføe fo at kunne levee de kævede oplysninge Identificee de elevante omkostningspaamete Og endelig identificee de viksomhedssegmente, som e omfattet af eguleingen. Dette kapitel indeholde indledningsvist en geneel pæsentation af Momsloven og de udvalgte miljø- og afgiftslove. Afsnittet beskive oveodnet, hvilke omåde lovgivningen egulee, og begunde opdelingen af målingen af viksomhedenes administative byde ved Momsloven inkl. efusionsdelen af de udvalgte miljø- og enegiafgifte hhv. ved angivelse og afegning af de udvalgte miljø- og enegiafgifte. Kapitlet beskive heefte måling af administative byde ved Momsloven inkl. efusionsdelen af de udvalgte miljø- og enegiafgifte i fohold til de omfattede viksomhede, afgænsning til anden lovgivning, infomationsfopligtelse, oplysningskav, administative aktivitete, omkostningspaamete og viksomhedssegmente. Deefte følge en tilsvaende beskivelse af de udvalgte enegi- og miljøafgiftslove. 3.1 Geneelt om Momsloven og de udvalgte afgiftslove Momsloven egulee føst og femmest, at ehvevsmæssig leveing af vae og ydelse med leveingssted i Danmak e afgiftspligtig, og at afgiftspligtige pesone e juidiske elle fysiske pesone, de dive selvstændig økonomisk viksomhed. Viksomhedenes afegning af moms ske måneds-, kvatals- elle halvåsvis, afhængig af viksomhedens ålige momspligtige omsætning. I fobindelse med viksomhedenes afegning ske de en indbeetning af henholdsvis udgående og indgående moms samt den efusionsbeettigede andel af de elevante afgifte. Endvidee ske de indbeetning af moms af vaekøb i udlandet (EU-ehvevelsesmoms og impotmoms), vædien af EU vaekøb samt vædien af salg til udlandet opdelt på vaesalg til EU og vae og ydelse til udlandet i øvigt. Afegning og indbeetning af moms kæve en ække foskellige egisteinge, hvis fom og indhold e eguleet i Momsloven med tilhøende bekendtgøelse. Momsloven og de udvalgte miljø- og enegiafgiftslove e tæt knyttet til hinanden, da det e muligt fo en lang ække viksomhede at få efundeet 11

betalte miljø- og enegiafgifte helt elle delvist i fobindelse med momsafegningen. Refusion af miljø- og enegiafgifte opnås således i fobindelse med og på samme blanket, som viksomhedene indbeette ind- og udgående moms. Selve angivelsen og afegningen af miljø- og enegiafgifte (dvs. ikke efusionen, som stot set alle viksomhede e undelagt), foetages af viksomhede, de e egisteingspligtige efte de elevante miljø- og enegiafgiftslove, fx enegiselskabe, olieselskabe, vandvæke o. lign. Støstedelen af disse viksomhede e offentligt ejede og/elle opeee ikke på makedsvilkå. Nævæende undesøgelse omfatte alene en undesøgelse af lovenes konsekvense fo pivate viksomhede, og ovenstående viksomhede e således ikke omfattet af målingen. Da opkævning af miljø- og enegiafgifte i øvigt e helt sepaeet fa momsafegningen, e målingen af viksomhedenes administative byde ved afegning af moms og de udvalgte miljø- og enegiafgifte opdelt i to dele: ved Momsloven inkl. efusionsdelen af de udvalgte miljø- og enegiafgifte. Kavene til indbeetning og dokumentation i disse dele af lovene e i pincippet gældende fo alle momsegisteede viksomhede. ved angivelse og afegning af de udvalgte miljø- og enegiafgifte. Indbeetningskav og øvige oplysningskav fo disse dele af lovene e pålagt de viksomhede, som e egisteingspligtige efte disse love. De administative byde fobundet med Momsloven, heunde efusionsdelen af de udvalgte miljø- og enegiafgifte, beskives i afsnit 3.2, mens de administative byde ved angivelse og afegning af de udvalgte miljø- og enegiafgifte blive behandlet i afsnit 3.3. 3.2 Afgænsning af kav i Momsloven inkl. efusion af afgifte 3.2.1 Omfattede viksomhede Opgøelsen af viksomhedenes administative byde ved hjælp af AMVAB metoden, måle de administative omkostninge ved eguleing, som påvike pivate viksomhede. Pivate viksomhede e i målingen afgænset ved de enhede, som ligge uden fo det, de nomalt benævnes som det offentlige omåde. Heved fostås: Enhede, som poducee vae og tjeneste, de ikke omsættes på det fie maked, men stilles til ådighed fo bogene enten vedelagsfit elle mod ikke-omkostningsbestemt betaling, og Enhede, som poducee vae og tjeneste på makedsvilkå, men som e helt elle ovevejende ejet elle kontolleet af stat, amt elle kommune. AMVAB metoden afgænse desuden pivate viksomhede fa de enhede, som oganisee aktivitete af almennyttige elle fitidsmæssige kaakte. Kendetegnende fo sådanne enhede e, at fomålet med de aktivitete, de udføes i enheden ikke e at tjene penge. Fomålet e noget andet, fx folkeoplysning, socialt abejde, spotsaktivitete og lign. 12

På den baggund definees pivate viksomhede i AMVAB metoden som: Ved pivate viksomhede fostås enhede (fysiske pesone, selskabe og ande juidiske pesone), som poducee og levee vae og tjenesteydelse på makedsmæssige vilkå med det fomål at geneee pofit til ejekedsen. Hvis en viksomhed, de poducee elle levee vae og tjenesteydelse e helt elle ovevejende ejet elle kontolleet af offentlige myndighede, betagtes den ikke som en pivat viksomhed. Antallet af omfattede viksomhede udgø p. 1.6.2004 i alt 371.494 momsegisteede viksomhede i Danmak. Af disse e 88.771 viksomhede ikkeegisteingspligtige, fodi de ha en omsætning på unde 50.000 k. 3.2.2 Afgænsning til anden lovgivning Kotlægningen af infomationsfopligtelse og oplysningskav ha vist, at det daglige abejde i viksomhedene i fohold til afegning af moms og efusion af miljø- og enegiafgifte e tæt elateet til viksomhedenes bogføing. Dette e illusteet i figuen nedenfo. Figu 3.1: Moms- og bogføingslovens indbydes sammenhænge Ode Faktua Bogføing Momsindbeetning Administative byde som følge af momsloven Administative byde som følge af bogføingsloven Administative byde som følge af momsloven og udvalgte afgiftslove De indbydes sammenhænge mellem Moms- og Bogføingsloven gælde isæ i fohold til oveholdelse af de kav, de stilles til, hvilke oplysninge de skal femgå af en faktua. Viksomhedsinteviewene ha dog vist, at oveholdelsen af de faktuakav, de følge af Momsloven, geneelt e en engangsomkostning fo viksomhedene. Det skyldes, at viksomhedenes IT-baseede økonomistyingssysteme e sat op til at håndtee disse kav, så de automatisk blive påføt den enkelte faktua. Fo så vidt angå indgående faktuae opettes de elevante konti til egisteing også i økonomistyingssystemet, hvilket også e en engangsomkostning. Da de e væsentlig sammenhæng mellem Moms- og Bogføingsloven på dette punkt vil de løbende byde ved oveholdelsen af fomkavene til faktuae føst blive opgjot i fobindelse med opmåling af de administative byde ved Bogføingsloven. Denne måling vil blive gennemføt i fobindelse med AMVAB-målingen af Økonomi- og Ehvevsministeiets ehvevsettede lovgivning, som foventes at væe afsluttet til foået 2005. De e dog i inteviewene med viksomhedene spugt ind til sælige fohold vedøende faktueingen, de kan skabe pobleme fo dem. Disse e afappoteet kvalitativt i målingen. 13

Målingen tage endvidee udgangspunkt i et ajouføt bogholdei. Det indebæe, at den tid viksomhedene buge på at egistee ind- og udgående bilag ikke e omfattet af målingen. Den tid viksomhedene buge på at ette evt. fejlegisteinge af peiodens posteinge, e helle ikke omfattet af målingen. At tage udgangspunkt i et ajouføt bogholdei ha væet nødvendigt, fodi viksomhedene bogføe fo at tilgodese en lang ække foskellige fomål i fobindelse med viksomhedenes daglige dift. Intent buge viksomhedene oplysningene fa det ajouføte bogholdei til lagestying, debitostying mv. Ekstent buge viksomhedene oplysningene til at opfylde en lang ække infomationsfopligtelse, som de e pålagt gennem offentlig eguleing. Det gælde både i fohold til indbeetning af moms, udabejdelse af åsegnskab, statistik, A-skat, afgifte, gønne egnskabe m.v. Fo at kunne afgøe, hvo sto en andel af viksomhedenes administative byde i fobindelse med bogføingen, som skal henføes til Momsloven, e det nødvendigt føst at få et fyldestgøende billede af, hvo mange opgave de foudsætte et ajouføt bogholdei og den elative foskel mellem disse foskellige opgave. Dette vil væe muligt, nå de e blive gennemføt en måling af de administative byde ved Bogføingsloven. 3.2.3 Infomationsfopligtelse Følgende fem infomationsfopligtelse, som viksomhedene skal opfylde i fobindelse med momsafegning, listeindbeetning og egisteinge, e identificeet i fobindelse med nævæende måling: Momsindbeetning og indbetaling Listesystemet Registeingsblanket moms, A-skat m.v., lønsumsafgift og ATP Afmeldelsesblanket Viksomhedsophø/ovedagelse/ophø af pligt Fivillig egisteing fo udlejning, botfopagtning m.v. af fast ejendom. Infomationsfopligtelsene kan opfyldes ved udfyldelse af en blanket elle ved elektonisk indbeetning og indbetaling af moms og indbeetning af oplysningene til listesystemet. 3.2.4 Oplysningskav til indbeetning til myndighede Hve af ovennævnte infomationsfopligtelse indeholde en ække ubikke, som viksomhedene skal udfylde og indsende i fobindelse med momsafegning henholdsvis listeindbeetning elle egisteingsfohold. Disse ubikke, som således udgø oplysningskavene i målingen, vedøe støstedelen af de momsegisteede viksomhede. Sammenlignet med pilotmålingene på Åsegnskabsloven og Lov om Danmaks Statistik e antallet af infomationsfopligtelse og oplysningskav i Momsloven og de udvalgte afgiftslove elativt begænset. Til gengæld indeholde lovgivningen en lang ække bestemmelse fo sælige type af tansaktione, hvo moms og afgifte helt elle delvist kan/skal opgøes efte sælige metode. 3.2.5 Øvige oplysningskav Fouden de oplysninge, som viksomhedene skal indsende i fobindelse med momsafegningen, indeholde Momsloven en ække kav til dokumenta- 14

tion fo igtigheden af de afgivne oplysninge. Dokumentationen skal dog ikke indsendes til ToldSkat, men i stedet opbevaes i viksomheden, således at denne kan foevise dokumentationen til myndighedene på folangende. Identifikationen af infomationsfopligtelse og oplysningskav ha vist, at viksomhedene skal kunne dokumentee de afgivne oplysninge inden fo følgende omåde: Faktuakav, fx: - Viksomhedene skal udstede faktua fo enhve leveing af vae og ydelse, botset fa vae og ydelse de e fitaget fo moms (jf. 13) - En faktua skal indeholde oplysninge om: Udstedelsesdato, fotløbende numme, viksomhedens egisteingsnumme, den egisteede viksomheds og købes navn og adesse, mængde og at, afgiftsgundlaget, pis p. enhed mv. Regnskabskav, fx: - Viksomhedene skal opbevae kopi af faktuae - Kav til daglig kasseopgøelse, såfemt de ikke anvendes kasseappaat elle føes salgsliste - Kav om egnskabssystem med kontolspo elle mulighed fo anden specifikation Kontolbestemmelse, fx: - Hjælp til ToldSkat ved kontolbesøg og indsendelse af egnskabsmateiale - Leveandøes kontoloplysning til ToldSkat på begæing Ande kav, fx: - Oplysning af fobugsafgifte til momsegisteede lejee fo ejendomsudlejee - Opgøelse og indsendelse af momseguleingsfopligtigelse ved salg af investeingsgode. Inteviewene med viksomhedene ha vist, at dees omkostninge i fobindelse med oveholdelsen af faktuakavene geneelt ikke e fobundet med løbende omkostninge. Det skyldes, at viksomhedenes IT-baseede økonomistyingssysteme e sat op til at håndtee disse kav, så oplysningene automatisk blive påføt den enkelte faktua. Omkostningene ved oveholdelse af faktuakavene vil dog blive gjot til genstand fo en næmee undesøgelse i fobindelse med målingen af Bogføingsloven, da de hei e fomuleet en ække kav til, hvilke oplysninge de skal femgå af faktuaen. Inteviewene ha desuden vist, at viksomhedenes omkostninge i fobindelse med oveholdelsen af Momslovens egnskabskav opfyldes gennem økonomistyingssystemet, de, som standad, opfylde disse kav. Omkostningene til investeing og vedligeholdelse af økonomistyingssystemet indgå i målingen gennem en ovehead på den diekte timeomkostning fo de medabejdee, de udføe abejdet i viksomhedene, jf. bilag 1.2. En undtagelse e viksomhede, som føe kasseegnskab og ikke ha et økonomistyingssystem, hvilket ofte e tilfældet i minde viksomhede, de ha outsoucet bogføing og momsindbeetning. Regnskabskavene fo denne type viksomhede behandles sæskilt i målingen. 15

3.2.6 Administative aktivitete Opfyldelse af oplysningskavene indebæe, at viksomhedene skal gennemføe en ække administative aktivitete. Figuen heunde vise, hvilke administative aktivitete, de typisk vil væe dækkende fo det administative abejde i viksomhedene: Figu 3.2: Identificeede administative aktivitete 6 Vudeing Beegninge Infomationsindsamling Indappoteing Koektion Kontol Indbetaling Kopieing, akiveing mv. I fobindelse med momsafegningen udtække viksomhedene typisk de nødvendige oplysninge om peiodens ind- og udgående moms fa økonomistyingssystemet (infomationsindsamling). Eftefølgende foetages de eventuelle beegninge med henblik på at kontollee, at den skyldige/tilgodehavende moms e koekt. På denne baggund foetage viksomhedene om nødvendigt koektione, hvoefte oplysningene indbeettes og den skyldige moms indbetales. Vudeinge foetages løbende i fobindelse med faktueing og bogføingen, hvo de skal tages stilling til, om momsen på køb kan tækkes fa, og om salget e momspligtigt. I fobindelse med målingen på Momsloven e de i inteviewene spugt ind til, hvo lang tid viksomhedene åligt buge på at holde sig ajou med bestemmelsene i Momsloven. Ingen af de inteviewede viksomhede ha angivet tid på denne aktivitet. Det skyldes, at indbeetning og indbetaling af moms udgø en utineopgave fo viksomhedene, nå administationen af momseglene e etableet intent, elle fo de minde viksomhede outsoucet til et bogføingsbueau elle en eviso. De e i fobindelse med undesøgelsen ikke gennemføt en opegning af, hvo lang tid viksomhede, de netop e blevet momsegisteet, buge på at sætte sig ind i Momslovens bestemmelse. Dette skyldes, at momsegisteingen ikke indgå som den del af de administative aktivitete i den nomalt effektive viksomhed. 3.2.7 Omkostningspaamete Gennemføelsen af ovenstående aktivitete i fobindelse med afegning af moms og efusion af miljø- og enegiafgifte e fobundet med en ække 6 Identifikationen af administative aktivitete e foegået med udgangspunkt i de aktivitete, de e identificeet i Ehvevs- og Selskabsstyelsens AMVAB manual. 16

omkostninge fo viksomhedene. De e identificeet følgende omkostningspaamete i målingen: Tid intent i viksomheden Omkostninge p. abejdstime intent i viksomhedene Omkostninge til eksten assistance ved outsoucing. Tid intent i viksomheden Inteviewene ha vist, at det administative abejde i viksomhedene i fobindelse med afegning af moms og efusion af miljø- og enegiafgifte vaetages af medabejdee i egnskabsfunktionen. Tidsfobuget i viksomhedene fo disse medabejdee e standadiseet på baggund af inteviewene med viksomhedene. Dataindsamlingen og standadiseingen e næmee beskevet i bilag 1.3. Omkostninge p. abejdstime intent i viksomhedene Omkostningene fo viksomhedene afhænge af, hvilke medabejdeguppe, de vaetage det administative abejde. Fo at kunne beegne de samlede, intene omkostninge i viksomhedene, e det defo nødvendigt at omegne tidsfobuget fo de foskellige medabejdee til kone. De intene omkostninge p. time udgøes dels af den diekte aflønning af medabejdene og dels af indiekte omkostninge fobundet med de impliceede jobfunktione, fx efteuddannelse, IT-systeme mv., dvs. ovehead på medabejdenes timelønninge. De anvendes i målingen samme oveheadpocent som i pilotmålingene på Åsegnskabsloven og Lov om Danmaks Statistik (25 % af timelønningene). På baggund af inteviewene med viksomhedene kan det konkludees, at langt hovedpaten af abejdet med momsafegningen vaetages af egnskabsmedabejdee på gundniveau. På den baggund antages det i målingen, at det e nomalt effektivt at lade en egnskabsmedabejde på gundniveau håndtee det administative abejde. Omkostningene fo denne medabejdeguppe e opgjot til 245 k. p. abejdstime inkl. ovehead. Eksten assistance i fom af outsoucing En del af viksomhedene ha outsoucet dees bogføing og demed momsindbeetningen til bogføingsbueaue og evisoe, hvilket kan have betydning fo viksomhedenes administative omkostninge. De findes dog ikke undesøgelse elle statistikke, de vise, hvo mange viksomhede, de anvende outsoucing. Viksomhedene e i fobindelse med ekutteingen til inteview defo blevet bedt om at angive, hvovidt de anvende eksten assistance i fobindelse med afegning af moms og efusion af miljø- og enegiafgifte. Undesøgelsen viste, at hovedpaten af samtlige viksomhede (ca. fie ud af fem viksomhede) selv håndtee momsafegningen. Undesøgelsen viste desuden, at anvendelsen af eksten assistance e støst blandt viksomhede med fæe end 10 ansatte, jf. tabellen heunde: 17

Tabel 3.1: Anvendelse af outsoucing Unde 10 ansatte 10+ ansatte I alt Outsoucing 14 % 8 % 22 % Ikke-outsoucing 27 % 51 % 78 % Total 41 % 59 % 100 % Kilde: Data indsamlet i fobindelse med ekutteingen af viksomhede til inteview. Fodelingen e baseet på sva fa 354 viksomhede. Tidsfobuget på eksten assistance e standadiseet på baggund af inteviewene med bogføingsbueaue og evisionsfimae efte samme metode, som e anvendt til standadiseing af viksomhedenes intene tidsfobug. Til fastsættelse af omkostningene p. abejdstime ved outsoucing e de i fobindelse med målingen indhentet timepise fa en ække bogføingsbueaue. Timepisen ligge typisk mellem 200 og 300 k. ekskl. moms. På den baggund e de antaget en gennemsnitlig timepis på 245 k. 3.2.8 Segmenteing i fohold til Momsloven Segmenteingen e i målingen foetaget i fohold til lovgivningens kav, dvs. segmentene afspejle de foskellige kav til opgøelse og beegning af indog udgående moms, viksomhedene e undelagt. Følgende fie segmente e identificeet som væende de væsentligste i fohold til lovgivningens kav: Fuldt momspligtig viksomhed 7 Viksomhede med udenigshandel (ekspot/impot og EU-handel) Blandet viksomhed (momspligtig og momsfi omsætning) Ejendomsudlejning. Det skal til ejendomsudlejning bemækes, at de e tale om en fivillig egisteing. Det e dog valgt at tage denne guppe med i målingen, da det vudees, at momsegisteing e en foudsætning fo at dive viksomhed på dette maked. Tabellen heunde vise antallet af viksomhede i hvet af disse fie segmente fodelt på hyppigheden, hvomed de indbeettes: Tabel 3.2: Segmenteing i fohold til Momsloven* Halvå Kvatal Måned I alt Fuldt momspligtig viksomhed 98.200 86.353 8.064 192.616 Viksomhede med udenigshandel 18.294 39.852 17.969 76.115 Blandet viksomhed (momspligtig og momsfi omsætning) 1.215 1.701 439 3.355 Fivillig egisteing (ejendomsudlejning mv.) 7.822 2.200 613 10.636 I alt 125.531 130.106 27.086 282.723 Kilde på population: ToldSkat * Segmentene e ikke gensidigt udelukkende, hvofo viksomhedene kan indgå i mee end et segment. Opgøelsen omfatte 279.762 unikke viksomhede. 7 Fuldt momspligtige viksomhede dække i målingen ove viksomhede, de alene efteleve kavene omking købs- og salgsmoms, samt efusion af afgifte. Disse viksomhede ha således ikke samhandel med udlandet, momsfitaget salg i øvigt elle delvis fadagset i fobindelse med udlejning af blandede bygninge. 18

Ikke egisteingspligtige viksomhede Efte Momsloven e viksomhede med en ålig omsætning på unde 50.000 k. i omsætning ikke pligtige til at lade sig momsegistee. Alligevel e de en del viksomhede, de vælge at lade sig egistee fivilligt fo at kunne afløfte den indgående moms. Dette e sæligt en fodel fo viksomhede, de sælge til ande momsegisteede viksomhede, hvo tillæg af moms til salgspisen e uden betydning, hvis de ske salg til fuldt momspligtige viksomhede, på gund af disse viksomhedes adgang til at fadage moms på indkøb til momspligtige aktivitete. Fo at målingen kan give et komplet billede af de administative byde fobundet med afegning af moms, e det defo nødvendigt at skabe et oveblik ove, hvo mange viksomhede, de lade sig egistee fivilligt. Tabellen heunde vise antallet af momsegisteede viksomhede med en ålig omsætning unde 50.000 k. i hhv. 2002 og 2003: Tabel 3.3: Antal momsegisteede viksomhede med en ålig omsætning unde 50.000 k. 2002 2003 0 i udgående moms og ekspotsalg 27.948 38.348 Mellem 0 og 19.999 k. i omsætning 21.630 24.652 Mellem 20.000 k. og 49.999 i omsætning 23.568 25.771 I alt 73.146 88.771 Kilde: ToldSkat Omsætningsgænsen fo, hvonå en viksomhed skal lade sig egistee fo moms blev hævet fa 20.000 k. til 50.000 k. d. 1. juni 2002. Dette ha tilsyneladende ikke haft betydning fo omfanget af fivillige egisteinge. 3.3 Udvalgte enegi og miljøafgiftslove Som nævnt ovenfo, e målingen af viksomhedenes administative byde ved afegning af moms og de udvalgte miljø- og enegiafgifte opdelt i hhv. en måling af viksomhedenes administative byde ved Momsloven inkl. efusionsdelen af de udvalgte miljø- og enegiafgifte og en måling af viksomhedenes administative byde ved angivelse og afegning af de udvalgte miljø- og enegiafgifte. I det følgende beskives målingen af administative byde ved angivelse og afegning af de udvalgte miljø- og enegiafgifte ekskl. efusionsdelen. 3.3.1 Omfattede viksomhede Som nævnt foetages angivelsen og afegningen af miljø- og enegiafgifte af de viksomhede, som e egisteingspligtige efte de elevante miljø- og enegiafgiftslove. Tabellen heunde vise antallet af egisteingspligtige viksomhede, fodelt på afgiftsomåde og ejefom: 19

Tabel 3.4: Antal afgiftsegisteinge fodelt på afgiftsomåde og ejefom, 2003 Viksomhede i alt Pivate viksomhede El-afgift + CO 2-afgift 251 195 Kul-afgift + CO 2-afgift 253 243 Minealolieafgift + CO 2-afgift 175 152 Natugas- og bygasafgift + CO 2-afgift 42 37 Vandafgift 2.948 815 I alt 3.669 1.442 Kilde: Told & Skat Tabellen vise, at 1.442 pivate viksomhede 8 e egisteet på de enkelte afgifte. Da samme viksomhed kan væe egisteet fo flee afgifte, e de dog eelt tale om et lavee antal viksomhede. Således e i alt 1.347 viksomhede egisteet fo en elle flee afgifte. Eksempelvis e nogle kaftvamevæke egisteet fo både olie-, kul- og gasafgifte, og nogle gatneie fo både olie- og kulafgifte. Elafgiftsloven (LBK n. 689 af 17/09/1998) Elafgiftsloven indeholde bestemmelse om, at de skal svaes afgift af den elekticitet, de fobuges i Danmak. Elafgiften svaes isæ af viksomhede, de levee elekticitet til fobug he i landet (dvs. netselskabe). En sto del af netselskabene e ejet af amte og kommune og ligge defo indenfo det offentlige omåde. En minde andel heaf udgøes af pivate andelsselskabe, de e ejet af bugene. Desuden e de ét aktieselskab, nemlig NE- SA. Fo så vidt angå aktie- og andelsselskabene kan de agumentees fo, at de e pivate viksomhede. I modsætning til vandvæke og kaftvamevæke (jf. nedenfo), e de således ikke noget kav om, at de økonomisk skal hvile i sig selv. I paksis e det dog tilfældet, bl.a. fodi ejene af netselskabene i langt de fleste tilfælde også e aftagee af poduktionen og defo e med til at fastsætte pisene fo poduktet. Samtidig e de tale om et så gennemeguleet omåde, at netselskabene i paksis ikke e undelagt de nomale makedsvilkå, som gælde fo pivate viksomhede. Netselskabene indgå defo ikke i målingen. Minealolieafgiftsloven (LBK n. 701 af 28/09/1998) Minealolieafgiftsloven indeholde bestemmelse om, at pivate viksomhede hve måned skal angive og afegne enegiafgifte på minealolie. Loven angive desuden, at viksomhede, de udvinde elle femstille minealoliepodukte, skal egistees hos ToldSkat. Minealolieafgiftsloven blev ændet ved udgangen af 2001, således at afgiften fo smøeolie, hydaulikolie og lignende e blevet ophævet. Viksomhede, de e egisteet efte ande afgiftsomåde (benzin, dieselolie, fuelolie mv.) i minealolieafgiftsloven skal dog fotsat foetage angivelse og indbetaling af disse afgifte efte minealolieafgiftsloven. Jf. ovesigten ovenfo, omfatte minealolieafgiftsloven ca. 150 pivate viksomhede, fodelt på en ække foskellige banche. Blandt disse udgø landbugsviksomhede, heunde gatneie, omking en tedjedel, mens 8 Jf. definitionen af pivate viksomhede unde afsnit 3.2.1 20

engoshandel, heunde olieselskabe, udgø ca. en fjededel af de omfattede viksomhede. De øvige e spedt ud ove en lang ække banche. Kulafgiftsloven (LBK n. 702 af 28/09/1998) Kulafgiftsloven indeholde bestemmelse om afegning af afgift efte bændvædien af stenkul, bunkul og koks mv. Viksomhede, de udvinde elle femstille kul (elle affaldsvame), skal anmeldes hos ToldSkat som oplagshavee, mens viksomhede, de modtage kul fa udlandet, og som ikke e egisteet som oplagshave, skal egistees som vaemodtagee. Jf. ovesigten ovenfo, omfatte kulafgiftsloven ca. 240 pivate viksomhede, fodelt på en ække foskellige banche. Hovedpaten (ca. 60 %) udgøes af landbugsviksomhede, heunde gatneie. Guppen af viksomhede omfatte desuden isæ el-, gas- og vamefosyning samt engoshandel, heunde olieselskabe. Kaftvamevæke ha en fopligtigelse til at fosyne bugene med vame til pise, hvo de indegnes "nødvendige udgifte til enegi, lønninge og ande diftsomkostninge" etc., jf. 20 i Bekendtgøelse af lov om vamefosyning fa 2001. Vamevækene skal således også økonomisk hvile i sig selv og e defo at betegne som civile enhede. 9 Kaftvamevæke e defo også udeladt af målingen. Med målingens afgænsning til pivate viksomhede e det således hovedsageligt gatneie, de e omfattet af kavene til angivelse og afegning i kulafgiftsloven. Disse indgå også som segment unde minealolieafgiften, jf. ovenfo. Gasafgiftsloven (LBK n. 887 af 03/10/1996) Ifølge lov om afgift af natu- og bygas skal viksomhede, de indvinde, femstille elle afsætte afgiftspligtig gas samt kaftvæke og kaftvamevæke, egistees hos ToldSkat og afegne afgifte af leveance og fobug af natu- og bygas. Jf. ovesigten ovenfo, omfatte gasafgiftsloven et begænset antal viksomhede, hvoaf hovedpaten udgøes af netselskabe. Da netselskabene ha fosyningspligt, betagtes de som civile enhede. Gasafgiftsloven e defo udeladt af målingen. Vandafgiftsloven (LBK n. 639 af 21/08/1998) Efte bestemmelsene i vandafgiftsloven skal egisteede viksomhede (almene vandfosyningsanlæg/vandvæke) afegne afgifte af ledningsføt vand. Vandvæke ha, ifølge vandafgiftsloven, en fopligtigelse til at fosyne bugene med vand til pise, som indegne nødvendige udgifte til vedligeholdelse, løn, afskivning etc. (jf. 52 a. i Bekendtgøelse om lov om vandfosyning m.v. fa 1999). Vandvækene e således at betagte som civile enhede, hvis fomål ikke e at tjene penge. Vandafgiftsloven indgå således ikke i målingen. 3.3.2 Infomationsfopligtelse, oplysningskav, administative aktivitete og omkostningspaamete Kotlægningen af infomationsfopligtelse og oplysningskav i fohold til olie- og kulafgiftslovene ha vist, at de ikke e behov fo afgænsning heaf i fohold til næt beslægtet lovgivning. Som nævnt ovenfo, skal viksomhede, de udvinde elle femstille minealoliepodukte, egistees hos ToldSkat. Favningsviksomhede, dvs. vik- 9 Jf. definitionen af pivate viksomhede unde afsnit 3.2.1 21

somhede de fave minealolie podukte til fomål, de medføe nedsættelse elle fitagelse af afgiften (fyingsfomål, landbugsaktivitete og fiskei) skal ligeledes egistees. Tilsvaende skal viksomhede, de udvinde elle femstille kul (elle affaldsvame) egistees hos ToldSkat. Viksomhede, de fx halvåligt få leveet støe mængde olie elle kul, de løbende anvendes til pocesfomål, kan, af likviditetsmæssige åsage, vælge at lade sige egistee fo angivelse og afegning. Gennem egisteing e det således muligt at købe enegien afgiftsfit ved leveing og i stedet betale afgiften eftehånden, som enegien fobuges. Gatneiene anvende i stot omfang denne model, bl.a. som backup, hvis dees sædvanlige enegileveance svigte. Kavene til viksomhede kan heudove sammenfattes således: Angivelse og indbetaling af afgifte Regnskabskav: - Viksomhedene skal kunne adskille egne femstillede vae fa indkøbte afgiftspligtige vae i egnskabet. Viksomhedene skal desuden kunne opgøe ændingen i bestanden af afgiftspligtige vae på tilgang, salg, eget fobug og svind Faktuakav: - Viksomhedene skal opfylde en ække basiskav til faktuaens indhold. Desuden skal de angive afgiftens støelse. Opfyldelse af oplysningskavene indebæe, at viksomhedene skal gennemføe en ække administative aktivitete. De e dog ikke identificeet ydeligee administative aktivitete i fohold til de aktivitete, de e identificeet i fobindelse med opfyldelse af oplysningskavene ved afegning af moms og efusion af miljø- og enegiafgifte. Gennemføelsen af viksomhedenes administative aktivitete ved opfyldelse af infomationsfopligtelsene og oplysningskavene, e fobundet med en ække omkostninge fo viksomhedene. De e ikke identificeet ydeligee omkostningspaamete i fohold til de omkostninge, de e fobundet med afegning af moms og efusion af miljø- og enegiafgiftene. 3.3.3 Segmente De e i målingen identificeet to segmente af pivate afgiftsegisteingspligtige viksomhede i fohold til minealolie- og kulafgiftslovene: Viksomhede, de femstille, lage og videesælge minealolie og kul og afegne enegiafgiften månedligt Viksomhede, de e egisteet af likviditetsmæssige åsage. Da lovgivningen vedøe et begænset antal viksomhede, e de, af essoucemæssige åsage, ikke gennemføt et stot antal inteview i disse segmente. I stedet e konsekvensene af lovgivningen kav kotlagt gennem eksploative inteview med en epæsentant fo hve guppe, hhv. et gatnei og et olieselskab i målingen. 22

4. Viksomhedenes administative omkostninge I dette kapitel beskives viksomhedenes håndteing af de kav, som Momsloven og de udvalgte miljø- og enegiafgiftslove pålægge viksomhedene. Deefte beskives støelsen og sammensætningen af de administative omkostninge, viksomhedene e pålagt som følge af kavene i lovgivningen. De administative omkostninge beegnes i AMVAB-metoden ud fa en standadiseing af omkostningene fo en nomalt effektiv viksomhed: Nomalt effektive viksomhede e i AMVAB-metoden defineet som viksomhede, de håndtee det administative abejde i viksomheden på en måde, de hveken e mee elle minde effektiv, end det med imelighed kan foventes. Tidsfobuget fo den nomalt effektive viksomhed findes gennem inteview med et antal typiske viksomhede indenfo målguppen samt med eventuelle ekstene ådgivee, de håndtee outsoucet opgave fo viksomhedene. På baggund af data indsamlet i inteviewene, standadisees de administative aktivitete, det e nødvendigt at gennemføe fo at opfylde kavene i lovgivningen i tid og omkostninge. Standadiseingen e foetaget af de konsulente og ekspete, de ha væet tilknyttet målingen. De administative omkostninge opgøes således ikke som et gennemsnit ove de indsamlede data, men på baggund af en kvalitativ vudeing af data på tvæs af lovgivningens kav og de segmente af viksomhede, de e identificeet i målingen. 4.1 Håndteing af momsindbeetning og efusion af afgifte Samtlige momspligtige viksomhede skal opfylde infomationsfopligtelse og oplysningskav i fobindelse med afegning af moms, nemlig angivelse af ind- og udgående moms samt opgøelse af momstilsvaet. Afhængig af viksomhedenes ehvevsmæssige aktivitete pålægges disse en ække ydeligee kav. Dette e føst og femmest i fobindelse med efusion af afgifte og ved samhandel med udlandet samt, hvis viksomheden ha både momspligtige og ikke-momspligtige aktivitete. Nogle viksomhede skal således udelukkende opfylde kavene i elation til afegningen af ind- og udgående moms, mens ande samtidigt skal opfylde kav elateet til et elle flee af de øvige omåde. Figuen på omstående side illustee sammenhængen mellem de foskellige kav. 23

Figu 4.1: Foskellige kav til viksomhedene afhængigt af ehvevsmæssige aktivitete Afegning af indgående moms Afegning af udgående moms Alle momsegisteede viksomhede skal opfylde kavene + + + + Refusion af afgifte Handel med udlandet Blandet viksomhed Fivillig egisteing Viksomhede skal opfylde ekstakavene afhængigt af de ehvevsmæssige aktivitete El-afgift + CO 2-afgift Kul-afgift + CO 2 -afgift Gas-afgifte + CO 2-afgift Vandafgift + CO 2-afgift EU-vaekøb Vaekøb uden fo EU Salg af vae i EU Salg af vae uden fo EU Fodeling af indgående moms mellem momspligtige og ikkemomspligtige aktivitete Kav om opgøelse af indgående moms ved blandede bygninge Note: Listene med eksemple på kav e ikke udtømmende, men illustee de vigtigste kav i fohold til målingen Set i fohold til viksomhedenes håndteing af afegningen e kavene adskilte. Det betyde, at det administative abejde med afegning af ind- og udgående moms e det samme fo alle viksomhede med indenlandsk omsætning, uanset om viksomhedene heudove kan opnå efusion fo afgifte, ha samhandel med udlandet elle e en blandet viksomhed. De e således mindst abejde fobundet med afegningen af moms fo de viksomhede, de kun ha indenlandsk omsætning og mest administativt abejde fo de viksomhede, de deudove kan opnå efusion fo afgifte, ha samhandel med udlandet og e en blandet viksomhed. Det e netop dette fohold, de ha ligget til gund fo segmenteingen af viksomhedene, jf. kapitel 2. Antal viksomhede Tabellene nedenfo opgø antallet af viksomhede, de e pålagt de foskellige kav inden fo foskellige banche og støelsesguppe. Det femgå, at hovedpaten af landbugsviksomhedene kun ha indenlandsk omsætning, mens de e elativt mange viksomhede, de ha samhandel med udlandet inden fo femstillings- og handelsehvevene. Blandede viksomhede findes pimæt i øvige banche, de bl.a. omfatte pivat undevisning og oganisatione. Endelig findes de fivilligt egisteede viksomhede isæ inden fo fast ejendom, udlejning og foetningssevice, hvilket ikke e oveaskende, da hovedpaten af de fivilligt egisteede netop e ejendomsudlejee. 24

Tabel 4.1: Momsegisteede viksomhede fodelt på banche, 2004* Banche Fuldt momspligtige viksomhede Samhandel med udlandet Blandet viksomhed Fivillig egisteing Landbug, jagt, skovbug, fiskei og åstofudvinding 47.650 6.916 23 1.442 56.032 Femstilling 8.804 13.028 67 321 22.220 Bygge- og anlægsindusti 25.883 4.122 21 319 30.344 Handel og epaationsindusti 25.293 33.048 288 675 59.304 Hotel- og estauationsviksomhed 10.284 1.548 42 118 11.993 Tanspotviksomhed mv. 8.066 2.436 620 123 11.244 Fast ejendom, udlejning, foetningssevice mv. 48.924 11.493 1.028 7.261 68.705 Øvige banche 17.711 3.526 1.267 377 22.881 Total 192.616 76.115 3.355 10.636 282.723 * Segmentene e ikke gensidigt udelukkende, hvofo viksomhedene kan indgå i mee end et segment. I alt Opgjot i fohold til antal ansatte femgå det, at ca. 2/3 af viksomhedene ikke ha nogen ansatte. Foklaingen e fo det føste, at mange fuldt momspligtige viksomhede e enkeltmandsviksomhede, de alene beskæftige en eje. Fo det andet findes de i Momsloven en mulighed fo, at en momspligtig peson, de ha flee viksomhede (f.eks. flee filiale, afdelinge elle foetninge) kan lade disse viksomhede egistee hve fo sig, dvs. en delegisteing. De ansatte hos den momspligtige peson, kan uanset at de e beskæftiget i en af den momspligtiges filiale, væe ansat i hovedviksomheden, de ha et andet momsnumme. Tabel 4.2: Fuldt momspligtige viksomhede, fodelt på segmente, 2004* Antal ansatte Fuldt momspligtige viksomhede* Samhandel med udlandet Blandet viksomhed Fivillig egisteing 0 138.771 31.951 935 8.534 180.191 1-4 36.528 19.455 873 1.122 57.979 5-9 10.308 9.607 599 360 20.874 10-19 4.874 6.889 396 213 12.371 20-49 1.791 5.152 261 179 7.383 50-99 217 1.564 104 91 1.977 100 plus 128 1.497 186 137 1.948 Total 192.616 76.115 3.355 10.636 282.723 * Segmentene e ikke gensidigt udelukkende, hvofo viksomhedene kan indgå i mee end et segment. I alt Administative aktivitete fo den nomalt effektive viksomhed På tvæs af banche og støelse e håndteingen af kavene i Momsloven stot set ens. Den nomalt effektive viksomhed, de e identificeet i målingen, ha en IT undestøttet administation i fom af et økonomistyingssystem. Dette indeholde konti fo moms af momspligtigt køb og salg, vae og tjenesteydelse købt hhv. solgt til udlandet samt fo elevante miljø- og enegiafgifte. 25

I den løbende egisteing af leveandø- og salgsfaktuae bogføes disse på de foskellige konti alt efte, om de tale om fadagsbeettigede køb og momspligtige salg. Som tidligee omtalt e denne del af det administative abejde ikke medtaget i målingen, da det vedøe Bogføingsloven. Ved hve afgiftspeiodes afslutning udskives en momsappot, hvoefte de foetages vudeinge og kontol samt evt. koektione fo fejlposteinge i løbet af peioden. Deefte indbeettes oplysningene til ToldSkat og evt. skyldig moms indbetales. Fo viksomhede, de handle med udlandet, ha både momspligtige og ikke-momspligtige aktivitete, elle e beskæftiget med ejendomsudlejning, e de administative aktivitete i pincippet de samme. Fo disse viksomhede e de dog en ække ydeligee kav til dokumentation, de i nogle tilfælde ikke e integeet i økonomistyingssystemet. Dette beskives næmee i gennemgangen af de enkelte segmente nedenfo. Små og stoe viksomhede Selvom de ikke e foskel på de administative pocesse i viksomhedene, ha målingen vist, at støe viksomhede buge mee tid end minde viksomhede i fobindelse med indbeetning af moms og de udvalgte miljø- og enegiafgifte. Foskellen skyldes, at de e flee konti og flee egisteinge i de stoe viksomhedes økonomisysteme, og demed støe behov fo kontol og vudeinge. Det e defo nødvendigt at skelne mellem små og stoe viksomhede i målingen. Sondingen foetages ud fa hyppigheden, hvomed de indbeettes. Stoe viksomhede e således defineet som viksomhede, de indbeette 12 gange om ået, mens små viksomhede indbeette to elle fie gange om ået 10. Sidstnævnte guppe udgø langt hovedpaten af de momsegisteede viksomhede, jf. tabellen nedenfo. Tabel 4.3: Momspligtige viksomhede fodelt på segment og indbeetningshyppighed, 2003 Kvatåligt/ halvåligt Månedlig I alt Fuldt momspligtig 184.552 8.064 192.616 Udenigshandel 58.146 17.969 76.115 Blandet 2.916 439 3.355 Sælige kav (Fivillig egisteing) 10.022 613 10.636 Total 255.637 27.086 282.723 Medabejdee Håndteingen af moms e en elativ ukompliceet administativ poces, så længe de ikke e opstået fejl i den daglige bogføing 11, elle viksomheden opleve sælige fohold, de ikke kan håndtees i økonomisystemet. Abejdet kæve defo ikke sælige kvalifikatione og vaetages nomalt af en økonomiassistent, dvs. en medabejde med en timeløn på gundniveau, sva- 10 Viksomhede med en ålig omsætning unde 1 mio. k. afegne to gange om ået, viksomhede med mellem 1 og 15 mio. k. afegne 4 gange om ået, og viksomhede med en omsætning ove 15 mio. k. afegne 12 gange om ået. 11 Tidsfobuget i fobindelse med at ette evt. fejl i bogføing af faktuae indgå ikke i nævæende måling, da de tages udgangspunkt i et ajouføt bogholdei, jf. afsnit 3.2.2. 26

ende til lønniveauet fo medabejdee med en ehvevsfaglig uddannelse inden fo handel og konto. Outsoucing Blandt viksomhede, de ha outsoucet det administative abejde til en eviso elle et bogføingsbueau, e viksomhedens eget administative abejde educeet til at samle peiodens leveandø- og salgsfaktuae sammen og foetage peiodiseing i fohold til igangvæende abejde og keditoe. Deefte aflevees bilagene til et bogføingsbueau elle til evisoen, de bogføe bilagene samt foetage vudeinge og kontol og indbeetning. Den ekstene leveandø udføe demed de samme aktivitete som de viksomhede, de selv stå fo momsindbeetningen. 4.2 Administative omkostninge ved afegning af moms I dette afsnit opgøes viksomhedenes administative omkostninge fobundet med indbeetning og -betaling af moms inden fo følgende segmente af viksomhede: Fuldt momspligtig viksomhed Udenigshandel Blandet viksomhed Fivilligt egisteede viksomhede. Viksomhedene e pålagt foskellige kav i Momsloven, og målingen ha således også vist, at de administative omkostninge vaiee mellem disse fie guppe. Momsloven indeholde dog også en lang ække kav, som alle viksomhede skal opfylde, uanset hvilket segment de tilhøe. Omkostningene fobundet med håndteingen af disse kav vaiee dog ikke mellem de fie guppe, hvilket skyldes, at alle viksomhedene håndtee de administative aktivitete på samme, nomalt effektive måde. Inden fo guppene e de foskel i de administative byde fo små og stoe viksomhede. Små og stoe viksomhede e defineet i fohold til hyppigheden, hvomed de indbeette, de knyttet til de tidligee nævnte omsætningsgænse. Udove ovenstående fie segmente ha målingen afdækket følgende segmente: Viksomhede, de ha outsoucet dees bogføing og demed håndteingen af momsindbeetningen Ikke-egisteingspligtige viksomhede. I det følgende beskives de administative byde fo hvet af ovenstående seks segmente af viksomhede. Fo hvet segment behandles følgende te kategoie af infomationsfopligtelse Løbende indbeetninge Registeinge Kontolbesøg. 4.2.1 Fuldt momspligtig viksomhed Den fuldt momspligtige viksomhed e i målingen defineet som viksomhede, de kun ha indenlandsk omsætning, og hvo alle aktivitete e moms- 27

pligtige. 12 Momsindbeetningen ske 2, 4 elle 12 gange om ået afhængigt af den ålige omsætning. 13 I alt indgå 192.616 viksomhede i dette segment. Løbende indbeetninge Målingen ha vist, at følgende oplysningskav i fobindelse med momsindbeetningen e de administativt mest omkostningsfyldte at opfylde 14 : Udgående moms Indgående moms Refusion af enegi- og miljøafgifte. Opfyldelse af ovenstående oplysningskav betyde, at viksomhedene skal gennemføe en ække administative aktivitete. I elation til indbeetning og betaling e følgende aktivitete identificeet: Infomationsindsamling Vudeing Beegninge Kontol Koektion Indappoteing Indbetaling Andet (akiveing, bogføing af momsbetaling mv.). Infomationsindsamling I fobindelse med momsindbeetningen udtækkes en momsappot fa viksomhedens økonomisystem, de indeholde oplysninge om peiodens indog udgående moms samt betalte miljø- og enegiafgifte. Denne infomationsindsamling tage typisk 5 minutte, uanset viksomhedens støelse. Vudeing Oplysningene i momsappoten vudees oveodnet i fohold til, om saldoen på de foskellige konti foekomme sandsynlig. Vudeingen foetages i fohold til, hvad de nomalt betales og omsætningen i den pågældende peiode. Det tage typisk 2 minutte i en lille viksomhed og 5 minutte i en sto viksomhed. De foetages ligeledes en vudeing af de betalte miljø- og enegiafgifte. De e også he tale om en oveodnet vudeing baseet på det tidligee fobug. Dette tage 5 minutte i såvel små som stoe viksomhede fo hve afgift ved hve indbeetning. Beegninge I fobindelse med opgøelsen af ind- og udgående moms foetages de, udove den oveodnede vudeing, beegninge til kontol af, at saldoen på momskontiene e koekte. Dette ske fo den udgående moms ved at beegne 25 % af det momspligtige salg og fo den indgående moms ved at summee saldoen på konti med fadagsbeettigede køb og sammenholde dette med saldoen på kontoen med indgående moms. Dette tage 3 minutte i en lille viksomhed og 5 minutte i en sto viksomhed. 12 Fuldt momspligtige viksomhede kan dog have aktivitete, hvo de ikke e fadag fo indkøbet. Dette gælde eksempelvis epæsentationsudgifte. 13 Viksomhede med en ålig omsætning på unde 1 mio. k. afegne 2 gange om ået, viksomhede med en omsætning mellem 1 og 15 mio. k. afegne fie gange om ået, og viksomhede med en omsætning ove 15 mio. k. afegne 12 gange omået. 14 Bilag 3 indeholde den komplette momsblanket. 28

I fobindelse med indbeetningen beegnes momstilsvaet, de e det momsbeløb, viksomheden enten skal betale elle have tilbage, dvs. foskellen på ind- og udgående moms i peioden. Tidsfobuget i fobindelse med denne aktivitet e indeholdt i det tidsfobug, de anvendes på at udfylde indbeetningsblanketten. De foetages beegninge i fobindelse med egisteing og opgøelse af CO 2 -afgiften, da det kun e 10 % af den betalte afgift (let poces), de kan efundees. Dette tage 1½ minut. Fo de øvige afgifte foetages de ikke beegninge. Kontol Nå vudeinge og beegninge vise posteinge, de ikke foekomme sandsynlige, elle saldoen afvige fa det foventede, kontollees de enkelte posteinge ved, at de elevante bilag findes fem. Dette tage 15 og 30 minutte i hhv. små og stoe viksomhede. Kontollen tage længee tid på den indgående moms, da det oftest e på disse konti, at de opstå fejlposteinge. Udove den løbende vudeing af miljø- og enegiafgiftene foetages de afstemninge i fobindelse med åsopgøelsen af fobuget af olie, kul, el og gas i viksomhede, de anvende enegi til andet end pocesfomål. Ved åsopgøelsen sammenholdes de betalte a conto afgifte med det faktiske fobug, og fodelingen mellem pocesfomål og ande fomål justees evt. Denne aktivitet e vanskelig at standadisee, da tidsfobuget afhænge af støelsen af viksomheden, antallet af opsatte målee, hvovidt de e sket ændinge i poduktionen osv. Et skøn baseet på et enkelt inteview samt evisoenes vudeing e, at dette tage 30 minutte. Antallet af viksomhede, de anvende enegi til andet end pocesfomål, kan ikke opgøes på baggund af eksisteende kilde. Fo at kunne opegne omkostningene til samfundsniveau e det antaget, at 10 % af viksomhedene, de opnå efusion fo enegiafgiftene i fobindelse med momsindbeetningen, anvende enegi til såvel pocesfomål som vame og demed buge tid på afstemning af de betalte a conto afgifte én gang åligt. De e således i høj gad tale om et skøn ove såvel standadomkostningen som hyppigheden, hvomed kavet opfyldes. Omkostningen på samfundsniveau e dog begænset, og målingens samlede esultat påvikes ikke af usikkeheden fobundet med dette skøn. Koektione I nogle tilfælde vise kontollen, at de e sket en fejlposteing i løbet af peioden. Fejlposteinge på den udgående moms e sjældne, mens fejlposteinge på den indgående moms foekomme oftee. Fejlposteingene e ofte elateet til følgende omåde: Pesonaleomkostninge Repæsentation (ejse, estauationsbesøg) Uddannelse og kuse Tanspotomkostninge (pivat køsel, køb, leasing) Viksomhede på pivatadesse. Det kan tage en del tid fo viksomhedene at koigee de foskellige konti i fobindelse med fejlposteinge. Disse omkostninge e ikke opgjot i fobin- 29

delse med nævæende måling, hvo de tages udgangspunkt i et ajouføt bogholdei, hvo alle bilag antages at væe bogføt koekt. Indbeetning og -betaling Efte at have siket sig, at ind- og udgående moms samt enegi- og miljøafgiftene e opgjot koekt, indbeettes oplysningene. Dette kan ske enten ved, at de udfyldes en angivelse, elle ved at oplysningene indbeettes digitalt på ToldSkats hjemmeside. I begge tilfælde tage dette 5 minutte fo såvel små som stoe viksomhede. At de ikke e foskel skyldes, at det e de samme oplysninge, som viksomhedene skal indbeette, hvad end de benytte sig af giokotet elle indbeette oplysningene digitalt. Viksomhede de benytte sig af den digitale indbeetning blive dog spaet fo selv at skulle gennemføe en afsluttende beegning af afgiftstilsvaet, da dette automatisk gøes via indbeetningsløsningen. Denne tidsbespaelse gå dog lige op med den tid, det tage at logge sig på systemet. De viksomhede, de ha væet inteviewet i fobindelse med målingen, ha bl.a. femhævet denne valideing af de indbeettede oplysninge som én af fodelene ved at benytte sig af den digitale indbeetningsløsning. Disse fodele e dog ikke omfattet af definitionen fo administative lettelse, de alene gå på tidsfobuget. Indbetalingen kan ske via giokot, netbank elle ove PBS, hvo de to sidste indbetalingsfome e de mest anvendte. Betaling via netbank ske nomalt samtidig med betaling af ande egninge, og momsindbetalingen skønnes på baggund af inteviewene at tage 1 minut. Betales via PBS, e de ikke noget eksta tidsfobug fobundet med indbetalingen. Betaling via PBS kan dog kun ske i fobindelse med digitale indbeetninge. Andet (distibution, akiveing etc.) Efte evt. skyldig moms e indbetalt bogføes betalingen, og bilaget akivees. Dette tage 5 minutte i såvel stoe som små viksomhede. Samlede omkostninge fobundet med afegning af moms og afgifte I nedenstående tabelle opsummees viksomhedenes omkostninge fobundet med indbeetning og -betaling af moms og afgifte. Det skal bemækes, at det angivne tidsfobug på efusion af afgifte e gældende fo én afgift (dvs. uden CO 2 -afgift). Kan viksomhedene få efusion fo mee end én afgift, stige omkostningene med antallet af afgifte. Tabel 4.4. Fodeling af viksomhedenes omkostninge fobundet med afegning af moms og udvalgte afgifte på oplysningskav p. indbeetning Tidsfobug (min.) Omkostninge (k.) Små viksomhede Stoe viksomhede Små viksomhede Stoe viksomhede Udgående moms 15 22 61 90 Indgående moms 21 34 86 139 Refusion af afgifte 10 10 41 41 Note: Små viksomhede e defineet som viksomhede, de indbeette 2 elle 4 gange om ået, mens stoe viksomhede indbeette 12 gange om ået. Ved beegning af omkostningen i kone e anvendt en timeomkostning på 245 k. inkl. ovehead. Sammensætningen af denne timeomkostning e opgjot i bilag 1.2. 30

Sammenlignes aktivitetsfodelingene fo hhv. små og stoe viksomhede femgå det, at de stoe viksomhede buge elativt minde tid på infomationsindsamling og mee tid på kontol af oplysninge, jf. tabellen nedenfo. Tabel 4.5. Fodeling af viksomhedenes omkostninge fobundet med afegning af moms og udvalgte afgifte på administative aktivitete (%) - s n t io a m fo I n g lin m a s d in g in e d u V g in n g e e B l t o n o K g in t e o p a d I n g lin t a e b d I n, n t io u t ib is d ( t e d n A. ) t c e g in e iv k a t l a I Små viksomhede Udgående moms 17 7 7 33 17 3 17 100 Indgående moms 12 5 10 48 12 2 12 100 Refusion af afgifte 50 15 10 25 100 Stoe viksomhede Udgående moms 11 9 9 46 11 2 11 100 Indgående moms 7 9 9 59 7 2 7 100 Refusion af afgifte 50 15 10 25 100 Note: Små viksomhede e defineet som viksomhede, de indbeette 2 elle 4 gange om ået. Stoe viksomhede e defineet som viksomhede de indbeette 12 gange om ået. Registeinge De vigtigste egisteinge fo fuldt momspligtige viksomhede e: Anmeldelse Afmelding. I fobindelse med målingen e de ikke inteviewet viksomhede, de inden fo de seneste 12 månede ha foetaget ovennævnte egisteinge. Baseet på inteviewene med evisionsfimae og de tilknyttede ekspete e tidsfobuget p. egisteing vudeet, jf. nedenfo. Tabel 4.6: Viksomhedenes tidsfobug ved egisteing og afmelding af momspligtig viksomhed (min.) Infomations indsamling Indappoteing Andet I alt Anmeldelse 15 10 2,5 27,5 Afmeldelse 15 10 2,5 27,5 Begge type af egisteingene skønnes at tage knapt ½ time. Tiden anvendes hovedsageligt på infomationsindsamling, udfyldelse af blanketten og indsendelse ( Indappoteing ) samt akiveing af egisteingen ( Andet ). Kontolbesøg Viksomhedene ha pligt til at bistå ToldSkat i fobindelse med kontolbesøg. Ingen af de inteviewede viksomhede ha, inden fo de seneste te å, haft besøg af ToldSkat. På baggund af inteview med bogføingsbueaue og evisoe samt de tilknyttede ekspetes vudeing, skønnes et kontolbesøg 31

at tage ca. 1 dag alt i alt, dvs. 7,5 time. Tiden anvendes til møde med Told- Skats medabejdee samt indsamling af infomation. I nogle tilfælde afdække kontolbesøget uegelmæssighede i bogføingen, de betyde, at de skal foetages koektione og indbetales skyldige afgifte. Det administative abejde fobundet med dette indegnes ikke som en del af de administative byde i målingen, hvo det foudsættes, at viksomhedene bogføe dees bilag koekt. 4.2.2 Viksomhede med udenigshandel Viksomhede, de købe i elle sælge vae og tjenesteydelse til udlandet, e pålagt nogle eksta kav i fohold til viksomhede, de kun ha indenlandsk køb og omsætning, jf. ovenfo. I 2003 va de i alt 76.115 viksomhede i dette segment. Det afgøende fo, om salg til udlandet kan ske uden tillæg af dansk moms e, hvo leveingsstedet e. I elation til salg af ydelse kan det ofte væe vanskeligt at afgøe, hvo leveing ske i momsmæssig fostand, og Momslovens bestemmelse e elativt kompliceede ved fastlæggelse/definition af leveingsstedet ved salg af ydelse. I elation til indbeetningen skal de sondes mellem salg af vae og salg af ydelse til udlandet uden moms, idet vædien af vaesalg uden moms til ande EU-lande skal indbeettes i momsblankettens ubik B, jf. eksemplet på momsblanketten i bilag 3. Vædien af ydelse leveet uden moms til udlandet, uanset om det e til EU-lande elle tedjelande, indbeettes sammen med vædien af vaesalg til tedjelande i ubik C. Løbende indbeetninge I fobindelse med momsindbeetningen e viksomhede, de samhandle med udlandet, pligtige til at afgive oplysninge om: Moms af vaekøb i udlandet (EU Ehvevelsesmoms og impotmoms) Vaekøb indenfo EU (EU ehvevelse) Salg af vae i EU, Listeoplysninge Salg af vae uden fo EU og salg af ydelse til udlandet (EU og 3. lande). EU vaekøb Ehvevelsesmoms I 2003 va de i alt 34.786 viksomhede, de købte vae fa ande EU lande. Ved køb af vae fa ande EU lande skal de betales ehvevelsesmoms. Dette indebæe, at viksomhedene ved modtagelsen af faktuaen fa leveandøen selv skal beegne momsen af købet inkl. evt. leveingsomkostninge. Momsbeløbet af EU-ehvevelse anføes i en sælig ubik unde udgående moms samt som indgående moms, hvis købet alene vedøe viksomhedens momspligtige aktivitete såkaldt omvendt betalingspligt. Vædien uden moms af vaekøbet i ande EU-lande anføes i momsblankettens ubik A Vædien af køb i ande EU-lande (EU ehvevelse). Opfyldelse af disse oplysningskav kæve, at de foetages beegning af ehvevelsesmomsen i fobindelse med bogføingen af hve faktua på vaekøb fa ande EU lande. I viksomhede, de handle med udlandet, vil de væe etableet en sælig momskode i økonomistyingssystemet til denne type faktuae. I fobindelse med den månedlige momsindbeetning foetages infomationsindsamling, kontol og indappoteing. 32

Håndteingen af køb fa ande EU lande i fobindelse med momsindbeetningen vudees på baggund af inteviewene at tage 10 minutte p. momsindbeetning i små viksomhede og 15 minutte i de støe viksomhede. Tiden buges på kontol af saldoen på kontoen fo ehvevelsesmoms, de ske ved at udskive posteingene og kontollee, de e bogføt koekt. Det højee tidsfobug i de støe viksomhede skyldes, at de e flee posteinge, de skal kontollees. Køb fa lande udenfo EU I 2003 va de i alt 26.780 viksomhede, de købte vae uden fo EU. Ved køb af vae udenfo EU skal viksomheden betale impotmoms. Impotmomsen bogføes som indgående moms, hvis købet alene vedøe viksomhedens momspligtige aktivitete. Beegning og angivelse af impotmoms ske i følgende tin: 1. Ved modtagelsen af vaene udfyldes et tolddokument, hvo de beegnes impotmoms samt evt. told på de købte vae. Tolddokumentene aflevees til ToldSkat i fobindelse med indfotoldning. Denne opgave vaetages ofte af speditøfimae 2. ToldSkat sende månedligt impotmomsspecifikatione (kontoudtog) til viksomheden på impotmoms og told 3. De enkelte indfotoldningsdokumente med den beegnede impotmoms behandles på samme måde, som ande leveandøfaktuae i viksomhedene, dvs., momsen bogføes som indgående moms, hvis den e fadagsbeettiget og som gæld ( moms af vaekøb mv. i udlandet ej EU) 4. Impotmomsen ( moms af vaekøb mv. i udlandet ej EU) indbeettes og indbetales med den almindelige momsangivelse i ubikken sammen med moms af vaekøb inden fo EU. Fo at afdække de administative omkostninge fobundet med vaekøb uden fo EU, e de i målingen gennemføt inteview med speditionsfimae, de foetage indfotoldning af vaene. Baseet på disse inteview vudees beegning af told og impotmoms at tage 15 min. p. tolddokument, hvoaf håndteingen af impotmomsen tage 10 minutte p. indfotoldning. Tiden buges på beegninge, udfyldelse af tolddokument samt indsendelse til ToldSkat. Viksomhedene modtage månedligt impot-moms-specifikatione fa Told- Skat, de sammenholdes med de enkelte indfotoldingsdokumente fa speditøen. Dette tage i alt 18½ minut, de buges på infomationsindsamling, kontol og bogføing. Salg af vae til ande EU lande I 2003 va de i alt 18.292 viksomhede, de solgte vae til ande EU lande. Ved salg af vae til ande EU lande kan viksomheden undlade at opkæve moms, hvis den sælge til momspligtige viksomhede. Vædien af salget påføes momsindbeetningsblanketten i ubik B Vædien af vaesalg til ande EU lande (EU leveance). Ved vaesalg til ande EU-lande skal de tillige ske kvatalsvis indsendelse af listeoplysninge til ToldSkat. Opfyldelse af dette kav indebæe, at viksomhedene løbende kontollee, at de udenlandske viksomhede, de sælges til, e momspligtige. Hvo meget tid de buges på dette, afhænge af antallet af udenlandske kunde. Baseet på de gennemføte inteview vudees dette at tage 2 time om ået i en lille viksomhed og 6 time i en sto. 33

Deudove skal den samlede vædi af vaesalget opgøes i fobindelse med momsindbeetningen. Fo de viksomhede, de sælge til udlandet vil de væe opettet en konto fo EU salg i økonomistyingssystemet, og de buges defo kun tid på at skive saldoen på denne konto ind på indbeetningsblanketten. Denne type konto opettes typisk i fobindelse med det føste salg til ande EU lande. Viksomhedene skal endvidee hvet kvatal indsende listeoplysninge til ToldSkat med oplysninge om Viksomhedens CVR n. Købes moms (VAT) n. Samlet vædi uden afgift til hve enkelt købe Samlet vædi uden afgift. De nødvendige oplysninge indsamles enten diekte fa viksomhedens økonomistyingssystem elle i egnskabsmateialet i øvigt. Data kontollees, og de foetages beegninge af samlet vædi p. kunde og i alt. Deefte udfyldes listene, de indsendes til ToldSkat. Tidsfobuget afhænge således føst og femmest af, hvo mange udenlandske kunde viksomheden ha. En opgøelse fa ToldSkat vise, at de små viksomhede i gennemsnit ha 8 og de stoe viksomhede 45 unikke udenlandske kunde om ået, de skal indbeettes oplysninge om. Det e ikke muligt at opgøe, hvo mange af dem, de e nye kunde fo viksomheden i løbet af et å, men det vudees, at de ofte e tale om kunde, viksomheden sælge til gennem flee å. Antallet af linie p. listeoplysning, de skal indbeettes p. gang, e defo antaget at væe lig antallet af unikke kunde, dvs. hhv. 8 og 45. På baggund af de gennemføte inteview, vudees indsendelse af listeoplysninge at tage 30 minutte p. indbeetning i en lille viksomhed og 55 minutte i en sto. I de minde viksomhede buges tiden på at indsamle bilagene fa peiodens salg til viksomhede i ande EU lande, manuelt summee vædien af salget p. kunde og samlet set, kontollee beegningene samt indappotee oplysningene til ToldSkat. Indappoteingen kan foegå digitalt. I de stoe viksomhede tækkes listen med peiodens udenlandske kunde fa viksomhedens økonomistyingssystem, hvo de også beegnes vædien af salget p. kunde og samlet set, og listen kontollees. De dannes deefte en elektonisk fil, de levees til ToldSkat. Salg til lande uden fo EU I 2003 va de i alt 25.368 viksomhede, de solgte vae til lande uden fo EU. Ved salg af vae til lande udenfo EU skal viksomheden ikke opkæve moms. Vædien af salget skal påføes ubik C på momsindbeetningsblanketten: Vædien af vae og tjenesteydelse, som sælges momsfit til udlandet efte lovens 14-21 og 34, botset fa vaesalg til ande EU lande. Viksomhedene opfylde dette kav ved, at vædien af salg til lande uden fo EU opgøes i fobindelse med hve indbeetning og påføes blanketten. Oplysningen hentes fa viksomhedens økonomistyingssystem, hvo de nomalt e en sæskilt konto fo denne type salg. Dette tage 5 minutte i såvel små som stoe viksomhede. Samlede omkostninge ved samhandel med udlandet Tabellene nedenfo opsummee aktivitete og omkostninge fo viksomhede, de ha samhandel med udlandet. 34

Tabel 4.7. Fodeling af viksomhedenes omkostninge fobundet med indbeetning af oplysninge ved samhandel med udlandet, p. indbeetning Tidsfobug (min.) Omkostninge (k.) Små viksomhede Stoe viksomhede Små viksomhede Stoe viksomhede EU vaekøb Ehvevelsesmoms 11,0 16,0 45 65 Køb fa lande udenfo EU 28,5 28,5 116 116 Tolddokumente* 10,0 10,0 41 41 Salg af vae til ande EU lande 15,0 15,0 61 61 Listeoplysninge 30,0 55,0 123 225 Salg til lande uden fo EU 5,0 5,0 20 20 Note: Små viksomhede e defineet som viksomhede, de indbeette 2 elle 4 gange om ået, mens stoe viksomhede indbeette 12 gange om ået. Ved beegning af omkostningen i kone e anvendt en timeomkostning på 245 k. inkl. ovehead. * Tidsfobug p. tolddokument. Det e den samme type medabejdee som vaetage momshåndteingen i viksomhedene. Timeomkostningen e defo den samme, 245 k. Sammenlignes aktivitetene fo små og stoe viksomhede femgå det, at de stoe viksomhede buge elativt minde tid på infomationsindsamling og mee tid på kontol. I fobindelse med listeoplysningene foetage de minde viksomhede beegninge, de håndtees automatisk i de støe viksomhede, jf. tabellen heunde. Tabel 4.8. Fodeling af viksomhedenes omkostninge ved samhandel med udlandet på administative aktivitete (%) - s n t io a m fo I n g lin m a s d in g in e d u V g in n g e e B l t o n o K g in t e o p a d I n g lin t a e b d I n, n t io u t ib is ( d t e d n A. ) t c e g in e iv k a t l a I Små viksomhede EU vaekøb Ehvevelsesmoms 46 46 9 100,0 Køb fa lande udenfo EU 27 54 5 14 100,0 - Tolddokumente* 50 25 25 100,0 Salg af vae til ande EU lande 67 17 17 100,0 - Listeoplysninge 33 40 10 17 Salg til lande uden fo EU 50 50 100,0 Stoe viksomhede EU vaekøb Ehvevelsesmoms 31 63 6 100,0 Køb fa lande udenfo EU 27 54 5 14 100,0 - Tolddokumente* 50 25 25 100,0 Salg af vae til ande EU lande 67 17 17 100,0 - Listeoplysninge 18 46 36 Salg til lande uden fo EU 50 50 100,0 Note: Små viksomhede e defineet som viksomhede, de indbeette 2 elle 4 gange om ået. Stoe viksomhede e defineet som viksomhede de indbeette 12 gange om ået. *Tidsfobug p. tolddokument I fobindelse med opegningen til samfundsniveau e det nødvendigt at kende antallet af tolddokumente, de åligt indsendes. De seneste offentliggjo- 35

te tal e fa 2000, hvo ToldSkat behandlede 1.119.000 tolddokumente 15. I 1999 va antallet 1.050.000. Det e ikke på den baggund muligt slutte, hvad antallet e i dag, da omfanget af tolddokumente blandt andet afhænge af, hvo meget de handles med udlandet. Da impoten, opgjot i faste pise, e faldet fa 2000 til 2003, e det antaget, at de i 2004 indsendes 1.000.000, hvilket e anvendt i opegningen. Registeinge De e ingen sæskilte egisteinge i fobindelse med handel med udlandet. Kontolbesøg Viksomhede, de ha samhandel med udlandet, vudees ikke at buge mee tid på et kontolbesøg end ande momspligtige viksomhede. De administative omkostninge e defo de samme, som fo den fuldt momspligtige viksomhed, jf. ovenstående afsnit. 4.2.3 Blandede viksomhede Viksomhede, de ha både momspligtigt og ikke momspligtigt salg e pålagt nogle eksta kav i fohold til viksomhede, de kun ha indenlandsk omsætning, jf. ovenfo. I 2003 va de i alt 3.355 viksomhede i dette segment. Blandede viksomhede e i målingen defineet som viksomhede, de både e momspligtige og betale lønsumsafgift. Sidstnævnte betales af den del af omsætningen, de ikke e momspligtig. De e dog en bagatelgænse fo, hvonå viksomhedene e pligtige til at lade sig egistee og betale lønsumsafgift: Hovedeglen e, at såfemt afgiftsgundlaget (oveskud/undeskud med tillæg af lønsum) ikke ovestige 80.000 k., skal viksomheden ikke betale lønsumsafgift. Fo visse viksomhedstype e det afgøende, hvovidt de beskæftige lønnet abejdskaft. De e tillige visse aktivitete, de e fitaget fo både moms og lønsumsafgift. Segmentet omfatte i denne måling defo kun viksomhede, hvo de ikkemomspligtige aktivitete udgø en væsentlig del af viksomhedens samlede omsætning. I denne type viksomhede e økonomistyingssystemet sat op til at håndtee det eksta kav ved, at det løbende e en fast pocentdel af den indgående moms, de indbeettes i fobindelse med momsafegningen. De e defo ikke eksta omkostninge i fobindelse med den løbende indbeetning af moms fo viksomhede med blandede aktivitete. De foetages deudove en ålig afstemning af foholdet mellem momspligtigt og ikke momspligtigt salg, hvo fodelingsnøglen fo den indgående moms eventuelt justees. Den ålige afstemning tage 1 time, de anvendes på infomationsindsamling, beegninge og koektione samt en oveodnet vudeing inkl. sammenligning med tidligee å. Aktivitete og tidsfobug e givet i tabellen nedenfo, og vudees at væe det samme, uanset viksomhedens støelse. 15 Kilde: www.toldskat.dk 36

Tabel 4.9. Aktivitete og omkostninge fo viksomhede med blandede aktivitete Fodeling af indgående moms mellem momspligtige og ikke momspligtige aktivitete* - s n t io a m fo I n g lin m a s d in g in e d u V e g in n g e e B n t io k e o K lt a I. p g in t n s o k m O g in t n e e b d in Minutte/k. 15 10 15 20 60 245 k. Pocent 25 17 25 33 100 Note: Ved beegning af omkostningen e anvendt en inten timetakst på 245 k., de e timepisen fo en egnskabsmedabejde på gundniveau tillagt en ovehead på 25 %. * Viksomhede med blandede aktivitete skal desuden tage stilling til, hvovidt dees leveance (salg) e momspligtige elle momsfitaget, eftesom leveancene e afgøende fo i hvilket omfang, de e tale om fuld, delvis elle ingen fadagset fo momsen på de indkøb som viksomheden foetage. Registeinge De e ingen sæskilte egisteinge i fobindelse med blandet viksomhed, nå de ses bot fa fivillig egisteing ved ejendomsudlejning mv., de behandles som et sæskilt segment, jf. nedenfo. Kontolbesøg Viksomhede med blandede aktivitete vudees ikke at buge mee tid på et kontolbesøg end ande momspligtige viksomhede. De administative omkostninge e defo de samme som fo den fuldt momspligtige viksomhed, jf. ovenstående afsnit. 4.2.4 Fivillig egisteing fo ejendomsudlejning mv. Viksomhede, de administee og udleje fast ejendom elle botfopagte landbugsjod e pålagt nogle eksta kav. Idet en ække af viksomhedenes leveance e momsfie e de alene delvis fadagset fo momsen på indkøb af fællesomkostningene. Fo ejendomsudlejee, de, som led i udlejningen, også levee elekticitet, e de endvidee et kav om oplysning af de udvalgte miljø- og enegiafgifte til momsegisteede lejee. I 2003 va de i alt 10.636 viksomhede, de va fivilligt egisteede fo ejendomsudlejning mv. Det e dog kun viksomhede inden fo ejendomsudlejning, de e pålagt eksta kav, og standadiseingen af omkostningene e i målingen kun foetaget fo disse viksomhede, da fivilligt egisteede viksomhede udove ejendomsudlejning e omfattet af standadiseingen fo den fuldt momspligtige viksomhed. De va i 2003 egisteet 7.261 viksomhede inden fo ejendomsudlejning, de alle e pålagt eksta oplysningskav i fobindelse med efusion af afgifte. Administationen af den delvise fadagset fo moms e kun elevant fo selskabe, de administee blandede bygninge, dvs., hvo de e udlejning til både pivate og ehvevsmæssige fomål. Det pæcise antal af denne type bygninge kendes ikke, men det e i fobindelse med opegningen antaget, at det e halvdelen af alle udlejningsejendomme, de e blandede bygninge. De vigtigste ydeligee kav fo dette segment kan opsummees således: 37

Ejendomsadministation og -udlejning e fitaget fo afgift, men viksomhedene ha typisk også momspligtige aktivitete, som fx ejendomskonsulentydelse, som e momspligtige. Viksomheden må defo beegne satsen fo den delvise fadagset fo moms i fohold til afløftning af indgående moms. Hvis viksomheden udleje ehvevslejemål e de mulighed fo fivillig momsegisteing af ejendomme, således at momspligtige omkostninge vedøende lejemålet kan afløftes. Dette kæve, at egnskabet kan isolees på ejendomsniveau, og at de e indhentet accept fa lejee, som femove vil få pålagt moms. Oplysning om fobugsafgifte skal videegives til de momsegisteede lejee, hvilket betyde, at de skal føes detaljeede fobugsegnskabe p. ejendom og opgøes andele p. lejemål. Ved salg af fast ejendom, de fotsætte med at væe momsegisteet, skal det meddelelses ToldSkat, at købe ovetage momseguleingsfopligtigelsen, altenativt skal sælge stille sikkehed fo dette. Regnskabsmateiale de vedøe køb og ombyggei af fast ejendom til ehvevsudlejning skal opbevaes i 10 å i stedet fo de nomale 5. Løbende indbeetninge Ejendomsadministation og -udlejning e momsfitaget, men viksomhedene vil ofte have ande momspligtige aktivitete. Defo opgøes typisk en gang åligt viksomhedens femtidige delvise fadagset fo moms. Denne genbeegnes og koigees så ået efte. Fo hve ejendom med ehvevsudlejning, som e fivilligt momsegisteet, opgøes tilsvaende den delvise fadagset fo moms, idet de i mange ejendomme vil væe et antal udlejningsmål, som ikke e momsbelagt. Denne fodelingsnøgle koigees ofte, idet den ænde sig, nå de e ændinge i lejemålene. Ved tomgangsleje, dvs. uudlejede lejemål, e de ofte bug fo en dialog med ToldSkat om moms kan løftes af omkostningene elle ej. Fodelingsnøglene fo den delvise fadagset fo moms kan egistees i stamdata i viksomhedenes økonomisysteme og buges ved opgøelsen momstilsvaet. Det femgå af viksomhedsinteviewene, at viksomhedene typisk vælge at bogføe omkostninge og indtægte p. ejendom i bogføingssystemets kontoplan. Denæst beegnes momstilsvaet p. ejendom, de oveføes til momsindbeetningsblanketten. Nå hve ejendom e sæskilt momsegisteet, skal de udfyldes en blanket p. ejendom. Da det kæve indgang med bugenavn og passwod p. momsnumme, blive elektonisk indbeetning i disse tilfælde essoucekævende, og de indbeettes defo manuelt med femsendelse af en specificeet opgøelse p. momsnumme. Opgøelsen af den indgående moms ved blandede bygninge vudees til at tage 45 minutte p. ejendom p. indbeetning. Løbende dokumentation og oplysningspligt til tedje pat Ejendomsudlejene buge megen tid på at oplyse de momspligtige lejee om fobugsafgifte, som e baseet på målee i de enkelte lejemål. Denne aktivitet kæve, at de skal vedligeholdes og bogføes på sæskilte afgiftskonti fo hve ejendom, og de skal udabejdes specificeet vameegnskab fo de enkelte lejemål. Administationen tage typisk 3,5 time månedligt p. ejendom, svaende til 210 min. Registeinge og ande indbeetninge Udove den løbende indbeetning skal de foetages indbeetninge i fobindelse med: 38

Den fivillige egisteing Momseguleingsfopligtigelse ved salg. Fivillige egisteinge Fo at kunne løfte moms af omkostninge til ejendomme med ehvevslejemål kæves det, at ejendommen e momsegisteet. Selvom det således e fivilligt at lade ejendommen momsegistee, vudees det dog, at alle ejendomsudlejee lade dees ehvevslejemål momsegistee. Dette skyldes pimæt, at diftsudgiftene til ikke-momsegisteede ejendomme ikke kan fatækkes, og at diftsudgiftene deved vil væe elativt høje sammenlignet med omkostningene til momsegisteede ejendomme. Selve blanketten tage 2 time at udfylde. Den tidskævende poces omfatte indhentelse af accept fa lejene i ejendommen, hvilket tage 1 time p. ejendom p. indbeetning. Momseguleingsfopligtigelse Ved salg af momsegisteede ejendomme kan købe ovetage momseguleingsfopligtigelsen, hvomed man undgå momseguleing. Dette skal indbeettes til ToldSkat. Indbeetningen tage 3 time. Såfemt købe ikke ovetage momseguleingsfopligtelsen, kan de, ved anmodning til ToldSkat, gives tilladelse til sikkehedsstillelse fo eguleingspeioden. Samlede omkostninge ved ejendomsudlejning Tabellene nedenfo opsummee aktivitete og omkostninge fo viksomhedene inden fo ejendomsudlejning. Tabel 4.10. Fodeling af ejendomsudlejenes ekstaomkostninge fobundet med afegning af moms og udvalgte afgifte på oplysningskav p. indbeetning Tidsfobug (min.) Små Stoe viksomhede viksomhede Omkostninge (k.) Små Stoe viksomhede viksomhede Indgående moms 45 45 184 184 Refusion af afgifte 210 210 858 858 Registeingsfohold 120 120 490 490 Note: Små viksomhede e defineet som viksomhede, de indbeette 2 elle 4 gange om ået, mens stoe viksomhede indbeette 12 gange om ået. Ved beegning af omkostningen i kone e anvendt en timeomkostning på 245 k. inkl. ovehead. 39

Tabel 4.11. Fodeling af ejendomsudlejenes ekstaomkostninge fobundet med afegning af moms og udvalgte afgifte på administative aktivitete (%) - s n g t io lin a m m a s f o d I n in g in n g e e B l t o n o K n t io k e o K g in t e o p a d I n, n i o t u i b t i s d ( t e d n A ). c t e g i n e i v k a t l a I Små viksomhede Indgående moms 44 11 11 22 6 6 100 Refusion af afgifte 38 24 7 12 19 100 Registeingsfohold 75 25 100 Stoe viksomhede Indgående moms 44 11 11 22 6 6 100 Refusion af afgifte 38 24 7 12 19 100 Registeingsfohold 75 25 100 Note: Små viksomhede e defineet som viksomhede, de indbeette 2 elle 4 gange om ået. Stoe viksomhede e defineet som viksomhede de indbeette 12 gange om ået. 4.2.5 Viksomhede, de ha outsoucet momsegnskabet En elativ sto del af isæ de minde viksomhede ha outsoucet bogføingen, heunde momsindbeetningen, til bogføingsbueaue og evisoe. Disse viksomhede e undelagt pæcis de samme kav, som de øvige momsegisteede viksomhede, men adskille sig ved de administative aktivitete, de gennemføes i fobindelse med momsindbeetningen. De findes ikke tal fo, hvo mange viksomhede, de ha outsoucet bogføingen til ekstene leveandøe. I fobindelse med nævæende måling e de gennemføt en minde suvey blandt 354 viksomhede, hvo de bl.a. e spugt til dees bug af ekstene leveandøe 16. Blandt de adspugte angive 22 pct. at have outsoucet bogføingen og momsindbeetningen, hvoaf 33 pct. af de små viksomhede anvende outsoucing. Det e på den baggund antaget, at 33 pct. af viksomhedene, de indbeette 2 elle 4 gange åligt, ha outsoucet bogføingen og momsindbeetningen til en eksten leveandø. De skønnes således at væe ca. 60.000 viksomhede i dette segment. Håndteingen af momsindbeetningen fo viksomhede, de outsouce bestå oveodnet af fie aktivitete 17 : 16 Data e indsamlet i fobindelse med ekutteingen af viksomhede til de pesonlige inteview. Antallet af sva e tilstækkeligt til at sike et foholdsvis sikket estimat, men det pimæe fomål med spøgeskemaundesøgelsen ha ikke væet at indsamle data til beegning af antallet af viksomhede de outsouce. Viksomhedene i undesøgelsen e defo ikke nødvendigvis epæsentative fo den samlede population. Estimatet vudees således at væe behæftet med en vis usikkehed. Dette e dog uden betydning fo målingens esultat, da omkostningene fo viksomhedene skønnes at væe ens fo viksomhede, de hhv. outsouce momshåndteingen, som vaetage opgaven selv. 17 Aktivitet 1 og 2 vedøe udabejdelsen af selve bogholdeiet og e således ikke omfattet af nævæende måling. 40

1. Viksomheden indsamle peiodens kassebilag samt leveandø- og salgsfaktuae og foetage evt. peiodiseing i fohold til debitoe og keditoe. Deefte aflevees bilagene til den ekstene leveandø 2. Den ekstene leveandø bogføe bilagene 3. Ved hve momspeiode udtækkes en momsappot på viksomheden, og de foetages vudeinge, beegninge og kontol af de elevante saldi. Deefte indbeettes oplysningene 4. Hvis viksomheden ikke e tilmeldt PBS, foetage den selv betalingen. Sammenlignet med de viksomhede, de selv foetage indbeetningen, e foskellen således alene, at de ske en deling af abejdet mellem viksomheden og den ekstene leveandø. Da timepisen ved outsoucing e stot set den samme som den intene omkostning p. abejdstime 18, de anvendes i målingen, e de ikke foskel på omkostningene fo viksomhede, de outsouce hhv. håndtee momsindbeetningen intent. Disse viksomhede e defo omfattet i beskivelsene af de foskellige segmente i ovenstående afsnit. En undtagelse e dog viksomhede, de ikke løbende egistee dees bilag i en kassekladde. Dette e typisk de mindste håndvæks- og tanspotviksomhede. Disse viksomhede opbevae alene dees leveandø- og salgsfaktuae, og indlevee dem ved hve peiodes afslutning til den ekstene leveandø. Disse viksomhede skal i fobindelse med afleveingen af bilagene foetage en peiodiseing i fohold til debitoe og keditoe. Peiodiseingen skønnes at tage 30 minutte, de anvendes på at samle peiodens bilag sammen (5 minutte), foetage en vudeing i fohold til igangvæende abejde og keditoe (15 minutte), beegninge i fohold til peiodiseingen (5 minutte) og indlevee bilagene til den ekstene leveandø (5 minutte). Omkostningen ved dette antages at væe timeomkostningen ekskl. ovehead, da viksomheden ikke ha IT omkostninge 19. Set i fohold til den fuldt momspligtige viksomhed buge denne type viksomhed defo en ½ time mee p. indbeetning end viksomhedene, de selv foetage indbeetningen. Samlet set kan det dog godt væe billigee at anvende outsoucing, da viksomheden ikke skal investee i et økonomistyingssystem og bogføe bilagene. Sidstnævnte omkostning henføes ikke til momsindbeetningen i fobindelse med nævæende måling. Tabellen nedenfo opsummee de eksta administative omkostninge, denne type viksomhed ha intent. 18 De e i målingen indhentet timepise fa en ække bogføingsbueaue, de vise, at timepisen typisk ligge på mellem 200 og 300 k. ekskl. moms. De anvendes i målingen en inten timeomkostning på 245 k. Den ekstene timepis e således kun maginalt højee end intent i viksomheden, og en antagelse om samme omkostning ha defo ikke indflydelse på målingens esultate. 19 IT omkostningene udgø ca. 75 pct. af oveheaden, jf. Basismåling på Åsegnskabsloven, Ehvevs- og Selskabsstyelsen, 2003. 41

Tabel 4.12. Administative aktivitete fo viksomhede, de føe kasseegnskab Ved føing af kasseegnskabe e de kav om koektion fo keditsalg ved hve afgiftspeiodes afslutning - s n g t io lin a m m a s f o d I n in g in e d u V g in n g e e B, n t io. ) u t c t ib e g is ( d in e t iv e d k n a A t l a I. p g in t n s o k m O g in t n e e b d in Minutte/k. 5 15 5 5 30 98 k. Pocent 17 50 17 17 100 Note: Ved beegning af omkostningen e anvendt en inten timetakst på 196 k., de e timepisen fo en egnskabsmedabejde på gundniveau ekskl. ovehead. De findes ikke oplysninge om, hvo mange viksomhede, de føe kasseegnskab og ha outsoucet bogføing og momsindbeetning til ekstene leveandøe. I fobindelse med opegningen e det antaget, at det e samtlige momsegisteede viksomhede uden ansatte inden fo bygge og anlæg samt tanspotviksomhed, svaende til i alt 21.750 viksomhede i 2003. 4.2.6 Ikke egisteingspligtige viksomhede Det sidste segment af viksomhede, de indgå i målingen, e viksomhede med en ålig omsætning på unde 50.000 k. Denne type viksomhede e ikke pligtige til at lade sig egistee, men en del gø det alligevel, fx fodi det deved e muligt at opnå fadag fo den indgående moms. I 2003 va de i alt 88.771 ikke egisteingspligtige viksomhede, de indbeettede halvåligt. De e ikke gennemføt inteview med ikke egisteingspligtige viksomhede i nævæende AMVAB, hvo fokus e på de obligatoiske kav, viksomhedene e pålagt. Men fo at få et komplet billede af de administative omkostninge, viksomhedene pålægges, e de foetaget et skøn ove omfanget af administative aktivitete også fo denne guppe af viksomhede. Skønnet e foetaget på baggund af de aktivitete, en fuldt momspligtig viksomhed skal gennemføe. De ikke-egisteingspligtige viksomhede skal opfylde de samme kav som de øvige momspligtige viksomhede, men da den momspligtige omsætning ligge unde 50.000 k., vil de have langt fæe bevægelse på kontiene fo ind- og udgående moms og defo lavee omkostninge ved opfyldelse af dees infomationsfopligtelse. Inden fo hve afgiftspeiode e de kun enkelte leveandø- og salgsfaktuae. Vudeinge, beegninge og kontol tage defo meget kot tid. Indbeetningen af moms fo disse viksomhede skønnes defo nomalt kun at omfatte infomationsindsamling og selve indbeetningen af oplysningene. Det antages at tage samme tid som i den fuldt momspligtige viksomhed. Samlet set buges de 16 minutte på indbeetningen, de e fodelt som vist nedenfo. Da disse viksomhede ikke ha en IT undestøttet administation, e omkostningen p. abejdstime 196 k., svaende til timeomkostningen i en fuldt momspligtig viksomhed ekskl. ovehead. 42

Tabel 4.13. Administative aktivitete fo ikke-egisteingspligtige viksomhede Ind- og udgående moms - s n t io a m fo I n g lin m a s d in g in t e o p a d I n g lin t a e b d I n, n t io. ) u t c e t ib g is d in ( e t iv e d k n a A lt a I. p g in t n s o k m O g in t n e e b d in Minutte/k. 5 5 1 5 16 52 k. Pocent 31 31 7 31 100 Note: Ved beegning af omkostningen e anvendt en inten timetakst på 196 k., de e timepisen fo en egnskabsmedabejde på gundniveau ekskl. ovehead. 4.3 Afgiftsegisteingspligtige viksomhede Som nævnt omfatte de udvalgte miljø- og enegiafgiftslove et begænset antal viksomhede, hvoaf hovedpaten e offentlige viksomhede, som ikke e omfattet af målingen. Den følgende opgøelse af viksomhedenes administative omkostninge e defo i fohold til pivate viksomhede, heunde fo hhv. olieselskabe og gatneie. 4.3.1 Enegi- og CO 2 -afgift af olie og gas De e egisteet i alt 153 pivate viksomhede, de skal angive og afegne enegi- og CO 2 -afgifte af olie og gas. Heaf e 56 gatneie indenfo de pimæe ehvev. Af de esteende 97 viksomhede e den støste guppe indenfo olie-engoshandel, dvs. oplaging og handel med olie. Dette maked e domineet af en ække meget stoe selskabe. Olieselskabe Viksomhede, de femstille, lage og videesælge minealolie skal egistes hos ToldSkat og afegne enegiafgifte månedligt. De vigtigste ydeligee kav til disse viksomhede kan opsummees således: Angivelse og indbetaling af enegi- og CO 2 afgift Regnskabskav viksomhedene skal kunne - adskille egne femstillede vae fa indkøbte afgiftspligtige vae i egnskabet - opgøe ændingen i bestanden af afgiftspligtige vae på tilgang, salg, eget fobug og svind Faktuakav viksomhedene skal opfylde en ække basiskav til faktuaens indhold. Desuden skal de angive afgiftens støelse Favningsviksomhede, viksomhede de fave minealolie podukte til fomål, de medføe nedsættelse elle fitagelse af afgiften isæ fyingsfomål, landbugsaktivitete og fiskei skal egistees. De e gennemføt et inteview med en støe olie-engoshandelsviksomhed. Viksomheden e kendetegnet ved at have investeet i avanceet IT-undestøttelse i administationen, hvofo det e foholdsvist enkelt fo viksomheden at opgøe afgiftstilsvaet. 43

Løbende indbeetninge Viksomhedens økonomistyingssystem kunne håndtee følgende: Lagebestand opgjot på vaeguppe Diffeentieing af kunde som hhv. afgiftspligtige og afgiftsfitaget, idet videesalg til ande egisteede viksomhede, fx til en anden egisteet viksomhed elle til afgiftsfitaget fomål, isæ luft- og skibstanspot, e afgiftsfitaget Registeing af afgiftsstøelse på vaeguppe. Således kunne viksomheden på hvet afgiftspligtigt vaeomåde hutigt få et oveblik ove månedens afgiftspligtige mængde. Viksomheden bugte 3-4 time månedligt på afegningen. Ande støe viksomhede med samme investeinge i IT-undestøttelse vil have omkostninge i samme støelsesoden. De omfattede administative aktivitete va følgende: Alleføst indsamles infomation ved udskivning af appote på lageafgang Disse kontollees ved sammenligning med egisteet salg og eget fobug Deefte foetages beegninge af godtgøelse og ande justeinge, som økonomisystemet ikke tage højde fo Afgiftstilsvaet beegnes Afegningen indbeettes dette kan ske elektonisk De indbetales via gio, idet man tidligee ha oplevet et tab af entedage ved indbetaling ove netbank Afgiften bogføes Bilag akivees. Engangs-indbeetninge Registeingsanmeldelsen fo enegiafgift e en foholdsvis simpel blanket, hvo alle fohold kan egistees samtidigt. De e fotinsvis tale om oplysninge om navne- og adessefohold samt oplysninge om viksomhedens at afsætning til fobuge he i landet femstilling til eget fobug. I nogle tilfælde skal de vedlægges bilag med oplysninge. Viksomheden skønnede, at blanketten tage ca. 1½ time at udfylde. Favningsviksomhede skal egistees p. favningsanlæg. Vedlagt egisteingsanmeldelsen skal væe en teknisk beskivelse af favningspocessen samt beskivelse af anlæggets kvalitetskontolsystem. Kun fie viksomhede e egisteet som favningsviksomhede, inkl. den inteviewede viksomhed. Registeingen i den inteviewede viksomhed blev skønnet til at tage 6-8 time, idet de va tale om at impotee et system, hvo den tekniske beskivelse og kvalitetssystemet va beskevet og kun skulle justees til danske fohold. Desuden skal de aftales gennemføsel af inspektion af anlægget mindst 2 gange åligt af en uafhængig inspektionsviksomhed. Løbende dokumentation og oplysningspligt til tedjepat I den inteviewede viksomhed va faktuakavet opfyldt ved, at økonomisystemet kunne beegne og udskive de elevante afgifte på faktuaene. 44

Engangsdokumentation Viksomhedene e fopligtiget til at kunne: Adskille egne femstillede vae fa indkøbte afgiftspligtige vae i egnskabet Opgøe ændingen i bestanden af afgiftspligtige vae på tilgang, salg, eget fobug og svind. Disse egnskabskav betyde, at viksomhedene ikke kan klae sig med et nomalt økonomistyingssystem, men må investee i en bancheløsning elle et mee avanceet system fo at kunne gøe dette omkostningseffektivt. Set i fohold til antallet af beøte viksomhede e det valgt ikke at standadisee omkostningene og egne op til samfundsniveau fo angivelse og afegning af olieafgiften fo olieselskabene, da det vil kæve ufoholdsmæssigt mange essouce at indsamle et tilstækkeligt datagundlag. Hvis omkostningene i fobindelse med angivelse og afegning af olie- og gasafgiften va blevet standadiseet og opegnet, ville det have væet nødvendigt at opjustee oveheaden p. egnskabsmedabejde i olieselskabene fo at afspejle de høje investeinge i avanceet IT-undestøttelse. Gatneie De e 56 gatneie egisteet fo olie- og gasafgift. Registeingen foetages af likviditetsmæssige hensyn. Gatneiene kan vælge to modelle: At købe olie afgiftsfit, og i stedet betale afgiften eftehånden som den fobuges Anvende femskyndet tilbagebetaling, det betyde, at gatneiet betale afgiften, nå olien levees og deefte ansøge om femskyndet tilbagebetaling Gatneienes ehvevsoganisation vudee, at de to modelle e lige kævende, hvad angå administativt abejde. De e gennemføt inteview med et enkelt gatnei i målingen: Denne viksomhed ha valgt at egistee sig således, at afgiften skal indbetales løbende eftehånden, som olien fobuges Fjenvamevæket e hovedleveandø, olien indkøbes kun til et oliefy, de anvendes som backup i tilfælde af diftsfostyelse fa hovedleveandøen Stot set alle indbeetninge af afgiften e således 0 angivelse, idet de ikke ha væet noget fobug Hve måned aflæses 7 målee i fobindelse med efusion af afgiften ove den nomale momspligtige viksomhed. Denne aktivitet vudees at væe den samme, uanset om de skal indbetales afgift elle ej. Gatneienes administation af afgiftene foekomme således ikke at væe væsentlig foskellig fa de øvige momspligtige viksomhedes efusion. De skal læses målee af i begge tilfælde, foskellen e, om de skal indbetales et beløb, elle beløbet skal modegnes i momsen. Gatneiviksomhedene adskille sig dog fa de øvige ved, at det e lidt vanskeligee at sonde mellem pocesfomål/ikke-pocesfomål, ehvev/pivat og tung/let poces. Det e dog indtykket fa undesøgelsen, at de i høj gad anvendes nøgle, som evisoen udabejde én gang om ået. På dette punkt adskille gatneie sig således ikke fa ande type poduktionsvik- 45

somhede og dees byde fobundet med dokumentationen, de skal foeligge som følge af efusion af enegiafgifte. Gatneiene kan få efundeet enegiafgiftene via momsindbeetningen, idet fobuget gå til pocesfomål. Ha gatneiet valgt at få leveet olien afgiftsfitaget, kan man nøjes med at angive 0 i efusion (gatneie ha geneelt mulighed fo 100 % efusion). Såfemt gatneiet ha valgt at betale afgiften, efundees den på nomal vis ved at angive beløbet til efusion på blanketten. Med hensyn til efusion af CO 2 -afgiften må gatneiet angive det beløb, som skal efundees på blanketten, ligesom alle ande viksomhede. De afgiftsegisteede gatneie kan således indgå i målingen på lige fod med øvige momspligtige viksomhede, da dees omkostninge fobundet med håndteingen af enegiafgiften antages at væe den samme, hvad enten de e tale om efusion elle indbetaling af afgiften. 4.3.2 Enegi- og CO 2 -afgift af kul mv. De e 240 egisteede viksomhede fo angivelse og indbetaling af enegiog CO 2 -afgift af kul. Hovedpaten af disse viksomhede e gatneie. Da de ikke e foskel på den administative håndteing i viksomhedene fo så vidt angå kul elle olie, kan angivelse og afegning af kulafgiften fo gatneie indgå på lige fod med øvige momspligtige viksomhede. 4.4 Bedste paksis blandt de inteviewede viksomhede På tods af bugen af den nomalt effektive viksomhed som gundlæggende analyseenhed, e det i nogle tilfælde muligt at identificee viksomhede, som ha udviklet en ække paksisse, de e bede end det nomale dvs. bedste paksis. I basismålingen af viksomhedenes administative byde ved afegning af moms og de udvalgte miljø- og enegiafgifte e de defo søgt efte bedste paksis i fobindelse med inteviewene. Målingen ha dog vist, at viksomhedene geneelt ha tilettelagt dees administation af moms og afgifte effektivt, hvilket hænge sammen med, at økonomistyingssystemene sættes op til at håndtee de kav, den enkelte viksomhed e pålagt. Viksomhede med udenigshandel ha således opettet konti fo køb og salg med udlandet, blandede viksomhede etableet fodelingsnøgle fo den indgående moms, konti fo de foskellige enegiafgifte osv. Måden, momsindbeetningen håndtees på e således meget ensatet på tvæs af viksomhedene. Inden fo ejendomsudlejning ha de dog vist sig et eksempel på bedste paksis i fobindelse med momsafegningen: Ejendomsselskabene administee ofte mange ejendomme, hvo de skal afegnes moms månedligt fo hve ejendom. Dette tage en del tid fo de støe ejendomsselskabe, de administee mange ejendomme, da tidsfobuget p. ejendom i pincippet e det samme, som det tage at afegne moms fo en fuldt momspligtig viksomhed. Et ejendomsselskab klaede dog indbeetningen på 30 minutte fo ove 100 ejendomme, inkl. bogføing af momsafegning, betaling mv. De anvendte Rådgiveløsningen 20, hvoi de blev impoteet en fil dannet fa dees økonomisystem, som ad den vej lavede udtæk fo alle 110 ejendomme, de deefte blev indbeettet digitalt. 20 Fo en næmee beskivelse af Rådgiveløsningen, se www.tastselv.toldskat.dk/ehvev/eviso.htm 46

4.5 Viksomhedenes foslag til egelfoenkling I det følgende sammenfattes de omåde, viksomhedene ha udpeget som sæligt bydefulde elle besvælige. Det skal bemækes, at viksomhedene ha identificeet flee foslag til egelfoenkling end de nævnte. En ække af disse foslag bygge dog på viksomhedenes misfoståelse af gældende egle. Et eksempel på dette e viksomhede, de hellee vil afegne kvatalsvis end halvåligt. Det e i dag muligt fo viksomhedene fivilligt at lade sig egistee fo kvatalsvis afegning. Sådanne foslag til egelfoenkling indgå ikke i appoten, men e blevet videefomidlet til Skatteministeiet og ToldSkat med henblik på en vudeing af, om de e behov fo bede vejledninge på omådet. Viksomhedenes foslag til egelfoenkling e stuktueet efte foslag elateet til de identificeede infomationsfopligtelse og oplysningskav i Momsloven. 4.5.1 Afegning af ind- og udgående moms Fiste fo momsafegning En ække viksomhede ha peget på, at de gældende fiste fo afegning af ind- og udgående moms kan væe vanskelige at oveholde, specielt nå fisten fo afegning e sammenfaldende med feie og helligdage. Poblemstillingen gø sig typisk gældende fo de mindste viksomhede, hvo viksomhedens eje selv vaetage det administative abejde ved afegning af moms. Viksomhedene eftespøge i denne fobindelse et mee fleksibelt afegningssystem, som gø det muligt fo disse viksomhede at afholde feie og helligdage uden hensynstagen til tidsfisten fo momsafegningen. Det skal i denne fobindelse bemækes, at de alleede e gennemføt en odning, som netop tage hensyn viksomhedenes feie (jf. Momslovens 57, stk. 2). Månedsafegnende viksomhede skal, ifølge odningen, angive og betale moms fo juni måned den 10. august, i stedet fo den 25. juli. Nettoafegning Flee viksomhede ha peget på mulighedene fo at samle afegningen af hhv. ind- og udgående moms, således at de i stedet blive tale om en egentlig nettoafegning. Viksomhedene ha i inteviewene ikke kunnet pæcisee indetningen af et sådant nettoafegningssystem næmee i fohold til, om nettoafegningen bø foegå i fohold til momstilsvaet (de skal ikke indbeettes oplysninge om både ind- og udgående moms), elle om de femove blot bø anføes ét beløb fo hele tilsvaet (omfattende såvel momstilsvaet som afgiftstilsvaet). Momsafegning ved indkøb til ehvevsmæssige hhv. pivate fomål Enkelte viksomhede ha i inteviewene givet udtyk fo uigennemsigtighed i eglene fo fodeling af indgående moms mellem momspligtigt og pivate fomål. Poblemstillingen e isæ e elevant, nå viksomheden ha hjemme på ejeens pivatadesse. Viksomhedsinteviewene ha således afdækket eksemple på, at viksomhedene favælge at fatække moms fo visse indkøb, fodi viksomheden vil undgå besvæ med at sandsynliggøe indkøbet i fohold til fodelingen mellem ehvevsmæssigt og pivate indkøb. 47

Handel med bugte vae Ved videesalg af bugte vae kan de unde visse betingelse beegnes moms af avancen og ikke hele salgssummen (bugtmomsodningen). Dette kæve individuelle egnskabsopgøelse, hvo såvel købs- som salgspis skal egistees fo hve enkelt vae. Dette finde flee viksomhede, som handle med bugte vae besvæligt. Viksomhedsinteviewene ha bl.a. afdækket et konket eksempel fa en bugtvognsfohandle, som skal afegne moms p. bil, da de e kav om sæligt egnskab ved individuel opgøelse fo, at bugtmomseglene kan anvendes. Dette tage 10-15 minutte p. bil. Hvis bilfohandlene fik lov til anvende en samlet opgøelse, ville det lette dees administative abejde væsentligt. Dokumentation ved leveance uden moms kususviksomhed Inteviewene med viksomhedene ha afdækket eksemple på poblemstillinge i fobindelse med afegning af moms fo leveance uden moms. Det gælde isæ i fobindelse med udføelse af læegeninge og kususviksomhed, hvo kususviksomhed e momspligtigt, mens undevisning e fitaget fo moms. Dette besvæliggø det administative abejde fo viksomhede de udbyde såvel undevisning som kususviksomhed idet gænsen mellem disse ydelse e flydende. 4.5.2 Refusion af afgifte Refusion af afgifte til pocesfomål En ække viksomhede ha i inteviewene peget på, at den gældende definition og afgænsning af pocesfomål hhv. ikke-pocesfomål bø gøes mee entydig. Et eksempel e en speditø, de pege på elafgiften, hvo de skal opgøe og dokumentee, hvo meget de anvendes til vame og vamt vand. De ha målee på mange lokatione og buge defo en del tid på fastsættelse af fodelingsnøgle og afstemninge i fobindelse med åsopgøelse af afgiften. Nettoafegning Enkelte viksomhede ha peget på mulighedene fo at samle afegningen af enegiafgifte i en nettobetalingsodning. Et konket eksempel e fa en viksomhed, som femhæve, at man med en sådan odning vil kunne undgå opkævning af el-afgiften fa fjenvamevæket, indbetalingen til ToldSkat, og den endelige efusion af det samme beløb. Med en nettobetalingsodning vil viksomhedene således ikke længee skulle søge efusion fo afgiftene, men blot betale nettoafgiften til fjenvamevæket (afgiften minus den efusionsbeettigede afgift). 4.5.3 Registeingsfohold Enkelte viksomhede ha i inteviewene peget på mulighedene fo elektonisk at indbeette ændinge i viksomhedens egisteingsfohold. Registeingen kunne evt. foetages af evisoene med tilladelse og kode fa viksomheden. 4.5.4 Ejendomsudlejning De inteviewede viksomhede inden fo ejendomsudlejning pege på en ække omåde, hvo afegningen af moms og afgifte kunne fobedes: De bø kun væe én fodeling på moms. På ejendomme med delvis fadagset fo moms skal man i dag abejde med to foskellige fodelinge på moms en på fobedinge og en på dift. I ealiteten e de ikke langt fa hinanden, men koste en masse at vedligeholde Mulighed fo at indbeette på hoved SE-nummeet i stedet fo login og passwod til alle viksomhedens momsegisteede ejendomme 48

Fobedet infomation på blanket fo momseguleingsfopligtigelse i fobindelse med ejendomssalg, hvo de e tvivl om, at det e ejeens, købeens elle ejendommens SE-numme, de skal udfyldes Fosimplet afgiftsopgøelse fo ejendomsudlejee kun angivelse af den samlede afgift i modsætning til i dag, hvo den skal splittes op på el, CO 2, eldistibutionsbidag etc. Det e kun det samlede beløb, lejene e inteesseet i Fast kontaktpeson hos ToldSkat med kendskab til de sælige kav, ejendomsselskabene e undelagt Den fivillige egisteing e besvælig. ToldSkat skal have en mængde mateiale til dokumentation, bl.a. lejekontakte, BBR mv. De eftespøges mulighed fo at indsende mateialet elektonisk pt. buge de lang tid på kopieing. 4.5.5 Tvægående foslag/poblemstillinge I et pa af inteviewene foeslås en Quick efeence guide, hvo man kan slå de vae og tjenesteydelse op, som de e sælige egle: fx. Ikkemomspligtige ydelse, leasing, salg af maskine og fimabil, pesonaleomkostninge, epæsentation og ejse nævnes som sælige poblemomåde i fohold til Momsloven. En speditø savne tilstækkelig kompetence fa ToldSkat på omådet afhængig af den konkete sag blive de sendt foskellige stede hen og kan ikke få klae sva. Viksomheden foeslog en cental enhed med ekspetise og mente også, at det vil væe bespaende fo ToldSkat. 49

5. Administative byde på samfundsniveau I dette kapitel pæsentees esultatene af målingen af viksomhedenes administative byde ved afegning af moms og de udvalgte miljø- og enegiafgifte opegnet til samfundsniveau. I det føste afsnit pæsentees esultatene af de samlede administative byde opdelt på segmente. Afsnittet identificee desuden de infomationsfopligtelse, oplysningskav og administative aktivitete, de e mest omkostningskævende fo viksomhedene. Deefte pæsentees de egelændinge, de e gennemføt siden egeingens tiltæden i novembe 2001, samt en beegning af effektene af disse tiltag. I kapitlets tedje og sidste afsnit, beskives de administative byde ved afegning af moms og de udvalgte miljø- og enegiafgifte i fohold til EU eguleing. Afsnittet indeholde en beskivelse af kategoiseingen af oplysningskav i de såkaldte A, B og C kav, samt en beegning af andelen af de samlede administative byde, de kan henføes til kav i EU eguleingen. 5.1 Samlede administative byde på samfundsniveau 2004 Viksomhedenes administative omkostninge ved afegning af moms og de udvalgte miljø- og enegiafgifte beegnes som summen af omkostningene ved oveholdelsen af de enkelte oplysningskav inden fo hvet segment: Tidsfobug timepis (Intent/ekstent) = Samlet omkostning i nomalt effektiv viksomhed Den samlede omkostning ganges deefte med hyppigheden af de enkelte oplysningskav dvs. antallet af gange, oplysningskavet opfyldes i hvet segment. 5.1.1 De samlede administative byde Tabellen heunde sammenfatte de administative omkostninge fo viksomhedene samlet set. I tabellen skelnes mellem omkostninge fo obligatoiske hhv. fivilligt egisteede viksomhede. Tabellen vise desuden omkostningene fo viksomhedene fobundet med egisteinge og kontolbestemmelse: 50

Tabel 5.1: De samlede administative omkostninge på samfundsniveau (2004) Antal viksomhede Antal indbeetninge Løbende omkostninge (mio. k.) Omkostninge p. viksomhed (k.) Omkostninge p. indbeetning (k.) Tid p. indbeetning (min.) Total: Obligatoisk* 282.723 1.096.514 364,1 1.288 332 81 Ikke-egisteingspligtige 88.771 177.542 9,2 105 52 16 Registeinge: Anmeldelse 33.935 33.935 3,8 112 112 28 Anmodning om fælles egisteing af flee viksomhede 307 307 0,0 71 71 18 Afmelding 44.349 44.349 5,0 112 112 28 Anmodning om fivillig egisteing, f.eks. ved ejendomsudlejning 2.946 2.946 1,4 490 490 120 Kontolbestemmelse: Kontolbestemmelse 25.577 25.577 47,0 1.838 450 Total 279.762** 1.355.593 430,5 1.539 318 78 * Viksomhede, de e fivilligt egisteet fo ejendomsudlejning e placeet i dette segment, da momsegisteing eelt e en foudsætning fo at dive denne type viksomhed. ** Samme viksomhed kan indgå i flee segmente blandt de obligatoisk egisteede viksomhede. I alt e de 279.762 unikke viksomhede. Samlet set vise målingen, at viksomhedenes løbende omkostninge ved afegning af moms og de valgte miljø- og enegiafgifte udgø 431 mio. k., svaende til en omkostning på 1.539 k. p. viksomhed åligt. Viksomhedenes tidsfobug ved afegning af moms og de valgte miljø- og enegiafgifte udgø samlet set 78 minutte p. indbeetning, mens omkostningene p. indbeetning udgø 318 k. p. viksomhed åligt. Tabellen vise desuden, at de løbende omkostninge fo de obligatoisk momsegisteede viksomhede samlet set udgø 364 mio. k. åligt, samt at omkostningene udgø 1.288 k. p. viksomhed p. å. Det femgå desuden, at viksomhedenes tidsfobug ved afegning af moms og de valgte miljø- og enegiafgifte udgø 81 minutte p. indbeetning, samt at omkostningene p. indbeetning udgø 332 k. p. viksomhed åligt. Fo de ikke-egisteingspligtige viksomhede udgø de løbende omkostninge samlet set 9 mio. k. åligt, svaende til 105 k. p. viksomhed åligt. De ikke-egisteingspligtige viksomhede buge 16 minutte p. indbeetning, svaende til en omkostning på 52 k. p indbeetning. Tabellen ovenfo vise desuden, at omkostningene fobundet med viksomhedenes egisteinge udgø 112 k. ved anmeldelse og afmelding, 71 k. ved fælles egisteing af flee viksomhede, samt 490 k. ved fivillig egisteing fo ejendomsudlejning mv. Endelig femgå det af tabellen, at viksomhedenes omkostninge ved oveholdelse af kontolbestemmelse udgø 1.838 k. p. kontol, da viksomhedene buge 1 abejdsdag i fobindelse med et kontolbesøg. 5.1.2 Administative byde inden fo segmentene Nedenstående tabel vise fodelingen af de administative byde inden fo de enkelte segmente fodelt på oplysningskav og hhv. små og stoe viksomhede. Tabellen summee omkostningene fo obligatoisk momsegisteede og ikke-egisteingspligtige viksomhede og indeholde således ikke omkostningene fobundet med egisteinge og kontolbestemmelse, da disse gå på tvæs af segmentene. 51

De samlede omkostninge fo de fuldt momspligtige viksomhede ved afegning af moms og de valgte miljø- og enegiafgifte udgø 218 mio. k., hvoaf omkostningene fo hhv. små og stoe viksomhede udgø henholdsvis 138 mio. k. og 80 mio. k. Som nævnt e viksomhede, de købe elle sælge vae og/elle tjenesteydelse i udlandet, pålagt eksta kav i fohold til viksomhede, som udelukkende ha indenlandsk køb og omsætning. Tabellen vise at ekstaomkostningene fo guppen af viksomhede, de købe elle sælge vae og/elle tjenesteydelse i udlandet samlet set udgø ca. 100 mio. k. Det femgå i denne fobindelse desuden, at ekstaomkostningene e højee fo de stoe viksomhede, hvo ekstaomkostningene udgø ca. 67 mio. k., mens ekstaomkostningene fo de små viksomhede udgø ca. 33 mio. k. Ekstaomkostningene fo guppen af viksomhede, som fouden den fuldt momspligtige viksomhedsdift, ha både momspligtig og ikke-momspligtig omsætning (blandet viksomhed), udgø samlet set ca. 800.000 k., hvoaf ekstaomkostningene fo de små viksomhede udgø ca. 700.000 k. Ekstaomkostningene fo guppen af viksomhede, som fouden den fuldt momspligtige viksomhedsdift, udleje og administee fast ejendom, udgø samlet set ca. 39 mio. k. Fo små viksomhede inden fo denne guppe udgø ekstaomkostningene ca. 37 mio. k., mens ekstaomkostningene fo stoe viksomhede udgø ca. 3 mio. k. En elativ sto del af sæligt de minde viksomhede ha outsoucet bogføingen, heunde momsindbeetningen, til bogføingsbueaue og evisoe. Disse viksomhede e undelagt pæcis de samme kav som de øvige momsegisteede viksomhede, men adskille sig ved de administative aktivitete de gennemføes i fobindelse med momsindbeetningen. Tabellen vise at omkostningene fo denne guppe af viksomhede udgø ca. 6,4 mio. k. 52

Tabel 5.2: Omkostninge på samfundsniveau (mio. k.), fodelt på segmente og oplysningskav Små viksomhede Stoe viksomhede Total Omkostninge Antal Omkostninge Antal (mio. k.) indbeetninge (mio. k.) indbeetninge Antal indbeetninge Omkostninge (mio. k.) Fuldt momspligtig viksomhed: Salgsmoms 771.485 47,3 325.029 29,2 1.096.514 76,5 Købsmoms 771.485 66,2 325.029 45,1 1.096.514 111,3 El- afgift+co 2 352.000 14,4 59.933 2,4 411.934 16,8 Kombineet anvendelse af el, pocesfomål/vame 11.005 1,3 1.498 0,2 12.503 1,5 Olie-afgift+CO 2 151.352 6,2 34.922 1,4 186.274 7,6 Kombineet anvendelse af olie, pocesfomål/vame 5.073 0,6 291 0,0 5.364 0,7 Gas-afgift+CO 2 16.062 0,7 19.223 0,8 35.285 1,4 Kombineet anvendelse af gas, pocesfomål/vame 1.606 0,1 1.922 0,0 3.529 0,1 Kul-afgift+CO 2 3.464 0,1 4.006 0,2 7.470 0,3 Kombineet anvendelse af kul, pocesfomål/vame 346 0,0 401 0,0 747 0,0 Vandafgift af ledningsføt vand 45.125 1,6 6.815 0,2 51.941 1,8 I alt 138,4 79,6 218,0 Viksomhede med udenigshandel: EU vaekøb Ehvevelsesmoms 87.666 3,9 122.455 8,0 210.121 11,9 Vaekøb udenfo EU, tolddokumente 386.166 15,8 845.801 34,5 1.231.967 50,3 Vaekøb udenfo EU, afegning af impotmoms 56.960 4,3 124.757 9,4 181.717 13,7 Salg af vae i EU 37.465 2,3 93.087 5,7 130.551 8,0 Listeoplysninge 42.138 5,2 31.029 7,0 73.167 12,1 Salg af vae uden fo EU 55.580 1,1 114.690 2,3 170.270 3,5 I alt 32,6 67,0 99,6 Blandet viksomhed: Fodeling af indgående moms mellem momspligtige og ikke momspligtige aktivitete 2.916 0,7 439 0,1 3.355 0,8 I alt 0,7 0,1 0,8 Ejendomsadministation og -udlejning: Kav om opgøelse af indgående moms ved blandede bygninge 8.344 1,5 2.520 0,5 10.864 2,0 Oplysning om elafgift, CO 2 og eldistibutionsbidag til momsegistede viksomhede de få 41.052 35,2 2.520 2,2 43.572 37,4 leveet el (ejendomsudlejee) I alt 36,7 2,6 39,4 Outsoucing Ved føing af kasseegnskabe e de kav om koektion fo keditsalg ved hve afgiftspeiodes 65.250 6,4 65.250 6,4 afslutning. Dokumentationskav I alt 6,4 6,4 Total (obligatoiske egle) 214,8 149,3 364,1 Note: Små viksomhede e defineet som viksomhede, de indbeette 2 elle 4 gange om ået, mens stoe viksomhede indbeette 12 gange om ået. Ved beegning af omkostningen i kone e anvendt en timeomkostning på 245 k. inkl. ovehead. Tabellen heunde vise omkostningene fo hhv. små og stoe viksomhede inden fo hvet segment. 53

Tabel 5.3: Ålige omkostninge p. viksomhed (k.), fodelt på segmente Små viksomhede Stoe viksomhede Alle viksomhede Fuldt momspligtig viksomhed 541 2.939 771 Viksomhede med udenigshandel 818 3.727 1.722 Blandet viksomhed 245 245 245 Ejendomsadministation og -udlejning 5.369 6.248 5.420 Koektion fo keditsalg (ved outsoucing) 294-294 Ikke-egisteingspligtige viksomhede 104-104 Note: Små viksomhede e defineet som viksomhede, de indbeette 2 elle 4 gange om ået, mens stoe viksomhede indbeette 12 gange om ået. Ved beegning af omkostningen i kone e anvendt en timeomkostning på 245 k. inkl. ovehead. Omkostningene ved afegning af moms og de valgte miljø- og enegiafgifte udgø fo guppen af små fuldt momspligtige viksomhede 541 k. p. viksomhed om ået, mens omkostningene fo guppen af stoe fuldt momspligtige viksomhede udgø 2.939 k. p. viksomhed åligt. Samlet udgø omkostningene fo fuldt momspligtige viksomhede 771 k. p. viksomhed åligt. Foskellen skyldes føst og femmest at de stoe viksomhede skal indbeette 12 gange ålig, mens de små viksomhede skal indbeette 2 elle 4 gange åligt. Som nævnt e viksomhede, de købe elle sælge vae og/elle tjenesteydelse i udlandet, pålagt eksta kav i fohold til viksomhede, som udelukkende ha indenlandsk køb og omsætning. Tabellen ovenfo vise, at ekstaomkostningene fo denne guppe af viksomhede samlet set udgø 1.722 k. p. viksomhed åligt. Tabellen vise desuden, at de ålige ekstaomkostninge e højee fo de stoe viksomhede, hvo de ålige ekstaomkostninge udgø 3.727 k., mens de udgø 818 k. fo de minde viksomhede. Guppen af viksomhede, de både ha momspligtig og ikke-momspligtig omsætning, e ligeledes pålagt nogle eksta kav i fohold til fuldt momspligtige viksomhede. Fo såvel stoe som små viksomhede e den ålige ekstaomkostning 245 k. Ekstaomkostningene fo guppen af viksomhede, som fouden den fuldt momspligtige viksomhedsdift, udleje og administee fast ejendom, e samlet set 5.420 k. p. viksomhed åligt. Fo små viksomhede inden fo denne guppe e ekstaomkostningene 5.369 k. p. viksomhed åligt, mens de ålige ekstaomkostninge fo stoe viksomhede udgø 6.248 k. p. viksomhed. Blandt viksomhede de ha outsoucet momsindbeetningen til et bogføingsbueau elle en eviso e de en minde guppe, de ha mee administativt abejde p. indbeetning, de følge af kavet om koektion ved keditsalg fo viksomhede, de føe kasseegnskabe. Eksta omkostningen fo disse viksomhede e 294 k. åligt. Endelig ha viksomhede med en ålig omsætning på unde 50.000 k. men som ha valgt at lade sig egistee en ålig administativ omkostning på 104 k. p. viksomhed åligt i fobindelse med afegningen af moms. 54

Aktivitetsfodeling Tabellen heunde sammenfatte de administative omkostninge fodelt på aktivitete fo hhv. små og stoe viksomhede samt fo viksomhedene samlet set. Tabel 5.4: Omkostninge på samfundsniveau fobundet med de obligatoiske kav i Momsloven og de udvalgte enegi- og miljøafgiftslove, fodelt på administative aktivitete Vudeing Beegning Kontol Koektion Infomationsindsamling Indappoteing Indbetaling Ekstene møde Andet Total Små viksomhede Total (mio. k.) 57,8 21,9 35,4 52,2 4,8 27,5 3,4 28,4 35,4 266,8 Andel 21,7% 8,2% 13,3% 19,6% 1,8% 10,3% 1,3% 10,6% 13,3% 100,0% Stoe viksomhede Total (mio. k.) 22,5 9,3 25,3 53,3 0,4 21,2 1,8 1,5 19,3 154,6 Andel 14,5% 6,0% 16,4% 34,5% 0,3% 13,7% 1,2% 1,0% 12,5% 100,0% Samlet Total (mio. k.) 80,2 31,2 60,7 105,5 5,2 48,8 5,2 29,9 54,7 421,4 Andel 19,0% 7,4% 14,4% 25,0% 1,2% 11,6% 1,2% 7,1% 13,0% 100,0% Det femgå, at viksomhedene samlet set buge mest tid på kontol og infomationsindsamling og at udgiftene hetil udgø hhv. 105,5 mio. k. åligt og 80,2 mio. k. åligt. De støe viksomhede buge elativt set mee tid på kontol end de minde viksomhede. Udgiftene til kontol blandt stoe viksomhede udgø således 34,5% af de samlede administative omkostninge, mens andelen fo de minde viksomhede e 19,6%. De mindste viksomhede buge til gengæld mee tid på infomationsindsamling end det e tilfældet blandt de støste viksomhede. Udgiftene til infomationsindsamling udgø fo de små viksomhede 21,7% af de samlede omkostninge, mens udgiftene fo de stoe viksomhede udgø 14,5% af de samlede omkostninge. 5.1.3 Administative byde fobundet med de enkelte oplysningskav I dette afsnit pæsentees en angodning af de administative byde, de e fobundet med opfyldelse af de enkelte oplysningskav i Momsloven og de udvalgte enegi- og miljøafgiftslove. Rangodningen e udabejdet såvel på samfundsniveau som p. viksomhed. Samlet set e de støste omkostninge fobundet med opgøelse og indbeetning af købsmomsen, jf. tabellen neden fo, nemlig 111,3 mio. k., fulgt af salgsmomsen, hvo de samlede omkostninge udgø 76,5 mio. k. At disse to kav e de mest omkostningsfulde fo ehvevslivet skyldes, at alle momsegisteede viksomhede skal opfylde disse kav. 55

Tabel 5.5: Viksomhedenes samlede omkostninge fodelt på oplysningskav, top 10 Løbende byde Oplysningskav (mio. k.) 1. Købsmoms 111,3 2. Salgsmoms 76,5 3. Vaekøb uden fo EU, tolddokumente 50,3 4. Kontolbestemmelse 47,0 5. Oplysning om elafgift, CO 2 og eldistibutionsbidag til momsegistede viksomhede de få leveet el (ejendomsudlejee) 37,4 6. Refusion af el afgift til pocesfomål via momsafegning 16,8 7. Vaekøb uden fo EU, afegning af impotmoms 13,7 8. Listeoplysninge 12,1 9. EU vaekøb Ehvevelsesmoms 11,9 10. Salg af vae i EU 8,0 Viksomhedenes omkostninge fobundet med vaekøb uden fo EU e væsentligt højee end ved vaekøb inden fo EU, nemlig hhv. 64 mio. k. og 24 mio. k. Foskellen skyldes håndteingen af impotmomsen i fobindelse med indfotoldningen af vaene. Hovedpaten af dette abejde vaetages af speditøfimaene. De samlede omkostninge fo viksomhedene i fobindelse med hjælp til ToldSkat ved kontolbesøg og indsendelse af egnskabsmateiale udgø ca. 47 mio. k. Endelig vise ovesigten, at ejendomsudlejee ha elativt stoe omkostninge ved at oplyse de momspligtige lejee om elafgifte. Dette skyldes at ejendomsudlejene skal føe detaljeede fobugsegnskabe p. ejendom og opgøe andele p. lejemål. De elativt høje omkostninge fo ejendomsudlejene på samfundsniveau genfindes, nå angodningen foetages i fohold til de ålige omkostninge p. viksomhed jf. tabellen neden fo. Tabel 5.6: Ålige omkostninge p. viksomhed fodelt på oplysningskav, top 10 K. p. viksomhed Oplysningskav å- ligt 1. Oplysning om elafgift, CO2 og eldistibutionsbidag til momsegistede viksomhede de få leveet el (ejendomsudlejee) 10.290 2. Vaekøb uden fo EU, tolddokumente* 1.878 3. Listeoplysninge 663 4. Kav om opgøelse af indgående moms ved blandede bygninge 550 5. Vaekøb uden fo EU, afegning af impotmoms 513 6. Salg af vae i EU 437 7. Købsmoms 394 8. EU vaekøb Ehvevelsesmoms 343 9. Koektion fo keditsalg ved kasseegnskabe (outsoucing) 294 10. Salgsmoms 270 * Omkostningene p. viksomhed e baseet på det samlede antal viksomhede, de købe vae uden fo EU 56

Det femgå at de ålige omkostninge p. viksomhed e støst fo ejendomsudlejee, de skal oplyse de momspligtige lejee om fobugsafgifte, som e baseet på målee i det enkelte lejemål. Som det va tilfældet fo de samlede omkostninge, e de ålige omkostninge p. viksomhed fobundet med afegning af moms ved vaekøb uden fo EU tungee end omkostningene ved afegning af moms ved køb af vae inden fo EU. Således udgø de ålige omkostninge p. viksomhed ved afegning af moms ved vaekøb uden fo EU samlet set ca. 2.400 k., mens omkostningene ved afegning af moms ved køb af vae inden fo EU udgø ca. 1.000 k. p. viksomhed åligt. Det femgå ligeledes af ovesigten, at de ålige omkostninge p. viksomhed ved afegning af købsmomsen e støe end omkostningene fobundet med afegning af den udgående moms. Således udgø de ålige omkostninge p. viksomhed ca. 400 k. ved afegning af den indgående moms, mens de ålige omkostninge fobundet med afegning af den udgående moms udgø ca. 270 k. p. viksomhed. 5.2 Udviklingen i de administative byde siden novembe 2001 Regeingen ha som målsætning at sænke de administative byde med op til 25 % fem til 2010. Målsætningen blev fomuleet umiddelbat efte egeingens tiltæden i novembe 2001. Fo at vudee udviklingen i de administative byde fa det tidspunkt og fem til i dag, e de foetaget en gennemgang af ehvevselevante lovændinge og initiative, som e blevet gennemføt i peioden novembe 2001 til juni 2004. Kotlægning og beskivelse e udabejdet på baggund af oplysninge fa Skatteministeiet og ToldSkat. Rambøll Management og Motensen & Beieholm ha eftefølgende gennemgået lovændinge og øvige initiative, og identificeet de ændinge, de e ettet diekte mod viksomhedenes løbende administative aktivitete og som defo ha medføt konsekvense fo viksomhedenes administative omkostninge. Disse ændinge pæsentees neden fo. De lovændinge og initiative, som ikke diekte ha indflydelse på viksomhedenes løbende administative aktivitete, e kommenteet i appotens bilag 5. De e i peioden gennemføt te lovændinge, de diekte påvike viksomhedenes løbende aktivitete fobundet med indbeetning og indbetaling af moms og de udvalgte miljø- og enegiafgifte. ToldSkat ha endvidee gjot det muligt fo viksomhedene at indbeette flee oplysninge via de digitale løsninge. Desuden benytte flee viksomhede i dag de digitale indbeetningsløsninge, end det va tilfældet i novembe 2001. Samlet ha de gennemføte ændinge betydet en eduktion i de administative omkostninge på 19,1 mio. k., svaende til 4,6% af viksomhedenes samlede administative omkostninge fobundet med eftelevelse af de obligatoiske kav i Momsloven og de udvalgte miljø- og enegiafgiftslove. Beegningen uddybes neden fo. 5.2.1 Fohøjelse af momsegisteingsgænsen mv. (L137 2001/2002) Lovændingen omfatte flee foskellige ændinge, hvoaf følgende ha diekte betydning fo de administative aktivitete: 57

1. En fohøjelse af momsegisteingsgænsen fa 20.000 k. til 50.000 k. 2. Definitionen af stoe viksomhede ændes fa viksomhede med en ålig momspligtig omsætning ove 10 mio. k. til 15 mio. k. Ad 1) Fohøjelse af momsegisteingsgænsen Fohøjelsen af momsegisteingsgænsen indebæe fæe administative omkostninge fo de små viksomhede, idet disse føst blive momsegisteingspligtige, nå dees samlede momspligtige omsætning ovestige 50.000 k. mod tidligee 20.000 k. Viksomhedene skal således ikke momsegistees, og deved ikke angive og afegne moms. Viksomhede med en ålig omsætning unde 50.000 k. indbeette typisk kun købs- og salgsmoms. De administative omkostninge p. indbeetning vudees på baggund af målingen at udgøe 52 k. Da de indbeette to gange om ået e dees ålige omkostninge 104 k. Antallet af viksomhede, de beøes af ændingen e vanskelig at opgøe, da antallet af viksomhede med en omsætning unde 50.000 k. ikke kendes, da de ikke e pligtige til at lade sig egistee. Vudeingen af effekten e foetaget på baggund af antallet af viksomhede med en omsætning mellem 20.000 k. og 50.000 k. i 2003 (ændingen tådte i kaft 1. juli 2002), da disse viksomhede ikke e pligtige til at lade sig egistee efte den nye lov. Det se dog ikke ud til, at ændingen eelt ha fået betydning fo antallet af egisteinge, da de i 2003 va stot set det samme antal egisteede viksomhede med en omsætning mellem 20.000 k. og 50.000 k. som i 2002, nemlig 25.771. Registeingen e dog fivillig i 2003, og det e defo ikke længee et obligatoisk kav i Momsloven. Disse viksomhede e ikke pligtige til at lade sig egistee og eduktionen i de administative byde som følge af ændingen kan således opgøes til 2,7 mio. k. Ad 2) Fohøjelse af den momspligtige gænse fo månedlig indbeetning Lovændingen indebæe, at definitionen af stoe viksomhede ændes fa viksomhede med en ålig momspligtig omsætning ove 10 mio. k. til 15 mio. k. Med ændingen af definitionen af stoe viksomhede e de fæe viksomhede, som skal afegne moms månedsvis, hvilket sænke de administative omkostninge, da antallet af indbeetninge falde. På baggund af oplysninge om viksomhedenes omsætning og nuvæende indbeetningshyppighed e det muligt at beegne et estimat fo, hvo mange viksomhede, de i dag indbeette moms kvatåligt, som tidligee ville indbeette månedligt 21. Heved e det muligt at opgøe populationen inden fo de enkelte segmente, som den ville tage sig ud fø ændingen i omsætningsgænsen fo stoe viksomhede jf. nedenstående tabel. Tallene i paentes angive, hvo mange flee viksomhede, de i 2004 ville indbeette månedsvis, hvis ikke lovændingen va gennemføt. De e et tilsvaende fald i antallet af viksomhede, de indbeette kvatalsvis. 21 Fo at isolee effekten af egelændingen foetages beegningen ved at fastfyse populationene som de se ud i dag. Deved eliminees effekten af den geneelle ehvevsudvikling. 58

Tabel 5.7: Populationens fodeling på segmente med omsætningsgænse fo månedlig indbeetning og indbetaling på 10 mio. k. (estimat) Halvå Kvatal Måned I alt Fuldt momspligtig viksomhed 98.200 Viksomhede med udenigshandel 18.294 Blandet viksomhed (momspligtig og momsfi omsætning) Fivillig egisteing (ejendomsudlejning mv.) 1.215 7.822 84.691 (-1.662) 36.977 (-2.875) 1.610 (-91) 2.067 (-133) 9.726 (1.662) 20.844 (2.875) 530 (91) 746 (133) 192.616 76.115 3.355 10.636 I alt 125.531 125.345 (-4.761) 31.847 (4.761) 282.723 Som det femgå, ville i alt 4.761 flee viksomhede skulle indbeette månedlig, hvis ikke man havde hævet gænsen fa 10 mio. k. til 15 mio. k. Tilsvaende fæe viksomhede ville væe omfattet af den kvatalsvise indbeetning, mens antallet af viksomhede med halvålig indbeetning ville have væet uændet. I beegningen af effekten af lovændingen e det antaget, at de administative omkostninge p. momsindbeetning fo de 4.761 viksomhede ligge på niveau med de viksomhede, de indbeette kvat- elle halvåligt. Effekten e således alene et udtyk fo, at det administative abejde viksomhedene tidligee udføte 12 gange åligt nu kun udføes fie gange åligt. Resultatene af effektbeegningen e gengivet i tabellen heunde. Tabel 5.8: Effekten af ænding af omsætningsgænse fo stoe viksomhede (k. på samfundsniveau) Antal viksomhede de få lavee indbeetningshyppighed Lettelse i administative byde (k.) Fuldt momspligtig viksomhed 1.662 1.799.044 Viksomhede med udenigshandel 2.875 7.816.839 Blandet viksomhed 91 143.041 Fivillig egisteing (ejendomsudlejning) 133 1.577.666 Total 4.761 11.336.591 Ændingen af omsætningsgænsen fo stoe viksomhede fa 10 mio. k. til 15 mio. k. ha som det femgå af tabellen educeet de administative byde med ca. 11,3 mio. k. på samfundsniveau. 5.2.2 Enegiafgifte af minealoliepodukte mv. (L204 2001/2002) Ændingen omfatte en ophævelse af afgiften på udvalgte minealolieafgifte (smøeolie, hydaulikolie og lign.). Ophævelsen af afgiften betyde, at de egisteede viksomhede ikke skal opgøe og indbetale afgiften fo de udvalgte minealolieafgifte. Viksomhedene skal dog stadig opgøe og indbetale de esteende minealolieafgifte, og ophævelse af kavet om opgøelse af de enkelte afgifte vudees ikke at have betydning fo de samlede administative aktivitete i de egisteede viksomhede. 59

5.2.3 Foenklinge af enegiafgifte mv. (L210 2003/2004) Lov om ænding af visse afgifte indeholde følgende ændinge: Tilbagebetaling af CO 2- afgift til let poces Nettoafegning af enegiafgifte. Loven e tådt i kaft p. 1.7. 2004. Tilbagebetaling af CO 2- afgift til let poces Fo momsegisteede viksomhede gælde, at enegiafgiften efundees fuldt ud til pocesfomål, mens CO 2 -afgiften efundees delvist til pocesfomål. Fo viksomhede med lette pocesse efundees 10 pct. af CO 2 - afgiften. Fo tunge pocesse (f.eks. tegl- og glasvæke, jenstøbeie mv.) efundees 75 pct. af CO 2 -afgiften. Enegi- og CO 2 -afgiftene efundees ikke til umvame og vamt vand. Med ændingen af loven botfalde den nuvæende godtgøelse på 10 pct. af CO 2 -afgiften fo lette pocesfomål. Samtidig nedsættes satsen fo CO 2 - afgiften tilsvaende. Til gengæld blive enegiafgiftene på de enkelte enegipodukte (dvs. el, natugas, kul, olie) hævet med et tilsvaende beløb. Dette vil medføe, at viksomhedene betale den samme samlede afgift som hidtil, men slippe fo at opgøe efusionsbeettiget CO 2 -afgift. CO 2 -afgiften afhænge af fobuget af el-, kul, gas- og minealolie og femgå af faktuaen fa enegileveandøen sammen med de øvige enegiafgifte. Da det kun e 10% af C0 2 -afgiften, de kan opnås efusion fo, skal denne afgift beegnes. Fo de øvige afgifte kan de opnås efusion fo hele afgiften, de medgå til pocesfomål, og de skal defo ikke buges tid på beegningen. Beegning og egisteing af CO 2 -afgiften e i målingen vudeet til 1,5 minutte p. indbeetning. Da de åligt e i alt 789.522 indbeetninge af CO 2 - afgift betyde ændingen en eduktion af de administative omkostninge på 4,8 mio. k. Nettoafegning af enegiafgifte Lovændingen give mulighed fo, at viksomhedene unde visse betingelse kan egistees efte gasafgiftsloven og elafgiftsloven. Registeede viksomhede kan modtage enegi afgiftsfit fa ande egisteede viksomhede og afegne afgift diekte til de statslige told- og skattemyndighede efte afgiftspeiodens udløb (fobugsegisteing). Denne mulighed foeligge alleede i kulafgiftsloven og minealolieafgiftsloven. Alt andet lige vil det give enegileveandøene støe administative omkostninge at skulle opkæve foskellig afgift alt efte, om kunden e fobugsegisteet elle ej. Da hovedpaten af enegileveandøene, fo så vidt angå gas- og elafgiftsloven, ikke e pivate viksomhede, jf. definitionen af en pivat viksomhed i AMVAB, påvike dette ikke de administative omkostninge, som de e opgjot i nævæende måling. De e ikke gennemføt en komplet AMVAB analyse på de fobugsegisteede viksomhede i den gennemføte måling, da de e tale om ganske få viksomhede, jf. ovenfo. Men de eksploative inteview med fobugsegisteede viksomhede ha vist, at fobugsegisteingen føst og femmest foetages af hensyn til likviditeten. E viksomheden egisteet modtages enegien således afgiftsfit, hvoefte de løbende afegnes i fohold til fobuget. E viksomheden ikke fobugsegisteet betales afgiften til enegi- 60

leveandøen, hvoefte de opnås efusion i fobindelse med momsindbeetningen i fohold til fobuget. De administative omkostninge ved de to modelle vudees at væe de samme, da det e de samme administative aktivitete viksomheden skal gennemføe. Ændingen vudees således ikke at have medføte nogen administative lettelse fo viksomhedene. 5.2.4 Elektoniske løsninge TastSelv moms og punktafgifte TastSelv sevicen til indbeetning af moms blev etableet ultimo 1999. Fa den 4. novembe 2003 blev det tillige muligt at indbeette punkt- og miljøafgifte via intenettet, idet det dog føst va muligt at benytte TastSelv til CO 2 -afgift fa foået 2004. Tidligee havde viksomhedene kun mulighed fo at benytte den nedfo beskevne manuelle indbeetning af oplysningene. AMVAB målingen ha vist, at indbeetning af oplysningene digitalt ikke tage kotee tid end indbeetning på giokot. Det skyldes, at de administative aktivitete, de e fobundet med opfyldelsen af momsindbeetningens oplysningskav, e stot set identiske hvad end man indbeette manuelt elle digitalt Ved digital indbeetning skal viksomhedens medabejde gennemføe følgende aktivitete: logge sig på systemet indskive beløbene fo de elevante oplysningskav kontollee indtastningen mod den udskevne momsappot elle egnskabsbilag notee sig betalings-id fo bug ved indbetalingen indsende oplysningene elektonisk ved et enkelt tastetyk logge sig af systemet. Ved den manuelle indbeetning på giokot skal medabejdeen gennemføe følgende aktivitete: skive beløbene fo de elevante oplysningskav på giokotet kontollee indtastningen mod den udskevne momsappot elle egnskabsbilag, undeskive giokotet sende giokotet (sammen med viksomhedens øvige post). I nogle tilfælde e det en anden medabejde, som skal undeskive giokotet, hvomed indbeetningen tage længee tid tid som spaes ved den digitale indbeetning. Selve indbeetningen tage fem minutte uanset om de anvendes manuel elle digital indbeetning, og uanset om det e en lille elle sto viksomhed jf. afsnit 4.2.1. I nedenstående tabel e det skønnet, hvoledes tiden e fodelt på aktivitete fo henholdsvis manuel og digital indbeetning. 61

Tabel 5.9: Aktivitete ved manuel og digital indbeetning Manuelt Digital Logge sig på systemet - 7% Indskivning af beløb 50% 50% Kontollee indskivning 30% 30% Notee betalings-id - 7% Undeskift 10% - Indsendelse 10% 2% Logge sig af systemet - 4% Total 5 minutte (100%) 5 minutte (100%) Keneaktivitetene i to indbeetningsmetode e identiske og koncenteet omking indskivning af beløbene (50%) og kontol af indskivningen (30%). Opstaten tage lidt længee tid ved digital indbeetning, idet man he føst skal finde sin kode fem og logge sig på. Til gengæld skal man ved digital indbeetning ikke buge tid på undeskift, ligesom selve indsendelsen e hutigee end ved manuel indbeetning. De to foskellige indbeetningsmåde blive defo omkostningsmæssigt det samme fo viksomhedene. Digital indbeetning ha defo ikke sænket viksomhedenes administative omkostninge. På betalingsdelen kan viksomhedene spae tid, hvis man e tilmeldt PBS LeveandøSevice noget som ikke e muligt ved manuel indbeetning. Da betalingen hemed oveføes automatisk skal viksomhedene ikke selv initiee betalingen og spae denne aktivitet. Målingen vise, at initieingen af en netbanks betalingsoveføsel 22 tage 1 minut. Dette minut kan spaes fo viksomhede tilmeldt PBS. Bespaelsen e kvantificeet i nedenstående tabel: Tabel 5.10: Effekt ved PBS indbetaling (17.200 viksomhede) Effekt ved PBS betaling (1 minut) Antal indbeetninge Små Stoe Total Spaet omkostning (k.) Antal indbeetninge Spaet omkostning (k.) Antal indbeetninge Spaet omkostning (k.) 47.003 191.928 19.507 79.654 66.510 271.583 De e tilmeldt 17.200 viksomhede til denne tjeneste og den samlede bespaelse e defo på omking 270.000 k. 5.3 Administative byde elateet til EU eguleing En given infomationsfopligtelse kan indeholde oplysningskav, de stamme fa national eguleing og oplysningskav de stamme fa intenational, pimæt EU, eguleing. Oplysningskavene e defo kategoiseet i én af følgende te kategoie, afhængig af dees opindelse: 22 Stot set alle små viksomhede buge netbank til viksomhedsinitieede elektoniske betalingsoveføsle. Nogle stoe viksomhede ha integation mellem sit økonomisystem og dees banksoftwae hvoefte at betalingsoveføslene ske automatisk. Fo disse stoe viksomhede e de defo ikke nogen bespaelse i at benytte PBS LeveandøSevice. Idet langt støstepaten af betalingsoveføslene ske af små viksomhede e de set bot fa dette i ovenstående beegning. 62

A. Oplysningskav, som udelukkende og helt e en følge af EU egle og øvige intenationale fopligtelse B. Oplysningskav, som e en følge af EU egle og øvige intenationale fopligtelse. He vil de i den intenational fopligtelse alene væe fomuleet et fomål, som landene gennem dees egen eguleing skal tilgodese. Det vil defo væe op til landende selv at fomulee eventuelle oplysningskav, som viksomhedene skal efteleve. C. Oplysningskav, som udelukkende følge af egle fomuleet nationalt. Fo så vidt angå Momsloven implementee denne lov 6. momsdiektiv. Kategoiseingen e således foetaget i fohold til dette diektiv. Tabellen heunde vise inddelingen af de anvendte oplysningskav i fohold til A, B og C eguleing: Målingen vise således, at ca. 81% af viksomhedenes samlede omkostninge kan henføes til B eguleing. Målingen vise desuden, at ca. 11% af viksomhedenes samlede omkostninge udelukkende og helt e en følge af EU egle og øvige intenationale fopligtelse (A eguleing). Endelig kan ca. 9% af viksomhedenes samlede omkostninge henføes til oplysningskav, som udelukkende følge af danske egle (C eguleing). 63

Tabel 5.11: Oplysningskavenes opindelse (A, B og C eguleing) Antal indbeetninge Total Omkostninge (mio. k.) A, B el. C eguleing Fuldt momspligtig viksomhed: Salgsmoms 1.096.514 76,5 B Købsmoms 1.096.514 111,3 B El- afgift+co 2 411.934 16,8 C Kombineet anvendelse af el, pocesfomål/vame 12.503 1,5 C Olie-afgift+CO 2 186.274 7,6 C Kombineet anvendelse af olie, pocesfomål/vame 5.364 0,7 C Gas-afgift+CO 2 35.285 1,4 C Kombineet anvendelse af gas, pocesfomål/vame 3.529 0,1 C Kul-afgift+CO 2 7.470 0,3 C Kombineet anvendelse af kul, pocesfomål/vame 747 0,0 C Vandafgift af ledningsføt vand 51.941 1,8 C I alt 218,0 Viksomhede med udenigshandel: EU vaekøb Ehvevelsesmoms 210.121 11,9 A Vaekøb udenfo EU, tolddokumente 1.231.967 50,3 B Vaekøb udenfo EU, afegning af impotmoms 181.717 13,7 B Salg af vae i EU 130.551 8,0 A Listeoplysninge 73.167 12,1 A Salg af vae uden fo EU 170.270 3,5 C I alt 99,6 Blandet viksomhed: Fodeling af indgående moms mellem momspligtige og ikke momspligtige aktivitete 3.355 0,8 B I alt 0,8 Ejendomsadministation og -udlejning: Kav om opgøelse af indgående moms ved blandede bygninge 10.864 2,0 B Oplysning om elafgift, CO 2 og eldistibutionsbidag til momsegistede viksomhede de få leveet el (ejendomsudlejee) 43.572 37,4 B I alt 39,4 Outsoucing Ved føing af kasseegnskabe e de kav om koektion fo keditsalg ved hve afgiftspeiodes afslutning. Dokumentationskav 65.250 6,4 A I alt 6,4 Total 364,1 64

Bilag 1. Efainge med AMVAB på Momsloven og udvalgte afgiftslove I dette bilag sammenfattes efaingene med gennemføelsen af måling af viksomhedenes administative byde ved afegning af moms og udvalgte miljø- og enegiafgifte. Bilaget indeholde indledningsvist en gennemgang af de metodiske udfodinge ved gennemføelsen af målingen. Denæst pæsentees fastlæggelsen af omkostningspaamete, eftefulgt af en edegøelse fo dataindsamlingspocessen. Endelig indeholde bilaget dels en vudeing af målingens esultate set i fohold til følsomhede og en tilsvaende måling af momsafegningen i Sveige, dels en sammenfatning af anbefalinge til opdateing af målingen. Bilag 1.1 Metodiske udfodinge Ved målingen af de administative byde på Momsloven og udvalgte afgiftslove ha de vist sig en ække metodiske udfodinge, som beskives i det følgende. Metodens anvendelse AMVAB-metoden ette sig pimæt mod at måle omkostningene ved løbende at skulle oveholde infomationsfopligtigelse. Samtidig e det afgøende, at det totale antal af gange, den pågældende aktivitet gennemføes (dvs. hyppigheden på samfundsniveau) kendes elle kan estimees. Uden disse to centale infomatione e det ikke muligt at opegne de administative omkostninge til samfundsniveau. Imidletid indeholde lovgivningen en lang ække kav til viksomhedene, som hveken esultee i løbende aktivitete, elle hvo det ikke e muligt at opgøe hyppighede på samfundsniveau, jf. nedenstående tabel: 23 Tabel 0.1: Ovesigt ove oplysningskav, de indgå i målingen Løbende aktivitete Engangs- Aktivitete Oplysningskav til myndighede Omfattet Delvist omfattet Oplysningskav til tedjepat/dokumentationskav Delvist omfattet Ikke omfattet AMVAB-metoden e pimæt ettet mod fastsættelse af omkostninge fobundet med aktivitete, de gennemføes løbende. Denne type aktivitete kan standadisees på baggund af et elativt begænset antal inteview, da viksomhedene typisk vil have etableet ensatede utine og abejdspocesse fo at opfylde kavene. Det e vanskeligee at standadisee omkostningene ved aktivitete, som viksomhedene kun gennemføe én gang (engangsaktivitete). De vil således ofte væe tale om løsning af ad hoc opgave, hvo abejdspocessene kan væe vidt foskellige i viksomhedene. Nå de e gennemføt AMVAB målinge på et støe antal lovgivningsomåde vil det dog i mange tilfælde væe muligt at foetage ekspetskøn baseet på de standadiseede omkostninge fa ande målinge. 23 Bilag 4 indeholde en samlet ovesigt ove kavene i Momsloven og de udvalgte miljø- og enegiafgiftslove kategoiseet i fohold til typen af kav. 65

I fohold til at opgøe de samlede omkostninge på samfundsniveau e det nødvendigt at kende hyppigheden, hvomed kavene opfyldes, dvs. dels antallet af viksomhede de e omfattet af det pågældende kav, og dels hvo ofte kavet opfyldes i den enkelte viksomhed. Ved oplysningskav, de indsendes til offentlige myndighede kan hyppigheden nomalt opgøes, mens det e vanskeligee ved kav, de ikke skal indsendes. Hyppigheden fo opfyldelse af denne type kav kan dog fastlægges gennem støe kvantitative suveys. Nævæende måling fokusee på at opgøe omkostningene ved de løbende aktivitete, som esultee i infomationsfopligtigelse leveet til offentlige myndighede. I det omfang det ha vist sig muligt e også ande kav, dvs. engangsaktivitete elle oplysningskav til tedjepat/dokumentationskav, søgt estimeet, så længe ealistiske tidsfobug og hyppighede ha kunnet femskaffes. Det e vudeingen, at målingen demed omfatte hovedpaten af de administative byde viksomhedene pålægges som følge af kavene i Momsloven og de udvalgte miljø- og enegiafgifte. Omkostningene fobundet med de esteende kav vil blive søgt fastsat i fobindelse med AMVAB målingen på hele Skatteministeiets omåde i foået 2005. Afgænsning af målingen På flee oplysningskav elateet til Momsloven ha det vist sig ikke at væe muligt at opgøe hyppigheden, hvomed det standadiseede tidsfobug opskalees til samfundsniveau. Det ha med ande od ikke væet muligt at finde ud af, hvo mange gange en given aktivitet finde sted åligt på samfundsniveau. Nedenfo beskives defo, hvilke dele af lovgivningen ved. viksomhedenes afegning af moms- og udvalgte enegiafgifte, de ikke indgå i målingen. Bugtmomsodningen Ved salg af bugte vae kan bugtmomsodningen i visse tilfælde anvendes. Dette gælde eksempelvis fo en bugtbilsfohandle, hvo momsen kan opgøes som 25% af avancen ved salget af hve enkelt bil. En opegning til samfundsniveau ville kæve viden om det samlede antal handle med bugte bile. Tilsvaende vil gælde fo ande vaeguppe som fx antikvitete og fimæke, hvo de anvendes bugtmoms. Dels e udgiften vanskelig at standadisee og dels kendes hyppigheden fo afegningen af bugtmoms på samfundsniveau ikke. Delvis fadagset fo købsmoms Selskabe, de administee blandede bygninge (udlejning til både pivate og ehvev) skal opgøe den delvise fadagset fo moms. En opegning til samfundsniveau foudsætte viden om det samlede antal blandede bygninge, hvilket ikke e kendt. I fobindelse med ejendomsudlejning gælde endvidee, at den delvise fadagset fo moms e afhængig af sammensætningen mellem pivat og ehvev i den enkelte ejendom. Fodelingen af den delvise fadagset fo moms skal genbeegnes, nå de ske ændinge i lejesammensætningen. En opskaleing til samfundsniveau ville kæve viden om, hvo mange gange, de ske ændinge i lejesammensætningen, hvoom de ikke findes tilgængelig infomation. 66

Delegisteinge og foskudsmoms Hvis en momspligtig peson ha flee viksomhede (f.eks. flee filiale, afdelinge elle foetninge), skal disse, som udgangspunkt, egistees som én viksomhed. Viksomhedene kan dog efte anmodning blive egisteet som selvstændige enhede (delegisteet), hvis de føes sæskilt egnskab fo hve enkelt viksomhed. Delegisteing ha pimæt væet anvendt i fobindelse med viksomhedenes ekspotsalg af vae og ydelse, som heefte faktuees i to led, nemlig fa den opindelige enhed (hovedenheden) til ekspotenheden og deefte fa ekspotenheden til eksempelvis en kunde i udlandet. Vikningen heaf blive, at leveancen fa hovedenheden til ekspotenheden e momspligtig, mens leveancen fa ekspotenheden til købeen i udlandet e momsfi. Alle delegisteede viksomhede skal afegne moms på månedsbasis, uanset omsætningen i de enkelte delegisteingsfohold. Ekspotenheden opnå således løbende momsefusion, som afegnes af hovedenheden. Nå hovedenheden e kvatalsvis egisteet, opnås heved en betydelig likviditetsfodel. E viksomheden opdelt i to momsegisteingsfohold, skal de månedsvis føes to momsegnskabe og indsendes to sæskilte momsangivelse. Momsegisteede enhede, de på åsbasis ha negativt momstilsva, ha mulighed fo at opnå en foskudsvis udbetaling af momsen, beegnet som en andel af det ålige negative momstilsva. De ha tidligee væet udbedt anvendelse af såvel delegisteingsodningen som den foskudsvise udbetaling blandt ekspotenhede, men da ekspotenhedene i dag oftest e månedsegisteede, ha ingen af disse odninge i dag den samme betydning som tidligee. Eftesom de således findes elativt få delegisteede viksomhede i Danmak (ca. 2.000), indgå disse ikke i målingen. Faktuakav Som beskevet i appoten e faktuakavene i Momsloven pimæt fobundet med engangsomkostninge, hvilket kun indgå i målingen som en del af oveheaden. I visse tilfælde vil faktuakavene dog væe fobundet med løbende byde, bl.a., nå viksomhedene løbende skal tage stilling til fodelingen på hhv. momspligtigt og momsfit salg. Viksomhedene skal i disse tilfælde foetage en vudeing, og ved tvivlsspøgsmål må viksomheden buge essouce på at afdække gældende egle elle købe ådgivning hos ekstene ekspete, fx evisoe. Fo at opegne denne type omkostninge til samfundsniveau, kæve det kendskab til antallet af faktuae, som danske viksomhede buge eksta tid på håndtee. Dette vil blive afdækket i fobindelse med målingen af Bogføingsloven. Sammenfattende ha målingen identificeet kav, som e fobundet med administative omkostninge i viksomhedene, men hvo det ikke ha væet muligt at opgøe hyppigheden på samfundsniveau. På nogle kav ha det dog væet muligt at gøe antagelse om hyppigheden. I fohold til antallet af blandede bygning e det fx antaget, at halvdelen af alle udlejningsejendomme e blandede bygninge jf. beskivelsen i kapitel 3. Modsat, ha de på ande kav ikke væet tilstækkeligt gundlag fo at gøe antagelse, hvofo disse ikke kan opskalees til samfundsniveau. Omkostninge af denne type e defo alene afappoteet kvalitativt i målingen. 67

Sæegle Momsloven indeholde sæegle gældende fo ganske små segmente af viksomhede, som vi ikke ha mødt i målingen hveken blandt inteview med viksomhede elle med evisoe. Som eksempel kan nævnes kav om opsætning af bimålee fo dokumentation af videesalg af el i campingvogne og lystbåde. Denne type kav e ikke opmålt i den gennemføte måling. Aktivitete integeet i abejdspocesse Inteviewene med viksomhedene ha vist, at det administative abejde fobundet med at opfylde oplysningskavene i Momsloven i visse tilfælde foegå i integeede abejdspocesse. Viksomhedenes tidsangivelse vil i sådanne tilfælde i højee gad væe baseet på skøn, set i fohold til tidsangivelse på selvstændige abejdspocesso. Åsagen e, at viksomhedene kan have svæt ved pæcist at udskille tiden fa den poces, som opfyldelsen af det enkelte oplysningskav indgå i. Poblemstilling kan illustees ved følgende eksemple: Som beskevet foegå opgøelsen af den ind- og udgående moms i en vis gad i samme abejdspoces. Som en del af abejdet udtækkes fx en momsappot indeholdende oplysninge om peiodens ind- og udgående moms. På denne baggund foetages en vudeing. He kan det væe svæt at opdele den anvendte tid fo henholdsvis den ind- og udgående moms. Indbetalingen af momsen ske typisk samtidig med, at man betale øvige egninge. He kan det væe svæt at opgøe, hvo lang tid det tage at indbetale en enkelt egning i dette tilfælde momsen. Koektione i fobindelse med kontol I fobindelse med at viksomhedene blive genstand fo kontol fa offentlige myndighede, ske det, at kontollen afdække fejl i den måde viksomhedene ha håndteet opgaven på. Denne undesøgelse ha vist, at fejlposteinge på den udgående moms e sjældne, mens fejlposteinge på den indgående moms foekomme oftee. Viksomhedenes omkostninge ved at koigee disse fejl e ikke opgjot i fobindelse med denne måling, hvo de tages udgangspunkt i et ajouføt bogholdei. Ved et ajouføt bogholdei antages det, at alle bilag e bogføt koekt. Poblemstillingen omking koektione tages op i fobindelse med en senee opmåling af Bogføingsloven. 68

Bilag 1.2 Omkostningspaamete Omkostningene fo viksomhedene afhænge af, hvilke medabejdeguppe, de vaetage det administative abejde. Fo at kunne beegne de samlede, intene omkostninge i viksomhedene, e det defo nødvendigt at omegne tidsfobuget fo de foskellige medabejdee til kone. Dette e endvidee nødvendigt fo at summee de intene omkostninge fobundet med eksten assistance. De intene omkostninge p. time udgøes dels af den diekte aflønning af medabejdene og dels af indiekte omkostninge fobundet med faste administationsomkostninge, dvs. ovehead på medabejdenes timelønninge. Oveheaden dække eksempelvis udgifte til konto (husleje elle bygningsafskivninge), telefon, vame, el, IT-udsty mm. Modsat, indgå feiepenge og ATP ikke som en del af oveheaden, men egnes deimod som en del af timelønnen. Sygefavæ indgå i oveheaden, da den timeløn, de anvendes i fobindelse med udegningen af de administative omkostninge så vidt muligt bø væe en timeløn p. effektiv time. De anvendes i målingen samme oveheadpocent som i pilotmålingene på Åsegnskabsloven og Lov om Danmaks Statistik (25 % af timelønningene). Målingen e gennemføt i 2. kvatal 2004, og da seneste publiceing af lønstatistikken vedøe 2002 ha det væet nødvendigt at femskive timelønningene. Femskivningen e foetaget fa 3. kvatal 2002 til 2. kvatal 2004 på baggund af Danmaks Statistiks lønindeks. Sidstnævnte e pt. kun udabejdet til og med 4. kvatal 2003. Fo de sidste 2 kvatale e anvendt den gennemsnitlige kvatalsvise stigning i 2003. Samlet set e timelønningene fa 2002 femskevet med 6,2 pct. Baseet på inteviewene med viksomhedene, vaetages langt hovedpaten af abejdet med momsafegningen af egnskabsmedabejdee på gundniveau. Omkostningene fo denne medabejdeguppe e opgjot til 196 k. p. abejdstime eksklusiv ovehead fo såvel viksomhede med fæe end 10 ansatte som støe viksomhede. Viksomhedenes omkostninge fobundet med oveholdelse af egnskabskavene i Momsloven antages at væe en del af oveheaden, da omkostningene til økonomistyingssystemet indgå som en del af viksomhedenes faste administationsomkostninge. 69

Bilag 1.3 Dataindsamling Den gundlæggende idé i AMVAB-metoden e, at typiske viksomhede gennem inteview vædifastsætte dees omkostninge ved de administative aktivitete, som de må ivæksætte fo at opfylde givne infomationsfopligtelse. Baseet på pesonlige inteview med viksomhedsepæsentante fastsættes den nomalt effektive viksomheds omkostninge ved foskellige administative aktivitete. Ved at opskive data e det demed muligt at nå fem til en samlet opgøelse af de administative omkostninge. I det følgende beskives defo, hvoledes ekutteingen af viksomhede til inteview e foegået i målingen. Bilaget indeholde desuden en beskivelse af, hvoledes viksomhedsinteviewene e blevet gennemføt, heunde også en beskivelse af fodelingen af de gennemføte inteview i fohold til de identificeede segmente. Endelig indeholde bilaget en edegøelse fo pocessen i fobindelse med standadiseingen af viksomhedenes omkostninge ved afegning af moms og de udvalgte miljø- og enegiafgifte. Rekutteing af viksomhede til inteview Udvælgelsen af viksomhede til inteview e foegået med udgangspunkt i det fohold, at dataindsamlingen fo hvet lovkav skal dækkes af 3-5 dybdegående kvalitative inteview med typiske viksomhede i hvet af de identificeede segmente. De e i fobindelse med ekutteingen af viksomhede til inteview taget kontakt til i alt 357 viksomhede. Viksomhedene e i fobindelse med ekutteingen blevet kontaktet af inteviewee i Rambøll Suvey med henblik på at booke et pesonligt inteview. Viksomhedene e bl.a. blevet stillet følgende spøgsmål i ekutteingsfasen: E viksomheden momsegisteet? Ha viksomheden ejendomsudlejning? E viksomhedens ejendomme fivilligt egisteet fo moms? Anvende viksomheden et bogføingsbueau til håndteing af moms? Anvende viksomheden digital indbeetning ved afegning af moms? Ha viksomheden nogen momsfi omsætning? Ha viksomheden ekspot? Gennemføelse af viksomhedsinteview Fomålet med de kvalitative inteview e at få viksomhedene til at vædifastsætte de enkelte omkostningspaamete på de foskellige administative aktivitete, som opgaven med afegning af moms, enegiafgifte og de valgte miljøafgifte pålægge dem. Viksomhedene e defo blevet bedt om at foholde sig til de omkostninge, som de identificeede administative aktivitete indebæe dette sæligt i fohold til den tid, som anvendes i viksomhedene på at udføe de enkelte aktivitete. Unde inteviewene med viksomhedene e det endvidee muligt at validee de indhentede baggundsoplysninge vedøende viksomhedenes foskellige omkostninge til løn, ovehead, outsoucing mv. 70

Inteviewene e gennemføt med den peson i viksomheden, som e hovedansvalig fo det administative abejde, målingen omhandle. Dette ha typisk væet økonomi- elle egnskabschefen i støe viksomhede og viksomhedsledee i minde viksomhede. Resultatene fa de enkelte viksomhedsinteview e eftefølgende sammenfattet i et efeat, som e sendt til godkendelse hos viksomhedene. Inteviewene med viksomhedene ha væet stuktueet ud fa følgende: Kot pæsentation af undesøgelsen: Indledningsvist pæsentees viksomhedenes kot fo fomålet med undesøgelsen og de foskellige infomationskav, som skal gennemgås i inteviewet. Indledende kotlægning: Viksomhedene e eftefølgende blevet bedt om at beskive viksomhedens ehvevsmæssige aktivitete og abejdspocessene i fohold til afegningen af moms og de elevante miljø- og enegiafgifte. Fomålet e he at kotlægge, hvilke af viksomhedenes medabejdee de e involveet i abejdet, ligesom det e fomålet at undesøge viksomhedenes anvendelse af IT-systeme og i hvilken udstækning, viksomhedene benytte sig af eksten assistance. Tidsfobug på infomationsfopligtelse og oplysningskav: Efte den indledende kotlægning e viksomhedene blevet bedt om at estimee og begunde tidsfobuget (intent/ekstent) på de identificeede infomationsfopligtelse og oplysningskav, ligesom de e blevet bedt om at beskive, hvilke medabejdeguppe, de e involveet i udføelsen af det administative abejde. Foslag til egelfoenkling: Afslutningsvis ha viksomhedene haft mulighed fo at udpege evt. kav i lovgivningen, som opfattes som væende sæligt bydefulde. Fomålet e i denne fobindelse at give viksomhedene mulighed fo at komme med foslag til egelfoenkling i fohold til afegningen af moms og de udvalgte miljø- og enegiafgifte. 71

Viksomhedsinteviewene e centale i undesøgelsen og defo gennemføt af evisoe, de besidde den nødvendige viden om de gældende kav samt en konsulent med efaing i viksomhedsinteview og måling af administative byde. De e gennemføt i alt 39 kvalitative viksomhedsinteview. Nedenstående tabel vise inteviewenes fodeling på segmente opdelt på henholdsvis outsoucing, digital indbeetning og antal ansatte. Det skal bemækes, at segmentene ikke e gensidigt udelukkende. En viksomhed kan fx godt befinde sig i segmentet med udenigshandel og i segmentet med blandede viksomhede. Antallet af gennemføte inteview indenfo segmentene summee defo til et antal støe end 39. Fodeling af gennemføte inteview på outsoucing, antal ansatte og segmente Outsoucing Ikke outsoucing 0-9 ansatte 10+ ansatte 0-9 ansatte 10+ ansatte I alt Fuldt momspligtig viksomhed 3 4 2 9 Viksomhede med udenigshandel* 1 1 1 10 13 Blandet viksomhed 1 1 5 11 18 Sælige kav** 1 3 4 Revisions- og bogføingsviksomhed 5 5 Afgiftspligtige viksomhede 2 2 4 Gennemføte inteview i alt 39 * Ekspot/impot og EU-handel ** Ejendomsudlejning, gatneie Fodeling af gennemføte inteview på digital indbeetning, outsoucing og segmente Digital indbeetning Ikke digital indbeetning 0-9 ansatte 10+ ansatte 0-9 ansatte 10+ ansatte I alt Fuldt momspligtig viksomhed 3 2 4 9 Viksomhede med udenigshandel* 1 8 1 3 13 Blandet viksomhed 3 10 3 2 18 Sælige kav** 3 1 4 Revisions- og bogføingsviksomhed 5 Afgiftspligtige viksomhede 2 2 4 Gennemføte inteview i alt 39 * Ekspot/impot og EU-handel ** Ejendomsudlejning, gatneie 72

Bilag 1.4 Vudeing af målingens esultate I dette afsnit vudees målingens esultate dels gennem følsomhedsanalyse på de paamete, de ha sælig betydning fo beegningen af bydene på samfundsniveau, og dels gennem en sammenligning med en tilsvaende måling på Momsloven i Sveige. Følsomhedsanalyse Udove den tid, de anvendes intent og ekstent, indgå følgende faktoe i beegningen af de administative omkostninge på samfundsniveau: Inten timesats Eksten timesats Antal viksomhede i populationen Antal viksomhede, de outsouce. I fohold til den intene og ekstene timesats gælde de, at disse e estimeet i fobindelse med basismålingen. I en vudeing af målingens esultate e det defo inteessant at se på, i hvilken gad, esultatene ænde sig, hvis støelsen af disse vaiable ændes. Oplysninge om antallet af viksomhede i populationen og hyppigheden, hvomed de indbeette moms, stamme fa ToldSkat og e således ikke, som udgangspunkt, fobundet med usikkehed. På visse omåde ha det imidletid væet nødvendigt at gøe antagelse om hyppigheden, hvomed opskaleingen e foetaget. Det gælde blandt andet i fohold til antallet af viksomhede, de outsouce samt det samlede antal blandede bygninge (ved ejendomsudlejning). Afslutningsvist vudees ligeledes følsomheden fo disse paamete. Timesatse Nedenstående tabel vise esultatene af en beegning af omkostningene på samfundsniveau, hvo den anvendte timesats såvel intent som ekstent e fohøjet med 10 pct. Ænding i omkostninge på samfundsniveau ved en fohøjelse af timepisen (intent og ekstent) på 10% Løbende byde fø Løbende byde efte Ænding (%) (mio. k.) (mio. k.) Total 430,5 473,7 +10% Det femgå, at fohøjelsen i timepisen slå fuldt igennem på esultatet fo de samlede administative byde. Åsagen e, at de ikke indgå omkostninge i målingen eksempelvis faste pise på eksten bistand som ikke ganges op med en timesats. Resultatene e således i elativt høj gad følsomme ovefo den anvendte timesats. 73

Den ekstene timesats e, på gundlag af oplysninge fa bogføingsbueaue, fastsat på samme niveau som den intene timesats (245 k.). I nedenstående foetages en beegning, hvo alene den ekstene timesats e hævet med 10 %. Ænding i omkostninge på samfundsniveau ved en fohøjelse af den ekstene timepis på 10 % Løbende byde fø Løbende byde efte Ænding (%) (mio. k.) (mio. k.) Total 430,5 435,7 +1,2% Beegningen vise, at esultatene kun i minde gad e følsomme ovefo timepisene på ekstene bistand. Åsagen e fo det føste, at det kun e en minde del af viksomhedene, de benytte outsoucing (ca. en fjededel), fo det andet e pimæt de minde viksomhede, de benytte outsoucing. Målingen ha vist, at de administative byde ved Momsloven e lavest fo de minde viksomhede. Outsoucing I målingen e det antaget, at ca. 60.000 viksomhede outsouce de administative opgave i fobindelse med moms. Heaf antages, at 21.750 viksomhede føe kasseegnskab, svaende til viksomhede uden ansatte indenfo banchene bygge- og anlæg samt tanspot. I nedenstående tabel beegnes de administative byde, hvo det antages, at antallet af viksomhede, de outsouce og føe kasseegnskab, e 10 % højee svaende til i alt 23.925 viksomhede. Ænding i omkostninge på samfundsniveau ved en fohøjelse af antallet af viksomhede med outsoucing og kasseegnskab med 10 % Løbende byde fø Løbende byde efte Ænding (%) (mio. k.) (mio. k.) Total 430,5 430,9 0,1% Resultate fo de samlede administative byde femgå kun i inge gad at væe følsomme ovefo antagelsen om antallet af viksomhede, de outsouce og samtidig føe kasseegnskab. Blandede bygninge I alt 7.261 viksomhede e i 2003 fivilligt egisteede inden fo ejendomsudlejning. Som beskevet i afsnit 4.2.4 e det antaget, at halvdelen af disse administee blandede bygninge, og som deved e pålagt eksta oplysningskav. I nedenstående beegnes de administative byde hvo det antages, at samtlige 7.261 viksomhede administee blandede bygninge og ikke kun halvdelen, som det e antaget i målingen. 74

Ænding i omkostninge på samfundsniveau ved antagelse om, at alle fivilligt egisteede ejendomsudlejee administee blandede bygninge Løbende byde fø Løbende byde efte Ænding (%) (mio. k.) (mio. k.) Total 430,5 431,8 0,3% Af tabellen ses, at de samlede administative byde kun stige med 0,3 % med antagelsen om, at samtlige ejendomsudlejee administee blandede bygninge. Resultatet e således meget lidt følsomt ovefo denne antagelse. Sammenfattende vise følsomhedsanalysene, at estimatet på niveauet af de samlede administative byde fobundet med Momslovens og udvalgte afgiftslove e støst i fohold til timesatsene, mens de e en meget lille følsomhed ove antagelse om andel, de outsouce samt antallet af blandede bygninge. Sammenligning med Sveige Rambøll Management i Stockholm ha i foået 2004 gennemføt en måling af den svenske momslov med samme metode som i Danmak. Til vudeing af esultatene i den danske måling e tidsfobuget på de oplysningskav, de findes i momslovgivningen i begge lande, sammenlignet i tabellen neden fo. Det skal til tabellen bemækes, at de e foetaget minde tilpasninge med henblik på at øge sammenligneligheden: De anvendes en timeomkostning i opegningen på 245 k. i begge lande. Timeomkostningen de e anvendt i den svenske undesøgelse udgjode 239 k. svenske kone fo assistente, de udføe hovedpaten af det administative abejde i fobindelse med momsafegningen, og 276 svenske kone fo funktionschefe Logistik opgøes sæskilt fo ind- og udgående moms i tallene fo den danske måling, da denne tilgang ha væet anvendt i Sveige De e i Sveige ikke sondet mellem små- og stoe viksomhede, da alle viksomhede indbeette 12 gange om ået. Af hensyn til sammenligneligheden e de beegnet et vægtet gennemsnit fo tidsfobuget p. oplysningskav i Danmak De e i Sveige 478.715, de afegne moms i fobindelse med den ålige selvangivelse. Denne type af viksomhede findes ikke i Danmak, og e defo holdt ude af sammenligningen. Ovenstående betyde, at de e minde foskelle i fohold til tallene på samfundsniveau, de e pæsenteet tidligee i denne appot og i afappoteingen af den svenske måling. 75

Tid p. indbeetning fodelt på oplysningskav Tid p. indbeetning Antal indbeetninge (min) Administative omkostninge på samfundsniveau S-DK hyppighed DK S DK S DK S Udgående moms 11 6 1.096.514 4.281.372 47 105 27 Indgående moms 18 32 1.096.514 4.281.372 78 559 143 EU vaekøb 12 6 210.121 554.856 10 14 5 Salg til lande uden fo EU 5 6 170.270 390.972 3 10 4 EU vaesalg 5 6 130.551 281.868 3 7 3 - Købeens VAT numme 10 30 130.551 107.036 5 13 16 - Listeoplysninge 41 30 73.168 107.036 12 13 9 Blandet viksomhed 60 42 3.355 955.092 1 164 1 Ejendomsudlejning 45 60 10.864 302.052 2 74 3 Håndteing af 3 momssatse 240 0 220.536 0 216 0 Håndteing af 2 momssatse 120 0 608.112 0 298 0 Logistik 11 30 1.096.514 4.370.496 49 535 134 Total 211 2.008 345 Note: Sidste kolonne S-DK hyppighed angive, hvad bydene ville væe, hvis timeomkostningen, samt hyppigheden, hvomed kavene opfyldes i Sveige, e de samme som i Danmak. Oveodnet vise sammenligningen, at de samlede administative omkostninge på samfundsniveau fo de guppe af viksomhede og oplysningskav, de kan sammenlignes, udgø 211 mio. k. i Danmak og 2.008 mio. k. i Sveige 24. Foskellen skyldes sæligt te fohold: At de e omking dobbelt så mange viksomhede i Sveige som i Danmak Viksomhedene i Sveige skal afegne moms 12 gange om ået uanset viksomhedens støelse. I Danmak afegne hovedpaten af viksomhedene moms 2 elle 4 gange om ået Viksomhedene i Sveige skal håndtee 3 foskellige momssatse (hhv. 6%, 12% og 25%). Koigees de fo disse foskelle falde de samlede administative omkostninge i Sveige til 345 mio. k. Støstedelen af denne foskel kan henføes til logistik, hvo de svenske viksomhede buge 30 minutte p. indbeetning, mens de danske viksomhede buge 11 minutte. Foskellen skyldes, at de i Sveige stilles flee kav til antallet af oplysninge, de skal indbeettes, da de skal angives såvel buttotal som momsbeløb fo både inden- og udenlandsk køb og salg. De e endvidee blanketkav, som e sepaeet fa indbetalingsanvisningen. Endelig e de kav til undeskift af indbeetningen, som tage en del tid fo de svenske viksomhede, da de e kav om, at det e den tegningsbeettigede i viksomheden, de undeskive. Denne peson e i mange tilfælde ikke den samme som foetage indbeetningen, mens de i Danmak i højee gad e tale om samme peson. Tidsfobuget på ind- og udgående moms e samlet set lidt højee i Sveige, nemlig 38 minutte i fohold til 29 minutte i Danmak, og fodelingen mellem de to oplysningskav e mee ligelig i Danmak. Det kan foklaes med, 24 De samlede byde ved den svenske momseguleing andage 2.792 mio. sk. svaende til 2.350 mio. dk. 76

at aktivitetene i fobindelse med opfyldelse af disse kav i højee gad e integeet i viksomhedene i Danmak end tilfældet e i Sveige. De kan endvidee konstatees minde foskelle i fohold til håndteingen ved udenigshandel, hvo danske viksomhede buge lidt mee tid, og indgående moms, som de svenske viksomhede buge mee tid på. Åsagene til disse foskelle kæve en nøjee undesøgelse af hhv. de indsamlede data og lovgundlaget i de to lande. Ehvevs- og Selskabsstyelsen fovente at gennemføe en sådan undesøgelse i samabejde med Sveige. Samlet set e det dog voes vudeing, at de to undesøgelse undestøtte hinanden, og demed AMVAB/SKM som metode til måling af viksomhedenes administative omkostninge. Bilag 1.5 Opdateing af målingen Femtidige opdateinge af målingen bø væe bestemt af gennemføte lovændinge og/elle ændinge i det offentliges håndteing af lovene, fx nye digitaliseingstiltag. Hvis de eksempelvis inden fo et å ikke e gennemføt lovændinge elle håndteingsændinge, e de således ikke behov fo en opdateing. Ved en opdateing bø populatione og omkostninge fastfyses, således at en opgøelse af udviklingen ikke påvikes af ændinge i antallet af viksomhede, fodelingen mellem stoe og små, udenigshandel etc. Heved isolees effekten af de ændinge i love og håndteing, som måtte finde sted. Hvis de gennemføes initiative i fohold til digital indbeetning, de vudees at ænde væsentligt på de administative aktivitete viksomhedene gennemføe, bø de foetages en justeing af fodelingen på aktivitete, samt etablees segmente fo digital indbeetning. Dette kan sandsynligvis gennemføes på baggund af ekspetvudeinge, samt inteview med et minde antal viksomhede, de anvende de nye digitale mulighede. 77

Bilag 2. Tidsfobug og hyppighede på oplysningskav Nedenstående tabel opsummee tidsfobug og hyppigheden hvomed kavene opfyldes af viksomhede, de afegne moms hhv. 2, 4 og 12 gange om ået. Tidsfobug og hyppighede på oplysningskav, p. indbeetning Infomationsfopligtelse/oplysningskav 2 gange om ået 4 gange om ået Minutte 12 gange om ået Minutte Udgående afgift udgående moms 2 4 15,0 12 22,0 Salgsmoms 2 4 15,0 12 22,0 Opgøelse af udgående moms til afegning 2 4 15,0 12 22,0 Indgående afgift 2 4 21,0 12 314,0 Købsmoms 2 4 21,0 12 34,0 Fadagset fo indgående moms af momsbelagte udgifte de udelukkende anvendes til momspligtige aktivitete 2 4 21,0 12 34,0 Sælige egle indgående moms 2 4 0,0 12 280,0 Fodeling af indgående moms mellem momspligtige og ikke momspligtige aktivitete 1 1 60,0 1 60,0 Kav om opgøelse af indgående moms ved blandede bygninge 2 4 45 12 45,0 Moms af samhandel med udlandet 2 4 54,5 12 59,5 EU vaekøb Ehvevelsesmoms 2 4 11,0 12 16,0 Ehvevelsesmomsen skal beegnes på gundlag af vaens faktuapis med tillæg af leveingsomkostninge mv. Samlet ehvevelsesmoms påføes momsangivelsen 2 4 11,0 12 16,0 i "Moms af EU-vaekøb". Anvendes vae til momspligtige aktivitete kan ehvevelsesmomsen tillægges købsmomsen. Vaekøb udenfo EU 2 4 28,5 12 28,5 Momsen skal afegnes ove momsangivelsen. Såfemt vaene indgå i momspligtige aktivitete kan den i viksomhedens P. dokument P. dokument 10,0 P. dokument 10,0 momsegnskab. (Tolddokumente) Afegning af impotmoms ved impot af vae fa lande udenfo EU. Afstemning af impotmoms med impotspecifikatione fa ToldSkat 2 4 18,5 12 18,5 Salg til lande uden fo EU 2 4 5,0 12 5,0 Opgøelse af vædien af leveance de e momsfi jf. 14-21 elle 34 ubik C 2 4 5,0 12 5,0 Salg af vae i EU 2 4 15,0 12 15,0 Fo at moms kan undlades kæves dok. Gyldig momsnumme på købe og at vaene e fysisk fagtet ud af Danmak. 2 4 15,0 12 15,0 78

Infomationsfopligtelse/oplysningskav 2 gange om ået 4 gange om ået Minutte 12 gange om ået 79 Minutte EU vaekøb Listeoplysninge 2 4 30,0 12 55,0 Salg til eg. Viksomhede i ande EU lande uden moms kæve indsendelse af liste til ToldSkat. Listene kæve oplysninge om samlede leveance til hve enkelt kunde i den pågældende peiode. Oplysn. Vik. CVR n. Købes VAT n. Samlet vædi uden afgift til hve enkelt købe. Samlet vædi uden afgift 2 4 30,0 12 55,0 Refusion af afgifte 2 4 378,5 12 373,5 El- afgift+co 2 2 4 250,0 12 249,0 Refusion af el afgift til pocesfomål via momsafegning 2 4 10,0 4 10,0 Dokumentation af el anvendt til vame og vamt vand (måle elle beegning efte effekt elle kvm) Dokumentation ved opgøelse 1 1 30,0 1 30,0 etc. Oplysning om elafgift, CO 2 og eldistibutionsbidag til momsegistede viksomhede de få leveet el (ejendomsudlejee) 12 12 210,0 12 210,0 Olie-afgift+CO 2 2 4 40,0 12 39,0 Refusion af olie afgift til pocesfomål, via momsafegning 2 4 10,0 12 10,0 Måling af enegi til pocesfomål hhv. til poduktion af vame og vamt vand 1 1 30,0 1 30,0 Gas-afgift+CO 2 2 4 40,0 12 39,0 Refusion af gas afgift til pocesfomål, via momsafegning 2 4 10,0 12 10,0 Måling af enegi til pocesfomål hhv. til poduktion af vame og vamt vand 1 1 30,0 1 30,0 Kul-afgift+CO 2 2 4 40,0 12 39,0 Refusion af kulafgift til pocesfomål, via momsafegning 2 4 10,0 12 10,0 Måling af enegi til pocesfomål hhv. til poduktion af vame og vamt vand 1 1 30,0 1 30,0 Vandafgift af ledningsføt vand 2 4 8,5 12 7,5 Refusion af vand afgift til momsegisteede viksomhede botset fa "libeale ehvev" 1 1 8,5 1 7,5 Registeingsfohold Anmeldelse Anmeldelse hos ToldSkat ved viksomhed med momspligtige aktivitete ved anvendelse af sælig blanket Anmodning om fællesegisteing af flee viksomhede Anmodning om fivillig egisteing f.eks. Ved ejendomsudlejning p. egisteing p. egisteing p. egisteing p. egisteing p. egisteing p. egisteing 27,5 p. egisteing 27,5 17,5 p. egisteing 17,5 120,0 p. egisteing 120,0 Afmelding p. egisteing p. egisteing 27,5 p. egisteing 27,5 Kontolbestemmelse p. hændelse p. hændelse 450,0 p. hændelse 450,0 Hjælp til ToldSkat ved kontolbesøg og indsendelse af egnskabsmateiale p. hændelse p. hændelse 450,0 p. hændelse 450,0

Bilag 3. Momsindbeetningsblanket 80

Bilag 4. Ovesigt ove kotlægningen af Momsloven og de udvalgte miljø- og enegiafgiftslove Dette bilag indeholde en komplet ovesigt ove kotlægningen af Momsloven og de udvalgte miljø- og enegiafgiftslove. Kotlægningen e opdelt dels i fohold til kategoie af kav: Udgående afgift Indgående afgift Refusion af afgifte Samhandel med udlandet Registeinge Faktuakav Regnskabskav Kontolbestemmelse. Og dels i fohold til typen af kav, jf. bilag 1.1.: Ovesigt ove oplysningskav, de indgå i målingen Løbende aktivitete Engangsaktivitete Oplysningskav til myndighede Omfattet Delvist omfattet Oplysningskav til tedjepat/dokumentationskav Delvist omfattet Ikke omfattet De oplysningskav, de e makeet i ovesigten heunde, e ikke opmålt i denne måling, men vil blive vædifastsat gennem ekspetskøn, nå de e gennemføt en samlet måling af eguleingen på Skatteministeiets omåde i foået 2005. 81

Infomationsfopligtelse, løbende oplysningskav Udgående afgift udgående moms Salgsmoms Opgøelse af udgående moms til afegning Indgående afgift Købsmoms Fadagset fo indgående moms af momsbelagte udgifte de udelukkende anvendes til momspligtige aktivitete Moms af samhandel med udlandet EU vaekøb Ehvevelsesmoms Ehvevelsesmomsen skal beegnes på gundlag af vaens faktuapis med tillæg af leveingsomkostninge mv. Samlet ehvevelsesmoms påføes momsangivelsen i "Moms af EU-vaekøb". Anvendes vae til momspligtige aktivitete kan ehvevelsesmomsen tillægges købsmomsen. Vaekøb udenfo EU Momsen skal afegnes ove momsangivelsen. Såfemt vaene indgå i momspligtige aktivitete kan den i viksomhedens momsegnskab. (Tolddokumente) Afegning af impotmoms ved impot af vae fa lande udenfo EU. Afstemning af impotmoms med impotspecifikatione fa ToldSkat Salg til lande uden fo EU Opgøelse af vædien af leveance de e momsfi jf. 14-21 elle 34 ubik C EU leveance (listeoplysninge) Salg til eg. viksomhede i ande EU lande uden moms kæve indsendelse af liste til ToldSkat Listene kæve oplysninge om samlede leveance til hve enkelt kunde i den pågældende peiode. Oplysn. Vik. CVR n. Købes VAT n. Samlet vædi uden afgift til hve enkelt købe. Samlet vædi uden afgift Refusion af afgifte El-afgift + CO2 Refusion af el afgift til pocesfomål via momsafegning. Refusion af CO2 enten 10%, lette pocesse elle 75% tunge pocesse, botset fa "libeale ehvev" Olie-afgift + CO2 Refusion af olie afgift til pocesfomål, via momsafegning. Refusion af CO2 enten 10%, lette pocesse elle 75% tunge pocesse, botset fa "libeale ehvev" Gas-afgift + CO2 Refusion af gas afgift til pocesfomål, via momsafegning. Refusion af CO2 enten 10%, lette pocesse elle 75% tunge pocesse, botset fa "libeale ehvev" Kul-afgift + CO2 Refusion af kulafgift til pocesfomål, via momsafegning. Refusion af CO2 enten 10%, lette pocesse elle 75% tunge pocesse, botset fa "libeale ehvev" Vandafgift af ledningsføt vand Refusion af vand afgift til momsegisteede viksomhede botset fa "libeale ehvev" 82

Infomationsfopligtelse, engangsoplysninge Udgående afgift udgående moms Sælige egle, udgående moms Ovedagelse af aktive uden moms ifm. viksomhedsovedagelse, skal meddeles ToldSkat (inden 8 dage) Indgående afgift Sælige egle indgående moms Opgøelse og indsendelse af momseguleingsfopligtelse ved. investeingsgode ved ænding af anvendelse, kav om sælig konto fo investeingsgode Opgøelse og indsendelse af momseguleingsfopligtelse ved salg af fast ejendom og diftsmidle uden moms. Købe kan ovetage eguleingsfopligtelsen Sikkehedsstillelse fo momseguleingsfopligtelse hvis købe ikke vil ovetage fopligtelsen Redegøelse fo byggeis anvendelse og en beigtigelse af afløftet moms unde opføelse ved ænding af anvendelsen Eklæing fa købe ved. viksomhede de få efundeet moms ved opføelse af ejendom og byggemodning af jod Registeingsfohold Anmeldelse Anmeldelse hos ToldSkat ved viksomhed med momspligtige aktivitete ved anvendelse af sælig blanket Anmodning om fællesegisteing af flee viksomhede Anmeldelse til egisteing fo ikke momspligtige viksomhede de ha momspligtigt køb fa EU lande de ovestige DKK 80.000 Anmodning om fivillig egisteing f.eks. Ved ejendomsudlejning Sikkehedsstillelse elle evisoeklæing i fobindelse med momsegisteing Anmodning om fadagset fo moms unde opføelse af ejendom ved fivillig egisteing Ansøgning og tilladelse til afgiftsoplag og kontingentoplag Ænding i egistengsfohold o. lign De e pligt til at infomee ToldSkat om ænding i egisteingsfohold så som selskabstype, aktivitete, adesse o. lign. Sælige egisteinge Bevilling til anvendelse af benzin til teknisk og anden bug (eks. Fiskei) Registeing fo efusion af olie- og gasafgift til fæge og jenbanedift såfemt viksomheden ikke alleede af momsegisteet Registeing fo efusion af afgift på svovlfattig diesel, LPG-gas, natugas og el til utebile fo viksomhede de ikke alleede e momsegisteet Anmeldelse og løbende indbeetning som vaemodtage hvis man købe afgiftspligtigt kul fa udlandet 83

Løbende oplysninge, dokumentation og oplysninge til 3. pat Udgående afgift udgående moms Salgsmoms Ved føing af kasseegnskabe e de kav om koektion fo keditsalg ved hve afgiftspeiodes afslutning. Dokumentationskav Indgående afgift Sælige egle indgående moms Fodeling af indgående moms mellem momspligtige og ikke momspligtige aktivitete Kav om opgøelse af indgående moms ved blandede bygninge Moms af samhandel med udlandet Vaekøb udenfo EU Afstemning af impotmoms med impotspecifikatione fa ToldSkat Salg af vae i EU Fo at moms kan undlades kæves dok. Gyldig momsnumme på købe og at vaene e fysisk fagtet ud af Danmak. Udabejdelse af "ledsagedokument" ved salg af punktafgiftspligtige vae til ande EU lande uden moms Indsendelse af kopi af faktuae ved salg af nye tanspotmidle til pivate i ande EU lande Refusion af afgifte El- afgift Dokumentation af el anvendt til vame og vamt vand (måle elle beegning efte effekt elle kvm) Dokumentation ved opgøelse etc. Oplysning om elafgift, CO2 og eldistibutionsbidag til momsegistede viksomhede de få leveet el (ejendomsudlejee) Olie-afgift Måling af enegi til pocesfomål hhv. til poduktion af vame og vamt vand Beegning af oveskudsvameafgift i viksomhede de anvende oveskudsvame og få efundeet afgift til pocesfomål Oplysning om olieafgift, CO2 og til momsegistede viksomhede de få leveet vame (ejendomsudlejee) Dokumentationskav og kav til opgøelse fo efusion af afgift til motobændstof de anvendes til efusionsbeettigede fomål. (Landbugsviksomhede, fiskei, skovbug, maskinstatione mv.) Sæligt egnskab fo viksomhede de anvende motobændstof både tilbagebetalingsbeettigede og ikke efusionsbeettigede fomål, egnskab p diftsmiddel Opgøelse af fobug af ultalet diesel fo køetøje de både anvendes til utekøsel og anden køsel Ved egen beholdning af oliepodukte e de sælige kav til egnskabsføing af tilgang, beholdning, udleveing og fobug Tilladelse til egisteing fo afgiftsgodtgøelse fo benzin til bug ved ehvevsmæssig fiskei elle ehvevsmæssig sejlads botset fa lystfatøje. Fobugsegnskab p. fatøj. Sælig anmodning om tilbagebetaling Gas-afgift Måling af enegi til pocesfomål hhv. til poduktion af vame og vamt vand Beegning af oveskudsvameafgift i viksomhede de anvende oveskudsvame og få efundeet afgift til pocesfomål Oplysning om gasafgift, CO2 og til momsegistede viksomhede de få leveet vame (ejendomsudlejee) Dokumentationskav og kav til opgøelse fo efusion af afgift til motobændstof de anvendes til efusionsbeettigede fomål. (Landbugsviksomhede, fiskei, skovbug, maskinstatione mv.) Kul-afgift Måling af enegi til pocesfomål hhv. til poduktion af vame og vamt vand Beegning af oveskudsvameafgift i viksomhede de anvende oveskudsvame og få efundeet afgift til pocesfomål Oplysning om kulafgift, CO2 og til momsegistede viksomhede de få leveet vame (ejendomsudlejee) 84

Løbende oplysninge, dokumentation og oplysninge til 3. pat CO2-afgift Refusion og sælige fohold e identiske med øvige enegiafgifte. Vandafgift af ledningsføt vand Afegning af afgift af vand fa egen boing til kommunen Oplysning om vandafgift til momsegistede viksomhede de få leveet vand (ejendomsudlejee). Leveing af vand momsegistede viksomhede kæve momsegisteing Sælige fohold vedøende enegiafgifte Registeing og opgøelse af enegiafgifte vedøende busse i utetafik Dokumentationskav til fodeling af enegi til efusionsbeettiget og ikke efusions beettigede fomål maskinstatione Sælige opgøelse og dokumentation fo elfobug og aeale fo gatneie de anvende el til Vækstlys Specifikke kav til målee og dokumentation af aflæsninge m.v. ved fodeling af enegi til poces og vame mv. Faktuakav og egnskabskav Faktuakav Oplysning om fadagsbeettiget moms fo udlejee af pesonbile Momsn. Skal oplyses til leveandø fo at kunne få faktua uden moms. Faktuakav inkl. anføelse af omvendt betalingspligt og momsnumme på købe De skal udstedes faktua elle afegningsbilag ved aftale ved enhve leveing af vae og ydelse botset fa vae og ydelse de e fitaget fo moms efte 13 En faktua, heunde afegningsbilag, jf. 47 skal indeholde: 1.Udstedelsesdato 2.Fotløbende numme 3.Viksomhedens egisteingsnumme 4.Den egisteede viksomheds og købeens navn og adesse 5.Mængde og at 6.Den dato, hvo leveing foetages elle afsluttes, elle hvo et afdagsbeløb betales 7.Afgiftsgundlaget, pis p. enhed uden afgift, eventuelle pisnedslag, bonus og abatte 8.Gældende afgiftssats 9.Det afgiftsbeløb de skal betales Hvis faktua tillige indeholde momsfi leveance skal det specificees Salgsbeløb unde DKK 750 kan ske ved foenklet faktua Foenklet faktua til pivate nå beløb e ove DKK 1.000 evt. kasseappaat Udstedelse af "fuld" faktua ved salg til pivat de ovestige DKK 5.000 Udvidede kav til indhold af faktua ved leveing af nye tanspotmidle til bl.a. pivate i ande EU lande Sælige faktuakav ved salg af bugte vae. Moms må ikke angives. Oplysning om at salg e omfattet af sælige egle fo bugte vae og moms må ikke afløftes i købes egnskab. Kav om udstedelse af afegningsbilag ved køb af bugte vae fa ikke-egisteede viksomhede og pivate. Sælge skal attestee igtighed elle anden dokumentation skal foeligge Kav om undesøgelse af legitimation ved salg af investeingsguld Regnskabskav Kav om dokumentation ved leveance uden moms (iht. 34) Registeing af udgående moms ved "udtagning" af vae elle ydelse til viksomheden uvedkommende fomål Registeing af moms af eget og ansattes abejde vedøende byggei/ombygning/vedligeholdelse. Kav om føing af specificeet egnskab fo hve byggesag fo hve momspeiode Opfyldelse af kav til egnskabsføing fo viksomhede de afegne foskelsmoms salg af bugte vae. Sæskilte egnskabe fo individuel opgøelse og samlet opgøelse Fodeling af indgående moms mellem momspligtigt og pivate fomål Kav om sektoisk opdeling ved blandede aktivitete Kav til faktua og dokumente ved afgiftsfit salg til ejsende med bopæl udenfo EU Beegning af oveskudsvameafgift i viksomhede de få efundeet afgift til vamepoduktion og 85

Løbende oplysninge, dokumentation og oplysninge til 3. pat vamt vand Opgøelse ved fobug ove 15 mio kwh Kopi af faktuae skal opbevaes af viksomheden Kav om føing af momsegnskab de kan danne gundlag fo opgøelsen af momstilsvaet. Valuta med henvisning til Åsegnskabsloven og bogføingsloven Kav daglig kasseopgøelse såfemt de ikke anvendes kasseappaat elle føes salgsliste Oveføsel af afgiftskontiene til afegningskonto ved hve afgiftspeiodes afslutning Optælling af vaelage og opgøelse af vaelageets vædi. Opgøelsen kan foetages i fobindelse med viksomhedens almindelige statusopgøelse! Kav om opbevaing af egnskabsmateiale i 5 å efte det pågældende egnskabså. Mulighed fo tilladelse til opbevaing af kassestimle i 1 å. Kav om opbevaing i 10 å efte byggei/køb fo viksomhede de købe elle ombygge fast ejendom de anvendes til momspligtige fomål Kav om løbende føing af momsegnskab inden indsendelse af angivelse. ToldSkat kan kæve egnskab ajouføt Regnskabsføing fo vae og ydelse de ehveves fa ande EU-lande fo sæligt egisteede viksomhede Kav om sæskilt egnskab med vae de oveføes til andet EU land med henblik på midletidig anvendelse elle foabejdning Kav om egnskabsføing af fjensalg p. EU land Fomkav til egnskab efte den individuelle metode fo handel med bugte vae: Lagenumme, købs- og salgsdato, købspis og salgspis, foskelsbeløb Fomkav til egnskab efte den samle metoden. Registeing og opgøelse af kompensation ved. poduktion og indkøb af modemælksestatning fa udlandet (kompensation fo moms) Sælige egnskabskav til auktionsholdee af bugte vae Kontolbestemmelse Hjælp til ToldSkat ved kontolbesøg og indsendelse af egnskabsmateiale Leveandøes kontoloplysning til ToldSkat på begæing Pengeinstitutte og advokates kontoloplysninge om mellemvæende med navngivne momspligtige viksomhede på begæing Fosikingsselskabes kontoloplysninge om afgiftspligtige ehvevelse af lystbåde Kontoloplysninge til kommunale skattemyndighede ved. moms på begæing ToldSkat kan kæve faktuae ovesat til dansk 86

Engangsoplysninge, dokumentation og oplysninge til 3. pat Refusion af afgifte El- afgift Opsætning af bimålee fo dokumentation af videesalg af el i campingvogne og lystbåde Olie-afgift Tilladelse til egisteing fo afgiftsgodtgøelse fo benzin til bug ved ehvevsmæssig fiskei elle ehvevsmæssig sejlads botset fa lystfatøje. Fobugsegnskab p. fatøj. Sælig anmodning om tilbagebetaling Anmeldelse og sikkehedsstillelse ved køb af afgiftspligtige vae fa ande EU lande Sælige fohold vedøende enegiafgifte Registeing som vaemodtage ved køb af afgiftspligtige vae fa lande udenfo EU Faktuakav og egnskabskav Faktuakav Kav om aftale mellem patene de fastsætte pocedue fo dataudveksling ved elektoniske faktuae Regnskabskav Udabejdelse og opbevaing af systembeskivelse ved elektonisk faktueing Kav om egnskabssystem med kontolspo elle mulighed fo anden specifikation 87

Bilag 5. Ændinge af Momsloven og de udvalgte miljø- og enegiafgiftslove, 2001-2004 Dette bilag indeholde en ovesigt ove ændinge af love og bekendtgøelse, samt ande initiative af betydning fo viksomhedenes administation af Momsloven og de udvalgte miljø- og enegiafgiftslove. Ovesigten vedøe ændinge, de ikke diekte ha medføt nogen ænding i viksomhedenes administative aktivitete ved indbeetning og indbetaling af moms og de udvalgte miljø- og enegiafgifte. Foslagene kan dog godt have haft positive elle negative økonomiske konsekvense fo viksomhedene, som de ikke i fobindelse med AMVAB-målingen af de administative konsekvense, e taget stilling til. Fohøjelse af momsegisteingsgænsen mv. (L137 2001/2002) Lovændingen omfatte flee foskellige ændinge: 1. En fohøjelse af momsegisteingsgænsen fa 20.000 k. til 50.000 k. 2. Definitionen af stoe viksomhede ændes fa viksomhede med en ålig momspligtig omsætning ove 10 mio. k. til 15 mio. k. 3. Nye bestemmelse om momsfitagelse fo almenvelgøende og almennyttige foeninge 4. Folængelse af fisten fo angivelse og betaling af moms vedøende juni måned (sommemomsfisten). 1) og 2) ha diekte betydning fo viksomhedenes administative aktivitete og e behandlet i appoten ovenfo. Ad 3) Nye bestemmelse om momsfitagelse fo almenvelgøende og almennyttige foeninge Disse indgå ikke i definitionen af pivate viksomhede og e defo ikke omfattet af den gennemføte AMVAB måling. Ad 4) Folængelse af fisten fo angivelse og betaling af moms vedøende juni måned (sommemomsfisten) Fisten folænges fa den 25. juli til den 10. august. Ændingen foventes at lette planlægningen af sommefeie i de stoe viksomhede, ligesom de e en likviditetsgevinst fobundet med den senee indbeetning. Da de e tale om det samme antal indbeetninge set ove hele ået e ændingen uden betydning fo viksomhedenes administative omkostninge. Fitagelse fo skat og moms af vædi af eget abejde (L81 2001/2002) Lovændingen indebæe, at de ikke skal afegnes moms af vædien af eget abejde. Det vil sige, at håndvækeen, de epaee sit hus, ikke skal svae moms fo vædien af dette abejde. Lovfoslaget vudees at væe uden betydning fo pivate viksomhedes administative omkostninge, da foslaget alene egulee de omfattede fagguppes fitidsaktivitete. Ændinge af egle om fiskalepæsentant. (L1088 2001/2002) Med loven ændes Momslovens egle om fiskalepæsentante. Fomålet e at gennemføe et nyt momsdiektiv, som bl.a. indeba, at Danmak ikke længee kunne kæve, at EU-viksomhede, som e etableet i en anden 88

medlemsstat, skulle egistees ved en fiskalepæsentant, nå de udføte momspligtige leveance i Danmak. Lovfoslaget ha alene betydning fo udenlandske viksomhede med momspligtige leveance i Danmak. De e defo ingen konsekvense fo viksomhede etableet i Danmak. Ændet kaftvame-beskatning. (L393 2001/2002) Loven vedøe afgiftsmæssige fobedinge fo de decentale kaftvamevæke. Ændingen medføe alene en lettelse i opgøelsen af afgiften fo de decentale kaftvamevæke, som med ændingen afgiftsmæssigt blive stillet som typiske centale kaftvamevæke. Kaftvamevæke e ikke omfattet af målingen, de alene omfatte pivate viksomhede. Ændingen ha defo ingen betydning fo de administative byde, de e opgjot i nævæende måling. Kommunenes opkævning af afgift af ledningsføt vand (BKG 962, 2002/2003) Hve enkelt kommune kan bestemme, at den afgiftspligtige mængde vand fo alle elle en del af de afgiftspligtiges vedkommende i stedet kan udgøes af vandfobuget på ejendommen opgjot efte måle. Opgøelsen finde sted fo den del af fobuget på ejendommen, de vedøe ejendommens beboelse. Hvis flee boligenhede fosynes fa samme anlæg elle boing, skal de alle væe omfattet af måleodningen.: Told- og Skattestyelsen kan fastsætte kav til indetningen og monteingen af teknisk måleudsty i viksomhede, de e egisteet efte loven, heunde kav om, hvilken type måle de skal anvendes. Indtil de e fastsat sådanne kav, kan de statslige told- og skattemyndighede kontollee, at en viksomheds måleudsty e i oveensstemmelse med de kav, de e fastsat i viksomhedens vandfosyningsegulativ. Langt hovedpaten af viksomhede de e omfattet af loven e vandvæke, de ikke indgå i målingen. Moms på ydelse leveet ad elektonisk vej og momsfaktueing (L69, 2002/2003) Loven gennemføe to EU-diektive omking moms på ydelse leveet ad elektonisk vej henholdsvis om foenkling, modeniseing og hamoniseing af kavene til momsfaktueing. Endvidee medføe loven nogle tilpasninge i Momslovens egle om beskatningssted. Ændingen i lovgivningen omking leveing af elektoniske ydelse e en lettelse fo viksomhede, de sælge elektoniske ydelse til pivate i ande lande. De e således ikke længee kav om, at viksomheden skal dokumentee anvendelsesstedet fo de leveede ydelse. De e tale om et meget begænset antal viksomhede, de e beøt af ændingen. Konsekvensene på samfundsniveau e maginale og kan ikke kvantificees på baggund af den gennemføte måling. De e ikke i fobindelse med denne måling taget stilling til konsekvensene af ændede kav til faktuaindholdet, da dette vil blive gjot til genstand fo en selvstændig måling i fobindelse med målingen af Bogføingsloven. Favning af gas- og dieselolie og petoleum (BKG97, 2002/2003) Gas- og dieselolie og petoleum og som anvendes elle e bestemt til at anvendes til femstilling af vame, som motobændstof i motodevne 89

diftsmidle, de helt elle delvis anvendes til viksomhed elle som motobændstof i fiskefatøje, skal afgiftsmækes. Regelændingen omfatte favningsviksomhede, de pålægges eksta kav i fohold til mækning. Det vudees hovedsageligt at væe en omstillingsomkostning, og e defo ikke omfattet af målingen. Opgøelse af CO 2 -afgift af elekticitet til vækstlys (BKG688, 2002/2003) Bekendtgøelsen fastsætte eglene fo opgøelse af CO 2 -afgiften af elekticitet til vækstlys. De kan vælges opgøelse efte plantenes at og det natulige lysfohold elle efte beegning. Lovændingen ha gjot det enklee fo gatneiene at opgøe CO 2 afgiften af elekticitet anvendt til vækstlys, da de kan vælge den opgøelsesmetode, de passe bedst til det enkelte gatnei. Valg af opgøelsesmetode e pimæt en omstillingsomkostning fo viksomheden. Ændingen ha således ingen betydning fo de løbende administative byde. Leveingsstede fo gas og elekticitet og tilpasninge til 6. momsdiektiv (L 148, 2003/2004) Lovfoslaget bestå fo det føste af foslag til gennemføelse af et nyt momsdiektiv som indebæe, at de fastsættes et klat egelsæt fo den momsmæssige behandling af gænseoveskidende handel med gas og elekticitet. Foslaget gå i hovedtæk ud på, at alle leveance af gas og elekticitet foud fo slutleveancen momses de, hvo kunden ha etableet sin viksomhed, og at leveance i slutleddet det vil sige til den endelige fobuge momse de, hvo fobuget ent faktisk ske. Desuden foeslås de fastsat egle fo, hvo de skal betales moms af adgang til at buge netvæke fo gas og elekticitet. Som hovedegel foeslås, at sådanne ydelse leveet til afgiftspligtige kunde momses de, hvo kunden e etableet. Lovfoslaget ha betydning fo fosyningsviksomhedene, de ikke e omfattet af nævæende måling. Ænding af afskivningsloven, ligningsloven, lov om kuldioxidafgift af visse enegipodukte og lov om afgift af svovl. (L 229, 2003/2004) Fomålet med lovfoslaget e at indføe egle om den skattemæssige behandling af kvote, de e omfattet af foslaget til lov om CO2-kvote, som implementee Euopapalamentets og Rådets diektiv 2003/87/EF om en odning fo handel med kvote fo divhusgas-emissione i Fællesskabet. Endvidee tilpasses CO2-afgiften fo det kvoteomfattede bændselsfobug. Lovfoslaget indeholde følgende hovedelemente i den skattemæssige behandling af CO2-kvote: 1. Skattefihed fo vædien af en gatis tildelt CO2-kvote. 2. Fadagset fo udgift til køb af en CO2-kvote i takt med, at kvoten anvendes. Fadaget gives fo det indkomstå, hvoi kvoten elle en andel heaf e anvendt i poduktionen. 3. Beskatning af fotjeneste og fadag fo tab på en CO2-kvote, de sælges elle udløbe. 4. Ingen fadagset ved anvendelse af gatis tildelte kvote, men punkt 3 ovenfo gælde også fo sådanne kvote. 90

Desuden foeslås, at CO2-afgiften fo det kvoteeguleede bændselsfobug i industien tilbagebetales fuldt ud Ændingen ha føst og femmest likviditetsmæssig betydning, da poducentene kan opnå fuld tilbagebetaling fo CO2 afgiften af podukte omfattet af CO2 kvotene. De e ingen administative konsekvense af foslaget. Midletidig godtgøelse til visse momspligtige viksomhede, de anvende elektonisk angivelse og betaling af moms, indeholdt A-skat, abejdsmakedsbidag og sælig pensionsopspaing (BKG1241, 2003/2004). Ydelse af midletidig godtgøelse betinges af, at angivelse og indbetaling af moms, indeholdt A-skat, abejdsmakedsbidag og sælig pensionsopspaing ske elektonisk på vilkå, de fastsættes af de statslige told- og skattemyndighede. Viksomhedene ydes en godtgøelse ved elektonisk indbeetning. Ændingen give således et økonomisk incitament fo viksomhedene til at anvende digital indbeetning. De e ingen administative konsekvense af foslaget. Ænding af bekendtgøelse om Momsloven (BKG 272, 2003/2004) Vae fa de nye EU-lande som e ankommet til det danske toldomåde inden den 1. maj 2004 og ved ankomsten henføes unde en odning fo midletidig opbevaing, aktiv foædling elle midletidig indføsel med fuldstændig fitagelse fo told- og afgifte elle oplægges på toldoplag, på filage elle i Københavns Fihavn kan foblive unde odningen i den peiode, de blev fastsat og på de betingelse, de va gældende ved vaenes henføelse unde odningen. Tilsvaende gælde fo vae, som inden den 1. maj 2004 i et af de 10 lande blev anbagt unde en fosendelses- elle tanspotodning mellem EU og det pågældende land. Ændingen ha betydning fo et begænset antal viksomhede, de ved midletidigt oplag af vae fa de nye EU lande i Danmak ikke pålægges et nyt egelsæt om følge af, at landene optages i EU. Foslaget vudees ikke at have administative konsekvense. Hutigee stat af viksomhed På 3 dage skal man kunne få et egisteingsnumme hos ToldSkat. Det e et sevicemål, som ToldSkat ha sat sig fa 1. maj 2003 fo ukompliceede egisteingssage. Indføelsen af kotee sagsbehandlingstide påvike ikke de administative aktivitete i viksomhedene, da selve egisteingen e den samme. Fobedet adgang til momsoplysninge Revisoe ha fa oktobe 2003 fået adgang til at se momsoplysninge mm. vedøende de viksomhede, hvo de e givet tilladelse til at indbeette oplysninge. Fomålet e at give evisoene bede abejdsvækstøje. Initiativet påvike ikke de administative omkostninge fobundet med indbeetning af moms, men lette evisoens tilgang til oplysninge i fobindelse med assistance ved udabejdelse af åsegnskab og evision. Lettee adgang til infomation Siden novembe 2001 ha ToldSkat gennemføt flee initiative med henblik på at lette viksomhedenes adgang til gældende love og egle. Dette gø det lettee fo viksomhedene at sætte sig ind i lovens kav. 91

Initiativet e ettet mod den tid viksomhedene buge på at sætte sig ind i love og egle. Lettee adgang til infomation kan således betyde, at viksomhedene skal buge minde tid på at sætte sig ind i love og egle. I fobindelse med målingen på Momsloven e de i inteviewene spugt ind til, hvo lang tid viksomhedene åligt buge på at holde sig ajou med bestemmelsene i Momsloven. Ingen af de inteviewede viksomhede ha sat tid på dette. Det skyldes, at nå føst administationen af momseglene e sat op i økonomistyingssystemet, elle fo de minde viksomhede outsoucet til et bogføingsbueau elle en eviso, e indbeetning og indbetaling af moms en utineopgave. Initiativet omking lettee adgang til infomation ha defo ikke en målba effekt i viksomhedene i elation til Momsloven. 92