VURDERING AF LØSNINGSFORSLAG I FORBINDELSE MED DEN EUROPÆISKE STATSGÆLDSKRISE

Transkript

1 Modul 0: Speciale 0. semeste, cand.oecon Aalbog Univesitet Afleveet d. 30. maj 202 VURDERING AF LØSNINGSFORSLAG I FORBINDELSE MED DEN EUROPÆISKE STATSGÆLDSKRISE Vejlede: Finn Olesen Skevet af Henik Hanghøj Kaglund

2 Indholdsfotegnelse Summay...2. Statsgældskisens stat i Euopa Poblemstilling i pojektet Oveblik ove pojektet Makoøkonomiske kise og teoien Den keynesianske opbygning af IS-LM Ligevægt på vaemakedet Ligevægt på pengemakedet Sammensætning af IS-LM AS-AD ud fa avanceet makoøkonomisk teoi Aggegeet eftespøgsel (AD) Aggegeet udbud (AS) Ligevægt i AS-AD modellen De teoetiske skoles tilgang til makoøkonomiske kise Keynesianene Monetaistene Foskellen mellem keynesianene og monetaistene Nyklassikene Nykeynesianene Real Business Cycles (RBC) Pobleme ved anvendelse af makoøkonomisk mainsteam teoi Pobleme med empiisk anvendelse af de teoetiske modelle Udviklingen i Euopa Udviklingen i PIIGS-landene Potugal Italien Iland Gækenland Spanien De finansielle makedes eaktion på udviklingen i PIIGS-landene Analyse af foskellige løsningsfoslag ECBs ekspansive pengepolitik Finanspagten og de nationale spaeplane Ekspansiv finanspolitik i PIIGS-landene Nyt Euoland De finansielle makedes olle Konklusion...77 Kildehenvisning...80 Litteatu Data

3 Summay The soveeign debt cisis in Euope evolved in the wake of the financial cisis. In the yeas befoe the cisis in the financial secto, many Euopean govenments handled the economic policy in an iesponsible way. When the financial cisis hit the Euopean continent, the budgets was affected in a vey negative way. Especially Potugal, Italy, Ieland, Geece, and Spain known as the PIIGS came into geat touble. Today these five counties ae chaacteised by low economic gowth ates, high budget deficits, huge soveeign debt, and vey high unemployment ates. Futhemoe the financial secto has begun to lose confidence in these counties, which deepens the touble fo them. Accoding to the desciption used in this pape, Geece is the only one of the counties that is cuently in a soveeign debt cisis. The fou othe counties also have big economic poblems, and ae dependent on how the Euopean economy develops in the months to come. They can end up in a soveeign debt cisis as well. Vaious solutions have been suggested to the Euopean debt cisis. In this pape some of them have been analysed. The solutions handled ae the expansive monetay policy fom the Euopean Cental Bank (ECB), savings plan and the Financial Teaty, expansive fiscal policy, and a new stuctue of the Euozone. The solutions have been analysed by using two macoeconomic models: IS-LM and AS-AD. Futhemoe assumptions of five macoeconomic mainsteam theoies ae applied to undestand, why these solutions ae suggested. The mainsteam schools of economic thoughts included ae Keynesianism, Monetaism, New classical economics, New Keynesian economics, and Real Business Cycles Theoy. The analysis in this pape showed; the policy of ECB is consistent with the appoach of the monetaists, the Financial Teaty is new classical thinking, expansive fiscal policy is consistent with both the old and the new Keynesian appoach, and the new Euozone is elated to the RBC. Depending on which school of economic thoughts the politicians ely on, they will popose the solution elated to this appoach, as the best possible one. Togethe with the big uncetainty about the consequences of the diffeent solutions, the politicians diffeent stands on which solution to ely on, is one of the main easons, why they have not yet ageed on an answe to the cuent economic poblems. Because of the view of the financial secto on the PIIGS not all solutions ae possible ight away. Befoe the expansive fiscal policy can be used, the counties have to ecaptue the confidence of the - 2 -

4 financial secto. The policy of ECB has kept the financial secto unning so fa, but the savings plans soon have to show impact on the budgets to avoid the cisis being wose. Togethe with the est of the Euozone, the PIIGS futhemoe have to decide on how the futue of the Euozone optimally should be. By using this mixtue of the diffeent solutions in the ight way, hopefully the maks of the Euopean soveeign debt cisis will not be that compehensive and the PIIGS will soon be on the ight tack again

5 . Statsgældskisens stat i Euopa Den 5. septembe 2008 kakkede den ameikanske bank- og finanskoncen Lehman Bothes, hvilket blev statskuddet til en vedensomspændende finanskise. Efte en åække med global højkonjunktu begyndte de ameikanske boligejee i sommeen 2007 at vise manglende betalingsevne. Dette va eftefølgende med til at fovæe de ameikanske bankes indtjening og kakket i Lehman Bothes blev altså dåben, de fik bægeet til at flyde ove. Kisen spedte sig i finanssektoen og stoe dele af vedensøkonomien endte i ecession. Omfanget af Finanskisen blev sammenlignet med Den Stoe Depession i 930 ene, de stadig anses fo at væe den støste økonomiske kise i modene tid. I løbet af 200 stilnede de umiddelbae konsekvense af Finanskisen af undt om i veden og de fleste aktøe kunne begynde at se femad igen. Dette va dog ikke tilfældet fo en ække euopæiske lande, de såkaldte PIIGS-lande; Potugal, Italien, Iland, Gækenland og Spanien. I de gode å op til Finanskisen havde de levet ove evne med offentlig ovefobug og stoe undeskud på statsfinansene som følge af dette. Disse undeskud blev dækket ved salg af statsobligatione, hvoved statenes gæld steg. I og med at den globale højkonjunktu sikede landene foholdsvis høje økonomiske vækstate va udsvinget i gælden i fohold til buttonationalpoduktet (BNP) ikke så makant i disse å (se nedenstående figu.). Med Finanskisens indtog fosvandt den økonomiske vækst imidletid, mens landenes gæld blev ved med at vokse, hvilket ses både af figu. og.2. I den sidste af de to figue ses det, hvo meget den samlede offentlige gæld som andel af BNP steg åligt fa 2008 og fem. Figu. Udvikling i offentlig gæld som andel af BNP ( ) % Potugal Italien Iland Gækenland Spanien Kilde: Tal fa Euostat (202-3) - 4 -

6 Figu.2 Udvikling i den samlede offentlige gæld som andel af BNP ( ) Fø % Gækenland Italien Iland Potugal Spanien Kilde: Tal fa Euostat (202-3) Som det også gælde fo pivate, så e gæld ikke kitisk så længe keditoene ha tillid til debitoen. Poblemet e, at jo støe ens gæld blive des støe sandsynlighed e de fo, at keditoene miste tilliden. Fo PIIGS-landene va den voksende gæld ikke et poblem dengang det gik godt med økonomien, men med Finanskisens indtog begyndte keditoene at se mee og mee kitisk på landenes tilbagebetalingsevne. Den faldende tillid afspejlede sig på de finansielle makede, hvo landene skulle betale højee og højee ente på dees statsobligatione (se næmee i kapitel 3). De højee ente pessede landenes tilbagebetalingsevne og de bedte sig en kisestemning i landene. På den måde endte Finanskisen således med at blive den dåbe, de fik bægeet med statsgældspobleme til at flyde ove. Det femgå også af følgende citat fa den danske økonom Toben M. Andesen: [M]ange lande havde stoe pobleme med de offentlige finanse alleede inden finanskisen satte ind. Finanskisen e således kommet oveni uløste pobleme og ha skubbet udviklingen ud ove en kitisk gænse. (Andesen 202, p. 4) Selvom stoe intenationale oganisatione som IMF og EU bidog med økonomiske hjælpepakke til te af landene Potugal, Iland og Gækenland, så endte det fo sidstnævnte med ikke at væe nok. I mats i å indgik gækene en aftale med de pivate investoe 2, som havde udestående i gæske statsobligatione. Med aftalen indvilgede de pivate investoe fivilligt i at afskive en sto del af statsobligationenes hovedstol et såkaldt haicut på 53,5 pocent nominelt. 3 Selvom poblemene State finansiee sig ofte kotsigtet, hvilket løbende give et stot efinansieingsbehov, de vil væe påviket af de højee ente (Andesen 202). 2 Med pivate investoe fostås he banke og ande pivate institutione. Pivate pesone ha ikke mulighed fo at købe statsobligatione. 3 Rent fomelt ombyttes gamle statsobligatione med en pålydende vædi på 00 euo til nye obligatione med en pålydende vædi på 46,50 euo. De nye obligatione ha desuden en lavee ente og en længee løbetid. Reelt blive haicut

7 med statsgælden i Gækenland længe havde væet kendt og diskuteet, så va det føst fa dette tidspunkt, at landet kunne kaakteisees som væende i en decideet statsgældskise jævnfø definitionen anvendt i dette pojekt: Extenal debt cises involve outight default on payment of extenal debt obligations [ ], epudiation [ ] o the estuctuing of debt into tems less favoable to the lende than those in the oiginal contact. 4 (Reinhat & Rogoff 2008, p. 82) Det e således føst, hvis landet fonægte at elle ikke kan leve op til betalingene på statsobligationene elle hvis de indgås en aftale om estuktueing af gælden, at landet kan definees som væende i statsgældskise. Selvom Gækenland i øjeblikket e det eneste land, de kan kaakteisees som væende i statsgældskise, så e fænomenet ikke nyt i økonomisk histoie. Statsgældskise ha fundet sted ove hele veden, og det e ikke i et uvæsentligt antal, hvilket femgå af nedenstående citat fa bogen This Time Is Diffeent : [A]t least 250 soveeign extenal default episodes duing and at least 70 cases of default on domestic public debt. (Reinhad & Rogoff 2008, p.72) Ud af de ovennævnte episode ha 55 fundet sted i Euopa 5, og i fem af disse tilfælde e det gået ud ove Gækenland. Den seneste gæske statsgældskise ligge dog tilbage til Selvom landet ikke ha gennemlevet så mange peiode med kise, så ha de væet af en betydelig længde, da Gækenland siden 829 ha befundet sig i en kisesituation i ove halvdelen af tiden. 7 Selvom statsbankeotten 8 i Gækenland ha enome negative konsekvense fo den gæske befolkning, så e denne hændelse ikke så bekymende ud fa et støe økonomisk pespektiv. Som det ses af tabel. på næste side, så udgø den gæske økonomi nemlig kun 2,4 pocent af det samlede BNP fo Euozonen. Hvis Statsgældskisen spede sig til nogle af de øvige PIIGS-lande kan det tet defo på 73 pocent målt i nutidsvædi. Selvom aftalen officielt e indgået fivilligt, så e nogle keditoe næmest blevet pesset til at undeskive aftalen, da de elles ville isikee at miste hele dees tilgodehavende. 4 Selvom de i citatet kun efeees til statsgældskise i fobindelse med gæld til udlandet, så e definitionen også gældende fo statsgældskise i fobindelse med indenlandsk gæld. 5 Analysen i Reinhad & Rogoff (2008) indeholde 9 af de støste lande i Euopa. Det egentlige tal kan således foventes at væe endnu støe, hvis alle lande i Euopa medtages. 6 Efte Anden Vedenskig e det kun Polen, Rumænien, Rusland og Tykiet, de ha oplevet statsgældskise af de euopæiske lande. Den seneste af disse e dateet tilbage til 998 i Rusland. 7 Længden af kisesituationen e målt ud fa, hvo længe landet ha væet holdt udenfo det intenationale kapitalmaked. Det va blandt andet tilfældet fo Gækenland ove en 53-åig peiode i midten af 800-tallet. 8 Hos de intenationale keditatingbueaue (Moody s og S&P) anvendes samme definition fo en statsbankeot, som e anvendt fo en statsgældskise i dette pojekt. De vil væe mee om atingbueauenes vudeing af PIIGS-landene i afsnit

8 staks blive mee kitisk. Umiddelbat e Potugal og Iland he de mest såbae (Bini Smaghi 202). Støelsesmæssigt e økonomiene i disse to lande lidt minde end Gækenlands, så hvis Statsgældskisen kun byde ud i et af disse lande vil det isoleet set ikke væe katastofalt fo den samlede euopæiske økonomi. Men sammenlagt med situationen i Gækenland vil en eskaleing af Statsgældskisen til et af elle begge disse lande medføe en samlet effekt, de e mee makant. Dette vil øge sandsynligheden fo, at Spanien elle Italien vil blive tukket med ned. Skulle alle fem PIIGS-lande ende i statsgældskise, så e det pludselig ove en tedjedel af den samlede økonomi i Euozonen, som vil væe amt af statsgældskise (se tabel.). Gundet globaliseingen specielt indenfo den finansielle sekto vil ecessionen, de vil komme i de pågældende lande som følge af Statsgældskisen, med sto sandsynlighed bede sig til mange ande økonomie, nå en så sto del af Euopa e amt. Den euopæiske statsgældskise kan således udvikle sig til en global økonomisk kise. Tabel. Andel af Euozone BNP (20) Gækenland 2,4% Potugal,8% Iland,6% Spanien,4% Italien 6,7% Kilde: Tal fa Euostat (202-4) Opgaven e således at undgå, at den euopæiske statsgældskise, de i øjeblikket e begænset til Gækenland, bede sig til ande lande. Spøgsmålet e hvodan denne opgave skal løses. Politikee, økonome og ande kloge hovede e kommet med mange foskellige foslag til, hvodan kisestemningen kan vendes og en global økonomisk kise kan undgås. De e dog ikke enstemmig konsensus omking, hvilke løsningsfoslag de vil væe de mest fodelagtige at vedtage i den nuvæende økonomiske situation. Dette skyldes blandt andet, at de kloge hovede e tilhængee af foskellige etninge indenfo makoøkonomisk teoi de såkaldte makoøkonomiske skole. Op gennem det 20. åhundede va det specielt den keynesianske og den monetaistiske tilgang, de udgjode pæcedens indenfo makoøkonomisk teoi. Mod slutningen af det 20. åhundede vandt to ande makoøkonomiske skole fem, og blev en modene fom fo makoøkonomisk mainsteam teoi. De modene makoøkonomiske skole va nyklassikee og nykeynesianee, de begge va en videebygning på hve af de to gamle mainsteam teoie

9 .. Poblemstilling i pojektet Dette pojekt ha til fomål at sætte nogle af de opstillede løsningsfoslag op mod de gældende antagelse fo makoøkonomisk mainsteam teoi. På den måde kan de opnås en foståelse af, hvofo de kloge hovede ikke kan blive enige om, hvilket løsningsfoslag de e det mest fodelagtige i fobindelse med den euopæiske statsgældskise. De foskellige foslag vil desuden blive vudeet i fohold til den aktuelle økonomiske situation i PIIGS-landene. Pojektet vil således adessee sva på følgende poblemstilling: Hvodan kan en teoetisk kaakteiseing af løsningsfoslag til den euopæiske statsgældskise anvendes, nå foslagene eftefølgende skal vudees i fohold til den aktuelle økonomiske situation i PIIGS-landene?.2. Oveblik ove pojektet Poblemstillingen med den euopæiske statsgældskise e indledende kot blevet pæsenteet og vil eftefølgende blive beabejdet både ud fa et teoetisk og et empiisk synspunkt. I kapitel 2 vil det teoetiske udgangspunkt fo pojektet blive beskevet. He vil de mest anvendte modelle i makoøkonomiske læebøge føst blive gennemgået. Dette gøes fo at få en foståelse af, hvodan økonomien antages ud fa et teoetisk pespektiv. Eftefølgende vil de væe fokus på de makoøkonomiske tilgange, de anses fo at væe mainsteam; den keynesianske, monetaistiske, nyklassiske og nykeynesianske tilgang. Desuden vil teoien om Real Business Cycles blive gennemgået. Den teoetiske gennemgang vil indeholde en kot beskivelse af de gundlæggende pincippe og antagelse bag de foskellige skole fo at få en foståelse af dees tilgange. Efte dette e fastlagt vil den teoetiske tilgang til makoøkonomiske kise blive behandlet med speciel fokus på de foskellige skoles holdning til økonomisk politik i fobindelse hemed. Anvendelsen af makoøkonomisk teoi som analysevæktøj fo en makoøkonomisk kise kan dog ikke ske helt ukitisk. Til sidst i kapitel 2 vil de defo væe fokus på pobleme i fobindelse med teoien specielt i henhold til empiisk anvendelse af de makoøkonomiske modelle. De finansielle makedes manglende olle i de makoøkonomiske modelle vil blandt andet blive diskuteet he. Den litteæe baggund fo dette kapitel e hovedsageligt baseet på læebøgene Macoeconomics: Theoies and Policies (2009) af Richad T. Foyen og Intoducing Advanced Macoeconomics (200) af Pete Bich Søensen og Hans Jøgen Whitta-Jacobsen

10 Selvom Finanskisen blev sammenlignet med Den Stoe Depession, så e ingen kise ens. Det e defo nødvendigt føst at fostå den aktuelle økonomiske situation i de pågældende lande. I kapitel 3 e de således en kot gennemgang af de økonomiske vilkå og udfodinge i PIIGS-landene og i Euopa geneelt. Heunde e de en analyse af de finansielle makedes eaktion på denne udvikling. Nå den teoetiske foståelse af økonomien og den nuvæende økonomiske udvikling e gennemgået e det muligt at vudee nogle af de foskellige løsningsfoslag foeslået i fobindelse med den euopæiske statsgældskise. De foslag de e fokus på e; ECBs ekspansive pengepolitik, Finanspagten og de nationale spaeplane, ekspansiv finanspolitik og Nyt Euoland. De foskellige løsningsfoslag vil føst blive gennemgået, hvoefte elevansen af foslagene diskutees i kapitel 4 med udgangspunkt i den empiiske gennemgang i kapitel 3 og konklusionene fa den teoetiske diskussion i kapitel 2. Det e blandt andet de finansielle makedes olle, de ikke e helt uvæsentlig i denne sammenhæng. Defo vil denne endnu en gang blive diskuteet i slutningen af kapitel 4, inden de til sidst konkludees på den femstillede poblemfomuleing. En altenativ måde at anskue poblemstillingen omking vudeing af løsningsfoslagene kunne have væet gennem de økonome, de kan kaakteises som ealiste. Som det også vil blive påpeget senee i pojektet, så e økonomien i konstant foanding. Det kan defo væe svæt at anvende en bestemt model til at analysee den nuvæende økonomiske situation, hvis modellen blev udviklet mens ande økonomiske fohold va gældende. De ealistiske økonome e i stedet tilhængee af modelle udviklet på baggund af den nuvæende økonomiske situation. På den måde blive modellene mee detaljeede og pæcise, men de kæve en sto abejdsindsats til udvikling og løbende tilpasning af modellene. Omvendt kan makoøkonomisk mainsteam teoi næsten altid anvendes til at give en oveodnet vudeing af den økonomiske udvikling. Vudeingen blive selvfølgelig ikke så pæcis ved anvendelse af mainsteam teoi, men i dette pojekt e det vudeet tilstækkeligt at kunne vudee de opstillede løsningsfoslag ud fa de oveodnede tendense. Pojektet e defo afgænset til at indeholde mainsteam teoiene, mens den ealistiske tilgang e favalgt

11 2. Makoøkonomiske kise og teoien Inden de senee i dette pojekt vil væe mee fokus på den euopæiske statsgældskise og analyse af løsningsfoslagene fobundet hemed vil det teoetiske gundlag føst blive gennemgået. Denne gennemgang vil føst pæsentee to velkendte makoøkonomiske modelle, IS-LM og AS-AD, de anvendes i de fleste læebøge. Fø den egentlige gennemgang af den makoøkonomiske model e det nødvendigt med en foståelse af, hvad de menes med makoøkonomi og makoøkonomiske kise. Økonomi blev i 920 af den bitiske økonom Alfed Mashall defineet som: study of mankind in the odinay business of life; it examines that pat of individual and social action which is most closely connected with the attainment and with the use of the mateial equisites of well-being. (Foyen 2009, p.2). Nå de snakkes om makoøkonomi, et begeb som føste gang blev bugt i 933 af den noske økonom Ragna Fisch, hentydes de til den akkumuleede effekt af økonomi. Alle elemente i økonomien betagtes således he som en helhed. Nå de snakkes om makoøkonomiske kise, e det demed økonomien som en helhed, de ikke fungee. Dette må siges at væe tilfældet omking den euopæiske statsgældskise. Makoøkonomien e meget afhængig af den (økonomiske) politik, de føes både nationalt, men eftehånden også mee og mee intenationalt. Ofte ses det, at politikene ikke kan blive enige om hvilken politisk kus de skal vælges. Udove politikenes foskellige ideologie, så bunde disse uenighede også i politikenes foskellige opfattelse af makoøkonomien. Fo selvom definitionen af makoøkonomi e nogenlunde ens fo alle, så kan opfattelsen af, hvodan økonomien hænge sammen på makoniveau væe meget foskellig. En bestemt måde at opfatte den oveodnede sammenhæng i økonomien på betegnes som en makoøkonomisk skole. De e mange foskellige skole, men igennem de seneste knap 80 å ha specielt to foskellige skole ligget til gund fo mainsteam i makoøkonomisk teoi; keynesiasme og monetaisme. Specielt keynesiasmen, de e udviklet på baggund af idéene fa den engelske økonom John Maynad Keynes og hans bog fa 936 The Geneal Theoy of Employment, Inteest, and Money, ha bidaget med teoetiske modelle, de ha væet bugt vidt omking. Beskivelsen af de makoøkonomiske mainsteam teoie vil defo state med en intoduktion af den keynesianske model om ligevægt på vae- og pengemakedet, IS-LM modellen, og antagelsene bag

12 2.. Den keynesianske opbygning af IS-LM Efte mekantilistene og de klassiske økonome domineede den økonomiske tænkning fem til 930 ene vandt den keynesianske tilgang fem i åene efte Den Stoe Depession på baggund af Keynes bog. Keynes gjode med det teoetiske gundlag i denne bog op med opfattelsen af, at al abejdsløshed va fivillig en opfattelse, de elles havde væet gældende i økonomisk teoi indtil da. Motivationen fo denne nye opfattelse va den massive abejdsløshed i fobindelse med Den Stoe Depession. Makedsøkonomien va tidligee blevet antaget fo at væe udbudsdevet. Udbuddet ville altså skabe sin egen eftespøgsel. Dette va Keynes dog ikke helt enig i. Han va enig i, at udbud ville skabe eftespøgsel, men han mente ikke det va i en tilstækkelig mængde til at skabe fuld beskæftigelse i samfundet. I stedet mente Keynes, at økonomien va eftespøgselsdevet og faktoe som fobug, investeing og ekspot skulle stimulees. Demed gjode han op med antagelsen om en selveguleende makedsøkonomi (Adam Smiths usynlige hånd ). Staten og til dels nationalbanken skulle demed fosøge at påvike eftespøgslen gennem aktivistisk økonomisk politik, fo på den måde at stimulee den økonomiske vækst i landet. Keynes inddagede via foventninge usikkehed i sine modelle, hvilket fik ham til at afvige fa anvendelse af matematiske modelle. I modsætning til nogle ande økonome anekendte Keynes nemlig makoøkonomi som en samfundsvidenskab uden pæcise sva i stedet fo en natuvidenskab, hvo alt gene skal kunne beegnes pæcist. Som han e noteet fo at udtale: It is bette to be oughly ight than pecisely wong (Kuee 200). Gundet de mange foskellige faktoe, de kan påvike makoøkonomien, kan det væe meget svæt at komme med et nøjagtigt sva på, hvodan den påvikes af ændinge i de enkelte faktoe. Denne usikkehed fobundet med makoøkonomiens eaktione e også en af åsagene til, at de findes mee end én makoøkonomisk skole. Keynes tanke e blevet fosimplet til den keynesianske tilgang, de e baseet på ligevægtsmodelle. 9 Keynesiasmen va den heskende teoetiske tilgang indenfo makoøkonomien fa slutningen af Anden vedenskig og fem til 970 ene. I kølvandet på Finanskisen ha teoien baseet på Keynes tanke vundet indpas igen, hvilket de vil blive vendt tilbage til i afsnit 4.3. I det eftefølgende vil IS- LM modellen blive gennemgået ud fa Foyens Macoeconomics: Theoies and Policies (2009). 9 Den keynesianske tilgang e faktisk så fosimplet, at Keynes ikke ville have anset sig selv fo at væe keynesiane den dag i dag. - -

13 2... Ligevægt på vaemakedet Keynesianene state med at tage udgangspunkt i en simpel, lukket økonomi. De e således ingen handel med udlandet, og de e he kun fokus på det indenlandske vae- og pengemakedet. Selvom dette ikke e et ealistisk billede af den vikelige veden, hvo stot set alle vedens lande e involveet i handel med ande lande, ligesom de e flee makede at tage hensyn til end de te medtagede, så e teoien med til at give en fosimplet foståelse af, hvodan økonomien hænge sammen. 0 Modellen ha fokus på det helt kote sigt. Som angivet i foige afsnit mente Keynes, at det va eftespøgslen i samfundet, de va den afgøende fakto fo økonomisk vækst. He blev aktivistisk økonomisk politik angivet som en måde at stimulee eftespøgslen, hvis denne e utilstækkelig. Udove økonomisk politik ses det pivate fobug og investeingene i modellen også som væende af betydning fo den samlede eftespøgsel (E) i en simpel, lukket økonomi. I modellen se det således ud: () E C I G He e eftespøgslen lig det samlede output (), C e det samlede pivate fobug, I e lig de samlede pivate investeinge og G e det samlede offentlige fobug. Det samlede output e med til at geneee indkomst i landet. Den samlede indkomst kan bogene buge på fobug (C), opspaing (S) elle skat (T), som det femgå af nedenstående: (2) C S T Fo bede at fostå den makoøkonomiske sammenhæng angivet i denne model kan nedenstående figu fa Foyen (2009) med fodel anvendes: Figu 2. Cikulæt flow af indkomst og output ved lukket økonomi Kilde: Foyen (2009), p Set i elief til den finansielle kise, så e det specielt det finansielle makeds påvikning, de e manglende he. Læs mee i afsnit

14 Skal de væe balance på vaemakedet, kæve det, at de e ligevægt mellem E og den samlede indkomst. Da det pivate fobug gå diekte fa husholdningene til viksomhedene kan denne fakto ikke væe med til at skabe ubalance mellem den samlede eftespøgsel og indkomst. Det kan desuden antages, at den offentlige sekto tilstæbe også at væe i ligevægt. E de også ligevægt he, så vil modellen indikee, at investeingene skal væe lig den pivate opspaing. (3) S( ) I(, ) Som det femgå af (3), så e opspaingen afhængig af indkomstniveauet. Dette skyldes, at opspaingen kan foventes at væe den del af den disponible indkomst, de ikke buges på fobug. Tendensen til at spae en vis andel af sin disponible indkomst op benævnes opspaingstilbøjeligheden. Det gælde fo opspaingen, at de e en positiv sammenhæng med indkomsten; Jo højee indkomsten e desto støe blive opspaingen også. Fo investeingene e det gældende, at de afhænge af enteniveauet og den samlede eftespøgsel, hvilket ses af (3). Det e hovedsageligt enteniveauet, de e afgøende fo mængden af investeinge, men også de foventede afkast af investeingspojektene ha betydning. Hvo stot et afkast viksomhedene kan fovente at få ud af dees investeinge afhænge af foventningene til den femtidige vækst i banchen. Ved på denne måde at inddage foventningene til femtiden binges ustabilitet ind i modellen. Investeingene e således den mest volatile fakto i modellen, og udsving i de ande faktoe (specielt fobug) opstå hovedsageligt på baggund af ændinge i investeingene. Fosimplet kan foventningene til femtiden antages at afhænge af den samlede eftespøgsel, således at en geneel stigning i outputtet vil føe til øgede investeinge. Omvendt vil investeingene falde, hvis entene stige. Dette hænge sammen med, at et højee enteniveau vil gøe det dyee fo viksomhedene at låne penge, hvis dette e nødvendigt. Ha viksomheden i fovejen finansiel kapital til ådighed kæve et højee enteniveau desuden, at det foventede afkast ved en investeing e højee end det afkast, de kan foventes ved at placee pengene i et entebæende finansielt podukt som fo eksempel obligatione. I sidste ende e det således foholdet mellem investeingene og opspaingen, de e med til at afgøe ligevægten på vaemakedet. Gafisk kan det vises ud fa figu 2.2 på næste side. Fo et givent enteniveau vil de væe et vist antal investeinge. Disse investeinge vil påvike den samlede eftespøgsel og demed indkomsten. Fo at opnå ligevægt i modellen kæve det som nævnt, at investeingene e lig opspaingen. Ud fa investeingene fo det angivne enteniveau kæve det således en vis indkomst, fø opspaingene kan føe til ligevægt. Dette e angivet i del a i nedenstående - 3 -

15 figu 2.2, hvo enteniveau 0 medføe investeings- og opspaingsniveau I 0 og S 0, de opnås ved indkomstniveau 0. I del b sammenkobles de foskellige kombinatione af ente- og indkomstniveaue, de kan skabe ligevægt på vaemakedet, til en et linje; IS-kuven. På vaemakedet vil et højt enteniveau således føe til et lavt indkomstniveau, mens et lavt enteniveau vil føe til et højt indkomstniveau. Figu 2.2 Konstuktion af IS-kuven Kilde: Foyen (2009), p. 20 Hældningen på IS-kuven afhænge af investeingenes entefølsomhed. Som det ses af figu 2.3 på næste side, så ha det sto betydning fo det samlede økonomiske output om mængden af investeinge påvikes meget elle lidt af en ænding i enteniveauet. Hvis antallet af investeinge kun ændes minimalt ved en ænding i enteniveauet, så e entefølsomheden lille. De skal således et stot fald i enteniveauet til fø det vil få synlig positiv indflydelse på det samlede eftespøgselsniveau. Hældningen på IS-kuven vil i det tilfælde væe foholdsvis stejl, hvilket svae til kuven IS i del c i figu 2.3. E entefølsomheden omvendt sto vil det blot kæve en lille ænding i enteniveauet, fø det kan ses på investeingsniveauet og det samlede output. I dette tilfælde vil hældningen på ISkuven væe mee flad, hvilket e symboliseet ved kuven IS i del c i figu 2.3. Netop hvilket ni- Navnet komme fa de engelske benævnelse fo investeinge og opspaing; Investment og Savings

16 veau investeingenes entefølsomhed e på e genstand fo sto diskussion mellem keynesianene og monetaistene, hvilket de vil blive vendt tilbage til i afsnit 2.3. Figu 2.3 Betydning af investeingenes entefølsomhed Kilde: Foyen (2009), p Ligevægt på pengemakedet Den ovenstående ligevægt på vaemakedet skal ses i sammenhæng med pengemakedet. På pengemakedet skal de findes en ligevægt mellem pengeudbuddet ( M ), som også benævnes som s d pengemængden, og pengeeftespøgslen ( M ). Pengeeftespøgslen i et land afhænge af agentenes tilbøjelighed til at holde penge. 2 Den fomue de ikke holdes i penge kan investees i fo eksempel obligatione. Dette vil give entebetalinge, hvis støelse afhænge af det gældende enteniveau. Et højee enteniveau vil således tilskynde agentene til at investee mee i stedet fo at holde penge. Omvendt vil en stigning i indkomsten føe til øget fobug, hvilket vil øge eftespøgslen efte penge. Samlet set kan den samlede pengeeftespøgsel ses som: (4) M d L(, ) 2 Penge ses he som kontante elle kote indlån i pengeinstitutte (hvilket i den finansielle veden betegnes som M)

17 De kan agumentees fo, at pengeudbuddet kan ses som fast i denne sammenhæng, hvilket vil sige, at pengemængden e uafhængig af enteniveauet. Udtykket fo det samlede pengeudbud kan således opgøes som: (5) s s M M 0 Fo at finde ligevægten på pengemakedet skal de to udtyk fo pengeudbud og pengeeftespøgsel sættes ove fo hinanden. På denne måde ses det ud fa (6), at LM-kuven 3 blot e afhængig af indkomst- og enteniveauet: (6) M L(, ) I nedenstående figu 2.4 ses det, hvodan LM-kuven udledes gafisk. Det ses, at et højee indkomstniveau vil føe til en støe pengeeftespøgsel og deaf et højee enteniveau, nå pengeudbuddet holdes konstant. Dette foklae, hvofo LM-kuven e opadgående. Figu 2.4 Konstuktion af LM-kuven Kilde: Foyen (2009), p. Hældningen på LM-kuven afhænge både af pengeeftespøgslens følsomhed ovefo enteniveauet og af pengeeftespøgslens følsomhed ovefo indkomstniveauet. Rentefølsomheden e med til at afgøe hældningen på d M -kuven fo pengeeftespøgslen. Blive pengeeftespøgslen påviket makant ved en lille ænding i enteniveauet så e entefølsomheden sto og d M -kuven vil væe foholdsvis flad. Skal de deimod en støe enteænding til fø pengeeftespøgslen blive påviket vil de væe tale om en lille entefølsomhed og d M -kuven vil væe mee stejl. Antages indkomstfølsomheden i føste omgang at væe nomal vil en sto entefølsomhed føe til en flad LM-kuve, mens en lille entefølsomhed vil føe til en stejl LM-kuve. Indkomstfølsomheden påvike, hvo 3 LM komme fa den engelske betegnelse fo pengeeftespøgsel (Liquidity pefeence) og betegnelsen fo penge (Money)

18 meget d M -kuven foskydes ved en ænding i den samlede indkomst. Ved en lille indkomstfølsomhed vil pengeeftespøgslen ikke blive påviket meget ved en ænding i indkomstniveauet. Renteniveauet vil således helle ikke blive påviket meget, hvilket vil geneee en mee flad LM-kuve. E indkomstfølsomheden støe vil pengeeftespøgslen blive påviket selv ved små ændinge i indkomstniveauet. Rentene vil demed også ænde sig meget i dette tilfælde og en stejlee LMkuve vil væe at fovente. Det e som egel pengeeftespøgslens følsomhed ove fo enteniveauet, de e mest fokus på i de teoetiske diskussione. Pengeeftespøgslens indkomstfølsomhed vil defo væe antaget at væe nomal og konstant i esten af dette pojekt Sammensætning af IS-LM Sammenholdes ligevægtsmodellen fo vaemakedet (IS) med den tilsvaende fo pengemakedet (LM) e det muligt at finde en samlet ligevægt fo økonomien på helt kote sigt. Som det blev udledt tidligee e foholdet mellem ente- og indkomstniveauet negativt på vaemakedet, mens det e positivt på pengemakedet. Det e således muligt at finde et teoetisk ligevægtspunkt fo økonomien, de hvo de to kuve skæe hinanden. Dette femgå af figu 2.5 nedenfo. Figu 2.5 IS-LM modellen Kilde: Foyen (2009), p. 29 Som det blevet pæsenteet, kan økonomisk politik påvike den økonomiske udvikling i et land. Dette kan enten gøes gennem pengepolitik elle finanspolitik. Ved ekspansiv pengepolitik kan pengemængden fo eksempel øges ( M M 0 ), hvilket i henhold til figu 2.4 vil give et lavee enteniveau. Dette femgå af figu 2.6, hvo det også ses, at det lavee enteniveau vil geneee et støe output i økonomien, hvis ligevægten på vaemakedet antages uændet

19 Figu 2.6 Øget pengemængde i IS-LM Kilde: Foyen (2009), p. 37 Blandt andet i henhold til udlandet (som vil blive inddaget i afsnit 2.2) kan et lavee indenlandsk enteniveau væe kitisk. Pengepolitikken kan defo kombinees med en ekspansiv finanspolitik, hvo de offentlige udgifte øges elle skattene sænkes. Det sidste e tilfældet i figu 2.7, hvo T T 0. Det ses, at en kombination af de to politikke give et uændet enteniveau, men at outputtet blive påviket ydeligee i positiv etning i fohold til, hvis kun et af de politiske tiltag blev gennemføt. Figu 2.7 Kombination af penge- og finanspolitik i IS-LM Kilde: Foyen (2009), p. 43 Ud fa ovenstående bude de euopæiske egeingsledee igangsætte en kombination af ekspansiv penge- og finanspolitik, hvilket ville give en økonomisk opblomsting i landene. Som det blev antydet i slutningen af afsnit 2.. e de dog sto uenighed om hældningen på IS-kuven blandt de teoetiske skole. Dette gø sig også gældende fo LM-kuven, hvilket ha indflydelse på effekten - 8 -

20 ved økonomisk politik. I nedenstående tabel 2. ses, hvo effektiv henholdsvis penge- og finanspolitik e afhængig af hældningen på IS- og LM-kuven. Tabel 2. Effektivitet af økonomisk politik ved foskellige hældninge på IS-LM Hældning Pengepolitik Finanspolitik IS LM IS LM Stejl Ineffektiv Meget effektiv Meget effektiv Ineffektiv Nomal Effektiv Effektiv Effektiv Effektiv Flad Meget effektiv Ineffektiv Ineffektiv Meget effektiv Kilde: Inspiation fa Foyen (2009), p , designet af fofatte I henhold til anvendelse af pengepolitiske tiltag, så vil disse væe mest effektive, hvis LM-kuven e stejl og IS-kuven e flad. Som det blev nævnt tidligee, opnås disse hældninge ved entefølsomheden e lille fo pengeeftespøgslen, mens den skal væe sto fo investeingene. Det omvendte gø sig gældende, hvis det finanspolitiske tiltag skal væe meget effektivt. He skal entefølsomheden væe sto fo pengeeftespøgslen og lille fo investeingene, hvilket vil give en flad LM-kuve og en stejl IS-kuve. Hvo IS-LM kuvene i vikeligheden e beliggende i fohold til ovenstående tabel e baggund fo den teoetiske diskussion mellem keynesianee og monetaiste, som de vil blive vendt tilbage til i afsnit AS-AD ud fa avanceet makoøkonomisk teoi Den hidtidige gennemgang af økonomien ha væet baseet på en simpel teoetisk gennemgang af vae- og pengemakedet i en lukket økonomi fo at få en oveodnet foståelse af de økonomiske sammenhænge i et land. Ligevægten på vae- og pengemakedet (IS-LM modellen) danne gundlag fo den aggegeede eftespøgsel (AD), de sammen med det aggegeede udbud (AS) vil blive gennemgået i det eftefølgende fo en åben økonomi. 4 Udgangspunktet vil he væe Søensen & Whitta-Jacobsens Intoducing Advanced Macoeconomics (200) Aggegeet eftespøgsel (AD) I den lidt mee avanceede tilgang til makoøkonomien, de antages i Søensen & Whitta-Jacobsen (200) afhænge pivatfobuget og de pivate investeinge i en lukket økonomi af: 4 Benævnelsen AD komme fa Aggegate Demand, de e den engelske betegnelse fo aggegeet eftespøgsel, mens AS komme fa Aggegate Supply, de betyde aggegeet udbud

21 (7) C C,, ) ( C (8) I I,, ) ( I Det pivate fobug afhænge af skatteaten ( ), de påvike den disponible indkomst, ealenten ( ) 5 og foventningene til den femtidige økonomiske tilstands påvikning af indkomsten( C ). Pivatfobuget afhænge desuden af de pivate agentes fomue. Støelsen på fomuen afhænge af det eale enteniveau, de alleede e en del af udtykket fo det pivate fobug. Defo e fomuen ikke medtaget som en selvstændig vaiabel i (7). Niveauet fo de pivate investeinge afhænge af det samlede output ( ), ealenten og foventningene til den femtidige økonomiske tilstands påvikning af eftespøgsel ( I ). Det antages, at foventningene til den femtidige økonomiske tilstand e ens både med hensyn til pivatfobuget og de pivate investeinge ( ). Eftefølgende vil de defo blive betagtet samlet set som. Investeingsniveauet e desuden også afhængigt af støelsen af kapitalappaatet, men da dette ses som væende konstant på kot sigt, så vil det ikke have indflydelse på analysen he. Pivatfobuget og de pivate investeinge kan samlet ses som den samlede pivate eftespøgsel ( D C I ). Den offentlige eftespøgsel efte gode og sevices e eksogent givet, og den angive sammen med den pivate eftespøgsel det samlede output i en lukket økonomi: (9) D(,,, ) G En stigning i den samlede pivate eftespøgsel elle i det offentlige fobug vil føe til øget output. Af nedenstående femgå det, i hvilken etning den samlede pivate eftespøgsel vil blive påviket af ændinge i de foskellige vaiable: D (0) 0 D C I () (2) (3) 0 D 0 D 0 D D D D 5 Realenten i en lukket økonomi e angivet som den nominelle ente fatukket inflationsaten ( i )

22 Den samlede pivate eftespøgsel vil således stige, hvis de e en stigning i den samlede indkomst 6 elle i foventningene til den femtidige økonomiske tilstand. Omvendt vil en stigning i skatteaten elle ealenten føe til et fald i den samlede pivate eftespøgsel. Udtykket i (9) på foige side dække kun ove den samlede pivate eftespøgsel fa indlandet. Nå de e tale om en åben økonomi vil landet også væe påviket af eftespøgsel fa udlandet (ekspot), ligesom en del af det pivate fobug vil blive bugt på impoteede vae. 7 Foskellen mellem ekspoten ( X ) og impoten (M ) udgø nettoekspoten ( NX ), hvilket femgå af nedenstående (4). Støelsen af impoten afhænge af den eale valutakus ( E ), de tage højde fo foskellen på pisniveauet mellem de to handlende lande samt den anvendte valutakus. (4) NX X E M Den eale valutakus kan definees som den nominelle valutakus ( E ) ganget med det elative fohold mellem det udenlandske ( P ) og det indenlandske pisniveau ( P f ): (5) E EP P f Tages den natulige logaitme af ovenstående, hvoefte de fokusees på ændingen i den eale valutakus fa en peiode til en anden fås nedenstående: He e f (6) e e e f og henholdsvis den udenlandske og den indenlandske inflationsate, mens e e ændingen i den nominelle valutakus. Den eale valutakus vil ænde sig, hvis inflationsniveauet i de to lande ikke e det samme og foskellen mellem de to inflationsniveaue e foskellig fa ænding i den nominelle valutakus. Da PIIGS-landene via euosamabejdet ha fastkuspolitik vil de ikke væe nogen ænding i den nominelle valutakus ( e 0 ). Som det femgå af (7) vil den eale valutakus væe lig den eale valutakus i foige peiode medminde de e inflationsfoskelle mellem landene: f (7) e e 6 D da kun en del af den eksta indkomst vil gå til fobug, mens esten gå til skattebetalinge og opspaing. 7 Teoien bag denne model kæve, at støelsen på landets økonomi e af en støelse, hvo den ikke kan påvike de globale økonomiske pise. Selvom Italien i henhold til tabel. udgø en vis andel af Euozonen, så antages det, at ændinge på det italienske maked ikke vil påvike de oveodnede økonomiske tendense. Da Italien e det støste af PIIGS-landene må det antages, at modellen også kan anvendes fo de fie ande lande

23 De faktoe, de påvike ekspotens støelse e den eale valutakus og indkomstniveauet i udlandet ( f ). Da impoten indgå som en del af pivatfobuget påvikes den udove den eale valutakus af de samme faktoe som pivatfobuget. Udtykket fo henholdsvis ekspoten (8) og impoten (9) kan heefte skives som: f (8) X X ( E, ) (9) M M ( E,,,, ) Ekspoten vil stige, hvis indkomstniveauet i udlandet stige. Ligeledes vil ekspoten foøges, hvis den eale valutakus stige. Omvendt ha den eale valutakus en negativ effekt på impoten, de vil falde ved en stigning i den eale valutakus. De fie øvige faktoe fo impoten ha samme påvikning som de havde på den samlede pivate eftespøgsel. Den eale valutakus ha altså modsatettet betydning fo ekspoten og impoten. Fo at fastlægge, om nettoekspoten e positivt elle negativt påviket af udviklingen i den eale valutakus tages den patielle afledte af ligning (4), hvoved følgende opnås: NX X M (20) E M E E E Hvis de umiddelbae støelse fo ekspot, impot og den eale valutakus benævnes som henholdsvis X 0, M 0 og ovenstående (20) omskives til: E 0 og det samtidig antages, at handelsbalancen e i ligevægt ( X 0 E0 M 0 ) så kan (2) NX E M 0 X E E 0 X M E E M 0 0 Benævnes ekspotens elasticitet i henhold til den eale valutakus med og den tilsvaende vædi fo impoten med M, så kan den samlede elasticitet fo nettoekspoten i henhold til den eale valutakus opgøes som: X NX X E (22) M 0 ( X M ), X og E E X M M E E M

24 Ud fa ovenstående ses det, at nettoekspoten påvikes positivt af den eale valutakus, hvis summen af elasticiteten fo ekspoten og den negative elasticitet fo impoten e ove vædien. Dette antages geneelt at væe tilfældet. 8 Den totale eftespøgsel efte indenlandske vae både fa ind- og udland ( D ~ ) afhænge af den samlede pivate eftespøgsel samt nettoekspoten ( D D NX ). Ud fa dette kan det samlede output ~ i en åben økonomi nu definees som væende påviket af: ~ f (23) D(,,,, E, ) G Påvikningen fa de føste fie faktoe, de ha effekt på den totale eftespøgsel efte indenlandske vae, e de alleede edegjot fo i (0)-(3). Effekten af en indkomststigning i udlandet e positiv, ligesom det blev konkludeet efte (22), at en stigning i den eale valutakus også kan antages at have positiv effekt på den totale eftespøgsel. Dette femgå også af nedenstående: ~ ~ D (24) 0 D f f ~ ~ D (25) 0 DE E Nå det e fastlagt, hvodan det samlede output e påviket af de foskellige faktoe, kan totaldiffeencen til de langsigtede vædie opskives som nedenstående (26). De langsigtede vædie e angivet med en ba ove (fo eksempel ). Skatteaten ses he som væende konstant ( ) og e defo ikke medtaget. (26) ~ D ~ ~ ( ) D ( ) D E ( E E ~ ~ ) D ( ) D f ( f f ) ( G G ) Hvis, de svae til outputtets afvigelse fa det langsigtede (potentielle) niveau fo output, ~ skal isolees på venste siden kæve det, at de dividees igennem med D ), hvilket give: ( 8 Denne konklusion benævnes Mashall-Lene betingelsen og ifølge Søensen & Whitta-Jacobsen (200, p. 702) e den fo det meste opfyldt empiisk

25 (27) ) ( ~ ~ ) ( ~ ~ ) ( ~ ~ E D D D D E E D D ) ( ~ ) ( ~ ~ G G D D D f f f Hvis et lands andel af den globale handel antages at væe konstant, så vil den udenlandske indkomsts indflydelse på den totale eftespøgsel efte indenlandske vae kunne skives som: (28) f f NX D f ~ Fokusees de heefte på den elative ænding fo hve vaiabel (udtykket fo ealenten e alleede angivet som den pocentuelle ænding) samtidig med, at ovenstående udtyk (28) buges, så fås: (29) ) ~ ( ~ ) ( ) ~ ( ~ ) ~ ( ~ E D D D D E E E D D E G G G D G D f f f ) ~ ( ~ Nå den elative ænding i en vaiabel appoksimativt kan ses som ændingen i den natulige logaitme til vaiablen kan ovenstående (29) omskives til: (30) ) ln (ln ) ( ) ( ) ( ) ( f f y y g g e e y y ) ~ ( ~ E D D E, ) ~ ( ~ 2 D D, ) ~ ( 3 D G, D ~ 4 og ) ~ ( ~ 5 D D Afvigelse fa det potentielle output kan således skyldes afvigelse i fohold til det langsigtede niveau fo enten den eale valutakus, ealenten, det offentlige fobug, udlandets indkomstniveau elle foventningene til femtiden. Hvo meget en afvigelse i de undeliggende faktoe vil påvike afvigelsen fa det potentielle niveau afhænge af de pågældende -vædie. E ealenten højee end det langsigtede niveau vil det føe til, at det aktuelle output e lavee end det potentielle output. E ealenten lavee vil det føe til et højee output end det potentielle. De e således en negativ sammenhæng mellem afvigelse fo ealenten og det samlede output. Fo de fie øvige faktoe e de en positiv sammenhæng med outputtet. En positiv afvigelse fa det langsigtede niveau vil såle-

26 des geneee et output, de e højee end det potentielle. Det modsatte gø sig selvfølgelig gældende ved en negativ afvigelse fa de langsigtede niveaue. Det offentlige fobug, den udenlandske indkomst og foventningene til den femtidige økonomiske tilstand e alle eksogent givet og afvigelse i disse faktoe vil femove blive betagtet som eftespøgselschok ( z ). Det vides fa (7), at f e e, mens at den indenlandske ealente på baggund af den udækkede entepaitet 9 kan angives som nedenstående (3) fo en åben økonomi med fastkuspolitik: (3) e f f i i f Hvis agentene i økonomien ha en anelse ationelle foventninge, så foventes det, at den indenlandske inflation vil blive lig den udenlandske ( ). 20 På den måde vil konkuenceevnen i e f landet ikke blive påviket af inflationsniveauet. Selvfølgelig kan de væe afvigelse i den indenlandske og udenlandske ealente på helt kot sigt, men på længee sigt må de ud fa ovenstående foventes at væe ens ( f ). Økonomien kan således siges at væe afhængig af den udenlandske ealente fem fo den indenlandske. Da den udenlandske ealente også e eksogent givet vil ændinge i den også blive betagtet som et eftespøgselschok femove. Hvis den langsigtede eale valutakus fo nemheds skyld antages at væe ( E, så e 0 ), så kan (30) skives som: f (32) y y e ) z ( f f f f z 2 ( ) 3 ( g g) 4 ( y y ) 5 (ln ln ) Afvigelse fa det potentielle output kan således begundes med ændinge i sidste peiodes eale valutakus, afvigelse fa det udenlandske inflationsniveau elle eksogene chok. Isolees den inden- 9 f e Den udækkede entepaitet e angivet som i i e e, men da de unde fastkuspolitik ikke vil væe nogen ændinge i den nominelle valutakus vil den indenlandske nominelle ente væe lig den udenlandske nominelle ente f i i ). ( 20 Ha alle agente ikke ationelle foventninge vil den foventede inflationsate væe andeledes. Agente uden ationelle foventninge fomodes at have statiske foventninge, og vil således fovente, at inflationen blive den samme ( ) som foige peiode. Foventningene til inflationen kan så opstilles således, hvo e lig andelen af agente med ationelle foventninge. Jo støe andelen af agente med statiske foventninge e, desto længee vil tilpasningspeioden mod langsigtet ligevægt væe. Se næmee om dette i afsnit e f

27 landske inflationsate på venste, hvilket kæve, at de dividees igennem med så fås modellen fo den kotsigtede aggegeede eftespøgsel (AD): f (33) e ( y y z) Det indenlandske inflationsniveau blive påviket positivt af stigninge i sidste peiodes eale valutakus, det udenlandske inflationsniveau elle eksogene chok. Omvendt vil sammenhængen mellem inflation og afvigelse i outputtet he væe negativ, da en stigning i inflationsniveauet ud fa (7) vil påvike den eale valutakus og deaf nettoekspoten i negativ etning. I et ( y, ) vindue vil ADkuven defo have en negativ hældning, da den samlede eftespøgsel vil væe faldende ved en højee inflation, hvilket også femgå senee i pojektet af figu 2.8. Hældningen på AD-kuven e afhængig af støelsen på. e alleede defineet i (30), men vil blive ydeligee udledt i afsnit Aggegeet udbud (AS) Modellen fo den aggegeede udbudskuve komme fa teoien om Phillips-kuven, hvo de ses på sammenhængen mellem inflation og abejdsløshed. Den opindelige antagelse e, at en afvigelse fa den natulige abejdsløshed vil føe til inflation elle deflation. Den simple Phillips-kuve kan opstilles på følgende måde: (34) ( u u) Ligesom tidligee angive inflationen, mens u angive abejdsløsheden, u angive den natulige abejdsløshed og angive hvo meget inflationen påvikes af afvigelse fa den natulige abejds- e løshed. I den opindelige model e det antaget, at de ikke foventes nogen inflation ( 0 ). Eftefølgende empiiske studie af udviklingen fo inflationen ha dog vist, at inflation e foventeligt e ( 0 ), selvom de ikke e afvigelse fa den natulige abejdsløshed. Dette ha føt til den foventningspægede Phillips-kuve: e (35) ( u u)

28 Inflationsaten afhænge således af den foventede inflation samt afvigelse fa den natulige abejdsløshed. 2 Inflationsaten kan også blive påviket af ande faktoe, de såkaldte udbudschok. Det kan væe p w ændinge i pisenes makup ( m ), lønningenes makup ( m ) elle det geneelle poduktivitetsniveau ( B ). Udvides den foventningspægede Phillipskuve til at tage højde fo disse udbudschok blive ligningen således: (36) e u u ~ p w ( ) s, ~ m m B s ln ln ln p w m m B Denne sammenhæng kan buges til at vise et systematisk link mellem inflation og output afvigelse ligesom det va tilfældet fo den aggegeede eftespøgsel. Dette kan gøes ved, at den samlede poduktion ses som en kombination af bidag fa industiene ( n ) og abejdsstyken ( L ). angive industienes (kapitalens) bidag til det samlede output. (37) n BL Anvendes definitionen L ( u) N, hvo N e den totale abejdsstyke, kan (37) omskives til nedenstående (38) ved at tage den natulige logaitme. Det e desuden antaget at ln( u) u. (38) y ln n ln B ( )ln N ( ) u Isolees u på venste side, hvilket kæve, at de dividees igennem med ( ), så fås: (39) ln n u ln N ln B y På samme måde kan den natulige abejdsløshed (u ) definees ud fa det natulige output ( ) og tendvædien fo poduktivitetsniveauet ( B ). Indsættes udtykket fo abejdsløsheden (39) og den natulige abejdsløshed i den foventningspægede Phillips-kuve med udbudschok (36), så fås: e ln n ln B y ln n ln B y (40) ln N ln N ~ s 2 E de pisstivhede i økonomien vil det mindske den påvikning, som afvigelse i abejdsløsheden ha på inflationen e via ( )( u u), hvo e andelen af fimae, de kan siges at have pisstivhede. I dette pojekt vil de væe mee fokus på de udbudschok, de kan påvike økonomien end selve pisstivheden

29 Reducees dette fås: (4) ( y) y B B s e ~ Inflationsaten afhænge nu udove den foventede inflation af afvigelsen fa det potentielle output. Fa Phillips-kuven med udbudschok (36) vides det desuden, at B antages som et udbudschok, så modellen fo den kotsigtede aggegeede udbudskuve (SRAS) 22 kan opstilles således: e (42) ( y y) s, og m s ln m p p m ln m w w ln( B / B) I ovenstående (42) e de ikke taget højde fo udlandets påvikning af det aggegeede udbud og modellen e således kun gældende fo en lille lukket økonomi. Fokusees de i stedet på et land med en åben økonomi e det hovedsageligt lønfastsættelsen som kan blive påviket. Fastsættelse af lønniveauet kan enten gøes ud fa den elative løn i fohold til det geneelle lønniveau i økonomien elle ud fa eallønnen, hvo pisniveauet på indenlandske og impoteede fobugsvae tages i betagtning. Da løndannelsen kan antages at væe påviket af den økonomiske kompensation i fobindelse med abejdsløshed vil metoden fo fastsættelse af denne kompensation have indflydelse på valget mellem elativ og eal løn. Støelsen på abejdsløshedsundestøttelsen kan ligesom lønfastsættelsen enten fastsættes ud fa niveauet på fobugepisene (ealløn) elle lønniveauet (elativ løn). I Søensen og Whitta-Jacobsen (200, p. 705) nævnes lønniveauet som væende det afgøende fo undestøttelsesodningene i de fleste lande, hvilket he også antages at væe gældende fo PI- IGS-landene. Nå lønniveauet fastsættes ud fa det elative lønniveau vil den eale valutakus ikke have diekte indflydelse på løndannelsen, og den samlede udbudskuve (AS) vil således ikke væe påviket af om økonomien e lukket elle åben. Som nævnt tidligee vil ationelle agente fovente, at den indenlandske inflationsate i en åben økonomi vil blive lig den udenlandske. Ud fa dette fås modellen fo den kotsigtede aggegeede udbudskuve (SRAS) gældende fo en åben økonomi: f (43) ( y y) s Det indenlandske inflationsniveau vil ligesom ved AD-kuven også he blive påviket positivt af en stigning i det udenlandske inflationsniveau elle de eksogene chok. Modsat AD-kuven vil sam- 22 Benævnelsen SRAS komme fa den engelske betegnelse Shot Run Aggegate Supply, de dække ove kotsigtet aggegeet udbud

30 menhængen med afvigelse fa det potentielle output også væe positiv he. Det skylde, at en stigning i output vil føe til øget beskæftigelse og deaf øget inflation. I et ( y, ) vindue vil SRASkuven defo væe opadgående, hvilket ses af figu 2.8 på næste side. Hældningen på SRASkuven e afhængig af, de ud fa (42) afgøes af kapitalens andel af den samlede poduktion og inflationens elasticitet i fohold til abejdsløsheden. På lang sigt må det foventes, at inflationsaten vil blive som foventet, hvoved f. Da de på lang sigt helle ikke foventes indflydelse fa udbudschok ( s 0) kan den langsigtede aggegeede udbudskuve (LRAS) 23 fo en åben økonomi opstilles som: (44) y y På lang sigt vil outputtet altså væe lig det potentielle output. Det e altså udbuddet, de ifølge teoien bestemme outputtet på lang sigt, mens eftespøgslen bestemme inflationsaten. På kotee sigt e det hovedsageligt påvikninge af den aggegeede eftespøgsel, de e med til at bestemme det samlede output Ligevægt i AS-AD modellen Ud fa AS-AD-modellene kan en økonomi ikke altid væe i langsigtet ligevægt, og de vil således væe afvigelse i nogle peiode. Dette e fo eksempel tilfældet unde den nuvæende statsgældskise i Euopa. Ud fa figu 2.8 ses det, at den nedadgående AD-kuve og den opadgående SRASkuve skæe hinanden i et punkt, de ikke ligge på LRAS. Figu 2.8 Makoøkonomisk kise skitseet i AS-AD modellen Kilde: Søensen & Whitta-Jacobsen (200), p Udtykket LRAS komme fa Long Run Aggegate Supply, de e den engelske betegnelse fo langsigtet aggegeet udbud

31 Via en tilpasningspeiode vil økonomien søge mod det langsigtede ligevægtspunkt. Hvis det skal væe muligt at beegne den foventede vaighed af tilpasningspeioden skal ligevægten findes. Det gøes ved at stille ligningen fo de to modelle op mod hinanden. Hvis afvigelsene i output og inflationsate definees som henholdsvis y y y t t ˆ og f t t ˆ, så kan henholdsvis AD (45) og SRAS (46) omskives til: (45) ) ˆ ( ˆ t t t t z y e (46) t t t s y ˆ ˆ Desuden kan den eale valutakus opskives som: (47) t t t e e ˆ Substituees udtykket fo AS (46) ind i AD (45), hvoefte t e isolees, fås: (48) t t t t z s y e ˆ Det e ud fa denne ligning muligt at udlede t e, de afhænge af ˆ t y, t s og t z. Indsættes disse to udtyk fo den eale valutakus sammen med udtykket fo AS (46) i ligningen fo den eale valutakus (47) fås: (49) ) ˆ ( ˆ ˆ t t t t t t t t s y z s y z s y Isolees leddet med ˆ t y på venste siden, hvoefte de ganges igennem med, fås: (50) ) ( ˆ ˆ ) ( t t t t t s z z y y Eftefølgende isolees ˆ t y helt og følgende betegnelse benyttes. Det give: (5) ) ( ˆ ˆ t t t t t s z z y y Afvigelse fa det potentielle output i den kommende peiode kan således ses som påviket af afvigelse fo output i den nuvæende peiode samt ændinge i de eksogene vaiable. Det e væd at

32 bemæke, at positive ændinge i eftespøgselschokkene vil have en positiv effekt på outputtet, mens en positiv ænding i udbudschokkene vil føe til negativ effekt. Som det ses af (5) e den afgøende paamete fo, hvo sto indflydelse ændinge i eftespøgsels- elle udbudschok vil få på det samlede output. Da som nævnt også ha betydning fo hældningen på AD-kuven vil faktoen i det følgende blive udledt. Som det femgik af (30), så e defineet som: (52) ~ E DE ~ ( D ) He e det væd at huske, at den patielle afledte fo den totale eftespøgsel efte indenlandske vae med hensyn til den eale valutakus e summen af de patielle afledte fo henholdsvis den samlede pivate eftespøgsel og nettoekspoten: ~ D NX (53) DE E E Udtykket med hensyn til nettoekspoten kendes fa (22) som: NX (54) M 0 ( X M ) E Substituees ovenstående (53) og (54) ind i udtykket fo (52) fås: (55) E D E M 0 ( X ~ ( D ) M ) Udtykket fo den pivate eftespøgsels elasticitet i fohold til den eale valutakus kan definees som: (56) D D E E D Omskives dette, så D flyttes ove på venste side af lighedstegnet fås: (57) D D D E E Høje side af lighedstegnet i (57) e lig føste led i tælleen i (55), så sidstnævnte kan educees til: - 3 -

33 (58) D D M 0 ( X ~ ( D ) M ) Hvis de to led i tælleen byttes undt og flyttes op i tælleen fås: (59) ( M 0 / )( X M ) ( D / ) ~ D D bestemmes altså i sidste ende af den samlede pivate eftespøgsels og impotens andel af det samlede output, elasticiteten i henhold til den eale valutakus fo henholdsvis den samlede pivate eftespøgsel, ekspoten og impoten og endelig ænding i den totale eftespøgsel efte indenlandske vae som følge af ændinge i outputtet. Fa (33) ses det, at en stigning i vil føe til en mee flad AD-kuve. Øges impotens andel af outputtet, blive ekspoten og impotens elasticitet i henhold til den eale valutakus støe elle blive ændingene i den totale eftespøgsel mee makant ved en ænding i outputtet vil AD-kuven således blive mee flad. Omvendt vil en stigning i den pivate eftespøgsels elasticitet ovefo den eale valutakus elle en foøgelse af den pivate eftespøgsels andel af det samlede output føe til en mee stejl AD-kuve. I henhold til tilpasningen mod den langsigtede ligevægt e det nu muligt at lave en beegning på, hvo lang tid denne tilpasningspeiode vil vae. Som det ses af nedenstående figu 2.9, så ske denne tilpasningspoces gennem en løbende justeing af det indenlandske inflationsniveau mod det foventede niveau, de e lig det udenlandske. Figu 2.9 Justeing mod langsigtet ligevægt med faste valutakuse Kilde: Søensen & Whitta-Jacobsen (200), p

34 Nedenstående ligning (60) fo tilpasningshastigheden kan give et estimat af den tid det tage fo økonomien at nå halvvejs mod den langsigtede ligevægt efte en makoøkonomisk kise (Søensen & Whitta-Jacobsen 200, p.733): (60) h t ln 2 0,693 ln ln Modellen e betinget af, at de ikke må komme ydeligee chok i økonomien i mellemtiden. I Søensen og Whitta-Jacobsen (200, p. 734) beegnes halvdelen af tilpasningspocessen at væe ovestået efte cika 3½ å ud fa paamete, de ifølge fofattene til bogen ikke e usandsynlige fo en åben økonomi. Denne tilpasningspeiode kan muligvis fokotes ved anvendelse af økonomisk politik. Som det blev konkludeet ud fa figu 2.7, så vil en kombination af finans- og pengepolitik kunne give en støe eftespøgsel. Hvo sto effekten af sådanne økonomisk politiske tiltag vil væe e usikket ligesom tiltagene kan væe med til at fovæe uligevægten (undeskuddet) på de undeliggende balance. I afsnit 2.4 vil poblemstillinge i fobindelse med empiisk anvendelse af IS-LM og AS- AD modellene blive diskuteet. Inden det vil de foskellige makoøkonomiske mainsteam teoies tilgang til modellene og makoøkonomiske kise føst blive gennemgået De teoetiske skoles tilgang til makoøkonomiske kise Den ovenstående gennemgang af IS-LM og AS-AD modellene e de mest anvendte i makoøkonomiske læebøge, og de e som nævnt lavet på baggund af Keynes idée om økonomien. De teoetiske skole buge foskellige antagelse i dees gennemgang af makoøkonomien og ingen af dem e helt enige om opbygningen af de teoetiske modelle. Fo eksempel e de sto uenighed om, hvodan makoøkonomiske kise som den euopæiske statsgældskise skal løses. Denne uenighed e i dette afsnit gundlag fo en diskussion af de teoetiske skoles tilgang til makoøkonomiske kise Keynesianene Den føst makoøkonomiske skole, de vil blive gennemgået e den keynesianske. Som det alleede e angivet i indledningen til afsnit 2., så e keynesianenes hovedfokus på at skabe øget eftespøgsel. Den eftespøgsel de blive skabt ud fa påvikning af udbuddet e i dees øjne ikke tilstække

35 lig til at skabe fuld beskæftigelse i landet. Da abejdsløshed ha stoe omkostninge både fo den enkelte men også fo samfundet, e det ønskvædigt at bekæmpe denne abejdsløshed. En af åsagene til, at de opstå abejdsløshed e ifølge keynesianene blandt andet, at de ikke e pefekt lønfleksibilitet (Kuee 200). De gamle klassikee antog, at abejdsmakedet kunne kaakteisees som væende auktionslignende, hvo alle kunne få et job, hvis blot de va villige til at gå nok ned i løn. De blev således antaget pefekt lønfleksibilitet. Med fagfoeningene og oveenskomstenes indflydelse på abejdsmakedet e lønfleksibiliteten på abejdsmakedet blevet educeet. Kontakten mellem abejdsgive og -tage undeskives nu med længee vaighed og medabejdene e mee beskyttet mod fying. Desuden e medabejdene beskyttet mod et fald i den nominelle løn, da det vil påvike den elative løn. I stedet ske løntilpasninge nedad gennem fald i eallønnen. Ligeledes kan det give viksomhedene et negativt omdømme på længee sigt, hvis den nominelle løn pludselig sænkes elle de fyes fa tid til anden. Lønfleksibiliteten ha indflydelse på hældningen på SRAS-kuven. E de pefekt lønfleksibilitet som det blev antaget af de klassiske økonome, så vil SRAS-kuven væe vetikal. E de omvendt total pisstivhed vil SRAS-kuven væe hoisontal ud fo det gældende inflationsniveau. Det gælde altså fo SRAS-kuven, at jo mee lønfleksibilitet de e i samfundet, des stejlee e kuven. Keynesianenes tilgang til lønfleksibiliteten e en mellemting mellem de to ydegående tilgange, og SRAS-kuven e defo opadgående i dees øjne (Foyen 2009). Hældningen på SRAS-kuven ha sammen med hældningen på AD-kuven indflydelse på, hvo sto effekt finanspolitiske tiltag vil have. Et ekspansivt finanspolitisk tiltag vil fo eksempel hovedsageligt påvike AD som et eftespøgselschok, hvoved AD-kuven vil flytte sig opad. E SRAS-kuven meget stejl vil denne ænding af AD-kuven ikke have den stoe effekt på det samlede output, men blot føe til en øget inflationsate. Med keynesianenes antagelse om hældningen på SRAS-kuven så vil en stigning i den samlede eftespøgsel give en effekt både på det samlede output og inflationsaten. Med hensyn til, hvo meget AD-kuven vil flytte sig opad, så e de antagede hældninge fo IS og LM-kuven af sto betydning. He e det som nævnt investeingenes og pengeeftespøgslens entefølsomhed, de e afgøende. Keynesianene mene investeingene ha en lille entefølsomhed, mens entefølsomheden fo pengeeftespøgslen e mee nomal (Foyen 2009). I henhold til tabel 2. så betyde det, at finanspolitikken ses som meget effektiv, mens pengepolitikken ses som effektiv, men i en minde udstækning end finanspolitikken. Keynesianene foeslå defo, at de skal

36 føes ekspansiv finanspolitik ved makoøkonomiske kise, hvilket ifølge dem vil føe til et øget output. Desuden må dette finanspolitiske tiltag gene eftefølges af et pengepolitisk tiltag, de kan væe med til at holde enten stabil. Det e således vækstskabende politik, de skal væe vejen ud af den statsgældskise fo de euopæiske politikee. Som nævnt e den keynesianske tilgang blevet mee populæ igen efte Finanskisen, og muligheden fo vækstskabende politik vil blive diskuteet næmee i afsnit Monetaistene Den makoøkonomiske skole, de afløste den keynesianske tilgang i 970 ene som væende den mest domineende, va den monetaistiske. Den ameikanske økonom Milton Fiedman va hovedmanden bag denne tilgang, de gø op med idéen om, at eguleende indblanding fa staten e til fodel fo den økonomiske vækst på længee sigt. I stedet mene monetaistene, at den aktivistiske økonomiske politik blot e med til at skabe uhensigtsmæssige ændinge i pengemængden (inflationsstigninge/deflation). Dette skyldes blandt andet antagelsen om fobugenes ationelle foventninge 24. Det e defo nødvendigt at vende tilbage til den libealistiske tankegang, de også kendetegnede de klassiske økonome fø Keynes. Mens keynesianene mene, at makoøkonomiske kise opstå fodi makedet ikke e selveguleende, så mene monetaistene, at disse kise opstå fodi de blive føt en fejlagtig økonomisk politik. De e en fosinkelse fa et økonomisk poblem blive obseveet til et disketionæt økonomisk politisk tiltag (specielt finanspolitiske tiltag) blive implementeet og begynde at påvike makoøkonomien. Som Fiedman e citeet fo: We simply do not know enough to be able to ecognize mino distubances when they occu o to be able to pedict eithe what thei effects will be with any pecision o what [ ] policy is equied to offset thei effects. (Foyen 2009, p. 205). Da den økonomiske situation i mellemtiden kan nå at ænde sig, mene monetaistene defo, at disketionæ økonomisk politik fovæe fem fo at stabilisee de økonomiske udsving. Ifølge monetaistene e det defo mee fodelagtigt at føe pengepolitik ud fa fastsatte egle, mens finanspolitiske tiltag slet ikke e aktuelle i dees øjne. Åsagen til at doppe den disketionæe tilgang til den økonomiske politik e desuden, at monetaistene mene, at poduktionen på lang sigt e styet af faktoe som teknologisk udvikling, abejdsmakedets stuktu og lignende og ikke af penge- 24 Rationelle foventninge ses som: Expectations [ ] fomed on the basis of all available elevant infomation concening the vaiable being pedicted (Foyen 2009, p.229)

37 mængden elle eftespøgslen. Hvis blot de offentlige instanse søge fo en stabil pengefosyning, så skal makedet nok søge fo en stabil økonomisk udvikling (Kuee 200). Monetaistene acceptee Keynes kitik af de klassiske økonomes antagelse om fuld beskæftigelse. Den manglende fleksibilitet på abejdsmakedet fohinde fuld udnyttelse af abejdsstyken. I stedet fo abejde monetaistene med begebet om natulig abejdsløshed. Jo mee favæende fleksibiliteten e på abejdsmakedet des højee e den natulige abejdsløshedsate. E de flee abejdsløse end den anslåede natulige andel vil disse blive betagtet som fivillige abejdsløse (Kuee 200). I henhold til IS-LM modellen så se monetaistene investeingene som meget entefølsomme, mens pengeeftespøgslen e minde følsom ove fo ændinge i enteniveauet. Den monetaistiske tilgang til IS-LM modellen e skitseet i nedenstående figu 2.0. I henhold til tabel 2. så e disse antagelse om kuvenes hældning medvikende til, at monetaistene se pengepolitikken som meget effektiv, mens finanspolitikken ses som ineffektiv. Ifølge monetaistene vil ekspansiv finanspolitik blot føe til øget inflation og undeskud på statsbudgettene. Da balance på statsbudgettene e en af målsætningene fo monetaistene e dette ikke ønskvædigt. Figu 2.0 IS-LM modellen ved monetaistisk tilgang Kilde: Foyen (2009), p. 20 Som det e blevet nævnt anse monetaistene disketionæ økonomisk politik som fostyende fo den økonomiske udvikling. I stedet skal en stabil pengetilføsel væe medvikende til at skabe en stabil vækst i økonomien. Dette kan gøes ved enten at have en egel om en fast ålig vækstate fo pengemængden elle ved at have et bestemt inflationsmål, de fosøges eftelevet. I sidstnævnte tilfælde vil pengemængden så blive tilpasset, så inflationsmålet kan opnås. Heefte vil den fi konkuence og pisdannelse samt makedskæftene føe til ligevægt i økonomien igen. Monetaistene acceptee som sagt en vis manglende fleksibilitet på abejdsmakedet, hvilket gø at SRAS-kuven ikke e helt vetikal i dees øjne. SRAS-kuven anses dog stadig fo at væe mee stejl end keyne

38 sianene, hvilket ydeligee begænse den vækstskabende effekt ved en foøgelse af den samlede eftespøgsel. Monetaistene mene, at økonomisk politik nomalt ikke bø anvendes, da afvigelse fa den langsigtede ligevægt ses som begænsede og midletidige. Ved makante afvigelse fa det langsigtede ligevægtspunkt som fo eksempel den euopæiske statsgældskise kan politiske tiltag dog blive nødvendige. I dette tilfælde vil det udelukkende væe pengepolitiske tiltag, de kan tages i bug i henhold til hældningene på IS-LM kuvene. Eksemple på ekspansive pengepolitiske tiltag vil blive diskuteet mee i afsnit Foskellen mellem keynesianene og monetaistene Som nævnt i de to foegående afsnit e de to makoøkonomiske mainsteam skole baseet på foskellige antagelse. I tabel 2.2 e de mest gundlæggende antagelse listet op. I Foyen (2009) nævnes det, at de fleste læebøge antage den monetaistiske tilgang fo at væe gældende på lang sigt, mens den keynesianske eventuelt kan buges på kot sigt til at foklae afvigelse. Den monetaistiske tilgang va som nævnt domineende fa 970 ene og fem, hvo de ikke ha væet de stoe afvigelse fa det langsigtede ligevægtspunkt. I kølvandet på Finanskisen ha afvigelsene væet så makante, at den keynesianske tilgang kan væe blevet aktuel igen. Tabel 2.2 Foskellen mellem keynesianee og monetaiste Keynesianee Samfundsøkonomien ikke selveguleende Fuld beskæftigelse kan ikke foventes, selvom økonomien e stabil Bekæmpe abejdsløshed Usikkehed og manglende viden om femtid w Længee peiode med abejdsløshed muligt w Offentlig sekto en cental fakto Anbefale finanspolitik til eftespøgsel w Ikke buge matematiske ligninge Kilde: Inspiation fa Kuee (200), designet af fofatte Monetaiste Samfundsøkonomien e selveguleende k Makedsøkonomi give fuld beskæftigelse w Bekæmpe inflation Rationelle foventninge og pefekt infomation Fi konkuence, pisdannelse og makedskæfte løse pobleme Offentlig sekto så lille som mulig Økonomisk politik faådes, hvis nødvendigt anvendes pengepolitik Statsbudget skal balancee Pengemængde øges i takt med økonomisk aktivitet Tilhænge af pivatiseing og bugebetaling

39 Nyklassikene I de foegående afsnit e den keynesianske og den monetaistiske tilgang blevet gennemgået. Fælles fo disse to teoetiske skole e, at de antage et meget makoøkonomisk synspunkt uden sælig meget hensyntagen til de mikoøkonomiske fohold. Som et sva på den manglende fokus på mikoøkonomiens betydning udviklede den nyklassiske tilgang sig. Som det e angivet i Foyen (2009, p. 227): [S]tabilization of eal vaiables, such as output and employment, cannot be achieved by aggegate demand management. Nyklassikene mene, at de tidligee makoøkonomiske mainsteam teoie se bot fa det individuelle optimeingspincip som fo eksempel fobugs- og pengeeftespøgselsfunktionen. Det e ikke sikket, at det de e optimalt fo samfundet e det optimale fo de enkelte individe. I stedet fokusee nyklassikene på nytteoptimeing på mikoniveau, hvoefte konklusionene hefa genealisees til makoøkonomisk niveau ud fa antagelsen om alt andet lige. Det gælde blandt andet fo viksomhedene, de vil poducee den mængde vae af vae som optimee pofitten. Den nyklassiske tilgang e en videebygning på den monetaistiske tilgang. Den kitiske tilgang til økonomisk politik e heskende og faktisk antages nyklassikene fo at væe endnu mee skeptiske end monetaistene. Af denne teoetiske skoles navn femgå det, at den lægge sig op af de gamle klassiske økonomes antagelse. Dette ses blandt andet ved, at ufivillig abejdsløshed ikke e eksisteende unde den nyklassiske tilgang. Ligesom monetaistene antage nyklassikene, at agentene i økonomien ha ationelle foventninge, ligesom det foventes, at aktøene ved hvodan den tilgængelige infomation skal behandles. I modsætning til monetaistene antage nyklassikene ikke, at agentene ha adgang til alle mulige data og defo heske de ikke pefekt infomation (Søensen & Whitta-Jacobsen 200). Agentenes ationelle foventninge ha indflydelse på mulighedene fo at føe aktivistisk økonomisk politik. Hvis de foventes et økonomisk politisk tiltag vil de ationelle agente tilpasse sig den nye politik alleede, inden den e indføt. Dette ske, fodi agentene kan tilpasse sig til de økonomiske fohold hutigee end politikene, de skal igennem en længee policypoces fø et politisk tiltag kan implementees. Økonomisk politiske tiltag vil således kun have en effekt, hvis de ikke e foventet af de ationelle agente. Muligheden fo at et politisk tiltag kan oveaske agentene i samfundet e et bevis på, at de ikke eksistee pefekt infomation i den nyklassiske tilgang (Søensen & Whitta-Jacobsen 200)

40 Nyklassikene anse også pengepolitiske egle som den mest fodelagtige fom fo økonomisk politik. He e det hovedsageligt et fast inflationsmål, de buges som egel. Et kav fo at gennemføe en tovædig non-inflationæ pengepolitik e, at de e kontol ove statsbudgettene. Dette femgå også af det følgende citat fa den ameikanske økonom Thomas J. Sagent: Cedible noninflationay monetay policy cannot coexist with a fiscal policy that geneates lage deficits. (Foyen 2009, p.325). I henhold til den eksisteende euopæiske statsgældskise anbefale nyklassikene defo, at de skal sty på de nationale statsbudgette, hvoefte de pengepolitiske egle vil væe med til at sike vækst i økonomiene. Dette foslag vil de blive vendt tilbage til i afsnit Nykeynesianene Ligesom nyklassikene så mene nykeynesianene også, at de gamle makoøkonomiske mainsteam teoie ha fo lidt fokus på det mikoøkonomiske fundament. Nykeynesianenes tilgang e ligesom navnet antyde mee foeneligt med den keynesianske tilgang. He e de fokus på, at det e eftespøgslen, de e det vigtigste fo det endelige output. Dette femgå blandt andet af dees antagelse om viksomhedenes foventede poduktion. Ifølge nykeynesianene poducee viksomhedene ikke ud fa den pofitmaksimeende mængde, da de ikke kan væe sike på at få afsat alle dees podukte. I stedet ha viksomhedene fokus på den foventede afsætning. Nå denne mængde e bestemt tage viksomhedene eftefølgende stilling til, om det e entabelt at poducee vaen (Foyen 2009). En af de faktoe som ifølge nykeynesianene ha betydning fo den foventede afsætning e den føte økonomiske politik. Nykeynesianene se nemlig den pivate sekto som ustabil og chokskabende, hvilket stå i kontast til monetaistenes antagelse af den pivate sekto. Defo skal økonomien stabilisees, hvilket kan ske både ved finans- og pengepolitiske tiltag. Modsat nyklassikene mene nykeynesianene, at pengepolitikken ikke skal buges som en fast egel, men mee som en stabilisato mod chok. Den euopæiske statsgældskise kan med sikkehed kaakteisees som et chok til den økonomiske situation, så i tåd med de gamle keynesianee foeslå nykeynesianene, at eftespøgslen stykes gennem ekspansiv økonomisk politik Real Business Cycles (RBC) Den sidste af de modene makoøkonomiske mainsteam teoie som vil blive femhævet he e teoien om Real Business Cycles (RBC). Denne teoi ha fokus på, at udsving i økonomien hovedsageligt skyldes eksogene chok i de eale støelse fem fo de nominelle støelse. De økonomi

41 ske udsving kaakteiseet ved lav- og højkonjunktue e ifølge RBC økonomiens eget sva på en tilpasning til de ealøkonomiske chok. Teoien bag RBC foklae således ikke makoøkonomiske afvigelse ud fa, at foskellige makede ikke e i ligevægt. Defo e stabiliseende økonomisk politik også oveflødig, da økonomien alleede ha tilpasset sig, inden de foskellige politiske tiltag få indflydelse på økonomien. Disse kan ende med at blive nye chok, som økonomien skal tilpasse sig til. Selv pengepolitiske egle e ikke nødvendige ifølge RBC, da de alligevel antages ikke at have nogen ealøkonomisk effekt. Politikene skal defo lade stå til og i stedet fokusee på, hvodan den langsigtede økonomiske vækst kan optimees gennem øget poduktivitet elle lignende (Søensen & Whitta-Jacobsen 200). Ifølge RBC vil de automatiske dynamikke i økonomien således søge fo, at de euopæiske økonomie vil tilpasse sig de nye fohold fobundet med den euopæiske statsgældskise. Den nuvæende økonomiske kise kan defo kaakteisees som økonomiens bedste sva på de foandinge, de e opstået i samfundet. Det e defo oveflødigt fo de euopæiske politikee at stabilisee den nuvæende økonomiske situation og i stedet fo skal de fokusee på, at sike den langsigtede økonomiske vækst i landene Pobleme ved anvendelse af makoøkonomisk mainsteam teoi De foskellige makoøkonomiske mainsteam teoie, de blev gennemgået i de foige afsnit, ha givet foskellige bud på, hvodan makoøkonomiske kise kan løses. Teoiene, som disse foslag bygge på, indeholde foskellige antagelse om og simplificeinge af den vikelige veden. Defo kan løsningsfoslagene ikke bae følges ukitisk, hvilket også femgå af følgende citat fa den ameikanske økonom Bennett T. McCallum: All theoies o models ae unealistic in the sense of being extemely simplified desciptions of eality So the tue issue is: off all the simple exceptional assumptions conceivable, which one should be embodied in a macoeconomic model to be used fo stabilization analysis (Foyen 2009, p. 242). I dette afsnit vil elevansen af empiisk anvendelse af teoiene sammen med nogle af de anvendte antagelse defo blive diskuteet. Føst og femmest kan det diskutees, om ligevægtsmodelle som IS-LM og AS-AD ovehovedet kan buges i fohold til den vikelige veden. Som Keynes i hans bog fa 936 gav udtyk fo, så e ligevægtsmodelle ikke foenelige med vikeligheden. Dette e også en af åsagene til, at Keynes den dag i dag ikke ville kaakteisee sig selv som keynesiane. Det e ikke så ligetil som det fem

42 gå af de femstillede modelle at edegøe fo ligevægt på de foskellige makede. Demed ikke sagt, at de ikke kan opstå ligevægt på et maked. Det e dog utopi at to på, at de kan væe ligevægt på alle makede på en gang. Lange peiode med undeskud på statsbudgettene og handelsbalancen i PIIGS-landene e blot nogle af eksemplene på dette (IMF 202). De foskellige makede påvike hinanden på kyds og på tvæs, hvilket e med til at skabe dynamik i økonomien. Udsagnet om alt andet lige e altså ikke gældende i vikeligheden. I de anvendte modelle e makedene fo vae, penge og abejdskaft blandt andet inddaget, men også ande som det finansielle maked og boligmakedet ha indflydelse på den økonomiske udvikling. Ubalance på et af makedene kan hutigt spede sig til de ande. I henhold til den nuvæende makoøkonomiske kise i Euopa ha specielt situationen på de finansielle makede haft sto betydning, hvilket e opsigtsvækkende med tanke på, at de finansielle makede ikke spille nogen olle i de makoøkonomiske mainsteam teoie. Dette vil de blive vendt mee tilbage til i afsnit 4.5., nå de finansielle makedes olle i fobindelse med Statsgældskisen e blevet gennemgået næmee. Ovenstående e altså en geneel kitik af synspunktet om ligevægt på makedene, men også bestemte antagelse i teoiene kan diskutees. Fo eksempel antages det i (3), at agentene ha ationelle foventninge til inflationen, hvilket betyde, at de vil fovente den indenlandske ente til at blive lig den udenlandske. Men spøgsmålet e om agentene ha disse ationelle foventninge elle om foventninge mee e statiske, således at inflationen i næste peiode foventes at blive lig den nuvæende inflation. Selvfølgelig vil en del af agentene bygge dees foventninge ud fa de økonomiske fohold i og omking landet, men den almene fobuge vil næppe buge tiden på dette og i stedet blot antage, at inflationen foblive som i sidste peiode. Dette e også med til at stille spøgsmålstegn ved infomationsniveauet i økonomien. Blandt de makoøkonomiske skole e de uenighed om, hvovidt de e pefekt elle ufuldkommen infomation blandt agentene. Via Intenettets udbedelse e adgangen til infomation blevet nemmee, hvilket tale fo et højt infomationsniveau blandt de økonomiske agente. Det e dog ikke alle fome fo infomation, de e tilgængelig på Intenettet, og da mængden af data også e steget betagteligt gennem de seneste å, e det umuligt fo den enkelte agent at holde sty på samtlige infomatione. Antagelsen om pefekt infomation kan demed afvises. Det e defo op til den enkelte agent at afgøe, hvo mange omkostninge vedkommende e villig til at ofe fo at opnå elevante data. Den stoe datamængde kan også vike foviende på de økonomiske agente, hvis de ikke ved, hvodan - 4 -

43 infomationene skal tolkes. Fo nogle agente kan bestemte data vike nytteløse elle endda føe til fejlfotolkninge, hvilket kan give et noget andet økonomisk esultat end foventet. Netop de økonomiske esultate (data) e endnu en fakto, de e med til at påvike infomationsniveauet. Specielt fo de makoøkonomiske data som fo eksempel BNP-tal e de en vis fosinkelse, de medføe, at økonomene og politikene kun kan analysee på episode, de alleede e sket fo et stykke tid siden. Dette kan føe til fejlvudeinge, hvis de økonomiske tendense i mellemtiden ha ændet sig. Desuden dække makoøkonomiske data ove stoe mængde undeliggende data, hvis pæcision de kan væe usikkehed omking. Defo kan de foekomme målingsfejl i de føste offentliggøelse af makoøkonomiske data. Eftehånden som pæciseingen af de undeliggende data blive gennemføt vil de oveodnede data blive evideet, men de kan gå ove et å, fø det pæcise tal fo makoøkonomien kendes. Dette kan natuligvis få betydning fo politikenes mulighed fo at foetage de koekte økonomisk politiske tiltag. Jo støe og mee konsistente disse målingsfejl e, desto minde e sandsynligheden fo, at den føte økonomiske stabiliseingspolitik vil få den optimale effekt. Målingsfejl og manglen på pefekt infomation e også med til at øge usikkeheden i økonomien. Agentene ved ikke, hvodan de skal fotolke alle data, om de ovehovedet kan stole på dem elle hvad femtiden vil byde på. Foventninge til femtiden e godt nok blevet integeet i de makoøkonomiske mainsteam modelle, men usikkeheden omking dees betydning e stadig væsentlig. I den vikelige veden buges blandt andet fobugetillidsundesøgelse til at fastlægge foventningene, men disse kan specielt i kisetide hutigt ænde sig (EcoWin). Disse undesøgelse e med til at gøe usikkeheden epistemologisk. Agentene kan således ud fa undesøgelsene danne sig et subjektivt udfaldsum, hvo de fovente at de femtidige hændelse vil falde indenfo. Bevægelsene på de finansielle makede e medvikende til at foøge usikkeheden i økonomien, og kan føe til en økonomisk udvikling, de ligge udenfo de foventede udfaldsum. E påvikningen så sto, at det femtidige udfaldsum kan kaakteisees som væende ukendt, så kan usikkeheden betegnes som ontologisk. Som den ameikanske økonom Paul Davidson e citeet fo: The futue economic outcomes have yet to be ceated by today s actions (Olesen 202, p. 6). Med hensyn til den nuvæende statsgældskise i Euopa, så må usikkeheden kaakteisees som væende ontologisk. Usikkeheden omking hvilket løsningsfoslag de vælges og hvad konsekvensene vil væe af de enkelte foslag e så sto, at de økonomiske agente ikke ha mulighed fo at danne sig et begænset udfaldsum

44 Sidste kitikpunkt de vil blive beøt he e hovedsageligt ettet mod de modene mainsteam teoie. Disse antage et mee mikoøkonomisk synspunkt på samfundet, hvilket betyde, at de e fokus på den enkelte agents nyttemaksimeing. Poblemet e, at hvad de e nyttemaksimeende fo den ene agent måske ikke e det fo den anden. Dette give pobleme, nå de skal aggegees til makoniveau, da det he kan føe til fokete konklusione. Ligeledes e det væd at bemæke, at det ikke kun e agentene, de e foskel på. De foskellige makede ha også foskellige opbygninge, så hvad de kan væe optimalt fo en vae på et bestemt maked, behøves ikke væe optimalt fo en anden vae på et andet maked. På tods af den nævnte kitik af teoienes opbygning og antagelse, så kan modellene stadig buges i fobindelse med dette pojekt. Som det blev nævnt i citatet i staten af dette afsnit, så e alle fome fo makoøkonomiske modelle baseet på simplificeinge og antagelse, de gø dem inkonsistente med den vikelige økonomiske udvikling. Selvfølgelig kan modellene laves mee konsistente med vikeligheden, men dette vil kæve, at modellene blive meget kompliceede. I henhold til vudeing af løsningsfoslagene i fobindelse med den euopæiske statsgældskise, så e det på gund af den stoe usikkehed alligevel umuligt at komme med et pæcist bud på, hvilken effekt de hve isæ vil have. I stedet ønskes blot en vudeing af, hvodan de oveodnede tendense i økonomien vil blive påviket af løsningsfoslagene. IS-LM og AS-AD modellene kan væe medvikende til at give et oveblik ove, hvodan økonomien vil eagee ved foskellige økonomisk politiske tiltag ud fa de foskellige makoøkonomiske skoles antagelse Pobleme med empiisk anvendelse af de teoetiske modelle Selvom de ikke e behov fo en pæcis beegning af effekten af de foskellige løsningsfoslag, så kunne det alligevel væe ønskvædigt at estimee den empiiske hældning på de fie kuve i IS-LM og AS-AD modellene fo PIIGS-landene. Dette fodi, at hældningen på disse kuve kan væe med til at sige noget om, hvo effektiv henholdsvis finans- og pengepolitik vil væe i de enkelte lande. Dette kunne væe et godt udgangspunkt fo vudeingen af de foskellige løsningsfoslag. Som det e gennemgået e modellene dog teoetisk udledt, hvilket begænse dees empiiske anvendelsesmulighede. Det ha således også kun væet muligt at finde et enkelt eksempel på en empiisk estimeing af en af modellene. Det e i Scott (966), hvo han fosøge at estimee de empiiske IS-LM kuve gældende fo USA. demee ha det væet muligt at finde enkelte empiiske estimate udelukkende gældende fo LM-kuven. At de kun findes et fåtal af empiiske estimate af de anvendte modelle kan væe en indikation på, at de e pobleme med den empiiske anvendelse

45 af disse modelle. Dette kan skyldes, at modellene e så fosimplede i fohold til den vikelige veden, at empiiske estimate ikke ha væet fundet elevante. Det ha i fobindelse med dette pojekt alligevel væet fosøgt at estimee hældningen på de foskellige kuve, men foskellige komplikatione e opstået i fobindelse med den empiiske anvendelse af modellene på PIIGS-landene. I henhold til udegning af hældningen på LM-kuven e det nødvendigt at kende pengeudbuddet, de i afsnit blev kaakteiseet som M, i de foskellige lande. PIIGS-landene e en del af euosamabejdet, hvo pengemængden styes af Den Euopæiske Centalbank (ECB). Selvom landenes egne centalbanke også bidage med at tykke sedle, så e de ikke foskel på om en euo e poduceet i Gækenland elle Spanien. Det e således ikke muligt at fastlægge det enkelte lands pengemængde, hvoved hældningen på LM-kuven ikke kan beegnes. Med hensyn til hældningen på IS-kuven, så kunne denne beegnes ud fa metoden anvendt i Scott (966). En estimeing af IS-kuven kunne væe med til at give en indikation på, hvo effektiv henholdsvis penge- og finanspolitiske tiltag ville væe i landene ud fa tabel 2., men nå hældningen på LM-kuven ikke kendes blive denne analyse ufuldendt. Det e defo favalgt at inddage IS-LM modellen som et edskab til den empiiske analyse. I fobindelse med estimeingen af AS-AD modellen opstod de også visse komplikatione. Med hensyn til AS-kuven, så e hældningen som nævnt bestemt ud fa kapitalens andel af den samlede poduktion samt inflationens afhængighed af abejdsløsheden. Empiisk kan det væe meget svæt at specificee, hvilken del af den samlede poduktion som kan tilbageføes til henholdsvis kapitalen og abejdskaften. Estimate angivet i EcoWin vise en kapitalandel på omking 20 pocent fo PI- IGS-landene. Selvom de som nævnt kan væe sto usikkehed omking nøjagtigheden af disse estimate, så kunne de buges til at estimee AS-kuven, hvis foholdet mellem inflationen og abejdsløsheden også udegnes. Ligesom med IS-LM modellen vil analysen kun blive fuldendt, hvis hældningen fo begge kuve kan estimees. Med hensyn til AD-kuven, så afhænge hældningen som nævnt af paameteen, de e angivet i (59). De e imidletid pobleme med estimeingen af nogle af de undeliggende faktoe. En af de faktoe, de indgå i estimeingen af e det potentielle output, de kan beegnes på baggund af den natulige abejdsløshed. Foskellige oganisatione ha estimeet vædie fo disse, men de e

46 ingen bestemt konsensus fo hvilken metode de skal buges. 25 Da det potentielle output desuden e baseet på foskellige antagelse om, hvodan økonomien ville have set ud, e det fobundet med sto usikkehed. I IMF (202) e de angivet et output gap fo BNP, hvofa det e muligt at beegne det potentielle output fo PIIGS-landene. Estimeingen af e dog også afhængig af beegningen af ekspotens, impotens og den pivate eftespøgsels elasticitet i henhold til den eale valutakus. He ville det væe ønskvædigt at beegne disse elasticitete ud fa data, de dække ove en længee åække fo at gøe modellen mee signifikant. PIIGS-landene ovegik ved indtædelsen i euosamabejdet til et nyt valutaegime, hvo valutakusen nu va fast. Dette nye valutaegime må foventes at have påviket elasticitetene fo specielt ekspoten og impoten. Det e således ikke muligt at medtage data fa fø euosamabejdet, hvis modellen skal holdes konsistent med de nuvæende økonomiske amme i landene. Data e således begænset til en peiode på omking 0 å. I disse å ha konjunktuene væet påviket af både IT-boblen og Finanskisen samt en højkonjunktu i mellemtiden. De ha demed væet stoe udsving i den økonomiske udvikling, hvilket øge usikkeheden omking de endelige esultate. Fosøg på beegning af elasticitetene ha da også givet volatile esultate, de ha haft et meget lavt signifikansniveau. 26 Gundet alle disse støe elle minde usikkehedsmomente e det blevet konkludeet, at en estimeing af AS-AD modellen ikke bø gennemføes i fobindelse med dette pojekt., da usikkeheden af de endelige esultate vil væe fo sto. Vudeingen af de foskellige løsningsfoslag vil således kun blive gennemføt på baggund af de foskellige makoøkonomiske skoles antagelse. Føst skal udviklingen omking Statsgældskisen i Euopa dog gennemgås. 25 Weidne & Williams (20) beskive flee foskellige måde at beegne den natulige abejdsløshed. De påpege, at den natulige abejdsløshed vil væe speciel svæ at definee unde økonomiske nedgangstide. 26 Til signifikansniveauet e vædie fo paameteen R 2 anvendt. Fo elasticitetene vedøende den eale valutakus e det højest målte signifikansniveau på 0,8, mens det fo den totale eftespøgsel i fohold til det samlede output e 0,

47 3. Udviklingen i Euopa Fo at kunne analysee på de foskellige løsningsfoslag i fobindelse med Statsgældskisen, så e det vigtigt at have en viden om den udvikling, som ligge til gund fo den nuvæende økonomiske situation i Euopa. Al det kaos, som e opstået i fobindelse med Statsgældskisen, e femkommet på baggund af Finanskisen, de fik sto indflydelse på den euopæiske økonomi. Nedenstående tabel 3. vise, hvodan den økonomiske vækst i Euozonen specielt i 2009 blev amt af Finanskisen. demee medføte Finanskisen stoe undeskud på de offentlige finanse isæ i 2009 og 200. Som en kombination af disse to ting steg den samlede offentlige gæld som andel af BNP i Euozonen makant i åene efte Finanskisens fembud. Tabel 3. Den økonomiske udvikling i Euozonen ( ) BNP 3,0 0,4-4,3,9,4-0,3 0,9,4 Undeskud 2-0,7-2, -6,4-6,3-4, -3,2-2,7-2,2 Gæld 2 66,4 70,2 80,0 85,7 88, 90,0 9,0 90,8 Note: ) Angivet som ålig pocentuel vækst, 2) Angivet som pocentuel andel af BNP, 3) Estimate fa IMF Kilde: IMF (202) Ud fa ovenstående tabel 3. ses det, at Statsgældskisen, ifølge IMFs estimate, vil have negativ indflydelse på den økonomiske vækst i 202, inden væksten gadvis fobedes i 203 og 204. Efte vedtagelsen af Finanspagten i EU 27 og spaeplane i flee af de euopæiske natione, så vil det samlede undeskud på de offentlige finanse fomentlig gadvis blive minde, men det vil dog stadig væe på et kitisk niveau med tanke på de økonomiske vækstate og niveauet fo den samlede offentlige gæld. Gældens andel af BNP foventes at blive stabiliseet i de kommende å, hvis altså IMFs foventning om en gadvis fobeding af den euopæiske økonomi holde stik. 28 Finanspagten e et af de politiske tiltag som e vedtaget fo at få mee kontol ove den økonomiske udvikling i de euopæiske lande og PIIGS-landene i sædeleshed. Desuden ha ECB væet inde at udbyde 3-åige lånepogamme til de euopæiske banke. He ha bankene kunnet låne penge ove en peiode på op til te å til en meget lav ente, hvilket ha væet med til at holde gang i de finansielle makede i Euopa. 29 Den ameikanske centalbank, FED, ha sammen med centalbankene i Canada, Japan, Schweiz og Stobitannien også væet behjælpelige med at holde gang i de finansiel- 27 Læs mee om denne i afsnit Udtykket den euopæiske økonomi vil hefa blive bugt løst både om alle euopæiske lande og nå de kun fokusees på landene i Euozonen. 29 De kan læses mee om ECBs lånepogamme i afsnit

48 le makede ved at gøe dollalån billigee. Til sidst skal det nævnes, at de e opettet en økonomisk edningsfond, Euopean Stability Mechanism (ESM), de skal hjælpe lande, de ha pobleme med at finansiee sig på de finansielle makede. Planen e at denne fond skal aktivees i løbet af 202. I alt vil fonden indeholde omking 940 mia. euo (+200 mia. euo de dog alleede e øemæket til hjælpepakkene i Potugal, Iland og Gækenland). Disse midle e blandt andet indbetalt af de øvige lande i EU. Spøgsmålet e om dette beløb e stot nok, hvis Statsgældskisen eskalee og poblemene i Spanien elle Italien blive støe. Fohåbentlig e det et spøgsmål, de ikke behøves at blive fundet sva på. 3.. Udviklingen i PIIGS-landene Akonymet PIGS-landene blev i føste omgang kun bugt om de fie sydeuopæiske lande, Potugal, Italien, Gækenland og Spanien. Odets engelske betydning hentyde til, at de e od i de fie landes økonomie. Det e både det ufleksible abejdsmaked og bueaukati, den inge vilje til at stamme de sociale odninge og ineffektiviteten i hele samfundet, de ha væet baggunden fo dette minde pæne akonym. Iland ha som sådan ikke de samme ovenstående pobleme, men den stoe økonomiske nedtu i landet unde og efte Finanskisen tak landet med ind i betegnelsen, således at de fem lande i dag e kendt som PIIGS-landene; de fem euopæiske lande, de i øjeblikket stå ove fo de støste økonomiske udfodinge. Specielt fo de sydeuopæiske lande ha den dålige konkuenceevne og deaf svage vækstate væet den gundlæggende åsag til, at de i dag e så stoe pobleme med statsfinansene som tilfældet e. Landene ha holdt fast i fo dy abejdskaft i fohold til udlandet samtidig med, at poduktiviteten på abejdspladsene ha udviklet sig minde tilfedsstillende. En af åsagene til dette ha væet den manglende fleksibilitet på abejdsmakedet. Viksomhedene ha gundet de gældende egle på abejdsmakedet svæt ved at afskaffe dees medabejdee, hvilket gø det svæee fo viksomhedene at tilpasse sig ændede eftespøgselstendense i økonomien. Ligeledes kan det væe med til at mindske effektiviteten blandt medabejdene, nå de ved, at abejdsgiveen ikke bae lige sådan kan fye dem. Disse fohold e medvikende til, at den natulige abejdsløshed e høj i landene, hvilket e med til at øge de økonomiske pobleme i landene. Det ses af nedenstående figu 3., hvodan den økonomiske vækst i PIIGS-landene blev hådt amt i 2009 som følge af Finanskisen. Denne økonomiske nedtu kom efte nogle å, hvo de specielt i

49 Iland, Spanien og Gækenland havde væet pæne vækstate. Potugal og Italien kunne på den anden side ikke femvise pangende vækstate i staten af dette åtusinde, nå den globale højkonjunktu tages med i betagtningen. Efte Finanskisen e det specielt i Gækenland, at den økonomiske vækst e blevet påviket negativt med et fald i BNP på knap syv pocent i 20, men også Potugal ha haft negativ vækstate i 20. Italien, Iland og Spanien ha nu positive vækstate, men med et niveau på unde én pocent ha de økonomiske pobleme stadig indflydelse på væksten i PIIGS-landene. Figu 3. Pocentuel vækst i BNP (faste pise) i PIIGS-landene ( ) % Kilde: IMF (202) Potugel Italien Iland Gækenland Spanien Den gamle stabilitetspagt, de va gældende fo EU-landene og gik foud fo Finanspagten, indeholdte udove et kav om en offentlig gæld på maksimum 60 pocent af BNP også et kav om, at de maksimum måtte væe et undeskud på de offentlige finanse på maksimum te pocent af BNP. Dette fik flee af medlemslandene til at se et undeskud på de offentlige finanse som væende acceptabelt, så længe undeskuddet va minde end te pocent af BNP. Nogle lande ovetådte endda kavene, uden de blev staffet fo det. Nå landene i tide med højkonjunktu ha undeskud tæt på elle ove den maksimale gænse, så eftelade det ikke meget plads til udsving i de offentlige finanse, hvis de fo eksempel skal føes aktivistisk økonomisk politik, nå konjunktuene vende. Dette e de taget højde fo i den nye finanspagt, hvo de i stedet fo e fokus på den stuktuelle balance i landene. 30 Med stuktuel balance fostås det esultat, de opnås på de offentlige finanse, hvis de 30 EU-landene vedtog i decembe 20 Finanspagten. Kun Stobitannien og Tjekkiet valgte ikke at undeskive Finanspagten. De kan læses mee om Finanspagten i afsnit

50 ses bot fa indtægte og udgifte fobundet med de økonomiske konjunktue i landet. Baggunden fo dette e det potentielle output, de beegnes ud fa den langsigtede vækstate i landet. Nå den stuktuelle balance anvendes i den nye finanspagt give det således mulighed fo, at landene kan eagee på ændinge i de økonomiske konjunktue uden det vil føe til samme undeskudsbias som fø. Medlemslandene kan således ikke længee buge de økonomiske konjunktue som undskyldning fo ikke at oveholde den vedtagede pagt. Oveskides kavene i Finanspagten, som tæde i kaft fa. janua 203 vil det føe til økonomiske sanktione (EC 202). I Finanspagten e kavet, at det stuktuelle undeskud ikke må ovestige 0,5 pocent af BNP. I specielle tilfælde kan de dog blive givet dispensation til, at det stuktuelle undeskud må væe op til én pocent af BNP. Som det ses af nedenstående tabel 3.2, så oveholdte ingen af PIIGS-landene i 20 dette kav. Selvom de økonomiske fohold ifølge IMFs estimate se ud til at fobede sig i landene, så e det kun Italien, de i peioden fem til 206 vil kunne komme til at leve op til det opindelige kav fo den stuktuelle balance. Tabel 3.2 Stuktuel balance som andel af potentiel BNP ( ) Potugal -4,8-8,8-8,3-5,7-2,4-0,9 -, -,3 -,8 Italien -3,5-3,6-3,3-2,9-0,4 0,6 0,3 0,0-0,3 Iland -,9-0,8-9,9-8,0-6,2-5,4-3,7-2,5-2,4 Gækenland -2,3-7,3-0, -6,8-4,6-2,8 -,2 -,3 -,2 Spanien -5, -9, -7,3-6,5-3,4-3, -3,3-3,5-3,5 Kilde: IMF (202) Lav vækst og pobleme med stuktuelle undeskud e således nogle af åsagene til statsgældspoblemene i PIIGS-landene i øjeblikket. I de følgende afsnit vil udviklingen og status på den nuvæende økonomiske situation fo hvet af de fem lande blive gennemgået Potugal Det føste af de fem lande i akonymet, PIIGS, e Potugal. Som det e angivet i figu 3. ha landet oplevet lave vækstate siden å Det e specielt ineffektivitet, politisk ubeslutsomhed og afhængighed af EUmidle, de ha væet åsag til denne lave vækst. Da landet samtidig e det fattigste af de fem PIIGS-lande målt på BNP pe capita e de lave vækstate kitiske. Det offentlige undeskud va i 20 kun på fie pocent af BNP, hvilket

51 e positivt i fohold til nogle af de ande lande. Offentlige bespaelse ha væet medvikende til, at de e kommet mee kontol ove de offentlige budgette. Deimod e de ikke kommet sty på den stoe gæld og den høje abejdsløshed. Det e de væsentligste udfodinge fo den potugisiske egeing i de kommende å. Specielt den høje abejdsløshed va en af åsagene til, at den siddende egeing blev væltet ved valget i juni 20 i håbet om, at en ny egeing kunne fobede de økonomiske fohold i landet. I spidsen fo den nye egeing sidde nu Aníbal Cavaco Silva. Op til valget fik landet bevilget en økonomisk hjælpepakke på 78 mia. euo gundet de økonomiske pobleme. Den støste udfoding i det potugisiske samfund må betegnes som væende det meget ufleksible abejdsmaked. He kan fastansatte kun afskediges mod betaling af meget stoe kompensatione, hvilket e med til at gøe det til en kostba affæe fo viksomhedene, hvis de skal tilpasse antallet af ansatte. Sideløbende med de offentlige bespaelse, de skal søge fo at landet leve op til kavene i Finanspagten, så skal potugisene altså pøve og efomee abejdsmakedet og skabe økonomisk vækst i landet, så abejdsløsheden og den stoe gæld kan nedbinges. Euopakommisionen (202) fovente, at den potugisiske økonomi vil skumpe med 3,3 pocent i 202, mens de foventes vækst på 0,3 pocent i Italien Også i Italien ha de væet en lav vækst igennem mange å (jævnfø figu 3.). He e det specielt manglende langsigtet planlægning i egeingen, sto ulighed mellem ig og fattig, kouption og skattefusk, som ha væet de støste pobleme. De e nogenlunde sty på budgettene i landet, da det offentlige undeskud ikke e specielt stot set i fohold til BNP. Poblemet e, at landet ha haft undeskud hvet å i mee end te åtie, hvilket ha væet medvikende til at øge den offentlige gæld til hele 20, pocent af BNP (IMF 202). Faktisk e buttogælden den tedjestøste i veden kun ovegået af to af vedens støste økonomie, USA og Japan. Abejdsløsheden e den laveste blandt PIIGS-landene, men den ha dog væet stigende gennem de seneste kvatale, og med en befolkning på ove 60 millione menneske, så e det et stot antal italienee, som stå uden abejde (Euostat 202-2). Den manglende tilto til den italienske stat fik i novembe 20, den davæende pemieministe Silvio Belusconi til at tække sig fa posten. I stedet blev Maio Monti indsat som teknokatisk

52 egeingslede. Det vil i øjeblikket sige, at demokatiet de facto e sat ud af kaft i landet. Montis opgave e føst og femmest at få kontol ove de offentlige finanse, så den stoe gæld kan nedbinges. Det e indtil videe sket gennem offentlige bespaelse og efome. Kan Monti også få stoppet det løbende skattefusk, de e vudeet til at udgøe 20 mia. euo om ået, så vil det væe et stot skidt i den igtige etning. Euopakommisionen (202) fovente, at den italienske økonomi vil skumpe med,4 pocent i 202, mens de foventes vækst på 0,4 pocent i Iland Som tidligee nævnt blev Iland føst en del af akonymet, PIIGS-landene, efte landets økonomiske nedtu i fobindelse med Finanskisen. Inden da va landet kendt som den keltiske tige, hvilket efeeede til landets høje vækstate, de kunne sammenlignes med vækstatene i de asiatiske tigeøkonomie. 3 I Iland va det de lave selskabsskatte, den veluddannede befolkning og de geneelt libeale vilkå, som va baggunden fo det økonomiske opsving. I fobindelse med Finanskisen va det både bank- og ejendomssektoen, som blev hådt amt i Iland. Som det ses af figu.2, så e det i Iland, at gældens andel af BNP e vokset klat mest igennem de seneste å. Dette skyldes blandt andet stoe støttepakke til den finansielle sekto fo at landets økonomiske system ikke skulle kollapse fuldstændigt. Iland fik desuden udstedt en hjælpepakke på 85 mia. euo fa EU og IMF i novembe 200 fo at begænse de økonomiske konsekvense. Som et esultat af Finanskisen ha landet en foholdsvis sto abejdsløshed, de e stoe undeskud på de offentlige finanse og gælden e nu støe end landets BNP. Udove at skulle få sty på de offentlige finanse igen, så kæmpe iene også med ubalance på ejendomsmakedet og en høj gad af økonomisk ulighed blandt befolkningen. Uligheden e opstået både mellem de ige og de fattige, men også mellem menneske i byene og dem på landet. Den stoe ulighed og poblemene med abejdsløsheden va i febua 20 medvikende til, at den siddende egeing blev væltet ved det iske egeingsvalg. Med en ny egeingslede i Enda Kenny håbe iene nu at kunne se fem til bede tide økonomisk. Iene ha tidligee bevist, at de ha de 3 Begebet tigeøkonomi buges om et land, de opleve ivende økonomisk vækst med fohøjet levestandad til følge

53 nødvendige evne til at kunne geneee økonomisk vækst, hvilket e positivt fo den femtidige udvikling. De økonomiske foecast fa Euopakommisionen (202) e helle ikke så negative som fo de øvige PIIGS-lande. Den iske økonomi foventes at vokse med 0,5 pocent i 202, mens væksten i 203 foventes at væe på,9 pocent Gækenland De økonomiske nøgletal fo Gækenland e på papiet ikke de mest imponeende. Undeskuddet på de offentlige finanse e ove ni pocent af BNP, mens gælden udgø 65,3 pocent af BNP. Nå landet samtidig ha pobleme med en abejdsløshed, hvo ove hve femte gæke i abejdsstyken må gå abejdsløs, så e scenaiet fo økonomisk kaos skitseet. Som nævnt ha Gækenland kunnet kaakteisees som væende i statsgældskise fa mats i å. Landet undgik dog en disodely default 32, de ville have sendt landet ud i endnu mee kaotiske fohold. I stedet indgik gækene en aftale om estuktueing af den esteende gæld med de pivate keditoe. Landet ha dog stadig stoe pobleme på kapitalmakedene, da de finansielle aktøe fygte, at gækene endnu en gang vil misligholde dees fopligtigelse, hvilket gø at specielt de længee gæske statsobligatione ikke e i høj kus på makedet. I fobindelse med estuktueingen af den gæske gæld modtog den gæske egeing sin anden hjælpepakke fa EU og IMF. Denne gang va hjælpepakken på 30 mia. euo, mens den føste hjælpepakke i maj 200 va på 0 mia. euo. Den nye hjælpepakke vil blive udbetalt i ate ove fem å i takt med, at gækene leve op til de spaekav, de e fobundet med hjælpepakken. Lucas Papademos, de ha siddet som teknokatisk lede i landet siden novembe 20, ha udtalt, at Gækenland få bug fo en ny hjælpepakke i 205, hvis ikke landet inden da ha fået fi adgang til de finansielle makede igen (Atkins og Hope 202). På nuvæende tidspunkt ha Papademos som nævnt siddet lidt ove et halvt å som teknokatisk egeingslede, hvilket betyde at demokatiet i denne peiode også ha væet sat ud af kaft i Gækenland. Papademos ovetog posten fa Geoge Papandeou, de næmest blev pesset fa posten efte en facelignende optæden i fobindelse med indgåelsen af aftalen om de kav, de ligge til gund fo den seneste gæske hjælpepakke. Papademos ha indføt flee offentlige bespaelse og 32 En disodely default e, hvo landet gå i statsgældskise uden de e sty på pocessen fobundet hemed

54 ha vist lidt af den politiske vilje, de tidligee ha væet en mangelvae på tods af de åbenlyse økonomiske pobleme i landet. Tidligee e de blevet fusket med offentlige data fo at holde poblemene skjult, hvilket blandt andet va en af åsagene til, at Gækenland kunne komme med i Euozonen på tods af de nu åbenlyse økonomiske pobleme. Desuden ha de væet sto debat omking skattesystemet i Gækenland, hvo langt fa alle betale dees bidag til det offentlige. Den 6. maj i å va de valg i Gækenland, hvilket esulteede i, at de to tidligee så domineende patie, Nyt Demokati og Pasok, ikke længee kunne danne fletal. Dette va kitisk, da det va disse to patie, de stod bag aftalen med EU og IMF. Nyt Demokati bevaede status som landets støste pati, men patiledeen, Antoni Samaas, opgav at danne en egeing, de kunne føe aftalen med EU og IMF videe. I stedet gik stafetten videe til patiet Syiza, de blandt andet gik til valg med løftet om at tække sig fa den omtalte aftale. Dette vil dog betyde, at landet ikke kan modtage flee hjælpepakke og højst sandsynligt må blive nødt til som minimum at tække sig ud af euosamabejdet. Syizas patilede kunne helle ikke få dannet en ny egeing og i stedet vente de gækene et nyvalg den 7. juni. Det kan få sto betydning fo Gækenlands femtidige olle i EU, hvem de ende med at løbe med magten. Euopakommisionen (202) fovente, at den gæske økonomi vil skumpe med 4,7 pocent i 202, mens de foventes nulvækst i 203. Usikkeheden omking disse foecast e dog sto og vil blandt andet afhænge af esultatet af nyvalget i juni Spanien I Spanien e det helt stoe poblem den høje abejdsløshed, hvo næsten hve fjede spanie i abejdsstyken stå uden abejde. Væst se det ud blandt de unge (5-29 å), hvo ove halvdelen i dag kan kaakteisees sig som abejdsløse. Den høje abejdsløshed ha stoe samfundsøkonomiske omkostninge fo landet. I Spanien udgø byggebanchen op mod ni pocent af BNP, og denne banche e tæt knyttet til udviklingen i boligsektoen, hvo de e stoe pobleme. Huspisene e faldet med cika 22 pocent gennem de seneste å, hvilket ha haft negativ indflydelse på esten af samfundet. Specielt banksektoen e også blev amt på den font, da de faldende huspise ha væet medvikende til, at andelen af dålige lån i spanske banke nu e ove otte pocent. Det fygtes, at de spanske banke vil lide samme skæbne som de iske unde Finanskisen

55 Et kollaps i den spanske banksekto kan få indflydelse på Euozonens keneland, Tyskland, da de tyske banke e dem med den støste eksponeing mod Spanien (FT 202). Egentlig e statsgældspoblemene endnu ikke så stoe i Spanien, da gælden kun e lidt ove de kitiske 60 pocent, de e angivet i Finanspagten. Poblemene på abejdsmakedet samt i bolig- og banksektoen ha dog betydet, at spaniene i øjeblikket ha pobleme med meget stoe undeskud på de offentlige finanse. Umiddelbat se denne tendens ikke ud til at kunne vende i de føste pa å, så det kan nemt tænkes, at statsgældspoblemene i Spanien vil blive mee makante i de kommende å, hvis ikke de gøes noget ved sagen. I novembe 20 fik Spanien ny egeing efte valg, og således skiftede alle PIIGS-landene egeingslede i løbet af 20. Den nye lede Maiano Rajoy blev blandt andet stemt ind i håbet om at kunne nedbinge den høje abejdsløshed. Inden dette kan lade sig gøe, skal de kontol ove de stoe undeskud på de offentlige finanse. Føste skidt i denne etning e vedtagelsen af offentlige spaeplane i fobindelse med 202-budgettet. Euopakommisionen (202) fovente, at den spanske økonomi vil skumpe med,8 pocent i 202, hvilket ikke e så slemt som i Potugal og Gækenland. Udsigten fo 203 e dog mee negativ, da Spanien som det eneste af PIIGS-landene foventes at have en negativ vækst he (-0,3 pocent). Geneelt fo PIIGS-landene e det udove de lave vækstate altså specielt høje abejdsløshedstal, undeskud på statsbalancene og en høj gældsandel, de e kendetegnende fo den økonomiske situation i landene. De økonomiske pobleme ha føt til egeingsskifte i alle fem lande, hvilket e udtyk fo befolkningenes manglende tillid til, at de tidligee egeinge kunne ænde den kitiske udvikling. Spøgsmålet e nu blot om de nuvæende egeinge ha bede mulighed fo at ænde de økonomiske tendense. Spaeplane ha indtil videe væet vejen fem fo at mindske undeskuddene og gældsandelen, men om dette e den igtige metode vil blive diskuteet næmee i kapitel De finansielle makedes eaktion på udviklingen i PIIGS-landene Som det femgå af foige afsnit, så e de visse økonomiske pobleme i PIIGS-landene. Dette ha også haft indflydelse på de fem landes ageen på de finansielle makede. Nå state skal ud at låne penge til at finansiee dees undeskud på de offentlige budgette ske det gennem udstedelse af statsobligatione. Disse udstedes via auktione, hvo det afgøes, hvo høj en ente deltagene på det finansielle maked kæve fø de vil låne penge ud til det pågældende land. E de sto tillid til, at

56 landet oveholde fopligtigelsene fobundet med statsobligationene så vil enten væe lav. Jo støe mistillid de e til, at landet oveholde disse fopligtigelse, des højee vil enten blive. Statsobligationene udstedes med foskellig løbetid alt efte statenes finansieingsbehov. Typisk e statsobligatione med en løbetid på to å blevet anvendt som pejlemæke fo landets økonomiske tilstand på kot sigt, mens de 0-åige statsobligatione buges som guidance fo den økonomiske holdbahed på længee sigt. I dette pojekt vil enteudviklingen fo de 0-åige statsobligatione blive anvendt som indikato fo tilliden til den økonomiske holdbahed i PIIGS-landene. Som det ses af nedenstående figue (3.2 og 3.3), så e det specielt i de seneste å, at tilliden til de fem lande ha væet svingende. Figu 3.2 Renteudvikling på 0-åige statsobligatione ( ) % Potugal Italien Iland Gækenland Spanien Kilde: Reutes EcoWin (202) Figu 3.3 Renteudvikling på 0-åige statsobligatione ( ) % Q'08 Q2'08 Kilde: Reutes EcoWin (202) Q3'08 Q4'08 Q'09 Q2'09 Q3'09 Q4'09 Q'0 Q2'0 Q3'0 Q4'0 Q' Q2' Q3' Potugal Italien Iland Gækenland Spanien Q4' Q'2 Q2'2-55 -

57 Som det ses af de ovenstående gafe, så begyndte entene at stige i løbet af 2009, hvo Finanskisen gjode sit indtog i den euopæiske økonomi. Det va dog føst i 200, at de igtig begyndte at komme fokus på poblemene i PIIGS-landene. Ud fa figu 3.2 kan det ses, at det specielt e Gækenland, de ha oplevet stoe entestigninge fem mod udbuddet af Statsgældskisen i mats i å, men også Potugal og Iland ha oplevet en makant stigning i enteniveauet. Det e dog væd at bemæke, at enteniveauet i disse lande ha væet faldende siden ultimo 20, hvilket e en indikation på, at de finansielle makede ha fået mee tillid til den økonomiske udvikling i landene igen. 33 Et enteniveau på syv pocent elle deove på de 0-åige statsobligatione ses af de finansielle makede som en indikation på, at de e alvolige økonomiske pobleme i landet. Et så højt enteniveau give landet pobleme med at oveholde sine fopligtigelse fobundet med statsobligationene og kan væe med til at øge gældspoblemene ydeligee. Den vetikale akse i figu 3.3 e afskået ved 0 pocent fo at sætte fokus på det kitiske enteniveau på syv pocent. Som det ses af figuen, så e Iland nu igen kommet unde de syv pocent, mens Gækenland og Potugal stadig e et godt stykke ove dette kitiske niveau. I slutningen af 20 va Italien også oppe ove de syv pocent. Dengang gik ECB ind og opkøbte en sto mængde af de italienske statsobligatione fo at holde entene nede. 34 Til sammenligning kan det nævnes, at den tilsvaende ente i Euozonens keneland, Tyskland, e på unde to pocent (EcoWin). Af figu 3.2 ses det desuden, at de høje enteniveaue på 0-åige statsobligatione ikke e et nyt fænomen i PIIGS-landene. I peioden inden indføelsen af euoen havde landene væsentlig højee enteniveaue. Landene konvegeede dog i fobindelse med, at den fælles valuta blev taget i bug fa staten af Dette va en indikation på, at de finansielle makede så euoen som en løsning på de økonomiske pobleme, de tilsyneladende va i landene tidligee. Efte Finanskisen e de igen kommet fokus på de økonomiske pobleme i de enkelte lande. Pobleme de se ud til at have eksisteet længe, men de ha væet gemt væk unde det føste lille åti af euoens levetid. Poblemstillingene med opbygningen af euoen vil de komme mee fokus på i afsnit 4.4. En anden indikato fo de finansielle makedes tillid til landene e de såkaldte cedit default swaps (CDS e). Dette e en fosiking mod konkus på de finansielle podukte, de e blevet investeet i. Som det ses af figu 3.4, så e kusen på disse fosikinge mangedoblet efte Finanskisens udbud. 33 Dette gælde ikke Gækenland, de i øjeblikket stot set holdes udenfo de finansielle makede gundet Statsgældskisen. 34 Læs mee om dette i afsnit

58 Aktøene på de finansielle makede ha altså følt, at isikoen fo en statsgældskise e vokset makant, og i Gækenlands tilfælde ha denne fygt vist sig at væe begundet. Igen e det væd at bemæke, at kusen på de potugisiske og iske papie ha væet faldende de seneste månede, mens de spanske og italienske så småt e på vej opad. Sammenholdes udviklingen fo de 0-åige statsente (figu 3.3) og kusen fo CDS ene (figu 3.4), så e det de samme tendense, de gø sig gældende. De e således en meget sto koelation mellem disse to finansielle podukte. Næstudees tallene ses det dog, at enteniveauene i fohold til CDS-kusene e blevet lidt lavee siden staten af 202, hvilket blandt andet kan skyldes ECBs 3-åige lånepogamme. Figu 3.4 Kus på CDS e ( ) Q3'08 Q4'08 Q'09 Q2'09 Q3'09 Q4'09 Q'0 Q2'0 Q3'0 Q4'0 Q' Q2' Q3' Q4' Q'2 Q2'2 Kilde: Reutes EcoWin (202) Potugal Italien Iland Gækenland Spanien En sidste måde at bedømme finansmakedenes tillid til PIIGS-landene e gennem de foskellige keditatingbueaue. Nomalt anvendes vudeingen af landenes keditvædighed fa de te ameikanske bueaue (Standad&Poos [S&P], Moody s og Fitch). De ha dog væet lidt kitik af disse bueaues vudeing af specielt den ameikanske økonomi. I dette pojekt e keditvudeingen fa det eftehånden mee og mee anekendte kinesiske atingbueau, Dagong, defo også medtaget. Dette e gjot fo at få en vudeing fa et ikke-vestligt atingbueau. Nå keditatingbueauene ha foetaget dees vudeing af landenes keditvædighed bedømmes de med en kaakte ud fa en skala angivet i tabel 3.3 på næste side (Fitch og Dagong buge samme kaakteskala som S&P). S&P og Moody s kaakte e ligestillet med hinanden, hvilket vil sige, at kaakteen BBB hos S&P svae til Baa hos Moody s. Kaakteene AAA og Aaa gives til lande med den bedste keditvædighed, mens kaakteen C gives til lande med den dåligste keditvædighed. Hos S&P findes desuden kaakteen D (default), de buges fo lande, de e i statsgældskise. Fo hvet kaaktetin hos S&P

59 gældende fa AA til CC kan landene desuden tildeles plus (+) elle minus (-). Hos Moody s inddeles hvet kaaktetin efte niveauene, 2 og 3, hvo e den bedste ating indenfo det gældende kaaktetin. De e således te niveaue fo hvet kaaktetin. Hos keditatingbueauene e de også en kitisk gænse. Således vil lande med en keditating på BB+ (Ba hos Moody s) elle deunde blive betagtet som junk. Denne betegnelse buges om finansielle podukte, de e behæftet med en uhensigtsmæssig sto isiko. I tabel 3.4 e vudeingen af PIIGS-landenes keditvædighed listet op. Tabel 3.3 De foskellige keditatingbueaues kaakteskala Tabel 3.4 Bedømmelse af PIIGS-landenes keditvædighed S&P Moody's Fitch Dagong Gennemsnit (S&P-skala) Potugal BB Ba3 BB+ BB+ BB Italien BBB+ A3 A- BBB BBB+ Iland BBB+ Ba BBB+ BBB BBB Gækenland SD C B- D CC- Spanien BBB+ A3 A A A- Note: ) SD stå fo Selective Default og efeee til, at Gækenlands misligholdelse af statsgælden ha væet selvvagt. Kilde: Wikipedia 202 Det ses af tabel 3.4, at atingbueauene ikke altid e helt enige om vudeingen af de foskellige landes keditvædighed. Afvigelsene e dog ikke af makant kaakte, så det e muligt at lave en sammenligning af landenes keditvædighed ud fa et simplet gennemsnit af de fie bedømmelse. He ha Gækenland natuligt nok den dåligste keditvudeing af de fem lande. Det ses, at Potugal også vudees som væende junk af alle fie bueaue. På tods af at Moody s vudee Iland til at væe junk, så e gennemsnittet ove den kitiske gænse. Italien og Spanien e også ove denne gænse, hvo det e sidstnævnte som e vudeet til at have den bedste keditvædighed af PIIGSlandene. Den gennemsnitlige bedømmelse af den spanske økonomi e kun på A-. Så selvom den

60 spanske økonomi få den bedste keditvudeing af de fem lande, så e kaakteen en indikation på, at de også he vudees at væe visse pobleme. Samlet set ha de finansielle makede altså et et negativt syn på PIIGS-landene. Den lave keditvædighed og den høje kus på CDS ene e medvikende til, at landene må betale høje ente, nå dees undeskud skal finansiees og gælden efinansiees. Regeingene i de fem lande kan vedtage nok så mange spaeplane, men hvis ikke de finansielle makede ha tillid til, at de kan løse statsgældspoblemene, så vil entene på statsobligationene foblive høje. Udviklingen på de finansielle makede ha demed sto betydning fo, hvo stot omfanget af den euopæiske statsgældskise vil ende med at blive

61 4. Analyse af foskellige løsningsfoslag De e indtil nu edegjot fo den økonomiske situation omking Statsgældskisen i Euopa samt de makoøkonomiske mainsteam teoies tilgang til makoøkonomiske kise. Det e på baggund af dette nu på tide at analysee foskellige løsningsfoslag, de e opstillet i fobindelse med kisen. Som det femgik af afsnit 2.3.2, så vil de væe en vis fosinkelse fø et økonomisk politisk tiltag blive implementeet. Politikene skal defo væe vasomme med at buge økonomisk politik medminde de e tale om signifikante chok i økonomien. Den euopæiske statsgældskise kan dog sagtens kaakteisees som væende et signifikant chok. Som det femgik af sidste kapitel, så e de stoe økonomiske pobleme i PIIGS-landene. De høje statsgældsandele e med tanke på kisens navn natuligvis det støste poblem, men også de stoe statsundeskud og de lave vækstate give gund til bekyming. Specielt nå de skal diskutees løsningsfoslag i fobindelse med kisen få de to sidstnævnte faktoe sto betydning. Dette skyldes, at de som politikmål konflikte med hinanden. Det e således ifølge logisk økonomisk tænkning ikke muligt både at spae på offentlige budgette og samtidig stimulee den økonomiske vækst. Spaeplanene vil mindske undeskuddene på statsbudgettene, men vil fomentlig samtidig betyde minde vækst. Ende det med negative vækstate, vil gældens andel af BNP stige selvom gælden nominelt holdes konstant. E de fokus på vækstskabende tiltag vil de offentlige finanse blive påviket negativt, hvilket vil føe til en højee gæld. Selvom BNP vokse isikees det, at gælden vil vokse elativt mee, så gældens andel af BNP vil stige. I fovejen blive statsbudgettene påviket negativt af Statsgældskisen, hvilket femgå af følgende: Det e foventeligt, at en dyb økonomisk kise vil fovæe de offentlige finanse via de automatiske budgeteaktione (minde skatteindtægte, øgede udgifte) og eventuelle disketionæe tiltag. (Andesen 202, p. 5). Det e altså stoe økonomiske udfodinge landene stå ovefo i fobindelse med at få dees økonomie på ette vej igen. Løsningsfoslagene i fobindelse med den euopæiske statsgældskise e og ha væet mange. I de eftefølgende afsnit vil nogle af de mest diskuteede foslag blive analyseet og vudeet ud fa de makoøkonomiske skoles tilgang. De makoøkonomiske modelle udledt i kapitel 2, IS-LM og AS- AD, vil i den fobindelse blive bugt til at analysee de foskellige løsningsfoslags effekt. Anvendelsen af disse modelle vil føe til en fosimplet analyse, men som tidligee nævnt e modellene gode til at foklae de oveodnede effekte. De løsningsfoslag de vil blive analyseet e: ECBs

62 ekspansive pengepolitik, Finanspagten og de nationale spaeplane, ekspansiv finanspolitik i PIIGSlandene og et nyt Euoland. 4.. ECBs ekspansive pengepolitik Det føste løsningsfoslag de vil blive gennemgået e ECBs ekspansive pengepolitiske tiltag. Alleede i løbet af efteået 20 eageede ECB på den økonomiske udvikling i Euopa, da den ledende euopæiske ente blev sænket både i novembe og decembe (ECB 202). Ændinge i enteniveauet e blevet kendt som det mest almindelige pengepolitiske edskab i fobindelse med stabiliseing af de økonomiske udsving. Det nuvæende enteniveau på,00 pocent e det samme som efte Finanskisen og det laveste niveau nogensinde fo ECB. Selvom et enteniveau på 0,75 pocent ha væet diskuteet i nogle finansielle kedse, så kan det nuvæende enteniveau anses som et entegulv, hvo enteniveauet ikke vil blive sænket unde. 35 I ealiteten e de tale om en negativ ealente, hvis den euopæiske inflation tages i betagtning (IMF 202). Hvis det nuvæende enteniveau anses fo at væe på det lavest mulige niveau må ECB fosøge at buge ande pengepolitiske edskabe, hvis de skal fosøge at bidage til en bede økonomisk udvikling i de euopæiske lande. ECBs hovedmål e at sike en stabil inflation i Euopa, de e unde, men tæt på to pocent. Afvige inflationsniveauet ikke væsentligt fa målsætningen kan ECB også foetage pengepolitiske indgeb, de ha til hensigt at femme den økonomiske udvikling i Euopa. Dette e også sket gennem udstedelse af 3-åige lånepogamme (Long-Tem Refinancing Opeation [LTRO]) til de euopæiske banke, hvo bankene i alt ha lånt.08,5 milliade euo (Bøsen 202). Føste udstedelse va i decembe, mens anden omgang va den 29. febua i å. I begge tilfælde kunne bankene låne til en ente på kun én pocent. Meningen med ECBs LTRO va føst og femmest at give bankene mulighed fo at ekapitalisee sig fo at stå stækee mod en eventuel spedning af den euopæiske statsgældskise. ECBs LTRO kan ses som et ekspansivt pengepolitisk tiltag, da håbet e, at de mange milliade vil finde ud til de euopæiske bogee gennem billigee udlån. Selvom bankene i føste omgang skulle ekapitalisee sig via LTRO, så va det også en mulighed fo dem til at indgå i cay tades, hvo pengene kunne investees i fo eksempel to-åige statsobli- 35 ECB ænde altid enteniveauet med intevalle på 0,25 pocent, hvilket foklae hvofo en sænkning fa,00 til 0,75 pocent diskutees (ECB 202)

63 gatione i PIIGS-landene. Selvfølgelig e de en isiko fobundet heved, men specielt de to stoe lande, Italien og Spanien, foventes ikke at komme i decideet statsgældskise i de føste pa å. Den øgede inteesse efte to-åige statsobligatione fik også positiv indflydelse på de 0-åige statsobligatione, hvilket også blev antydet i afsnit 3.2. I det afsnit blev det også angivet, at ECB ha væet inde at opkøbe statsobligatione i specielt Italien fo at holde de lange ente unde det kitiske niveau på syv pocent. 36 Sammen med LTRO e disse opkøb eksemple på, hvodan ECB ha ageet fo at holde gang i de finansielle makede i Euopa. ECB ha da også væet mee aktive på de finansielle makede end fo eksempel Den Ameikanske Centalbank (Fed) elle Den Engelske Centalbank (BoE) (El-Eian 202). Selvom ECB ha foetaget foskellige tiltag fo at undestøtte den økonomiske udvikling i Euopa, så e det ikke sikket de vil få nogen effekt. Det hænge sammen med, at ECB kan fastsætte den nominelle pengemængde, men kun påvike den eale pengemængde, da den også afhænge af inflationsniveauet. Effekten af de ekspansive pengepolitiske tiltag kan således blive udlignet af stigninge i inflationsaten. I henhold til den teoetiske diskussion i afsnit 2.3, så minde dette løsningsfoslag mest om den monetaistiske tilgang til makoøkonomiske kise. ECBs inflationsmål stemme godt oveens med monetaistenes foslag om en stabil pengemængde. Da Statsgældskisen kan kaakteisees som ikke blot at væe begænset og midletidig e ekspansiv pengepolitik vejen fem ifølge monetaistene. Både entenedsættelsene, LTRO og til dels opkøbene af statsobligatione kan gå unde denne kategoi. Spøgsmålet e, hvodan denne ekspansive pengepolitik vil påvike den økonomiske udvikling i PIIGS-landene. I henhold til IS-LM modellen vil de ekspansive pengepolitiske tiltag føe til, at LM-kuven ykkes mod høje, som det også femgik af figu 2.6. Det lavee enteniveau som følge heaf vil føe til øgede investeinge og outputtet vil defo stige. Som det femgik af tabel 2. ha kuvenes hældning betydning fo effekten af den føte politik. Monetaistene antage, at investeingene vil stige foholdsvis meget ved en entenedsættelse, mens pengeeftespøgslen ikke vil blive påviket gevaldigt. Dette give en flad IS-kuve og en stejl LM-kuve som det femgik af figu 2.0. Nå LMkuven ykkes mod høje unde dette scenaio vil effekten væe meget effektiv, da selv en lille ænding i enteniveauet vil føe til en foholdsvis sto ænding i det samlede output. Omvendt antage keynesianene, at investeingenes entefølsomhed e noget minde, mens pengeeftespøgslens en- 36 Da det kun e de pivate investoe, som vil hæfte ved en statsgældskise, e det kitisk hvis ECB købe fo stot op. I det tilfælde vil en statsgældskise i et af disse lande medføe, at de tilbagevæende pivate investoe blot vil lide et endnu støe tab

64 tefølsomhed antages en smule støe end hos monetaistene. Dette give en stejl IS-kuve og en nomal hældning på LM-kuven i henhold til tabel 2.. Unde dette scenaio vil den ekspansive pengepolitik føe til foholdsvis stoe entefald, men disse fald i enteniveauet medføe ikke en specielt sto stigning i outputtet. Ifølge keynesianene vil pengepolitikken defo ikke have den stoe effekt på den økonomiske vækst. Dette ses af nedenstående figu 4.. Figu 4. Ekspansiv pengepolitik i IS-LM modellen Effektiviteten af de pengepolitiske tiltag i henhold til IS-LM modellen ha også betydning fo udfaldet i AS-AD modellen. Konklusionen fa IS-LM modellen give således en indikation på, hvo meget AD-kuven vil blive foskubbet mod høje. Monetaistene mene således, at AD-kuven vil blive foskubbet meget som følge af den pengepolitiske ekspansion, mens keynesianene som nævnt ikke mene de e den stoe effekt. Også i AS-AD modellen ha hældningen på kuvene betydning fo den endelige effekt af det politiske indgeb. Som det femgik af (59), så afhænge AD-kuvens hældning af mange foskellige faktoe, og det kan væe svæt at afgøe, hvilken hældning de foventes af de foskellige makoøkonomiske skole. De antages defo ikke at væe nogen foskel på hældningen fo monetaiste og keynesianee. På den anden side afhænge SRAS-kuvens hældning af kapitalens andel af poduktionen samt inflationens elasticitet i fohold til abejdsløsheden. Monetaistene antage at denne elasticitet e foholdsvis sto, således at SRAS-kuven e foholdsvis stejl, mens keynesianene antage en lidt minde elasticitet og deaf lidt mee flad SRAS-kuve. Dette femgå af figu 4.2. Jo stejlee SRAS-kuven e, des minde effekt vil en foskydning i ADkuven have på det samlede output. Ændingen i den samlede eftespøgsel vil i stedet medføe et

65 højee inflationsniveau. I henhold til figu 2.9, så vil en inflationsstigning ikke have negativ betydning unde en makoøkonomisk kise som den nuvæende statsgældskise, så længe inflationsniveauet e lavee end det udenlandske. I stedet vil inflationsstigningen blot hjælpe landet på vej mod den langsigtede ligevægt. Dette e ikke tilfældet i Italien og Potugal, hvo inflationsniveauet fo nuvæende e højee end det geneelle i Euozonen. 37 Den ekspansive pengepolitik e således inflationsmæssigt med til at dive disse to lande længee væk fa dees langsigtede ligevægtspunkt. Figu 4.2 Ekspansiv pengepolitik i AS-AD modellen Samlet set vil de pengepolitiske tiltag foetaget af ECB føe til øget vækst ifølge monetaistene, og så længe inflationsniveauet e unde det udenlandske vil det ikke støde monetaistenes gundlæggende hovedpunkt om stabil pengetilvækst. Antages den keynesianske tilgang, vil det samlede output også foventes at stige. På gund af den fladee SRAS-kuve vil den outputsmæssige påvikning ikke afvige væsentligt fa monetaistenes. Den fladee SRAS-kuve vil væe medvikende til, at keynesianene fovente en noget minde indvikning på inflationen. I henhold til de modene makoøkonomiske mainsteam teoie vil de pengepolitiske tiltag ikke væe at foetække. Nyklassikene vil blot have en fast egel fo pengetilvæksten og så skal økonomien via makedskæftene nok selv tilpasse sig de økonomiske fohold. Nykeynesianene vil ligesom keynesianene helst have fokus på finanspolitiske tiltag, mens RBC-tilhængene mene, at politikene bae skal lade stå til. 37 Inflationsniveauet i Euozonen ses he som det udenlandske inflationsniveau. Inflationen i Euozonen va i apil 202 på 2,6 pocent, mens den i PIIGS-landene va: Potugal 2,9 pocent, Italien 3,7 pocent, Iland,9 pocent, Gækenland,5 pocent og Spanien 2,0 pocent (Euostat 202-)

66 Ulempen ved dette løsningsfoslag e, at det e svæt fo ECB at føe pengepolitik diekte ettet mod PIIGS-landene, da ECB e hele Euozonens bank. Dees aktione vil således ikke kun have indflydelse på de fem lande med de støste økonomiske pobleme, men også de øvige euolande. Selvom øget økonomisk vækst i de øvige euolande fomentlig vil smitte positivt af på PIIGS-landene, så e det ikke sikket, at ekspansiv pengepolitik e den optimale politik fo de ande lande i euosamabejdet. Gundet de foskellige inflationsate indenfo PIIGS-landene kan de pengepolitiske tiltag ikke siges, at væe det optimale løsningsfoslag fo alle fem lande. Muligheden fo at anvende en individuel pengepolitik kan defo væe en af fodelene ved at tæde ud af euosamabejdet. En mulighed de vil blive diskuteet næmee i afsnit 4.4. En fodel ved anvendelse af pengepolitik styet fa centalt hold e, at det ikke diekte påvike PIIGS-landene statsbudgette. De skal ydemee gøes opmæksom på, at de i den aktuelle situation med sto usikkehed og pessimisme ikke e sikkehed fo, at den ekspansive pengepolitik vil føe til øgede investeinge elle fobug. Disse afhænge også af foventningene til den femtidige økonomiske udvikling, de i øjeblikket ikke se alt fo positiv ud. De økonomiske agente vil således væe påpasselige med at øge dees investeinge elle fobug, selvom entene skulle falde som følge af den ekspansive pengepolitik Finanspagten og de nationale spaeplane Nå PIIGS-landene ha opgivet den uafhængige pengepolitik via indtædelsen i euosamabejdet blive de nødt til at anvende finanspolitiske tiltag, hvis de individuelt skal gøe noget fo at fobede de økonomiske konjunktue i landet. Indtil videe ha spaeplane som nævnt i slutningen af afsnit væet den pimæe måde at anvende finanspolitikken på. PIIGS-landene ha således mest fokus på at nedbinge de offentlige undeskud og gældsate. I dette afsnit vil bespaelsenes påvikning af den økonomiske udvikling blive analyseet. Som det blev nævnt i kapitel 3, så vedtog EU-landene i decembe 20 Finanspagten. Finanspagten e en skæpelse af Stabilitetspagten, de blev vedtaget i fobindelse med opettelsen af euosamabejdet. Den gamle pagt angav, at landenes offentlige undeskud som andel af BNP ikke måtte ovestige te pocent. Denne pagt føte som nævnt i afsnit 3. til et undeskudsbias blandt de euopæiske lande, hvilket gjode det nødvendigt med en skæpelse af den opindelige pagt i 20. Som det femgå af navnet ha Finanspagten fokus på de finanspolitiske mulighede fo landene (EC 202). Pagten fopligtige landene til at have et stuktuelt undeskud på maksimum 0,5 pocent og en offentlig gæld på maksimum 60 pocent af BNP. Finanspagten vil tæde i kaft. janua 203, men

67 spøgsmålet e om de poblemamte lande kan leve op til disse kav alleede fa 203. I følge IMFs estimate i tabel 3.2 e det således kun Italien som vil leve op til kavet fo den stuktuelle balance. Det e dog indskevet, at landene midletidig må afvige fa kavene, hvis de opstå ekstaodinæe situatione. Med hensyn til landenes stoe gældsate, så e det ikke muligt at få disse bagt unde kavet i Finanspagten inden udgangen af 203, hvo pagtens kav fo føste gang skal oveholdes. De kan ses bot fa denne oveskidelse fo gælden, hvis blot landene ha en ealistisk plan fo, hvodan den stoe gældsbyde vil blive nedbagt. 38 Med de stoe budgetundeskud taget i betagtning ha PIIGS-landene ved undeskivelsen af Finanspagten fopligtiget sig til at gennemføe spaeplane fo at oveholde de opstillede kav i pagten. Hvodan det enkelte land implementee spaeplanene afhænge af de økonomiske og politiske fohold i landet. Gundlæggende kan landene gennemføe denne kontaktive finanspolitik ved enten at hæve skattene elle sænke de offentlige udgifte. Føstnævnte mulighed vil som egel påvike hele befolkningen, mens bespaelsene ofte kun amme en del af befolkningen. Det kan defo væe nemmee at opnå folkelig opbakning til at gennemføe bespaelse fem fo skattestigninge. Oveodnet set kan indføelsen af Finanspagten bedst fostås ud fa et nyklassisk synspunkt. Nyklassikene ønske ingen disketionæe tiltag til at dæmpe konjunktuudsvingene. I stedet skal en stabil pengetilføsel og balance på de offentlige budgette medvike til at sike en positiv økonomisk udvikling. Fomålet med Finanspagten e netop at binge mee balance på de offentlige finanse. Lykkes dette e de ifølge nyklassikene fundament fo, at de vil ske en økonomisk beding. Ses de offentlige bespaelse i henhold til de makoøkonomiske modelle, så vil de føe til en indsnæving af det samlede output. Ifølge IS-LM modellen ske dette ved, at IS-kuven flyttes mod venste gundet minde offentlig eftespøgsel efte vae. I henhold til figu 4.3 vil dette føe til et lavee enteniveau og et minde output. Hvo sto faldet i outputtet vil blive afhænge igen af hældningen på kuvene i modellen. Antages den monetaistiske tilgang vil den stejle LM-kuve og flade IS-kuve medføe en begænset effekt på det samlede output (med henvisning til tabel 2..). Foskubbelsen af IS-kuven vil i dette tilfælde i støe gad medføe et fald i enteniveauet. Omvendt e effekten mee makant, hvis den keynesianske tilgang antages. He vil den stejle IS-kuve sammen- 38 Lande med fo sto en gæld skal åligt nedbinge gælden med /20 af afvigelsen i fohold til de 60 pocent. I Gækenlands tilfælde skal gælden i 203 altså nedbinges med omking 5,3 pocent i fohold til BNP (antaget at gældsandelen ved udgangen af 202 e den samme som angivet i afsnit 3..4.)

68 holdt med den nomale LM-kuve føe til et makant støe fald i det samlede output, mens enteniveauet ikke vil blive påviket næ så negativt som monetaistene vil fovente. Figu 4.3 Offentlige bespaelse i IS-LM modellen Figu 4.4 Offentligt bespaelse i AS-AD modellen Ud fa ovenstående figu 4.4 vil monetaistene altså ikke fovente den stoe foskubbelse af ADkuven i AS-AD-modellen, mens keynesianene vil fovente, at AD-kuven flyttes noget mee mod venste. Med figu 2.8 i tankene vil denne påvikning af den samlede eftespøgsel føe til et minde output og et lavee inflationsniveau, hvilket vil flytte landene endnu længee væk fa den langsigtede ligevægt. Ud fa de foskellige antagelse om hældningen fo SRAS-kuven, så ses det, at de

69 offentlige bespaelse vil føe til et støe fald i output hos keynesianene, som i fovejen fovente en støe foskubbelse af AD-kuven. Da monetaistene fovente en minde foskubbelse af AD og antage en stejlee SRAS-kuve, så vil effekten på outputtet he væe minimal. I stedet e det inflationsniveauet, de vil blive påviket i negativ etning. Med monetaistenes antagelse om SRASkuven in mente vil det kommende inflationsniveau foventes at komme tættee på det tilsvaende ved en keynesiansk tilgang end outputtet. Den inflationæe effekt af de nationale spaeplane i PI- IGS-landene e således ikke så foskellig fo de to tilgange, mens keynesianene fovente en væsentlig mee negativ indflydelse på den økonomiske vækst. Vælge egeingene i PIIGS-landene at kombinee de offentlige bespaelse med skattestigninge, så kan det udove den negative påvikning på eftespøgslen også få indflydelse på det samlede udbud. Nå deltagene på abejdsmakedet skal betale en støe andel af dees løn i skat, så vil det betyde et minde økonomisk udbytte ved at abejde. Fo nogle af deltagene vil dette betyde, at det ikke længee e attaktivt fo dem at foblive på abejdsmakedet. De vil således blive et minde udbud i abejdsstyken, hvilket kan pesse lønningenes lidt op. I henhold til (42) vil dette føe til en foskydning af SRAS-kuven opad, som det også ses af figu Ske dette vil det føe til et endnu støe fald i det samlede output, mens ændingen i inflationen stot set vil blive udlignet igen. Med tanke på SRAS-kuvens hældning vil keynesianene fovente det støste udfald fo outputtet, mens monetaistene vil fovente et lidt minde udfald. Figu 4.5 Offentligt bespaelse og skattestigninge i AS-AD modellen 39 De foventede lønstigninge kan ses som en stigning i makupen fo lønniveauet

70 Fo de to modene makoøkonomiske skole, de endnu ikke e inddaget, ses de lidt foskelligt på de kontaktive finanspolitiske tiltag. Nykeynesianene ha som sagt fokus på finanspolitiske tiltag, de antages at væe de mest effektive. Ligesom fo keynesianene vil kontaktive finanspolitiske tiltag defo også he foventes at have en meget negativ indflydelse på den økonomiske vækst. Ifølge RBC-tilhængene skal de euopæiske politikee abejde på at fobede de langsigtede vækstmulighede. Ligevægt på de offentlige balance kan til dels ses som et skidt i den etning Ekspansiv finanspolitik i PIIGS-landene Som det femgå af det foige afsnit, så vil vedtagelsen af Finanspagten få negativ betydning fo den økonomiske vækst i PIIGS-landene. Fo at styke den økonomiske vækst i landene, hvo pengepolitisk suveænitet e afgivet, må ekspansive finanspolitiske tiltag anvendes. Dette e netop hovedtanken bag keynesianismen, hvo finanspolitikken skal buges til at stabilisee økonomien. Med de lave vækstate fo PIIGS-landene, som blev pæsenteet i kapitel 3, så e den keynesianske tilgang flee gange blevet nævnt som en løsning. De finanspolitiske edskabe de kan buges til at stabilisee økonomien e øgede offentlige udgifte til fo eksempel investeinge og skattelettelse. Føst fokusees de på en foøgelse af de offentlige udgifte. Øges de offentlige investeinge vil det påvike den samlede eftespøgsel i landene. Dette vil ikke kun ske diekte, men også indiekte. Det skyldes, at de penge egeingene buge på investeinge vil kom til at cikulee undt i samfundet, hvilket skyldes multiplikatoeffekten. 40 Den øgede eftespøgsel kan måske føe til en educeing af den høje abejdsløshed, hvilket vil væe med til at fobede de offentlige finanse en smule. Investeingene i PIIGS-landene kunne blandt andet væe i infastuktuelle pojekte elle andet de kan væe med til at fobede konkuenceevnen i landene. Netop den dålige konkuenceevne ha som nævnt væet en af åsagene til, at specielt de fie sydeuopæiske lande e havnet i den nuvæende økonomiske situation. Kan konkuenceevnen fobedes kan det væe med til at øge ekspoten på længee sigt, hvilket natuligvis også vil fobede den økonomiske situation i landene. 40 Multiplikatoeffekten angive hvo sto den endelig effekt af fo eksempel en offentlig investeing vil væe. E multiplikatoeffekten på fem, vil en investeing på milliad i sidste ende have geneeet en øget eftespøgsel på 5 milliade. Multiplikatoeffekten påvikes negativt af opspaingstilbøjeligheden, skatteaten og gaden af åbenhed ove fo udlandet

71 Fokusees de i føste omgang blot på de offentlige investeinges påvikning af økonomien vil det som sagt føe til øget eftespøgsel. I IS-LM modellen vil det føe til en foskydning af IS-kuven mod høje. Det øgede output vil også medføe et højee enteniveau. Hvo sto påvikningen vil væe afhænge af den teoetiske tilgang. Ifølge keynesianene vil den stejle IS-kuve føe til en sto effekt på det samlede output, hvis hældningen på LM-kuven antages at væe nomal. Dette ses af figu 4.6. Fo monetaistene vil outputtet ikke blive væsentligt påviket af de offentlige investeinge. Dette hænge godt sammen med monetaistenes antagelse om finanspolitikken som væende ineffektiv. I stedet vil investeingene blot føe til en elativ støe foøgelse af enteniveauet ifølge monetaistene. Keynesianene vil fovente en stigning i inflationen støe end monetaistene, men da keynesianene ikke ha fokus på en stabil pengetilvækst, acceptees en inflationsstigning gene, hvis det blot give øget eftespøgsel. Figu 4.6 Offentligt investeinge i IS-LM modellen De vil ifølge keynesianene således ske en støe foskydning af AD-kuven mod høje, hvilket vil signalee et støe output og en stigende inflation, hvilket femgå af figu 4.7. Monetaistene deimod vil ikke fovente en speciel sto foskydning af AD-kuven, hvoved påvikningen af det samlede output som nævnt vil væe begænset. Gundet den stejlee SRAS-kuve vil den støste effekt ifølge monetaistene ske på inflationssiden. På tods af den stoe foskel i den foventede påvikning af outputtet, så vil de foventede inflationsændinge ikke afvige væsentlig fa hinanden, nå offentlige investeinge gennemføes

72 Figu 4.7 Offentligt investeinge i AS-AD modellen Som nævnt tidligee kan den ekspansive finanspolitik også ske gennem skattelettelse. Fobugene vil så få en højee disponibel indkomst, hvilket gene skulle væe med til at øge fobuget. Skattelettelse kan også væe med til at påvike abejdsudbuddet. Nå en minde andel af indkomsten skal betales i skat vil en støe andel af befolkningen væe tilgængelig på abejdsmakedet. Lavee skattesatse kan endda væe med til at lokke udenlandsk abejdskaft til landet. Dette kunne fo eksempel væe ivæksættee, de kan væe med til at skabe økonomisk vækst i landene. Nå abejdsudbuddet på den måde udvides vil det pesse eallønnen i nedadgående etning, hvilket natuligvis e den modsatte vikning i fohold til skattestigninge fobundet med spaeplanene i afsnit 4.2. SRASkuven vil i dette tilfælde blive ykket nedad. Dette femgå af figu 4.8, hvo skattelettelsenes effekt e kombineet med de øgede offentlige investeinge. Påvikningen af det samlede udbud e med til at øge effekten på det samlede output, mens påvikningen af inflationen næmest neutalisees. Keynesianene vudee effekten på outputtet til at væe meget sto, hvilket hænge godt sammen med dees idé om finanspolitik som økonomisk stabilisato. Fo monetaistene vudees finanspolitikken igen til næmest at væe uden betydning. De fovente kun en meget lille indflydelse på outputtet. Godt nok e det en positiv påvikning, men monetaistene vudee ikke, at det endelige udfald tilsvae de omkostninge, de e fobundet ved at føe en ekspansiv finanspolitik. Denne fom fo politik vil nemlig medføe et øget pes på de offentlige finanse. Det e således kun muligt at indføe finanspolitiske tiltag, hvis landene kan finansiee dem. Med tanke på de finansielle makedes syn på den nuvæende økonomiske situation i PIIGS-landene, så e dette måske ikke muligt i øjeblikket i disse lande. Det vil de blive vendt tilbage til i afsnit

73 Figu 4.8 Offentligt investeinge og skattelettelse i AS-AD modellen Mens monetaistene stille spøgsmålstegn ved elevansen af finanspolitikken, så mene keynesianene altså at det vil have sto positiv indflydelse på den økonomiske vækst. Nykeynesianene vil fomentlig bakke op omking denne tilgang, om end de fomentlig vil foeslå, at de offentlige investeinge anvendes på nogle lidt ande ting end keynesianene. RBC-tilhængene kan til dels undestøtte idéen om offentlige investeinge. Eksemplet med en fobedet konkuenceevne som følge af de offentlige investeinge vil skabe øget økonomisk vækst på lang sigt, hvilket e det væsentlige i RBC. Nyklassikene e ligesom monetaistene modstande af finanspolitiske indgeb. Specielt med de nuvæende stoe undeskud på de offentlige finanse i PIIGS-landene in mente vil ekspansiv finanspolitik væe meget kitisabelt ifølge nyklassikene, som ha kontol af statsbudgettene som et af hovedmålene Nyt Euoland Euosamabejdet e et pengepolitisk samabejde, hvo 7 af de euopæiske lande i øjeblikket deltage. Meningen med samabejdet va fa stat at undestøtte samhandlen mellem landene til fodel fo alle. Ved at kunne stye pengepolitikken fa centalt hold va det håbet, at den økonomiske udvikling i landene ville blive ensatet. På den måde ville Euoland udvikle sig til et optimalt valutaomåde. Som det ses af den nuvæende situation med stoe statsundeskud i nogle af medlemslandene gik det ikke helt som håbet. Det blev fa flee side påpeget inden opettelsen af euosamabejdet, at det ikke va muligt at opette en velfungeende monetæ union uden at inddage finanspoli

74 tikken. Indgåelsen af den gamle stabilitetspagt va et begænset fosøg på at kontollee finanspolitikken i medlemslandene. Som det femgik af afsnit 3., så va det ikke alle landene, de oveholdte disse kav. Da ovetædelsene tilmed ikke blev staffet va de i sidste ende ikke meget kontol ove finanspolitikken. Som det femgik af figu 3.2, så va statsentene i PIIGS-landene væsentlig højee inden indtædelsen i euosamabejdet. De foskellige niveaue fo entene va en indikation på, at landene i Euozonen va foskellige. Selvom pengepolitikken e blevet centaliseet ha det tilsyneladende ikke ensatet de euopæiske økonomie, hvilket den stoe foskel mellem de ige og fattige lande e bevis på. Mens euoen ha medviket til at styke fo eksempel den tyske konkuenceevne, så ha den udhulet konkuenceevnen i specielt de sydeuopæiske lande. He ha landene væet låst af den faste valutakus, de ikke ha kunnet kompensee fo den manglende fobeding af poduktiviteten. Selvom landene kan fosøge at buge finanspolitikken til at educee disse foskelle, så kan det væe svæt nå pengepolitikken styes andetsteds fa med ande inteesse. Euosamabejdet se ud til at væe landet på en blind vej, og den nuvæende opbygning vudees til ikke at væe holdba i længden. En ny opbygning kan betyde afsked med et elle flee lande fa euosamabejdet. I føste omgang e de tale om Gækenland, de gundet Statsgældskisen stå i en pesset situation både økonomisk og politisk (Chistensen 202). Blive Gækenland i euosamabejdet kan det give en vis stabilitet, hvis altså tilliden til samabejdet opetholdes. Vælge Gækenland deimod at tæde ud af euosamabejdet åbne det blandt andet op fo selvstændig anvendelse af pengepolitikken. Indføe Gækenland sin egen valuta vil den højst sandsynligt devaluee kaftigt til at state med fo at tilsvae den eelle økonomiske situation i landet. Selvom det vil skabe kaos i landet, vil det væe med til at styke landets konkuenceevne og på den måde væe med til at genopette den gæske økonomi. I henhold til analysen ud fa de makoøkonomiske modelle ville det kæve en justeing af disse, da det vil betyde et valutaegimeskifte i Gækenland til flydende valutakuse. 4 I fobindelse med det gæske valg omtalt i afsnit 3..4 blev det beskevet, hvodan EU-kitiske patie havde opnået mee og mee støtte. Selvom det ikke ha væet lige så makant ande stede, så ha denne tendens også gjot sig gældende i ande lande. Ande lande kan således følge i Gækenlands fodspo, hvis de vælge at tække sig fa euosamabejdet. I et ekstemt tilfælde kan man foe- 4 Dette e ikke gjot i dette afsnit, da analysen af Gækenlands eventuelle femtid udenfo euosamabejdet e vudeet til at ligge udenfo pojektets amme og næmest vil væe et helt pojekt i sig selv

75 stille sig, at alle lande med konkuenceevnepobleme vil tække sig fa euosamabejdet, og det nye Euoland vil således kun bestå af de ige hovedsageligt nodeuopæiske lande. He e den økonomiske udvikling mee ensatet, og de nuvæende egle vil således have støe mulighed fo at få succes i dette nye, minde Euoland. I modsætning til en delvis opløsning af den monetæe union stå en stykelse af euosamabejdet til også at gælde finanspolitikken. På den måde kan de abejdes ud fa ét oveodnet mål i stedet fo 7 foskellige, hvilket kan væe med til at øge den økonomiske konvegens. Den nye finanspagt e et skidt mod en øget integation af finanspolitiske egle. I henhold til den keynesianske vækstpolitik foeslået i sidste afsnit, så kan Finanspagten udvides til også at indeholde væksttiltag, de e gældende fo hele Euozonen. Fo eksempel kan de ige lande blive pålagt at skulle skabe vækst i de kommende å, mens PIIGS-landene og ande lande med statsbudgetpobleme kan konsolidee sig. På den måde vil den euopæiske økonomi blive holdt i gang, indtil kisen e ovestået. På længee sigt vil en øget integation af finanspolitik i euosamabejdet åbne op fo muligheden fo euoobligatione. He vil alle lande i euosamabejdet hæfte fo obligationene. Dette ha af mange væet nævnt som en mulig løsning i fobindelse med de finansielle makedes manglende tillid til nogle af de euopæiske lande. Poblemet e, at det blive de ige lande, de komme til at betale gildet som følge af højee ente. I takt med at kisen ovestås og medlemslandenes økonomie konvegee, vil byden dog blive mee ligeligt fodelt. I henhold til de makoøkonomiske modelle anvendt i fobindelse med de ande løsningsfoslag e det svæt at skitsee, hvad et nyt Euoland vil have af betydning. Dette fodi, at de e så sto usikkehed om, hvodan det nye Euoland vil komme til at femstå samt hvad konsekvensene vil væe af de foskellige mulighede. He kan de med sikkehed tales om ontologisk usikkehed. Det kan således væe svæt at analysee løsningsfoslaget ud fa monetaistenes, keynesianenes, nyklassikenes og nykeynesianenes synspunkt. Deimod e dette løsningsfoslag konsistent med tilgangen fobundet med RBC. He e de fokus på, hvodan den femtidige økonomiske vækst kan sikes fem fo at fokusee på den øjeblikkelige udvikling i økonomien en udvikling økonomien alligevel alleede ha tilpasset sig til. Da euosamabejdet kan siges ikke at fungee optimalt i øjeblikket e en ænding af samabejdet ønskvædigt fo også at sike den økonomiske vækst i de kommende å

76 4.5. De finansielle makedes olle I de foige afsnit e muligheden fo anvendelse af foskellige løsningsfoslag i fobindelse med den euopæiske statsgældskise blevet vudeet ud fa foskellige makoøkonomiske mainsteam skole. Som det e blevet gennemgået foeslås foskellige løsningsfoslag som væende de mest effektive alt afhængig af, hvilken tilgang de anvendes. Det e dog ikke alle foslagene, de kan anvendes lige med det samme gundet de finansielle makedes olle. Som det femgik af afsnit 3.2., så ha netop de finansielle makede nemlig sto betydning fo den femtidige udvikling i PIIGS-landene. I øjeblikket ha de finansielle makede ikke meget tillid til PIIGS-landene, hvilket altså ha udmøntet sig i høje ente på landenes statsobligatione. De nuvæende enteniveaue gø det meget dyt fo landene at have gæld og undeskud på de offentlige finanse. Den keynesianske tilgang med at føe ekspansiv finanspolitik vil på kot sigt foøge disse undeskud, hvilket næppe vil blive modtaget positivt på de finansielle makede. Det e ønskvædigt at få gang i den økonomiske vækst igen, men i øjeblikket ha agentene på de finansielle makede fokus på, at de skal sty på de offentlige finanse. En gennemføelse af ekspansive finanspolitiske tiltag vil defo øge mistilliden til PIIGSlandene, hvilket vil esultee i endnu højee enteniveaue. Indtil videe ha ECBs ekspansive pengepolitik holdt gang i de finansielle makede, hvilket ha væet medvikende til, at det endnu kun e Gækenland som e endt i statsgældskise. Poblemene e stadig stoe i de fie ande lande også, og det e defo nødvendigt femove at føe en ansvalig økonomisk politik fo at vinde de finansielle makedes tillid tilbage. Agentene på de finansielle makede vil have bevis på, at PIIGS-landene kan udvise den vilje og handlekaft, de e nødvendig fo at nedbinge gælden og sike oveskud på de offentlige finanse. De nationale spaeplane e føste skidt i den igtige etning, men endnu flee bespaelse og efome vil fomentlig blive nødvendige, fø tilliden e helt tilbage på de finansielle makede. Endnu et punkt de e medvikende til den manglende tillid fa de finansielle makede e den stoe usikkehed omking det femtidige euosamabejde. Euolandene og PIIGS-landene i sædeleshed må få afklaet, hvodan det femtidige euosamabejde skal fungee. E det bedste fo landene at blive i euosamabejdet elle skal de vælge at melde sig ud og udnytte de mulighede det give fo løsning af den nuvæende kisesituation. Uanset hvad de vælges skal agentene på de finansielle makede ovebevises om, at det e den bedst mulige vej fem fo det enkelte land. At foblive i euosamabejdet vil nok umiddelbat give mest stabilitet, men det kæve som nævnt, at euosamabejdet optimees ved fo eksempel at integee finanspolitikken mee i samabejdet. Ske dette ikke

77 vil poblemene fomentlig fotsætte i PIIGS-landene. En udmeldelse af euosamabejdet kan defo væe mest fodelagtigt på lidt længee sigt. Folade et land euosamabejdet vil det på kot sigt betyde sto usikkehed på de finansielle makede. Men på lidt længee sigt vil de finansielle makedes agente genvinde tilliden til landene. Føst nå de e sty på de offentlige finanse og euosamabejdet vil tilliden begynde at blive genvundet, og landene kan heefte føe ekspansiv finanspolitik, de skal sætte gang i den økonomiske vækst. Analysen i dette kapitel ha selvfølgelig væet bygget på fosimplede makoøkonomiske modelle, hvilket ha medføt, at figu ha væet fotegnede. Gundet sto usikkehed omking støelsen og effekten af de foskellige løsningsfoslag, så ha denne oveodnede analyse væet vudeet til at væe tilstækkelig i fobindelse med løsningen af poblemstillingen i dette pojekt. Som det blev femhævet af Keynes, så e det ikke muligt at komme med et pæcist budskab omking udvikling i makoøkonomien, da den e i konstant udvikling. På tods af dette så lyttes de til stadighed til de foskellige økonomes vudeing af den økonomiske situation. Det skyldes, som det nævnes i Kuee (200), at det [e] med økonomiske pognose, som det e med vejet: De e tit fokete men vi vil nødig undvæe dem

78 5. Konklusion I mats i å måtte Gækenland estuktuee noget af dees gæld, hvoefte landet kunne kaakteisees som væende i statsgældskise. Gundet den gæske økonomis beskedne støelse e denne statsgældskise ikke katastofal fo den euopæiske økonomi. Potugal, Italien, Iland og Spanien ha imidletid også stoe pobleme med de offentlige finanse i kølvandet på Finanskisen, og begynde Statsgældskisen at spede sig til disse lande e konsekvensene væsentlig støe. Det gælde således om at finde de ette løsningsfoslag, de kan vende den økonomiske situation i PIIGS-landene. I dette pojekt e de defo svaet på følgende poblemstilling: Hvodan kan en teoetisk kaakteiseing af løsningsfoslag til den euopæiske statsgældskise anvendes, nå foslagene eftefølgende skal vudees i fohold til den aktuelle situation i PIIGS-landene? Den teoetiske kaakteiseing e sket ud fa fem makoøkonomiske mainsteam tilgange, keynesianistiske, monetaistiske, nyklassiske, nykeynesianske og Real Business Cycles (RBC). Desuden e to makoøkonomiske modelle, IS-LM og AS-AD, anvendt i fobindelse med vudeingen af effekten af de enkelte løsningsfoslag. En kot analyse af den økonomiske situation i PIIGS-landene viste, at det udove den stoe gæld e de offentlige undeskud, de lave vækstate og den høje abejdsløshed, som e de støste udfodinge. De stoe økonomiske pobleme ha føt til politisk ustabilitet og specielt i Gækenland kan tilstanden kaakteisees som kaotisk. Udviklingen på de finansielle makede ha medviket til disse pobleme og tilliden til PIIGS-landene e stadig ikke sto. Den manglende tillid betyde højee ente, nå landene skal ud at finansiee undeskud elle efinansiee dees gæld. De finansielle makede kan altså få sto betydning fo, hvodan den femtidige økonomiske situation i Euopa vil komme til at se ud. I dette pojekt e fie foskellige løsningsfoslag i fobindelse med Statsgældskisen i Euopa blevet vudeet; ECBs ekspansive pengepolitik, Finanspagten og de nationale spaeplane, ekspansiv finanspolitik og et nyt Euoland. Analysen viste, at Den Euopæiske Centalbanks (ECB) ekspansive pengepolitik e konsistent med monetaistenes tilgang til makoøkonomiske kise. He gås de ud fa et fast inflationsmål, men ekspansiv pengepolitik kan buges ved makante afvigelse fa det langsigtede ligevægtspunkt. Finanspagten og de nationale spaeplane e et løsningsfoslag støttet af nyklassikene. He skal de ikke fokusees på at stabilisee økonomien men blot på at have balance på de offentlige finanse. Den ekspansive finanspolitik e et keynesiansk vaemæke, de skal væe med til at sætte gang i den økonomiske vækst igen. Ulempen ved dette løsningsfoslag e, at de offentlige finanse i føste omgang påvikes negativt, hvilket ikke e i tåd med de finansielle make

79 des kav i øjeblikket. Det sidste løsningsfoslag e et nyt Euoland, hvo et elle flee lande folade valutasamabejdet og/elle finanspolitikken integees mee i samabejdet. Aktuelt e tilliden til euosamabejdets femtid i dets nuvæende fofatning ikke så sto. En ænding af opbygningen af Euozonen kan defo væe med til at sike en bede femtid fo de euopæiske lande, hvilket e konsistent med RBC. He vudees lav- og højkonjunktue som økonomiens eget bedste sva på den økonomiske udvikling, og de skal defo blot fokusees på at sike den femtidige økonomiske vækst. Hvilket af de fie løsningsfoslag, de foventes at give den støste effekt afhænge altså af øjnene de se. Da alle ledende politikee og økonome ikke e tilhængee af den samme makoøkonomiske mainsteam skole e det altså ikke muligt at udpege et enkelt foslag som væende det mest åbenlyse. Dette e en af åsagene til, at de endnu ikke e fundet en løsning på den euopæiske statsgældskise. Vudees løsningsfoslagene hve fo sig ha de alle en fom fo effekt, de vil væe ønskvædig, nå den nuvæende økonomiske situation tages i betagtning. Kombinees løsningsfoslagene defo på den igtige måde vil den støste effekt opnås. Indtil videe ha ECB holdt de finansielle makede i gang med dees ekspansive pengepolitik. Desuden e landene begyndt at gennemføe spaeplane fo at fosøge og genvinde de finansielle makedes tillid. deligee spaeplane og efome e fomentlig nødvendige fø dette lykkes. Samtidig e det påkævende, at landenes femtidige situation omking euosamabejdet afklaes. Føst nå dette e afklaet kan de finansielle makedes tillid vindes helt tilbage. Kan ECB holde de finansielle makede køende indtil dette e afklaet, kan det eftefølgende åbne op fo, at de kan blive føt ekspansiv finanspolitik. Gundet stemningen på de finansielle makede skal de offentlige finanse altså føst fobedes i PIIGS-landene, fø de eftefølgende kan fokusees på væksten. I mellemtiden må de bede stillede lande i Euozonen søge fo at holde væksten oppe, hvilket fohåbentlig kan smitte af på eftespøgslen i PIIGS-landene. Anvendelsen af modelle fa makoøkonomisk mainsteam teoie e blot en af mange måde at vudee de foskellige løsningsfoslag i fobindelse med den euopæiske statsgældskise på. Det e nødvendigt at væe opmæksom på, at analyse af de foskellige løsningsfoslag e fobundet med sto usikkehed uanset metodevalg. Dette skyldes blandt andet, at foventningene til den økonomiske situation i femtiden ha sto indflydelse på de økonomiske valg, de blive tuffet i disse dage. Og sådan som den euopæiske statsgældskise ha udviklet sig indtil videe og blive ved med at udvikle sig, så kan de nemt komme flee ekstene choks, som vil påvike foventningene til den

80 euopæiske økonomi i den ene elle anden etning. Denne stoe usikkehed omking femtiden fo økonomien i Euopa vil væe gældende fo alle analyse af løsningsfoslagene uanset metodevalg. På tods af den stoe usikkehed e det nødvendigt med analyse af de foskellige foslag fo at have det bedst mulige gundlag fo at tæffe de igtige beslutninge. I dette pojekt e dette blevet gjot ud fa et makoøkonomisk mainsteam teoetisk pespektiv. Føst om en åække nå den euopæiske statsgældskise e et ovestået kapitel kan det konkludees, om de valgte løsninge va de koekte

81 Kildehenvisning Litteatu Andesen, Toben M. (Febua 202). Statsgældskisen. Finans/Invest, /2, p Atkins, Ralph & Kein Hope (8. mats 202). FT Inteview tanscipt: Lucas Papademos. Financial Times. Lokaliseet den 20. mats 202 på Wold Wide Web: Bini Smaghi, Loenzo (5. mats 202). Has Euope leant fom the mistakes made in Geek debt cisis? Financial Times. Lokaliseet den 5. mats 202 på Wold Wide Web: Bøsen, Mads Sixhøj (29. febua 202). Euopas banke låne 4000 milliade hos ECB. Lokaliseet den 23. maj 202 på Wold Wide Web: laane_4000_milliade_hos_ecb.html Chistensen, Las Seie (23. maj 202). Las Seie: Lad gækene få fiheden tilbage. Konik, Bøsen. Lokaliseet den 23. maj 202 på Wold Wide Web: /las_seie_lad_gaekene_faa_fiheden_tilbage.html Det Euopæiske Råd [EC] (202). Teaty on Stability, Coodination and Govenance in the Economic and Monetay Union. Lokaliseet den 24. maj 202 på Wold Wide Web: Euopean Cental Bank [ECB] (202). Key ECB inteest ates. Lokaliseet den 23. maj 202 på Wold Wide Web: El-Eian, Mohamed (20. janua 202). How the wold economy can solve its cedit cisis. The Guadian. Lokaliseet den 9. mats 202 på Wold Wide Web: economics-blog/202/jan/20/how-wold-economy-solve-cedit-cisis Euopakommisionen (202). Euopean Economic Foecast Sping 202. Lokaliseet den. maj 202 på Wold Wide Web: 202/pdf/ee-202-_en.pdf Euostat (6. maj 202-). Euo aea annual inflation down to 2.6 %. Lokaliseet den 24. maj 202 på Wold Wide Web: Euostat (2. maj 202-2). Euo aea unemployment ate at 0.9%. Lokaliseet den 2. maj 202 på Wold Wide Web: AP-EN.PDF Foyen, Richad T. (2009). Macoeconomics: Theoies and Policies. 9. udgave. Peason Intenational Edition. Financial Times (FT), James Wilson (29. apil 202). Geman banks ein in exposue to Spain. Lokaliseet den 30. apil 202 på Wold Wide Web: e-9ab-0044feab49a.html#axzztvxsthe

82 Kuee, Henik (200). Intenational Økonomi. Bind. Systime. Olesen, Finn (202). Paul Davidson and the Post Keynesian Altenative to the Moden Macoeconomic Mainsteam. Woking Papes - Macoeconomic Methodology, Theoy and Economic Policy, Depatment of Business and Management. Lokaliseet den 26. maj 202 på Wold Wide Web: Reinhat, Camen M. & Kenneth S. Rogoff (6. apil 2008). This Time Is Diffeent: A Panoamic View of Eight Centuies of Financial Cises. NBER Woking Pape No Søensen, Pete Bich & Hans Jøgen Whitta-Jacobsen (200). Intoducing Advanced Macoeconomics: Gowth and Business Cycles. 2. udgave. McGaw Hill. Weidne, Justin & John C. Williams (4. febua 20). What Is the New Nomal Unemployment Rate. Fedeal Reseve Bank of San Fancisco, Economic Lette. Lokaliseet den 26. maj 202 på Wold Wide Web: Wikipedia (202). List of counties by cedit ating. Lokaliseet den 3. maj 202 på Wold Wide Web: Data EcoWin Po, Reutes. Data tilgængelig via samabejde med Spa Nod Bank. Euostat (. apil 202-3). Geneal govenment goss debt (Maasticht debt) in % of GDP annual data. Tabel: tipsgo0. Lokaliseet den 2. apil 202 på Wold Wide Web: Euostat (7. mats 202-4). Goss domestic poducts, cuent pices. Tabel: teina00. Lokaliseet den 2. apil 202 på Wold Wide Web: accounts/data/main_tables Intenational Monetay Fund [IMF] (Apil 202). Wold Economic Outlook Database, Apil 202. Lokaliseet den 25. apil 202 på Wold Wide Web: OECD ilibay (23. Decembe 20). Total cental govenment debt As pecentage of GDP. Tabel: 0.787/ table. Lokaliseet den 9. mats 202 på Wold Wide Web: