Ehvevs- og Selskabsstyelsen Måling af viksomhedenes administative byde ved afegning af moms, enegiafgifte og udvalgte miljøafgifte Novembe 2004 Rambøll Management Nøegade 7A DK-1165 København K Danmak Tlf: 3397 8200 www.amboll-management.dk
Indholdsfotegnelse 1. Resumé 1 2. Indledning 7 2.1 Baggund og fomål 7 2.2 AMVAB-metoden 8 2.3 Rappotens disposition 9 3. Momsloven og de udvalgte miljø- og enegiafgiftslove 11 3.1 Geneelt om Momsloven og de udvalgte afgiftslove 11 3.2 Afgænsning af kav i Momsloven inkl. efusion af afgifte 12 3.3 Udvalgte enegi og miljøafgiftslove 19 4. Viksomhedenes administative omkostninge 23 4.1 Håndteing af momsindbeetning og efusion af afgifte 23 4.2 Administative omkostninge ved afegning af moms 27 4.3 Afgiftsegisteingspligtige viksomhede 43 4.4 Bedste paksis blandt de inteviewede viksomhede 46 4.5 Viksomhedenes foslag til egelfoenkling 47 5. Administative byde på samfundsniveau 50 5.1 Samlede administative byde på samfundsniveau 2004 50 5.2 Udviklingen i de administative byde siden novembe 2001 57 5.3 Administative byde elateet til EU eguleing 62 Bilag 1. Efainge med AMVAB på Momsloven og udvalgte afgiftslove 65 Bilag 1.1 Metodiske udfodinge 65 Bilag 1.2 Omkostningspaamete Bilag 1.3 Dataindsamling 69 70 Bilag 1.4 Vudeing af målingens esultate 73 Bilag 1.5 Opdateing af målingen 77 Bilag 2. Tidsfobug og hyppighede på oplysningskav 78 Bilag 3. Momsindbeetningsblanket 80 Bilag 4. Ovesigt ove kotlægningen af Momsloven og de udvalgte miljø- og enegiafgiftslove 81 Bilag 5. Ændinge af Momsloven og de udvalgte miljø- og enegiafgiftslove, 2001-2004 88
1. Resumé Den danske egeing ha i sin vækststategi Vækst med vilje fa 2002 sat sig som målsætning, at de administative byde fo ehvevslivet skal falde å fo å og i 2010 væe educeet med op til 25 pct. Fo at nå målet ha egeingen, i fobindelse med handlingsplanen En mee viksomhedsnæ offentlig sekto fa oktobe 2003, besluttet, at de hvet å fem mod 2010 skal offentliggøes mål fo, hvo meget hvet enkelt ministeium skal educee de administative byde med. Samtidig e det blevet besluttet, at de hvet å vil blive fulgt op på det fogangne ås indsats i ministeiene fo at educee bydene. Fo at måle de administative byde med den nødvendige pæcision og på et højt detaljeingsniveau ha egeingen besluttet at anvende en målemetode, som ha væet anvendt i Holland siden 1994 til ovevågning af udviklingen i de administative byde og til konsekvensbeegninge af egelændinge. I Danmak ha metoden fået betegnelsen AMVAB (Aktivitetsbaseet Måling af Viksomhedenes Administative Byde). Metoden e blevet afpøvet gennem pilotmålinge på Åsegnskabsloven og Lov om Danmaks Statistik. Nævæende måling udgø den tedje og sidste pilotmåling med bug af AMVAB-metoden i Danmak. Fomålet med målingen e at indsamle detaljeet viden om viksomhedenes administative byde i fohold til afegning af moms, enegiafgifte og udvalgte miljøafgifte. Denne appot pæsentee esultatene fa målingen. På baggund af målingens esultate, blive de ivæksat et abejde, hvo målingens esultate systematisk gennemgås med henblik på at identificee de omåde indenfo Momsloven, hvo de e mulighed fo at educee viksomhedenes administative byde. Momsloven og de udvalgte miljø- og enegiafgiftslove Momsloven og de udvalgte miljø- og enegiafgiftslove e tæt knyttet til hinanden, da det e muligt fo en lang ække viksomhede at få efundeet betalte miljø- og enegiafgifte helt elle delvist i fobindelse med momsafegningen. Refusion af miljø- og enegiafgifte opnås således i fobindelse med og på samme blanket (jf. bilag 3), som viksomhedene indbeette indog udgående moms. Da afegning af miljø- og enegiafgifte fo egisteingspligtige viksomhede i øvigt e helt sepaeet fa momsafegningen, e målingen af viksomhedenes administative byde ved afegning af moms og de udvalgte miljøog enegiafgifte opdelt i følgende to dele: ved Momsloven inkl. efusionsdelen af de udvalgte miljø- og enegiafgifte. Kavene til indbeetning og dokumentation i disse dele af lovene e i pincippet gældende fo alle momsegisteede viksomhede. ved angivelse og afegning af de udvalgte miljø- og enegiafgifte. Indbeetningskav og øvige oplysningskav fo disse dele af lovene e pålagt egisteingspligtige viksomhede. Målingen tage endvidee udgangspunkt i et ajouføt bogholdei. Det indebæe, at den tid viksomhedene buge på at egistee ind- og udgående bilag ikke e omfattet af målingen. Den tid viksomhedene buge på at ette evt. fejlegisteinge af peiodens posteinge, e helle ikke omfattet af målingen. 1
Momsloven Momsloven egulee føst og femmest, at ehvevsmæssig leveing af vae og ydelse med leveingssted i Danmak e afgiftspligtig, og at afgiftspligtige pesone e juidiske elle fysiske pesone, de dive selvstændig økonomisk viksomhed. Viksomhedenes afegning af moms ske måneds-, kvatals- elle halvåsvis, afhængig af viksomhedens ålige momspligtige omsætning. I fobindelse med viksomhedenes afegning ske de desuden en indbeetning af henholdsvis ud- og indgående moms samt den efusionsbeettigede andel af de elevante afgifte. Endvidee ske de indbeetning af moms af vaekøb i udlandet (EU-ehvevelsesmoms og impotmoms), vædien af EU vaekøb samt vædien af salg til udlandet opdelt på vaesalg til EU og vae og ydelse til udlandet i øvigt. Momsloven inkl. efusion af afgifte omfatte p. 1.6.2004 i alt 371.494 momsegisteede viksomhede i Danmak. Blandt disse e 88.771 viksomhede ikke egisteingspligtige, fodi de ha en omsætning på unde 50.000 k. Undesøgelsen fokusee pimæt på de 282.723 viksomhede, de ha en omsætning på ove 50.000 k., da disse ha pligt til at følge Momslovens kav. På tvæs af banche og støelse e håndteingen af kavene i Momsloven meget ens, hvilket pimæt skyldes, at den nomalt effektive viksomhed ha undestøttet sin administation med et IT-baseet økonomistyingssystem, de indeholde konti fo moms af momspligtigt køb og salg, vae og tjenesteydelse købt hhv. solgt til udlandet samt konti fo elevante miljø- og enegiafgifte. I den løbende egisteing af leveandø- og salgsfaktuae bogføes på elevante konti alt efte, om de tale om fadagsbeettigede køb og momspligtige salg. Ved hve afgiftspeiodes afslutning udskives en momsappot, hvoefte de foetages vudeinge og kontol samt evt. koektione fo fejlposteinge i løbet af peioden. Deefte indbeettes oplysningene til ToldSkat og evt. skyldig moms indbetales. Det e denne del af viksomhedenes abejde, de e fokus på i målingen. Afgiftslovene P. 1.6.2004 va de i alt 1.347 afgiftsegisteingspligtige viksomhede efte følgende love: El-afgift Kul-afgift Minealolieafgift Natugas- og bygasafgift CO 2 -afgift Vandafgift. Kavene til angivelse og afegning af afgifte i disse love beøe stot set kun offentlige viksomhede og fo vandvækenes vedkommende, foeninge, de ikke ha et ehvevsmæssigt diftsfomål. Da målingen kun omfatte pivate viksomhedes aktivitete, e det således et begænset antal viksomhede, de e beøt af kavene til angivelse og afegning i olie- og kulafgiftslovene. Konket e de tale om et minde antal olieselskabe og gatneie. 2
Gundet det begænsede antal beøte viksomhede e de, ud fa et essoucemæssigt hensyn, ikke gennemføt omfattende viksomhedsinteview på disse omåde. Kotlægningen af lovenes konsekvense e deimod gennemføt på baggund af enkelte inteview med beøte olieselskabe og gatneie. På baggund af den viden, de heigennem e opnået om viksomhedenes administative pocesse, e de gennemføt ekspetvudeinge af de administative byde fo en nomalt effektiv viksomhed. Det e dog væsentligt at undestege, at langt støstepaten af de administative byde, danske viksomhede e pålagt ved ovenstående love, e opmålt i den gennemføte måling. Langt hovedpaten af bydene vedøe således muligheden fo efusion af de pågældende afgifte. Dette e alle momspligtige viksomhede i pincippet e omfattet af. Administative byde på samfundsniveau 1 Opgøelsen af viksomhedenes løbende omkostninge ved afegning af moms og de udvalgte miljø- og enegiafgifte, e sammenfattet heunde: Viksomhedenes omkostninge ved afegning af moms og de udvalgte miljø- og enegiafgifte udgø samlet set 421 mio. k. åligt, de e fodelt med 267 mio. k. fo de minde viksomhede og 155 mio. k. fo de støe viksomhede 2. De administative omkostninge på 421 mio. k. fodele sig på omkostninge på 296,5 mio. k. til momsafegning, 67,6 mio. k. til afegning af afgifte. Omkostningene ved de løbende kav til indbeetning og afegning fo de obligatoisk momsegisteede viksomhede (dvs. med en momspligtig omsætning ove 50.000 k. åligt) udgø samlet set 364 mio. k. åligt fodelt på 282.723 viksomhede. Fo de ikkeegisteingspligtige viksomhede udgø omkostningene 9 mio. k. åligt fodelt på 88.771 viksomhede. Åligt momsegistees de omking 35.000 viksomhede, mens antallet af afmeldinge i det seneste å ha væet ca. 45.000. De samlede omkostninge fo viksomhedene fobundet med disse egisteinge e ca. 10 mio. k. ToldSkat gennemføte i 2003 ca. 25.600 kontolbesøg. Viksomhedene buge typisk én dag i fobindelse med disse besøg, svaende til en omkostning på ca. 47 mio. k. samlet set. Den enkelte viksomheds administative omkostninge De administative omkostninge ved afegning af moms og de udvalgte miljø- og enegiafgifte fo fuldt momspligtige viksomhede 3 udgø 541 k. fo de minde viksomhede, de indbeette moms to elle fie gange om ået, Omkostningene fo momspligtige viksomhede, de indbeette 12 gange 1 Omkostningene e opgjot i 2004-pise. 2 Minde viksomhede e i målingen defineet som viksomhede, de afegne moms 2 elle 4 gange om ået, mens de støe viksomhede afegne 12 gange om ået. Gænsen mellem de to guppe e en ålig omsætning på 15 mio. k. 3 Fuldt momspligtige viksomhede dække i målingen ove viksomhede, de alene efteleve kavene omking købs- og salgsmoms, samt efusion af afgifte. Disse viksomhede ha således ikke samhandel med udlandet, momsfitaget salg i øvigt elle delvis fadagset i fobindelse med udlejning af blandede bygninge. 3
åligt, udgø 2.939 k. p. viksomhed åligt. De støe viksomhede ha højee omkostninge p. indbeetning, da de typisk ha flee konti i dees økonomisysteme og flee egisteinge i løbet af momspeioden, de skal kontollees end i de minde viksomhede. Viksomhede, de købe elle sælge vae og/elle tjenesteydelse i udlandet, e pålagt nogle eksta kav i fohold til viksomhede, som udelukkende ha indenlandsk køb og omsætning. Ekstaomkostningene fo de minde viksomhede inden fo denne guppe udgø 818 k. p. viksomhed åligt, mens omkostningene fo de stoe viksomhede udgø 3.727 k. p. viksomhed åligt. De ålige omkostninge e højee fo de stoe end fo de minde viksomhede, blandt andet som følge af, at de stoe viksomhede ha flee udenlandske kunde og demed skal indbeette flee oplysninge til listesystemet. Tilsvaende e guppen af viksomhede, de både ha momspligtig og ikkemomspligtig omsætning, såkaldte blandede viksomhede, pålagt eksta kav i fohold til fuldt momspligtige viksomhede. Fo såvel stoe som små viksomhede e den ålige ekstaomkostning 245 k. p. viksomhed åligt. Ekstaomkostningene fo viksomhede, som fouden den fuldt momspligtige viksomhedsdift, udleje og administee fast ejendom, udgø 5.369 k. p. viksomhed åligt, mens de ålige omkostninge fo stoe viksomhede udgø 6.248 k. De højee omkostninge fo de støe viksomhede skyldes alene, at de skal indbeette oplysninge flee gange åligt. Omkostningen p. indbeetning e således den samme uanset viksomhedens støelse. En elativ sto del af isæ de minde viksomhede ha outsoucet bogføingen, heunde momsindbeetningen, til bogføingsbueaue og evisoe. Disse viksomhede e undelagt pæcis de samme kav som de øvige momsegisteede viksomhede, og omkostningen e den samme som fo viksomhede, de selv håndtee momsindbeetningen. De e dog en minde guppe af viksomhede, de ha mee administativt abejde p. indbeetning, som følge af kavet om koektion ved keditsalg fo viksomhede, de føe kasseegnskabe. Eksta omkostningen fo disse viksomhede e 294 k. åligt. Endelig ha viksomhede med en ålig omsætning på unde 50.000 k., de ha valgt at lade sig momsegistee, ålige administative omkostninge på 104 k. i fobindelse med momsafegningen. Metodiske udfodinge Målingen af de administative byde på Momsloven og udvalgte afgiftslove indebæe en ække metodiske udfodinge: Momsloven indeholde en ække kav, hvo populationen af beøte viksomhede ikke kendes. Det gælde fx ejendomsudlejee med blandede bygninge, dvs., hvo de e udlejning til både pivate og ehvevsmæssige fomål. På denne type kav e opegningen foetaget på baggund af en skønsmæssigt fastsat population. Momsloven indeholde endvidee sæegle gældende fo ganske små segmente af viksomhede, som ikke e indfanget i målingen hveken blandt inteview med viksomhede elle med evisoe. Som eksempel kan nævnes kav om opsætning af bimålee fo dokumentation af videesalg af el i campingvogne og lystbåde. Denne type kav e ikke opmålt i den gennemføte måling. Fo en komplet liste ove de dele af Momsloven og de udvalgte miljø- og enegiafgiftslove, som ikke e blevet opmålt i nævæende måling, 4
henvises til bilag 4. Det skal bemækes, at disse sæegle vil blive opmålt ved en senee lejlighed gennem ekspetskøn, nå Ehvevs- og Selskabsstyelsen ha gennemføt en komplet måling af de administative omkostninge ved alle ehvevselevante egle på Skatteministeiets omåde i foået 2005. Inteviewene med viksomhedene ha vist, at det administative abejde fobundet med opfyldelse af oplysningskavene i Momsloven i stot omfang løses i integeede abejdspocesse. Det ha defo på nogle omåde væet vanskeligt fo viksomhedene at isolee tidsfobuget på de enkelte oplysningskav og opdele håndteingen i administative aktivitete. I disse tilfælde e fodelingen af tidsfobuget på aktivitete og oplysningskav sket gennem ekspetskøn baseet på de indsamlede data fa viksomhedsinteview. Dataindsamling De e i fobindelse med ekutteingen af viksomhede til inteview, taget kontakt til i alt 357 viksomhede. Heiblandt e de e gennemføt pesonlige kvalitative inteview med i alt 39 viksomhede fodelt på følgende segmente: Fuldt momspligtige viksomhede, viksomhede med udenigshandel, blandet viksomhed samt fivilligt momsegisteede viksomhede. Udviklingen i de administative byde siden novembe 2001 Målingen ha omfattet en identifikation og gennemgang af de foenklingstiltag, de e diekte ettet mod viksomhedenes løbende administative aktivitete. De e i peioden gennemføt te foenklingstiltag, de diekte påvike viksomhedenes løbende administative aktivitete i fobindelse med indbeetning og indbetaling af moms og de udvalgte enegi- og miljøafgifte. 4 ToldSkat ha desuden gjot det muligt fo viksomhedene at indbeette flee oplysninge via digitale løsninge inden fo denne peiode. Samlet set ha de gennemføte ændinge betydet en eduktion i de administative omkostninge på ca. 19,1 mio. k., svaende til ca. 4,5 % af viksomhedenes samlede administative omkostninge fobundet med eftelevelse af de obligatoiske kav i Momsloven og de udvalgte enegi- og miljøafgiftslove. Administative byde elateet til EU lovgivning En given infomationsfopligtelse kan indeholde oplysningskav, som følge af EU egle og øvige intenationale fopligtelse. Målingen af viksomhedenes administative aktivitete i fobindelse med indbeetning og indbetaling af moms og de udvalgte enegi- og miljøafgifte vise, at ca. 81% af viksomhedenes samlede omkostninge kan henføes til kav, som e en følge af EU egle og øvige intenationale fopligtelse, men hvo implementeingen e et dansk anliggende. Målingen vise desuden, at ca. 11% af viksomhedenes samlede omkostninge udelukkende og helt e en følge af EU egle og øvige intenationale fopligtelse. Endelig kan ca. 9% af viksomhedenes samlede omkostninge henføes til oplysningskav, som udelukkende følge af danske egle. 4 De e tale om følgende lovændinge: Fohøjelse af momsegisteingsgænsen mv. (L137 2001/2002), ophævelse af afgiften på visse minealolie (L204 2001/2002), samt foenklinge af visse enegiafgifte mv. (L210 2003/2004). 5
Målingens esultate i fohold til tilsvaende måling i Sveige Rambøll Management gennemføte i foået 2004 en måling af Momsloven i Sveige med samme metode. Oveodnet vise sammenligningen, at de samlede administative omkostninge på samfundsniveau fo de guppe af viksomhede og oplysningskav, de kan sammenlignes, udgø 211 mio. k. i Danmak og 2.008 mio. k. i Sveige 5. Foskellen skyldes sæligt te fohold: De e omking dobbelt så mange viksomhede i Sveige som i Danmak. Viksomhedene i Sveige skal afegne moms 12 gange om ået uanset viksomhedens støelse. I Danmak afegne hovedpaten af viksomhedene moms 2 elle 4 gange om ået. Viksomhedene i Sveige skal håndtee 3 foskellige momssatse (hhv. 6 %, 12 % og 25 %). Koigees de fo disse foskelle, falde de samlede administative omkostninge i Sveige til 345 mio. k. Støstedelen af denne foskel kan henføes til logistik, som de svenske viksomhede buge 30 minutte på p. indbeetning, mens de danske viksomhede buge 11 minutte. Foskellen skyldes, at de i Sveige stilles flee kav til antallet af oplysninge, de skal indbeettes, da de skal angives såvel buttotal som momsbeløb fo både indenog udenlandsk køb og salg. 5 De samlede byde ved den svenske momseguleing andage 2.792 mio. sk. svaende til 2.350 mio. dk. 6
2. Indledning Nævæende måling af viksomhedenes administative byde ved afegning af moms og udvalgte miljø- og enegiafgifte e udabejdet af Rambøll Management og Motensen & Beieholm på vegne af Ehvevs- og Selskabsstyelsen. Målingen e fulgt af Finansministeiet, Skatteministeiets Depatement og Told- og Skattestyelsen. De to sidstnævnte ha begge kommenteet på kotlægningen af de udvalgte love og bekendtgøelse samt leveet data til opegning af tallene til samfundsniveau. Målingen e foegået i peioden fa mats til august 2004. 2.1 Baggund og fomål Viksomhedes administative byde i fobindelse med offentlig eguleing e inden fo de senee å blevet et højt pioiteet emne på den politiske dagsoden i såvel Danmak som i udlandet. Den danske egeing ha i sin vækststategi Vækst med vilje fa 2002 således sat sig som målsætning, at de administative byde fo ehvevslivet skal falde å fo å og i 2010 væe educeet med op til 25 pct. Fo at nå målet ha egeingen i fobindelse med handlingsplanen En mee viksomhedsnæ offentlig sekto fa oktobe 2003 desuden besluttet, at de hvet å fem mod 2010 skal offentliggøes mål fo, hvo meget hvet enkelt ministeium skal educee de administative byde. Samtidig e det blevet besluttet, at de hvet å vil blive fulgt op på det fogangne ås indsats i ministeiene fo at educee bydene. I den fobindelse ha man i Danmak, så vel som udlandet, anvendt en ække foskellige metode til at opgøe de administative byde både i fobindelse med foslag til ny eguleing og til en opgøelse af de samlede administative byde fo viksomhedene. I Danmak ha man hidtil anvendt Test- og Fokuspanelene til at vudee konsekvensene af ny lovgivning, og Modelviksomhede til løbende at ovevåge udviklingen i bydene. Disse metode e dog ikke designet til at opgøe de administative byde med den pæcision og på det detaljeingsniveau, som kæves fo at måle fodelingen af bydene på lov-niveau, hvilket e nødvendigt fo at følge op på ministeienes indsats. Målene med nævæende måling af viksomhedenes administative byde ved afegning af moms og udvalgte miljø- og enegiafgifte ha væet: At foetage en etvisende og tovædig måling af støelsen og sammensætningen af de administative byde ved afegning af moms, enegiafgifte og udvalgte miljøafgifte på Skatteministeiets omåde At indsamle efainge, fobede og eventuelt videeudvikle målemetoden til bug fo det videe abejde At indsamle og videefomidle viksomhedenes foslag til eventuelle lettelse af de administative byde At gennemføe effektbeegninge af de ændinge og foenklingstiltag, som Skatteministeiet ha gennemføt i fohold til afegning af moms og de udvalgte afgifte siden den nuvæende egeings tiltæden i novembe 2001. 7
2.2 AMVAB-metoden Fo at måle de administative byde med den nødvendige pæcision og på et højt detaljeingsniveau, ha Ehvevs- og Selskabsstyelsen besluttet at anvende en målemetode, som ha væet anvendt i Holland siden 1994 til ovevågning af udviklingen i de administative byde og til konsekvensbeegninge af egelændinge. I Danmak ha metoden fået betegnelsen AM- VAB (Aktivitetsbaseet Måling af Viksomhedenes Administative Byde). Metoden e blevet afpøvet gennem pilotmålinge på Åsegnskabsloven og Lov om Danmaks Statistik. Nævæende måling af støelsen og sammensætningen af viksomhedenes administative byde ved afegning af moms, enegiafgifte og udvalgte miljøafgifte, e den tedje, og sidste, pilotmåling med bug af AMVAB-metoden i Danmak. AMVAB-metoden tage udgangspunkt i en gennemgang af de pågældende love og bekendtgøelse med henblik på at identificee de omåde, hvopå viksomhedene ha pligt til at stille infomatione til ådighed fo myndighede elle tedjepat disse benævnes i metoden infomationsfopligtelse. Hve infomationsfopligtelse bestå af en ække foskellige oplysninge, som viksomhedene skal give fo at kunne leve op til infomationsfopligtelsen disse benævnes oplysningskavene. Oplysningskav e de oplysninge, de eksempelvis kæves i de enkelte ubikke i fobindelse med et indbeetningsskema. Fo at kunne tilvejebinge de pågældende oplysninge gennemføe viksomhedene en ække administative aktivitete, som dels kæve et intent essoucefobug i fom af medabejdenes tidsfobug, dels et ekstent i fom af udgifte til evisoe, ekstene ekspete og lign. Data om viksomhedens aktivitete indsamles gennem dybdegående inteview med viksomhede. På baggund af disse data, standadisee ekspete eftefølgende de omkostninge, som e fobundet med opfyldelsen af hvet oplysningskav. Gennem aggegeing kan de samlede omkostninge på det pågældende eguleingsomåde deefte estimees. Figuen på næste side illustee elationen mellem oplysningskav og administative aktivitete i fobindelse med indbeetning og afegning af moms. 8
Figu 2.1: Dekomponeing af lovgivning ved bug af AMVAB metoden, udvalgte infomationsfopligtelse Lovgivning Infomationsfopligtelse Oplysningskav Momsloven Momsindbeetning Listeoplysninge Salgsmoms Købsmoms Olie- og flaskegasafgift Elafgift Natugas- og bygasafgift Kulafgift CO2 afgift Vandafgift Vaekøb mv. i udlandet Vaekøb i ande EU lande Vaesalg til ande EU lande Salg til lande uden fo EU Afgiftsbeløb i alt Data og undeskift Viksomhedens CVR n. Købes VAT n. Samlet vædi uden afgift p. købe Samlet vædi uden afgift i alt Afgiftsbeløb i alt Administative aktivitete Infomationsindsamling Vudeing Beegning Kontol Koektion Indappoteing Indbetaling Ekstene møde Andet* Registeing (Anmeldelse) Stamoplysninge Diftsfom Ansvalige indehavee Banche Evt. ovedagelse * Kategoien andet dække ove distibution, akiveing mv. 2.3 Rappotens disposition Rappoten indeholde, udove esumeet og denne indledning, te kapitle og fem bilag. Kapitel 3 indeholde en geneel pæsentation af Momsloven og de udvalgte miljø- og afgiftslove og begunde opdelingen af målingen af viksomhedenes administative byde ved Momsloven inkl. efusionsdelen af de udvalgte miljø- og enegiafgifte hhv. ved angivelse og afegning af de udvalgte miljøog enegiafgifte. Kapitlet beskive heefte antallet af omfattede viksomhede, afgænsning til anden lovgivning, infomationsfopligtelse, oplysningskav, administative aktivitete, omkostningspaamete og viksomhedssegmente samt, hvoledes de udvalgte afgifte indgå i målingen. Kapitel 4 beskive, hvodan håndteingen af afegningen af moms og de udvalgte miljø- og enegiafgifte foegå i den nomalt effektive viksomhed, ligesom kapitlet pæsentee målingen af viksomhedenes aktivitete og detil høende omkostninge. Endelig beskive kapitlet bedste paksis blandt viksomhedenes håndteing af lovgivningen og dees foslag til egelfoenkling. Kapitel 5 indeholde en opegning af esultatene til samfundsniveau, ligesom kapitlet indeholde beegninge af konsekvensene af ændinge siden 2001. Endelig indeholde kapitlet en beskivelse af de administative byde elateet til EU-eguleing. Bilag 1 indeholde en beskivelse af efaingene med gennemføelsen af nævæende måling, heunde i fohold til metodiske udfodinge, dataind- 9
samling mv. Desuden e de lavet en sammenligning med en tilsvaende måling fa Sveige. Bilag 2 indeholde en samlet ovesigt ove tidsfobuget på de identificeede infomationsfopligtelse og detil knyttede oplysningskav. Bilag 3 indeholde momsblanketten, viksomhedene skal udfylde i fobindelse med afegning af moms og de udvalgte miljø- og enegiafgiftslove. Bilag 4 indeholde en ovesigt ove de oplysningskav, som indgå i målingen, og som viksomhedene skal opfylde i fobindelse med afegning af moms og de udvalgte miljø- og enegiafgiftslove. Bilag 5 indeholde en beskivelse af de lovændinge, de e gennemføt af Momsloven og de udvalgte enegi- og miljøafgiftslove siden 2001, men som ikke ha haft diekte indflydelse på de løbende administative aktivitete i viksomhedene. 10
3. Momsloven og de udvalgte miljø- og enegiafgiftslove En sto del af abejdet ved en måling med bug af AMVAB metoden, knytte sig til foanalysen, som gå foud fo selve dataindsamlingen. I kote tæk indeholde foanalysen følgende tin: Analysee kav i lovgivningen og kategoisee disse i fohold til - målguppen, dvs., hvovidt eglen e gældende fo pivate viksomhede - afledte aktivitete (løbende/engangs) og type af kav (oplysning til myndighede/dokumentation elle oplysning til tedjepat) Identificee infomationsfopligtelse Identificee tilhøende oplysningskav Afgænse oplysningskav i fohold til anden lovgivning Identificee de administative aktivitete, som viksomhedene skal udføe fo at kunne levee de kævede oplysninge Identificee de elevante omkostningspaamete Og endelig identificee de viksomhedssegmente, som e omfattet af eguleingen. Dette kapitel indeholde indledningsvist en geneel pæsentation af Momsloven og de udvalgte miljø- og afgiftslove. Afsnittet beskive oveodnet, hvilke omåde lovgivningen egulee, og begunde opdelingen af målingen af viksomhedenes administative byde ved Momsloven inkl. efusionsdelen af de udvalgte miljø- og enegiafgifte hhv. ved angivelse og afegning af de udvalgte miljø- og enegiafgifte. Kapitlet beskive heefte måling af administative byde ved Momsloven inkl. efusionsdelen af de udvalgte miljø- og enegiafgifte i fohold til de omfattede viksomhede, afgænsning til anden lovgivning, infomationsfopligtelse, oplysningskav, administative aktivitete, omkostningspaamete og viksomhedssegmente. Deefte følge en tilsvaende beskivelse af de udvalgte enegi- og miljøafgiftslove. 3.1 Geneelt om Momsloven og de udvalgte afgiftslove Momsloven egulee føst og femmest, at ehvevsmæssig leveing af vae og ydelse med leveingssted i Danmak e afgiftspligtig, og at afgiftspligtige pesone e juidiske elle fysiske pesone, de dive selvstændig økonomisk viksomhed. Viksomhedenes afegning af moms ske måneds-, kvatals- elle halvåsvis, afhængig af viksomhedens ålige momspligtige omsætning. I fobindelse med viksomhedenes afegning ske de en indbeetning af henholdsvis udgående og indgående moms samt den efusionsbeettigede andel af de elevante afgifte. Endvidee ske de indbeetning af moms af vaekøb i udlandet (EU-ehvevelsesmoms og impotmoms), vædien af EU vaekøb samt vædien af salg til udlandet opdelt på vaesalg til EU og vae og ydelse til udlandet i øvigt. Afegning og indbeetning af moms kæve en ække foskellige egisteinge, hvis fom og indhold e eguleet i Momsloven med tilhøende bekendtgøelse. Momsloven og de udvalgte miljø- og enegiafgiftslove e tæt knyttet til hinanden, da det e muligt fo en lang ække viksomhede at få efundeet 11
betalte miljø- og enegiafgifte helt elle delvist i fobindelse med momsafegningen. Refusion af miljø- og enegiafgifte opnås således i fobindelse med og på samme blanket, som viksomhedene indbeette ind- og udgående moms. Selve angivelsen og afegningen af miljø- og enegiafgifte (dvs. ikke efusionen, som stot set alle viksomhede e undelagt), foetages af viksomhede, de e egisteingspligtige efte de elevante miljø- og enegiafgiftslove, fx enegiselskabe, olieselskabe, vandvæke o. lign. Støstedelen af disse viksomhede e offentligt ejede og/elle opeee ikke på makedsvilkå. Nævæende undesøgelse omfatte alene en undesøgelse af lovenes konsekvense fo pivate viksomhede, og ovenstående viksomhede e således ikke omfattet af målingen. Da opkævning af miljø- og enegiafgifte i øvigt e helt sepaeet fa momsafegningen, e målingen af viksomhedenes administative byde ved afegning af moms og de udvalgte miljø- og enegiafgifte opdelt i to dele: ved Momsloven inkl. efusionsdelen af de udvalgte miljø- og enegiafgifte. Kavene til indbeetning og dokumentation i disse dele af lovene e i pincippet gældende fo alle momsegisteede viksomhede. ved angivelse og afegning af de udvalgte miljø- og enegiafgifte. Indbeetningskav og øvige oplysningskav fo disse dele af lovene e pålagt de viksomhede, som e egisteingspligtige efte disse love. De administative byde fobundet med Momsloven, heunde efusionsdelen af de udvalgte miljø- og enegiafgifte, beskives i afsnit 3.2, mens de administative byde ved angivelse og afegning af de udvalgte miljø- og enegiafgifte blive behandlet i afsnit 3.3. 3.2 Afgænsning af kav i Momsloven inkl. efusion af afgifte 3.2.1 Omfattede viksomhede Opgøelsen af viksomhedenes administative byde ved hjælp af AMVAB metoden, måle de administative omkostninge ved eguleing, som påvike pivate viksomhede. Pivate viksomhede e i målingen afgænset ved de enhede, som ligge uden fo det, de nomalt benævnes som det offentlige omåde. Heved fostås: Enhede, som poducee vae og tjeneste, de ikke omsættes på det fie maked, men stilles til ådighed fo bogene enten vedelagsfit elle mod ikke-omkostningsbestemt betaling, og Enhede, som poducee vae og tjeneste på makedsvilkå, men som e helt elle ovevejende ejet elle kontolleet af stat, amt elle kommune. AMVAB metoden afgænse desuden pivate viksomhede fa de enhede, som oganisee aktivitete af almennyttige elle fitidsmæssige kaakte. Kendetegnende fo sådanne enhede e, at fomålet med de aktivitete, de udføes i enheden ikke e at tjene penge. Fomålet e noget andet, fx folkeoplysning, socialt abejde, spotsaktivitete og lign. 12
På den baggund definees pivate viksomhede i AMVAB metoden som: Ved pivate viksomhede fostås enhede (fysiske pesone, selskabe og ande juidiske pesone), som poducee og levee vae og tjenesteydelse på makedsmæssige vilkå med det fomål at geneee pofit til ejekedsen. Hvis en viksomhed, de poducee elle levee vae og tjenesteydelse e helt elle ovevejende ejet elle kontolleet af offentlige myndighede, betagtes den ikke som en pivat viksomhed. Antallet af omfattede viksomhede udgø p. 1.6.2004 i alt 371.494 momsegisteede viksomhede i Danmak. Af disse e 88.771 viksomhede ikkeegisteingspligtige, fodi de ha en omsætning på unde 50.000 k. 3.2.2 Afgænsning til anden lovgivning Kotlægningen af infomationsfopligtelse og oplysningskav ha vist, at det daglige abejde i viksomhedene i fohold til afegning af moms og efusion af miljø- og enegiafgifte e tæt elateet til viksomhedenes bogføing. Dette e illusteet i figuen nedenfo. Figu 3.1: Moms- og bogføingslovens indbydes sammenhænge Ode Faktua Bogføing Momsindbeetning Administative byde som følge af momsloven Administative byde som følge af bogføingsloven Administative byde som følge af momsloven og udvalgte afgiftslove De indbydes sammenhænge mellem Moms- og Bogføingsloven gælde isæ i fohold til oveholdelse af de kav, de stilles til, hvilke oplysninge de skal femgå af en faktua. Viksomhedsinteviewene ha dog vist, at oveholdelsen af de faktuakav, de følge af Momsloven, geneelt e en engangsomkostning fo viksomhedene. Det skyldes, at viksomhedenes IT-baseede økonomistyingssysteme e sat op til at håndtee disse kav, så de automatisk blive påføt den enkelte faktua. Fo så vidt angå indgående faktuae opettes de elevante konti til egisteing også i økonomistyingssystemet, hvilket også e en engangsomkostning. Da de e væsentlig sammenhæng mellem Moms- og Bogføingsloven på dette punkt vil de løbende byde ved oveholdelsen af fomkavene til faktuae føst blive opgjot i fobindelse med opmåling af de administative byde ved Bogføingsloven. Denne måling vil blive gennemføt i fobindelse med AMVAB-målingen af Økonomi- og Ehvevsministeiets ehvevsettede lovgivning, som foventes at væe afsluttet til foået 2005. De e dog i inteviewene med viksomhedene spugt ind til sælige fohold vedøende faktueingen, de kan skabe pobleme fo dem. Disse e afappoteet kvalitativt i målingen. 13
Målingen tage endvidee udgangspunkt i et ajouføt bogholdei. Det indebæe, at den tid viksomhedene buge på at egistee ind- og udgående bilag ikke e omfattet af målingen. Den tid viksomhedene buge på at ette evt. fejlegisteinge af peiodens posteinge, e helle ikke omfattet af målingen. At tage udgangspunkt i et ajouføt bogholdei ha væet nødvendigt, fodi viksomhedene bogføe fo at tilgodese en lang ække foskellige fomål i fobindelse med viksomhedenes daglige dift. Intent buge viksomhedene oplysningene fa det ajouføte bogholdei til lagestying, debitostying mv. Ekstent buge viksomhedene oplysningene til at opfylde en lang ække infomationsfopligtelse, som de e pålagt gennem offentlig eguleing. Det gælde både i fohold til indbeetning af moms, udabejdelse af åsegnskab, statistik, A-skat, afgifte, gønne egnskabe m.v. Fo at kunne afgøe, hvo sto en andel af viksomhedenes administative byde i fobindelse med bogføingen, som skal henføes til Momsloven, e det nødvendigt føst at få et fyldestgøende billede af, hvo mange opgave de foudsætte et ajouføt bogholdei og den elative foskel mellem disse foskellige opgave. Dette vil væe muligt, nå de e blive gennemføt en måling af de administative byde ved Bogføingsloven. 3.2.3 Infomationsfopligtelse Følgende fem infomationsfopligtelse, som viksomhedene skal opfylde i fobindelse med momsafegning, listeindbeetning og egisteinge, e identificeet i fobindelse med nævæende måling: Momsindbeetning og indbetaling Listesystemet Registeingsblanket moms, A-skat m.v., lønsumsafgift og ATP Afmeldelsesblanket Viksomhedsophø/ovedagelse/ophø af pligt Fivillig egisteing fo udlejning, botfopagtning m.v. af fast ejendom. Infomationsfopligtelsene kan opfyldes ved udfyldelse af en blanket elle ved elektonisk indbeetning og indbetaling af moms og indbeetning af oplysningene til listesystemet. 3.2.4 Oplysningskav til indbeetning til myndighede Hve af ovennævnte infomationsfopligtelse indeholde en ække ubikke, som viksomhedene skal udfylde og indsende i fobindelse med momsafegning henholdsvis listeindbeetning elle egisteingsfohold. Disse ubikke, som således udgø oplysningskavene i målingen, vedøe støstedelen af de momsegisteede viksomhede. Sammenlignet med pilotmålingene på Åsegnskabsloven og Lov om Danmaks Statistik e antallet af infomationsfopligtelse og oplysningskav i Momsloven og de udvalgte afgiftslove elativt begænset. Til gengæld indeholde lovgivningen en lang ække bestemmelse fo sælige type af tansaktione, hvo moms og afgifte helt elle delvist kan/skal opgøes efte sælige metode. 3.2.5 Øvige oplysningskav Fouden de oplysninge, som viksomhedene skal indsende i fobindelse med momsafegningen, indeholde Momsloven en ække kav til dokumenta- 14
tion fo igtigheden af de afgivne oplysninge. Dokumentationen skal dog ikke indsendes til ToldSkat, men i stedet opbevaes i viksomheden, således at denne kan foevise dokumentationen til myndighedene på folangende. Identifikationen af infomationsfopligtelse og oplysningskav ha vist, at viksomhedene skal kunne dokumentee de afgivne oplysninge inden fo følgende omåde: Faktuakav, fx: - Viksomhedene skal udstede faktua fo enhve leveing af vae og ydelse, botset fa vae og ydelse de e fitaget fo moms (jf. 13) - En faktua skal indeholde oplysninge om: Udstedelsesdato, fotløbende numme, viksomhedens egisteingsnumme, den egisteede viksomheds og købes navn og adesse, mængde og at, afgiftsgundlaget, pis p. enhed mv. Regnskabskav, fx: - Viksomhedene skal opbevae kopi af faktuae - Kav til daglig kasseopgøelse, såfemt de ikke anvendes kasseappaat elle føes salgsliste - Kav om egnskabssystem med kontolspo elle mulighed fo anden specifikation Kontolbestemmelse, fx: - Hjælp til ToldSkat ved kontolbesøg og indsendelse af egnskabsmateiale - Leveandøes kontoloplysning til ToldSkat på begæing Ande kav, fx: - Oplysning af fobugsafgifte til momsegisteede lejee fo ejendomsudlejee - Opgøelse og indsendelse af momseguleingsfopligtigelse ved salg af investeingsgode. Inteviewene med viksomhedene ha vist, at dees omkostninge i fobindelse med oveholdelsen af faktuakavene geneelt ikke e fobundet med løbende omkostninge. Det skyldes, at viksomhedenes IT-baseede økonomistyingssysteme e sat op til at håndtee disse kav, så oplysningene automatisk blive påføt den enkelte faktua. Omkostningene ved oveholdelse af faktuakavene vil dog blive gjot til genstand fo en næmee undesøgelse i fobindelse med målingen af Bogføingsloven, da de hei e fomuleet en ække kav til, hvilke oplysninge de skal femgå af faktuaen. Inteviewene ha desuden vist, at viksomhedenes omkostninge i fobindelse med oveholdelsen af Momslovens egnskabskav opfyldes gennem økonomistyingssystemet, de, som standad, opfylde disse kav. Omkostningene til investeing og vedligeholdelse af økonomistyingssystemet indgå i målingen gennem en ovehead på den diekte timeomkostning fo de medabejdee, de udføe abejdet i viksomhedene, jf. bilag 1.2. En undtagelse e viksomhede, som føe kasseegnskab og ikke ha et økonomistyingssystem, hvilket ofte e tilfældet i minde viksomhede, de ha outsoucet bogføing og momsindbeetning. Regnskabskavene fo denne type viksomhede behandles sæskilt i målingen. 15
3.2.6 Administative aktivitete Opfyldelse af oplysningskavene indebæe, at viksomhedene skal gennemføe en ække administative aktivitete. Figuen heunde vise, hvilke administative aktivitete, de typisk vil væe dækkende fo det administative abejde i viksomhedene: Figu 3.2: Identificeede administative aktivitete 6 Vudeing Beegninge Infomationsindsamling Indappoteing Koektion Kontol Indbetaling Kopieing, akiveing mv. I fobindelse med momsafegningen udtække viksomhedene typisk de nødvendige oplysninge om peiodens ind- og udgående moms fa økonomistyingssystemet (infomationsindsamling). Eftefølgende foetages de eventuelle beegninge med henblik på at kontollee, at den skyldige/tilgodehavende moms e koekt. På denne baggund foetage viksomhedene om nødvendigt koektione, hvoefte oplysningene indbeettes og den skyldige moms indbetales. Vudeinge foetages løbende i fobindelse med faktueing og bogføingen, hvo de skal tages stilling til, om momsen på køb kan tækkes fa, og om salget e momspligtigt. I fobindelse med målingen på Momsloven e de i inteviewene spugt ind til, hvo lang tid viksomhedene åligt buge på at holde sig ajou med bestemmelsene i Momsloven. Ingen af de inteviewede viksomhede ha angivet tid på denne aktivitet. Det skyldes, at indbeetning og indbetaling af moms udgø en utineopgave fo viksomhedene, nå administationen af momseglene e etableet intent, elle fo de minde viksomhede outsoucet til et bogføingsbueau elle en eviso. De e i fobindelse med undesøgelsen ikke gennemføt en opegning af, hvo lang tid viksomhede, de netop e blevet momsegisteet, buge på at sætte sig ind i Momslovens bestemmelse. Dette skyldes, at momsegisteingen ikke indgå som den del af de administative aktivitete i den nomalt effektive viksomhed. 3.2.7 Omkostningspaamete Gennemføelsen af ovenstående aktivitete i fobindelse med afegning af moms og efusion af miljø- og enegiafgifte e fobundet med en ække 6 Identifikationen af administative aktivitete e foegået med udgangspunkt i de aktivitete, de e identificeet i Ehvevs- og Selskabsstyelsens AMVAB manual. 16
omkostninge fo viksomhedene. De e identificeet følgende omkostningspaamete i målingen: Tid intent i viksomheden Omkostninge p. abejdstime intent i viksomhedene Omkostninge til eksten assistance ved outsoucing. Tid intent i viksomheden Inteviewene ha vist, at det administative abejde i viksomhedene i fobindelse med afegning af moms og efusion af miljø- og enegiafgifte vaetages af medabejdee i egnskabsfunktionen. Tidsfobuget i viksomhedene fo disse medabejdee e standadiseet på baggund af inteviewene med viksomhedene. Dataindsamlingen og standadiseingen e næmee beskevet i bilag 1.3. Omkostninge p. abejdstime intent i viksomhedene Omkostningene fo viksomhedene afhænge af, hvilke medabejdeguppe, de vaetage det administative abejde. Fo at kunne beegne de samlede, intene omkostninge i viksomhedene, e det defo nødvendigt at omegne tidsfobuget fo de foskellige medabejdee til kone. De intene omkostninge p. time udgøes dels af den diekte aflønning af medabejdene og dels af indiekte omkostninge fobundet med de impliceede jobfunktione, fx efteuddannelse, IT-systeme mv., dvs. ovehead på medabejdenes timelønninge. De anvendes i målingen samme oveheadpocent som i pilotmålingene på Åsegnskabsloven og Lov om Danmaks Statistik (25 % af timelønningene). På baggund af inteviewene med viksomhedene kan det konkludees, at langt hovedpaten af abejdet med momsafegningen vaetages af egnskabsmedabejdee på gundniveau. På den baggund antages det i målingen, at det e nomalt effektivt at lade en egnskabsmedabejde på gundniveau håndtee det administative abejde. Omkostningene fo denne medabejdeguppe e opgjot til 245 k. p. abejdstime inkl. ovehead. Eksten assistance i fom af outsoucing En del af viksomhedene ha outsoucet dees bogføing og demed momsindbeetningen til bogføingsbueaue og evisoe, hvilket kan have betydning fo viksomhedenes administative omkostninge. De findes dog ikke undesøgelse elle statistikke, de vise, hvo mange viksomhede, de anvende outsoucing. Viksomhedene e i fobindelse med ekutteingen til inteview defo blevet bedt om at angive, hvovidt de anvende eksten assistance i fobindelse med afegning af moms og efusion af miljø- og enegiafgifte. Undesøgelsen viste, at hovedpaten af samtlige viksomhede (ca. fie ud af fem viksomhede) selv håndtee momsafegningen. Undesøgelsen viste desuden, at anvendelsen af eksten assistance e støst blandt viksomhede med fæe end 10 ansatte, jf. tabellen heunde: 17
Tabel 3.1: Anvendelse af outsoucing Unde 10 ansatte 10+ ansatte I alt Outsoucing 14 % 8 % 22 % Ikke-outsoucing 27 % 51 % 78 % Total 41 % 59 % 100 % Kilde: Data indsamlet i fobindelse med ekutteingen af viksomhede til inteview. Fodelingen e baseet på sva fa 354 viksomhede. Tidsfobuget på eksten assistance e standadiseet på baggund af inteviewene med bogføingsbueaue og evisionsfimae efte samme metode, som e anvendt til standadiseing af viksomhedenes intene tidsfobug. Til fastsættelse af omkostningene p. abejdstime ved outsoucing e de i fobindelse med målingen indhentet timepise fa en ække bogføingsbueaue. Timepisen ligge typisk mellem 200 og 300 k. ekskl. moms. På den baggund e de antaget en gennemsnitlig timepis på 245 k. 3.2.8 Segmenteing i fohold til Momsloven Segmenteingen e i målingen foetaget i fohold til lovgivningens kav, dvs. segmentene afspejle de foskellige kav til opgøelse og beegning af indog udgående moms, viksomhedene e undelagt. Følgende fie segmente e identificeet som væende de væsentligste i fohold til lovgivningens kav: Fuldt momspligtig viksomhed 7 Viksomhede med udenigshandel (ekspot/impot og EU-handel) Blandet viksomhed (momspligtig og momsfi omsætning) Ejendomsudlejning. Det skal til ejendomsudlejning bemækes, at de e tale om en fivillig egisteing. Det e dog valgt at tage denne guppe med i målingen, da det vudees, at momsegisteing e en foudsætning fo at dive viksomhed på dette maked. Tabellen heunde vise antallet af viksomhede i hvet af disse fie segmente fodelt på hyppigheden, hvomed de indbeettes: Tabel 3.2: Segmenteing i fohold til Momsloven* Halvå Kvatal Måned I alt Fuldt momspligtig viksomhed 98.200 86.353 8.064 192.616 Viksomhede med udenigshandel 18.294 39.852 17.969 76.115 Blandet viksomhed (momspligtig og momsfi omsætning) 1.215 1.701 439 3.355 Fivillig egisteing (ejendomsudlejning mv.) 7.822 2.200 613 10.636 I alt 125.531 130.106 27.086 282.723 Kilde på population: ToldSkat * Segmentene e ikke gensidigt udelukkende, hvofo viksomhedene kan indgå i mee end et segment. Opgøelsen omfatte 279.762 unikke viksomhede. 7 Fuldt momspligtige viksomhede dække i målingen ove viksomhede, de alene efteleve kavene omking købs- og salgsmoms, samt efusion af afgifte. Disse viksomhede ha således ikke samhandel med udlandet, momsfitaget salg i øvigt elle delvis fadagset i fobindelse med udlejning af blandede bygninge. 18