Markedsværdiansættelse af L&P-selskaber

Transkript

1 Insiu fo Finansieing Cand.mec. afhandling Fofaee: Henik Deman Seffen Haslev Vejlede: Andes Gosen Makedsvædiansæelse af L&P-selskabe - Med fokus på sepaeing af pensionskundene i besande med hve dees enegaani Handelshøjskolen i Åhus Mas 005

2 Execuive summay In he ecen yeas, he Danish life insuance and pension companies have aaced a lo of public aenion. he main eason fo his is ha he companies have issued pension conacs wih inees guaanies up o 4.5 % and heefoe have pu hemselves in a difficul solvency siuaion. Because of a hisoically low inees ae level and a poo eun on he sock make, i has become poblemaic fo he companies o hono hese issued pension conacs. In egad o he menioned poblems, he Danish auhoiies inoduced a new se of accouning ules in 00. he main objecive of hese new ules is ha he companies have o value boh he asse and he liabiliy side of he balance shee a make value. Fuhemoe, he new accouning ules demand ha he companies decompose hei pension liabiliies ino hee sepaae accouns. he hee accouns ae called Value of guaanied benefis, Bonus poenial on he paid-up pemiums and Bonus poenial fo fuue pemiums. he pupose of he division was o he give a moe diffeeniaed picue of he companies acual isks in elaion o he issued pension conacs and by ha incease he anspaency fo he individual save. Due o he enhanced anspaency, he saves can make a disincion beween and easily idenify wha hey ae pomised. Anohe eason fo inoducing he new accouning ules was o educe he diffeences beween he viewpoin of accouning inees-isk-exposue and economic inees-iskexposue of he companies pensions liabiliies. he educion will cause he iems of he accoun o eflec eal economic values in pefeence o he accouning values o a highe exend. he valuaion of he companies a make value has also ceaed a close coheence beween he asse and he liabiliy side of he balance shee. he flucuaions a he asse side ae now bee efleced in he value of he liabiliies. he peviously menioned Bonus poenial on paid-up pemiums can be used as a pa of he companies eseves, which has impoved he solvency posiion of he companies. I s only easonable o alk abou a solvency impovemen if he companies omi o disinguish beween saves wih diffeen inees ae guaanies and allows fo sysemaic edisibuion among he diffeen ypes of saves. Howeve, he new accouning ules could sill be impoved, because he pension conacs implici opions elemens ae sill no incopoaed in he make value of he liabiliies.

3 Accoding o he new accouning ules, he companies have o disclose a new se of key figues and some sensiiviy calculaions in hei annual epos. o fuhe highligh hei solvency posiion, he companies have o epo he esuls of a sess scenaio es o he Danish Financial Supevisoy Auhoiy (FSA). he ess ae called FSA s affic ligh sceneies. he Danish life insuance and pension companies issue diffeen ypes of savings conacs. In his pape, he focus will be on he adiional paicipaing conacs, i.e. conacs wih inees ae guaanee and he oppouniy fo bonus. Mos of hese conacs ae issued wih a guaanee a 4.5 %, bu due o he deceasing make inees ae, he Danish FSA loweed he maximum inees ae guaanee o.5 % in 994 and fuhe o.5 % in 999. his has leaded o a siuaion whee he companies have saves wih diffeen ypes of inees ae guaanies in he same fund. Because of his, hee is a isk of an inequiable eamen of diffeen classes of saves wih diffeen pension guaanies. he aim of his pape will heefoe be o highligh he diffeence beween a company whee he saves ae in a join fund (join company) and a company whee he saves ae sepaaed in diffeen pools depending on he inees ae associaed wih hei conac (spli-up company). Unde he disincion beween he wo ypes of companies, a simulaion model o valuaion of he companies asses and liabiliies ae consuced. he objecive is o analyze he developmen in he make value of he pension liabiliies. he companies policy inees ae cedied on a yealy basis and he pension paymens will be analyzed unde an assumpion of bonus disibuion o he saves and unde an assumpion of no bonus disibuion o he saves. Finally, hee will be an analysis of he keys figues, sensiiviy calculaions and FSA s affic lighs. he pupose of he las analysis is o deemine he keys figues, sensiiviy calculaions and FSA s affic lighs abiliy o display he acual solvency posiion of he wo companies. he esuls fom he simulaion model shows ha hee is a huge diffeence beween he join company and he spli-up company. he valuaion of he pension liabiliies shows ha he pool of saves wih inees guaanies a 4.5 % in he spli-up company has significan lowe bonus poenials han saves wih inees ae guaanies a.5 % o.5 %. hee-

4 foe, i is he pool of saves associaed wih 4.5 % guaanies, which come ino solvency difficulies fis and ae foced o use equiy o make up fo he defici. he same hing appeas in he join company, bu hey don face he same solvency difficulies as he spli-up company. he eason fo his mus be aibued o he possibiliy in he join company o use he bonus poenial of he saves wih inees guaanies a.5 % and.5 % o make up fo he defici associaed wih he saves guaaneed inees aes a 4.5 %. his confims he supposiions of inequiable eamen of diffeen classes of pension saves. I can be concluded ha hee is an uninended edisibuion of he pension funds fom saves associaed wih low guaanies o saves wih highe inees ae guaanies in he join company. I egad o he acual level of policy inees ae and he pension paymens o he saves in he companies, he analysis do no give a clea answe o whee he saves achieve he highes pension. he eason fo his is ha he bigge picue is indisinc as a consequence of diffeen model assumpions. Howeve, he analysis of he pension paymens clealy shows he abiliy of he bonus disibuion mechanism o smooh he yealy euns ove a peiod of ime. his is an inended edisibuion. he solvency posiions in he wo ypes of companies ae analyzed by looking a he key figues, sensiiviy calculaions and he FSA affic ligh scenaios. he esuls clealy indicae ha he bes solvency posiion is in he pool of saves wih a.5 % inees ae guaanee in he spli-up company followed by he pool of saves wih a.5 % inees ae guaanee in he same company. he join company is in he hid bes solvency posiion, and he pool of saves wih a 4.5 % inees ae guaanee in he spli-up company is in he wos solvency posiion. his ode is consisen wih he pevious menioned uninended edisibuion of he pension funds fom saves associaed wih.5 % and.5 % guaanies o saves associaed wih 4.5 % inees ae guaanies in he join company. he analysis of he eal solvency in he o companies shows he same paen. Hence, i can be concluded ha he key figues, sensiiviy calculaions and he FSA affic ligh scenaios ae fully capable of exposing he eal solvency posiion in life insuance and pension companies. he las conclusion is, howeve, unde he assumpion ha he sysemaic and uninended edisibuion of he pension funds in he join company does no conflic wih Danish law.

5 Indholdsfoegnelse. INDLEDNING.... PROBLEMFORMULERING.... AFGRÆNSNING DISPOSIION BESKRIVELSE AF L&P-SEKOREN BEREGNINGSGRUNDLAGE RENEGARANIEN Nedsæelse af den maksimale gundlagsene Foskellige besande af pensionskunde Renegaani kona ydelsesgaani UDLODNING AF BONUS I L&P-SELSKABERNE Bonusfome Beinge bonus....4 ILBAGESALG ALLOKERING AF DE FORSIKRINGSEKNISKE RESULA Konibuionspincippe Foskellige foolkninge af pensionskonake L&P-SELSKABERNES REGNSKABSPRINCIPPER L&P-SELSKABERNES AKIVER Akivypene Akie Ejendomme Obligaione Akivsammensæningen Begænsninge på inveseingspoliikken Akivsammensæningen i L&P-selskabene i paksis L&P-SELSKABERNES FORPLIGIGELSER Opdeling af L&P-selskabenes fopligigelse Egenkapialen Kollekiv bonuspoeniale Livsfosikingshensæelse Bonuspoeniale på fipoliceydelse...30

6 Bonuspoeniale på femidige pæmie Gaaneede ydelse Foøgelse af L&P-selskabenes eseve Makedsvædiansæelse af fopligigelsene Regnskabsmæssig behandling af fopligigelsene eoeisk vædiansæelse af pensionskonake Opione i elaion il selskabene Bonusopionen Inveseingspoliikopionen Kusvænsopionen Opion fo opdeling af akive på fosikingsbesande Opione i elaion il kundene ilbagesalgsopionen Fipoliceopionen Pæmiefohøjelsesopionen Pæmiefiagelsesopionen Renegaaniopionen Risici på pensionsfopligigelsene Livsfosikingshensæelsenes egnskabsmæssige enefølsomhed Livsfosikingshensæelsene i fobindelse med ilbagesalg Risici ved en høj makedsene EFFEKEN AF DEN MARKEDSVÆRDIBASEREDE REGNSKABSOPGØRELSE ASSE-LIABILIY MANAGEMEN MODEL IL MARKEDSVÆRDIANSÆELSE MARKEDSVÆRDIANSÆELSESMODELLEN Balancen Udegning af akivene Udegning af passivene Konibuion Realisee esula Fodeling mellem ejee og pensionskunde Fodeling af ealisee esula Kundene Bonusmekanismen Modellens diskoneingsene Hisoiske enesukue fo peioden Simuleede enesukue fo peioden

7 Simuleing af spoenen Den uesingeede model Den esingeede model Modellens spoenepoces Konsukion af enesukue fo peioden Modellens akieafkas Hisoiske akieafkas fo peioden Simuleede akieafkas fo peioden MARKEDSVÆRDIANSÆELSE AF MODELLENS L&P-SELSKABER Udviklingen i akieafkase og eneniveaue Depoenene i modellens selskabe Udviklingen i de o selskabes depoene Udviklingen i besandenes depoene Udviklingen i livsfosikingshensæelsene og de kollekive bonuspoeniale Makedsvædiene i de samlede selskab Makedsvædiene i de opspliede selskab Udviklingen i bonuspoeniale på fipoliceydelse Fobuge af bonuspoeniale på fipoliceydelse Fobuge af egenkapial Pensionsudbealing i elaion il modellens bonusmekanisme Pensionsudbealingene i de o selskabe Pensionsudbealingene i de opspliede besande L&P-SELSKABERNES NØGLEAL OG SOLVENSMÆSSIGE POSIION NØGLEAL Afkasnøgleal Omkosnings- og esulanøgleal Konsolideingsnøgleal Foenningsnøgleal KAPIALSYRKE OG INVESERINGSRISIKO FØLSOMHEDSBEREGNINGER FINANSILSYNES RAFIKLYS NØGLEAL OG DEN SOLVENSMÆSSIGE POSIION I MODELLEN Nøgleal i modellens selskabe Udviklingen i selskabenes afkasnøgleal Udviklingen i selskabenes konsolideingsnøgleal Følsomhedsbeegninge i modellens selskabe Påvikningen af kundenes bonuspoeniale Påvikningen af egenkapialen... 6

8 5.4.3 afiklysscenaiene i modellens selskabe Sandsynlighed fo insolvens i selskabene MODELUDVIDELSER KONKLUSION BILAGSOVERSIG LIERAURLISE

9 . Indledning Pensionsselskabene ha i de senese åie hyppig befunde sig i offenlighedens søgelys. Gunden heil kan ilskives selskabenes uilfedssillende solvensmæssige posiion og en sigende fosøgebyde. Ligeledes ha pensionskundenes begænsede indflydelse på pensionsodningenes indhold væe medvikende il de voksende fokus på pensionsomåde. De adiionelle pensionspoduke med enegaani og e il bonus udbydes af livsfosikingsselskabe og vægående pensionskasse (L&P-selskabe). På gund af udviklingen på de finansielle makede kom disse selskabe i saen af de nye åusinde i en solvensmæssig vanskelig posiion. De va ovehængende isiko fo, a selskabene ikke kunne honoee de afgivne pensionsilsagn med en gaanee foenning på op il 4,5 %. Samidig va de imellem selskabene, de offenlige ilsyn og divese ekspee på omåde so uenighed om, hvoledes de udsede gaanie skulle foolkes. Udsedelsen af gaanie basee på foskellig ene ha sammen med de lave niveau fo makedsenen ligeledes fø il en ække komplikaione, som bl.a. vedøe isikoen fo uilsigede omfodelinge mellem pensionskunde med foskellige pensionsgaanie. Solvenspoblemene sae imidleid fokus på vædiansæelsen af selskabenes fopligigelse og de egnskabsmæssige opgøelsespincippe. Økonomiminiseie nedsae i 998 Makedsvædiudvalge, dels på gund af ovensående og dels på gund af alige egnskabsmæssige uilsækkelighede. Udvalge havde il fomål a udabejde makedsvædibaseede egnskabspincippe fo opgøelsen af L&P-selskabenes akive såvel som fopligigelse. Resulae af Makedsvædiudvalges besæbelse føe i 00 il inodukionen af de nuvæende egnskabsegle og -pincippe, hvo selskabenes akive såvel som fopligigelse skal vædiansaes il makedsvædi. Pensionsfopligigelsene afspejle imidleid ikke den eoeiske koeke makedsvædi, hvilke hovedsalig kan ilskives den manglende inddagelse af pensionskonakenes indbyggede opionselemene. Som en konsekvens af de nye makedsvædibaseede egnskabe e e ny nøglealssæ med følsomhedsanalyse il vudeing af de enkele selskabs isikomæssige posiion bleve inoducee. De må defo fomodes, a infomaionsvædien af selskabenes egnskabe e bleve fobede.

10 . Poblemfomuleing De oveodnede fomål med afhandlingen e a belyse L&P-selskabenes makedsvædibaseede egnskabspincippe og egnskabenes evne il a fomidle selskabenes eelle økonomiske vædi og isikoeksponeing. I afhandlingens pakiske del vil de blive fokusee på selskabenes egnskabsmæssige nøgleal og følsomhedsoplysninge sam Finansilsynes afiklysscenaie. Afhandlingen indledes med en geneel beskivelsen af L&P-sekoen med fokus på L&Pselskabenes afgivne enegaanie og deilhøende bonus. Heunde vil de blive diskuee, hvoledes L&P-selskabene kan educee de femidige fopligelse ved a inoducee nye bonusfome. Med udgangspunk i konibuionspincippe vil de endvidee blive edegjo fo, hvoledes L&P-selskabenes fosikingsekniske esula fodeles bland pensionskundene og ejene. Fosåelse fo L&P-selskabenes makedsvædibaseede egnskabsegle og -pincippe kæve kendskab il selskabenes akive og fopligigelse sam sammensæningen heaf, hvofo dee vil blive belys. Heunde vil de blive kommenee på væsenlige foskelle mellem L&P-selskabenes gamle egnskabsegle og nuvæende makedsvædibaseede egnskabsegle. Dee med fokus på håndeingen af vædiansæelsen af selskabenes akive og fopligigelse. Anvendelse af bonuspoeniale på fipoliceydelse som en del af selskabenes økonomiske eseve vil ligeledes blive belys unde beskivelsen af L&P-selskabenes nuvæende egnskabsegle. Kommeneingen af foskelle mellem L&P-selskabenes gamle - og nuvæende egnskabsegle ha danne gundlag fo og skab moivaion fo undesøgelse af: Makedsvædiegnskabenes infomaionsvædi i elaion il L&P-selskabenes eneisiko

11 L&P-selskabenes pensionsfopligigelse vædiansæes ikke il en eoeisk koek makedsvædi, da dee vil kæve anvendelse af en opionseoeisk ilgang. Gunden heil e, a pensionskonaken indeholde en ække eighede fo selskabene såvel som fo pensionskundene. Reighedene kan vædiansæes vha. opionseoien og demed danne gundlag fo en eoeisk koek makedsvædiopgøelse. Følgende vil blive belys. Pensionskonakens indhold af opionselemene. Heefe opsilles en simplificee model il belysning af L&P-selskabenes makedsvædibaseede egnskabsegle. De edegøes i modellen fo udviklingen i makedsvædiansæelsen af o foskellige ype L&P-selskabe e selskab benævn opsplie og e benævn samle. I de opspliede selskab vil pensionskundene væe opspliede i sepaae besande med hve dees gaaniene, mens pensionskundene i de samlede selskab opfaes som én samle besand af pensionskunde med foskellige gaaniene. De fokusees i de følgende på beydningen af en opsplining af pensionskundene i sepaae besande med hve dees gaaniene. Følgende vil blive belys: Udviklingen i makedsvædien af de samlede livsfosikingshensæelse, bonuspoeniale på fipoliceydelse, bonuspoeniale på femidige pæmie, gaaneede ydelse, de kollekive bonuspoeniale og egenkapialen i de o selskabsype. Udviklingen i pensionskundenes depoene og pensionsudbealinge. Heunde en analyse af bonusilskivningens effek på kundenes pensionsudbealing. Udviklingen i de o selskabsypes solvens. Sluelig vil de blive vudee om selskabenes eelle solvens kan vudees på baggund af nøglealssæe, følsomhedsanalysene og Finansilsynes afiklysscenaie.. Afgænsning Beskivelsen af de gældende egnskabsegle vil ikke væe udømmende, men vil hovedsagelig beskæfige sig med makedsvædiansæelsen og fodelingsmekanismen i henhold il 3

12 livsfosikingshensæelsenes egnskabspose. Pensionskonakenes implicie opionselemene vil kun blive eoeisk belys og således ikke væe inkopoee i makedsvædiansæelsesmodellen, hvilke skyldes, a modellen ha il fomål a ydeliggøe L&Pselskabenes gældende egnskabsegle. L&P-selskabenes asse-liabiliy managemen vil kun ko blive beskeve i den eoeiske del af afhandlingen, hvofo en egenlig afdækning af enegaaniene vil blive undlad i fobindelse med konsukionen af makedsvædiansæelsesmodellen. I modellen ages ikke hensyn il skaemæssige fohold, inflaion elle ansakionsomkosninge ved handel med vædipapie. Endvidee foudsæes de, a selskabene fovales omkosningsfi. De e ikke mulighed fo genkøb elle ilbagesalg af pensionskonakene, ligesom de ses bo fa invalidie i indbealingspeioden. Selskabenes akivside beså af o akivype akie og obligaione. Akiene beså af e udbyekoigee KFX indeks og obligaionene af 5-åige nulkuponobligaione. Passivsiden educees, dog kun i e sådan omfang, a de oveodnede meode ved makedsvædiopgøelsen kan ydeliggøes..3 Disposiion I afsni beskives L&P-sekoen geneel. Afsnie vil desuden indeholde en diskussion af poblemsillingene i fobindelse med opfaelsen af enegaanibegebe og en gennemgang af foskellige bonusfome. I de efefølgende afsni 3, vil de mee specifik blive fokusee på L&P-selskabenes egnskabspincippe. Heunde makedsvædiansæelsen af selskabenes akive og fopligigelse sam en dealjee gennemgang af pensionsfopligigelsenes besanddele. Føse del af afsni 4, vil væe koncenee om konsukionen af en makedsvædiansæelsesmodel og en fikiv vædiansæelse af de o ype L&P-selskabe. I den efefølgende del vil modellens esulae i fobindelse med egnskabsopgøelsen blive pæsenee. Indledningsvis i afsni 5 pæsenees eoien omking nøgleal, skemae fo følsomhedsoplysninge og Finansilsynes afiklysscenaie. Dee oveføes efefølgende på makedsvædiansæelsesmodellen med henblik på, a vudee selskabenes solvensmæssige posiione. I afsni 6 kommenees de på oplage modeludvidelse, mens afhandlingens konklusion femsilles i afsni 7. 4

13 . Beskivelse af L&P-sekoen Ifølge Bemeappoen e de oveodne se fie mål med de danske pensionssysem. Fo de føse skal de give en sikkehed mod faigdom i pensionsaldeen. Denæs skal de give mulighed fo en imelig dækningsgad. Fo de edje skal pensionssyseme give en vis fleksibilie således, a den enkele pensionskunde kan opnå en ønske dækningsgad. Endelig skal syseme give pensionskundene sikkehed fo pensionsudbealingen og dennes søelse, hvilke bl.a. sikes ved offenlig ilsyn og eguleing. Fo a opnå ovesående mål anvendes de såkalde søjlesysem, som beså af e søjle med hve sine fomål og kaakeisika 3. Den føse søjle omfae de offenlige adminiseede pensione, hvo de e kav om medlemskab. Disse e specifikke skaefinansieede pensione, som sike mod faigdom via folkepensionen og AP. Folkepensionen fungee efe den såkalde implicie geneaionskonak 4, hvo abejdssyken fosøge de unge i opvæks- og uddannelsesfasen sam de ælde i pensionsaldeen. Placeingen af AP kan diskuees, da denne ype pension indeholde e elemen af opspaing, hvilke e kendeegnende fo de vungne pensionsopspainge i søjle o. Anden søjle e omfae af piva adminiseede pensionsopspainge med kav om medlemskab, og ha il fomål a sike en fonufig dækningsgad finansiee via opspaing. Dee vaeages hovedsagelig af abejdsmakedspensionene, de omfae oveenskomsmæssige - og viksomhedsspecifikke pensionsodninge. edje søjle i syseme e piva adminiseede fivillige pensionsopspaingsodninge, som ha il fomål a give pensionssyseme den ønskede fleksibilie. I denne søjle vaeages opspaingen hovedsagelig af pengeinsiue sam pensions- og livsfosikingsselskabe. Som de femgå dække søjlesyseme de føse e fomål med pensionssyseme. Fjede fomål som vedøe sikkeheden fo pensionen, afhænge fo de piva adminiseede pensionsodninge hovedsagelig af fohold vedøende ealfoenning og den femidige gennemsnilige middelleveid. Hvovid den skaefinansieede folkepension i femiden Økonomi- og Ehvevsminiseie m.fl. (003) Dækningsgaden e den pocendel, som pensionen udgø i fohold il lønnen i den ehvevsakive peiode. 3 Fouden pensionsopspaingene i søjlesyseme, ligge de jf. [Økonomi- og Ehvevsminiseie m.fl. (003)] en del opspaing udenfo syseme. De e i fom af fo eksempel opspaing i bolig og ande inveseinge. 4 Gosen, A. (003b) 5

14 komme il udbealing og i hvilke omfang afhænge dels af poliiske besluninge på omåde, og dels af den demogafiske udvikling. I de følgende behandles kun de individuelle odninge fa pensionssysemes edje søjle, som adminisees af L&P-selskabene. Pensionspodukene udbud af disse selskabe omfae de adiionelle odninge med enegaani, div. Uni Link odninge, og de mee selskabsspecifikke poduke som f.eks. Codans idspension og PFA s KundeKapial M 5. Af pensionspoduke vil fokus udelukkende væe koncenee omking de adiionelle L&Podninge, da disse i offenligheden ha væe gensand fo megen deba. I de følgende undeafsni, ses oveodne på de adiionelle pensionsodninge og poblemsillingene, som foekomme i fobindelse med disse pensionskonake. Konakene udfomes på baggund af de såkalde beegningsgundlag, som vil blive gennemgåe i afsni.. I afsni. fokusees på poblemsillingene vedøende L&P-selskabenes udsede enegaanie. I afsni.3 vil fokus væe koncenee om bonusudlodningspoblemaikken heunde med inddagelse af begebe beinge bonus. I afsni.4 beskives pensionskundenes mulighed fo ilbagesalg af pensionskonakene. Endelig vil eningsliniene vedøende fodelingen af L&P-selskabenes ealiseede esula, via konibuionspincippe, blive beskeve i afsni.5.. Beegningsgundlage I 98 godkende Finansilsyne e fælles beegningsgundlag, G8, som oveodne se e en ække foudsæninge om gundlagsene, dødelighed, invalidie, adminisaionsomkosninge, m.v. 6 De geneelle pincippe og fohold i G8, skal sike koninuie i fosikingsbanchen 7. Beegningsgundlage danne bl.a. basis fo beegning af pensionskundenes pæmie således, a de skabes oveenssemmelse mellem pæmieindbealingene og de senee pensionsudbealinge. Dee sikes via ækvivalenspincippe, hvo nuidsvæ- 5 Fælles fo disse opspaingsbaseede poduke e, a de e basee på pæmieindbealinge, som invesees på de finansielle makede. På pensionsidspunke udbeales de opspaede beløb som enen aepensions, kapialpension elle livene. 6 L&P-selskabene skal, i henhold il 0 i Lov om Finansiel Viksomhed, oplyse Finansilsyne om dees beegningsgundlag, senes på de idspunk, hvo de ages i anvendelse. 7 Fem il 994 skulle Finansilsyne godkende selskabenes ekniske beegningsgundlag, hvoimod de nu e ale om e anmeldelsessysem, hvo Finansilsyne foeage sikpøve af anmeldelsene, jf. [Mølle, Chaloe (00)]. 6

15 dien af de indbeale pæmie skal væe lig med nuidsvædien af de femidige gaaneede ydelse. I dag benye hovedpaen af L&P-selskabene sadig beegningsgundlage fa De e løbende dog bleve foeage modifikaione, da pensionsomåde ha gennemløbe soe foandinge med væsenlige podukudviklinge som følge. Pensionskundenes pæmieindbealinge kan opdeles i nedensående besanddele. Figu. Pæmieindbealingens elemene i beegningsgundlage Kilde: Egen ilvikning på baggund af Konkuencesyelsen (000). Foudsæningene omking isici i G8 bygge på en ilsandsopdeling, hvo en pensionskunde kan befinde sig i følgende e ilsande: Akiv, invalid elle død. På baggund af saisisk maeiale og pognose udegnes sandsynlighede fo, a en kunde gå fa én ilsand il en anden 9. Disse ovegangssandsynlighede e i G8 sa fosigig således, a selskabene i den sammenhæng ypisk ikke komme i økonomiske pobleme. Evenuelle oveskud, som opså på gund af foskellen mellem foudsæningene og de fakiske fohold, kan udbeales il kundene i fom af eksa bonusilskivninge 0. Foenningselemene i figu. blev i G8 fassa på baggund af en gundlagsene, som løbende ændes i oveenssemmelse med EU s edje livsfosikingsdiekiv. Gundlagsenen svae il gaanienen efe fadag af e omkosnings- og sikkehedsillæg på 0,5 %. Ovesige foenningen af selskabenes akive denne enegaani, dannes gundlag fo afgivelse af enebonus. 8 Dee medføe en ens pisfassæelse af isici og en ens omkosningssuku i selskabene. 9 Kilde: Gosen, A. (003b) 0 Se afsni.3. fo en næmee gennemgang af de foskellige bonusfome. Som udgangspunk blev gundlagsenen, i henhold il beegningsgundlage, fassa il 5 %. Indføelsen af EU s edje livsfosikingsdiekiv ha dog medfø, a gundlagsenen højs må udgøe 60 % af sasobligaionsenen, hvofo gundlagsenen blev nedsa il 3 % i 994 og senee il % i 999, hvilke e de nuvæende niveau. 7

16 L&P-selskabene ha jf. G8 endvidee mulighed fo maksimal a benye % af pæmieindbealingene il a dække selskabes adminisaionsomkosninge. Disse omkosninge beså bl.a. af selskabenes løbende omkosninge, povision il fosikingsagene og fosikingsmæglee, omkosninge i fobindelse med pensionsegningen m.v. E de fakiske omkosninge minde end omkosningene fassa i fobindelse med beegningsgundlage, kan diffeencen udbeales som en omkosningsbonus.. Renegaanien Renegaanien e minimumfoenningen, som selskabene i fobindelse med afgivelsen af pensionskonaken gaanee den enkele kunde. Ved inodukionen af G8 blev den maksimale gundlagsene fassa il 5 %, og heaf en enegaani på 4,5 %. På davæende idspunk va dee gaaneede foenningsniveau beydelig minde end makedsenen og på ingen måde en ussel fo selskabenes solvens 3. En kombinaion af foskellige omsændighede ha dog beyde, a selskabenes faldende solvens sam de udsede enegaanie senee e komme i offenlighedens søgelys. Som eakion nedsae Finansilsyne løbende gundlagsenen således, a selskabenes foeningsgundlag blev koigee i henhold il udviklingen i afkase på de finansielle makede. Gundlagsenen bliv i 994 nedsa il 3 % og i 999 il %, hvomed enegaaniene udgjode henholdsvis,5 % og,5 %... Nedsæelse af den maksimale gundlagsene Begundelsene fo Finansilsynes nedsæelse af gundlagsenen, kan ilskives udviklingen på de finansielle makede og peiodens adskillige poliiske ilag. endensen på de finansielle makede i 990 ene va kendeegne af e lav niveau fo makedsenen og e faldende inflaionsniveau. Sammen med inodukionen af pensionsafkasbeskaning, påvikede dee L&P-selskabenes afkaspoeniale i negaiv ening, hvilke gjode de poblemaisk a honoee de davæende gaaneede minimumsfoenninge. Isolee se ha nedensående økonomiske såvel som poliiske omsændighede, væe medvikende il nedsæelsene af gundlagsenen. Økonomi- og Ehvevsminiseie m.fl. (003) 3 I 98 va makedsenen ca. 0 % samidig med, a pensionsafkase va skaefi. 8

17 Poliisk målsæning om en lav inflaion og Danmaks faskuspoliik ovefo D- maken skabe gundlag fo de faldende eneniveau i 980 ene og 990 ene. Afmaningen på akiemakede i sluningen af 90 ene. Vedagelsen af Realeneafgifsloven (RAL) i 984 beød, a afkase på en ække specifikke obligaione og fodinge blev skaepligige. RAL beskaningen va en vaiabel afgif afhængig af ene- og inflaionsniveaue 4. Udfomningen af RAL bevikede, a afgifen fald ved e faldende eneniveau, hvofo selskabenes beskaningsgundlag pincipiel blev begænse i peiode med dålige afkas. Gennemføelsen af Pinsepakken i 998 va åsag il, a RAL blev afløs af pensionsafkasbeskaningsloven (PAL). Dee va ovegangen fa ealbeskaning il nominelbeskaning, hvo afkase på obligaione og akie skulle beskaes med henholdsvis 6 % og 5 %. I illæg il ovennævne skaeilag inoduceede egeingen i 000 Renegaanipakken. Resulae heaf va, a afkase fa både akie og obligaione skulle beskaes med 5 %, hvilke fobedede L&P-selskabenes mulighed fo a opfylde de udsede pensionsgaanie. Ifølge [Gosen, A. (003b)] skulle selskabene fø inodukionen af enegaanipakken have en foenning på 6, % fø ska fo a kunne nå beak-even sammenligne med 5,3 % efe enegaanipakken 5... Foskellige besande af pensionskunde Nedsæelsene af gundlagsenen ha medfø, a L&P-selskabe e komme i besiddelse af pensionskunde med foskellige enegaanie. Dee ha give anledning il en del deba, da de foskellige besande af pensionskunde kan esulee i uilsigede omfodelinge af pensionsmidlene 6. Desuden kan de medføe, a inveseingspoliikken ikke e opimal fo alle besande af pensionskunde. Implikaionene i fobindelse med inveseingspoliikken skyldes, a selskabene ikke holde de foskellige pensionskundes pæmieindbealinge adskile, hvomed afkas såvel som isikoen i fobindelse med inveseingene ikke mache den enkele 7. Selskabene e nødsage il a sænke isikoen, og demed de fovenede afkas, fo a kunne opfylde de udsede 4,5 % enegaanie og samidig væe indenfo de foe- 4 Gosen, A. (003b) 5 Beegningene e basee på pensionskonake omfae af en gaanee minimumsfoenning på 4,5 %, og unde anagelse af a selskabenes akive beså af obligaione. 6 Den uilsigede omfodeling af pensionsmidlene bland pensionskundene vil blive behandle i afsni.5 7 Selskabenes inveseingspoliik behandles ydeligee i afsni

18 skevne solvensmæssige kav. Pensionskunde med en lavee gaaniene vil således mise afkasmulighedene ved, a selskabene undlade a holde en mee isikofyld poefølje med e højee fovene afkas. Ovensående kan esulee i e samle velfædsab 8. Omfodelingspobleme kan afhjælpes på foskellig vis. F.eks. kan de nuvæende odninge omdannes il afviklingsodninge således, a de enkele selskab efefølgende kan udbyde nye ensfoenede pensionsodninge. En anden mulighed vil kæve en opsplining af pensionskundene således, a de enkele selskab opdeles i e anal foskellige besande af pensionskunde med hve dees enegaani 9. Ovensående mulighede vil ypisk væe fobunde med omfaende adminisaion, hvofo en gennemføelse ofe vil blive anse som uealisisk i paksis Renegaani kona ydelsesgaani Pensionsselskabene ha selv fosøg a begænse omfange af de udsede pensionsgaanie. F.eks. nævne [Jacobsen, C. B. (00)] a nogle selskabe ha hævde, a de ikke ha afgive decideede enegaanie, men deimod ydelsesgaanie. Foskellen på enegaanie og ydelsesgaanie e, a ved enegaanie e pensionskundene sike en ålig minimumsfoenning, hvoimod kundene ved afgivelse af en ydelsesgaani kun gaanees en gennemsnilig ålig foenning. Ved afgivelse af en ydelsesgaani, kan selskabe bede modsvae å med dålig afkas, da selskabene så længe de ilskevne i gennemsni e lig enegaanien, kan ilskive en ålig minimumsfoenning unde den gaaneede foenning. Ved afgivelse af en enegaani skal pensionskundene deimod hve å ilskives enegaanien, hvilke medføe, a selskabe som minimum skal opnå en foenning svaende il gaanienen, da de elles må ække på esevene og i væse fald egenkapialen. ilskives kundene bonus således, a de ilskevne beløb e søe end de gaaneede, vil dee implici foøge de gaaneede ydelse unde afgivelse af en enegaani. Ved afgivelse af en ydelsesgaani, vil de gaaneede ydelse deimod væe uafhængige af bonusilskivninge. 8 Gosen, A. (994) 9 Enkele L&P-selskabe ha på nuvæende idspunk foeage en konke opdeling af besandene af pensionskunde. 0 Jacobsen, C. B. (00) Økonomi- og Ehvevsminiseie m.fl. (003) ilskivning af bonus vil væe ensbeydende med en foøgelse af pensionskundenes indbeale pæmie. 0

19 Endvidee e de jf. [Baun, H. & Simonsen, K. K. (00)] også den foskel, a ved en enegaani, e de kun inveseingsesulae som kan benyes il a opfylde de udsede enegaanie, hvoimod de ved ydelsesgaanie også e mulig a benye isikoesulae og omkosningsesulae. Mellem de enkele L&P-selskabe e de foskel på, hvoledes ydelsesgaanibegebe anvendes. Nogle selskabe anvende ydelsesgaanien i sede fo enegaanien fo hele peiodens pæmieindbealinge, mens ande selskab kun anvende ydelsesgaanie fo kommende pæmieindbealinge. I sidsnævne ilfælde foenes alleede indbeale pæmie i oveenssemmelse med enegaanibegebe. Endelig ha nogle selskabe hel pøve a slippe udenom de udsede enegaanie, unde henvisning il omsændighede som [Jacobsen, C. B. (00)] beegne som pengemangel. På de juidiske omåde e de dog bed enighed om, a dee ikke kan figøe selskabene fo ansvae i henhold il de udsede enegaanie. De e således fosa uafklaede spøgsmål i fobindelse med opfaelsen af de udsede enegaanie. På indevæende idspunk ha man ikke funde noge enydig løsning på foolkningen af enegaanielemene, men [Jacobsen, C. B. (00)] konkludee, a pensionsgaaniene i henhold il gældende love og paksis, skal opfaes som væende decideede enegaanie 3..3 Udlodning af bonus i L&P-selskabene Pensionskonakene indeholde udove enegaanielemene ypisk også e bonuselemen 4. Hvilken bonus de enkele L&P-selskab vælge a ilskive pensionskundenes depo afhænge af selskabes bonuspoliik. I 990 ene va de flese selskabes bonuspoliik pæge af indbydes konkuence, hvo høje bonusene blev anvend som konkuencepaamee 5. Denne udvikling i bonusilskivningene ha i sammenhæng med en faldende nyplaceingsene foinge selskabenes solvens. Poceduene i fobindelse med 3 Dee gælde fo pensionskonake hvo kunden gaanees 4,5 %, mens nyee konake kan væe omfae af en ydelsesgaani. 4 L&P-selskabene ha idligee udsed pensionskonake uden indeholdelse af e bonuselemen hvilke implicee, a pensionskundene e faskeve een il a modage en foholdsmæssig andel af selskabenes oveskudsfoenning. Livene basee på de gamle U74 beegningsgundlag, hvo pensionskunden blev gaanee en ålig foenning på op il 0 %, e e eksempel på pensionskonake udsed uden e egenlig bonuselemen. [Gosen, A. (994)]. 5 Gosen, A (00a)

20 sammensæningen af bonuspoliikken e ikke uden esikione. Oveskudsfodelingen bland ejene og pensionskundene sam ilskivningen imellem pensionskundene, skal foeages i oveenssemmelse med konibuionspincippe og de deilhøende solidaiske gennemsnisenepincip Bonusfome Pensionskonakene udbud af L&P-selskabene, e sammensa i oveenssemmelse med fosigighedspincippe, hvo pensionskonakens pæmieindbealingene e fassa på e beegningsmæssig fonufig gundlag således, a e akuamæssig oveskud kan geneees 7. Dee oveskud kan komme pensionskundene il udbealing i e foskellige fome fo bonus og beegnes isiko-, omkosnings- og enebonus 8. Bonuselemene i fobindelse med dødelighed og invalidie benævnes isikobonus og ilskives pensionskundene i de ilfælde, hvo den fakiske dødelighed og invalidie e minde end fovenningene il disse fakoe ved pensionskonakens udabejdelse. Selskabene indegne hemed en sikkehedsmagin, som skal sike imod evenuelle femidige ab, da de indegnede dødeligheds- og invalidiessandsynlighede, ikke på e senee idspunk i konakens løbeid kan ændes. ilskivning af omkosningsbonus il pensionskundene kan foekomme i scenaie, hvo selskabe fakiske afholde adminisaionsomkosninge e minde end de som selskabene, i henhold il beegningsgundlage ha fassa. Renebonus ilkomme pensionskundene i peiode, hvo afkase på selskabenes akive ovesige den gaaneede nominelle minimumsfoenning. Dee bonuselemen e defo både afhængig af den geneelle udvikling på de finansielle makede sam selskabenes individuelle poeføljefovalning og den he ilhøende inveseingspefomance. Pensionskundenes ineesse fo bonus e hovedsagelig koncenee omking enebonuselemene, da oveskudsfoenningen af selskabenes akive i afkasgunsige peiode kan esulee i soe bonusilskivninge og bonuseseve..3. Beinge bonus Radikale ændinge i afkase på akiemakede og e lav eneniveau skabe omking åusindeskife pobleme fo selskabenes honoeing af de udsede pensionsgaanie. Dee 6 Konibuionspincippe beskives i afsni Baun, H. & Simonsen, K. K. (00) 8 Økonomi- og Ehvevsminiseie m.fl. (003).

21 føe il en sigende anvendelse af selskabenes hensæelse, sam den føomale deba vedøende foolkningen af gaanielemene. Desuden opsod en deba om pensionskonakenes bonuselemen, som oveodne se og udgangspunk i pensionskundenes depoene 9. Da bonusudlodning implici føe il en fohøjelse af de gaaneede pensionsydelse, ha bonusudlodningen uvivlsom væe med il a svække selskabenes solvens 30. Dee va øjensynlig den dieke åsag il femkomsen af de såkalde beingende bonuspincip. I fobindelse med de beingede bonuspincip fik selskabene mulighed fo a ilbageføe foskelle mellem de alleede ilskevne depoene og de gaaneede minimumsfoenninge fa pensionskundenes depo. Såfem den ålige gennemsnilige foenning, som minimum svaede il den i pensionskonaken gaaneede ene, ville selskabene på e senee idspunk, i pincippe kunne ilskive pensionskundenes depo med en negaiv foenning 3. Eksempelvis vil en pensionskunde, som i e give å ha fåe ilskeve en beinge bonus på 8 %, i efefølgende å isikee, a foskellen mellem depoenen og gaanienen benyes il a opeholde pensionskonakens gaaneede minimumsfoenning. Foudsa en enegaani på 4,5 %, kan selskabe i e efefølgende å eel ilskive pensionskundens depoene med -3,5 %. I [Lund, Jespe (00)] konkludees de, a de ved beinge bonusudlodning i ealieen ikke e ale om en egenlig bonusilskivning, men kun e foskud på pensionskundenes femidige depoene. Pensionskundene som, i oveenssemmelse med pensionskonakens indhold, valge a ilbagesælge elle på anden vis udæde af konaken fø de afale femidige idspunk, ville dog få den beingede bonus indegne i de opspaede beløb. Oveføes en alleede ilskeven beinge bonus il e efefølgende å, hvo foenningen på selskabenes akive e minde end enegaanien, vil selskabenes gaaneede pensionsydelse defo ikke blive foøge. Defo vil kave il pensionskonakens fosikingsmæssige bonushensæelse væe minde end ved en odinæ bonusilskivning, hvo selskabenes gaaneede pensionsydelse foøges. Kun såfem selskabenes ålige foen- 9 Inddages pensionskundenes mulighed fo ilbagesalg af pensionskonaken ses a den økonomiske vædi af livsfosikingshensæelsene e minde end vædien af den eospekive hensæelse. Dee e imod Finansilsynes opfaelse af den egnskabsmæssige vædi af livsfosikingshensæelsene, hvofo egnskabsopgøelsen ikke afspejle den eelle makedsvædi af selskabenes livsfosikingshensæelse. 30 Dee gælde speciel fo de selskabe, hvo hovedpaen af pensionskonakene indeholde en gaaniene på 4,5 %. 3 Lund, Jespe (00). 3

22 ningsniveau ovesige gaanienen i hele pensionskonakens løbeid, vil anvendelsen af de beingede bonuselemen ikke nedsæe selskabenes kav il bonushensæelsene. Begundelsen hefo e, a selskabene i en sådan siuaion abe een il i femiden a ilbageføe foskelle mellem de alleede ilskevne depoene og de gaaneede minimumsfoenninge. Ovesående e ensbeydende med, a pensionskonakens beingede bonuselemen kan sidesilles med en odinæ bonusilskivning, hvo selskabenes gaaneede pensionsydelse foøges. Hvovid den ilskevne beingede bonus vil indgå i pensionskundenes depo som en bonus elle en andel af den gaaneede minimumsfoenning, afhænge således af selskabenes femidige foenningsevne og de geneelle afkas på de finansielle makede. Udfa e økonomisk synspunk synes de beingede bonuspincip a kunne fobede selskabenes solvens. Medvikende fakoe heil e hovedsalig lempelsen af kave il selskabenes bonushensæelse sam muligheden fo udlodning af bonus uden samidig a foøge de gaaneede pensionsydelse. Om de beingede bonuspincip oveodne se ha fobede selskabenes posiion kan dog diskuees. Fo de føse vil de i paksis væe sædeles poblemaisk a ilskive pensionskundenes depo med en negaiv depoene, da depoenen benyes som konkuencepaamee af selskabene i den indbydes kamp om pensionskundene. Denæs vil de fakum, a de beingede bonusbegeb ikke e i umiddelba oveenssemmelse med enegaanibegebe og de deilhøende bonuselemen kunne skabe juidiske pobleme fo selskabene. I [Lund, Jespe (00)] agumenees de fo, a selskabene sandsynligvis vil væe bede økonomisk sille ved anvendelse af en fosigig og sabil bonuspoliik, hvo de ikke diffeeniees bland pensionskundene med foskellige gaaneede minimumsfoenninge. Endvidee må de fomodes, a en udbed anvendelse af beinge bonus vil føe il en ydeligee edukion af gennemsigigheden på de i fovejen komplekse og uigennemsigige pensionsmaked. 4

23 .4 ilbagesalg Vælge pensionskunden a skife il e ande selskab elle på anden måde a opsige pensionskonaken kaldes de ilbagesalg elle genkøb 3. I de individuelle pensionsodninge i L&P-selskabene, e de il enhve id mulighed fo a skife selskab. Dee e dog ofe fobunde med høje omkosninge fo pensionskunden, hvilke ha fø il en del deba. Høje omkosninge vil føe il savnsbinding af pensionskundene og vike hæmmende fo konkuencen på pensionsmakede. Omvend vil lave omkosninge kunne beyde a nogle pensionskunde begynde a spekulee i idspunke, hvo de e efficien a udnye ilbagesalgsmuligheden. Vælge en pensionskunde a ilbagesælge i spekulaionsøjemed, vil dee ske på bekosning af de ilbagevæende kunde. Gunden il, a pensionskundene kan udæde af en pensionsodning på de andes bekosning e, a de solidaiske foenningspincip gø, a den gennemsnilige afgivne depoene e foskellig fa makedsenen. De kan i nogle ilfælde således væe fodelagig a ilbagesælge, nå den gennemsnilige depoene e lavee end makedsenen 33. En kunde kan have ande inciamene il a flye selskab. De kan f.eks. væe a de specifikke selskabs inveseingsesula e dålig se i fohold il ande selskabe. En anden moivaion fo a flye kan væe, a den gaaneede vædi af pensionskundens depo e højee end vædien af akivene, hvilke kan væe ilfælde hvis selskabene ha væe udsa fo soe kusfald 34. En sidse åsag kan væe, a kunden mene, a han ha lavee akuamæssig isici end den gennemsnilige besand i selskabe. Fo den enkele pensionskunde e de oveodne se, følgende e ype omkosninge ved e evenuel ilbagesalg egningsomkosninge, ab af andel af de kollekive bonuspoeniale sam flyegeby 35. egningsomkosningene beså af 3 elemene adminisaionsomkosninge, povision il assuandø og helbedsbedømmelse. E fosikingen indskudsbeal afholdes egningsomkosningene på en gang, hvoimod de ved pæmieindbeale fosikinge amoisees ove 3 I de ilfælde, hvo muligheden ses fa pensionskundenes synspunk benævnes de ilbagesalg, mens de kalde genkøb nå de ses fa selskabenes synspunk. 33 Fo næmee uddybning henvises il [Wejse, Dan (004b)] 34 [Wejse, Dan (004a)] vise dog, hvis man medegne selskabenes konkussandsynlighede, a dee ikke alid e en fodel 35 egningsomkosninge og flyegeby fassæes i beegningsgundlage. Jf. Lov om Finansiel Viksomhed 0 skal de anvende beegningsgundlag anmeldes il Finansilsyne senes på de idspunk, hvo de ages i bug. [Økonomi- og Ehvevsminiseie m.fl. (003)] 5

24 hele pensionskonakens løbeid. egningsomkosningene e foskellige fa selskab il selskab. Udnye pensionskunden een il ilbagesalg, mise kunden de alleede opspaede kollekive bonuspoeniale. Dee opvejes dog ypisk af, a pensionskunden ved nyegning få andel i e eksiseende kollekiv bonuspoeniale i en ny pensionsodning. Skife en pensionskunde deimod fa en adiionel odning il en uni-link, vil kunden så ovefo en ilbagesalgsomkosning i fom af e mise kollekiv bonuspoeniale. Ved ilbagesalg af pensionskonake egne fø 994 udgø flyegebye ypisk 7 % af depoe, mens omkosningene i fobindelse med ilbagesalg af konake egne efe 994 opdeles i følgende 4 besanddele fadag fo uamoiseede egningsomkosninge, adminisaionsomkosninge, kusvæn og isikovæn 36. Reglene i fobindelse med e evenuel ilbagesalg e pæge af foholdsvis so uigennemsigighed, hvilke isæ hænge sammen med amoiseingselemene ved de pæmiebeale pensionsodninge sam den ovensående uoveskuelige opdeling af ilbagesalgsomkosningene og den deilhøende opsplining af egningsomkosningene..5 Allokeing af de fosikingsekniske esula L&P-selskabenes ålige ealiseede esula definees, i Bekendgøelse om Livsfosikingsselskabes og vægående Pensionskasses Åsegnskabe, som egnskabspeiodens fosikingsekniske esula. De ealiseede esula opgøes fø ovefø inveseingsafkas, bonusilskivning og pensionsafkasska m.v., jf. 0, sk., n. 3, i Lov om Finansiel Viksomhed. Resulae allokees bland pensionskundene og øvige beeigede med udgangspunk i Bekendgøelsen om Konibuionspincippe, med minde selskabene ha beegne og allokee de ealiseede esula efe e ande pincip, som e meddel Finansilsyne Fadage fo uamoiseede egningsomkosninge, kan henføes il pæmiebeale fosikinge, hvo egningsomkosningene ypisk fodeles udove alle konakens pæmiebealinge. Adminisaionsomkosninge e ypisk e fas beløb il dækning af de omkosninge, de e dieke fobunde med ilbagesalge. Kusvæne fungee som bealing fo muligheden fo spekulaion i ilbagesalg. Risikovæne fungee på samme måde som kusvæne, men e blo en bealing fo foskellen mellem kundenes isici. E isikovæn foudsæe helbedsundesøgelse af kundene, og e defo ikke anvend indenfo de individuelle odninge. 37 De ealiseede esula som allokees bland pensionskundene og øvige beeigede i konibuionspincippe e efe, a pensionskundene ha fåe den af selskabenes gaaneede minimumsfoenning ilskeve. 6

25 .5. Konibuionspincippe I Bekendgøelsen om Konibuionspincippe findes eningslinie fo fodeling af selskabenes ealiseede esulae mellem såvel ejene og pensionskundene, som mellem de enkele pensionskunde. Konibuionspincippe opdeles i o og benævnes henholdsvis de beegningsmæssige - og de fodelingsmæssige konibuionspincip og e illusee i nedensående figu. 38. Figu. Konibuionspincippe. Kilde: Egen ilvikning Ved de beegningsmæssige konibuionspincip fassæes den del af selskabes ealiseede esula, som skal ilfalde pensionskundene henholdsvis ejene. Pincippe sike en imelig og fonufig fodeling, hvo de impliceede pae ilskives, i henhold il hvoledes disse ha bidage il de ealiseede esula 39. Andelen som ilskives ejene i fom af egenkapial, skal fodeles imellem isikoen som kan sæes i elaion il egenkapialen og foenningen af egenkapialen. Beegning af den andel, som allokees il ejene skal anmeldes il Finansilsyne med en ilhøende vudeing af, hvodan dee beløb passe oveens med egenkapialens isiko. Fodeling af de ealiseede esula unde de beegningsmæssige konibuionspincip skal foages med udgangspunk i en åække og ikke isolee fo hve enkel å. Hemed blive beegningene i e give å basee på de indevæende ås fakiske esula såvel som idli- 38 Ande egnskabsmæssige anekende meode kan dog anvendes, hvis de foelægge afale heom. 39 De omale ealiseede esulae e he eksklusiv evenuelle oveskud fa omkosnings- og isikobonus. Disse ufodele midle henføes udelukkende pensionskunden og selskabenes bonushensæelse, jf. Bekendgøelse om Konibuionspincippe [Finansilsyne (004d)] 7

26 gee ås fodelinge sam de ilsigede andele af pensionskundenes femidige ealiseede esula 40. Ved de fodelingsmæssige konibuionspincip, hvo pensionskundenes andel af de ealiseede esula skal fodeles mellem de enkele pensionskunde, anvendes de solidaiske gennemsnisenepincip. Heved kan de opså ilsige såvel som uilsige omfodelinge 4. De foeages i henhold il pincippe ilskivning af pensionskundenes individuelle bonuspoeniale, e kollekiv bonuspoeniale, divese hensæelse og pensionskundenes depo i fom af dieke bonus 4. Beløb, som placees på egnskabsposen fo de kollekive bonuspoeniale, kan anvendes både ved dækning af e fald i akivenes vædi og ved dieke bonusudlodninge sam ved ilskivninge af de sælige hensæelse 43. De kollekive bonuspoeniale e ikke dieke gaanee den enkele pensionskunde og svae il den i egnskabene idligee benævne bonusudjævningshensæelse. Regnskabsposen fo sælige hensæelse fungee som en del af selskabenes basiskapial og kan anvendes i fobindelse med alle fome fo ab i selskabene 44. Hvovid disse sælige hensæelse knyes individuel elle kollekiv il pensionskonakene afgøes af de enkele selskab. Ved ilskivning af hensæelsene skal selskabene dog age hensyn il, a udlodningen af bonus il pensionskundene både skal foages i peiode, hvo foenningen af selskabenes akive e minde og søe end den gaaneede minimumsfoenning 45. Udlodning af bonus il pensionskundene skal, ifølge Bekendgøelsen om Konibuionspincippe 5, sk., foeages med udgangspunk i, hvoledes den enkele pensionskunde ha delage i opabejdelsen af midlene som allokees. Endvidee skal den bonus som udloddes beages som uigenkaldelige, mens de som ved de beegningsmæssige konibuionspincip allokees il egenkapialen, i nogle ilfælde kan ilbageføes il pensionskundene i peiode, hvo de ealiseede esula e negaiv, elle nå pensionskundenes foskellige 40 Økonomi- og Ehvevsminiseie, m.fl. (003). 4 Den uilsigede omfodeling skal ses i sammenhæng med de udsede enegaanie. 4 De omale bonuspoeniale beså af bonuspoeniale på femidige pæmie sam på fipoliceydelse, mens bonushensæelsene e omfae af sælige bonushensæelse og eksahensæelse. [Økonomi- og Ehvevsminiseie m.fl. (003)]. 43 De nævne anvendelsesmulighede e ikke udømmende. 44 Økonomi- og Ehvevsminiseie, m.fl. (003). 45 Hovedelemenene på L&P-selskabenes akivside omfae akie, obligaione sam gunde og ejendomme. Heudove kan nævnes divese deivae og inveseingsfoeningsbevise m.v. [Lund, Jespe (00)]. Fo uddybelse se afsni 3.. 8

27 bonuspoeniale ikke e ilsækkelige il a honoee pensionsgaanielemene 46. Anvendes selskabenes kollekive bonuspoeniale il bonusudlodningen, skal dee foeages i henhold il de solidaiske gennemsnisenepincip 47, hvo pensionskundenes depo ilskives sabil og i e fohold, hvo de kollekive bonuspoeniales søelse e i oveenssemmelse med selskabenes fopligigelse og økonomiske siuaion. Sabilieen sikes i fobindelse med 5, sk. 3 i Bekendgøelsen om Konibuionspincippe, hvo allokeingen af de ealiseede esula skal foages med udgangspunk i en åække. Hemed vil fodelingen i de enkele å afspejle gennemsnisenepincippes ilsigede omfodeling, hvo de ske en udjævning af de ealiseede esula 48. Da selskabenes akive fungee som en samle pulje, hvo de ikke skelnes mellem de foskellige pensionskundes pæmieindbealinge, indebæe gennemsnisenepincippe a alle pensionskundene i e give å modage samme foenning. De opså hemed en uilsige omfodeling bland pensionskundene med foskellige gaaniene, da pensionskundene med en lav gaanee minimumsfoenning, i ealieen ilskives en søe andel af de opspaede bonuspoeniale og hensæelse, end pensionskundene med en højee gaanee minimumsfoenning ved e niveau fo makedsenen unde den højese gundlagsene. Ifølge Bekendgøelse om Konibuionspincippe 5, sk. skal omfodelingen bland pensionskundene med foskellige pensionskonake dog væe i oveenssemmelse med pensionskonakens fosikingsmæssige isiko og må ikke væe af beydelig kaake. Sammenhængen mellem udviklingen i afkase på selskabenes samlede akive og pensionskundenes depoene begænses i fobindelse med gennemsnisenepincippes solidaiske elemen, hvo foenningen udjævnes såvel ove id, som mellem de enkele pensionskunde. Anvendelse af gennemsnisenepincippe sam selskabenes foskellige bonuspoliikke fomindske således gennemsigigheden på pensionsmakede, hvilke må fomodes a væe il so ulempe fo pensionskundene. 46 Benyes ejenes andel af e ealisee esula il opfyldelse af pensionskonakenes gaanielemen skal de i egnskabene dog opees en såkald skyggekono, hvo de som allokees fa egenkapialen il pensionskundene egisees. Denne kono skal i efefølgende å eliminees, hvilke indebæe, a de i udligningspeioden allokees en søe foholdsmæssig andel af de ealiseede oveskud il ejene. [Økonomi- og Ehvevsminiseie m.fl. (003)]. Skyggekonoen behandles ydeligee i afsni Gosen, A. (00b) 48 Fodelingen af de ealiseede esula i e give å foages således i henhold il idligee ås fodelinge sam i henhold il femidige fovenede bonusilskivninge. 9

28 .5. Foskellige foolkninge af pensionskonake Niveaue fo foenningen i pensionskonakene afhænge af, hvoledes de kundene gaanees og ilskives i fom af bonus skal foolkes. Pensionskundenes gaaneede minimumsfoenning kan foolkes som væende en ene- elle ydelsesgaani, mens en evenuel bonusilskivning kan foolkes som væende af odinæ elle beinge kaake. Desuden e de i fobindelse med U74 beegningsgundlage udsed pensionskonake med en høj gaanee minimumsfoenning uden e decidee bonuselemen. De foskellige foolkninge af den gaaneede minimumsfoenning og de foskellige fome fo bonusudlodning, kan kombinees så de opså i al seks foskelle ype af pensionskonake. Disse kombinaionsmulighede e afbillede i nedensående figu.3. Figu.3 ype af pensionskonake Foskellige fome fo ilskivning af bonus Odinæ bonus Beinge bonus Ingen ilskivning af bonus Foskellige fome fo foenningm Renegaani Ydelsesgaani Odinæ bonusilskivning unde enegaani Odinæ bonusilskivning unde ydelsesgaani ilskivning af beinge bonus unde enegaani ilskivning af beinge bonus unde ydelsesgaani Ingen ilskivning af bonus unde enegaani Ingen ilskivning af bonus unde ydelsesgaani Kilde: Egen ilvikning Da hovedpaen af L&P-selskabenes udsede pensionskonake e med enegaani og odinæ bonusilskivning, vil de øvige fem ype af pensionskonake ikke blive ydeligee behandle. 3. L&P-selskabenes egnskabspincippe En af de vigigse kommunikaionskanale fa L&P-selskabene il omvedenen, e dees egnskabe. Gennem de senese å ha mange af L&P-selskabene væe i solvensmæssig kise, som oveodne se følge af udviklingen på de finansielle makede sam divese æn- 0

29 dinge i selskabenes beskaningsgundlag. De e defo vigig, a selskabenes egnskabsopgøelse give e pæcis billede af selskabenes eelle økonomiske ilsande således, a cenale ineessenguppes egnskabsinfomaion maksimees 49. En meode il a give egnskabene e mee evisende billede, ha væe a skife fa e ansakionsbasee il e makedsvædibasee egnskabssysem. I de følgende afsni, vil de blive se næmee på selskabenes egnskabspincippe, med hovedvægen placee på de nye makedsvædibaseede egnskabspincippe. I afsni 3. beskives foskellige akivype, som indgå i L&P-selskabenes poefølje. Denæs gennemgås akivsammensæningen i selskabene med en pæciseing af hvilke lovmæssige begænsninge sammensæningen e undelag. I afsni 3. gennemgås selskabenes passivside, hvo de isæ vil blive lag væg på opgøelsen af selskabenes fopligigelse. Endvidee vil en eoeisk gennemgang af fopligigelsenes foskellige opionselemene blive inddage sam en fokuseing på isiciene i fobindelse med fopligigelsene. I afsni 3.3 beskives effeken af de nye makedsvædibaseede egnskabsegle, mens afsni 3.4 afsluningsvis give en ko beskivelse af begebe Asse-liabiliy managemen. 3. L&P-selskabenes akive Selskabenes akive ligge il gund fo den foenning selskabene kan opnå. De e defo vigig, a selskabene invesee i akive, som kan geneee ilsækkelig foenning il a honoee de udsede enegaanie, og samidig ha en foholdsvis lav isiko, så sandsynligheden fo insolvens educees. Defo faslægge Lov om Finansiel Viksomhed en ække eningslinie, som selskabene skal oveholde i fobindelse med dees inveseinge i foskellige akive. 3.. Akivypene L&P-selskabene invesee foinsvis i e ype akive akie, ejendomme og obligaione. Alle akivene skal ved ovegangen fa den ansakionsbaseede il den makedsvædibaseede egnskabsaflæggelse opgøes il makedsvædi. Fo akie og ejendommes vedkommende blev dee alleede i 998 obligaoisk. På selskabenes akivside e modifikaionen af egnskabspincippene i 00 defo udelukkende ske med henblik på ændin- 49 Selskabes ineesseguppe e omfae af pensionskundene, ejene, de offenlige ilsyn m.v.

30 ge af vædiansæelsen af selskabenes obligaione. Denne ype akive må ikke længee opgøs efe pincippe om maemaisk kusopskivning Akie Akie e kapialandele i ande viksomhede, og e kaakeisee ved a have en høj volailie og defo ypisk e høj fovene afkas. Afkase kan henføes il dels kusgevinse/ab og dels dieke udbealinge i fom af dividende, vangsmæssig nedskivning af viksomhedens kapial og likvidaion elle konkus. Den almindeligse fom fo dieke udbealing e dividende, mens vangsmæssig nedskivning af viksomhedens kapial foekomme mee sjælden, f.eks. i fobindelse med fusione o.l. 50. Kusgevinsen elle abe e foskellen mellem købspisen på akien og den makedsvædi, hvoil akien kan sælges. Kusgevinsene e fobunde med o isikoelemene den sysemaiske isiko, som hænge sammen med konjunkuen i den geneelle økonomi og den usysemaiske isiko, som e knye il den enkele viksomhed. Ved hjælp af poeføljeeoi kan selskabene divesificee den usysemaiske isiko væk således, a kun den sysemaiske isiko e ilbage. Akiene i L&P-selskabene skal vædiansæes il makedsvædi. De gøes ud fa senese noeede kuse, som e basee på den daglige gennemsniskus, hvoil akien e handle 5. L&P-selskabene invesee både i danske og udenlandske akie. Deudove ha de også beydelige andele placee i inveseingsfoeninge. De gennemsnilige afkas på L&Pselskabenes akie va i 003 på 0,9 % Ejendomme L&P-selskabene invesee i ejendomme, som dække ove både gunde og bygninge. Afkase fa ejendomsinveseingene beså oveodne se af o elemene neoudlejningsindæge og vædisigninge/-fald. Ved en høj makedsene ha de gennem geneaione væe endens il, a ejendomspisene falde, da omkosningene i fobindelse med ejeskab 50 Chisensen, M. & Pedesen, F. (998) 5 Jf. Bekendgøelse om Livsfosikingsselskabes og vægående Pensionskasses Åsegnskabe 39. Hvis akien ikke blive offenlig kusnoee skal den jf. 40, vædisæes il en skønne makedsvædi. Den skønnede makedsvædi skal age udgangspunk i den pågældende viksomheds senese offenliggjoe egnskab 5 Finansilsyne (004a)

31 som udgangspunk koelee med makedspisene på fas ejendom. Isolee se vil e høj niveau fo makedsenen således væe absgivende fo selskabene. Ejendomme vædiansæes il makedsvædi ved a opgøe disse il den vædi som de på balanceidspunke må foudsæes, a ejendommene kan handles il 53. L&P-selskabene invesee ovevejende i e ype af ejendomme ehvevsejendomme, buikscene og boligejendomme. I 003 va de gennemsnilige afkas på ejendomsinveseinge 7, %, hvilke e de lavese afkas de senese fem å Obligaione Obligaione e bland de mes sike af L&P-selskabenes inveseinge, og således også en inveseing med e lav fovene afkas 55. Afkase fa obligaione udbeales enen som kupone elle ved ilbagebealing af obligaionens hovedsol ved udløb 56. En beydelig isikopaamee i fobindelse med inveseinge i obligaione e ændinge i enens niveau sige enen falde kusen på obligaionene. Selskabene invesee i en ække foskellige ype af obligaione med hve dees kaakeisikas og isikopofile. Sasobligaione e inkonveebae obligaione, som ypisk e fasfoenede med én emin p. å. Risikoen i fobindelse med inveseing i sasobligaione e hovedsalig kun fobunde med ovennævne eneisiko. En anden ype af obligaione e konveebae ealkediobligaione, som både kan væe fas- og vaiabel foenede. De vil sige, a de udove eneisikoen også e en konveeingsisiko. Falde enen og ovesige kusen pai, e de efficien fo udsedene a udnye konveeingsmuligheden. I ealkediobligaionenes kus indegnes en konveeingspæmie som fadag fo konveeingsisikoen 57. Dee e illusee i nedensående figu Bekendgøelse om Livsfosikingsselskabes og vægående Pensionskasses Åsegnskabe 4, sk.. 54 Finansilsyne (004a) 55 Ved køb af obligaione udgø de samlede inveseingsbeløb summen af kusen på obligaionen og obligaionens vedhængende ene. 56 Ved nogle ype obligaione, f.eks. ealkediobligaione, blive hovedsolen dog løbende ilbagebeal. 57 Ikke alle ype af ealkediobligaione e konveebae. 3

32 Figu 3. Sammenhæng mellem ene og obligaionskus Anm: Figuen vise sammenhængen mellem enen og kusen på henholdsvis en inkonveeba og en konveeba obligaion. Som de ses, bække kusen af fo den konveebae obligaion omking kuspai hvilke skyldes, a obligaionene blive konveee. Gunden il, a obligaionens kus ovesige kus-pai e, a de ikke e fuld gennemsigighed på makede og ikke alle konveee på de opimale idspunk. Kilde: Chisensen, M. (00) Ehvevsobligaione e en edje ype af obligaione, som indgå i L&P-selskabenes poefølje. Disse obligaione e ligesom sas- og ealkediobligaionene fobunde med eneisiko. Deudove e de en kediisiko og en likvidiesisiko. Kediisikoen skyldes, a udsedeen af obligaionen kan komme i økonomiske vanskelighede, og defo ikke vil væe i sand il elle villig il a opfylde obligaionens bealinge. I obligaionskusens indegnes defo e fadag il kompensaion fo denne isiko. Søelsen af fadage vil ypisk afhænge af udsedeens kedi-aing. Likvidiesisikoen opså ved, a ehvevsobligaione ofes udsedes i små seie og defo e af illikvid kaake, hvofo kusen ypisk ligge unde en ilsvaende likvid obligaions kus 58. Udenlandske obligaione indehold i L&P-selskabenes poefølje, ha udove de føomale isici endvidee en valuaisiko. Denne kan udykkes som foholde mellem den udenlandske valuas hisoiske volailie og den danske kone 59. Obligaionene vædiansæes il makedsvædi ud fa offenlige kuslise 60. L&Pselskabenes poefølje af obligaione gav jf. [Finansilsyne (004a)] e gennemsnilig afkas på 5,3 % i Chisensen, M. (00) 59 Chisensen, M. (00) 60 Jf. Bekendgøelse om Livsfosikingsselskabes og vægående Pensionskasses Åsegnskabe 39. 4

33 3.. Akivsammensæningen L&P-selskabene e undelag en ække lovbeseme esikione i henhold il, hvoledes akivsammensæningen skal foeages. Fo de føse indeholde Lov om Finansiel Viksomhed (LFV) begænsende besemmelse fo selskabenes akivsammensæning og fo de ande begænse besemmelsene om selskabenes kapialkav og Finansilsynes afiklys sammensæningen. I de efefølgende afsni vil de blive se næmee på besemmelsene i LVF og på, hvodan L&P-selskabene i paksis ha sammensa dees poefølje af akive Begænsninge på inveseingspoliikken De lovmæssige begænsninge fo L&P-selskabenes inveseingspoliik følge af 58, 6, 63, 64 og 65 i (LFV) 6. Denne lov afløse p.. janua 004 en so del af Lov om Fosikingsviksomhed, som idligee eguleede omåde. L&P-selskabene e, i fobindelse med LFV 58, undelag en fom fo genealklausul som skal sike, a selskabenes inveseingsakive invesees i oveenssemmelse med pensionskundenes ineesse. Dog således, a selskabene il enhve id kan opfylde dees fopligigelse. Inveseingsakive opdeles i 3 foskellige ype, som oveodne kan opsplies i o guppe guldandede papie og ikke-guldandede papie 6. Ved inveseingspoliikken opsilles gænse fo i hvilke omfang de enkele selskab må invesee i ikke-guldandede papie. Højs må e beløb svaende il 70 % af selskabenes fosikingsmæssige hensæelse benyes il inveseing i ikke-guldandede papie. Unoeede akie/kapialandele må dog højes udgøe 0 % af de fosikingsmæssige hensæelse og selskabene illades maksimal a invesee 0 % i kapialandele og ande vædipapie noee på en fondsbøs i lande uden fo den såkalde zone A 63. L&P-selskabene ha som udgangspunk mulighed fo højs a invesee 3 % i enkelviksomhede, men kan i specifikke ilfælde gøe bug af en ække sæegle, som vil væe sel- 6 De nævne placeingsegle fa (LFV) e ikke udømmende. De henvises il (LFV) s kapiel 3, 4 og fo en ydeligee udspecificeing. Speciel henvises il 7-9,, 4-6, 9 og Guldandede papie omfae obligaione, indeksobligaione, kommunegældsbeve, bankindesående, panebeve og ande vædipapie med ilsvaende sikkehed, mens de ikke guldandede papie oveodne se beså af bøsnoeede akie og ikke-bøsnoeede akie, heunde ejendomsakieselskabe. [Gosen, A. (003b)]. 63 Zone A-lande definees i LFV 5, sk., n. 8 som: Medlemslandene i EU, ande lande, de e fulde medlemme af Oganisaionen fo Økonomisk Samabejde og Udvikling (OECD), sam ande lande, som ha indgåe sælige låneoveenskomse med Den Inenaionale Valuafond (IMF) og e ilknye Den Almindelige Låneoveenskoms. 5

34 skabene behjælpelige med favigelse af udgangsbesemmelsen. Endvidee må e L&Pselskab, som hovedegel, ikke alene elle sammen med ande L&P-selskabe have besemmende indflydelse i en anden viksomhed 64. Sluelig skal de nævnes, a L&P-selskabene e begænse af de såkalde konguensegle som foeskive, a e beløb svaende il minds 80 % af selskabenes akive skal væe denominee i konguene valuae alså danske kone Akivsammensæningen i L&P-selskabene i paksis L&P-selskabene fovale således dees poefølje indenfo ovennævne amme. Reglen som ha væe mes diskuee, e akielofe på 70 %. Gænsen e gennem de senese å løbende bleve fohøje. Indil indføslen af PAL i 000 va gænsen 40 %, hvoefe den blev hæve il 50 %, og senee il de nuvæende 70 %. Selskabenes akivsammensæning i 003 femgå af nedensående figu 3. hvo de ses, a selskabene ikke udnye muligheden fo en søe andel i akie. Figu 3. Fodelingen af L&P-selskabenes inveseingsakive i 003 Kilde: Finansilsyne (004a) L&P-selskabene ha jf. ovensående figu en akie- og obligaionsandel på henholdsvis 8,3 % og på 7,0 %. De kan væe flee foklainge hepå. Dels må de fomodes a væe 64 Såfem de ehvevede selskabe e undelag Finansilsynes ilsyn, kan L&P-selskabene i specifikke ilfælde gøe undagelse fa nævne hovedegel. 65 Dee såfem pensionsfopligigelsene e i danske kone. 6

35 en konsekvens af, a selskabene skal opfylde foskellige kapialkav, og dels a pensionsodningene omfae af en enegaani på 4,5 %, ha vunge selskabene il en elaiv søe andel i mee sike obligaionsinveseinge. Defouden ha den senese peiodes minde aakive akiemaked pæge akivsammensæningen i selskabene. 3. L&P-selskabenes fopligigelse E af de senese ås mes omdiskueede emne indenfo pensionssekoen e vædiansæelse af L&P-selskabenes fopligigelse, og hvoledes disse på en hensigsmæssig såvel som en koek måde kan hamonee med makedsvædiansæelsen af akivene. Dee e dog vanskelig i paksis, da pensionskonakene e foholdsvis uigennemsigige med foskellige fome fo bonusodninge og opionselemene 66. F.eks. vil pensionskundenes mulighed fo a ilbagesælge konakene besvæliggøe vædiansæelsen af fopligigelsene. En eoeisk koek makedsvædiansæelse af pensionsfopligigelsene vil nødvendiggøe inddagelse af den finansielle opionseoi, hvo opione kan anvendes il a eplikkee afkaspofilen på de udsede pensionsgaanie 67. I 998 nedsae Økonomiminiseie Makedsvædiudvalge. Fomåle med dee udvalg va dels a udabejde en meode il vædiansæelse af selskabenes obligaione il makedsvædi og dels a udfome makedsvædibaseede egnskabspincippe fo opgøelse af selskabenes fopligigelse. Vædiansæelse af fopligigelsene il makedsvædi skulle foeages senes fa og med egnskabsåe 003, men kunne fivillig anvendes fa egnskabsåe Opdeling af L&P-selskabenes fopligigelse I Bekendgøelsen om Livsfosikingsselskabes og vægående Pensionskasses Åsegnskabe beskives pensionsfopligigelsenes enkele elemene sam, hvoledes disse skal opgøes. Oveodne beså selskabenes fopligigelse af e hovedbesanddele og benæv- 66 Økonomi- og Ehvevsminiseie m.fl. (003). 67 I afsni 3..4 behandles makedsvædiansæelse af pensionsfopligigelsene ved inddagelse af foskellige opione. 68 Makedsvædiansæelse af selskabenes akive blev således obligaoisk fø makedsvædiansæelse af selskabenes fopligigelse. 7

36 nes egenkapial, kollekiv bonuspoeniale og livsfosikingshensæelse 69. Disse femgå af nedensående figu 3.3. Figu 3.3 Fopligigelsene ved makedsvædibaseede egnskabe Kilde: Gosen, A. (003a) 3... Egenkapialen L&P-selskabenes egenkapial beså oveodne se af akiekapial/gaanikapial, ovekus ved emission, eseve 70 sam ovefø oveskud elle undeskud 7. Sidsnævne egnskabspos ha elaion il selskabenes ålige geneeede ealiseede esula. Beløb som i foegående å e ilskeve egenkapial, kan i sælige ilfælde benyes il dækning af isici, som de enkele selskab ikke umiddelba ha hensa midle il. Hvis f.eks. e selskabs ealiseede esula i en peiode ikke e ilsækkelig il a foene egenkapialen efe foskivelsene i konibuionspincippe, kan de opees en skyggekono. He egisees foskellen mellem de, som i udgangspunke skulle væe allokee il egenkapialen og de, som eel blev allokee il egenkapialen. Skyggekonoen beså defo af de som ejene i femiden skal have ilskeve eksa, udove den andel af de ealiseede esula de jf. konibuionspincippe e beeigede. Se ove en åække vil foenningen af selskabenes egenkapial defo ikke blive påvike negaiv af e uilsækkelig ealisee esul- 69 Heil komme en lang ække ande passivpose som omfae sælige bonushensæelse, esaningshensæelse og hensæelse il ande isici og omkosninge m.v.. 70 Resevene dække ove en gund- og sikkehedsfond, eseve fo egne akie, vedægsmæssige hensæelse sam ande hensæelse. 7 Bekendgøelse om Livsfosikingsselskabe og vægående Pensionskasses Åsegnskabe. 8

37 a 7. Kave il foenning af selskabenes egenkapial vil ikke dieke femgå af selskabenes egnskabe, da skyggekonoen ikke anføes i balancen, hvilke som konsekvens bidage il minde egnskabsmæssig gennemsigighed 73. Jf. Lov om Fosikingsviksomhed ha L&P-selskabene idligee haf e minimumskav fo egenkapialens andel af de samlede kapialkav på /6 74. Men som følge af EU-diekive fa 00 e kapialkave skæpe, og siden. janua 004 ha andelen som minimum skulle udgøe /3 75. Signingen i selskabenes solvenskav ha medfø, a kapialelemene af sælig god kvalie, ud ove egenkapialen kan medegnes i selskabenes minimumskav. Sælige bonushensæelse af ype B e kapial af sælig god kvalie og kan defo anvendes il dækning af kapialkave 76. I modsæning il egenkapialen e sælige bonushensæelse femkomme på baggund af pensionskundenes ealiseede esula. Defo femhæve [Økonomi- og Ehvevsminiseie m.fl. (003)] nødvendigheden af lovgivningsmæssige amme om pensionskundenes mulighed fo a medage dees andel af de sælige bonushensæelse i fobindelse med eksempelvis ilbagesalg Kollekiv bonuspoeniale I fobindelse med inodukionen af de makedsvædibaseede egnskab, esaede egnskabsposen fo de kollekive bonuspoeniale den idligee egnskabspos fo bonusudjævningshensæelse. De kollekive bonuspoeniale beså af idligee ås oveskydende inveseingsafkas 77. Bonuspoeniale e en ufodel kollekiv eseve, som den individuelle pensionskunde ikke dieke kan gøe kav på, hvofo poeniale i femiden ikke med sikkehed ilskives pensionskundens depo. Jf. 53 i Bekendgøelsen om Livsfosikingsselskabes og vægående Pensionskasses Åsegnskabe opgøes de kollekive bonus- 7 Skyggekonoen kan ikke anvendes i alle ilfælde, hvo egenkapialen dække e undeskud, som kan henføes il kundene. Jf. [Finansilsyne (004c)] kan skyggekonoen ikke benyes i ilfælde, hvo e kundeelaee ab ikke kan dækkes af, hveken de kollekive bonuspoeniale elle af bonuspoeniale på fipoliceydelse. Egenkapialen skal defo dække abe, og kan ikke på e senee idspunk få ilbagefø dee beløb. 73 Danmaks Naionalbank (003). 74 Dee kapialkav benævnes selskabenes solvensmagin. 75 Økonomi- og Ehvevsminiseie m.fl. (003). 76 Medlemskoni, som e en andel af de indbeale pensionspæmie, opfylde ligeledes kvalieskave, og kan defo også anvendes ved dækning af selskabenes minimumskav. Disse kapialelemene kan anvendes ved ekonsukion elle ved dieke afvikling af de enkele selskab, og komme kun pensionskundene il udbealing ved en ilsækkelig høj solvensmagin. 77 Den dieke fodeling af inveseingsoveskudde il de kollekive bonuspoeniale foages i oveenssemmelse med konibuionspincippe. 9

38 poeniale således, a pensionskundene ha mulighed fo a modage en bonus ud ove de bonusbeløb, som e ilskeve livsfosikingshensæelsene. De kollekive bonuspoeniale benyes il a dække evenuelle ugunsige udviklinge i akivenes vædi, sam ved undeskud i fobindelse med de i fosikingskonakens akuamæssige fassae omkosninge og fosikingsisici. Endvidee kan bonuspoeniale anvendes il a syke egnskabsposen fo eksahensæelse, hvis de vudees, a egningsgundlage i fobindelse med pensionskonakene e uilsækkelige elle, hvis de ealiseede esula ikke e ilsækkelig il a opeholde den bonusudlodning som pensionskundene e beeigede 78. De kollekive bonuspoeniale skal således sike de enkele selskab imod en negaiv makedsudvikling. Vudees de, a poeniale e fo so, se i fohold il a imødekomme sådanne ugunsig siuaione, skal de foages en fodeling bland de enkele pensionskunde Livsfosikingshensæelse Efe inodukionen af de makedsvædibaseede egnskabspincippe, undeopdeles livsfosikingshensæelsene i e egnskabspose. Disse omfae bonuspoeniale på fipoliceydelse, bonuspoeniale på femidige pæmie og gaaneede pensionsydelse. Bonuspoeniale på fipoliceydelse og bonuspoeniale på femidige pæmie elaee sig il henholdsvis de alleede indbeale og de femidige pensionspæmie. Ved beegning af selskabenes livsfosikingshensæelse anvendes akuamæssige esimae fo dødelighed, genkøbssandsynlighed, invalidieshyppighed, adminisaionsomkosninge, diskoneingsene m.v. 79. Vælge pensionskunden a afslue pæmieindbealinge, vil kunden ifølge dansk fosikingsafalee dog sadig væe beeige il de, som de alleede afholde pæmieindbealinge ha elaion il Bonuspoeniale på fipoliceydelse Bonuspoeniale på fipoliceydelse femkomme som foskellen mellem e beløb svaende il den egenlige foenning på de alleede indbeale pensionspæmie og e beløb svaende il de alleede indbeale pensionspæmie foene med den gaaneede minimumsfoen- 78 Oveføelse af midle il eksahensæelse kan blive akuel ved en ugunsig udvikling i makedsenen. 79 5, sk. 4 i Bekendgøelsen om Livsfosikingsselskabes og vægående Pensionskasses Åsegnskabe. 80 Økonomi- og Ehvevsminiseie m.fl. (003). 30

39 ning. Pensionskunde med en lav enegaani vil defo væe i besiddelse af e søe bonuspoeniale på fipoliceydelse end pensionskunde med en højee enegaani. E de beegnede bonuspoeniale på fipoliceydelse negaiv undlades egiseing, hvofo egnskabsposen som minimum kan anage vædien nul. Jf. 5, sk. 3 i Bekendgøelsen om Livsfosikingsselskabes og vægående Pensionskasses Åsegnskabe skal bonuspoeniale på fipoliceydelse opgøes fo pensionsodninge, hvo selskabe e foplige il a ilskive en bonus, som vedøe de pæmieindbealinge, som pensionskunden alleede ha foage. Bonuspoeniale på fipoliceydelse ilskives i henhold il Konibuionsbekendgøelsens pincippe, og kan anvendes il dækning af ab på selskabenes akive. Dee unde foudsæning af, a de kollekive bonuspoeniale e opbug, og a abe skal ilskives pensionskundene. Ved inodukion af de nye makedsvædibaseede egnskabspincippe blev de mulig fo selskabene a medage egnskabsposen bonuspoeniale på fipoliceydelse, som en del af de samlede eseve 8. Regnskabseknisk ha dee fobede selskabenes kapialgundlag se i fohold il dees inveseingsisici, hvilke ha esulee i en påvikning af Finansilsynes afiklyssysem Bonuspoeniale på femidige pæmie Bonuspoeniale på femidige pensionspæmie femkomme som foskellen mellem makedsvædien af pensionskonakens femidige pæmieindbealinge og makedsvædien af de gaaneede pensionsydelse, som ha elaion il de femidige pæmie 83. Bonuspoeniale angive således den elaive mefoenning, som de enkele selskab kan geneee på de femidige pæmie. E poeniale negaiv undlade man poseing og egnskabsposen sæes il nul. Bonuspoeniale på femidige pæmie angives, jf. 5, sk. i Bekendgøelsen om Livsfosikingsselskabes og vægående Pensionskasses Åsegnskabe, fo bonusbeeigede pensionskonake og vedøe kun faslage femidige pæmieindbealinge. 8 Gosen, A. (003a). I afsni 3.. vil beydningen af selskabenes mulighed fo a medage bonuspoeniale på fipoliceydelse som en del af de samlede eseve, blive behandle. 8 Finansilsyne afiklys vil blive behandle i afsni 5.3. Selskabenes basiskapial vil ved omsillingen il de makedsvædibaseede egnskabspincippe blive makan foøge og demed påvike Finansilsynes kaegoiseing af de enkele L&P-selskabe. Selskabenes inveseingsisici i fohold il kapialgundlage og fopligigelsene vil demed blive ovevudee i fohold il idligee. 83 Økonomi- og Ehvevsminiseie m.fl. (003). 3

40 Konibuionspincippe finde, ligesom ved bonuspoeniale på fipoliceydelse, anvendelse ved opgøelse af bonuspoeniale på femidige pensionspæmie. Den konkee fodeling af de ealiseede esula mellem de o bonuspoeniale e dog foskellig ved nye og gamle pensionskonake Gaaneede ydelse Regnskabsposen fo gaaneede ydelse beså af de fopligigelse, som i henhold il pensionskonaken e gaanee pensionskundene uden medagelse af evenuelle eighede il bonus 84. De gaaneede ydelse beegnes som foskellen mellem makedsvædien af den gaaneede pensionsudbealing og makedsvædien af de femidige pæmieindbealinge. Balanceposen vil defo ænde sig i sammenhæng med udviklingen i makedsenen. Ved en enesigning vil makedsvædien falde og ved e enefald vil vædien omvend sige. E makedsenen lig den gaaneede minimumsfoenning vil de ovennævne bonuspoeniale væe nul og livsfosikingshensæelsenes vædi vil svae il vædien af de gaaneede ydelse Foøgelse af L&P-selskabenes eseve Med inodukionen af de nye makedsvædibaseede egnskabspincippe blev de som fønævn mulig fo selskabene a medage egnskabsposen bonuspoeniale på fipoliceydelse, som en del af selskabenes samlede økonomiske eseve 86. Regnskabseknisk ha dee makan fobede selskabenes solvens i en peiode, hvo de finansielle maked ha væe kaakeisee af e lav eneniveau sam ugunsige afkas på akiemakedene. I nedensående figu 3.4 e udviklingen i selskabenes eseve i fohold il vædien af livsfosikingshensæelsene afbillede. 84 Gosen, A. (003a). 85 Livsfosikingshensæelsenes eneeksponeing vil blive behandle i afsni I [Gosen, A. (003a)] benævnes de samlede eseve, som selskabenes sødpudekapial og omfae fouden bonuspoeniale på fipoliceydelse, de kollekive bonuspoeniale sam selskabenes basiskapial. Sidsnævne e lig med selskabenes egenkapial faukke visse fadag men inklusiv efesillede kapialelemene. 3

41 Figu 3.4 Udviklingen i L&P-selskabenes økonomiske eseve fa Pc Bonuspoeniale på fipoliceydelse Kollekive bonuspoeniale Basiskapial ud ove lovkav Anm: Udviklingen i L&P-selskabenes økonomiske eseve e angive i pocen af selskabenes livsfosikingshensæelse. Kilde: Gosen, A. (003a) De fakum, a L&P-selskabene kan anvende bonuspoeniale på fipoliceydelse som en del af selskabenes eseve, komplicees dog af pensionskonakenes ilbagesalgselemen 87. ilbagesalgsinensieen hos pensionskundene vil dieke påvike søelsen af bonuspoeniale på fipoliceydelse således, a selskabenes eseve i ilfælde af en høj inensie educees makan. De vil således væe både hensigsmæssig og egnskabsmæssig koek, hvis selskabene ved beegning af esevene inkludee en paamee fo genkøbsinensieen i de enkele selskab. I Naionalbankens Sabiliesappo fa agumenees fo en beydelig foøgelse af selskabenes eseve, sam en fobeding af selskabenes evne il a modsvae ydeligee ab på akivene. Agumene femføes dog uden en egenlig opdeling af pensionskundene i besande med hve dees enegaani og med en foolkning af Konibuionsbekendgøelsen, som give højfoenede pensionskunde mulighed fo a lukee på kunde med en lavee enegaani 89. En opsplining af pensionskundene og en isoleing af besandenes livsfosikingshensæelse, vil ved de nuvæende eneniveau imidleid afsløe, a pensionsodningene med en enegaani på 4,5 % kun e i besiddelse af e sædeles begænse 87 I afsni vil poblemaikken i fobindelse med pensionskundene mulighed fo ilbagesalg blive ydeligee analysee. 88 Danmaks Naionalbank (003). 89 Konibuionsbekendgøelsen femføe egelsæe fo, hvoledes afkas og evenuelle ab skal allokees, dog uden en specifik konkeiseing af fodelingen bland fosikingsbesande med foskellige gaaneede ene. Poblemaikken i fobindelse med selskabenes foolkning af pincippene bag Konibuionsbekendgøelsen, ligge pimæ muligheden fo uilsigede omfodelinge bland pensionsgeneaionene sam i de fakum, a bonuspoeniale på fipoliceydelse e e individuel poeniale. 33

42 individuel bonuspoeniale på fipoliceydelse 90. Pensionskunde med minde enegaanie, som modsæningsvis sadig besidde e individuel bonuspoeniale på fipoliceydelse, vil således dække ab som vedøe fosikingsodningene med en højee enegaani. Denne uhensigsmæssige omfodeling bland pensionsgeneaionene e ikke i umiddelba oveenssemmelse med pincippene i Konibuionsbekendgøelsen. Foøgelsen af selskabenes eseve e defo kun fobehold den nyee geneaion af pensionskunde og de femhæves af [Gosen, A. (003a)], a esevene af den gund e ovevudeede med op il 30 mia. k. De af [Gosen, A. (003a)] femlage e i sin ealie koek, men de e i pensionsbanchen også velkend, a hovedpaen af selskabene på e lovgivningsmæssig koek gundlag ikke foeage en konke opdeling af fosikingsbesanden, hvofo neop den uilsigede omfodeling pensionsgeneaionene imellem vil have sin ilsedevæelse. På den anden side e de ueisk, a selskabene anvende de individuelle poeniale som en eseve fo pensionskunde, de ikke ha bidage il opabejdelsen af poeniale 9. Finansilsynes afiklyssysem 9, hvo selskabenes økonomiske posiion kaegoisees ud fa evnen il a opfylde de afgivne pensionsfopligigelse og de deilhøende isici, må ligeledes fomodes a væe bleve påvike af muligheden fo a indegne bonuspoeniale på fipoliceydelse i selskabenes samlede eseve. afiklyssyseme vil ikke længee indikee selskabenes egenlige egnskabsmæssige sundhedsilsand, men vil deimod blive ovevudee. Dee vil udskyde Finansilsynes mulighed fo a eagee ovefo sælige kiseame selskabe. Regnskabsmanipulaion vil objekiv se ikke ænde e selskabs eelle økonomiske solvens. De vil udelukkende væe ale om en pincipiel ænding, som kan væe L&P-selskabene behjælpelig med a undgå Finansilsynes adminisaion elle en dieke afvikling. Selskabenes fobedede økonomiske siuaion kan alene foklaes udfa pincippene bag de nye 90 De fakiske foenningsniveau ha de senese å lag unde de niveau, som selskabene i søsedelen af de udsede pensionskonake ha gaanee. Kun pensionsodninge med en gaanee minimumsfoenning på unde 4,5 %, ha defo opehold e bonuspoeniale på fipoliceydelse. 9 Poblemaikken med bonuspoeniales ilhøsfohold e af sædeles omfaende kaake, da hovedpaen af pensionskonake e omfae af en enegaani på 4,5 %, og hveken e i besiddelse af e bonuspoeniale på fipoliceydelsene elle i øvig e beeige heil. 9 afiklyssyseme e e isikoovevågningssysem, som anvendes i fobindelse med ilsynsabejde af L&P selskabene. I afsni 5.3 vil pincippene bag syseme blive næmee beskeve. 34

43 makedsbaseede egnskabe sam de fakum, a selskabene fejlfoolke konibuionspincippe og undlade a skelne mellem pensionskunde med foskellige enegaanie Makedsvædiansæelse af fopligigelsene De nuvæende egnskabspincippe, hvo L&P-selskabene skal vædiansæe fopligigelsene il makedsvædi, poblemaisees imidleid af pensionskonakenes indhold. I konakene e de ypisk ilknye foskellige bonusodninge, hvo selskabene i henhold il Konibuionsbekendgøelsen og bonuspoliikken e foplige il a ilskive pensionskundene en andel af de ealiseede esula i fom af bonus. Da bonusodningene kan ilpasses de enkele selskabs økonomiske siuaion, vil den fo femiden specifikke bonusudlodning væe behæfe med so usikkehed, hvofo makedsvædiopgøelsen vil blive upæcis. Endvidee vil makedsvædiansæelsen af fopligigelsene blive påvike af pensionskundenes mulighed fo a ilbagesælge pensionskonaken, omegne pensionsfosikingen il en fipolice m.v Regnskabsmæssig behandling af fopligigelsene Den makedsbaseede egnskabsopgøelse af L&P-selskabenes fopligigelse skal foeages i oveenssemmelsene med vædiansæelsespincippene i i Lov om Fosikingsviksomhed, de indeholde almindelige såvel som specifikke egnskabsbesemmelse. Endvidee skal egnskabsopgøelsen foeages i henhold il i Bekendgøelse om Livsfosikingsselskabes og vægående Pensionskasses Åsegnskabe, som fouden opdelingen af selskabenes fopligigelse angive specifikke meode il opgøelse og vædiansæelse af fopligigelsenes delelemene 94. De e egnskabspose unde livsfosikingshensæelse opgøes il makedsvædi med udgangspunk i diskoneingsenen fassa af Finansilsyne, elle en af selskabene esimee nulkuponenesuku 95. Finansilsynes konsueede diskoneingsene offenliggøes daglig og esimees som beskeve i bilag. Anvendes den esimeede nulkuponenesuk- 93 Disse elemene kan inddages i makedsvædiansæelse af fopligigelsene vha. opionseoien. En sådan opionseoeisk ilgang il vædiansæelse vil blive behandle i afsni Ifølge bekendgøelsens kapiel - 95 sk. åde bekendgøelsen i kaf den. novembe 003 og finde anvendelse på egnskabså påbegynd den. janua 003 elle senee. Bekendgøelsens kapiel indeholde udove ikafædelsesbesemmelse også ovegangsbesemmelse. 95 Af meode il esimeing af nulkuponenesukuen kan nævnes: boosap meoden, polynomium meoden, cubic spline meode, exponenial spline meodene, Nelson & Siegels meoden m.v. 35

44 u educees de beegnede ene fo ehve bealingsidspunk med den i pensionsafkasbeskaningslovens (PAL) angivne afgifssas sam med de anvende omkosnings- og sikkehedsillæg 96. Uanse om selskabene benye Finansilsynes fassae diskoneingsene elle en konsuee nulkuponenesuku, skal de koigees fo isikoillægge, nævn i egnskabsbekendgøelsens 5 n. 9. Koekionen kan foeages ved, a educee diskoneingsenen elle enene i nulkuponenesukuen med en magin på 5 % elle en af selskabene beegne magin. Uafhængig af gundlagsenens niveau opgøes vædien af de gaaneede ydelse, som foskellen mellem nuidsvædien af den gaaneede pensionssum 97 og nuidsvædien af de femidige pæmieindbealinge. Opgøelsen af bonuspoeniale på femidig pæmie og fipoliceydelse afhænge deimod af gundlagsenens niveau. Ovesige makedsenen niveaue fo gundlagsenen, opgøes bonuspoeniale på femidig pæmie som foskellen mellem nuidsvædien af de i pensionskonaken afale femidige pæmieindbealinge og nuidsvædien af den del af pensionssummen, som kan henføes il de afale femidige pæmieindbealinge. Bonuspoeniale på fipoliceydelse opgøes som foskellen mellem vædien af pensionskundenes depo og nuidsvædien af den del af pensionssummen, som elaee sig il de alleede indbeale pæmie. E makedsenen på niveau med gundlagsenen, vil vædien af bonuspoenialene på baggund af ovensående opgøelsesmeode anage vædien nul. Ved e niveau fo makedsenen unde gundlagsenen vil vædien af bonuspoenialene ligeledes væe nul, hvilke skyldes, a egnskabsposene som minimum kan anage vædi nul. Fø inodukionen af de makedsvædibaseede egnskabe, blev nuidsvædien af pensionskonakens livsfosikingshensæelse beegne med udgangspunk i gundlagsenen elle den af Finansilsynes fassae maksimale opgøelsesene 98. Den mindse af gund- 96 [Finansilsyne (00a)] - Nødvendiggø meoden, il esimeing af nulkuponenesukuen, eksapolaion mellem de anvende obligaionselemene således, a idspeiodene mellem de beegnede ene ovesige é å, må de i makedsvædiansæelsen anvende ene ikke ovesige enene i en ilsvaende nulkuponenesuku med idsinevalle på højes e å. 97 Pensionssummen opgøes som summen af alleede indbeale pæmie og femidige afale pæmieindbealinge, foene med enegaanien fa indbealingsidspunke il pensionskonakens udløbsidspunk. 98 [Lund, Jespe (00)] - Den maksimale opgøelsesene blev inden ovegangen il de makedsvædibaseede egnskab udegne, som den effekive ene på den 30-åige sasobligaion educee med skaesasen, en sikkehedsmagin på 5 % og e omkosningsfadag på 0,5 %. Sids afundes den maksimale opgøelsesene il næmese kvae pocen [Lund, Jespe (00)]. I dag udegnes den maksimale opgøelsesene ikke længee, men ville væe lig opgøelsesenen på %. 36

45 lagsenen og den maksimale opgøelsesene skulle efe davæende egnskabsegle anvendes ved vædiansæelse af livsfosikingshensæelsene. Ved høje eneniveaue, hvo gundlagsenen oveseg den maksimale opgøelsesene, dannede dee egnskabspincip en nede gænse fo vædien af livsfosikingshensæelsene, mens vædien af livsfosikingshensæelsene modsæningsvis kunne sige makan ved e faldende eneniveau, unde gundlagsenen 99. Ved den makedsvædibaseede opgøelse, vil udviklingen i vædien af livsfosikingshensæelsene, ved ændinge i makedsenens niveau, oveodne svae il udviklingen unde den idligee anvende egnskabspaksis. E makedsenen faldende og samidig unde gundlagsenen, vil vædien af de samlede livsfosikingshensæelse sige. Omvend vil vædien ved en sigende makedsene ove gundlagsenen, væe konsan og lig vædien af pensionskundenes depo. Ved makedsvædiansæelsen af livsfosikingshensæelsene skal de indegnes skøn fo de akuamæssige anagelse omking dødelighed, invalidie, genkøbssandsynlighed, adminisaionsomkosninge m.v., hvilke også va ilfælde ved den idligee egnskabsopgøelse eoeisk vædiansæelse af pensionskonake L&P-selskabenes nuvæende egnskabspincippe danne ikke gundlag fo en eoeisk koek måde, hvopå de udsede pensionskonake opgøes il makedsvædi. Pensionskonakene indeholde en ække eighede fo selskabene såvel som fo pensionskundene 0. Disse eighede kan ses som opionselemene af både euopæisk og ameikansk kaake med kende såvel som ukende udløbidspunke 0. Pensionsbanchen ha i en åække haf kendskab il pensionskonakenes indhold af opionselemene, men undlad en egenlig inddagelse i selskabenes egnskabsopgøelse. Kompleksieen af pensionskonakene og de deilhøende opionselemene ha væe den dieke åsag il, a selskabe- 99 En næmee makedsvædiopgøelse af livsfosikingshensæelsenes vil femgå afsni Bekendgøelse om Livsfosikingsselskabes og vægående Pensionskasses Åsegnskabe (003) 0 Økonomi- og Ehvevsminiseie m.fl. (003). 0 Ha pensionskundene elle selskabe som helhed mulighed fo, på ehve femidig idspunk inden pensionskonakens afale udløbsdao a akivee eighedene ovefo modpaen e opionen af ameikansk kaake. Opionene e deimod kaakeisee som væende euopæiske, hvis de i pensionskonakens gældende eighede kun kan gøes gældende på idspunke fo konakens udløb. 37

46 ne i paksis e bleve delvis fiage fo a inkludee opionene i vædiansæelsen af de udsede pensionskonake. I den akademiske lieau ha e so anal eoeikee posiiv bidage med økonomeiske modelle, hvo pensionskonakenes opionselemene e bleve fosøg inddage i makedsvædiansæelsen af pensionsfopligigelsene. På nuvæende idspunk ha bidage dog ikke esulee i en fyldesgøende vædiansæelsesmodel 03. En koek og fai vædiansæelse af pensionskonakens indbyggede opione e sædeles vigig fo både pensionskundene og selskabene. Vædien af opionen i fobindelse med pensionskundens eighed il a udæde af pensionskonaken e eksempelvis vigig ved selskabenes beegning af de beløb, som pensionskunden skal pålægges ved pensionsegningen. Indegnes en sådan opionsvædi i pensionskonakens egningsomkosninge, vil pensionskundene således på ehve femidig idspunk kunne folade en igangvæende konak omkosningsfi. Ligeledes ha kendskab il vædien af opionselemene i fobindelse med selskabenes udsede enegaanie beydning, nå e selskab eksempelvis ønske a hedge den il pensionskonakene høende eneeksponeing ved køb af divese aflede finansielle insumene. Mod bealing ovedages selskabenes fopligigelse således il en anden pa på de finansielle maked. Indegnes vædien af opionselemenene i L&P-selskabenes egnskabsopgøelse, skal makedsvædien af de il selskabene høende opionseighede bogføes unde akivene, mens makedsvædien af de il pensionskundene høende opionseighede bogføes unde fopligigelsene 04. Analle af indbyggede opionselemene i pensionskonakene, afhænge af konakens specifikke indhold, og hvoledes begebene hei foolkes. Den føomale poblemaik i fobindelse med foolkningen af selskabenes udsede enegaanie og bonusilskivningenes kaake kan poblemaisee idenifikaionen af pensionskonakens opionselemene. 03 Økonomi- og Ehvevsminiseie m.fl. (003). 04 Økonomi- og Ehvevsminiseie m.fl. (003). 38

47 3..4. Opione i elaion il selskabene Opionselemenene i elaion il selskabene e e udyk fo selskabenes eighede i fobindelse med de udsede pensionskonake. Jf. [Økonomi- og Ehvevsminiseie m.fl. (003)] beså disse selskabselaeede opionselemene af en bonusopion, inveseingspoliikopion, kusvænsopion og e opionselemen i fobindelse med opdeling af selskabenes akive på foskellige fosikingsbesande Bonusopionen I henhold il konibuionspincippe skal L&P-selskabene i fobindelse med pensionskonakene, ilskive en andel af de ealiseede esula il pensionskundene i fom af bonus. Selskabene kan ifølge [Økonomi- og Ehvevsminiseie m.fl. (003)] selvsændig besemme idspunke fo ilskivningen og demed udjævne oveskudsafkase ove id. Denne selskabselaeede eighed benævnes bonusopionen og foøge de enkele selskab mulighede fo a opfylde de udsede enegaanie. I afkasgunsige peiode kan selskabene eksempelvis ilbageholde en del af de ealiseede esula ved sykelse af de kollekive bonuspoeniale, som så efefølgende ilskives pensionskundenes depo i peiode, hvo afkase e minde end enegaanien. Bonusopionselemene kan således i en begænse idspeiode sike de enkele selskab imod insolvens. Ifølge pincippene i Konibuionsbekendgøelsen skal pensionskundene dog ilskives i henhold il, hvoledes de ha bidage il de ealiseede esula. Af denne andel skal de foeages dieke ilskivning af pensionskundenes depo i fom af bonus, sam hensæes il de kollekiv bonuspoeniale, hvofo bonusopionen adiionel ha væe opfae som en fo pensionskundene elaee eighed I [Gosen, A. & Jøgensens (000)] opionsbaseede analyse af pensionsfopligigelsenes makedsvædi indgå e bonuselemen, som e i oveenssemmelse med den adiionel foolkning af bonusopionen. Makedsvædiansæelse foeages ved a opfae enegaanielemene som en puopion på makedsenen. Puopionens afkaspofil eplikkees ved inddagelse af e bonusopionselemen, genkøbselemen sam e isikofi nulkuponobligaionselemen. Nulkuponobligaionselemene sike pensionskundene e beløb på pensionskonakens udløbidspunk, svaende il vædien af de indbeale pensionspæmie foene med den gaaneede minimumsfoenning. Bonusopionselemene kompensee deudove pensionskundene med bonusilskivninge nå makedsenens niveau ovesige den af selskabene gaaneede minimumsfoenning. Hvilken bonus de udloddes, e dog afhængig af de enkele selskabs bonuspoliik. Bonusopionen vædiansæes defo som en callopion. Genkøbselemene svae il ilbagesalgselemene som beskives i de følgende afsni og sike, a pensionskundene på ehve femidig idspunk - inden pensionskonakens udløb - kan ilbagesælge, il de beløb pensionskundene i fobindelse med enegaanielemene e gaanee på udløbidspunke. 39

48 Inveseingspoliikopionen Inveseingspoliikopionen ha elaion il selskabenes mulighed fo a ænde på poeføljen af inveseingsakive og deved påvike såvel afkasniveaue som volailieen på afkase 06. Selskabene kan således minimee volailieen af inveseingsakivene ved a foøge dees beholdning af lange fasfoenede obligaione sam begænse beholdningen af akie, hvilke vil educee vædien af pensionskundenes enegaaniopionselemen 07. Selskabene kan endvidee invesee i finansielle eneinsumene og eliminee vædien af pensionskundenes eighede i fobindelse med enegaani- og ilbagesalgselemene, da selskabene heved sikes en fas ålig foenning af inveseingsakivene, som på ehve femidig idspunk kan mache pensionskundenes gaaneede minimumsfoenning Kusvænsopionen Ha e L&P-selskab indbygge e kusvæn i pensionskonakens egningsgundlag, vil de foeligge en mulighed fo a opkæve pensionskundene en eksplici bealing ved ilbagesalg elle anden foflyelse af pensionskonaken. Denne eighed skal sike selskabene imod pensionskundenes spekulaion i idspunke, hvo de vil væe økonomisk fodelagig a ilbagesælge elle på anden måde udæde af konaken. De ville eksempelvis væe ilfælde ved e lav eneniveau elle ved makane akiekusfald, hvo makedsvædien af selskabenes akivene e minde end vædien af pensionskundenes depo 08. Hovedpaen af de eksiseende pensionskonake e imidleid udsed uden e specifik kusvæn, men e deimod omfae af e makedsuafhængig fadag på op il 7 % af pensi- 06 Selskabenes poeføljesammensæning skal dog foeages i henhold il 58, 6-65 i Lov om Finansiel Viksomhed. 07 Vædien af en opion afhænge bl.a. af volailieen på kusen af de undeliggende akiv. Ved enegaaniopionen e de undeliggende akiv selskabenes inveseingsakive, hvofo volailieen på selskabes akive påvike vædien af enegaaniopionen. Foudsæes de, a afkase på selskabene inveseingsakive ovesige den af selskabene gaaneede minimumsfoenning, vil en edukion af volailieen på inveseingsakivene, fomindske sandsynligheden fo a afkase falde il unde den gaaneede foenning, og vædien af pensionskundenes enegaaniopion falde. 08 Pensionskundenes spekulaion i ilbagesalg elle anden udædelse af pensionskonaken, kan eliminees ved fassæelse af e kusvæn svaende il diffeencen mellem de den enkele pensionskunde som minimum e gaanee (kundens depo) og makedsvædien af selskabes inveseingsakive. Heved vil vædien af pensionskundenes ilbagesalgsopionselemen fosvinde. Selskabenes fassæelse af kusvæne e foholdsvis ubegænse, da beløbsangivelse af kusvæne ypisk ikke blev specificee på pensionskonakens egningsidspunk. De e i paksis defo mulig a eliminee pensionskundenes spekulaion i ilbagesalg og anden udædelse af pensionskonaken. 40

49 onskundenes hensæelse. Dee fadag begænse i e vis omfang pensionskundenes indfielsesinensie Opion fo opdeling af akive på fosikingsbesande L&P-selskabene va i fobindelse med Finansilsynes edukion af gundlagsenen, nødsage il a udsede pensionskonake med foskellige enegaanie. Dee skabe imidleid fundamen fo en opdeling af pensionskundene i foskellige delbesande således, a selskabene kunne ilpasse inveseingsisikoen il den enkele besands eneisiko. Ved e given eneniveau vil besande med en lav enegaani væe i besiddelse af e søe bonuspoeniale på fipoliceydelsene end besande med en højee enegaani, og defo have søs mulighed fo a modså inveseingsmæssige ab. Dee vil al ande lige efædiggøe en mee isikobeone inveseingssaegi og på sig e højee afkaspoeniale 0. Denne selskabselaeede mulighed vil skabe mee efficiene fohold fo nye pensionskunde og demed fobede selskabenes foeningsgundlag. Hvovid selskabene vil benye sig af muligheden fo a opdele akivene på foskellige besande e usikke, da isikoen fo insolvens vil sige fo fosikingsbesande med høje enegaanie. Denne isiko afhænge dog af, hvoledes opspliningen i besande foages, og i hvilken gad de enkele fosikingsbesandes bonuspoeniale på fipoliceydelse kan anvendes af ande fosikingsbesande som en økonomisk eseve Opione i elaion il kundene Ved pensionskonakenes specifikke udfomning opnå pensionskundene ifølge [Økonomi- og Ehvevsminiseie m.fl. (003)] foskellige eighede, som kan vædiansæes vha. opionseoien. Renegaaniopionen, ilbagesalgsopionen, fipoliceopionen, pæmiefohøjelsesopionen og pæmiefiagelsesopionen e bland de kundeelaeende opionselemene, som kan vædiansæes og inddages i makedsvædien af selskabenes pensionsfopligigelse. Selskabene havde på idspunke fo pensionskonakenes udsedelse ikke indegne vædien af pensionskundenes opione i konakenes egningsomkosninge, hvofo selska- 09 Økonomi- og Ehvevsminiseie m.fl. (003). 0 Inveseing i akie e sammenligne med inveseing i obligaione beydelig mee isikobeone og give ypisk defo også ypisk e højee afkas på sig. 4

50 bene e bleve pålag finansielle isici uden kompensaion i fom af sæskile pæmiebealinge ilbagesalgsopionen I fobindelse med de udsede pensionskonake e pensionskundene ypisk i besiddelse af en e il a ilbagesælge pensionskonaken på ehve femidig idspunk fø pensionskonakens udløbidspunk. ilbagesalgsvædien kan, efe fadag af omkosninge i fobindelse med konaken og bealing af isiko, opgøes som vædien af kundens depo foene med enegaanien. Pensionskundenes eighed i fobindelse med ilbagesalg af pensionskonaken benævnes ifølge [Økonomi- og Ehvevsminiseie m.fl. (003)] som pensionskundenes ilbagesalgsopion. Dee ilbagesalgselemene kan sidesilles med pensionskonakens enegaanielemene, hvo pensionskundenes indbeale pæmie som minimum foenes med den af selskabene afgivne enegaani. Ved pensionskonake, hvo kundene ikke e i besiddelse af een il ilbagesalg elle, hvo kusvæne i konaken e fassa høj, e kundene i fobindelse med ilbagesalg kun sike den gaaneede minimumsfoenning på pensionskonakens udløbsidspunk, hvofo enegaaniopionen kaakeisees som væende euopæisk. Omvend e pensionskunde med mulighed fo ilbagesalg og hvo omkosningene heved e små, på ehve femidig idspunk i pensionskonakens løbeid sike den ålig gaaneede foenning ved ilbagesalg, hvofo enegaaniopionselemene kaakeisees som væende ameikansk. Makedsvædien af ilbagesalgsopionen kan defo beegnes som foskellen mellem en euopæisk og ameikansk enegaaniopionselemen. De vil fo den enkele pensionskunde kun væe økonomisk fodelagig a udnye een il a ilbagesælge pensionskonaken på idspunke, hvo makedsvædien af selskabenes akive e minde end vædien af pensionskundenes depo 3. Økonomi- og Ehvevsminiseie m.fl. (003) Makedsvædien af ilbagesalgsopionen blev i fom af e genkøbsopionselemen beegne af [Gosen, A. & Jøgensen, P. L. (000)], som foskellen mellem en ameikansk og euopæisk opionselemen. 3 Dee scenaie vil ypisk foekomme i peiode, hvo makedsenens niveau e lav. 4

51 Fipoliceopionen Ved fipoliceopionen kan pensionskundene i henhold il hovedpaen af pensionskonakenes egningsgundlag vælge a ænde eksiseende pensionskonake il fipolicekonake og demed sandse de femidige pæmieindbealinge. Pensionskundenes alleede indbeale pæmie og de deilhøende bonuselemen foenes efefølgende med den gaaneede minimumsfoenning indil konakens udløb. Pensionskundene kan ligeledes efefølgende vælge a påbegynde pæmieindbealinge il den opindelige pensionskonak, dog uden sikkehed fo a bevae de opindelige konakmæssige beingelse Pæmiefohøjelsesopionen Pæmiefohøjelsesopionen angive pensionskundenes mulighed fo i specifikke ilfælde a foøge de i pensionskonaken afale pæmieindbealinge i oveenssemmelse med vilkåene i den opindelige pensionskonak Pæmiefiagelsesopionen I elaion il pensionskonakens udfomning kan pensionskundene blive fiage fa a foeage ydeligee pæmieindbealinge, hvis kunden på gund af en fosikingsmæssig hændelse ikke ha mulighed fo a fosæe pæmieindbealingene. De i pensionskonaken gældende beingelse vil efefølgende ilfalde pensionskundene. Denne eighed beegnes pæmiefiagelsesopionen og e eksempelvis elevan ved invalidie, hvo pensionskundene ha mulighed fo fiagelse af ydeligee pæmieindbealinge Renegaaniopionen L&P-selskabenes udsede pensionskonake indeholde ypisk en gaanee minimumsfoenning af kundenes indbeale pæmie. Denne gaaneede foenning e uafhængig af selskabenes foenningsniveau, hvofo pensionskundenes foenning e begænse nedadil og sike imod lave såvel som negaive afkas på selskabenes akive. Ovesige foenningen af pensionskundenes indbeale pæmie deimod den gaaneede minimumsfoenning blive pensionskundene kompensee med en depoene, som ovesige den gaaneede foenning. Pensionskundenes foenning e defo ubegænse opadil ved e sigende foenningsniveau 4. Denne afkaspofil e i nedensående figu 3.5 afbil- 4 Ovesige foenningsniveaue den gaaneede minimumsfoenning, vil pensionskundenes depoene afhænge af de enkele selskabs bonuspoliik og pincippene i konibuionsbekendgøelsen. Pensionskundenes mulighed fo bonus vil ikke implici indgå i nedensående vædiansæelsespocedue, hvo de i sede foudsæes, a pensionskundene modage makedsenen i højenescenaie. 43

52 lede ved den soe linie, som danne gundlag fo a inddage den føomale enegaaniopionselemen. Heved kan pensionskonakens afkaspofil maches og efefølgende vædiansæes 5. Anvendes pensionskonaken som undeliggende akiv og anages de, a pensionskundenes depo ilskives med makedsenen, uanse dennes niveau, kan gaanielemenes afkaspofil maches ved kombinaion af puopionen og pensionskundenes depoene 6. Figu 3.5 Renegaanielemenes afkaspofil Anm: Figuens soe linje e sammenfaldende med afkaspofilen fo pensionskundenes gaaneede minimumsfoenning. Kilde: Økonomi- og Ehvevsminiseie m.fl. (003) Puopionselemene e illusee med den gønne linje i ovensående figu 3.5 og e in he money, nå niveaue fo makedsenen e unde enegaanien. Opionselemene e omvend ou of he money nå makedsenen ovesige enegaanien, hvo pensionskundenes depo foenes med en makedsene, som ovesige de gaaneede foenningsniveau. Makedsafkase e i ovensående figu 3.5 angive ved den øde linje. 5 Opionselemene, i fobindelse med afkaspofilen fo L&P-selskabenes gaaneede minimumsfoenning, e af euopæisk kaake og sike defo kun pensionskundene en ålig gaanee minimumsfoenning på udløbidspunke. Ved inddagelse af en ilbagesalgsopion (callopion), hvo pensionskundene på ehve femidig idspunk omkosningsfi ha een il a opsige pensionskonaken, sikes pensionskundene på alle femidige idspunke en ålig gaanee minimumsfoenning, hvofo opionsdelen kan kaakeisees som væende ameikansk. 6 Økonomi- og Ehvevsminiseie m.fl. (003) 44

53 Ålig ilskives pensionskundenes depo i henhold il nedensående fomel 3.. Som minimum vil foenningen af pensionskundenes depo således væe lig den afgivne enegaani. Ved e højenescenaie vil foenningen væe lig makedsenen. depo = max( ;0) (3.) maked gaani maked hvo: depo e foenningen af pensionskundenes depo, maked e makedsenen og gaani e enegaanien 7. I ovensående beagning af L&P-selskabenes udsede enegaanie anages de således, a pensionskundens depo foenes med makedsenen, nå denne ovesige den gaaneede minimumsfoenning. Anagelsen synes ikke a væe i oveenssemmelse med pincippene i konibuionsbekendgøelsen, hvo pensionskundene ilskives i henhold il hvoledes, disse ha bidage il åes ealiseede esula sam de fakum, a pensionskundenes depoene afhænge af bonuspoliikken i de enkele selskab. Beagningen af enegaaniopionen komplicees endvidee af selskabenes konkusisiko ved e vedvaende lav eneniveau, hvo pensionskundenes gaaneede minimumsfoenning næppe kan modsvaes af selskabenes eseve. Puopionselemenes vædi vil i e lav enescenaie defo væe ovevudee, hvofo den anvende opionseoi ikke pæcis vil mache afkaspofilen fo enegaanien Risici på pensionsfopligigelsene L&P-selskabenes fopligigelse e fobunde med isiko i fom af eneisiko og i fobindelse med pensionskonakens akuamæssige anagelse 8. Selskabene udsæes fo eneisiko ved udsedelse af pensionskonake, hvo selskabene e foplige il a sike pensionskundene en fas nominel minimumsfoenning. Denne isiko opså, da vædien af selskabenes fopligigelse e følsomme ovefo ændinge i makedsenens niveau. Renefølsomheden esimees ved begebe vaighed, som e e udyk fo ændingen i vædien af fopligigelsenes ved en ænding i makedsenens niveau 9. Da selskabenes passive foinsvis beså af lange nominelle fopligigelse, vil vaigheden og demed 7 Økonomi- og Ehvevsminiseie m.fl. (003) 8 [Baun, H. & Simonsen, K. K. (00)] - Dee e uafhængig af, om selskabene benye Finansilsynes offenliggjoe diskoneingsene elle en selvsændig esimee nulkuponenesuku. Hvovid selskabene ha afgive pensionskonake indeholdende en enegaani elle en ydelsesgaani, vil fopligigelsenes eneisiko væe sammenfaldende. 9 Se bilag, fo en eoeisk gennemgang af vaighedsbegebe. 45

54 eneeksponeingen i ilfælde af små eneændinge, væe sædeles makan. I banchen e den gennemsnilige vaighed på selskabenes fopligigelse esimee il ca. 6 å 0. L&P-selskabene e, som nævn idligee, endvidee undelag akuamæssige isici i fobindelse med anagelse omking dødelighed, invalidie, genkøbssandsynlighed, adminisaionsomkosninge m.v.. Disse anagelse e ikke nødvendigvis i oveenssemmelse med den fakiske udvikling, hvofo selskabene i ugunsige siuaione udsæes fo ab. E pensionskundenes gennemsnilig middelleveid eksempelvis højee end føs anage, fopliges de enkele selskab il a hensæe ydeligee il kompensaion fo foøgelsen af de femidige pensionsudbealinge Livsfosikingshensæelsenes egnskabsmæssige enefølsomhed Den egnskabsmæssige vædi af L&P-selskabenes livsfosikingshensæelse afhænge, som fø nævn, af udviklingen i makedsenen sam makedsvædiansæelsespincippene i Bekendgøelsen om Livsfosikingsselskabes og vægående Pensionskasses Åsegnskabe. Skal hypoesen vedøende sondingen mellem den egnskabsmæssige - og den økonomiske eneisikoeksponeing undesøges, skal livsfosikingshensæelsenes eneisiko belyses 3. Den egnskabsmæssige makedsvædiopgøelse af selskabenes livsfosikingshensæelse danne, som illusee i nedensående figu 3.6, gundlag fo en asymmeisk udvikling i vædien af de samlede livsfosikingshensæelse 4. 0 Lund, Jespe (00) Danmaks Naionalbank (003). Udviklingen i pensionskundenes idsafhængige middelleveide og komplikaionene heved behandles i bilag 6. 3 KMPG Finans - n. 8 (00) 4 Livsfosikingshensæelsenes vædi e den højese af gaaneede ydelse og vædien af den eospekive hensæelse med koekion fo de i Bekendgøelsen om Livsfosikingsselskabes og vægående Pensionskasses Åsegnskabes 5, sk., n. 4 nævne fohold, sam med illæg fo vædien af den pensionskundeelaeede ilbagesalgsopionen. Den eospekive hensæelse opgøes i henhold il 5, sk., n. og omfae oveodne se, de indbeale pensionspæmie med fadag af pensionsudbealinge, bealing fo omkosninge og eguleing fo isiko, men med illæg af ilskeve ene. I vædien af den eospekive hensæelse inkludees, i henhold il 5, sk., n., e beløb svaende il allokeingen ved de af selskabene anvende konibuionsmæssige pincip. 46

55 Figu 3.6 Livsfosikingshensæelsenes eneisiko (Gaanienen = 4,5 %) 5 Vædi af fopligigelsene Gaaniene Gaaneede ydelse Bonuspoeniale på fipoliceydelse Bonuspoenile på femidige pæmie Samle livsfosikingshensæelse Kollekiv bonuspoeniale ,0 0,5,0,5,0,5 3,0 3,5 4,0 4,5 5,0 5,5 6,0 6,5 7,0 7,5 8,0 8,5 9,0 9,5 0,0 Rene Anm: Figuen illusee udviklingen i vædien af livsfosikingshensæelsene ved foskellige eneniveaue fo pensionskonake indeholdende en 4,5 %:enegaani. De anages, a vædien af selskabenes akie e konsane og ukoeleede med ændinge i eneniveaue. Pensionskundene ha på ehve femidig idspunk mulighed fo a ilbagesælge pensionskonaken, hvofo vædien af livsfosikingshensæelsene aldig falde il unde kus-pai. Implikaionene i fobindelse med pensionskundenes ilbagesalgsmulighede behandles i afsni Udegningene e som udgangspunk basee på følgende iniiale balancevædie: Akivene Passivene Akiene = 35 Egenkapial = 0 Obligaionene = 90 Kollekive bonuspoeniale = 5 (Ved e 4,5 % eneniveau) Vaighed = 5 å (Banche gennemsni) Livsfosikingshensæelsene = 00 Femidige pæmieindbealinge = 0 (Indbealingene foages på = 5, =0 og =5) Kilde: Egen ilvikning. Ved e niveau fo makedsenen unde den gaaneede minimumsfoenning, vil livsfosikingshensæelse væe lig med de gaaneede ydelse. Vædien af livsfosikingshensæelsene vil falde ved en signing i makedsenen og omvend sige ved en faldende makedsene. Renefølsomheden på selskabenes livsfosikingshensæelse e defo posiiv ved e niveau fo makedsenen unde gaanienen 6. Opdeles livsfosikingshensæelsene i bonuspoeniale på fipoliceydelse og på femidige pæmie sam gaaneede ydelse bemækes, a kun vædien af de gaaneede ydelse påvikes af foskydninge i 5 Konsuees en lignende figu, fo pensionskonake indeholdende en minde gaanee minimumsfoenning, vil samme udvikling i vædien af selskabenes livsfosikingshensæelse femkomme. Livsfosikingshensæelsenes neuale enefølsomhed sam den negaive enefølsomhed på bonuspoeniale på fipolice og femidig pæmie, vil dog begynde ved e minde niveau fo makedsenen. 6 Vædifoingelse af livsfosikingshensæelsene, e vaighedsafhængig og påvikes defo mes ved e høj niveau fo pensionsfopligigelsenes vaighed. 47

56 makedsenen 7. Vædien af bonuspoeniale på fipoliceydelse og femidige pæmie ændes ikke, da disse egnskabspose, som beskeve i afsni 3...3, skal anage vædien nul ved e niveau fo makedsenen unde gaanienen 8. Ved en faldende makedsene benyes de kollekive bonuspoeniale il a kompensee fo den del af den eneelaeende signing i livsfosikingshensæelsene, som ovesige gevinsen på selskabes obligaionsbeholdning 9. Ovesige makedsenen deimod niveaue fo den gaaneede minimumsfoenning, vil vædien af livsfosikingshensæelsene væe lig med vædien af den eospekive hensæelse. Ændinge i makedsenen vil, som udgangspunk ikke påvike vædien af selskabenes livsfosikingshensæelse 30. Dee skyldes, a ændinge i vædien af de gaaneede ydelse eliminees af modsaeede ændinge i vædiene af bonuspoenialene på fipolice og femidige pæmie 3. De samlede livsfosikingshensæelses enefølsomhed vil defo væe nul ved e niveau fo makedsenen ove den gaaneede minimumsfoenning Livsfosikingshensæelsene i fobindelse med ilbagesalg Ved selskabenes udsedelse af pensionskonake, modage pensionskundene ypisk een, men ikke pligen il a ilbagesælge elle på anden måde opsige pensionskonaken fø 7 Vædien af selskabenes gaaneede ydelse afhænge, ud ove makedsenen, endvidee af niveaue fo de femidige pæmiebealinge. I figu 3.6 e de, med fem ås ineval, i al foeage e femidige pæmieindbealinge på 0. Foøges pæmiebealinge elle foeages disse på e idligee idspunk, vil vædien af de gaaneede ydelse falde. Ved en makan foøgelse af pæmiebealingene kan vædien af de gaaneede ydelse blive negaive, som de også e ilfælde ved e ilsækkelig høj niveau fo makedsenen. 8 Ændinge i makedsenen vil pga. bonuspoenialenes minimumsvædi på nul, defo alligevel påvike den samlede vædi af livsfosikingshensæelsene. Ved e niveau fo makedsenen unde gundlagsenen, svae vædien af de gaaneede ydelse il vædien af livsfosikingshensæelsene. 9 I e enefaldsscenaie, benyes selskabenes egenkapial som udgangspunk ikke il kompensaion fo signinge i pensionsfopligigelsene. 30 Ved e niveau fo makedsenen, ove gaanienen, vil signinge i makedsenen som udgangspunk ikke påvike vædien af selskabenes livsfosikingshensæelse. Deimod vil vædien af selskabenes obligaionspoefølje falde, hvofo en ubalance mellem vædien af akivene og fopligigelsene opså. En sådan ubalance vil, ved en signing i makedsenen, blive eliminee af en foholdsmæssige nedskivelse af de kollekive bonuspoeniale og selskabes egenkapial. 3 Renefølsomheden på bonuspoenialene e fo en makedsene ove den gaaneede minimumsfoenning negaiv, mens enefølsomheden på den gaaneede ydelse e posiiv. 3 I figu 3.6 skal de dog bemækes, a vædien af selskabenes samlede livsfosikingshensæelse falde ved e høj niveau fo makedsenen. Begundelsen fo denne udvikling vil blive kommenee i afsni

57 udløb, il en vædi svaende il pæmieindbealingene foene med de afgivne depoene 33. Jf. 5, sk. 5 i Bekendgøelsen om Livsfosikingsselskabes og vægående Pensionskasses Åsegnskabe ha selskabene ved indegning af pensionskundenes ilbagesalgseighed, mulighed fo a fohøje egnskabsposen fo gaaneede ydelse. Dee såfem livsfosikingshensæelsen fø koekion fo ilbagesalgseigheden e minde end den vædi, som pensionskundene e gaanee ved ilbagesalg. Fohøjelsen af egnskabsposen gaaneede ydelse foeages ved ilsvaende a educee bonuspoeniale på fipoliceydelse. Foøgelsen må maksimal væe lig med foskellen mellem livsfosikingshensæelsen fø koekion fo ilbagesalg og den gaaneede ilbagesalgsvædi. Selskabene kan dog i henhold il esimae fo pensionskundenes ilbagesalgsinensie vælge a educee foøgelsen således, a edukionen af bonuspoeniale på fipoliceydelse sæes i dieke elaion il ilbagesalgsinensieen. Unde hensynagen il ilbagesalgsinensieen og ved e niveau fo makedsenen ove gaanienen, vil den egnskabsmæssige vædi af livsfosikingshensæelsene således sadig væe lig vædien af den eospekive hensæelse og uafhængig af pensionskundenes mulighed fo ilbagesalg 34. Enese egnskabsmæssig modifikaion ved inddagelse af pensionskundenes mulighed fo ilbagesalg e, a de flyes en del af bonuspoeniale på fipoliceydelse il gaaneede ydelse, hvilke defo ikke ænde den samlede vædi af livsfosikingshensæelsene 35. I afsni 3.. blev de beskeve, hvoledes selskabene i fobindelse med de makedsvædibaseede egnskabe fik mulighed fo a indegne bonuspoeniale på fipoliceydelse i den samlede eseveposiion. Foeage selskabene en edukion af bonuspoeniale på fipoliceydelse, i fobindelse med koekionen fo ilbagesalgsinensieen, vil den solvensmæssige gennemslagskaf af denne eksa eseve blive svække. Dee vil påvike selskabenes økonomiske ilsand og således educee evnen il a modså evenuelle ab på akivpoeføljen. 33 Ved afgivelse af en enegaani beegnes genkøbsvædien ved a faække pensionskundene indbeale pæmie med e omkosningsillæg og e beløb svaende il selskabenes isiko i fobindelse med pensionskonaken. 34 Dee bekæfes af [Finansilsyne, (Michael Haboe-Jøgensen)]. 35 I figu 3.6 ses udviklingen i livsfosikingshensæelsenes egnskabsmæssige vædi ved mulighed fo ilbagesalg. 49

58 I henhold il 5, sk. kan selskabene, fo bonusbeeigede pensionsodninge, opgøe vædien af de gaaneede ydelse uden koekion fo pensionskundenes ilbagesalgseighede. Dee e inuiiv fosåelig da selskabene, i fobindelse med pæmieindbealinge og evenuelle bonusudlodninge, løbende ha hensa midle il pensionskundenes individuelle bonuspoeniale. Defo vil de enkele selskabs samlede livsfosikingshensæelse væe af ilsækkelig kaake ved e evenuel ilbagesalg. Ovensående udvikling i vædien af livsfosikingshensæelsene skal, i modsæning il en økonomiske synsvinkel, beages ud fa e egnskabsmæssig synspunk 36. Se fa en økonomiske synsvinkel vil inddagelse af ilbagesalgsinensieen ænde på udviklingen i livsfosikingshensæelsenes vædi såvel som ved den føomale egnskabsmæssige neuale enefølsomhed. Agumene hefo kan findes ved a age udgangspunk i en opionseoeisk beagning af pensionskonakens føomale enegaanielemen. Anage selskabene, a pensionskundene med 00 % sandsynlighed udnye ilbagesalgseigheden og a pensionskundenes omkosningene i fobindelse hemed e foholdsvis begænsede, vil enegaaniopionselemene væe af ameikansk kaake. Anages modsæningsvis, a omkosninge i fobindelse med ilbagesalge e omfaende således, a den enkele pensionskunde ud fa e efficien synspunk ikke vil benye een fo ilbagesalg, vil enegaaniopionselemene væe af euopæisk kaake 37. Vædien af pensionskundenes ilbagesalgseighed kan således opgøes som foskellen mellem en ameikansk og euopæisk enegaaniopionselemen De økonomiske og egnskabsmæssige synspunk ha elaion il de af [Baun, H. & Simonsen, K. K. (00)] omale økonomiske - og egnskabsmæssige eneisikoeksponeinge, som de enkele selskab e undelag. Ved den egnskabsmæssige isiko henføes il selskabenes fopligigelse il løbende a ilskive og opeholde pensionshensæelsene således, a pensionskundene i femiden sikes den i konaken gaaneede foenning. Den egnskabsmæssige isikoeksponeing indbefae deudove de fakum, a vædien af livsfosikingshensæelsene påvikes af ændinge i eneniveaue. Med selskabenes økonomiske isiko henføes il selskabenes mee langsigede evne il a opnå e ilsækkelig afkas på de finansielle maked således, a den gaaneede minimumsfoenning kan honoees uden isiko fo insolvens. 37 Selskabenes fassæelse af e ilsækkelig so kusvæn vil medføe, a enegaaniopionselemene kaakeisees som væende euopæisk. Pensionsodninge udsed i sidse halvdel af 990 ene va fobunde med e kusvæn som foband ilbagesalgsomkosningene med foenningen af selskabes akive. I scenaie, hvo niveaue fo makedsenen e lav og selskabenes foenning af akivene e dålige, vil ilbagesalgsomkosningene væe høje og pensionskundenes mulighed fo ilbagesalg vil fa e efficien synspunk væe bleve eliminee. [Økonomi- og Ehvevsminiseie m.fl. (003) ] 38 Sepaees ilbagesalgsopionen fa enegaaniens øvige elemene vil opionen komme in he money i scenaie hvo makedsenen ovesige gaanienen og vil have en payoff pofil svaende il en callopion. 50

59 Ved nedsæelse af ilbagesalgsinensieen, vil vædien af opionselemene i fobindelse med afgivelsen af enegaanien defo i højee gad få kaake af en euopæisk opion, hvofo livsfosikingshensæelsenes økonomiske vædi falde. Jo mee, de enkele selskab educee de egnskabsmæssige esima fo ilbagesalgsinensieen, deso mee euopæisk blive opionselemene i fobindelse med de udsede enegaanie, og des mee vil den økonomiske vædi af livsfosikingshensæelsene væe unde vædien af den eospekive hensæelse. Ovensående beagning af livsfosikingshensæelsenes økonomiske vædi e afbillede i figu 3.7. Ovesige makedsenen således niveaue fo gaanienen og koigee de enkele selskabene fo ilbagesalgsinensieen, kan den økonomiske vædi af livsfosikingshensæelsene falde il unde vædien af den eospekive hensæelse. Figu 3.7 Økonomisk vædi af livsfosikingshensæelsene Gaaneede ydelse Samlede livsfosikingshensæelse Økonomisk vædi af livsfosikingshensæelse ,0 4,0 5,0 6,0 7,0 8,0 Gaaniene Anm: Figuen e konsuee i oveenssemmelse med de i figu 3.6 angivne anagelse. Kumningen på kuven fo livsfosikingshensæelsenes økonomiske vædi (siplede linie) afhænge af eneniveaue og demed, hvo lang in he money ilbagesalgsopionen e sig, mens niveaue fo den økonomiske vædi af livsfosikingshensæelsene afhænge af pensionskundenes ilbagesalgsinensie. Kilde: Egen ilvikning Ifølge ovensående beagning af livsfosikingshensæelsenes økonomiske vædi må de fomodes, a vædien af livsfosikingshensæelsene e afhængig af pensionskundenes mulighed fo ilbagesalg og defo kan falde il unde kus-pai. Dee afkæfes dog af [Finansilsyne, (Michael Haboe-Jøgensen)] som fasholde, a livsfosikingshensæelsenes vædi ved e niveau fo makedsenen ove gaanienen e lig med vædien af den eo- 5

60 spekive hensæelse. Defo e vædien uafhængig af ilbagesalgsopionens vædi såvel som sandsynligheden fo, a pensionskundene udnye ilbagesalgseigheden Risici ved en høj makedsene Livsfosikingshensæelsenes føomale neuale enefølsomhed ophøe i scenaie, hvo makedsenen makan ovesige gaanienen 39. Den egnskabsmæssige vædi af livsfosikingshensæelsene vil he udvise en faldende endens, ved ydeligee signingene i makedsenen, hvofo enefølsomheden e posiiv 40. Den posiive eneeksponeing femgå af figu 3.6 og ha elaion il sammenspille mellem egnskabsposene fo de kollekive bonuspoeniale og bonuspoeniale på fipoliceydelse. Ovesige makedsenen makan den gaaneede minimumsfoenning, vil de kollekive bonuspoeniale væe opbug. Sige makedsenen ydeligee benyes defo bonuspoeniale på fipoliceydelse, il modegning fo pensionskundenes andel af e eneelaee negaiv ealisee esula 4. Falde i bonuspoeniale på fipoliceydelse, vil føe il en edukion af livsfosikingshensæelsenes vædi og skal udelukkende beages ud fa e egnskabsmæssig synspunk, da de e ale om en midleidig allokeing af essouce mellem selskabenes egnskabspose. I efefølgende å, hvo selskabes ealiseede esula e posiiv, skal den eksiseende foholdsmæssige fodeling ændes således, a bonuspoeniale på fipoliceydelse geneablees inden anden oveskudsfodeling foages. De ilskevne beløb vil defo i efefølgende peiode ovesige de, som bonuspoeniale på fipoliceydelse i udgangspunke e beeige il. Ovensående kunne give anledning il den opfaelse, a anvendelse af bonuspoeniale på fipoliceydelse fem fo de kollekive bonuspoeniale vil blive foolke, som e indbydes lån mellem pensionskundene. Hemed menes, a den samlede guppe af pensionskunde låne fa guppen af pensionskundene, som besidde e bonuspoeniale på fipoliceydel- 39 Ovesige makedsenen ca. 8,5 % vil den egnskabsmæssige vædi af selskabenes livsfosikingshensæelse i figu 3.6 blive påvike af foskydninge i makedsenen. Renefølsomheden på livsfosikingshensæelse blive posiiv, da signinge i makedsenen vil ænde vædien af livsfosikingshensæelsene i nedadgående ening. Dee bekæfes delvis af [Finansilsyne, (Michael Haboe-Jøgensen)] de beee, a vædien af den eospekive hensæelse kan blive minde end den eospekive hensæelse jf. 5, sk., n. i Bekendgøelsen om Livsfosikingsselskabes og vægående Pensionskasses Åsegnskabe. 40 Ænding i vædien af livsfosikingshensæelsene, ved foskydning af makedsenens niveau, afhænge af pensionsfopligigelsenes vaighed. 4 I den pågældende siuaion begynde vædien af livsfosikingshensæelsene a falde ved en makedsenen på ca. 8,5 %. Ved en gaanee minimumsfoenning på minde end 4,5 % vil falde i vædien af livsfosikingshensæelsene femså ved e lavee niveau fo makedsenen. 5

61 se. Omvend må de i sælige scenaie fomodes, a en evenuel midleidig allokeing fa bonuspoeniale på fipoliceydelse il de kollekive bonuspoeniale vil kunne påvike de enkele selskabs egenkapial negaiv. Ha en midleidig allokeing funde sed og vælge pensionskundene a ilbagesælge vil edukionen i de individuelle bonuspoeniale på fipoliceydelse bevike, a selskabene ikke e i besiddelse af essouce il på nomalvis a genkøbe il de beløb, som pensionskundene e gaaneede ved ilbagesalg. Ved ilbagesalg må dele af selskabenes egenkapial defo nødvendigvis anvendes så den enkele pensionskunde ha mulighed fo a modage de gaaneede beløb. Foolkningsmæssig vil en sådan siuaion ikke blive opfae som om pensionskundene indbydes låne af hinanden, men som om den midleidige allokeing foages som en egnskabsmæssige fomalie således, a selskabene i udgangspunke undgå a beøe egenkapialen og defo ikke femså som lånage. Beages udviklingen i vædien af livsfosikingshensæelsene deimod ud fa selskabenes økonomisk eneisikoeksponeing, vil den midleidige allokeing af essouce mellem selskabenes egnskabspose ikke påvike livsfosikingshensæelsenes vædi. Livsfosikingshensæelsenes enefølsomhed vil som følge af foskydninge i makedsenens niveau, defo væe neual og vædien af livsfosikingshensæelsene vil væe lig med vædien af den eospekive hensæelse. Da den egnskabsmæssige fomalie, som fø nævn, kun e af midleidig kaake, vil bonuspoeniale på fipoliceydelse på e senee idspunk blive geneablee, og den egnskabsmæssige vædi af livsfosikingshensæelsene vil således væe i oveenssemmelse med den økonomiske vædi. På bekosning af ovensående midleidige edukion i bonuspoeniale på fipoliceydelse må de fomodes, a foskellen mellem den egnskabsmæssige - og økonomiske eneisikoeksponeing fo de enkele selskab vil væe posiiv. Dee skyldes, a kave il hensæelsene alene vil væe i oveenssemmelse med den egnskabsmæssige vædi af livsfosikingshensæelsene, og minde i fohold il livsfosikingshensæelsenes højee økonomiske vædi. De fakum, a den egnskabsmæssige vædi af livsfosikingshensæelsene e minde end den økonomiske vædi bibinge endvidee en illusion om, a de enkele selskab besidde en fom fo suppleende kapial således, a selskabene i egnskabsmæssig fosand e solvensmæssig bede sille i fohold il de udsede enegaane. 53

62 Den fø omale eseveposiion påvikes dog ikke af de fakum, a selskabene ved koekion fo ilbagesalgsinensieen, kan oveføe dele af bonuspoeniale på fipoliceydelse il de kollekive bonuspoeniale. Begundelsen hefo e, a begge involveede egnskabspose indgå ved opgøelsen af selskabenes eseveposiion og defo vil blive udligne. Ud fa pensionskundenes synspunk må de fomodes, a edukionen i bonuspoeniale på fipoliceydelse ved den midleidige allokeing af essouce, vil blive beage som negaiv, da de ved ilbagesalg e sandsynlighed fo, a selskabene ikke kan udbeale de gaaneede beløb. Kun såfem egenkapialen på ilbagesalgsidspunke e ilsækkelig so il, a bonuspoeniale på fipolice kan geneablees vil edukionen af bonuspoeniale på fipolice væe undeodne fo kundene. 3.3 Effeken af den makedsvædibaseede egnskabsopgøelse Inodukionen og udabejdelsen af de makedsvædibaseede egnskabe, synes oveodne a have fobede den infomaion, som de enkele selskab fomidle il ilsynsmyndighedene og ande egnskabsbugee. Opdelingen af livsfosikingshensæelsene i de e undepose, sam makedsvædiopgøelsen af disse, vil i højee gad femhæve og give e mee nuancee billede af selskabenes eelle isiko i fobindelse med de udsede pensionskonake 4. Denne opdeling ha ligeledes bidage il en foøgelse af egnskabenes gennemsigighed, da de kan idenificees, hvo mege pensionskundene e gaanee og i femiden vil have mulighed fo a få ilskeve. Pensionskonake med en lav enegaani, vil væe i besiddelse af e søe bonuspoeniale på fipoliceydelse end en ilsvaende pensionskonak med en højee enegaani. Selskabenes isiko ved føsnævne ype pensionskonake e demed minds, hvilke dieke vil femgå af selskabenes egnskabe. Ved inodukionen af de nye makedsvædibaseede egnskabspincippe fik selskabene mulighed fo a inkludee bonuspoeniale på fipoliceydelse i selskabenes samlede eseve. Dee ha al ande lige makan fobede selskabenes kapialgundlag se i fohold il inveseingsisiciene. Defo ovevudee Finansilsynes eksiseende afiklyssysem i e vis omfang selskabenes solvens 43. På gund af dee e ilsynsfunkionen udskud idsmæssig således, a de gå længee id fø e selskab ev. ages unde adminisaion. På idspunke hvo selskabe ages unde adminisaion, vil selskabes eelle økonomiske si- 4 Danmaks Naionalbank (003). 43 Selskabenes solvens e bleve fobede uden, a selskabenes bagvedliggende isici e bleve minde. 54

63 uaion defo væe beydelig dåligee end sammenligne med en siuaion, hvo bonuspoeniale på fipoliceydelse ikke indgå i selskabenes samlede eseve. Medagelsen af bonuspoeniale på fipoliceydelse vil esulee i en ukoek opdeling af pensionsgeneaionenes solvensgundlag og de må fomodes, a egnskabenes infomaionsvædi, vedøende den fakiske evne il a modsvaee ydeligee ab på akivene, fomindskes. Fosikingsbesande med høje enegaanie vil demed blive evaluee som væende i besiddelse af e ilsækkelig kapialgundlag, hvilke skyldes, a de dage fodel af fosikingsbesande med lavee enegaanie, de eel ha e bonuspoeniale på fipoliceydelse. Endvidee vil egnskabsopgøelsen basee på makedsvædi i højee gad afspejle den eelle vædi af selskabenes akive. Dee vil dog samidig skabe søe flukuaion i vædien af disse og som konsekvens øge kave il selskabenes livsfosikingshensæelse og de påkævede kapialgundlag 44. Regnskabsopgøelsen il makedsvædi ha endvidee educee sondingen mellem den økonomiske - og egnskabsmæssige eneisikoeksponeing. Dee på gund af den føomale signing i oveenssemmelsen mellem kave il selskabenes hensæelse og den økonomiske vædi af fopligigelsene. Beydningen af a skelne mellem selskabenes isikoeksponeinge e defo bleve minde, og en afdækningssaegi kan med imelighed foages med udgangspunk i selskabenes egnskabe, som i højee gad end idligee afspejle selskabenes økonomiske eneisikoeksponeing. De skal dog poinees, a sondingen lang fa e eliminee ved indføelsen af makedsvædiansæelsespincippene. Foholdene diskuee i afsni 3..5 sam pensionskonakenes høje kompleksie e den dieke åsag il den sadig ilsedevæende foskel på livsfosikingshensæelsenes økonomiske - og egnskabsmæssige eneisikoeksponeing. 3.4 Asse-Liabiliy Managemen Foholde mellem akivene og passivene e af so beydning fo L&P-selskabene, dels fodi selskabene påage sig isici på begge side af balancen og dels i fobindelse med afdækning af de udsede enegaanie. Dee sille sammen med den uensaede udvikling i akivenes og fopligigelsenes vædi soe kav il de enkele selskabs Asse-Liabiliy Managemen. 44 Danmaks Naionalbank (003). 55

64 På passivsiden e de enkele selskab foinsvis eksponee fo isiko i fobindelse med eneisikoen ved de udsede enegaanie, sam de akuamæssige anagelse i beegningsgundlage. Mulighedene fo sying af passivsiden e foholdsvis begænse, da fakoene bag selskabenes isikoeksponeing ikke kan ændes uden indgiben fa Finansilsynes side. De enkele selskab ha på passivsiden dog mulighed fo løbende a koigee på bonuspoliikken og fassæe de fosikingsmæssige isici fosigig således, a fopligigelsene og de heaf følgende isici begænses. På akivsiden e selskabene undelag en ække inveseingsisici i fom af eneisiko, akiekusisiko, kediisiko, valuaisiko og pisisiko på ejendomme 45. De inveseingselaeede isici kan educees ved dels a væe i besiddelse af en veldivesificee poefølje sam dels ved a benye divese aflede finansielle insumene 46. De essenielle poblem bag selskabenes Asse-Liabiliy-Managemen vedøe hovedsalig foholde mellem vaigheden på akivene og fopligigelsene og benævnes i pensionslieauen som selskabenes mismach poblem. Som følge af selskabenes foholdsvis begænsede indvikning på passivsiden, må løsningen af mismach pobleme defo pimæ age udgangspunk i selskabes akivside, som e kaakeisee ved e elaiv begænse anal esikione. Da den gennemsnilige vaighed i banchen på passivene e ca. 6 å og ca. 5 å på akivene, kan denne foskel fosøges udligne ved ehvevelse af foskellige aflede finansielle insumene Model il makedsvædiansæelse Med udgangspunk Finansilsynes eksempel på opgøelse af livsfosikingshensæelse il makedsvædi [Finansilsyne (00b)] sam i henhold il eoien beskeve i indevæende 45 [Gosen, A. (003b)] - Ud ove de nævne isici e selskabene endvidee undelag nogle oveodnede opeaionelle isici og omkosningsisici. Disse isici figuee på begge side af selskabenes balance. 46 Af anvende finansielle insumene kan nævnes puopione, callopione, eneswaps, eneswapione, enefloos, CMS-floos m.v. 47 [Lund, Jespe (00)] - Vaigheden på akivene e ca. 5 å, såfem denne beegnes som en gennemsnilig vaighed på selskabenes obligaionsbeholdning. Da selskabenes samlede akivpoefølje ikke udelukkende beså af obligaione, men også omfae akie og ejendomme vil vaigheden på akivene væe endnu koee end de angivne 5 å. 56

65 afhandling opsilles en simplificee modelamme fo makedsvædiansæelse af L&Pselskabe. Makedsvædiansæelsesmodellen vil blive udabejde således, a vædien af elevane egnskabspose kan aflæses fo såvel e enkel å som en åække. Den oveodnede opbygning sam de bagvedliggende egnskabspincippe beskives i føse halvdel af afsni 4., mens den sidse halvdel vil blive koncenee omking udabejdelsen af de il makedsvædiansæelsen anvende diskoneingsene og akieafkas. Heefe vil en simulaion af modellens o fikive L&P-selskabe, danne gundlag fo en analyse af elevane egnskabsposes udvikling samidig med, a specifikke foskelle selskabene imellem vil blive foklae og kommenee i afsni 4.. I afsni 4.. og 4.. vil analysens esulae age udgangspunk i en kommeneing af analysepeiodens akieafkas og eneniveau sam med en illusaion af udviklingen i depoenene i de o selskabe. I afsni 4..3 og 4..4 vil udviklingen i makedsvædien af selskabenes livsfosikingshensæelse og kollekive bonuspoeniale blive behandle med en ilhøende udspecificeing af fohold, som ligge il gund hefo. Sluelig vil effeken af den indabejdede bonusmekanisme blive femhæve og kommenee i afsni Makedsvædiansæelsesmodellen Modellen e opbygge i e Excel egneak 48 med ilhøende Visual Basis (VBA) pogammeing 49. I udabejdelsen af modellen vil de ikke blive age højde fo inflaion sam de fakum, a selskabene såvel som pensionskundene e skaepligige. I modellen undlades de endvidee a koigee fo invalidie og omkosninge ved såvel adminisaionen som poeføljefovalningen. Modellen vil have en løbeid på 45 å, som e del op i dels en deeminisisk peiode og dels en simulee peiode. Den deeminisiske peiode beså af åene fa 989 il He udegnes balancene på baggund af kende dødelighede, akieafkas og enesukue. Den simuleede peiode e fa 00 il 034, hvo dødelighedene e esimee på baggund af [Haldup, Niels (004)] sam e udlevee daasæ fa Niels Haldup 5. Akieafkase og enesukuene e konsuee ved Mone Calo simulaion med udgangspunk i hisoiske daa og enesukumeodikken fa [Cox, J., In- 48 Findes på vedlage CD-ROM unde navne Analyse.xls. 49 En oveodne pseudokode fo modellen kan ses i bilag 3. Selve pogammeingskoden kan ses i bilag Peiodevalge skyldes omfange af hisoiske daa fo spoene og udbyekoigee akieindeks Bøsdaabasen og [anggad, C. & Bele, K. (00)] 5 De udleveede daa findes på vedlage CD-ROM Life Expecancy Women.xls og Life Expecancy Men.xls. 57

66 gesoll, J. & Ross, S. (985)] sam [Biys, E. & de Vaenne, F. (995)] s modelamme fo akieafkas 5. I modellen indgå o fikive selskabe. Selskabene e foskellige på den måde, a de ene beages som e samle selskab, hvo pensionskunde med gaaniene på henholdsvis 4,5 %,,5 % og,5 % udgø én samle pulje. I de ande selskab e pensionskundene opsplie således, a disse figuee i sepaae besande. De e besande ha hve dees enegaani og få ilskeve foskellige depoene. Desuden e selskabes egenkapial dieke ilknye de enkele besande. Nedensående figu 4. vise den oveodnede opbygning af modellen se i e idsmæssig pespekiv. Figu 4. idslinie ove modellen Kilde: Egen ilvikning Oveodne se, kan de o fikive selskabe opfaes som vis i nedensående figu 4.. I de efefølgende vil de blive efeee il de e besande i de opspliede selskab, som 4,5 % besanden,,5 % besanden og,5 % besanden. Henvises de il de opspliede selskab, menes de de e opspliede besande samle se. Ligeledes skal en henvisning il de samlede selskab, fosås som alle e besande i de samlede selskab. Hvis de efeees il én enkel besand af pensionskunde i de samlede selskab, vil dee femgå af eksen. 5 Analle a simulaione e

67 Figu 4. Modellens o fikive selskabe Kilde: Egen ilvikning 4.. Balancen De opsilles i modellen en fosimple balance, hvo akivsiden alene beså af en akie- og obligaionspoefølje. Passivsiden e sammensa således, a den e begænse il a beså af egenkapial, kollekiv bonuspoeniale sam livsfosikingshensæelsene. Den fosimplede balance e afbilde i figu 4.3. Figu 4.3 Modellens balance Anm: I de opspliede selskab e de 3 af ovensående balance en fo hve besand af pensionskunde. Kilde: Egen ilvikning Modellens balance opgøes hve å ulimo, hvo balancens syv pose udegnes efe meodene beskeve i de følgende o afsni Udegning af akivene I analysen blive de ages udgangspunk i en akivfodeling på 0 % akie og 80 % obligaione. Fodelingen e valg på baggund af figu 3. i afsni 3... Da de i modellen kun e o akivype, e dees andele koigee en smule i fohold il figu 3.. Obligaionsandelen e ovevudee mee end akieandelen, hvilke e gjo udfa en 59

68 len e ovevudee mee end akieandelen, hvilke e gjo udfa en anagelse om, a ande og ejendomsinveseinges kaakeisikas mee ligne obligaionsinveseingenes end akieinveseingenes. Foholde mellem obligaione og akie i analysen holdes konsan gennem hele peioden ved, a de pimo hve å laves en afbalanceing af akiene 53. Dee svae il, a selskabene afhænde akivbeholdningen ulimo hve å, fo så igen a ehveve en ny akivbeholdning med den ovennævne sammensæning pimo de følgende å. Dee ske unde foudsæning af, a de findes e effekiv maked uden ansakionsomkosninge ved handel med akie og obligaione. Beholdningen af akie opgøes i modellen il makedsvædi efe nedensående fomel 4.. ulimo [ 0, Akie *( akieafkas )] Akie = max pimo (4.), hvo akie e makedsvædien af selskabenes akiepoefølje. Akieafkase e enen hisoisk besem elle simulee jf. afsni Med hensyn il obligaionene ilsæbes de en vaighed på ca. 5 å jf. afsni 3.4. Selskabenes obligaionsbeholdning foudsæes defo a beså af en poefølje af 5-åige nulkuponobligaione. Gunde de idsmæssige elemen i modellen kan vaigheden på 5 å ikke opeholdes på alle idspunke. De beyde, a de pimo åe invesees i 5-åige nulkuponobligaione, men ved opgøelsesidspunke fo balancen vil disse i pincippe kun have en esløbeid på ca. 4 å. Defo e den gennemsnilige vaighed på poeføljen af obligaione ca. 4,5 å. Beydningen af obligaionenes minde vaighedsniveau, se i fohold il banchens, eliminees af den føomale ovevudeede andel af obligaione. Udegningen af obligaionsbeholdningens makedsvædi foeages i henhold il nedensående fomel 4.: Obligaione 5 ( makedsenen ) *( makedsenen ) 4 ulimo = Obligaione pimo * 5, 4, (4.), hvo obligaione e makedsvædien af obligaionspoeføljen. Makedsenen 5 og makedsenen 4 e henholdsvis den 4-åige og 5-åige makedsene, og findes enen udfa en hisoisk enesuku elle en simulee enesuku jf. afsni Ved afbalanceingen koigees akivbeholdningen desuden fo nye indbealinge og udbealinge il pensionsopspaende kunde. 60

69 4... Udegning af passivene Livsfosikingshensæelsene opdeles i de e pose Gaaneede ydelse, Bonuspoeniale på femidige pæmie og Bonuspoeniale på fipoliceydelse. Posene kan på e hve idspunk opgøes il makedsvædi på baggund af den il idspunke gældende enesuku sam fomlene pæsenee i bilag 5. Fomlene i bilag 5 e udabejde med udgangspunk i [Finansilsyne (00b)], dog med følgende o modifikaione. Fo de føse e eksemple i [Finansilsyne (00b)] konsuee med en flad enesuku, hvofo fomlene e ilpasse de anvende enesukue, som femgå af afsni Fo de ande e fomlene gjo dynamiske således, a de kan anvendes ove id. I modellen beegnes de kollekive bonuspoeniale som følge: KB [ 0, KB KundeAndel agefabf Andel af KB il udbealing ] ulimo = pimo max (4.3), hvo KB e vædien af de kollekive bonuspoeniale, KundeAndel e kundenes andel af de ealiseede esula, agefabf e de beløb som ev. oveføes il de kollekive bonuspoeniale fa bonuspoeniale på fipoliceydelse, Andel af KB il udbealing, e den andel som pensionskundene age med sig fa de kollekive bonuspoeniale i de enkele å. Egenkapialen beegnes udfa nedensående fomel 4.4: EK ulimo = EK EjeAndel DækkeEksaAfEK (4.4) pimo, hvo EK e egenkapialen, Ejeandelen e ejenes andel af de ealiseede esula mens DækkeEksaAfEK e de beløb, som egenkapialen dække fo kundene, hvis KB og BF ikke e ilsækkelig il a dække kundenes andel af e ev. negaiv ealisee esula, jf. afsni Konibuion I modellen e de på ealisisk vis fosøg a indabejde de efe Konibuionsbekendgøelsen gældende eningslinie. De e i modellen dog indfø få modifikaione, som i indevæende afsni vil blive ydeliggjo Realisee esula De ealiseede esula samme fa flee foskellige besanddele. På akivsiden bidage akivene med foskellen mellem pimo og ulimo vædien af akie og obligaionspoeføljen. På passivsiden kan udviklingen i de samlede livsfosikingshensæelse også bidage il de ealiseede esula. F.eks. kan dee ske, hvis makedsenen komme unde gaanienen, 6

70 hvilke bevike, a livsfosikingshensæelsens vædi blive højee end den eospekive hensæelse. Foskellen mellem disse føe il e negaiv bidag il de ealiseede esula Fodeling mellem ejee og pensionskunde Nå e ealisee esula i analysen skal fodeles foholdsmæssig mellem egenkapialen og kundene, buges følgende o væge: EK EK Andel = EK KB eospekivehensæelse (4.5) KB eospekive hensæelse Kunde Andel = EK KB eospekive hensæelse (4.6) I paksis ha L&P-selskabene mulighed fo a ilskive egenkapialen en søe andel, bl.a. fodi egenkapialen besidde en søe isiko end kundene, jf. Konibuionsbekendgøelsens I modellen ses de bo fa dee isikoillæg og fodelingen bygge således på, hvoledes ejene henholdsvis kundene ha bidage beløbsmæssig Fodeling af ealisee esula I afsni.4. blev de oveodnede eningslinie fo konibuionspincippe beskeve. Da disse e foholdsvis uoveskuelige, vil de i de følgende blive edegjo fo fodelingen af de fikive selskabes ealiseede esulae i analysen. Dee ske unde fie foskellige makedsscenaie: ) Akiene sige ) Akiene falde 3) Renen sige 4) Renen falde 54 De e dog væsenlig, a de e imelighed i fodelingen, og selskabene skal defo anmelde dees pincippe fo fodelingen il Finansilsyne. 6

71 I paksis, såvel som i modellen, vil en ænding i akiekusen ofes foekomme samidig med en ænding i eneniveaue. I nedensående beskivelse vil hve enkel scenaie blive gennemgåe isolee. Ad ) En signing i vædien af akiene medføe e posiiv bidag il de ealiseede esula. Ændingen i de ealiseede esula ha udelukkende elaion il signingen på akivsiden, og fodeles defo foholdsmæssig mellem egenkapialen og kundene. Ad ) E fald i akienes vædi påvike ligeledes kun akivsiden. Dee fald fodeles foholdsmæssig mellem egenkapialen og kundene. Ad 3) En enesigning ha effek på begge side af selskabenes balance. Obligaionsbeholdningens vædi falde, mens vædien af de samlede livsfosikingshensæelse vil væe afhængig af, om eneniveaue e ove elle unde enegaanien. Hvis makedsenen e højee end gaanienen, vil de samlede livsfosikingshensæelse væe uænde, og væe lig vædien af den eospekive hensæelse. I e sådan ilfælde vil den samlede påvikning af de ealiseede esula væe negaiv og blive fodel foholdsmæssig mellem egenkapialen og kundene. E makedsenen deimod unde gaanienen, vil vædien af de samlede livsfosikingshensæelse falde. Falde ovesige ypisk falde i vædien af obligaionsbeholdningen, da vaigheden på selskabenes fopligigelse ovesige vaigheden på akivene. Ved e niveau fo makedsenen unde gaanienen e de dog e undeskud på livsfosikingshensæelsene, som udlignes af de kollekive bonuspoeniale. Den del af de ealiseede esula, som elaee sig il falde i obligaionsbeholdningen fodeles foholdsmæssig mellem egenkapialen og kundene. Ad 4) E fald i eneniveaue beyde på akivsiden, a obligaionsbeholdningens vædi foøges, hvilke bidage il e posiiv ealisee esula. På passivsiden skal de igen skelnes mellem om makedsenen befinde sig ove elle unde enegaanien. E eneniveaue ove gaanienen, vil de samlede livsfosikingshensæelse væe uænde. Samle se vil påvikningen af de ealiseede esula kun samme fa signingen i vædien af obligaionsbeholdningen. Signingen fodeles foholdsmæssig mellem egenkapialen og kundene. E eneniveaue deimod unde gaanienen, vil e fald i eneniveaue medføe, a de samlede livsfosikingshensæelse sige. Signingen vil qua den søe vaighed på passivsi- 63

72 den væe søe end signingen på akivsiden. Samle se vil dee esulee i e samle negaiv ealisee esula. I e sådan ilfælde kan de negaive esula udelukkende ilskives signingen i livsfosikingshensæelsene, hvofo kundene dække de negaive esula via de kollekive bonuspoeniale 55. Ovesående fodelinge e kun hensigsmæssige så længe selskabenes egenkapial og kollekive bonuspoeniale e ilsækkelige il a dække e evenuel negaiv ealisee esula. Hvis egenkapialen e uilsækkelig, vil selskabene i modellen blive beage som væende insolvene. Hvis de kollekive bonuspoeniale deimod e opbug og defo ikke e ilsækkelig il a dække kundenes andel af e ab, oveføes føs fa bonuspoeniale på fipoliceydelsene il de kollekive bonuspoeniale 56. Oveføslen fa bonuspoeniale på fipoliceydelsene blive ilbagefø i efefølgende å med posiive ealiseede esulae. E bonuspoeniale på fipoliceydelsene begænse og ikke ilsækkelig il a dække abe, blive egenkapialen anvend il a dække abe. Anvendes egenkapialen il dækning af kundenes andel af e ab, blive dee beløb ikke ilbagefø il egenkapialen på e senee idspunk 57. Sids skal de påpeges, a anagelsene i fobindelse med de samlede selskab ikke e i oveenssemmelse med Konibuionsbekendgøelsen 6, sk., da de foeages en sysemaisk omfodeling mellem besandene i selskabe. Omfodelingene foeligge, da de kollekive bonuspoeniale og bonuspoeniale på fipoliceydelsene benyes il a dække kundenes del af e ealisee esula, uden sonding il hvilke pensionskunde, de ha geneee de negaive ealiseede esula. Endvidee ages de ikke hensyn il, i hvilke omfang pensionskundene ha bidage il opbyggelsen af bonuspoenialene i de samlede selskab. Ovesående poblem gø sig ikke gældende fo de opspliede selskab, da hve 55 Man kunne i e sådan ilfælde foanledes il a o, a den negaive del af esulae, som vedøe undeskudde på livsfosikingshensæelsene, udelukkende skal dækkes af de kollekive bonuspoeniale, mens den posiive del, som vedøe signingen i obligaionsbeholdningen, skal fodeles foholdsmæssig mellem egenkapialen og de kollekive bonuspoeniale. Dee e dog en fejlagig opfaelse, da egenkapialen aldig ilskives e posiiv beløb, nå de e e samle negaiv ealisee esula i selskabe. Dee e de age højde fo i modellen. 56 Konibuionsbekendgøelsen 6, sk.. Se endvidee afsni fo uddybning af denne poblemsilling 57 I de konkee ilfælde e de i oveenssemmelse med [Finansilsyne (004c)] jf. afsni 3..., a modellens selskabe ikke ha mulighed fo a ilbageføe beløbe il egenkapialen via en skyggekono. De e dog en fosimpling af vikeligheden, a selskabene i modellen geneel ikke ha mulighed fo a opee en skyggekono jf. afsni

73 besand af pensionskunde e i besiddelse af sepaae bonuspoeniale og sepaa egenkapial Kundene I modellen opeees med fie foskellige ype af pensionskunde mænd og kvinde på 35 såvel som 40 å 58. Ålig egnes en pensionskonak fo fie ny agene o kvinde og o mænd med foskellig alde. De foudsæes, a pensionskundens ålige pæmieindbealing e 00 i opspaingspeioden sam, a kundene pensionees i en alde af 65 å 59. Pensionen udbeales i fom af en kapialpension, hvo de opspaede beløb udbeales åe efe sidse indbealing 60. Koekion fo pensionskundenes dødelighed e i henhold il beskivelsen af udviklingen i den idsafhængige ovelevelsessandsynlighed i bilag 6 ligeledes bleve inddage således, a kundenes ålige pæmieindbealinge educees. I modellen skal en pensionskunde ikke foolkes som en peson, men som en guppe af sammenlignelige kunde, hvo en pocendel af kundene dø hve å. Dø en kunde foenes de alleede indbeale pæmie med depoenen indil idspunke, hvo kunden skulle væe pensionee. Pensionen udbeales, i dee ilfælde, il evenuelle avinge m.v., efe samme pincip som kunden elles vil have modage den opspaede pension Bonusmekanismen Bonusmekanismen, som indabejdes i modellen, følge af filosofien bag den af [Gosen, A. & Jøgensen, P. L. (00a)] udabejdede bonusmekanisme i aiklen omhandlende - he bonus-cediing mechanism of Danish pension and life insuance companies. Udlodningen af bonus foeages i henhold il nedensående fomel 4.7 fo depoenen, hvo de femgå, a pensionskunden som minimum ilskives den afgivne gaaniene ( G ). Fomelens Max-funkion illade, a pensionskundene få mulighed fo a modage bonus såfem selskabes solvensgad [B(-) / P(-)] e søe end selskabes kiiske buffe aio (ϕ). Andelen af kundenes oveskydende bonuseseve, som dieke udloddes il kunde- 58 Kundene i modellens o selskabe e ideniske, hvofo kundenes kaakeisikas beskives samle. Implikaionene heaf esulee endvidee i a esulaene fo modellens samlede selskab og besanden pensionskunde gaanee 4,5 % i de opspliede selskab blive ideniske i analysepeiodens føse fem å. 59 Resikionene i fobindelse med pensionskundenes alde, anal ålige konakegninge, pensionsaldeen, niveaue fo pæmieindbealingene m.v. kan ændes i modellens VBA kode, men e pga. ønske om en accepabel simuleingsid begænse. 60 Endvidee udbeales e såkald pensionsillæg jf. afsni

74 ne, afhænge af niveaue fo selskabenes fassae paameevædi fo pensionskundenes ilskivningsaio (α) 6. Depoene: ( ) ( ) B p () = G max 0, α ϕ (4.7) P, hvo paameene: p () = depoene, G = gaaniene, α = paameevædi fo den andel af pensionskundenes oveskydende bonuseseve som dieke udloddes il kundene (disibuion aio), B(-) = ufodele eseve = kollekiv bonuspoeniale i modellen, P(-) = fodele eseve = livsfosikingshensæelsene i modellen, [B(-) / P(-)] = de enkele selskabs solvensgad, kiisk buffe aio = ϕ = γ ( G α ) og γ = søelsen på bonuseseven som ønskes af de enkele selskab. Implemeneing af ovensående bonusmekanisme e dog ikke hensigsmæssig fo pensionsodningene i den udabejdede model. Dee skyldes, a odningene vil blive afvikle og foholde mellem de kollekive bonuspoeniale og livsfosikingshensæelsene, som konsekvens heaf, vil blive vaiabel i afviklingspeioden. Som fønævn vil en pensionskunde få pæmieindbealingene foene med depoenene udbeal på pensionsidspunke, hvilke vil educee vædien af livsfosikingshensæelsene. Pensionskundenes udædelse vil deimod ikke påvike vædien af de kollekive bonuspoeniale, hvofo ovensående bonusmekanisme vil esulee i sigende bonusilskivninge il de ilbagevæende kunde. ilvæksen i bonusilskivningene vil sige i ak med, a kundene udæde fa odningene. Udviklingen i foholde mellem vædien af de kollekive bonuspoeniale og livsfosikingshensæelsene e simplificee fosøg illusee i nedensående figu 4.4. He ses de, a livsfosikingshensæelsenes vædi e kafig faldende i sluningen af pensionsodningens løbeid, mens vædien af de kollekive bonuspoeniale udvise en sagneende endens. De fakum, a pensionskundene ikke ilskives en andel af de kollekive bonuspoeniale ved konakens udløb, vil udove den uilsigede omfodeling af bonusesevene esulee i, a de enkele selskab vil væe i besiddelse af en makan pensionskundeelaee eseve 6 De enkele selskabs solvensgad esimees, som foholde mellem vædien af de kollekive bonuspoeniale og livsfosikingshensæelsene, mens den kiiske buffe aio beegnes som selskabes ønskede bonuseseve med illæg fo foholde mellem gaanienen og paameevædien fo den andel af pensionskundenes oveskydende bonuseseve som dieke udloddes il kundene. 66

75 på idspunke, hvo samlige kunde ha fåe pensionsopspaingen udbeal og selskabe e fuld afvikle. Figu 4.4 Vædien af livsfosikingshensæelsene og de kollekive bonuspoeniale Kollekiv bonuspoeniale Livsfosikingshensæelsene Anm: Vædien af livsfosikingshensæelsene og de kollekive bonuspoeniale e esimee unde følgende anagelse: Gaaniene = 4,5 %, flad enesuku = 4,5 %, akieafkas = 9 %. ilgangen af kunde foeages jf. afsni Kilde: Egen ilvikning Ovesående bonusomfodelingspoblemaik sam de fakum, a de enkele selskab besidde en bonuseseve på idspunke, hvo pensionskundene e pensionee kan eliminees ved a fodele de kollekive bonuspoeniale i ak med, a kundene få den opspaede pension udbeal 6. Bonusmekanismen som indgå i den udabejdede model vil således esulee i nedensående fomel 4.8 fo depoenen. Paameevædiene fo pensionskundenes ilskivningsaio (α) og selskabenes kiiske buffeandel (ϕ) e age fa [Gosen, A. & Jøgensen, P. L. (00a)], hvo disse e bleve esimee på baggund af daa fa en ække danske L&P-selskabe og vha. maximum likelihood. Den beegnede ilskivningsaio blev esimee il a ligge mellem 3 % og 6 % med e gennemsni på ca. 7 %, mens selska- 6 De kollekive bonuspoeniale vil blive fodel foholdsmæssig bland pensionskundene. Beegningspincippene e illusee i bilag 7. ilskivningen af de kollekive bonuspoeniale kan sidesilles med L&Pselskabenes anvendelse af de såkalde pensionsillæg. I modellen vil udbealingen af pensionsillægge makan foøge selskabenes isiko fo konkus, hvofo de e valg a ilbageholde illægge i é å således, a udbealingen føs blive foeage åe efe idspunke fo den enkele kundes pension. De ilbageholde beløb vil defo på en måde væe afhængig af udviklingen i de kollekive bonuspoeniale. 67

76 benes kiiske buffeandel blev esimee il a ligge mellem 3,7 % og 0,9 % med e gennemsni på 6,7 % 63. Depoenen: ( ) ( ) Kollekive bonuspoeniale () = max 0, α ϕ (4.8) p G Livsfosikingshensæelsene hvo: α = 7 % og ϕ = 6,7 %. Esimeingen af ovennævne bonuselaeende paameevædie e foage fø L&Pselskabenes egnskabspincippe blev basee på makedsvædie, hvofo de må fomodes a selskabenes fassæelse af disse e bleve modificee. Regnskabsopgøelsen il makedsvædi ha som fø nævn foøge volailieen på vædien af selskabenes akive, hvilke øjensynlig ha haf en sigende effek på den ønskede buffe aio (ϕ), samidig med a niveaue fo den oveskydende bonuseseve (α) e nedsa således, a den dieke allokeing af bonus il pensionskundene e bleve begænse. I modellen vil føse ås foenning af pensionskundenes depo svae il den gaaneede minimumsfoenning, hvilke skal ilskives bonusmekanismens laggede paamee. Ovesige foenningen af selskabenes akive minimumsfoenningen i de føse å, vil pensionskundenes andel af de ealiseede esula ilføes de kollekive bonuspoeniale. I fobindelse med modellens samlede selskab opså de pobleme ved benyelse af ovensående fomel 4.8. De skyldes, a e foskellige enegaanie e udsed i samme selskab. I modellen løses dee poblem via en eins pocedue. E de e bonusbeløb il ådighed 64, fosøges føs a øge,5 % kundenes depoene il,5 %. Heefe foøges,5 % og,5 % kundenes depoene mod 4,5 %. E de heefe sadig e eseende bonusbeløb il ådighed fodeles dee ligelig udove alle kundene 65. Dee beyde, a,5 % kundene ikke opnå bonus fø, a,5 % kundene e sike en depoene på minimum,5 %. Pensionskundene gaanee 4,5 % ilskives endvidee ikke bonus fø, a,5 % og,5 % kun- 63 De angivne paameevædie e beegne på baggund af pensionsodninge indeholdende en 4,5 % gaaniene. Ved implemeneingen af bonusmekanismen anvendes paameenes gennemsni fo alle pensionskunde uafhængig af niveaue fo gaanienene. 64 ilskivning af bonus vil væe akuel i de ilfælde hvo, niveaue fo de kollekive bonuspoeniale ovesige den i selskabene fassae kiiske niveau fo de kollekive bonuspoeniale (buffe aio). Andelen som udloddes afhænge dog af niveaue fo α. 65 Pogammeingsmæssig ske dee i funkionen FindKonoRene i bilag 4. 68

77 dene e sike en depoene på minimum 4,5 %. De kan således opså siuaione, hvo kunde med foskellige gaaniene i de samlede selskab få foskellige depoene, hvilke beyde, a de ske en omfodeling af pensionsmidlene fa kunde med lave gaaniene il kunde med høje gaaniene. I de opspliede selskab kan fomel 4.8 benyes indenfo hve besand. De vil defo væe foskel på depoenen, som kundene opnå i henholdsvis de samlede selskab og de opspliede selskab Modellens diskoneingsene Som idligee nævn ha L&P-selskabene ved egnskabsopgøelsen mulighed fo enen a benye den af Finansilsynes fassae diskoneingsene elle selvsændig a esimee en nulkuponenesuku il makedsvædiansæelse af egnskabspose i balancen. I modellen vil makedsvædiansæelsen af fopligigelsene og den konsueede obligaionsbeholdning blive foeage med udgangspunk i en nulkuponenesuku og den deilhøende eminologi. De o fikive selskabes fopligigelse diskonees med nulkuponenen, som idsmæssig svae il placeingen af fopligigelsen. Makedsvædi af obligaionsbeholdningen opnås ligeledes ved a diskonee bealingene fa den føomale beholdning af 5- åige nulkuponobligaione med enen, de svae il idspunke fo bealingen 66. I egnskabspeioden fa vil enedaa fa Bøsdaabasen danne gundlag fo de anvende nulkuponenesukue. Nulkuponenene udukke fa Bøsdaabasen e vha. en ikke-paameisk smoohing eknik esimee af Scanae. I modellens efefølgende analysepeiode fa konsuees enesukuene vha. simuleede spoene. Simulaionen af spoene foeages i henhold il en geneel ligevægsmodel (CIR-modellen) konsuee af [Cox, J., Ingesoll, J. & Ross, S. (985)], hvo spoenen følge en meaneveing squae oo pocess. Esimeingen af enepocessens paamee vil blive basee på nulkuponenene udukke fa Bøsdaabasen og med udgangspunk i den såkalde Genealized Mehod of Momens (GMM) esimeingseknik. Da enepocessens paamee i den anvende modelamme bli- 66 Makedsvædiansæelsen af obligaionene svae ikke il meoden omal i afsni 3...3, da de i modellen ikke e offenlige kuslise il ådighed. Dee gø sig ligeledes gældende fo vædiansæelsen af akiene. Endvidee skal de nævnes, a de ved vædiansæelse af obligaionsbeholdningen ikke ages hensyn il obligaionenes konveksie sam de fakum, a specifikke obligaione konveees ved ændinge i eneniveaue. Ved søe eneændinge kan dee anses som væende en kiisk modelbegænsning og kunne med posiiv esula indabejdes ved en evenuel modeludvidelse. 69

78 ve basee på Bøsdaabasens diskee eneobsevaione, vil en simpel sammenhæng mellem modellens o delpeiode skabes 67. Ud fa de simuleede spoene og enepocessens paamee vil nulkuponenesukuene blive konsuee og anvend ved makedsvædiansæelsene Hisoiske enesukue fo peioden Diskoneingsenen anvend i modellens føse analysepeiode fa e som nævn i fogående afsni basee på daglige enedaa udukke fa Bøsdaabasen. Renene e bleve opsplie efe løbeid og danne gundlag fo de i nedensående figu 4.5 afbillede nulkuponenesukue. Figu 4.5 Ovesig ove anvende enesukue i peioden % 6% 4% % 0% 8% 6% 4% % % Anm: Figuen vise enene ved foskellige løbeide i peioden Renene e esimee af Scanae ved anvendelse af en ikke-paameisk smoohing eknik. Kilde: Bøsdaabasen. Fomen på enesukuene va i begyndelsen af ovennævne peiode faldende med e niveau fo de lange nulkuponene unde de koe nulkuponene. I sluningen af peioden va enesukuene il gengæld sigende. Skife i fomen på enesukuene ha ikke påvike makedsvædien af selskabenes fopligigelse i omfaende gad, da fopligigel- 67 il esimeingen af enepocessens paamee benyes kun daa fa peioden , da de i den fogående peiode e ske e skif i eneniveaue, som skyldes poliiske besluninge. Hvis hele den obseveede peiode havde væe benye vil de defo medføe e fo høj niveau fo enen sam en uealisisk høj volailie. Poblemsillingen e ydeligee uddybe i afsni figu

79 sene e af foholdsvis lang kaake og hovedsagelig vædiansæes ved hjælp af lange ene Simuleede enesukue fo peioden I modellens analysepeiode fa vil de anvende nulkuponenesukue blive konsuee på baggund af simuleede spoene. I fobindelse med selve konsukionen af enesukuene ha hovedpaen af den empiiske finansielle lieau fokus på spoenens dynamik. Udviklingen i spoenen e defo esseniel fo a kunne specificee og eplicee de nøjagige fovenninge il eneudviklingen således, a enesukuene kan geneees på ilsækkelig vis sam på en fo makedsvædiansæelsen fonufig måde Simuleing af spoenen il modelleing af spoenens dynamik findes e ual af foskellige eoeiske modelle. Hovedpaen af disse age dog udgangspunk i nedensående sokasiske diffeenial ligning (SDE) 68. d () d σ () dw = µ (4.9) hvo µ( ) = difsledde, σ( ) = volailieen på niveaue fo den koe ene og w e en wienepoces. De mee klassiske modelle fo spoenen e [Vasicek, O. (977)] og [Cox, J., Ingesoll, J. & Ross, S. (985)], hvo føsnævne e en ikke-abiage model og sidsnævne e en geneel ligevægsmodel, hvo spoenen følge en mean-eveing squae oo pocess. Den følgende simuleingspocedue af spoenene, vil gunde analyisk bekvemlighed sam en accepabel gad af geneelie, age udgangspunk i nedensående geneelle ligevægsmodel udabejde af [Cox, J., Ingesoll, J. & Ross, S. (985)]. Da udviklingen i enen begænses il udelukkende a afhænge af spoenen, kaakeisees CIR-modellen som væende en -fako model. d = κ θ d σ dw (4.0) CIR: ( ) hvo: d = ændingen i spoenen, κ = mean-evesion hasigheden, θ = mean-evesion niveaue, = spoenen, d = idsinevalle, σ = volailieen på spoenepocessen og dw = wienepoces med en vaians på d. 68 Honoé, P. (998) 7

80 Agumene fo a benye -fako CIR-modellen e, a de geneeede spoene flukuee omking e mean-evesion niveau med en hasighed svaende il mean-evesion aen. Endvidee indgå kvadaoden af spoenen i modellen således, a pocessens sokasiske elemen afhænge af spoenens niveau. Afhængig af paameene vil pocessen fo spoenen have en fom fo nede gænse fo spoenens niveau således, a niveaue fo spoenen ikke kan blive minde end nul. Som fakoelemen i CIR-modellen anbefales de som udgangspunk a anvende den ulakoe spoene. Men da denne dels ikke e dieke obseveba og dels fobunde med foholdsvis so volailie på gund af den ikke-paameiske smoohing eknik, vil de væe en fodel a bevæge sig e sykke ud på enekuven. De e defo valg a benye den 3 månedes spoene. Simuleingspoceduen i fobindelse med geneeing af de i modellen anvende spoene age udgangspunk i esimeingsmeoden GMM 69, som i 99 blev anvend af Chan e al. (CKLS) 70. Anvendelse af meoden nødvendiggø ikke, a ændingene i spoenene e nomalfodele men kun, a fodelingen e saionæ og egodisk såvel som, a de ved paameeesimeingen anvende fovenningshypoese eksisee 7. De esimeede GMMesimae vil endog væe konsisene i de ilfælde, hvo fejlleddene e heeoskedasiske. GMM-poceduen kæve opsilling af en uesingee såvel som en esingee model, hvo alle benyede paamee skal esimees Den uesingeede model Ved GMM-esimeingen opsilles indledningsvis en uesingee model fo spoenen, svaende il nedensående SDE i fomel 4., hvo både den beingede middelvædi og vaiansen på ændinge i spoenen afhænge af niveaue fo spoenen. Uesingeede model: d ( ν η ) d ρ dw γ = (4.) hvo: (-ν/η) = mean-evesion niveaue, -η = mean-evesion hasigheden, = spoenen, d = idsineval, ρ = volailieen på spoenepocessen, γ = elasicieen på eneændingenes volailie og dw = wienepoces 69 Esimeingseknikken Genealized Mehod of Momens (GMM), blev inoducee i [Hansen, L. P. (98)] 70 Chan, K. C., Kaolyi, G. A., Longsaff, F. A. & Sandes, A. B. (99) 7 I bilag 8 foages e Dickey Fulle es og esulae hefa e, a ændingene i spoenene e saionæe. De fakum a fodelingen af ændingene i spoenene skal væe egodisk svae il en saisisk ligevæg, hvo æheden i e såkald faseum e konsan. Efainge vise dog, a denne egodiske opføelse kun sjælden e opfyld, men vil dog alid endee mod en konsan sandsynlighed i faseumme, hvofo beingelsen anages a væe opfyld. Desuden anages de, a esimeingspoceduens anvende fovenningshypoese e eksiseende. 7

81 Ifølge [Bennan, M. J. & Schwaz, E. S. (98)], [Dieich-Campbell, B. & Schwaz, E. S (986)], [Sandes, A. B. & Unal, H. (988)] m.fl. skal paameene i modellen fo den uesingeede enepoces i koninuee id esimees i henhold il nedensående model 4. i diske id sammen med de deunde anføe momenligninge i 4.3. Fodelen heved e, a vaiansen på ændingene i spoenen dieke afhænge af niveaue fo spoenen og defo il en vis gad e konsisen med den uesingeede enepoces. = η ε hvo: [ ] = 0 ν (4.) E ε = ρ (4.3) γ E ε, [ ] De skal dog nævnes, a ovensående model fo spoenen i diske id kun e en appoksimaion il modellen fo den uesingeede enepoces i koninuee id, da de ved måling af ændinge i spoenen i diskee idsinevalle vil foekomme inegale på højesiden i den uesingeede enepoces 7. Som beskeve af [Chan e al. (99)] foeages beegningen af paameene i den uesingeede enepoces ved a ese både enemodellen i diske id og momenligningene, som e sæ af esikione på e sysem af momenligninge. Ved a beage ϕ = (ν, η, ρ, γ) som en veko af paameene de ønskes esimee og ved dannelse af nedensående vekofunkion (ƒ (ϕ)), hvo den føse og edje momenesikion e dieke ovefø fa modellen i fomel 4. og momenligningene i fomel 4.3. Den anden og fjede momenesikion femkomme ved a anvende spoenen ( ) som insumenvaiabel. f ( ϕ ) = γ ε ( ) ρ γ ε ρ ε ε (4.4) 7 Appoksimaion dannede i miden af 980 ene gundlag fo en del kiik af den GMM-baseede femgangsmåde. [Campbell, J. Y. (986)] påvise dog, a esimeingsfejlen i fobindelse med appoksimaionen e af ubeydelig kaake, så længe målingene af spoenene foages ove ilsækkelige små idsinevalle. [Jøgensen, P. L. (994)]. 73

82 Ud fa hypoesen om, a fovenningene il momenligningene e opfyld (E[f (ϕ)] = 0) gælde nedensående fomel 4.5. Sikpøvemomenene (g (ϕ)) konvegee mod 0, nå analle af obsevaione fo spoenen gå mod uendelig. Neop defo e de opimal a benye g (ϕ) il a opnå e esima fo paameene indehold i ϕ. De a benye GMMpoceduen vil alså sige, a momenligningene E[f (ϕ)] blive esae af sikpøvemomenenes ligninge (g (ϕ)). g ( ) = f ( ϕ ) 0, nå ϕ (4.5) = På basis af de anvende obsevaionssæ fo spoenene fa Bøsdaabasen anages de, a sikpøven e af en ilsækkelig søelse således, a sikpøvemomenene i nedensående fomel 4.6 konvegee mod nul. Den ubekende paameeveko ϕ = (ν, η, ρ, γ) fa den uesingeede model, kan defo blive dieke idenificee ved a løses de fie femkomne 3 4 ligninge fo momenene ( g g, g og g )., g ε ε ϕ = = 0 γ (4.6) = = ε ρ γ ( ε ρ ) ( ) f ( ϕ ) I bilag 9 e de fie fomle il en eksak løsning af paameeesimeingspobleme udled 73. Ved anvendelse af disse sam de føomale eneobsevaionene fa Bøsdaabasen fås følgende vædie fo (ν, η, ρ, γ): ν = 0,000533, η = -0,0676, ρ = 0, og γ =, Da de i fobindelse med GMM-poceduen e anvend en 3-månedes spoene, vil ovensående paamee væe kvaalsvise, hvofo mean-evesion hasigheden (η) og vaiansen 73 Udledningen e foeage af [Jøgensen, P. L. (994)]. I Excel-filen Alle ene.xls ak GMM uesingeede model e paameene ν, η, ρ ε og γ i den uesingeede enepoces beegne i henhold il såvel fomlene i de nævne bilag 9, som eneobsevaionene fa Scanae. 74

83 på spoenepocessen (ρ ) muliplicees med en fako GMM-esimeingens uesingeede model fo spoenen vil således få følgende fom:,977 Uesingeede model: d ( 0, ,04670 ) d 0,490 dw = (4.7) Den esingeede model Den efefølgende pocedue ved GMM-esimeingen omfae såvel opsilling af en esingee model fo spoenen som esimeing af de heil høende paamee. Som esingee model vælges den fønævne CIR-enepoces, hvo egenskabene ved meanevesion ledde svae il mean-evesion egenskabene i den uesingeede model 75. I pocessens volailiesled indgå niveaue fo den kvadeede spoene således, a pocessens sokasiske elemen afhænge af spoenens niveau. Gunde esimeingsmæssig åsage vælge [Chan e al. (99)] a benye følgende noaion fo spoenepocessen (CIR): Resingeede CIR-model: d ( ν η ) d ρ dw = (4.8) hvo: (-ν/η) = mean-evesion niveaue, -η = mean-evesion hasigheden, = spoenen, d = idsineval, ρ = volailieen på spoenepocessen, γ = elasicieen på eneændingenes volailie = 0,5 i CIR-modellen og dw = wienepoces. Noaionen e foskellig fa fomel 4.0 i afsni , men e af esimeingsmæssige åsage ænde, men følgende simple sammenhæng eksisee: -η = κ e mean-evesion hasigheden, (- ν/η) = θ e mean-evesion niveaue og ρ = σ e volailieen på spoenepocessen. Ved esimeing af paameenes numeiske vædie i den esingeede model kan ovensående femgangsmåde fo den uesingeede model anvendes. Modellen fo enepocessen i diske id og momenligningene skal sammen med momenesikionene i vekofunkion (ƒ (ϕ)) og de anvende insumenvaiable dog koigees således, a disse svae il den esingeede model fo spoenen. En anden femgangmåde, som omfae bugen af maiceegning, kan anvendes på ilsvaende vis ved esimeingen af paameenes numeiske vædie og vil i de følgende blive illusee Koekionen bekæfes af Pee Løche Jøgensen. 75 I oveenssemmelse med Vasiceks poces fo spoenen. 76 Denne pocedue kunne også væe bleve anvend ved esimeingen af paameene i den uesingeede model. Esimeingene femgå af Excel-filen Alle ene.xls. 75

84 Udgangspunke fo esimeing af paameene i den esingeede model, ved hjælp af maiceegning, e a løse nedensående kvadaiske minimeingspoblem i fomel Vekoen g (ϕ) indeholde sikpøvemomenene fa foegående afsni, mens W (ϕ) e en posiive-definie symmeic weighing maix, som angive vigigheden af de foskellige sikpøvemomene og kydssikpøvemomene fo esimeingen af paameevædiene 78. min J = ' (4.9) ( ϕ ) g ( ϕ ) W ( ϕ ) g ( ϕ ) hvo: J (ϕ) = vaiabel som minimees ved løsning af paameeesimeingen, g (ϕ) = veko fo sikpøvemomenene (g (ϕ)) i ansponee fom (x4), W (ϕ) = posiive-definie symmeic weighing maix (4x4) og g (ϕ) = veko fo sikpøvemomenene (4x). Valge af W (ϕ) i fobindelse med de kvadaiske minimeingspoblem ha indflydelse på den numeiske vædi af esimaene på paameene. Denne skal, jf. [Hansen, L. P. (98)], vælges således, a den mindse kovaiansmaice på esimaene opnås 79. Som illusee i nedensående fomle, kan dee gøes ved a esae W (ϕ) med S - (ϕ), hvo S(ϕ) beså af fovenningen il (f (ϕ)f (ϕ)). W ( ϕ) = S ( ϕ ) (4.0) ( ) ' ϕ = E f ( ϕ) f ( ϕ) S (4.) J ' ( ϕ) g ( ϕ) S ( ϕ) g ( ϕ) = (4.) Ud fa ovensående esimeingspocedue femkomme følgende esimae fo paameene i den esingeede model fo spoenene 80 : ν = 0,00384, η = -0,88886, ρ = 0,0009 og γ = 0,5 Den esingeede model vil ud fa de numeiske vædie fo paameene få følgende fom: Resingeede CIR-model: d ( 0,004 0,888 ) d 0, 0493 dw = (4.3) 77 I Excel-filen Alle ene.xls e maiceudegningene fo den esingeede models paamee foeage. 78 Honoé, P. (998) 79 Jøgensen, P. L. (994) 80 Dee e efe koekionen fo a esimaene fo paameene e definee som kvaalvise paamee. 76

85 Modellens spoenepoces Den i afsni omale poces fo spoenen (CIR) ha en noaion foskellig fa ovensående esingeede model. Paameene i den esingeede model kan ved en simpel modifikaion dog ilpasses paameene i CIR-modellen beskeve i afsni Af nedensående fie paameedefiniione sam udfa paameevædiene i henhold il ovensående GMM-esimaion af den esingeede CIR-model fås følgende model 4.4 fo spoenen: Paameedefiniione: Mean-evesion niveaue (-ν/η) = θ = 0,04748 Mean-evesion hasigheden (-η) = κ = 0,88886 Volailieen på spoenepocessen (ρ) = σ = 0,0499 Elasicieen på eneændingenes volailie (γ ) = γ = 0,5 CIR: d 0,88886( 0,04748 ) d 0, 0499 dw = (4.4) hvo: d = ændingen i spoenen, κ = mean-evesion hasigheden = - η, θ = mean-evesion niveaue = - (ν/η), = spoenen, d = idsineval, σ = volailieen på spoenepocessen = ρ, γ = elasicieen på eneændingenes volailie (konsan i CIR-modellen) og dw e en wienepoces. Nedensående figu 4.6 vise e eksempel på en spoene simulee udfa fomel 4.4. Figu 4.6 Eksempel på en simulee spoene 0% 8% 6% () () (3) 4% % 0% 8% 6% 4% % 0% Anm: Figuen e opdel i e peiode, og vise e eksempel på udviklingen i den 3 månedes spoene. Peiode () og () indeholde de hisoiske spoene esimee af Scanae, mens peiode (3) e e eksempel på en simulee 3 månedes spoene fo peioden De ses a, de e ske e elaiv so skif i eneniveaue fa peiode () il (), hvofo kun obsevaionene fa peiode () alså , e anvend il esimeingen af CIR-modellens paamee. Kilde: Egen ilvikning på baggund af spoene fa Scanae og den esimeede CIR-model 77

86 Konsukion af enesukue fo peioden Ved anvendelse af de simuleede spoene kan nulkuponpisene udledes med udgangspunk i den esimeede CIR-model. Nulkuponenesukuen kan vha. nedensående fomle, ligeledes specificees udfa den esimeede model fo spoenen 8. Dee foeages unde anagelse af, a makedspisen på isiko (λ) e konsan og beegne ved a kalibee de simuleede nulkuponenesukue således, a de afspejle den nuvæende enesuku 8. Nulkuponenesuku: R (, ) = ln A(, ) B(, ) () (4.5) B (, ) ( γ ( )) ( e ) ( γ ) = ( ) ( κ λ ϖ ) e ( ) ϖ (4.6) (, ) A ϖ e (( κ λ ϖ )( ))/ ( ) ( ) = ϖ ( ) ( κ λ ϖ ) e ( κ λ) σ ϖ = ϖ κθ / σ (4.7) (4.8) hvo: κ = mean-evesion hasigheden, θ = mean-evesion niveaue, = spoenen, σ = volailieen på spoenepocessen, ω = elasicieen på eneændingenes volailie og λ = makedspisen på isiko. Kalibeingspoceduen e foeage ved a indsæe den 3 månedes spoene fa Jyske Bank i fomlen fo nulkuponenesukuen samidig med, a paameevædiene fa den esimeede CIR-model indsæes og holdes konsan. De niveau fo makedspisen på isiko som esulee i, a den 0-åige nulkuponene fa CIR-modellen svae il den 0-åige ene fa Jyske Banks enesuku findes og anvendes som esima fo makedspisen på isiko i alle makedsvædiansæelsesmodellens peiode 83. I nedensående figu 4.7 ses e eksempel på en konsuee enesuku, som e konsuee på baggund af en 3 månedes spoene på 3,53 %. 8 Cox, J., Ingesoll, J. & Ross, S. (985) 8 Som nuvæende enesuku, anvendes den af Jyske Bank esimeede enesuku fo den 6. dec Denne femgå af bilag I Excel-filen Beegning af lambda.xls findes udegningen af makedspisen på isiko, sam de deilhøende skæmbillede af solve-indsillingene. 78

87 Figu 4.7 Eksempel på en konsuee enesuku 6,00% 5,50% 5,00% 4,50% 4,00% 3,50% 3,00% Anm: Figuen vise eneniveaue ved foskellige løbeide ved anvendelse af en 3 mds. spoene på 3,53 %. Kilde: Egen ilvikning 4..6 Modellens akieafkas I den udabejdede modelamme indabejdes akieafkase i analysens føs peiode fa , vha. [anggaad, C. & Bele, K. (00)] udbyekoigeede KFX indeks 84. Udbyekoekionen foages, da selve KFX indekse indikee makedsudviklingen og ikke invesoenes samlede afkas ved inveseing i KFX poeføljen 85. I modellens sidse analysepeiode fa simulees akieafkase i henhold il en sokasisk diffusionspoces svaende il modelammen i [Biys, E. & de Vaenne, F. (995)], hvo wienepocessen (dw ) fa ovensående enepoces sam koelaionen (ρ, S ) mellem ændingene i spoenene og akieindekse indgå i akiepocessens sokasiske led Hisoiske akieafkas fo peioden Akieafkase i analysepeioden fa ages som fønævn fa [anggaad, C. & Bele, K. (00)] udbyekoigeede KFX indeks. De oale indeks dække peioden fa den il den , hvo obsevaionsfekvensen e daglig og indeholde al- 84 Da de udelukkende fokusees på KFX indekse negligees de fakum, a L&P-selskabene i paksis invese i en lang ække ande akie. L&P-selskabenes divesifikaion vil defo i paksis lang ovegå de i den udabejde modelamme, hvofo volailieen på selskabenes akieafkas vil væe makan søe end de som egisees i banchen. 85 Ved koekion fo udbye koncenees de oveodne se på evenuelle dividende, sock splis, ænding i de enkele selskabes kapialfohold m.v. Fo ydeligee uddybning henvises il [anggaad, C. & Bele, K. (00)]. 86 Diffusionspocessen anvend af [Biys, E. & de Vaenne, F. (995)] svae il en geomeisk bownsk bevægelse (GBM), hvo akiepocessens sokasiske led e udbygge. 79

88 le bøsdage. Med en udgangskus på 00 e udviklingen i indekse afbillede i nedensående figu 4.8. Figu 4.8 Udviklingen i de udbyekoigeede KFX indeks Kilde: Egen ilvikning med udgangspunk i [anggaad, C. & Bele, K. (00)] Udviklingen i de udbyekoigeede KFX indeks ha fem il å 000 udvis en sigende endens, mens den efefølgende peiode ha væe kaakeisee af økonomisk æghed med kusfald som følge. Kusfalde i sidsnævne peiode va i sammenhæng med Finansilsynes fohøjelse af akielofe en medvikende åsag il poblemaikken i fobindelse med foenningen af de udsede enegaanie. Analysens indabejdede ålige akieafkas e beegne i henhold il nedensående fomel 4.9 fo e simpel afkas 87. Simpel akieafkas: R ( P / P ) (4.9) = hvo: R = simpel afkas og P = indekses ulimo kus. 87 Anvendelsen af de simple afkas skal begundes udfa, a måle e diskee ålige afkas, hvoimod de alenaive log-afkas e mee anvendelig ved udegning af daglige afkas i koninue id. 80

89 I nedensående abel 4. e udviklingen i akieafkase fa de udbyekoigeede KFX indeks illusee. Udviklingen ha væe sædeles volail med soe posiive såvel som negaive afkas. De ålige akieafkas vaiee således mellem ca. -4 % og 59 %. abel 4. De udbyekoigee akieafkas fo peioden Akieafkas (%) 6,4-4,3 4,97-3,88 44,94-9,89 3, 9,5 59,77,65 9, 0,53 -,59 Kilde: Egen ilvikning med udgangspunk i [anggaad, C. & Bele, K. (00)] En sådan volailie obsevees ikke i paksis, da de i L&P-selskabenes akiepoefølje indgå en lang ække akie, som ikke indgå i de anvende KFX indekse. I paksis vil L&P-selskabenes akiepoefølje defo væe mee divesificeede end akiepoeføljene i modellens selskabe Simuleede akieafkas fo peioden I analysepeioden fa simulees modellens akieafkas vha. en sokasisk diffusionspoces svaende il modelammen i [Biys, E. & de Vaenne, F. (995)]. I denne akiekuspoces indabejdes de gennemsnilige akieafkas (µ s ) og volailieen på akieafkase (σ s ) fa de udbyekoigeede KFX indeks. Desuden indgå koelaionen (ρ, S) mellem ændingene i spoenene fa Scanae og de koigeede KFX indeks sam wienepocessen (dw ) fa ovensående enepoces (CIR). De o sidsnævne fohold danne en simpel sammenhæng mellem udviklingen i spoenene og udviklingen i de udbyekoigeede KFX indeks. il modelleing af akiekuspocessen sam il beegning af de gennemsnilige akieafkas, volailieen på akieafkase og koelaionen mellem ændingen i spoenen og akieindekse anvendes nedensående fomle 88. Akiekuspoces: ds µ Sd σ ss ( ρ, S dw ρ, S dz ) = (4.30) 89, hvo ds = ændingen i akiekusen, µ = gennemsnilig ålig akieafkas, d = idspeiodeænding, σ s = ålig volailie, S = akiekus, ρ, s = koelaion mellem ændingen i spoenen og akieindekse, dw = wienepocessen fa ovensående enepoces (CIR) og dz = en i akiepocessen anvend wienepoces. 88 Simulaionen af akiekuspocessen, bygge på følgende foudsæninge: Akiekusen følge en Makovpoces, hvilke vil sige, a akiekusen udelukkende afhænge af sidse peiodes akiekus. Udviklingen e nomalfodel og sandadafvigelsen på akieafkase e konsan. 89 Den anvende akiekuspoces e i sin ealie en simpel geomeisk bownsk bevægelse (GBM), hvo de sokasiske led e udbygge med følgende fohold: ρ, s = koelaion mellem ændingen i spoenen og akieindekse, dw = wienepocessen fa ovensående enepoces (CIR). 8

90 De geomeisk gennemsni fo akieafkase: ( ) k Volailieen på akieafkase: = ( R R) S k i= / k k = µ S R j (4.3) j= 0 j σ (4.3) 90 Koelaionen: ρ = ( enen, akiekuse n) /( σ σ ), s enen akiekuse n (4.33) 9 Fa de udbyekoigeede KFX indeks fås e ålig geomeiske gennemsni på 9,4 % og en volailie på 0,88 sam en koelaion på -0,04 således, a modellens akiekuspoces få følgende fom: Akiekuspoces: ds 0,094 S d 0,88 S ( 0,04 dw 0,04 dz ) = (4.34) I nedensående figu 4.9 e de illusee, hvoledes en enkel akiekussimulaion vil danne e esima fo akiekusudviklingen i modellens analysepeiode fa Udfa fomel 4.9 beegnes akieafkase, som indabejdes ved makedsvædiansæelsen af modellens selskabe. Figu 4.9 Eksempel på en simulee akiekusudvikling Kilde: Egen ilvikning 90 Den eksake udegning af de geomeiske gennemsni fo akieafkase i fomel 4.3 og volailieen på akieafkase i fomel 4.3 udføes i Excel-filen Udegninge på akieindeks.xls. 9 Beegning af koelaionen mellem ændingen i spoenen og akieindekse femgå af bilag. 8

91 4. Makedsvædiansæelse af modellens L&P-selskabe Med udgangspunk i den udabejdede vædiansæelsesmodel e modellens selskabe opgjo il makedsvædi. Makedsvædiansæelsen e foage fo en åække fa og e basee på 500 simulaione. Simulaionspoceduen e foage både unde anagelse af, a pensionskundene ilskives bonus i indbealingspeioden og unde anagelse af, a pensionskundene ikke ilskives bonus i indbealingspeioden. I de følgende afsni 4.. vil analysepeiodens femkomne akieafkas og eneniveau blive illusee og kommenee, mens fokus i afsni 4.. vil blive fobehold udviklingen i selskabenes depoene. I afsni 4..3 og 4..4 vil de blive edegjo fo udviklingen i makedsvædien af selskabenes livsfosikingshensæelse og kollekive bonuspoeniale. Dee med en kommeneing af oveføelse fa bonuspoeniale på fipoliceydelse il de kollekive bonuspoeniale og oveføelse fa egenkapialen il de kollekive bonuspoeniale. Sluelig vil effeken af modellens bonusmekanisme blive femhæve og kommenee i afsni Ovennævne analyseelemene og esulae vil blive femsille således, a de skelnes mellem de o selskabsype samidig med, a individuelle selskabsimplikaione vil blive femhæve og foklae. 4.. Udviklingen i akieafkase og eneniveaue Modellens sokasiske elemen ilføes udelukkende i fom af volailiesledde i fobindelse med ovennævne simulaion af akieafkase og enesukuene fo peioden Se fo én enkel simulaion af modellen, ha disse sokasiske elemene so beydning fo esulaene i modellen. Ses de i sede på de samlede simulaionsesula, vil volailieen næme sig de samme niveau og demed fosvinde i ak med, a analle af simulaione øges. De o nedensående figue 4.0 og 4. vise simulaionenes gennemsnilige esulae fo akieafkase og spoenen. Selve vædiansæelsen i modellen e ikke basee på disse gennemsni, men deimod på hve enkel simulaion. Dee gø, a vædiansæelsen blive basee på de mee ekseme ydevædie af akieafkase og spoenene, hvilke ikke ville 9 Nøgleallene og følsomhedsoplysningene i fobindelse med L&P-selskabenes egnskabsopgøelse sam Finansilsynes afiklyssysem vil blive behandle sæskil i afsni 5. 83

92 væe ilfælde, hvis den samlede simuleings lang minde volaile gennemsnilige akieafkas og spoene blev anvend. Figu 4.0 Udviklingen i modellens akieafkas (A) - Hele peioden 70% 60% 50% 40% 30% 0% 0% 0% -0% -0% -30% ,0% 0,00% 9,80% 9,60% 9,40% 9,0% 9,00% 8,80% 8,60% (B) - Den simuleede peiode Anm: Figuen vise de ålige gennemsnilige akieafkas på basis af de samlede anal simulaione på 500. Del (A) vise akieafkase hele analysepeioden, mens del (B) kun vise akieafkase i den simuleede peiode. Kilde: Egen ilvikning. Af ovesående figu 4.0 ses, a volailieen i den simuleede peiode e kafig educee i modellen sammenhold med den deeminisiske peiode 93. I den simuleede peiode e akieafkase ca. 9,60 %. Som udgangspunk kunne de fovenes, a akieafkasene ville ligge på ca. 9,4 %, som e de ålige geomeiske gennemsni fa de udbyekoigeede KFX indeks. Den umiddelbae gund il de højee gennemsnilige afkas må ilskives konsukionen af akiekuspocessen i fomel 4.30, hvo også koelaionen mellem ændingen i spoenen og akieindekse ha indvikning på akiekusen. Volailieen i spoenen ses af nedensående figu 4., og blive ligeledes educee med analle af simulaione. I den simuleede peiode ses, a den 3 månedes spoene fa 004 ha e niveau på ca. 4,74 %, hvilke svae il mean-evesion niveaue på 0,04748 i fomel 4.4. Signingen i niveaue fo spoene i saen af den simuleede peiode skyldes enepocessens mean-evesion egenskabe, hvo spoenen næme sig mean-evesion niveaue med paameevædien fo mean-evesion hasigheden. 93 Dee skyldes, som nævn i afsni 4..6., a afkasene e beegne på baggund af e dividendejusee KFX indeks, hvoimod selskabene i paksis vil holde lang mee divesificeede akiepoefølje. 84

93 Figu 4. Udviklingen i modellens eneniveau 6% (A) - Hele peioden 4,80% (B) - Den simuleede peiode 4% 4,75% % 4,70% 0% 4,65% 8% 4,60% 6% 4,55% 4% 4,50% % 4,45% 0% ,40% Anm: Figuen vise hve ås gennemsnilige eneniveau fo den 3 månedes spoene. Del (A) vise hele analysepeioden, mens del (B) fosøe den simuleede peiode, da vaiaionen fo denne peiode e svæ a se i del (A). Kilde: Egen ilvikning. 4.. Depoenene i modellens selskabe Depoenene, som ilskives selskabenes pensionskunde, afhænge af udviklingen i akieafkase og spoenenes niveau 94. Som idligee omal kan udlodning af depoenene give anledning il omfodeling af pensionsmidlene mellem besandene af pensionskunde indenfo de enkele selskab. I de samlede selskab fosøges a give samme depoene il alle kundene, mens de i de opspliede selskab gives foskellige depoene il de e besande af kunde Udviklingen i de o selskabes depoene I de samlede selskab fosøges de som fønævn a udlodde ens depoene il alle kundene uanse niveaue fo kundenes gaaniene. I figu 4. ses, a dee ikke hel e ilfælde, da 4,5 % kundene i de samlede selskab få en depoene som e ca. 0,5 - pocenpoin højee end de eseede kundes depoene i peioden fa Umiddelba e de alså egn på omfodeling fa kundene med lave gaanie il kundene med 4,5 % gaanie. Dee skyldes, a niveaue fo selskabenes geneeede afkas i nogle simulaione ha væe unde 4,5 %. 94 Depoenene i følgende afsni 4.. e, som de va gældende fo spoenene og akieafkasene, ligeledes basee på en gennemsnisbeagning af analle af simulaione. Depoenen udegnes i modellen efe den, i afsni 4..4, beskevne bonusmekanisme. 85

94 Figu 4. Udviklingen i depoenene fo de o selskabe % Samle selskab Opsplie selskab 0% 8% 6% 4% 4,5 % besand,5 % besand,5 % besand % 0% Kilde: Egen ilvikning efe modellens esulae I de opspliede selskab fassæes udlodning af bonus i én besand uafhængig af bonusudlodningen i de ande besande. Niveaufoskellen mellem depoenene i saen af peioden skyldes, a de e besande påbegynde indbealingene på foskellige idspunke med 5 ås mellemum. Nå den enkele besand ha opbygge e ilsækkelig kollekiv bonuspoeniale, som e søe end den kiiske buffe, fungee bonusmekanismens udjævningselemen. Åsagen il, a de foskellige besandes depoene blive ens i sluningen af peioden e dels, a de i modellen anvendes samme fomel fo depoenene (4.8) og deilhøende paameevædie fo ilskivning af bonus il de foskellige besande og dels de fakum, a kundenes akive ha geneee ideniske afkas på e gennemsnilig niveau ove 4,5 % Udviklingen i besandenes depoene I nedensående figu 4.3 e depoenen fo 4,5 % kundene afbillede fo henholdsvis de samlede selskab og de opspliede selskab. I de føse fem å e depoenene i de samlede selskab og depoenene il besanden af pensionskunde gaanee 4,5 % i de opspliede selskab ens, da de i peioden e ideniske inpudaa il de o selskabe. I den efefølgende peiode vise figuen, a pensionskundene gaanee 4,5 % opnå søe depoene i de opspliede selskab end i de samlede selskab. Gunden heil e, a de samlede selskabs opbyggede kollekive bonuspoeniale komme de nyehvevede pensions- 95 Analysen i henhold il udlodning af bonus kunne med fodel væe bleve specificee ved a beegne sæskile paameevædie (α og ϕ) fo besandene af pensionskunde gaanee,5 % og,5 %. 86

95 kundene med lavee gaanie il ådighed. Dee gø sig ikke gældende fo pensionskundene i de opspliede selskab 96. Figu 4.3 Depoene fo 4,5 % kundene % 0% 9% 8% 7% 6% Samle selskab Opsplie selskab 5% 4% Gaaniene 3% Kilde: Egen ilvikning efe modellens esulae Depoenen fo pensionskundene med en gaaniene på,5 % femgå af nedensående figu 4.4. I saen af peioden ses, a den højese depoene opnås i de samlede selskab, mens depoenen i sluningen af peioden e højes i de opspliede selskab. Åsagen il, a pensionskundene gaanee,5 % i begyndelsen af peioden opnå den højese depoene i de samlede selskab, e som idligee nævn, a nyilkomne kunde dage fodel af, a de alleede e opabejde e kollekiv bonuspoeniale. Efe en åække, hvo pensionskundene gaanee,5 % i de opspliede selskab ha opabejde e kollekiv bonuspoeniale, ænde siuaionen sig således, a disse kunde ilskives den højese depoene. Diffeencen mellem enegaanien og de ilskevne depoene e fo besanden af pensionskunde gaanee,5 % makan søe end samme diffeence fo pensionskundene gaanee 4,5 %, hvilke femgå ved sammenligning af figu 4.3 og Hensigsmæssigheden af a pensionskundene omfae af en 4,5 % enegaani i de opspliede selskab ilskives en højee depoene semme ikke umiddelba i oveenssemmelse med de opspliede selskabes kuskusisiko, som ovesige konkusisikoen i de samlede selskab. Selskabenes solvensmæssige posiion uddybe og diskuees i afsni 5.4.4, hvofo ydelige kommenae udskydes. 87

96 Figu 4.4 Depoene fo,5 % kundene 0% 9% 8% 7% 6% Samle selskab 5% Opsplie selskab 4% 3% % Gaaniene % Kilde: Egen ilvikning efe modellens esulae I nedensående figu 4.5 fo depoenene il kundene gaanee,5 % ses samme endens som ved pensionskundene gaanee,5 %. Pensionskundene i de samlede selskab opnå den højese depoene indil 00, mens kundene i efefølgende å ilskives den højese depoene i de opspliede selskab. Gunden heil e analog med ovensående agumenaion. Figu 4.5 Depoene fo,5 % kundene 0% 9% 8% 7% 6% 5% 4% Samle selskab Opsplie selskab 3% % % Gaaniene 0% Kilde: Egen ilvikning efe modellens esulae 4..3 Udviklingen i livsfosikingshensæelsene og de kollekive bonuspoeniale Makedsvædiansæelsen af modellens o fikive selskabe give anledning il en analyse af udviklingen i vædien af livsfosikingshensæelsene og de kollekive bonuspoeniale. Udviklingen e opdel i en deeminisisk såvel som en simulee peiode. Redegøelsen fo 88

97 udviklingen i livsfosikingshensæelsenes og de kollekive bonuspoeniales makedsvædie vil indledningsvis age udgangspunk i de samlede selskab, og vil efefølgende blive specificee fo de e besande af kunde i de opspliede selskab. Makedsvædiudviklingen i nedensående figue vil i den deeminisiske peiode udvise en højee volailie end i den simuleede peiode, hvilke skyldes de i afsni 4.. nævne fohold. Anvendelsen af simulaionspoceduen esulee i, a udviklingen i egnskabsposenes makedsvædi konsuees på basis af simulaionenes gennemsni. Defo blive ekseme esimae fo egnskabsposenes makedsvædi il en vis gad negligee af de lang hyppigee og samidige minde makane makedsvædie således, a udviklingen femså minde volail Makedsvædiene i de samlede selskab Beages udviklingen i makedsvædien af de samlede selskabs livsfosikingshensæelse i nedensående figu 4.6, ses a vædien e sigende fem il 08 og deefe faldende. Signingen skyldes dels pensionskundenes pæmieindbealinge sam foenningselemene ved de foskellige pensionsodninge, og dels udviklingen i modellens akieafkas og diskoneingsene. Hovedpaen af livsfosikingshensæelsene beså af gaaneede ydelse, og deso næmee pensionsidspunke jo søe en andel af livsfosikingshensæelsene e gaaneede ydelse. I saen af peioden e de gaaneede ydelse negaive, hvilke pimæ skyldes peiodens foholdsvis høje eneniveau 97, samidig med a pensionsidspunke ligge lang ude i femiden Se figu 4. del (A) 98 Se afsni fo ydeligee eoi omking negaive gaaneede ydelse. 89

98 Figu 4.6 Udviklingen i livsfosikingshensæelsene og kollekiv bonuspoeniale i de samlede selskab 5000 Deeminisisk peiode Simulee peiode Samle selskab Kollekiv bonuspoeniale Bonuspoeniale på fipoliceydelse Bonuspoeniale på femidige pæmie 5000 Gaaneede ydelse 0 Samle livfosikingshensæelse Anm: De kollekive bonuspoeniale blive kun ilnæmelsesvis nå 0 i figuens sidse å, hvilke skyldes a pensionsillægge ilbageholdes i e å jf. afsni Dee gø i også gældende i figu 4.7. Kilde: Egen ilvikning Makedsvædien af bonuspoeniale på femidige pæmie e voksende fem il 003, hvilke hovedsagelig kan ilskives ilgangen af pensionskunde i denne peiode. Som esula af, a selskabe efefølgende sandse fo ilgang af pensionskunde, vil analle af femidige pæmieindbealinge falde og dieke bevike, a bonuspoeniale på femidige pæmie udvise en jævn faldende endens efe 003. Peiodens udvikling skal ses i sammenhæng med udviklingen i eneniveaue, hvo e høj niveau fo enen vil foøge vædien af bonuspoeniale på femidige pæmie, mens e lav niveau fo enen vil have den modsae vikning. Af figu 4.6 kan man ikke umiddelba aflæse eneniveaues effek på vædien af bonuspoeniale på fipoliceydelse, da de i de samlede selskab ilæde pensionskunde med foskellige gaaniene. Implikaionen af de foskellige kundeype e en usabil væks i vædien af bonuspoeniale på fipoliceydelse, da en søe del af pæmieindbealingene blive fovale som bonuspoeniale fo kundene med lave gaaniene. De femgå endvidee, a vædien af bonuspoeniale på fipoliceydelse i figuen, e voksende fem il 03, hvoefe de e faldende. Gunden il fipolicenes væks skal ilskives foøgelsen af analle af pæmieindbealinge, som dieke øge den eospekive hensæelse. Signingen i niveaue fo den eospekive hensæelse påvike fipolicenes vædi posiiv, da de enkele selskabs fopligigelse ovefo pensionskundene sige. Ikke kun foøgelsen af pæ- 90

99 mieindbealingene øge den eospekive hensæelse, de også ændes i henhold il niveaue fo de pågældende ås depoene. Jf. figu 4. følge depoenene i de samlede selskab en sigende end i begyndelsen af peioden, hvilke også foøge den eospekive hensæelse. Indædelsen af de foskellige ype af pensionskunde medføe dog, a de individuelle effeke fa udviklingen i den eospekive hensæelse femæde minde ydelig. Falde i bonuspoeniale på fipoliceydelsene efe 03 skyldes, a selskabe på dee idspunk påbegynde udbealingene il kundene, hvilke educee den eospekive hensæelse. Endvidee påvikes vædien af bonuspoeniale på fipoliceydelse i ak med udviklingen i eneniveaue på ilsvaende måde, som de va ilfælde med bonuspoeniale på femidige pæmie. De samlede selskabs kollekive bonuspoeniale e sigende fem il 09, hvoefe de falde. Signingen i de kollekive bonuspoeniale skyldes afkase på selskabenes akive, som i gennemsni ovesige den højese minimumsfoenning. Falde skal ilskives modellens føomale afviklingsodning, hvo de enkele pensionskunde ilskives en foholdsmæssig andel af de kollekive bonuspoeniale svaende il de såkalde pensionsillæg, som i paksis anvendes ved afvikling af divese pensionsodninge Makedsvædiene i de opspliede selskab Fokus i figu 4.7 e ee mod udviklingen i de opspliede selskabs livsfosikingshensæelse og kollekive bonuspoeniale. Oveodne se svae udviklingen i de opspliede selskabs makedsvædie il udviklingen i de samlede selskab i figu 4.6. Niveaue fo egnskabsposene e dog foskellige hefa 99, hvofo de i de følgende kun vil blive edegjo fo foskellene mellem besandene af pensionskunde med hve dees gaaniene. I nogle ilfælde vil de samlede selskab og de opspliede selskab dog blive sammenhold med henblik på kommeneing af elevane foskelle. Ved sammenholdelse af de opspliede selskabs e besande ses, a søelsen af den udsede enegaani e af so egnskabsmæssig beydning. Deso højee enegaani deso søe andel af livsfosikingshensæelsene kan beages som væende gaaneede ydel- 99 Endvidee nå de foskellige egnskabspose dees maksimum på ande idspunke, end de va ilfælde i de samlede selskab. Dee skyldes, a de enkele besande sae i foskellige å. Defouden e peioden med ilgang af nye kunde kun fem å fo hve af de e besande i de opspliede selskab, hvoimod peioden med kundeilgang samle se e 5 å i de samlede selskab. 9

100 se. Dee skyldes hovedsagelig, a eneniveaue e æes på minimumsfoeningen gaanee 4,5 % besanden. Figu 4.7 Udviklingen i livsfosikingshensæelsene og kollekiv bonuspoeniale i de opspliede selskab 0000 Deeminisisk peiode Simulee peiode Opsplie Opsplie selskab selskab 4,5 4,5 %% besand besand Kollekiv bonuspoeniale Bonuspoeniale på fipoliceydelse Bonuspoeniale på femidige pæmie Gaaneede ydelse 0000 Samle livfosikingshensæelse Deeminisisk peiode Simulee peiode Opsplie selskab,5 % besand Kollekiv bonuspoeniale Bonuspoeniale på fipoliceydelse Bonuspoeniale på femidige pæmie 0000 Gaaneede ydelse 0 Samle livfosikingshensæelse Deeminisisk peiode Simulee peiode Opsplie selskab,5 % besand Kollekiv bonuspoeniale Bonuspoeniale på fipoliceydelse Bonuspoeniale på femidige pæmie Gaaneede ydelse Samle livfosikingshensæelse Kilde: Egen ilvikning 9

101 Niveaue fo enegaanien ha ligeledes so gennemslagskaf på søelsen af bonuspoeniale på fipoliceydelse. 4,5 % besanden ha e makan minde bonuspoeniale på fipoliceydelse end besandene med en minde enegaani, da søelsen på selskabes ealiseede esula kun i begænse omfang ovesige den højes gaaneede minimumsfoenning. Samidig blive dele af de individuelle bonuspoeniale ofe anvend således, a selskabe ha mulighed fo a ilskive pensionskundenes depo med den ålige minimumsfoenning. De fakum, a 4,5 % besanden e i besiddelse af e sædeles begænse bonuspoeniale på fipoliceydelse, må fomodes a væe ilsvaende fo pensionskunde med en gaanee minimumsfoenning på 4,5 % i e samle selskab. Dee undesøe [Gosen, A. (003a)] s agumen omking selskabenes fejlfoolkning af Konibuionsbekendgøelsen. Fejlfoolkningen beså i a højfoenede fosikingsbesande lukee på fosikingsbesande med en lavee enegaani, hvis de foskellige fosikingsbesande e samle i e selskab. Fosikingsbesande med lave enegaanie vil således dække ab som vedøe besande omfae af højee enegaanie. I de samlede selskab vil de højfoenede fosikingsbesande endvidee komme i besiddelse af de nødvendige kapialgundlag, da bonuspoeniale på fipoliceydelse fa besandene omfae af en lav enegaani medages som kapialgundlag fo de højfoenede besande. Dee vil således ske på bekosning af besandene med en lavee enegaani. Disse implikaione eliminees i de opspliede selskab, hvo de skelnes mellem de foskellige besandes bonuspoeniale. De foskellige besandes kollekive bonuspoeniale påvikes ligeledes af søelsen på den afgivne enegaani. I enkele å kan de kollekive bonuspoeniale ikke blive udbygge fo besandene omfae af 4,5 % enegaanien, da selskabes ealiseede esula ikke e ilsækkelig. De ealiseede esula anvendes deimod il a kompensee fo ab på selskabes akive elle ved ufavoable ændinge i enen. Dee e omvend sjælden ilfælde fo besande af pensionskunde gaanee en minde minimumsfoenning, som defo kan opbygge e søe kollekiv bonuspoeniale. 93

102 4..4 Udviklingen i bonuspoeniale på fipoliceydelse Sammenholdes udviklingen i bonuspoeniale på fipoliceydelse fo de samlede og fo de opspliede selskab ses i figu 4.8, a egnskabsposen i de samlede selskab på ehve idspunk e sammenfaldende med elle søe end egnskabsposen i de opspliede selskab. Foskellen i vædien mellem de samlede selskabs og de opspliede selskabs bonuspoeniale på fipoliceydelse, kan foolkes som foskellen mellem de beløb, som selskabene oveføe fa bonuspoeniale på fipoliceydelse il de kollekive bonuspoeniale. Udviklingen i vædien af de o selskabes bonuspoeniale på fipoliceydelse vil defo væe sammenfaldende, hvis de o selskabe oveføe ens beløb fa bonuspoenialene på fipoliceydelsene il de kollekive bonuspoeniale 00. Figu 4.8 Udviklingen i bonuspoeniale på fipoliceydelse Deeminisisk peiode Simulee peiode Samle selskab - Bonuspoeniale på fipoliceydelse Opsplie selskab - Bonuspoeniale på fipoliceydelse Samle selskab - Kollekiv bonuspoeniale 0000 Opsplie 4,5 % besand - Kollekiv bonuspoeniale 0000 Opsplie,5 % besand - Kollekiv bonuspoeniale Opsplie,5 % besand - Kollekiv bonuspoeniale Kilde: Egen ilvikning Den umiddelbae gund il a bonuspoeniale på fipoliceydelse e søe i de samlede selskab end i de opspliede selskab e, a de kollekive bonuspoeniale i de opspliede selskab e øemæke og defo ikke kan anvendes på væs af besandene af pensionskunde. Dee e modsæningsvis ikke ilfælde fo de kollekive bonuspoeniale i de samlede selskab. Hvis f.eks. foenningen af selskabenes akive i en åække ha væe unde minimumsfoeningen gaanee pensionskundene med en enegaani på 4,5 %, vil disse 00 I modellen e denne påsand ikke nødvendigvis koek, da de i selskabene, jf. afsni 4.., afgives foskellige depoene. Dee bevike, a søelsen på de eospekive hensæelse e foskellige og demed give en diffeence i søelsen af bonuspoenialene på fipoliceydelsene i de o selskabe. 94

103 pensionskundes bonuspoeniale på fipoliceydelse væe søe i de samlede selskab end i de opspliede selskab. De hænge sammen med, a de i de samlede selskab e mulighed fo a anvende de ande besandes kollekive bonuspoeniale, fø de e behov fo a oveføe fa bonuspoeniale på fipoliceydelse il de kollekive bonuspoeniale. I ovensående figu 4.8 kan denne mulighed femhæves ved a fokusee på gafene fo pensionsbesandenes kollekive bonuspoeniale. De opdele kollekive bonuspoeniale i de opspliede selskab ovesiges makan af de kollekive bonuspoeniale i de samlede selskab, hvofo de må fomodes, a de dieke behov fo a foeage oveføelse fa bonuspoeniale på fipoliceydelsene i de samlede selskab e minde Fobuge af bonuspoeniale på fipoliceydelse Fomodningen i foige afsni om, a de i de samlede selskab benyes en minde del af bonuspoeniale på fipoliceydelse ved kundeelaeede ab, kan undesøges ved a fokusee på udviklingen i fobuge af de foskellige pensionsbesandes bonuspoeniale på fipoliceydelse 0. I nedensående figu 4.9 vises udviklingen i selskabenes fobug af bonuspoeniale på fipoliceydelse fo de samlede selskab, de opspliede selskab og fo de e besande indenfo de opspliede selskab. De femgå ydelig, a en høj enegaani ha kæve søe benyelse af bonuspoeniale på fipoliceydelse. De vil sige, a besandene af pensionskunde gaanee 4,5 % i såvel de opspliede selskab som de samlede selskab, e guppen af pensionskunde, som i søs gad låne af bonuspoeniale på fipoliceydelse ved kundeelaeede ab. De må defo konkludees, a selskabenes solvensmæssige silling hovedsagelig poblemaisees af besandene af pensionskunde gaanee 4,5 %. I figuen ses ligeledes, hvodan 4,5 % besanden i de opspliede selskab oveføe mes fa bonuspoeniale på fipoliceydelse il de kollekive bonuspoeniale i saen af peioden, mens oveføslene e søs i de samlede selskab i sluningen af peioden. Gunden heil skyldes, a 4,5 % besanden i de opspliede selskab ha e lang minde kollekiv bonuspoeniale il ådighed, end de e ilfælde fo den ilsvaende besand i de samlede selskab. De esulee i, a de opspliede selskab på e idligee idspunk, end de e gældende fo 0 Med fobuge menes he de beløb, som midleidig allokees fa bonuspoeniale på fipoliceydelse il de kollekive bonuspoeniale. 95

104 de samlede selskab, e nødsage il a foeage oveføelse fa bonuspoeniale på fipoliceydelse il de kollekive bonuspoeniale. Figu 4.9 Udviklingen i låne fa bonuspoeniale på fipoliceydelse 0-50 Deeminisisk peiode Simulee peiode -00 Samle selskab Opsplie selskab ,5 % besand i opsplie selskab ,5 % besand i opsplie selskab ,5 % besand i opsplie selskab Anm: Figuen vise hvo so e beløb de enkele selskab, på ehve idspunk, ha lån fa de bonuspoeniale på fipoliceydelse, fo a dække ab hvo de kollekive bonuspoeniale ikke ha væe ilsækkelig. De lille hak som egisees fo,5 % besanden i 994, må ilskives a de i dee å e obsevee e negaiv akieafkas og e enefald, sam de fakum a disse pensionskunde neop e indåd i pensionsodningen, hvilke beyde a de på neop dee idspunk, ikke besidde en buffe i fom af kollekiv bonuspoeniale. Kilde: Egen ilvikning I henhold il ovensående fomodning femgå de oveaskende af figu 4.9, a den samlede oveføsel fa bonuspoeniale på fipoliceydelse i de samlede selskab e søe end i de opspliede selskab 0. Åsagen heil e, a 4,5 % besanden i de opspliede selskab, som fønævn, ikke kan benye de ande besandes bonuspoeniale på fipoliceydelse og defo i sede blive nødsage il a foeage oveføelse fa egenkapialen Dee ses ved a sammenholde aeale unde kuven fo fobuge af bonuspoeniale på fipoliceydelse i de samlede selskab med aeale unde kuven fo de opspliede selskabs fobug af bonuspoeniale på fipoliceydelse. Den maksimale oveføsel e næsen ens i de o selskabe. Dog age de længee id inden oveføslene e ilbagefø i de samlede selskab. Dee skyldes, a pensionskundene gaanee 4,5 % i de opspliede selskab e vunge il a ilbagebeale låne inden de udæde af pensionsodningen, hvoimod disse kunde i de samlede selskab ovelade den eseende del af ilbagebealingen il de ilbageblevne kunde gaanee,5 % og,5 %. Dee beyde også, a de ilbageblevne pensionskundes solvensmæssige siuaion vil væe dåligee i de samlede selskab end i de opspliede selskab i sluningen af peioden. 03 Udviklingen i de foskellige pensionsbesandes fobug af egenkapial beskives i afsni He femgå de, a 4,5 % besanden i de opspliede selskab ha de søse fobug af egenkapialen, hvilke e en konsekvens af besandens begænsede kollekive bonuspoeniale og bonuspoeniale på fipoliceydelse. 96

105 Gunden il, a vædien af bonuspoeniale på fipoliceydelse e søe i de samlede selskab end i de opspliede selskab, jf. figu 4.8 i afsni 4..4, e defo ikke, a de samlede selskab oveføe minde af bonuspoeniale på fipoliceydelse il de kollekive bonuspoeniale. Den pemanen højee vædi af bonuspoeniale på fipoliceydelse i de samlede selskab i figu 4.8 semme kun oveens med, a de i dee selskab oveføes e makan minde beløb fa bonuspoeniale på fipoliceydelse il de kollekive bonuspoeniale i begyndelsen af analysepeioden. De fakum, a de i de samlede selskab anvendes mee bonuspoeniale på fipoliceydelse i sluningen af analysepeioden kan defo ikke umiddelba elaees il, a vædien af de samlede selskabs bonuspoeniale på fipoliceydelsene ovesige vædien af bonuspoeniale på fipoliceydelsene i de opspliede selskab. Foklaingen på, a vædien af bonuspoeniale på fipoliceydelse i de samlede selskab, i den sidse del af analysepeioden, ikke falde il unde vædien af bonuspoeniale på fipoliceydelse i de opspliede selskab skyldes deimod, a gennemsnie af de e besandes depoene e højee i de samlede selskab end i de opspliede selskab. Dee bevike, a niveaue fo den eospekive hensæelse i de samlede selskab e højee end i de opspliede selskab, hvofo de naulige niveau fo vædien af bonuspoeniale på fipoliceydelse e højs i de samlede selskab 04. De vil sige, a effeken fa de højee gennemsnilige depoene i de samlede selskab ovesige den modsaeede effek fa de samlede selskabs søe oveføsle fa bonuspoeniale på fipoliceydelse i sluningen af peioden Fobuge af egenkapial I foegående afsni blev de konkludee, a modellens samlede selskab anvende mes af de kollekive bonuspoeniale. Samidig blev de i dee selskab også ovefø lang mee fa bonuspoeniale på fipoliceydelse il de kollekive bonuspoeniale il dækning af kundenes del af evenuelle negaive ealiseede esulae. Gunden heil va, a de enkele besande i de opsplie selskab ikke havde mulighed fo a lukee på de ande besandes bonuspoeniale, hvilke dieke vil give anledning il minde kollekive bonuspoeniale såvel som bonuspoeniale på fipoliceydelse fo disse besande. 04 Med de naulige niveau fo bonuspoeniale på fipoliceydelse menes vædien, såfem de ikke e foeage oveføsle il de kollekive bonuspoeniale 05 Påsanden om, a de højee gennemsnilige depoene i de samlede selskab, e gunden il a vædien af bonuspoeniale på fipoliceydelse e højee i de samlede selskab i fohold il de opspliede selskab veificees i bilag. 97

106 Ovensående foskelle i de o selskabes bonuspoeniale sam de, a selskabene i modellen udsæes fo samme kundeelaeede ab, esuleede i afsni i en fomodning om, a besandene i de opspliede selskab oveføe essouce fa egenkapialen il de kollekive bonuspoeniale. Dee skyldes, a disse besande ikke va i besiddelse af e ilsækkelig bonuspoeniale på fipoliceydelse. I nedensående figu 4.0 femgå de ydelig, a anvendelsen af de foskellige besandes egenkapial i de opspliede selskab ha væe makan søe end i de samlede selskab. 4,5 % besanden e den besand i de opspliede selskab, som oveføe de søse beløb fa egenkapialen il de kollekive bonuspoeniale. Denne besand egne sig fakisk fo lang hovedpaen af egenkapialfobuge i de opspliede selskab, da denne besands fobug næsen e sammenfaldende med de samlede fobug i de opspliede selskab 06. Figu 4.0 Udviklingen i fobuge af egenkapial 0 Deeminisisk peiode Simulee peiode -50 Samle selskab Opsplie selskab -00 4,5 % besand i opsplie selskab -50,5 % besand i opsplie selskab ,5 % besand i opsplie selskab Anm: Figuen vise, hvo so en del af de kundeelaeede ab, som egenkapialen ha væe nødsage il a dække i de enkele å, fo de samlede selskab og de opspliede selskab, sam fo de e foskellige besande af pensionskunde i de opspliede selskab. Udfa figuen kan de væe svæ a se den øde kuve fo de opspliede selskab bag den lyseblå kuve fo besanden af pensionskunde gaanee 4,5 %. Dee beyde, a de e besanden af pensionskunde, omfae af en 4,5 % enegaani, i de opspliede selskab som egne sig fo lang hovedpaen af fobuge af egenkapialen. Kilde: Egen ilvikning. I de samlede selskab dække egenkapialen kun en ubeydelig del af de kundeelaeede ab. Dee semme oveens med, a de samlede selskab blive ved med a væe i besiddelse af de søse kollekive bonuspoeniale og de søse bonuspoeniale på fipoliceydelse. 06 Besanden af pensionskunde - gaanee en minimumsfoenning på,5 % - i de opspliede selskab oveføe dog en lille del fa egenkapialen il de kollekive bonuspoeniale i sluningen af analysepeioden. 98

107 4..5 Pensionsudbealing i elaion il modellens bonusmekanisme Pensionskundenes pensionsudbealing afhænge i modellen, af udviklingen i akiekusen og eneniveaue, pæmieindbealingenes søelse, gaanienens niveau, den anvende bonusmekanisme sam pensionsillægge i fobindelse med pensionskundenes udædelse af pensionsodningen. Bonusmekanismen beskeve i afsni 4..4 ha il fomål a sike pensionskundene en foenning af pæmieindbealingene, som så i imelig elaion il selskabenes ealiseede esula. Mekanismen esulee i en udjævning af pensionskundenes depoene, hvo pensionskundenes depo ilskives sabil og hvo allokeingen af de ealiseede esula foages med udgangspunk i en åække. Pensionsillægge indehold i pensionskundenes pensionsudbealing beså af den enkeles foholdsmæssige andel af de opspaede kollekive bonuspoeniale. Makedsvædiansæelsen af modellens o selskabe kan enen foages unde foudsæning af, a pensionskundene i opspaingspeioden ilskives en depoene i henhold il fomel 4.8 elle unde foudsæning af, a pensionskundene kun ilskives den gaaneede minimumsfoenning i opspaingspeioden Pensionsudbealingene i de o selskabe Makedsvædiansæelsen af modellens o selskabe kan som fønævn foages i e scenaie, hvo besandene af pensionskunde ilskives bonus i indbealingspeioden og i e scenaie, hvo de ikke ilskives bonus i indbealingspeioden. Ved begge af disse makedsvædiansæelse kan niveaue fo pensionsudbealingene beegnes og demed give e billede af, hvoledes udviklingen i pensionsudbealingene il pensionskundene e foløbe. 07 Unde begge foudsæninge allokees de il pensionskundene høende kollekive bonuspoeniale i fom af de fønævne pensionsillæg. eknisk se e de bleve foeage o sepaae makedsvædiansæelse af de o selskabe i den udabejdede model. Én hvo bonusmekanismen ha væe akiv og én hvo bonusmekanismen ha væe passiv. I den udabejdede VBA kode gøes bonusmekanismen akiv ved, a sæe vaiablen Bonus lig med ue, mens denne vaiable e False i ilfælde, hvo bonusmekanismen e passiv. Konsekvensen af, a makedsvædiansæelsen e foeage ved hjælp af o sepaae simulaione e minimal, da modellens sokasiske elemene næme sig samme niveau ved e ilsækkelig so anal simulaione. Da modellen simulees 500 gange fomodes de, a analle af simulaione e ilsækkelig so, hvofo de i de følgende ikke vil blive kommenee ydeligee hepå. 99

108 I nedensående figu 4.0 e udviklingen i pensionsudbealingene fo de samlede såvel som fo de opspliede selskab afbillede. Den lysegå del af pensionsudbealingene elaee sig il den af selskabene afgivne minimumsfoenning, mens den møkegå del e pensionskundenes andel af de kollekive bonuspoeniale, som udbeales i fobindelse med afviklingen af pensionsodningene. Figu 4.0 Pensionsudbealingene i de o selskabe Samle selskab Med Bonusmekanisme Uden Bonusmekanisme Med Bonusmekanisme Opsplie selskab Uden Bonusmekanisme Anm: Figuen vise de o selskabes samlede pensionsudbealingene med og uden ilskivning af bonus i indbealingspeioden. Den nedese lysegå del af søjlene e e udyk fo pensionsudbealingene elaee il minimumsfoenningen. Den øvese møkegå del e pensionskundenes andel af de kollekive bonuspoeniale, som udbeales i fobindelse med afviklingen af pensionsodningene. I de enkele diagamme foekomme niveaufoskydninge i pensionsudbealingene, hvilke skyldes de fakum af de i selskabene eksisee besande af pensionskunde med foskellig enegaani (4,5 %;,5 % elle,5 %) og foskellig opspaingspeiode (5 elle 30 å). Kilde: Egen ilvikning De fie niveaufoskydninge, som femgå af de enkele diagamme fo pensionsudbealingene skyldes, a de i selskabene både eksisee pensionskunde med foskellige enegaanie og opspaingspeiode. De fem føse pensionsudbealinge e il pensionskundene gaanee en minimumsfoenning på 4,5 % og som ha en opspaingspeiode på 5 å. De efefølgende fem pensionsudbealinge e il kunde gaanee 4,5 % elle,5 %, hvo 00

109 føsnævne ha en opspaingspeiode på 30 å, og sidsnævne ha en opspaingspeiode på 5 å. De efefølgende fem pensionsudbealinge udbeales il kunde gaanee,5 % og som opspae i 30 å, sam il kunde gaanee,5 % med en opspaingspeiode på 5 å. De sidse pensionsudbealinge ilhøe besanden af pensionskunde med en gaanee foenning på,5 % og en opspaingspeiode på 30 å. De femgå endvidee af figu 4.0, a andelen af pensionsudbealingene, som dieke kan henføes il allokeingen af de kollekive bonuspoeniale, e makan søe fo pensionskundene uden beeigelse il bonus end fo bonusbeeigede kunde. Gunden heil e e indlysende, da sykelsen af de kollekive bonuspoeniale i opspaingsfoløbe e minds fo bonusbeeigede kunde, som på pensionsidspunke defo modage e makan minde pensionsillæg end kundene uden beeigelse il bonus. Oveodne e de ikke den soe foskel på pensionsudbealingene il de bonusbeeigede pensionskunde og il kundene uden beeigelse il bonus i de samlede selskab. Pensionen udbeal il føsnævne e dog minde volail end pensionsudbealingene il pensionskundene uden mulighed fo ilskivning af bonus. Bonusmekanismen synes defo a have en udjævnende effek. Denne udjævnende effek afspejle sig ligeledes i pensionen udbeal il besandene af bonusbeeige pensionskunde i de opspliede selskab. I de opspliede selskab obsevees en lille endens il, a pensionen udbeal il pensionskunde uden beeigelse il bonus ovesige pensionsudbealingene il bonusbeeigede kunde. Gunden heil skyldes, a pensionsillægge udgø en søe andel af pensionsudbealingen fo ikke bonusbeeigede kunde end fo bonusbeeigede kunde. Da pensionsillægge blive foene e å længee end den øvige pensionsdel - på gund af ilbageholdelsen - esulee de i, a den samlede pensionsudbealing blive søe fo ikke bonusbeeigede kunde. Åsagene il den lid uklae udvikling i pensionsudbealingene i figu 4.0, skyldes oveodne se sammenlægningen af de foskellige besande af pensionskunde sam, a mange modsaeede effeke på samme idspunk påvike pensionsudbealingene. Defo vil de i de følgende afsni blive fokusee på pensionsudbealingene il de e individuelle besande i de opspliede selskab. 0

110 4..5. Pensionsudbealingene i de opspliede besande I nedensående figu 4. fokusees udelukkende på pensionsudbealingene il de e besande af pensionskunde i de opspliede selskab. Dee il såvel kunde med som uden ilskivning af bonus i indbealingspeioden. Opdelingen af pensionsudbealingene i en lysegå og møkegå del angive, som i foige afsni 4..5., hvovid udbealingene ha elaion il de afgivne minimumsfoenninge elle kan knyes il de kollekive bonuspoeniale, som allokees ved afviklingen af pensionsodningene 08. Pensionsudbealingene il 4,5 % besanden i de opspliede selskab, femgå af figuens øvese del. De bemækes, a ilskivningen af bonus i indbealingspeioden oveodne se ikke ha den soe effek på niveaue fo kundenes pensionsudbealinge. Hvovid de ilskives bonus i indbealingspeioden ha dog indvikning på niveaue fo pensionsudbealingenes o besanddele. Andelen af pensionsudbealingene, som dieke kan henføes il allokeingen af de kollekive bonuspoeniale, e makan søe fo pensionskundene uden beeigelse il bonus end fo bonusbeeigede kunde. Foklaingen heil e analog il foklaingen i foige afsni Fo 4,5 % besanden synes de dog a væe endens il, a pensionskundene som e beeige il bonus og som føs e påbegynd enen en 5-åig elle en 30-åig pæmieindbealingspeiode, modage en lid søe pension end kundene, de e indåd i disse pensionsodninge på e senee idspunk. Gunden heil skal søges i isikoen fo konkus. Modellen e konsuee således, a jo senee en pensionskunde få udbeal sin pension, jo søe e sandsynligheden fo, a selskabe i gennemsni ha væe gåe konkus i kundens opspaingspeiode. Dee bevike, a kundene som blive pensionee føs, i gennemsni få mee udbeal end kunde de blive pensionee på e senee idspunk. Fo pensionskundene uden beeigelse il bonus synes de modsae a væe gældende, hvilke skyldes, a de kollekive bonuspoeniale he ha væe makan søe. Dee søe bonuspoeniale ha educee den gennemsnilige sandsynlighed fo insolvens Niveaufoskydningene mellem den 5. og 6. pensionsudbealing kan, som i figu 4.0, ilskives foskelle i pensionskundenes opspaingspeiode. De fem føse pensionsudbealinge e il pensionskundene, som ha egne pensionsodninge, hvo de opspaes i 5 å, mens de sidse fem udbealinge e il pensionskundene med en 30-åige pensionsopspaing. 09 I afsni vil de blive femhæve, a insolvenssandsynligheden fo ikke bonusbeeigede kunde e minde i fohold il de bonusbeeigede kunde. 0

111 Figu 4. Pensionsudbealingene il besandene i de opspliede selskab Med Bonusmekanisme Uden Bonusmekanisme Renegaani = 4,5 % Med Bonusmekanisme Uden Bonusmekanisme Renegaani =,5 % Med Bonusmekanisme Uden Bonusmekanisme Renegaani =,5 % Anm: Figuen vise pensionsudbealingene il de e besande af pensionskunde i de opspliede selskab med såvel som uden ilskivning af bonus i indbealingspeioden. Den nedese lysegå del af søjlene e e udyk fo pensionsudbealingene elaee il minimumsfoenningen. Den øvese møkegå del e pensionskundenes andel af de kollekive bonuspoeniale, som udbeales i fobindelse med afviklingen af pensionsodningene. De ydelige niveaufoskydningene mellem den 5. og 6. pensionsudbealing skyldes, a de fem føse og fem sidse pensionsudbealinge e il pensionskunde, som ha opspae i henholdsvis 5 og 30 å. Kilde: Egen ilvikning Pensionskundene omfae af en gaaniene på,5 % modage på pensionsidspunke udbealingene afbillede i den midese del af figu 4.. De ses oveaskende, a de bonusbeeigede pensionskunde modage en minde pensionsudbealing end kundene uden beeigelse il bonus. De kan beegnes, a pensionsudbealingene fo bonusbeeigede pensionskunde med en opspaingspeiode på 5 å e ca. 0 % minde end fo kundene 03

112 uden e il bonus. Denne foskel e ca. % fo pensionskundene med en opspaingspeiode på 30 å. Begundelsen fo, a pensionskundene uden beeigelse il bonus modage en højee pension end bonusbeeigede kunde, e analog med foklaingen i afsni omking ilbageholdelsen og den eksa foenning af pensionsillægge. Andelen af pensionsudbealingene, som dieke kan henføes il pensionsillægge, e fo ikke bonusbeeigede pensionskunde gaanee,5 % søe end pensionsillægge fo ikke bonusbeeigede kunde gaanee på 4,5 %. De omvende e gældende fo pensionskundene beeige il bonus. Dee må fomodes, a skyldes de foskellige besandes fobug af egenkapial sam, a pensionsodningene påbegyndes på foskellige idspunke. E so fobug af egenkapial ha vædi fo pensionskundene, da oveføsle fa egenkapialen il de kollekive bonuspoenial ikke på e senee idspunk ilbageføes i modellen. Foskydningene i egningsidspunkene fo pensionskonakene ha, i fohold il udviklingen i eneniveaue jf. figu 4., endvidee vis sig posiiv fo pensionskonakene med de idligse egningsidspunk. Af pensionsudbealingene i,5 % besanden femgå de ydelig, a bonusmekanismen ha den ønskede udjævnende effek. Fokusees de eksempelvis på de bonusbeeigede pensionskunde med en opspaingspeiode på 5 å kan de konsaees, a foskellen på udbealingenes søelse e unde %, mens foskellen e ove % fo guppen af pensionskunde uden beeigelse il bonus 0. Kundene i,5 % besanden i de opspliede selskab modage pensionsudbealingene afbillede i nedese del af figu 4.. Udviklingen svae il pensionsudbealingene il,5 % besanden. Pensionsudbealingenes niveau fo pensionskundene i,5 % besanden ligge dog lid unde niveaue fo udbealingene il,5 % besanden. Foskellen på pensionsudbealingene il bonusbeeigede pensionskunde og kunde uden beeigelse il bonus e bleve søe. Fo en opspaingspeiode på 5 å e de bonusbeeigede pensionskundes pensionsudbealinge ca. 3 % minde end fo kunde uden e il bonus, mens foskellen fo en opspaingspeiode på 30 å e sege il ca. 5 %. 0 Foskellen skyldes, a pensionskunde med en senee indædelse komme i besiddelse af e alleede opabejde kollekiv bonuspoeniale. Dee opabejdede bonuspoeniale e søe, jo senee egningsidspunk og jo minde niveaue e fo afgivne minimumsfoenning. 04

113 Sammenholdes pensionsudbealingene i,5 % besanden og,5 % besanden kan de ikke ses en nævnevædig foskel. Sammenholdes disse o besandes pensionsudbealinge deimod med pensionsudbealingene i 4,5 % besanden obsevees en makan foskel. Dee skyldes omfange af oveføsle fa egenkapialen il de kollekive bonuspoeniale, som jf. idlige afsni ha væe søs fo 4,5 % besanden, hvofo denne besands pensionsudbealinge i modellen makan ovesige pensionen il besandene af pensionskunde med en minde gaaniene. Ved a sammenholde pensionsudbealingene i de e besande ses endvidee, a de kollekive bonuspoeniales andel af pensionsudbealingen e søs i de o besande omfae af de mindse gaaniene. Signingen i andelen femså dog mes makan fo besandene af pensionskunde uden beeigelse il bonus i indbealingspeioden. Ligeledes synes de a væe en endens il, a bonusmekanismens udjævnende effek e søs fo bonusbeeigede pensionskunde med de o lavese enegaanie. Gunden il de skal ses i lyse af selskabenes foenningsniveau og oveføslen af midle fa egenkapialen il de kollekive bonuspoeniale. Da de gennemsnilige foenningsniveau ofee ha ligge ove,5 % end ove 4,5 %, vil fobuge af egenkapialen i 4,5 % besanden, væe søe end i de o øvige besande. Dee undesøe de fakum, a pensionsudbealinge il bonusbeeigede pensionskunde i 4,5 % besanden e mee volail end pensionsudbealingene il kundene med en minde gaaniene. I,5 % og,5 % besandene ses de, a eigheden il bonus ha en negaiv effek på pensionsudbealingenes niveau. Pensionen udbeal il pensionskundene uden eighed il bonus ovesige pensionsudbealingene il bonusbeeigede, hvilke igen skyldes pensionsillægge. De skal dog påpeges, a de e søs foskel på pensionsudbealingene indenfo besandene af ikke bonusbeeigede pensionskunde med enegaanie på,5 % og,5 %. Men da niveaue fo pensionsudbealingene il ikke bonusbeeigede pensionskunde, fo disse besande, ovesige pensionen udbeal il bonusbeeigede pensionskunde med samme gaaniene, kan de udfa modellen konkludees, a ilskivningen af bonus sam mekanismens udjævnende effek oveodne se ikke ha en posiiv vædi fo pensionskundene. 05

114 5. L&P-selskabenes nøgleal og solvensmæssige posiion I de foegående afsni va fokus på udviklingen i de enkele egnskabspose i modellens selskabe. I indevæende afsni vil foolkningen af modelesulaene i højee gad væe ee mod selskabenes solvensmæssige posiione. Dee gøes med udgangspunk i selskabenes egnskabsmæssige oplysninge i fom af nøgleal, følsomhedsbeegninge og Finansilsynes afiklys, hvo sidsnævne dog e af ilsynsmæssig kaake. Afsni 5. og 5. vil indeholde en eoeisk gennemgang af de gældende egnskabsegle vedøende selskabenes nøgleal og følsomhedsbeegninge. Efefølgende gives de i afsni 5.3 e indblik i koncepe bag Finansilsynes afiklysscenaie. I afsni 5.4 blive nøgleallene, følsomhedsbeegningene og Finansilsynes afiklys indabejde i modellen fo a give e billede af selskabenes solvensmæssige siuaion. Desuden vil selskabenes fakiske sandsynlighede fo insolvens blive behandle i afsni 5.4, fo a belyse infomaionsvædien af de nævne egnskabsoplysninge sam Finansilsynes afiklys. 5. Nøgleal Siden 995 ha L&P-selskabene skulle offenliggøe en ække nøgleal i dees åsappoe. De i al nøgleal va opdel på fie guppe således, a de va e afkasnøgleal, fie omkosningsnøgleal, e isikonøgleal og 3 konsolideingsnøgleal. Nøgleallene skal offenliggøes fo en femåig peiode i selskabenes åsegnskabe. Efe åusindeskife opsod de behov fo e ny evidee nøglealssæ. Dee behov e opsåe på o fone. Fo de føse e de ske nogle lovmæssige ændinge i L&Pselskabenes egnskabsegle, og fo de ande ha de væe en ække mangle ved de davæende nøglealssæ. Nøglealsudvalge blev defo danne af Finansilsyne i okobe 00. Udvalges fomål va a udabejde e ny sæ nøgleal. De nye nøglealssæ ha væe gældende fo åsegnskabe, hvo egnskabsåe sae. janua 003 elle senee. I fobindelse med egnskabsaflæggelsen skal L&P-selskabene udove offenliggøelsen af nøgleal og følsomhedsbeegninge, endvidee offenliggøe e afkasskema. Afkasskemae e en udspecificeing af afkase fodel på selskabenes foskellige ype af inveseingsakive. Da modellens selskabes akive e begænse il nulkuponobligaione og en akiepoefølje svaende il e dividendejusee KFX indeks, vil afkasskemae ikke blive medage i analysen. Finansilsyne (003a) 06

115 Af egnskabsmæssige ændinge kan nævnes, a man e gåe ove il makedsvædibasee opgøelse af selskabenes akive og fopligigelse. Dee skabe dog ikke dieke behov fo e ny nøglealssæ. Deimod ha de beydning, a L&P-selskabene nu opdele livsfosikingshensæelsene i de e idligee nævne undepose. Bonuspoeniale på fipoliceydelse kan, i modsæning il idligee, benyes il a dække ab fo pensionskundene, hvis de kollekive bonuspoeniale ikke e ilsækkelig. Denne ænding gø sammen med makedsvædiopgøelsen, a livsfosikingshensæelsene, som i de gamle nøglealssæ blev bug som gundlag fo mange af beegningene, ikke længee ha den ønskede sabilie. De e ligeledes ved de nye egnskabsegle bleve mulig a anvende sælige bonushensæelse il kapialdækning, hvilke beyde, a de e usikkehed om, hvovid disse skal væe en del af de fosikingsmæssige hensæelse elle en del af basiskapialen ved beegning af nogle af de gamle nøgleal. Endelig ha de også en beydning, a ealeneafgifen e bleve esae af pensionsafkasskaen. I fobindelse med de gamle nøglealssæ ha de mangle e nøgleal fo foenningen af egenkapialen. Dee e e vigig nøgleal fo alle ande viksomhedsype, hvofo de ikke e nogen dieke åsag il, a L&P-selskabene ikke skal oplyse heom. Desuden manglede de i de gamle sæ e nøgleal, de vise kapialsyken i fohold il inveseingssammensæningen. E sådan nøgleal ville væe ineessan pga. de senese ås ene- og akiekusfald 3. De nye nøglealssæ, som følge af Bekendgøelsen om Livsfosikingsselskabes og vægående Pensionskasses Åsegnskabe 36, sk., beså af i al 9 nøgleal, fodel på følgende fie guppe: ) Afkasnøgleallene [N og N ], ) Omkosnings- og esulanøgleallene [N 3 -N 7 ], 3) Konsolideingsnøgleallene [N 8 -N ] og 4) Foenningsnøgleallene [N 3 -N 9 ]. Beegningsmeodene fo de enkele nøgleal følge af bekendgøelsens bilag 4 jf. 36, sk Nøgleallene kan udegnes dieke fa alleede eksiseende egnskabsoplysninge, og skal vises både fo selskabs- og koncenegnskab. 3 Desuden ha den kafige signing i analle af uni-link fosikinge bevike, a nøgleallene ikke længee ha væe sigende både på selskabsniveau og podukniveau, som de opindelig va hensigen. 4 Dee bilag femgå af afhandlingens bilag 3. 07

116 5.. Afkasnøgleal Fomåle med de o afkasnøgleal e a vise de samlede inveseingsafkas, som e il ådighed fo ejene såvel som fo pensionskundene. Defo opgøes disse nøgleal pengevæge, hvilke vil sige, a de vise den fakiske vædiilvæks dog unde hensynagen il pensionskundenes pæmieindbealinge og selskabenes pensionsudbealinge. De vil sige, a afkase afhænge af de enkele inveseingsypes pefomance sam sammensæningen af disse akivype 5. De pengevægede afkasmål beyde endvidee, a søelsen på inveseingsbeløbe ha beydning. E de f.eks. e so inveseingsbeløb il ådighed i én peiode af åe med høj afkas, og e minde beløb il ådighed i én anden del af åe med lav elle måske negaiv inveseingsafkas, vil føsnævne peiode have en foholdsmæssig so posiiv effek på nøglealle. Dee skal ses i fohold il anvendelsen af e idsvæge afkasmål 6. De føse af de o afkasnøgleal e Afkase fø pensionsafkasska, som ko sag udegnes som egnskabsåes inveseingsafkas dividee med neoakivene pimo koigee fo åes ind- og udbealinge. De ande afkasnøgleal Afkas efe selskabes pensionsafkasska udegnes på samme måde dog med den foskel, a inveseingsafkase koigees fo åes pensionsafkasska. 5.. Omkosnings- og esulanøgleal I guppen fo omkosnings- og esulanøgleal e i al fem nøgleal, som e fodel med e omkosningsnøgleal og o esulanøgleal. Fomåle med omkosningsnøgleallene e a vise, hvo effekiv selskabene kan adminisee pensionsmidlene. Dee gøes ved a sæe de fosikingsmæssige omkosninge i fohold il henholdsvis pæmie, hensæelse og anal fosikede. Omkosningsnøgleallene vise således den noge uealisiske siuaion, hvo omkosningene dækkes af kun én af de fønævne e pose. I paksis blive omkosningene dække ved en kombinaion af posene 7. Som idligee nævn ha livsfosikingshensæelsene væe gundlag fo beegningen af en del af nøgleallene, men som en konsekvens af de ændede egnskabsegle, e disse ikke 5 Inveseingsypene e f.eks. ejendomme, akie, obligaione mv. Fo en næmee specifikaion henvises il Bekendgøelsen om livsfosikingsselskabes og vægående pensionskasses åsegnskabe, bilag 6. 6 De ses i beegningene af afkasnøgleallene bo fa al, som kan henføes il uni-link fosikinge. Gunden heil e, a afkase fa uni-link fosikinge ikke e il ådighed fo den samlede guppe af ejee og kunde, men skal henføes dieke il de enkele kunde. 7 Ramlau-Hansen, H. (996) 08

117 længee i besiddelse af den nødvendige sabilie. Defo anvendes i sede den eospekive hensæelse, som ikke påvikes af makedsbeingede vædiændinge 8. De føse af de e omkosningsnøgleal e Omkosningspocen af pæmie. He sæes åes fosikingsmæssige difsomkosninge i fohold il åes buopæmie, og vise således, hvo so selskabes omkosningsniveau e, såfem omkosningene udelukkende dækkes af buopæmiene 9. De ande omkosningsnøgleal e Omkosningspocen af hensæelse. Dee nøgleal beegnes ved a dividee åes fosikingsmæssige difsomkosninge med gennemsnie af åes eospekive hensæelse inklusiv hensæelsene fo uni-link fosikinge. De gennemsnilige hensæelse beegnes ved a dividee summen af hensæelsene pimo og ulimo med. Nøglealle vise omkosningsniveaue, såfem de kun e hensæelsene, som skal dække omkosningene. De sidse omkosningsnøgleal Omkosninge p. fosike, udegnes ved a sæe åes fosikingsmæssige difsomkosninge i fohold il de gennemsnilige anal af fosikede. De gennemsnilige anal af fosikede beså dels af de individuel fosikede, fosikede med fosikinge elaee il ansæelsesfohold og fosikede med guppelivsfosikinge. De fosikede med guppelivsfosikinge blive væge med en fako 0, mens ande fosikede væges med en fako 0. Nøglealle vise således beløbe i kone, som hve enkel fosikingsage skulle beale fo a dække åes fosikingsmæssige difsomkosninge. De føse af de o esulanøgleal e Omkosningsesula, som udegnes ved a sæe omkosningsillæg efe ilskivning af omkosningsbonus faukke åes fosikingsmæssige difsomkosninge i fohold il gennemsnie af åes eospekive hensæelse. Den eospekive hensæelse e inklusiv hensæelse fo uni-link fosikinge. Omkosningsillægge e de dieke bealinge fa pensionskundene og nøglealle vise defo, i hvilke omfang disse e ilsækkelige il a dække de samlede omkosninge. E nøglealle negaiv beyde de, a en del af inveseingsafkase buges il a dække omkosningene. 8 Uni-link fosikinge e, modsa ved afkasnøgleallene, inkludee i beegningene af omkosnings- og esulanøgleallene, hvofo disse skal illægges den eospekive hensæelse. 9 Jf. Bekendgøelsen om livsfosikingsselskabes og vægående pensionskasses åsegnskabe svae de fosikingsmæssige difsomkosninge il esulaposene 8. Ehvevelsesomkosninge og 8. Adminisaionsomkosninge. 0 Jf. [Finansilsyne (003a)] e denne vægning abiæ. De e på nuvæende idspunk ikke lykkedes udvalge, a finde en bede egne vægning. 09

118 De ande esulanøgleal e Fosikingsisikoesula. Dee nøgleal udegnes ved a dividee isikogevinsen efe ilskivning af isikobonus med e gennemsni af åes eospekive hensæelse inklusiv hensæelse fo uni-link fosikinge. Risikogevinsen e foskellen mellem de opkævede isikopæmie, og de fakiske udbealinge vedøende disse isici. Nøglealle vise, hvo mege højee bonus selskabe e i sand il a ilskive, såfem hele isikogevinsen blive udlodde som bonus Konsolideingsnøgleal I de nye nøglealssæ indgå fem konsolideingsnøgleal, som ha il hensig a give e billede af selskabes evne il a udlodde bonus, il a modså ab som følge af svingninge på de finansielle makede sam a give e billede af selskabes kapialsuku. De fie føse konsolideingsnøgleal ha isolee se ingen infomaionsmæssig vædi, men skal deimod ses i en sammenhæng. Føse nøgleal e Bonusgad. Udegningsmæssig sæes de kollekive bonuspoeniale i fohold il summen af de eospekive hensæelse. Ses bonusgaden i sammenhæng med de næse nøgleal Kundekapialgad, vise de selskabes bonusevne. Kundekapialgaden udegnes ved a dividee sælige bonushensæelse plus medlemskoni med summen af de eospekive hensæelse. De edje nøgleal e Ejekapialgad, som e egenkapialen plus efesillede kapialindskud dividee med summen af de eospekive hensæelse. Ved a sammenholde dee nøgleal med kundekapialgaden dannes e billede af selskabes kapialsuku. De fjede nøgleal Ovedækningsgad, beegnes ved a dividee basiskapial faukke solvensmaginen med summen af de eospekive hensæelse 3. Ved a addee dee nøgleal med bonusgaden vises de, hvo god selskabe e use ovefo negaive svingninge på de finansielle makede. De sidse af konsolideingsnøgleallene e Solvensdækning, som e basiskapialen dividee med solvensmagenen. Dee nøgleal e de enese af de fem konsolideingsnøgleal, som kan foolkes sæskil. De vise, hvo so basiskapialen e i fohold il solvenskave. Solvensdækningen skal som minimum væe 00 %. Ramlau-Hansen, H. (996) Ved disse nøgleal e de e poblem omking uni-link fosikingene, da nævneen il nogle af nøgleallene kan indeholde uni-link fosikingenes andele af hensæelsene. Disse andele kan af egnskabsekniske åsage ikke faskilles nævneen, men da Nøglealsudvalge ha vudee, a de e af minde beløbsmæssig beydning opgøes ælleen eksklusiv uni-link hensæelse. 3 Solvensmagenen e: summen af en pocendel af isikosummene og 4 % af livsfosikingshensæelsene, dog minds 3,4 % af livsfosikingshensæelsene uden fadag fo genfosiking. jf. [Økonomi- og Ehvevsminiseie m.fl. (003)]. 0

119 5..4 Foenningsnøgleal Foenningsnøgleallene e en hel ny guppe af nøgleal i fohold il de idligee nøglealssæ. Fomåle med de syv foenningsnøgleal e, fo de føse a vise noge om foenningen af egenkapialen og fo de ande vise foenningen på en ække ande egnskabspose. Nøglealle i fobindelse med foenningen af egenkapialen va en mangel ved de idligee nøglealssæ. Alle foenningsnøgleallene opgøes som e pengevæge afkasmål. De vil sige, a de vise den fakiske foenning 4. De føse foenningsnøgleal e Egenkapialfoenning fø ska, og beegnes ved a dividee åes esula fø ska med åes gennemsnilige egenkapial koigee fo kapialfohøjelse, kapialnedsæelse og udlodning il selskabes ejee. Dee e i oveenssemmelse med Den Danske Finansanalyikefoenings anbefalinge, hvilke beyde, a nøglealle blive sammenlignelig på væs af banche 5. De ande nøgleal Egenkapialfoenning efe ska udegnes som ovensående dog med den foskel, a åes esula e efe ska. De sidse fem foenningsnøgleal e Foenning af de fosikingsmæssige hensæelse fø ska, Foenning af medlemskoni fø ska, Foenning af efesillede kapialindskud fø ska, Foenning af sælige bonushensæelse af ype A fø ska og Foenning af sælige bonushensæelse af ype B fø ska. Beegningsmeoden fo disse nøgleal e ens men elaiv kompleks, hvofo de henvises il bilag 3 fo næmee uddybning. Simplificee udegnes nøgleallene ved a dividee foskellen mellem nøgleallenes egnskabspose ulimo og pimo med egnskabsposen pimo. Deudove blive nøgleallene koigee fo ska, løbende ind- og udbealinge og endelig søe ind- og udbealinge, som ha kaake af engangsbealinge. Nøgleallene vise således en simpel pengevæge foenning, dog koigee fo de nævne fohold. 5. Kapialsyke og inveseingsisiko Følsomhedsbeegninge L&P-selskabenes skal i illæg il nøglealsovesigen, jf. Bekendgøelse om Livsfosikingsselskabes og vægående Pensionskasses Åsegnskabe 76a, offenliggøe dees kapialsyke i fohold il inveseingsisiciene. Dee gøes i fom af nedensående skema, som følge af bekendgøelsens bilag 5. 4 Uni-link fosikinge e inkludee i beegningene af foenningsnøgleallene. 5 Den Danske Finansanalyikefoening (997)

120 Figu 5. Skema il følsomhedsoplysninge Hændelse Maksimum påvikning af kollekiv bonuspoeniale/bonuspoeniale på fipoliceydelse i mio. k. Minimum påvikningen af basiskapialen i mio. k. Renesigning på 0,7 pc. poin Renefald på 0,7 pc. poin Akiekusfald på pc. Ejendomspisfald på 8 pc. Valuakusænding med ½ pc. sandsynlighed på 0 dage ab på modpae på 8 pc. Fald i dødelighedsinensieen på 0 pc. Signing i dødelighedsinensieen på 0 pc. Signing i invalideinensieen på 0 pc. Kilde: Finansilsyne (003b) I skemae skal anføes den isoleede påvikning i kone fo hve af de ni hændelse i følsomhedsskemaes o kolonne. I den føse kolonne anføes den maksimale påvikning af pensionskundenes kollekive bonuspoeniale og bonuspoeniale på fipoliceydelse. Med den maksimale påvikning menes de beløb, hvomed de kollekive bonuspoeniale og bonuspoeniale på fipoliceydelse påvikes, unde anagelse af, a disse e ilsækkelige il a dække kundenes andel af abe. I den anden kolonne anføes den minimale påvikning af basiskapialen, hvomed de menes de beløb ejene skal dække af abe, hvis de kun skal dække dees egen andel af abe, og således ikke e nødsage il a dække en del af de kundeelaeede ab 6. De o nævne påvikninge skal udegnes efe selskabes gældende konibuionsegle. Som nævn skal effekene udegnes isolee fo hve af de ni hændelse. Gunden il, a de medages både en enesigning såvel som e enefald på 0,7 pocenpoin e, a de kan væe foskel på, hvilke af de o scenaie de ha den mes ugunsige effek på de enkele selskabs solvens. Akiekusfalde på % og ejendomspisfalde på 8 % give sig selv, da disse ha en negaiv effek på selskabes akivbeholdning. Skemaes valuakusænding svae il e VaR 6 Med basiskapialen menes egenkapialen, ansvalig lånekapial, sælige bonushensæelse og medlemskoni.

121 (Value-a-Risk) mål med en sandsynlighed på 99 % og en hoison på 0 dage. Dee al give en indikaion af, hvo mege selskabe maksimal vil kunne abe i fobindelse med valuakusændinge i hoisonpeioden med den givne sandsynlighed. abe på 8 % på modpae e væge efe kediisikoen på den enkele modpa og esløbeiden. Jo søe modpasisiko, jo søe væg indegnes modpaen med 7. Falde elle signingen i dødelighedsinensieen på 0 % svae ca. il, a selskabes kunde leve enen e å mee elle e å minde end føs anage 8. Om e fald elle en signing i dødelighedsinensieen e mes ugunsig fo de enkele selskab afhænge af indholde i de udsede konakype. Signingen i invalidiesinensieen ha kun beydning fo pensionsselskabene, såfem de udsede konake indeholde e sådan fosikingselemen. 5.3 Finansilsynes afiklys L&P-selskabenes inveseinge skal jf. 58 i Lov om Finansiel Viksomhed anbinges på en hensigsmæssig og én fo pensionsopspaene jenlig måde. Dee ha, i fobindelse med ændingen af eglene vedøende selskabenes akivsammensæning i 00 9, medfø e øge behov fo e ovevågningssysem il vudeing af sammenhængen mellem selskabenes kapialgundlag, inveseingsisici og pensionsfopligigelse 30. Finansilsyne udabejdede i elaion il ovensående de såkalde afiklyssysem, som skulle anvendes i fobindelse med ilsynsabejde af L&P-selskabene. Dee isikoovevågningssysem kaegoisee selskabenes økonomiske posiion udfa kapialgundlages evne il a opfylde de afgivne pensionsfopligigelse og de deilhøende isici ved foskellige scenaie. I Finansilsynes ilsynsabejde anvendes o isici scenaie, som benævnes ød lys og gul lys. Disse angive kvaniaive eningslinie fo, hvo soe ab de enkele selskab må pådage sig ved ændinge i eneniveaue, akiekusene og ejendomspisene 3. 7 Som eksempel kan nævnes, a sasobligaione anses fo de minds isikofylde og indegnes med en væg på 0, mens f.eks. ehvevsobligaione e bland de mes isikofylde modpae og indegnes defo fuld ud med en væg på. 8 Finansilsyne (003a) 9 Selskabene kunne fem il 997 placee op il 40 % af de akive, som ha dieke elaion il pensionsopspaenes fopligigelse, i akie og ikke-guldandede akive. Denne andel blev løbende ænde fem il 00, hvo de såkalde akielof blev inoducee med en øve gænse på 70 %. [Mølle, Chaloe (00)]. Se i øvig afsni Danmaks Naionalbank (003) 3 Reneændingen skal væe i den ening, som e mes absgivende fo selskabe. 3

122 Ved de gule scenaie skal selskabenes basiskapial kunne modså en eneænding på pocenpoin i den ening, som e il søs uguns fo selskabes solvens, e akiekusfald på 30 % sam e fald i ejendomspisene på %. Hvis den samlede effek af, a disse ændinge indæffe samidig medføe, a basiskapialen 3 blive minde end solvensmagenkave faukke 3 % af hensæelsene, beegnes selskabe som minimum a væe i de gule lys. Dee vil medføe, a Finansilsyne anmode om kvaalvise indbeeninge. De øde scenaie svae oveodne se il følsomhedsoplysningene i afsni 5.. Selskabene skal kunne modså en eneænding på 0,7 pocenpoin, e akiekusfald på % sam e fald i ejendomspisene på 8 %. Kan basiskapialen ikke modså effekene af dee scenaie, e selskabe i ød lys. Konsekvensene heaf e, a Finansilsyne vil døfe siuaionen med selskabe, hvilke kan føe il påbud om ikke a øge isikoen og evenuel a nedbinge den. Desuden vil de anmodes om jævnligee indbeeninge il Finansilsyne ypisk en gang om måneden. E selskabes basiskapial i sand il, a modså både effeken fa de øde og gule scenaie, kan de beegnes som væende i en solvensmæssig god posiion. I dee ilfælde føes de almindelig ilsyn med selskabe. Inodukionen af de makedsbaseede egnskabe, som ha skab mulighed fo a indegne bonuspoeniale på fipoliceydelse i selskabenes samlede eseve, må fomodes a have påvike Finansilsynes ilsynsabejde. Selskabenes egnskabsmæssige ilsand vil blive vudee mee gunsig, hvilke vil udskyde Finansilsynes mulighede fo a eagee ovefo sælige kiseame selskabe inden evenuelle økonomiske pobleme udvikle sig il eelle solvensmæssige kise. Den foøgede eseveopbygning, som femhæves i [Danmaks Naionalbank (003)], vil kun få fuld gennemslagskaf på Finansilsynes ilsynsabejde, hvis den af [Gosen, A. (003a)] kommeneede fejlfoolkning af konibuionspincippe fosa vil finde anvendelse. 3 I afsni 5. om følsomhedsoplysningene blev den minimale påvikning af basiskapialen funde. Ved Finansilsynes afiklys buges den fakiske påvikning af basiskapialen hvilke vil sige, a de ages højde fo den del af e kundeelaee ab, som basiskapialen e nødsage il a dække, hvis kundenes kollekive bonuspoeniale og bonuspoeniale på fipoliceydelse ikke e ilsækkelige. 4

123 5.4 Nøgleal og den solvensmæssige posiion i modellen Med udgangspunk i simulaionen fa afsni 4 vil nøgleal, følsomhedsoplysninge sam Finansilsynes afiklys blive beegne fo modellens selskabe i de efefølgende afsni. Resulaene vil blive pæsenee fo de samlede selskab, sam fo de e individuelle besande i de opspliede selskab. De vil sige, a de ikke foeages beegninge på de opspliede selskab samle se. Gunden heil e, a isæ nøgleallene og afiklysene ikke e dieke addebae, som de va ilfælde fo egnskabsposene i afsni 4. Afsni 5.4 e opbygge så beegning af mulige nøgleal foeages i afsni I afsni 5.4. pæsenees udviklingen i selskabenes følsomhedsbeegninge, efefulg af selskabenes afiklys i afsni I afsni vises de fakiske insolvenssandsynlighede i selskabene. Disse vil blive benye il a analysee, hvo god infomaionsvædien af de egnskabsog ilsynsmæssige oplysninge e i fohold il en vudeing af selskabenes solvensmæssige posiion Nøgleal i modellens selskabe Nøgleallene beskeve i afsni 5. e alle konsuee således, a de kan udegnes udfa alleede eksiseende egnskabsinfomaion. Da en del af denne egnskabsinfomaion e foholdsvis specifik, kan alle nøgleallene ikke udegnes fo modellens selskabe. Dee skyldes, a modellen e opbygge omking en fosimple balance og desuden e undelag en ække mee elle minde ealisiske foudsæninge. Modellen e udegne i en fø ska beagning, hvilke beyde, a nøgleallene N og N 4 som e efe ska ikke kan udegnes. De e endvidee foudsa i modellen, a difen af de fikive selskabe e omkosningsfi, hvofo de fie omkosningsnøgleal N 3 -N 6 ikke kan udegnes. Fosikingsisikoesulae N 7 kan ligeledes ikke beegnes, da de i modellen ikke skelnes mellem de foskellige bonusfome 33. Endelig indgå medlemskoni, efesillede kapialindskud, sælige bonushensæelse af ype A og ype B ikke i modellens fosimplede balance, hvilke udelukke beegningene af N 9 sam N 6 -N 9. N 3 og N 5 kan udegnes fo modellens selskabe, hvilke dog vil væe i en kafig educee udgave, hvofo infomaionsvædien vil væe af lav kaake. De e defo også valg a udelade disse nøgleal fa analysen. 33 He ænkes på isiko-, omkosnings- og enebonus. Risikobonussen indgå i udegningen af nøglealle. 5

124 5.4.. Udviklingen i selskabenes afkasnøgleal Som nævn findes de o afkasnøgleal, som e henholdsvis afkase fø pensionsafkasska og afkase efe pensionsafkasska. Da de ikke indgå ska i modellen, ha kun føsnævne elevans. Modellens selskabe e i besiddelse af ideniske poefølje af inveseingsakive, hvilke medføe, a dee nøgleal blive ens i såvel de samlede selskab som i de e opspliede besande. I nedensående figu 5. vises udviklingen i afkase fø pensionsafkasska. Figu 5. Udviklingen i selskabenes Afkas fø pensionsska 35% 30% 5% 0% 5% 0% 5% 0% -5% -0% Anm: Da selskabene e i besiddelse af ideniske inveseingspoefølje, gælde figuen fo såvel de samlede selskab som fo de e opspliede besande. De e dog foskel på peioden, hvo de e besande hve isæ e akive. Kilde: Egen ilvikning Udviklingen i nøglealle fo afkase fø pensionsafkasska e afhængig af udviklingen i akieafkase og enesukuene. Nøglealle kan defo ses som en fom fo kombinaion af disse 34. I figu 5. ses, a udviklingen i nøglealle e mes volail i den deeminisiske peiode fem il 00, hvoefe nøglealle sabilisees i den simuleede peiode, som de også va ilfælde fo akieafkas- og spoeneudviklingen. I den simuleede peiode e niveaue fo nøglealle ca. 6,30 %, hvilke umiddelba indikee, a selskabene i gennemsni ha væe i sand il a foene selv de højese enegaanie De skal poinees, a akieafkase og spoeneniveaue indgå med væge på henholdsvis 0, og 0,8. Vægningen samme fa den i afsni 4... omale akivsammensæning, hvo selskabenes inveseingspoefølje beså af 80 % obligaione og 0 % akie. 35 Dee e dog en gennemsnisbeagning af de 500 simulaione, hvofo afkase i enkele å, i de enkele simulaione, sagens kan have ligge unde de afgivne enegaanie. 6

125 5.4.. Udviklingen i selskabenes konsolideingsnøgleal Som nævn i afsni 5..3 skal de fie føse konsolideingsnøgleal ses i sammenhænge med hinanden, fo a bibinge egnskabslæseen med infomaionsmæssig vædi. I fohold il disse sammenhænge, indgå kundekapialgaden som en vigig paamee i vudeingen af bonusevnen og kapialsukuen. Dee e e poblem i henhold il selskabenes nøgleal i modellen, da de ikke e mulig a udegne kundekapialgaden. De e defo ikke mulig a give e ealisisk billede af selskabenes bonusevne og kapialsuku. Da de ikke eksisee sælige bonushensæelse elle medlemskonis i modellens selskabe, vil de dog blive olke på selskabenes bonusevne udfa kun bonusgaden unde en foudsæning om, a kundekapialgaden e 0. Figu 5.3 Udviklingen i selskabenes bonusgad 50% 45% Samle selskab 40% 35% 30% 4,5 % besand i opsplie selskab 5% 0%,5 % besand i opsplie selskab 5% 0%,5 % besand i opsplie selskab 5% 0% Anm: Figuen vise udviklingen i bonusgaden fo de samlede selskab, sam de e besande i de opspliede selskab. Nøglealle e udegne som de kollekive bonuspoeniale i fohold il den eospekive hensæelse. Kilde: Egen ilvikning De ses af figu 5.3, a nøglealles volailie e højes i den deeminisiske peiode, som de også va ilfælde fo afkase fø pensionsafkasska. Efe 00 kan de fo de e besande i de opspliede selskab ses, a jo lavee enegaani des højee e bonusgaden. Dee va fovene, da de i besande med høje gaaniene allokees e søe beløb fa de kollekive bonuspoeniale il kundenes individuelle depoe i fom af gaaneede ydelse. Defo blive de i minde gad mulighed fo ilskivning af bonus. I de samlede selskab ligge bonusgaden i e niveau mellem de opspliede selskabs,5 % besand og 4,5 % besand. 7

126 Endelig skal de bemækes, a nøglealle fo de samlede selskab sam fo,5 % besanden og,5 % besanden i de opspliede selskab ha en opadgående endens efe 00. Dee ikke e ilfælde fo 4,5 % besanden i de opspliede selskab. De kunne defo yde på, a selskabene, fo de e føsenævne ville væe i sand il a foøge udlodningen af bonus, hvilke kunne gøes ved a ænde på paameene α (disibuion aio) og ϕ (kiiske buffe) i bonusmekanismen, jf. fomel 4.8 i afsni Selskabenes kapialsuku kan ses udfa en sammenholdelse af ejekapialgaden og kundekapialgaden. Unde samme foudsæning som ovenfo, fokusees i nedensående figu 5.4 isolee på ejekapialgaden 36. Figu 5.4 Udviklingen i selskabenes ejekapialgad 600% 500% 400% 300% 00% 00% Samle selskab 4,5 % besand i opsplie selskab,5 % besand i opsplie selskab,5 % besand i opsplie selskab 0% Anm: Kilde: Figuen vise udviklingen fo ejekapialgaden i de samlede selskab sam de e besande i de opspliede selskab. Nøglealle e udegne som egenkapialen og efesillede kapialindskud sa i fohold il den eospekive hensæelse. I modellen e de dog ingen efesillede kapialindskud, hvofo ælleen udelukkende beså af egenkapialen. Egen ilvikning Som de femgå af figu 5.4 e ejekapialgaden høj i saen og sluningen af analysepeioden fo de samlede selskab og de e besande i de opspliede selskab. Dee hænge sammen med, a den eospekive hensæelse sige i ak med, a de komme nye kunde ind i selskabene og falde igen, nå kundene udæde. De ineessane e, hvilke bundniveau nøglealle nå, og he vise de sig en smule oveaskende, a ejekapialgaden blive 36 Ejekapialgaden udegnes jf. afsni 5..3 som (Egenkapial Efesillede kapialindskud / de eospekive hensæelse). I modellens selskabe findes de ingen efesillede kapialindskud, hvofo dee nøgleal udegnes som (Egenkapial / eospekive hensæelse) 8

127 laves fo,5 % besanden i de opspliede selskab 37. De modsae va fovene dels på gund af, a den eospekive hensæelse e søs ved de høje gaaniene, og dels fodi de ved de høje gaaniene oveføes mee fa egenkapialen il dækning af kundeelaeede ab. Gunden il, a den lavese vædi fo ejekapialgaden obsevees i,5 % besanden e, a besandene sae på foskellige idspunke. På gund af de høje eneniveau og foholdsvis høje akieafkas i saen af peioden, medføe dee, a egenkapialens væks e søs fo pensionsodningene med idlig saidspunk 38. De vil sige, a pensionskunde med de højese gaaniene e i besiddelse af en egenkapial med den højese væks. Skal selskabenes modsandssyke ovefo negaive svingninge på de finansielle makede analysees, kan de gøes ved a addee ovedækningsgaden og bonusgaden. Dee e gjo i nedensående figu 5.5. Figu 5.5 Udviklingen i summen af ovedækningsgaden og bonusgaden 600% 500% 400% 300% 00% 00% Samle selskab 4,5 % besand i opsplie selskab,5 % besand i opsplie selskab,5 % besand i opsplie selskab 0% Anm: Kilde: Figuen vise den sammenlage vædi af nøgleallene fo ovedækningsgaden og bonusgaden fo de samlede selskab sam de e besande i de opspliede selskab. Bonusgaden e udegne som nævn i figu 5.3, mens ovedækningsgaden e basiskapialen faukke solvensmaginen og sa i fohold il den eospekive hensæelse. Egen ilvikning I figu 5.5 egne de sig samme billede som i figu 5.4 nemlig, a selskabene e mes modsandsdygige i saen og sluningen af peioden. Dee skyldes igen udviklingen i den e- 37 Af bilag 4 femgå de nøjagige vædie af ejekapialgaden i de e opspliede besande sam i de samlede selskab. Den lavese vædi fo,5 % besanden e 8,50 % (03), i,5 % besanden e de 9,88 % (08), i 4,5 % besanden e de 0,09 % (03) og i de samlede selskab e de 0,89 % (03). 38 I Bilag 5 illusees de, a egenkapialens væks ha væe søs i besandene som e sae idligs. 9

128 ospekive hensæelse. De lavese niveau i figu 5.5 kan obsevees fo 4,5 % besanden i de opspliede selskab, hvilke beyde, a denne besand som fovene ha den lavese modsandsdygighed ovefo negaive svingninge på de finansielle makede. Modsandsdygigheden e næsdålig i de samlede selskab efefulg af henholdsvis,5 % besanden og,5 % besanden i de opspliede selskab 39. Nøglealle fo solvensdækningen e vis i nedensående figu 5.6, og e som idligee nævn de enese af konsolideingsnøgleallene, de kan foolkes isolee. Figu 5.6 Udviklingen i selskabenes solvensdækning 000% 0000% 8000% 6000% 4000% 000% Samle selskab 4,5 % besand i opsplie selskab,5 % besand i opsplie selskab,5 % besand i opsplie selskab 0% Anm: Figuen vise udviklingen i nøglealle fo solvensdækningen i de samlede selskab sam i de e besande i de opspliede selskab. Solvensdækningen e udegne som basiskapialen i fohold il solvensmagenen. I modellens fikive selskabe e basiskapialen lig med egenkapialen. Kilde: Egen ilvikning Udviklingen i solvensdækningen e oveodne se idenisk med udviklingen i ejekapialgaden sam summen af ovedækningsgaden og bonusgaden. Udviklingen kan ligesom fø henføes il kundenes indædelse og udædelse, da solvensmagenen afhænge af niveaue fo de samlede livsfosikingshensæelse. Nøglealle skal, som nævn i afsni 5..3, væe minds 00 %, hvilke også e ilfælde i såvel de samlede selskab som i de e opspliede besande i hele peioden. Som de va ilfælde med ejekapialgaden, e den lavese solvensdækning obsevee i de opspliede selskabs,5 % besand. Heefe komme,5 % besanden og 4,5 % besanden i de opspliede selskab, mens de samlede selskab 39 De eksake vædie fo figu 5.5 femgå af abellen i bilag 7. 0

129 så sækes, med en minimumsvædi på ca. 4 % 40. Gunden il denne udvikling skyldes igen de foskellige saidspunke fo pensionsodningene, som bevike, a væksen i egenkapialen e foskellige Følsomhedsbeegninge i modellens selskabe Som nævn idligee skal L&P-selskabene i illæg il nøglealsovesigen offenliggøe sandadiseede følsomhedsbeegninge ove påvikningene af de enkele selskabs kollekive bonuspoeniale, bonuspoeniale på fipoliceydelse og basiskapialen ved ændinge i makedsvædien af akivene. Fomåle hemed e dels a give egnskabslæsene mulighed fo a vudee de enkele selskabs kapialsyke i fohold il inveseingsisiciene og dels a give en indikaion af isikoen fo, a bonuspoenialene opbuges således, a de enkele selskab e nødsage il a foage oveføelse fa egenkapialen il bonuspoenialene. I den udabejdede model blive de kun foeage følsomhedsbeegninge fo de e føse hændelse fa følsomhedsskemae i figu 5., da modellen ikke indeholde infomaione vedøende de eseende hændelse. Påvikningene af basiskapialen sam af de kollekive bonuspoeniale og bonuspoeniale på fipoliceydelse udegnes på baggund af modellens konibuion beskeve i afsni 4... Fo akiekusfaldes og eneændingenes påvikning af basiskapialen 4 gælde de, a disse kun ha elaion il ændingen i akivenes vædi 4. Dee gø sig også gældende fo akiekusfaldes påvikning af de kollekive bonuspoeniale og bonuspoeniale på fipoliceydelse, mens eneændingenes påvikning he kan henføes il såvel ændinge i akivenes vædi som ændinge i vædien af livsfosikingshensæelsene Påvikningen af kundenes bonuspoeniale I følsomhedsskemaes føse kolonne skal de, som fø nævn, edegøes fo påvikningene af de enkele selskabs bonuspoeniale ved ændinge i makedsvædien af akivene. Udfa modellens simulaione af selskabenes egnskabsmæssige makedsvædie kan de fo- 40 Dee skal sammenlignes med en minimumssolvensdækning på 5 % i 4,5 % besanden, 9 % i,5 % besanden og 88 % i,5 % besanden. I bilag 7 femgå alle vædiene fo solvensdækningen. 4 Basiskapialen svae i modellen il egenkapialen. 4 Reneændingene foeages i modellen, ved en paallelfoskydning af nulkuponenesukuen.

130 ages en analyse af påvikningene på de kollekive bonuspoeniale og på bonuspoeniale på fipoliceydelse ved ændinge i akivenes vædi 43. I nedensående figu 5.7 ses den numeiske og den pocenuelle udvikling i den maksimale påvikning af bonuspoenialene i de samlede selskab såvel som i de e besande i de opspliede selskab ved foskellige ændinge i akivenes makedsvædi. Den oveodnede udvikling i den numeiske og pocenuelle påvikning af bonuspoenialene i de samlede selskab e analog il udviklingen i påvikning af bonuspoenialene i de opspliede selskabs e besande, hvofo de i de følgende kun vil blive foeage én samle beskivelse af udviklingsendensene. Påvikningene af bonuspoenialene udvise en lang søe volailie i begyndelsen af analysepeioden sammenhold med den sidse del af analysepeioden. De skyldes enens og akiekusens udvikling i den deeminisiske peiode jf. figu 4. og 4.. Figu 5.7 Udviklingen i den maksimale påvikning af bonuspoenialene ,00% 40,00% 0,00% 0,00% -0,00% -40,00% -60,00% Samle selskab 43 De e den samlede påvikning af de kollekive bonuspoeniale og bonuspoeniale på fipoliceydelse de analysees. Defo henvises de i de følgende kun il selskabenes bonuspoeniale.

131 ,00% 40,00% 0,00% Opsplie selskab 4,5 % 0 0,00% ,00% ,00% ,00% ,00% 40,00% 0,00% Opsplie selskab,5 % 0 0,00% ,00% ,00% ,00% ,00% 40,00% 0,00% Opsplie selskab,5 % 0 0,00% ,00% ,00% ,00% Påvikning ved enefald på 0,7 pocenpoin - Pocenvise påvikning ved enefald på 0,7 pocenpoin Påvikning ved enesigning på 0,7 pocenpoin - Pocenvise påvikning ved enesigning på 0,7 pocenpoin Påvikning ved akiekusfald på pocen - Pocenvise påvikning ved akiekusfald på pocen Anm: De enkele selskabs bonuspoeniale svae i figuen il de kollekive bonuspoeniale sam bonuspoeniale på fipoliceydelse. Kilde: Egen ilvikning 3

132 Ved e enefald på 0,7 pocenpoin ses, a selskabenes numeiske såvel som pocenuelle påvikning af bonuspoenialene e negaiv i begyndelsen af analysepeioden, mens påvikningen af bonuspoenialene omvend e posiiv i sluningen af analysepeioden. Åsagen il svækkelsen af selskabenes bonuspoeniale e, a enefalde - på gund af passivenes højee vaighed - påvike livsfosikingshensæelsene i højee gad end beholdningen af nulkuponobligaione. Denne diffeence udlignes ved edukion af de enkele selskabs bonuspoeniale således, a vædiilvæksen af fopligigelsene mache vædiilvæksen af akivene. Opbygningen af selskabenes bonuspoeniale i sluningen af analysepeioden skyldes, a vaigheden på de enkele selskabs beholdning af nulkuponobligaione ovesige fopligigelsenes vaighed hen mod sluningen af pensionskonakenes løbeid, hvofo påvikningen ved dee scenaie e posiiv 44. Påvikningenes numeiske signing i saen af peioden, skyldes foøgelsen af selskabenes balancesum, som dels kan henføes il ilgangen af pensionskunde og dels il foenningen geneee i de enkele selskab. Den efefølgende faldende endens i påvikningen af bonuspoenialene skal deimod ilskives, a fopligigelsenes vaighed educees ove id og demed ovesige effeken af foøgelsen af balancesummen. Rees fokus mod den pocenuelle påvikning af bonuspoenialene ses, a påvikningen e jævn faldende efe den sidse kunde e indåd i pensionsodningen. Dee kan udelukkende henføes il edukionen i fopligigelsenes vaighed. Sige enen deimod med 0,7 pocenpoin kan de i modsæning il e enefald obsevees, a selskabenes bonuspoeniale e posiive i begyndelsen af analysepeioden, mens påvikningen af bonuspoenialene e negaive i sluningen af analysepeioden. Åsagen il bonuspoenialenes udvikling kan ilskives de samme agumene som fo enefalde dog med modsa foegn. Renefaldes påvikninge af bonuspoenialene ovesige enesigningens påvikning, hvilke skyldes den asymmeiske udvikling i vædien af de samlede livsfosikingshensæelsene, jf. figu 3.6. E niveaue fo makedsenen unde gaanienen vil e enefald således påvike vædien af selskabenes livsfosikingshensæelse og demed bonuspoenialene i søe gad, end de vil væe ilfælde ved en enesigning De skal poinees, a akivenes vaighed på balanceidspunke, e konsan ove id i modellen. 45 Dee skal ses i lyse af den konkave udvikling i vædien af livsfosikingshensæelsenes ved e niveau fo makedsenen unde gaanienen. 4

133 Ovennævne foskel mellem enefaldes og enesigningens påvikning af bonuspoenialene e i de opspliede selskab søs fo 4,5 % besanden, og næsen udligne fo,5 % besanden. Åsagen il, a foskellen i påvikningen af bonuspoenialene fa e enefald såvel som en enesigning e udligne fo,5 % besanden e, a niveaue fo makedsenen i lang søsedelen af simulaionene ligge ove gaanienen, mens dee ikke e ilfælde fo 4,5 % besanden. De femgå endvidee af figu 5.7, a den pocenuelle påvikning ved e enefald i de opspliede selskab føs ænde foegn fo,5 % besanden og sids fo 4,5 % besanden. De omvende gø sig gældende ved en enesigning. Gunden il ovensående skyldes o fohold. Fo de føse påvikes 4,5 % besanden mes af ændinge i vædien af livsfosikingshensæelsene, da makedsenen hyppigs ligge unde den afgivne gaaniene. Fo de ande udgø vædien af 4,5 % besandens livsfosikingshensæelsene en foholdsmæssig søe andel af den samlede balancesum, end de e ilfælde fo besandene med gaanie på,5 % og,5 %. E fald i akiekusen på % vil foinge makedsvædien af selskabenes akive, hvofo påvikningen af bonuspoenialene e negaiv. Den idsmæssige foingelse af bonuspoenialene i analysepeiodens begyndelse skyldes ilgangen af pensionskunde og den heaf følgende foøgelse af pæmieindbealingene, som foøge akiebeholdningen. Den negaive påvikning af bonuspoenialene e knap så makan i analysepeioden. Åsagen heil e, a den samlede vædi af akiebeholdningen educees i ak med, a kundene få udbeal dees pension. I fobindelse med falde i akiekusen kan de endvidee bemækes, a den numeiske såvel som den pocenuelle svækkelse af bonuspoenialene e søs fo 4,5 % besanden i de opspliede selskab. Begundelsen fo de numeiske foskelle skal ilskives foskydningene i pensionsodningenes begyndelsesidspunk, som vil medføe foskellige niveaue fo foenningen og demed foskellige vædie på beholdningen af akie. Den søe pocenuelle påvikning af bonuspoenialene fo 4,5 % besanden skyldes, a ændingen i akiekusen fo denne besand, sammenholdes med e minde bonuspoeniale end ved de o øvige besande med lavee gaanie. Vædien af bonuspoenialene fo 4,5 % besanden 5

134 e minde, da en søe del af livsfosikingshensæelsenes vædi he udgøes af gaaneede ydelse Påvikningen af egenkapialen Rees fokus mod følsomhedsskemaes anden søjle, hvo den minimale påvikning af basiskapialen vudees, femgå de ydelig af nedensående figu 5.8, a den oveodnede udvikling i påvikningen af basiskapialen i de samlede selskab e analog il udviklingen i de opspliede selskabs e besande 46. Niveaue fo den numeiske påvikning af basiskapialen e dog foskellig i de opspliede selskabs e besande, hvilke skyldes, a de foskellige pensionsodninge e påbegynd på foskellige idspunke. Balancesummene vil defo afvige fa hinanden, mens den pocenvise påvikning i de samlede selskab og i de opspliede selskabs besande e sammenfaldende. Ved næmee efesyn ses, a den pocenvise påvikning af basiskapialen e søs fo 4,5 % besanden i de opspliede selskab, hvilke skyldes e minde niveau fo egenkapialen. Gunden il, a 4,5 % besanden e i besiddelse af en minde egenkapial e, a de i analysepeioden ha væe ovefø makan mee fa egenkapialen il de kollekive bonuspoeniale end de e ilfælde fo de o ande besande i de opspliede selskab. Gunde den analoge udvikling i påvikningen af selskabenes basiskapial vil de i de følgende kun blive foeage én beskivelse af udviklingen i påvikningen af basiskapialen. Figu 5.8 Udviklingen i den minimale påvikning af basiskapialen ,00% 3,00%,00%,00% 0,00% -,00% -,00% -3,00% -4,00% Samle selskab 46 Hovedåsagen heil e, a selskabenes akivpoefølje på ehve idspunk beså af 80 % nulkuponobligaione og 0 % akie. Dee gælde både fo de samlede selskab og de e opspliede besande. 6

135 ,00% 3,00%,00%,00% Opsplie selskab 4,5 % 0 0,00% ,00% ,00% ,00% ,00% ,00% 3,00%,00%,00% Opsplie selskab,5 % 0 0,00% ,00% ,00% ,00% ,00% ,00% 3,00%,00%,00% Opsplie selskab,5 % 0 0,00% ,00% ,00% ,00% ,00% Påvikning ved enefald på 0,7 pocenpoin - Pocenvise påvikning ved enefald på 0,7 pocenpoin Påvikning ved enesigning på 0,7 pocenpoin - Pocenvise påvikning ved enesigning på 0,7 pocenpoin Påvikning ved akiekusfald på pocen - Pocenvise påvikning ved akiekusfald på pocen Anm: I figuen e selskabenes basiskapial lig med egenkapialen. Kilde: Egen ilvikning 7

136 Effeken af e fald i enen på 0,7 pocenpoin ha en posiiv vikning på makedsvædien af selskabenes basiskapial i hele analysepeioden. Falde enen vil makedsvædien af nulkuponobligaionene sige, hvoved påvikningen af basiskapialen blive posiiv. Begundelsen fo, a påvikningen af basiskapialen e sigende ove id, skal ses i lyse af en voksende basiskapial 47. Den pocenuelle udvikling i påvikning af basiskapialen bekæfe dee ved a have en hoisonal udvikling efe den deeminisiske peiode. Ved en enesigning på 0,7 pocenpoin, gø de modsae sig imidleid gældende. Dee skyldes nulkuponobligaionenes faldende makedsvædi, som føe il en negaiv påvikning af basiskapialen. Den numeiske påvikning sige ove id, hvilke igen skyldes udviklingen i basiskapialen, mens den pocenuelle udvikling i påvikningen af basiskapialen efe en åække e hoisonal. I ovensående figu 5.8 ha akiekusfalde på % en negaiv effek på vædien af de enkele selskabs akive, hvofo påvikningen af basiskapialen e negaiv. Signingen i påvikningen af basiskapialens vædi ove id, skal som fø nævn ilskives udviklingen i makedsvædien af basiskapialen. Defo e den pocenuelle udvikling i påvikningen af basiskapialen også he hoisonal efe den deeminisiske idspeiode afiklysscenaiene i modellens selskabe il vudeing af sammenhængen mellem L&P-selskabenes kapialgundlag, inveseingsisici og pensionsfopligigelse konsueede Finansilsyne, som nævn idligee, afiklyssyseme. Dee ovevågningssysem ha il fomål a kaegoisee de enkele selskabs økonomiske posiion, udfa kapialgundlages evne il a opfylde de afgivne pensionsfopligigelse og de deilhøende isici ved foskellige isikoscenaie. Udfa den udabejdede vædiansæelsesmodel og den deilhøende simulaion af de o fikive selskabes makedsvædie kan en sådan vudeing gennemføes. Den pocenvise andel af de oale anal simulaione, hvo de samlede selskab såvel som de opspliede besande kaegoisees som væende i gul elle ød lys femgå af nedensående figue 5.9 og Åsagen il den voksende basiskapial skyldes udviklingen i ejenes andel af de ålige geneede afkas. 8

137 I modellen følge udegningen af afiklysene eoien pæsenee i afsni 5., dog unde hensyn il modellens foudsæninge og fosimplede opbygning. Udegningene fo afiklysene foeages på idspunke fo de fikive selskabes egnskabsaflæggelse, hvilke vil sige ulimo hve å. I de gule scenaie educees vædien af selskabenes akiebeholdning med 30 % og nulkuponenesukuen paallelfoskydes med pocenpoin i den ening, som ha den mes negaive effek på selskabe. Heefe udegnes selskabes basiskapial og e denne minde end solvensmagenkave faukke 3 % af hensæelsene, kaakeisees selskabe som væende i de gule lys 48. De øde scenaie udegnes på ilsvaende vis, dog med e akiekusfald på % og en eneænding på 0,7 pocenpoin. Kapialgundlages evne il a opfylde de afgivne pensionsfopligigelse og de deilhøende isici i de samlede selskab e illusee i nedensående figu 5.9, hvo selskabe kan kaegoisees som væende i enen de gule elle øde isiciscenaie 49. Hvis selskabe e kaegoisee som væende i de øde scenaie e de ensbeydende med, a selskabes kapialgundlag e af en sådan kaake, a de gule scenaie ligeledes ikke e opfyld. Figu 5.9 Finansilsynes afiklyssysem fo de samlede selskab,40%,0%,00% 0,80% 0,60% 0,40% 0,0% 0,00% Anm: Figuen vise pocendelen af simulaionene, hvo selskabe ha befunde sig i henholdsvis de øde og de gule scenaie. De, a de enkele selskab befinde sig i de øde scenaie e ensbeydende med, a de gule scenaie ligeledes ikke e opfyld. Den gule del af søjlene kan isolee se, ses som pocendelen, hvo de enkele selskab ha væe i de gule scenaie uden samidig a væe komme i de øde scenaie. Kilde: Egen ilvikning 48 I modellen opgøes solvensmagenkave, i oveenssemmelse med [Økonomi- og Ehvevsminiseie m.fl. (003)], som 4,5 % af de samlede livsfosikingshensæelse. Da de skal faækkes ydeligee 3 % af hensæelsene svae de i modellen il, a selskabenes basiskapial ikke må væe minde end,5 % af livsfosikingshensæelsene. Basiskapialen e i modellen lig med egenkapialen. 49 Den pocenvise andel af simulaionene, hvo selskabe hveken kaegoisees som væende i de gule elle øde isiciscenaium e ikke afbillede i figuen. 9

138 Fo de samlede selskab ses, a kapialgundlages niveau i fohold il pensionsfopligigelsene og de deilhøende isici, ligge på e fonufig niveau fem il 003. Siuaionen heefe foinges og selskabe begynde i nogle af simulaionene a blive kaegoisee som væende i de gule og øde scenaie. Selskabe blive ofes kaegoisee som væende i de gule og øde scenaie i 07, hvo ca., % af simulaionene esulee i, a selskabe kaegoisees som væende i de gule scenaie, mens selskabe kaegoisees i de øde scenaie i ca. 0,8 % af simulaionene. Efe 07 afage analle af gange, hvo selskabe ha befunde sig i de gule- og øde scenaie. Signingen i anal gange selskabe kaegoisees som væende i de gule- elle øde scenaie fa 003 og fem il 07 skyldes, a selskabes kollekive bonuspoeniale såvel som bonuspoeniale på fipoliceydelse enen e af sædeles begænse kaake elle fuldsændig opbug, hvofo akiekusfalde og eneændingen i højee gad påvike selskabes egenkapial. Åsagen il falde efe 07 skal dels ilskives den begyndende udædelse af pensionskundene gaanee 4,5 % og dels, a hovedpaen af de eksiseende kunde i denne peiode e omfae af gaaniene, som ypisk e lavee end selskabes geneeede foenning. I nedensående figu 5.0 fokusees på analle af gange kapialgundlage ha væe af uilsækkelig kaake i de e besande af pensionskunde i de opspliede selskab. De ses, a 4,5 % besanden føs og i søs omfang blive kaakeisee som væende i besiddelse af e uilsækkelig kapialgundlag. Åsagen il dee skyldes denne besands høje gaaniene sam besandenes manglende mulighed fo a lukee på de ande besandes kollekive bonuspoeniale. Defo e 4,5 % besanden i de opspliede selskab i lang flee ilfælde nødsage il a foage oveføelse fa egenkapialen il de kollekive bonuspoeniale. Dee ved sammenholdelse med besanden gaanee 4,5 % i de samlede selskab. Figu 5.0 Finansilsynes afiklyssysem fo de opspliede selskab 6,00% 4,00%,00% 0,00% 8,00% Besanden af pensionskunde gaanee 4,5 % 6,00% 4,00%,00% 0,00%

139 0,70% 0,60% 0,50% 0,40% Besanden af pensionskunde gaanee,5 % 0,30% 0,0% 0,0% 0,00% ,% 0,0% 0,08% 0,06% Besanden af pensionskunde gaanee,5 % 0,04% 0,0% 0,00% Anm: Figuens foolkning femgå af anmækningen i figu 5.9. Kilde: Egen ilvikning Endvidee ses af ovensående figu 5.0, a niveaue fo den udsede enegaani ha dieke beydning fo hyppigheden af, hvovid de enkele besande i de opspliede selskab e i besiddelse af e uilsækkelig kapialgundlag. Gunden il dee e indlysende og skyldes, a,5 % og,5 % besandene e i besiddelse af e søe kollekiv bonuspoeniale og søe bonuspoeniale på fipoliceydelse end 4,5 % besanden. Defo blive abene i fobindelse med akiekusfalde og eneændingen mee ligelig fodel mellem kundene og egenkapialen i disse o besande end de e ilfælde i 4,5 % besanden. Endvidee vil solvensmagenkave væe højee i besanden med den højese enegaani, da vædien af livsfosikingshensæelsene he e søs. Udfa ovensående udvikling i analle af gange, hvo selskabene blive kaegoisee som væende i de gule og/elle øde scenaie kan de konkludees, a de samlede selskab lang ofee e besiddelse af e ilsækkelig kapialgundlag end de opspliede selskab. Åsagen heil e analog il konklusionen på, hvofo oveføelsene fa bonuspoeniale på fipoliceydelse og egenkapialen il de kollekive bonuspoeniale i de samlede selskab va lang 3

140 minde end i de opspliede selskab. Gunden il dee e, som idlige nævn, muligheden fo den uilsigede og sysemaiske omfodeling af de kollekive bonuspoeniale i de samlede selskab Sandsynlighed fo insolvens i selskabene I de foegående 3 afsni, blev foskellige meode anvend il a pæsenee selskabenes solvensmæssige siuaion. Fo de føse va de de egnskabsmæssige infomaione som omfae nøgleallene og følsomhedsoplysningene, og fo de ande va de Finansilsynes afiklys. Samle se kan de udfa de e nævne afsni obsevees en endens il, a den solvensmæssige posiion i de samlede selskab sam i de e besande i de opspliede selskab kan angodnes i nedensående ækkefølge. Besanden/selskabe med den svagese solvensmæssige posiion e angee øves. 4,5 % besand i opsplie selskab De samlede selskab,5 % besand i opsplie selskab,5 % besand i opsplie selskab Fo a bekæfe, a ovensående solvensmæssige posiion kan vudees udfa nøgleallene, følsomhedsoplysningene og Finansilsynes afiklys e de i modellen indabejde en opgøelse af sandsynlighedene fo, a selskabene kan kaakeisees som væende insolvene. I modellen e e selskab insolven nå egenkapialen komme unde solvensmagenkave, som udgø 4,5 % af livsfosikingshensæelsene 50. Hvis nøgleallene, følsomhedsoplysningene og Finansilsynes afiklys ha dees beeigelse, vil de medføe, a insolvenssandsynlighedene vil semme oveens med ovensående angodning. Af nedensående figu 5. femgå de akkumuleede insolvenssandsynlighede og de vise sig, a disse semme oveens med den nævne angodning. De ses, a sandsynligheden fo, a 4,5 % besanden i de opspliede blive insolven i løbe af analysepeioden e ca. 50 Fo hve af de enkele simulaione, egises i modellen de åsal, hvo selskabe/besanden føse gang blive kaegoisee som væende insolven. På baggund disse daa e insolvenssandsynlighedene beegne. I modellen egisees ligeledes de ilfælde, hvo egenkapialen blive minde end 0. Daaene hefa vil - gunde en analog udviklingsmæssig endens - ikke femgå i analysen, men vil blive pæsenee i bilag 8. 3

141 3,5 %, hvilke e makan højee end sandsynligheden i de samlede selskab, som e på ca. 0,4 %. I de opspliede selskabs,5 % besand e insolvenssandsynligheden ca. 0, %, mens den i,5 % besanden e ca. 0,03 %. Åsagen il denne udvikling, vil ikke blive kommenee næmee, da denne e analog med gundene i de foegående afsni ved. følsomhedsoplysningene og Finansilsynes afiklys. Figu 5. Akkumuleede insolvenssandsynlighede i de fikive selskabe 00,00% Samle selskab 0,00% 4,5 % besand i opsplie selskab,00%,5 % besand i opsplie selskab 0,0%,5 % besand i opsplie selskab Samle selskab - Uden bonusmekanisme 0,0% 0,00% ,5 % besand i opsplie selskab - Uden bonusmekanisme,5 % besand i opsplie selskab - Uden bonusmekanisme Anm: Figuen vise i logaimisk skala, de akkumuleede synlighede fo insolvens i de samlede selskab sam de opspliede selskabs e besande. Insolvenssandsynlighedene vises både fo bonusbeeigede pensionskunde og ikke bonusbeeigede pensionskunde. Insolvenssandsynligheden fo de ikke bonusbeeigede pensionskunde gaanee,5 % i de opspliede selskabs e dog 0, hvofo gafen ikke e afbillede i figuen. Kilde: Egen ilvikning Endelig e de i figuen afbillede insolvenssandsynlighedene fo selskabenes ikke bonusbeeigede pensionskunde. De blev i afsni påpege, a insolvenssandsynlighed va lavee fo besande af pensionskunde gaanee 4,5 % uden beeigelse il bonus end fo besandene af bonusbeeigede kunde. De femgå af figuen, a insolvenssandsynlighedene e væsenlig lavee fo højfoenede kunde uden beeigelse il bonus end fo højfoenede bonusbeeigede kunde. Udfa ovensående figu kan de konkludees, a de i sandsynligheden fo insolvens, egne sig samme mønse, som de va ilfælde i analysene af selskabenes solvensmæssige posiion. Defo må de konkludees, a nøgleallene, følsomhedsoplysningene og Finansilsynes afiklys fungee efe hensigen. 33

142 De opspliede selskab e således ofes i Finansilsynes søgelys, hvilke skyldes, a de e besande skal olkes som selvsændige pensionsodninge. Defo e de i de opspliede selskab ikke mulighed fo omfodeling mellem besandene, og 4,5 % besanden kan ikke lukee på besandene med lavee enegaanie. Muligheden fo omfodeling i de samlede selskab kan således ses som den dieke åsag il den mee fonufige solvensmæssige posiion i dee selskab. 6. Modeludvidelse Den udabejdede makedsvædiansæelsesmodel havde il fomål a illusee gældende pincippene og lovspecifikke egle ved vædiansæelsen af L&P-selskabe. Makedsvædiansæelsen blev foeage fo o foskellige selskabsype. Dels e samle selskab, hvo de foskellige besande af pensionskunde opfaes som én samle pulje og dels e opsplie selskab, hvo besandene af pensionskunde blev hold adskile. Selve makedsvædiansæelsen kunne konsuees fo é enkel å såvel som fo en åække. De kunne ud fa makedsvædiansæelsesmodellen foeages beegninge af nøgleal sam udføes simple kalkulaione af de enkele selskabs solvensmæssige posiion. Sidsnævne blev undesøg, dels ved hjælp af egnskabsbekendgøelsens følsomhedsbeegninge og dels i henhold il Finansilsynes afiklyssysem. Pobleme med den udabejdede model e, a den simplificee L&P-selskabenes egenlige egnskabsmæssige posiion, dels da balancens dealjeingsgad e begænse og dels da den konkee makedsvædiansæelse foeages uden den fonødne opionseoeiske ilgang. Samidig e afdækningspoblemaikken i fobindelsen med de udsede enegaanie ikke bleve fosøg indabejde i makedsvædiansæelsesmodellen. De kan endvidee silles spøgsmål vedøende anvendelsen af de udbyekoigeede KFX indeks og enedaa fa Bøsdaabasen, som væende epæsenaiv fo selskabenes geneeede afkas. En udbygning af balancen kunne med fodel foages på akivsiden såvel som på passivsiden. Akivsiden kunne konsuees således, a inveseinge i f.eks. ejendomme, opione m.v. medages. Endvidee kunne beholdningen af obligaione sammensæes af offenlig noeede obligaione og på én fo banchen elevan måde. Ændingen af obligaionsbe- 34

143 holdningen kunne bland ande føe il en mee ealisisk beagning af de,i banchen eksiseende vaighedsmismach samidig med, a de kunne danne gundlag fo divese analyse af obligaionenes konveeingsisiko. Af oplage ændinge på passivsiden kunne f.eks. væe en søe udspecificeing af egnskabsposene. Dee kunne ligeledes ilføe makedsvædiansæelsen e mee ealisisk gundlag. Samidig vil de blive mulig a beegne e søe anal nøgleal. I fobindelse med modellens akieafkas kunne de i sede fo de udbyekoigeede KFX indeks, væe bleve anvend e mee banchespecifik akieafkas. De kunne indabejdes ved a age udgangspunk i en mee omfaende analyse af L&P-selskabenes egenlige akiepoefølje. Endvidee kunne pocessen i fobindelse med geneeingen af spoenene, il udledning af enesukuene, væe bleve foage på basis af en mee koek og pæcis mulifakomodel således, a foskydningene og volailieen i enesukuene i lang højee gad femkom mee ealisisk. Inddagelsen af de opionseoeiske elemen vil kunne danne fundamen fo vædiansæelse af pensionskonakenes indbyggede opione i fom af eighede fo pensionskunden såvel som fo selskabe. Beegning af pensionskundenes mulighed fo ilbagesalg af pensionskonaken kunne eksempelvis foeages ved a finde foskellen mellem makedsvædien af de euopæiske - og ameikanske enegaaniopionselemen. Af ineessane selskabselaeede eighede, som ville kunne vædiansæes, kan bl.a. nævnes inveseingspoliik- og kusvænsopionen. Sluelig kunne modellen udbygges således, a pensionskundenes pension ville kunne komme il udbealing på flee foskellige måde. He ænkes speciel på aepension, hvo pensionskundene løbende modage udbealinge i en på fohånd afal idspeiode. 7. Konklusion Offenligheden ha, i fobindelse med pensionsselskabenes udsedelse af pensionskonake omfae af foenningsgaanie og den senese udvikling på de finansielle makede, foøge fokus på L&P-selskabenes egnskabsegle og -pincippe. Dee skabe i sammen- 35

144 hæng med en uilsækkelig egnskabsopgøelse gundlag fo udabejdelsen af e makedsvædibasee egnskab. Denne egnskabsænding skulle danne søe sammenhæng mellem selskabenes akive og fopligigelse sam foøge egnskabenes infomaionsvædi og gennemsigighed. Som konsekvens af den ugunsige udvikling på de finansielle makede kom L&Pselskabene i saen af de nye åusinde i en økonomisk vanskelig posiion med ovehængende isiko fo insolvens. Denne siuaion fik nogle selskabe il a ænde på foolkningen af foenningselemene i pensionskonakene. De som i udgangspunke skulle opfaes som en enegaani blev foolke som en ydelsesgaani, hvo kave il selskabenes hensæelse blive educee. Hvovid denne foolkning af gaanielemene e i oveenssemmelse med dansk lovgivning, e på nuvæende idspunk ikke endelig afgjo. Juidiske ekspee mene dog, a de udsede gaaniene skal opfaes som decideede enegaanie. Endvidee indføe nogle selskabe beinge bonus, som ligeledes educee kave il selskabenes hensæelse. Anvendelsen af beinge bonus ha dog vis sig ikke a væe økonomisk fodelagig fo selskabene. I sede synes de mee fodelagig a anvende en sabil og fosigig odinæ bonusudlodning. Indføslen af de nye egnskabspincippe ha oveodne beyde, a selskabene nu skal opgøe dees akive og passive il makedsvædi. De beyde fo akivenes vedkommende, a de komme il a afspejle den eelle vædi, hvoil de kan omsæes, hvilke vil skabe søe flukuaion i vædien. Konsekvensen heaf blive en foøgelse af kave il selskabenes livsfosikingshensæelse og kapialgundlag. Makedsvædiansæelsen af akivene må hemed fomodes a øge infomaionsvædien af egnskabene. På passivsiden ha de makedsvædibaseede egnskabe medfø, a livsfosikingshensæelsene opdeles i gaaneede ydelse, bonuspoeniale på femidige pæmie og bonuspoeniale på fipoliceydelse. Endvidee e egnskabsposen fo bonusudjævningshensæelsene bleve esae af e kollekiv bonuspoeniale, som beså af kundenes ufodele eseve. Opdelingen vil både give e mee nuancee billede af selskabenes isici i fobindelse med de udsede pensionskonake og bidage il en foøgelse af egnskabenes gennemsigighed. Foøgelsen skyldes de fakum, a pensionskundene i søe omfang kan idenificee, hvad selskabene gaanee. 36

145 Den nuvæende meode il vædiansæelse af pensionsfopligigelsene synes ikke a væe ilsækkelig, ide pensionskonakene indeholde en ække opionselemene. Analle af implicie opionselemene afhænge af pensionskonakens specifikke indhold og således af, hvilke eighede selskabe og kunden ha i fobindelse med pensionskonaken. Opionseoien kunne med fodel inddages ved makedsvædiansæelsen af pensionsfopligigelsene således, a den egnskabsmæssige vædi af fopligigelsene i højee gad komme il a afspejle den eelle makedsvædi. Hensigen med makedsvædiopgøelsen va endvidee, a ændingene i vædien af livsfosikingshensæelsene i søe omfang skulle eflekee selskabenes økonomiske eneisikoeksponeing således, a sondingen mellem den egnskabsmæssige - og økonomiske vædi blev educee. Ved analyse af livsfosikingshensæelsenes egnskabsmæssige vædi e eneeksponeingen posiiv ved makedsene unde gaanienen. Ovesige makedsenen deimod gaanienen e vædien upåvike af ændinge i makedsenen og eneeksponeingen e således neual. Sige makedsenen deimod il e niveau, hvo de kollekive bonuspoeniale e opbug, vil livsfosikingshensæelsenes eneeksponeing igen blive posiiv. Dee skyldes udviklingen i den egnskabsmæssige vædi af bonuspoeniale på fipoliceydelse. Beages vædien af bonuspoeniale på fipoliceydelse omvend udfa e økonomisk synspunk vil livsfosikingshensæelsenes posiive enefølsomhed ikke væe il sede. Åsagen e, a oveføslene fa bonuspoeniale på fipoliceydelse il de kollekive bonuspoeniale e af midleidig kaake, hvofo den økonomiske vædi af livsfosikingshensæelsene vil væe uænde. Den egnskabsmæssige vædi af livsfosikingshensæelsene e således minde end den økonomiske vædi i de ilfælde, hvo makedsenen makan ovesige gaanienen. Ved sondingen mellem den egnskabsmæssige - og økonomiske eneeksponeing e de vigig a inddage pensionskundenes mulighed fo ilbagesalg af pensionskonaken. Inddages pensionskundenes ilbagesalgsinensie ses, a livsfosikingshensæelsenes eneeksponeing gå fa a væe neual il posiiv. Den økonomiske vædi af livsfosikingshensæelsene e således minde end den egnskabsmæssige vædi ved e niveau fo makedsenen ove gaanienen. 37

146 I makedsvædiegnskabene e sondingen mellem den egnskabsmæssige - og økonomiske vædi på nuvæende idspunk sadig akuel. Udfa beagningen af livsfosikingshensæelsenes eneeksponeing e de svæ a konkludee, om sondingen e bleve educee. I afhandlingens analyiske del konsuees en model il makedsvædiansæelse af o ype L&P-selskabe i peioden fa É såkald opsplie selskab og é såkald samle selskab. Foskellen mellem selskabsypene e, a pensionskundene i føsnævne selskab sepaees i besande med hve dees gaaniene på henholdsvis 4,5 %,,5 % og,5 %. Pensionskundene i sidsnævne selskab foolkes som én samle besand med foskellig gaaniene. I e egnskabsmæssig pespekiv skabes hemed mulighed fo a analysee beydningen af selskabenes opsplining af pensionskundene i foskellige besande. Fa makedsvædiansæelsen femgå, a udviklingen i vædien af livsfosikingshensæelsene i de o selskabe e ens. Livsfosikingshensæelsene ændes gadvis il gaaneede ydelse ove pensionskonakenes løbeid. I saen af analysepeioden sige vædien af bonuspoeniale på femidige pæmie og bonuspoeniale på fipoliceydelse på gund af foøgelsen i ilgangen af pensionskunde. Heefe obsevees en faldende endens, som kan ilskives dels pensionskundenes pensioneing og dels ændingen af livsfosikingshensæelsene il gaaneede ydelse. Sammenholdes de e besande i de opspliede selskab femgå de, a jo højee enegaani des søe en del af livsfosikingshensæelsene e gaaneede ydelse. Omvend medføe en høj enegaani lavee bonuspoeniale på femidige pæmie og fipoliceydelse. De kollekive bonuspoeniale e ligeledes lavee ved høje enegaanie, hvilke skyldes, a en søe del af inveseingsafkase blive individualisee ved høje enegaanie, hvo selskabes foenning ypisk ikke oveskide den gaaneede minimumsfoenning. Obsevaionen af foskellene i egnskabsposenes niveau fo besandene af pensionskunde i de opspliede selskab give anledning il en fomodning om, a de i de samlede selskab foeages sysemaisk omfodeling af pensionsmidlene kundene imellem. Ved analyse af udviklingen i oveføelsene fa henholdsvis bonuspoeniale på fipoliceydelse og egenkapialen il de kollekive bonuspoeniale, blev denne fomodning bekæfe. ilsedevæelsen af sådanne uhensigsmæssige omfodelinge ydeliggøes endvidee af de fakum, a de foskellige ype af pensionskunde i de samlede selskab ikke individuel å- 38

147 de ove e kollekiv bonuspoeniale, hvilke e ilfælde i de opspliede selskab. Dee beyde, a de høj foenede pensionskunde i de samlede selskab lukee på pensionskundene med lavee gaaniene. Pensionskunde gaanee 4,5 % i de samlede selskab ilskives lavee depoene end i de opspliede selskab. Dee skyldes, a de o øvige ype af pensionskunde indæde i de samlede selskab og pofiee på 4,5 % kundenes alleede opbyggede kollekive bonuspoeniale. Defo ilskives,5 % og,5 % besandene de højese depoene i de samlede selskab i saen af peioden. Denne endens vende dog efe en åække, hvo disse besande ha opbygge dees ege kollekive bonuspoeniale i de opspliede selskab, og heefe ilskives de søse depoene i de opspliede selskab. Udviklingen skyldes bonusmekanismens ilsigede omfodeling/udjævning, som i modellen ødelægges af opsaen af pensionsodningene og afviklingen af disse. Ved analyse af pensionsudbealingene vise de sig oveaskende, a besandene af pensionskunde uden beeigelse il bonus modage søe pensionsudbealinge end besandene af bonusbeeigede pensionskundene i de opspliede selskab. Gunden heil e, a andelen af pensionsudbealingene elaeende il pensionsillægge e søs fo ikke bonusbeeigede pensionskunde sam, a dee illæg foenes é eksa å, da illægge føs udbeales ulimo åe. E udsni af egnskabsnøgleallene og følsomhedsbeegningene kan sammen med Finansilsynes afiklysscenaie beegnes, på baggund af den udabejdede model, fo de samlede selskab og fo de e besande i de opspliede selskab. Beegningen af konsolideingsnøgleallene bekæfe den umiddelbae fomodning om, a e selskabs bonusevne e søs i fobindelse med pensionskunde med en lav enegaani. I de opspliede selskab e bonusevnen defo beds fo,5 % og,5 % besandene og makan dåligs fo 4,5 % besanden. Bonusevnen i de samlede selskab ovesige bonusevnen fo 4,5 % besanden i de opspliede selskab, hvilke kan foklaes udfa ilsedevæelsen af den sysemaiske omfodeling i de samlede selskab. Nøgleallene i henhold il selskabenes kapialsuku og solvensdækning e imod fovenning dåligs fo,5 % besanden i de opspliede selskab. Denne obsevaion kan henføes il, a de foskellige pensionsodninge ha foskellige opsasidspunke. 39

148 I illæg il nøgleallene skal selskabene offenliggøe en følsomhedsanalyse, som give infomaion om kapialsyken i fohold il inveseingsisikoen. Beegningene indikee gaden af påvikningene på selskabenes bonuspoeniale og basiskapial ved foskellige ændinge i vædien af akivene og passivene. På baggund af følsomhedsanalysene af de o selskabe obsevees, a påvikningen af bonuspoenialene e søs og minds fo besande af pensionskunde gaanee henholdsvis 4,5 % og,5 % i de opspliede selskab. Åsagen heil e, a livsfosikingshensæelsenes enefølsomhed e søs fo højfoenede pensionskunde. I de samlede selskab e påvikningen af bonuspoenialene begænse, da pensionskundene med en høj gaaniene ha mulighed fo a lukee på kunde med en lavee gaanifoenning. Den oveodnede udvikling i den numeiske og pocenuelle påvikning af basiskapialen e sammenfaldende i de samlede selskab og de e besande i de opspliede selskab. Dog e de niveaufoskelle i de numeiske påvikninge, hvilke skyldes, a de foskellige pensionsodninge e påbegynd på foskellige idspunke. Niveaue fo den pocenvise påvikning e næsen ens dog med en lid søe påvikning i 4,5 % besanden i de opspliede selskab. Denne søe påvikning skyldes, a egenkapialens niveau e lavee fo denne besand pga. søe oveføsle fa egenkapialen il de kollekive bonuspoeniale. I analysen af Finansilsynes afiklysscenaie ses, a både de opspliede - og de samlede selskab begynde a komme i Finansilsynes søgelys i 003 og 004. Hyppigheden af gul elle ød lys e lang søe fo de opspliede selskab end fo de samlede selskab i den efefølgende peiode. Åsagen heil e, a 4,5 % besanden i de opspliede selskab ikke ha mulighed fo a lukee på de ande besande af pensionskunde. Den udabejdede model give en indikaion af, a pensionskunde gaanee 4,5 % i e samle selskab lukee på de øvige kunde. Dee e ikke ilfælde i e opsplie selskab, hvo besanden af kunde med enegaanie på 4,5 % vil foåsage, a selskabes solvens belases. Udfa selskabenes synspunk vil de defo væe fodelagig a undlade a opsplie kundene i besande med hve dees enegaanie. De skal dog poinees, a den sysemaiske fodeling af pensionsmidlene, som fand sed i modellens samlede selskab, uvivlsom vil væe i konflik med lovbesemmelsene på omåde. Hvovid de vil væe fodelagig fo kundene med e samle selskab elle e opsplie selskab, e vanskelig a konkludee udfa modelesulaene. Gunden heil e, a analysen 40

149 vedøende depoenene og pensionsudbealingene e kafig sløe af opsaen og afviklingen af pensionsodningene i modellen. De må udfa de øvige modelesulae dog fomodes, a pensionskunde med gaanie på,5 % og,5 % vil væe beds sille i e opsplie selskab. Analysen af selskabenes obseveede sandsynlighede fo insolvens e i oveenssemmelse med indikaionene fa nøgleallene, følsomhedsbeegningene sam finansilsynes afiklys. De må defo fomodes, a egnskabsoplysningene og Finansilsynes ilsyn fungee hensigsmæssig og give e ealisisk billede af selskabenes eelle solvensmæssige posiion. De unde foudsæning af, a den føomale sysemaiske og uilsigede omfodeling e i oveenssemmelse med lovgivningen. E dee ikke ilfælde vil esevene fo pensionskundene gaanee 4,5 % i e samle selskab blive ovevudee, da de eel kun e i besiddelse af e begænse bonuspoeniale på fipoliceydelse. 4

150 8. Bilagsovesig Bilag Diskoneingsenen.... i Bilag Vaighed og konveksie... ii Bilag 3 Pseudokode... iv Bilag 4 VBA Kode.... vi Bilag 5 Udegning af livsfosikingshensæelse... xli Bilag 6 Den idsafhængige ovelevelsessandsynlighed... xlii Bilag 7 Andele af de kollekive bonuspoeniale ved pension... xlv Bilag 8 Saionaie...xlvi Bilag 9 Sikpøvemomen-esikionene ved GMM...xlvii Bilag 0 Renesuku den 6. decembe li Bilag Koelaion mellem ene og akie... lii Bilag Bevis af påsand i afsni liii Bilag 3 Beegning af nøgleal i femåsovesigen... lv Bilag 4 Ejekapialgaden i abelfom... lx Bilag 5 Væksen i egenkapialen... lxi Bilag 6 Ovedækningsgad og Bonusgad i abelfom... lxii Bilag 7 Solvensdækning i abelfom...lxiii Bilag 8 Selskabenes solvensmæssige posiion...lxiv 4

151 Bilag Diskoneingsenen. Diskoskoneingsenen offenliggøes daglig af Finansilsyne og udegnes med udgangspunk i den såkalde efeenceene. Denne beså af e væge gennemsni af e oneangivende obligaione, illag spænde mellem en 0-åig swapene og en 0-åig sasobligaion. Refeenceenen udegnes udfa nedensående fomel: 3 efeence = ω i * sasobligaion, i swapspænd (B.) i =, hvoω e vægene fo de oneangivende sasobligaione de sæes således, a vaigheden på poeføljen af sasobligaione blive 0 å og den effekive ene på poeføljen blive så lav som mulig. Nå efeenceenen e beegne kan diskoneingsene udegnes ved, a efeenceene educees med skaesasen PAL. Dee gøes ved nedensående fomel: diskoneing, hvo PAL e 5 %. = *( PAL) (B.) efeence Finansilsyne offenliggjode d , a sammensæningen af de il beegning af efeenceenen anvende obligaione ændes. De som følge af, a Naionalbanken fa og med d esaede den 0-åige sasobligaion 5 % INK s. lån 03 med en 0-åige sasobligaion 4 % INK s. lån 05. Meoden il fassæelse af de illage swapspænd vil ligeledes blive modificee således, a den skal beegnes som foskellen mellem en 0-åige eneswap og e væge gennemsni af o sasobligaiones (5 % INK s. lån 03 og 4 % INK s. lån 05) effekive ene. Ændingene i sammensæningen af efeenceenens obligaionselemene og modifikaionen af swapspænde ages i anvendelse fa d Kilde: Finansilsyne (00), Finansilsyne (004b), Økonomi- og Ehvevsminiseie m.fl. (003). De vægede gennemsni af de effekive ene på de e sasobligaione beegnes efe den ændede sammensæning, sadig ifølge Finansilsynes vejledning af De e anvende obligaione e 5 % INK s. lån 03, 4 % INK s. lån 05 og 7 % INK s. lån 04. Vægene fo de oneangivende sasobligaione besemmes således, a obligaionenes esløbeid e 0 å. i

152 Bilag Vaighed og konveksie. De kan anvendes o paamee fo enefølsomheden. Den pimæe paamee e vaigheden mens den sekundæe e konveksieen. Vaigheden buges ved små eneændinge, hvoimod konveksie buges ved soe eneændinge og ved hedging 3. Vaigheden på en obligaion e den pocenvise ænding i kusen ved en pocenvis ænding i enen 4, og kan udegnes ved følgende fomel: n ( ) kbk k = V = K k (B.), hvo V e vaigheden, K e kusen inklusiv vedhængende ene, den inene ene, k e de k e bealingsidspunk i å og b k den k e bealing fa obligaionen 5. Vaigheden e e udyk fo obligaionens gennemsnilige esløbeid i anal å. Obligaionens enkele bealinge væges med idspunke fo bealingen. Vaigheden kan ses som den gennemsnilige peiode inden obligaionsholdeen ha modage obligaionens bealing. De vil sige, a ved en nulkuponobligaion, hvo bealingen falde på obligaionens udløbsidspunk, e vaigheden lig med esløbeiden. Fo alle ande obligaione e vaigheden koee end esløbeiden 6. Den modificeede vaighed e den pocenvise ænding i kusen ved en ænding i enen på é pocenpoin 7. Den modificeede vaighed kan udegnes vha. nedensående fomel B.. MV V ( ) = (B.), hvo MV e den modificeede vaighed, V e vaigheden og den inene ene. Nå man ha e mål fo vaigheden, kan dee buges som mål fo den elaive kusfølsomhed. Dee kan gøes via nedensående fomle: K = K V ( ) * 3 Gosen, A. (003b). 4 Økonomi- og Ehvevsminiseie m.fl. (003). 5 Jakobsen, Svend (003). 6 Hull, John C. (003). 7 Økonomi- og Ehvevsminiseie m.fl. (003). (B.3) 8 ii

153 K = MV * (B.4) 9 K Ovensående fomle fo den elaive kusfølsomhed, e kun en appoksimaion fo kusfølsomheden, og gælde kun ved små eneændinge. Konveksieen e som nævn de sekundæe mål fo enefølsomheden og udykke, hvo mege sammenhængen mellem kus og ene afvige fa en lineæ sammenhæng. Konveksieen kan udegnes efe nedensående fomel B.5 0. n C = k = k k ( ) b ( ) / K k k (B.5) 8 Jakobsen, Svend (003). 9 Jakobsen, Svend (003). 0 Jakobsen, Svend (003). iii

154 Bilag 3 Pseudokode. Pogammeingskoden il modellen femgå af bilag 4, mens den oveodnede pogammeingssuku udyk i pseudospog se ud som følge: Fo il Anal af simulaione gø Simule akieafkas og enesuku fo den ukende peiode Iniialise ak (slee gamle daa og sæe udgangsvædie) Skiv udgangsbalance Fo saå il sluå ( ) gø Hvis å minde end 004 (sidse å med nye kunde) så Fo il Analle af nye kunde p å gø Find kundeinfomaion (køn, alde, saidspunk fo konak, udbealingså m.v.) Find bealingsækken fo kunden og skiv il ake Daa Find kundens enegaani (findes på baggund af saidspunk fo konak) Næse kunde Elles fosæ Find åes akieafkas og åes enesuku Udegn og skiv: Ænding i Livsfosikingshensæelse, GY, BP og BF (fo alle selskabe) Opdae, udegne og skive vædien af akive (akie og obligaione) Finde de ealiseede esula Udegne konibuionen (andel il kunde og ejee) Udegne eksa andel, som ev. skal dækkes af fipolice elle EK Skive esulae il Balance (GY, BP, BF, KB, EK, Akie, Obligaione) Hvis å = 993 så Sae ny besand op (,5% besand) og foøge EK i de samlede selskab ilsvaende Skive udgangsbalance i de nye selskab Elles fosæ Hvis å = 998 så Sae ny besand op (,5% besand) og foøge EK i de samlede selskab ilsvaende Skive udgangsbalance i de nye selskab Elles fosæ ese om e selskab e gåe konkus (enen EK<0 elle pga. solvenskav) iv

155 Finde oplysning il følsomhedsskema Udegne Finansilsynes afiklys Skive balancene il balanceabellene Iniialisee inden næse å skal saes (skive nye udgangsvædie, nulsille vaiable m.v.) Opdaee de eospekive hensæelse i egneake Daa fø næse å Næse å Oveføe balanceabellene il de summeede balanceabelle Næse simulaion v

156 Bilag 4 VBA Kode. Opion Explici 'DEFINERER PRIVAE VARIABLE' Pivae Pensionsalde As Bye 'Fas paamee fa ak - som e den alde hvo alle pensionees Pivae AnalKunde As Bye 'Fas paamee fa ak - Analle af nye kunde p. å Pivae AkieAndel As Single 'Fas paamee fa ak - Andelen af akie i poeføljen Pivae ObligaionAndel As Single 'Fas paamee fa ak - Andelen af obligaione i poeføljen Pivae AaesUdbealing5 As Double 'Åes udbealinge fo,5% konakene Pivae AaesUdbealing5 As Double 'Åes udbealinge fo 4,5% konakene Pivae AaesUdbealing45 As Double 'Åes udbealinge fo,5% konakene Pivae AaesUdbealingSamle As Double 'Åes udbealinge fo alle konakene Pivae NyeAkive5 As Double 'Indbealingen fa,5% konake som skal buges il a invesee i nye akive Pivae NyeAkive5 As Double 'Indbealingen fa,5% konake som skal buges il a invesee i nye akive Pivae NyeAkive45 As Double 'Indbealingen fa 4,5% konake som skal buges il a invesee i nye akive Pivae NyeAkiveKunde As Double 'Indbealingen samle som skal buges il a invesee i nye akive Pivae agefabf5 As Double 'Beløb som ages fa fipolicene fo,5%, som e "lån" il KB Pivae agefabf5 As Double 'Beløb som ages fa fipolicene fo,5%, som e "lån" il KB Pivae agefabf45 As Double 'Beløb som ages fa fipolicene fo 4,5%, som e "lån" il KB Pivae agefabfsamle As Double 'Beløb som ages fa fipolicene, som e "lån" il KB Pivae KBes5 As Double 'Res som KB fo,5% ikke kan dække af kundenes andel af e negaiv ealisee esula Pivae KBes5 As Double 'Res som KB fo,5% ikke kan dække af kundenes andel af e negaiv ealisee esula Pivae KBes45 As Double 'Res som KB fo 4,5% ikke kan dække af kundenes andel af e negaiv ealisee esula Pivae KBesSamle As Double 'Res som KB ikke kan dække af kundenes andel af e negaiv ealisee esula Pivae EKsamle As Double 'Vaiabel hvoi egenkapialen gemmes il bug fo de samlede selskab Pivae EK5 As Double 'Vaiabel hvoi egenkapialen gemmes il bug fo,5% selskabe Pivae EK5 As Double 'Vaiabel hvoi egenkapialen gemmes il bug fo,5% selskabe Pivae EK45 As Double 'Vaiabel hvoi egenkapialen gemmes il bug fo 4,5% selskabe Pivae EKsa As Double 'Savædi fo egenkapialen Pivae KBsa As Double 'Savædi fo de kollekive bonuspoeniale Pivae SaAa As Inege 'Sa åe Pivae SluAa As Inege 'Slu åe Pivae AnalSim As Inege 'Anal simulaione som skal køes - skal gives vædi i saen af koden Pivae SaN As Inege 'Hjælpevaiabel il kopieing af nye kunde fa "Daa" il "Daa Samle" Pivae SamleInveseingAfkas5 As Double 'Afkas fa inveseingsakive Pivae SamleInveseingAfkas5 As Double ' =II= Pivae SamleInveseingAfkas45 As Double ' =II= Pivae SamleInveseingAfkasSamle As Double ' =II= Pivae SamleInveseingAfkas5pocen As Single 'Afkas fa inveseingsakive i pocen Pivae SamleInveseingAfkas5pocen As Single ' =II= Pivae SamleInveseingAfkas45pocen As Single ' =II= Pivae SamleInveseingAfkasSamlepocen As Single ' =II= Pivae Konibuion5 As Double 'Kundenes konibuionsbøk Pivae Konibuion5 As Single ' =II= Pivae Konibuion45 As Single ' =II= Pivae KonibuionSamle As Single ' =II= Pivae Sensiive(3, 5) As Double 'Aay besående af følsomhedsskemaene fo alle selskabene Pivae Bonus As Boolean 'Afgø om de gives bonus i modellen (ue = Bonus) Sub UdegnModel() Dim g As Inege Dim BalanceAa As Inege Dim i As Inege Dim h As Inege Dim Opspaingspeiode As Bye Dim Alde As Inege Dim Sex As Boolean Dim Aasal As Inege Dim UdbealingsAa As Inege Dim SidseIndbealing As Double Dim Ovelevelsessandsynlighed As Double Dim SaPensionsSum As Double Dim Kolonne As Inege Dim Raekke As Inege Dim DaaRaekke As Inege Dim j As Inege Dim aelle As Inege Dim NaeseBealing As Double Dim Pesonnumme As Inege 'ælle fo åene 'Åe hvo balance opgøes 'ælle fo kunde de pågældende å 'ælle fo anal simulaione 'Kundens opspaingspeiode 'Kundens alde 'Kundens køn - ue hvis mand elles false 'Åsal fo idspunk i løkken 'Å hvo udbealingen ske 'Kundens sidse indbealing 'Kundens ovelevelsessandsynlighed de pågældende å 'Kundens eksiseende indbealingen på balanceidspunke 'Kolonnevaiabel 'Rækkevaiabel 'ælle fo saække fo pesonene i ake "Daa" 'ælle fa kunde sae opspaingen il balanceåe fa balanceå il udbealingså 'Hjælpevaiabel il a skive idspunke fo femidige indbealinge 'Kundens næse indbealing 'ælle fo anal pesone ilkomme il syseme vi

157 Dim PesonRaekke As Inege Dim PesonS As Sing Dim PesonS As Sing Dim idage As Double Dim FosePeson As Inege Dim idiludbealing As Bye Dim OblReaRes As Double 'ælle fo ække i ake "Daa" 'ekssing il hjælp fo flyning af bealingsække 'ekssing il hjælp fo flyning af bealingsække 'Hjælpevaibel il ime fo pocesiden 'ællevaiabel il a finde den peson hvofa opdaeingen i "Daa" skal sae 'iden il udbealingen 'De ealiseede esula fa obligaionsbeholdningen Dim DelaLivHen5 As Double 'Ænding i de samlede livsfosikingshensæelse på baggund af konoenen fo,5% Dim DelaLivHen5 As Double 'Ænding i de samlede livsfosikingshensæelse på baggund af konoenen fo,5% Dim DelaLivHen45 As Double 'Ænding i de samlede livsfosikingshensæelse på baggund af konoenen fo 4,5% Dim DelaLivHenSamle As Double 'Ændingen i de samlede livsfosikingshensæelse på baggund af konoenen fo samle Dim Akie5 As Double Dim Akie5 As Double Dim Akie45 As Double Dim AkieKunde As Double Dim AkieEK5 As Double Dim AkieEK5 As Double Dim AkieEK45 As Double Dim AkieEKsamle As Double Dim Obligaione5 As Double Dim Obligaione5 As Double Dim Obligaione45 As Double Dim ObligaioneEK5 As Double Dim ObligaioneEK5 As Double Dim ObligaioneEK45 As Double Dim ObligaioneEKsamle As Double Dim ObligaioneKunde As Double Dim ObligaionePimo5 As Double Dim ObligaionePimo5 As Double Dim ObligaionePimo45 As Double Dim ObligaionePimoKunde As Double Dim ObligaionePimoEK5 As Double Dim ObligaionePimoEK5 As Double Dim ObligaionePimoEK45 As Double Dim ObligaionePimoEKsamle As Double Dim KB5 As Double Dim KB5 As Double Dim KB45 As Double Dim KBsamle As Double 'Akiebeholdning ilknye,5% konakene 'Akiebeholdning ilknye,5% konakene 'Akiebeholdning ilknye 4,5% konakene 'Samle akieneholdning ilknye kundene 'Akiebeholdning ilknye EK i,5% selskabe 'Akiebeholdning ilknye EK i,5% selskabe 'Akiebeholdning ilknye EK i 4,5% selskabe 'Akiebeholdning ilknye EK i de samlede selskab 'Obligaionsbeholdning ilknye,5% konakene 'Obligaionsbeholdning ilknye,5% konakene 'Obligaionsbeholdning ilknye 4,5% konakene 'Obligaionsbeholdning ilknye EK i,5% selskabe 'Obligaionsbeholdning ilknye EK i,5% selskabe 'Obligaionsbeholdning ilknye EK i 4,5% selskabe 'Obligaionsbeholdning ilknye EK i de samlede selskab 'Samle obligaionsbeholdning ilknye kundene 'Pimo obligaionsbeholdning ilknye,5% konakene 'Pimo obligaionsbeholdning ilknye,5% konakene 'Pimo obligaionsbeholdning ilknye 4,5% konakene 'Pimo obligaionsbeholdning ilknye kundene i de samlede selskab 'Pimo obligaionsbeholdning ilknye egenkapialen i,5% selskabe 'Pimo obligaionsbeholdning ilknye egenkapialen i,5% selskabe 'Pimo obligaionsbeholdning ilknye egenkapialen i 4,5% selskabe 'Pimo obligaionsbeholdning ilknye egenkapialen i de samlede selskab 'Vaiabel hvoi de kollekive bonuspoeniale gemmes fo,5% konakene 'Vaiabel hvoi de kollekive bonuspoeniale gemmes fo,5% konakene 'Vaiabel hvoi de kollekive bonuspoeniale gemmes fo 4,5% konakene 'Vaiabel hvoi de kollekive bonuspoeniale gemmes fo alle konakene Dim NegaivEK45 As Double 'Hvis EK e negaiv sæes EK il 0 og vædien gemmes isede i denne vaiabel Dim NegaivEK5 As Double ' =II= Dim NegaivEK5 As Double ' =II= Dim NegaivEKsamle As Double ' =II= Dim EK45ko As Double 'Vaiabel de buges il a nedjusee akivene nå EK e bleve negaiv Dim EK5ko As Double ' =II= Dim EK5ko As Double ' =II= Dim EKsamleko As Double ' =II= Dim GY5 As Double Dim BP5 As Double Dim BF5 As Double Dim GY5 As Double Dim BP5 As Double Dim BF5 As Double Dim GY45 As Double Dim BP45 As Double Dim BF45 As Double Dim GYsamle As Double Dim BPsamle As Double Dim BFsamle As Double 'Gaaneede ydelse fo,5% pensionskonake 'Bonuspoeniale på femidige pæmie fo,5% pensionskonake 'Bonuspoeniale på fopoliceydelse fo,5% pensionskonake 'Gaaneede ydelse fo,5% pensionskonake 'Bonuspoeniale på femidige pæmie fo,5% pensionskonake 'Bonuspoeniale på fopoliceydelse fo,5% pensionskonake 'Gaaneede ydelse fo 4,5% pensionskonake 'Bonuspoeniale på femidige pæmie fo 4,5% pensionskonake 'Bonuspoeniale på fopoliceydelse fo 4,5% pensionskonake 'Gaaneede ydelse fo alle pensionskonake 'Bonuspoeniale på femidige pæmie fo alle pensionskonake 'Bonuspoeniale på fopoliceydelse fo alle pensionskonake Dim ResFaAkive5 As Double 'Del af de ealiseede esula, som kan henføes il,5% akivenes foenning Dim ResFaAkive5 As Double 'Del af de ealiseede esula, som kan henføes il,5% akivenes foenning Dim ResFaAkive45 As Double 'Del af de ealiseede esula, som kan henføes il 4,5% akivenes foenning Dim ResFaAkiveKunde As Double 'Del af de ealiseede esula, som kan henføes il kundenes akives foenning Dim ResFaAkiveEK5 As Double 'Del af de ealiseede esula, som kan henføes il EK akivenes foenning i,5% selskab Dim ResFaAkiveEK5 As Double 'Del af de ealiseede esula, som kan henføes il EK akivenes foenning i,5% selskab Dim ResFaAkiveEK45 As Double 'Del af de ealiseede esula, som kan henføes il EK akivenes foenning i 4,5% selskab Dim ResFaAkiveEKsamle As Double 'Del af de ealiseede esula, som kan henføes il EK akivenes foenning i samle selsk. vii

158 Dim ResFaLivHenSamle As Double 'Del af de ealiseede esula, som kan henføes il ænding i livsshensæelsenes vædi Dim ResFaLivHen5 As Double 'Del af de ealiseede esula, som kan henføes il ænding i livsshensæelsenes vædi Dim ResFaLivHen5 As Double 'Del af de ealiseede esula, som kan henføes il ænding i livsshensæelsenes vædi Dim ResFaLivHen45 As Double 'Del af de ealiseede esula, som kan henføes il ænding i livsshensæelsenes vædi Dim Resula5 As Double 'De ealiseede esula fo,5% konakene Dim Resula5 As Double 'De ealiseede esula fo,5% konakene Dim Resula45 As Double 'De ealiseede esula fo 4,5% konakene Dim ResulaKunde As Double 'De ealiseede esula fo kundene i de samlede selskab Dim LivHenBalanceing5 As Double Dim LivHenBalanceing5 As Double Dim LivHenBalanceing45 As Double Dim LivHenBalanceingSamle As Double Dim KundeAndel5 As Double Dim KundeAndel5 As Double Dim KundeAndel45 As Double Dim KundeAndelSamle As Double Dim EjeAndel5 As Double Dim EjeAndel5 As Double Dim EjeAndel45 As Double Dim EjeAndelSamle As Double 'Hjælpevaibel il afbalanceing af,5% livsfosikingshensæelsene fa å il å 'Hjælpevaibel il afbalanceing af,5% livsfosikingshensæelsene fa å il å 'Hjælpevaibel il afbalanceing af 4,5% livsfosikingshensæelsene fa å il å 'Hjælpevaibel il afbalanceing livsfosikingshensæelsene fa å il å i samle selskab 'Andel af de ealiseede esula som ilfalde kundene med,5% konake 'Andel af de ealiseede esula som ilfalde kundene med,5% konake 'Andel af de ealiseede esula som ilfalde kundene med 4,5% konake 'Andel af de ealiseede esula som ilfalde kundene i de samlede selskab 'Andel af de ealiseede esula som ilfalde egenkapialen i,5% selskabe 'Andel af de ealiseede esula som ilfalde egenkapialen i,5% selskabe 'Andel af de ealiseede esula som ilfalde egenkapialen i 4,5% selskabe 'Andel af de ealiseede esula som ilfalde egenkapialen i de samlede selskab Dim Konakype As Single 'Konakypen (,5%,,5% 4,5% elle samle) ==> 5, 5, 45, 00 Dim ilnyekundeakive5 As Double 'Hjælpevaiabel il udegning af,5 % kundenes akive Dim ilnyekundeakive5 As Double 'Hjælpevaiabel il udegning af,5 % kundenes akive Dim ilnyekundeakive45 As Double 'Hjælpevaiabel il udegning af 4,5 % kundenes akive Dim ilnyekundeakivesamle As Double 'Hjælpevaiabel il udegning af kundenes akive Dim KonkusEKsamle As Bye '0- vaiable il afgøelse af idspunk fo konkus Dim KonkusEK45 As Bye ' =II= Dim KonkusEK5 As Bye ' =II= Dim KonkusEK5 As Bye ' =II= Dim SolvensmaginSamle As Double 'Solvensmagin blive udegne som 4,5% af livsfosikingshensæelsene Dim Solvensmagin45 As Double ' =II= Dim Solvensmagin5 As Double ' =II= Dim Solvensmagin5 As Double ' =II= Dim InsolvenSamle As Bye '0- vaiable il afgøelse af idspunk fo insolvens (def: basiskapial < solvensmagin) Dim Insolven45 As Bye ' =II= Dim Insolven5 As Bye ' =II= Dim Insolven5 As Bye ' =II= Dim AndelKBilUdbealing5 As Inege 'Andelen af KB, som skal udbeales il de udgående kunde de pågældende å Dim AndelKBilUdbealing5 As Inege ' =II= Dim AndelKBilUdbealing45 As Inege ' =II= Dim AndelKBilUdbealingSamle As Inege ' =II= Dim n As Inege Dim p As Bye Dim q As Bye Dim LHeneOP(3, ) As Double Dim LHeneNED(3, ) As Double Dim afiklys(3, 5) As Double Dim SigningElleFald(3, ) As Bye Dim GUL(3, 5) As Double 'ællevaiabel il kopieing af bealinge fa "Daa" il "Daa samle" 'ællevaiabel il nulsilling af aays 'ællevaiabel il nulsilling af aays 'Aay il omgøeslse af livfosikingshensæelsene ved enesignig 'Aay il omgøeslse af livfosikingshensæelsene ved enesignig 'Aay il udegning af Finansilsynes afiklys 'Aay de afgø om de e væs med e enefald elle en enesigning 'Aay il udegning af gul scenaie 'Sae idagning på pocessen idage = ime 'Sæe mappen så de saes i ake "Daa" Wokbooks("Analyse.xls").Shees("Daa").Selec 'Slee ake "Hyppighed" og sumabellene Wokbooks("Analyse.xls").Shees("Hyppighed").Range("B3:Z49").CleaConens Call slesumabelle 'Give vædi il pivae vaiable AnalSim = 5000 Bonus = ue SaAa = 989 viii

159 SluAa = 034 EKsa = 500 KBsa = 0 AkieAndel = Wokbooks("Analyse.xls").Shees("Indbealinge og udbealinge").cells(, ).Value ObligaionAndel = Wokbooks("Analyse.xls").Shees("Indbealinge og udbealinge").cells(3, ).Value AnalKunde = Wokbooks("Analyse.xls").Shees("Indbealinge og udbealinge").cells(5, ).Value Pensionsalde = Wokbooks("Analyse.xls").Shees("Indbealinge og udbealinge").cells(3, ).Value 'Løkke fo anal simulaione Fo h = o AnalSim Debug.Pin "Simuleing "; h; " af "; AnalSim 'Simulee akiekkus og enesukue Randomize Call simrene Call ReneSukue Wokbooks("Analyse.xls").Shees("Rene sim").calculae SimIgen: Call simakiekus Wokbooks("Analyse.xls").Shees("Akie sim").calculae Wokbooks("Analyse.xls").Shees("Akiekus").Calculae If Wokbooks("Analyse.xls").Shees("Akie sim").cells(853, ).Value = 0 hen Goo SimIgen: 'Slee al og skive iniialvædie fo akie, obl., EK og KB Call SleAl Call SeIniialValue Calculae 'GIVER SARVÆRDI IL VARIABLE, SOM ER FASE PARAMERE FRA ARK 'Pivae EK5 = Wokbooks("Analyse.xls").Shees("Balance").Cells(8, 9).Value EK5 = Wokbooks("Analyse.xls").Shees("Balance").Cells(8, 8).Value EK45 = Wokbooks("Analyse.xls").Shees("Balance").Cells(8, 7).Value EKsamle = Wokbooks("Analyse.xls").Shees("Balance").Cells(8, ).Value 'Ande Akie5 = Wokbooks("Analyse.xls").Shees("Balance").Cells(, 9).Value Akie5 = Wokbooks("Analyse.xls").Shees("Balance").Cells(, 8).Value Akie45 = Wokbooks("Analyse.xls").Shees("Balance").Cells(, 7).Value AkieKunde = Wokbooks("Analyse.xls").Shees("Balance").Cells(, ).Value AkieEK5 = Wokbooks("Analyse.xls").Shees("Balance").Cells(, 4).Value AkieEK5 = Wokbooks("Analyse.xls").Shees("Balance").Cells(, 3).Value AkieEK45 = Wokbooks("Analyse.xls").Shees("Balance").Cells(, ).Value AkieEKsamle = Wokbooks("Analyse.xls").Shees("Balance").Cells(, 0).Value Obligaione5 = Wokbooks("Analyse.xls").Shees("Balance").Cells(, 9).Value Obligaione5 = Wokbooks("Analyse.xls").Shees("Balance").Cells(, 8).Value Obligaione45 = Wokbooks("Analyse.xls").Shees("Balance").Cells(, 7).Value ObligaioneKunde = Wokbooks("Analyse.xls").Shees("Balance").Cells(, ).Value ObligaioneEK5 = Wokbooks("Analyse.xls").Shees("Balance").Cells(, 4).Value ObligaioneEK5 = Wokbooks("Analyse.xls").Shees("Balance").Cells(, 3).Value ObligaioneEK45 = Wokbooks("Analyse.xls").Shees("Balance").Cells(, ).Value ObligaioneEKsamle = Wokbooks("Analyse.xls").Shees("Balance").Cells(, 0).Value KB5 = Wokbooks("Analyse.xls").Shees("Balance").Cells(9, 9).Value KB5 = Wokbooks("Analyse.xls").Shees("Balance").Cells(9, 8).Value KB45 = Wokbooks("Analyse.xls").Shees("Balance").Cells(9, 7).Value KBsamle = Wokbooks("Analyse.xls").Shees("Balance").Cells(9, ).Value 'Iniialisee aellee og pivae vaiable Pesonnumme = 0 DaaRaekke = 4 FosePeson = SaN = AaesUdbealing5 = 0 AaesUdbealing5 = 0 AaesUdbealing45 = 0 AaesUdbealingSamle = 0 NyeAkive45 = 0 NyeAkive5 = 0 NyeAkive5 = 0 NyeAkiveKunde = 0 agefabf5 = 0 agefabf5 = 0 agefabf45 = 0 agefabfsamle = 0 KBes5 = 0 KBes5 = 0 ix

160 KBes45 = 0 KBesSamle = 0 KonkusEKsamle = 0 KonkusEK45 = 0 KonkusEK5 = 0 KonkusEK5 = 0 InsolvenSamle = 0 Insolven45 = 0 Insolven5 = 0 Insolven5 = 0 NegaivEK45 = 0 NegaivEK5 = 0 NegaivEK5 = 0 NegaivEKsamle = 0 EK45ko = 0 EK5ko = 0 EK5ko = 0 EKsamleko = 0 SamleInveseingAfkas45 = 0 SamleInveseingAfkas5 = 0 SamleInveseingAfkas5 = 0 SamleInveseingAfkasSamle = 0 SamleInveseingAfkas45pocen = 0 SamleInveseingAfkas5pocen = 0 SamleInveseingAfkas5pocen = 0 SamleInveseingAfkasSamlepocen = 0 AndelKBilUdbealing5 = 0 AndelKBilUdbealing5 = 0 AndelKBilUdbealing45 = 0 AndelKBilUdbealingSamle = 0 Fo p = 0 o 3 Fo q = 0 o SigningElleFald(p, q) = 0 Nex q Fo q = 0 o LHeneOP(p, q) = 0 LHeneNED(p, q) = 0 Nex q Fo q = 0 o 5 afiklys(p, q) = 0 Sensiive(p, q) = 0 GUL(p, q) = 0 Nex q Nex p 'Skive udgangsbalance Call OpdaeAkive(Akie5, Obligaione5, 0, 0, 5) Call OpdaeAkive(Akie5, Obligaione5, 0, 0, 5) Call OpdaeAkive(Akie45, Obligaione45, 0, 0, 45) Call OpdaeAkive(AkieKunde, ObligaioneKunde, 0, 0, 00) Call OpdaeAkiveEK(EK5, EK5, EK45, EKsamle) Call SkivUdgangsbalance Call Skivabel(988) 'LØKKE SOM GENNEMLØBER ALLE ÅRERNE, HVOR BALANCEN SKAL OPGØRES OG SKRIVES IL ABELLEN Fo g = SaAa o SluAa 'Finde balanceåe BalanceAa = g Debug.Pin g 'Efe 003 komme de ikke flee nye kunde ind If g < 004 hen 'LØKKE SOM GENNEMLØBER ALLE KUNDER Fo i = o AnalKunde - 'FINDER KUNDE INFORMAION 'id il udbealing Opspaingspeiode = Wokbooks("Analyse.xls").Shees("Indbealinge og udbealinge").cells(i, 7).Value 'alde' Alde = Pensionsalde - Opspaingspeiode 'køn besemmes - mand = ue og kvinde = false' If Wokbooks("Analyse.xls").Shees("Indbealinge og udbealinge").cells(i, 6).Value = "Mand" hen Sex = ue Else Sex = False x

161 End If 'åsal besemmes Aasal = BalanceAa 'Udbealingså findes UdbealingsAa = Opspaingspeiode Aasal 'find sa aekke og kolonne i ovelevelsesabel Kolonne = Aasal Raekke = FindRaekkeOvelevelse(Alde, Sex) 'FINDER EKSISERENDE INDBEALING OG DEN FREMIDIGE BEALINGSRÆKKE FOR KUNDEN, 'OG REURNERER DE I "Daa". 'Eksiseende indbealing plus akievædi SidseIndbealing = Wokbooks("Analyse.xls").Shees("Indbealinge og udbealinge").cells(4, ).Value Ovelevelsessandsynlighed = SaPensionsSum = 0 SaPensionsSum = SidseIndbealing 'Opdaee vaiable' Ovelevelsessandsynlighed = Wokbooks("Analyse.xls").Shees("Ovelevelsessandsynlighede").Cells(Raekke, _ Kolonne).Value SidseIndbealing = Ovelevelsessandsynlighed * SidseIndbealing Raekke = Raekke 'Skive Eksiseende indbealing i "Daa" Wokbooks("Analyse.xls").Shees("Daa").Cells(DaaRaekke, 3).Value = SaPensionsSum 'Femidige indbealinge' aelle = 0 Fo j = BalanceAa o UdbealingsAa - aelle = aelle NaeseBealing = SidseIndbealing Wokbooks("Analyse.xls").Shees("Daa").Cells(DaaRaekke, 3 aelle).value = NaeseBealing Ovelevelsessandsynlighed = Wokbooks("Analyse.xls").Shees("Ovelevelsessandsynlighede").Cells(Raekke, _ Kolonne).Value SidseIndbealing = Ovelevelsessandsynlighed * SidseIndbealing Raekke = Raekke Nex j '(næse bealing) 'Finde og skive kundens enegaani og opspaingspeiode Wokbooks("Analyse.xls").Shees("Daa").Cells(DaaRaekke, ).Value = KundeReneGaani(BalanceAa) Wokbooks("Analyse.xls").Shees("Daa").Cells(DaaRaekke, 55).Value = Opspaingspeiode DaaRaekke = DaaRaekke 4 Pesonnumme = Pesonnumme Nex i '(næse kunde) Else End If 'Kopiee kundenes gaaniene og id il udbealing fa "Daa" il "Daa Samle" Shees("Daa").Selec Range("B4:B403").Selec Selecion.Copy Shees("Daa Samle").Selec Wokbooks("Analyse.xls").Shees("Daa Samle").Range("B4").Selec AciveShee.Pase Shees("Daa").Selec Range("BC4:BC403").Selec Selecion.Copy Shees("Daa Samle").Selec Wokbooks("Analyse.xls").Shees("Daa Samle").Range("BC4").Selec AciveShee.Pase Shees("Daa").Selec Applicaion.CuCopyMode = False 'Kopiee baalingsækkene fa "Daa" il "Daa Samle" Fo n = SaN o Pesonnumme PesonS = "C" CS(n * 4) ":BA" CS(n * 4) Shees("Daa").Selec Range(PesonS).Selec Selecion.Copy Shees("Daa Samle").Selec Wokbooks("Analyse.xls").Shees("Daa Samle").Range(PesonS).Selec AciveShee.Pase xi

162 Shees("Daa").Selec Applicaion.CuCopyMode = False Nex n SaN = SaN AnalKunde 'Akene "Daa", "Daa Samle" og "Balance" udegnes Wokbooks("Analyse.xls").Shees("Daa").Calculae Wokbooks("Analyse.xls").Shees("Daa Samle").Calculae Wokbooks("Analyse.xls").Shees("Balance").Calculae 'Finde og skive åes makedsene/enesuku og akiekusænding via funkione' Wokbooks("Analyse.xls").Shees("Balance").Cells(30, 7).Value = FindMakedsRene(BalanceAa) Wokbooks("Analyse.xls").Shees("Balance").Cells(3, 7).Value = FindAkiekusAending(BalanceAa) 'Akene "Daa", "Daa Samle" og "Balance" udegnes igen Wokbooks("Analyse.xls").Shees("Daa").Calculae Wokbooks("Analyse.xls").Shees("Daa Samle").Calculae Wokbooks("Analyse.xls").Shees("Balance").Calculae 'Rene il livsfosikingshensæelse via funkionen "FindKonoRene" DelaLivHen5 = Wokbooks("Analyse.xls").Shees("Balance").Cells(3, 3).Value * FindKonoRene(BalanceAa, 0.05, 0) DelaLivHen5 = Wokbooks("Analyse.xls").Shees("Balance").Cells(3, ).Value * FindKonoRene(BalanceAa, 0.05, 0) DelaLivHen45 = Wokbooks("Analyse.xls").Shees("Balance").Cells(3, ).Value * FindKonoRene(BalanceAa, 0.045, 0) DelaLivHenSamle = Wokbooks("Analyse.xls").Shees("Balance").Cells(, ).Value * FindKonoRene(BalanceAa, 0., _ 0.045) Wokbooks("Analyse.xls").Shees("Balance").Cells(, ).Value * FindKonoRene(BalanceAa, 0., 0.05) _ Wokbooks("Analyse.xls").Shees("Balance").Cells(, 3).Value * FindKonoRene(BalanceAa, 0., 0.05) 'Ake "Balance" udegnes inden de skal udegnes livsfosikingshensæelse Wokbooks("Analyse.xls").Shees("Balance").Calculae 'Finde GY, BP og BF GY5 = Wokbooks("Analyse.xls").Shees("Balance").Cells(3, 3).Value GY5 = Wokbooks("Analyse.xls").Shees("Balance").Cells(3, ).Value GY45 = Wokbooks("Analyse.xls").Shees("Balance").Cells(3, ).Value GYsamle = Wokbooks("Analyse.xls").Shees("Balance").Cells(3, 4).Value BP5 = WoksheeFuncion.Max(0, Wokbooks("Analyse.xls").Shees("Balance").Cells(8, 3).Value - GY5) BP5 = WoksheeFuncion.Max(0, Wokbooks("Analyse.xls").Shees("Balance").Cells(8, ).Value - GY5) BP45 = WoksheeFuncion.Max(0, Wokbooks("Analyse.xls").Shees("Balance").Cells(8, ).Value - GY45) BPsamle = WoksheeFuncion.Max(0, Wokbooks("Analyse.xls").Shees("Balance").Cells(6, 4).Value - GYsamle) BF5 = WoksheeFuncion.Max(0, Wokbooks("Analyse.xls").Shees("Balance").Cells(3, 3).Value - _ Wokbooks("Analyse.xls").Shees("Balance").Cells(8, 3).Value) BF5 = WoksheeFuncion.Max(0, Wokbooks("Analyse.xls").Shees("Balance").Cells(3, ).Value - _ Wokbooks("Analyse.xls").Shees("Balance").Cells(8, ).Value) BF45 = WoksheeFuncion.Max(0, Wokbooks("Analyse.xls").Shees("Balance").Cells(3, ).Value - _ Wokbooks("Analyse.xls").Shees("Balance").Cells(8, ).Value) BFsamle = WoksheeFuncion.Max(0, Wokbooks("Analyse.xls").Shees("Balance").Cells(, 4).Value - _ Wokbooks("Analyse.xls").Shees("Balance").Cells(6, 4).Value) 'Nu e de funde indfomaion om alle kundene på nuvæende idspunk. 'OPDAERER AKIVER' NyeAkive5 = Wokbooks("Analyse.xls").Shees("Daa").Cells(45, 3).Value NyeAkive5 = Wokbooks("Analyse.xls").Shees("Daa").Cells(46, 3).Value NyeAkive45 = Wokbooks("Analyse.xls").Shees("Daa").Cells(47, 3).Value NyeAkiveKunde = Wokbooks("Analyse.xls").Shees("Daa Samle").Cells(48, 3).Value Call OpdaeAkive(Akie5 ilnyekundeakive5 - KBes5 EK5ko, Obligaione5, NyeAkive5, _ AaesUdbealing5 AndelKBilUdbealing5, 5) Call OpdaeAkive(Akie5 ilnyekundeakive5 - KBes5 EK5ko, Obligaione5, NyeAkive5, _ AaesUdbealing5 AndelKBilUdbealing5, 5) Call OpdaeAkive(Akie45 ilnyekundeakive45 - KBes45 EK45ko, Obligaione45, NyeAkive45, _ AaesUdbealing45 AndelKBilUdbealing45, 45) Call OpdaeAkive(AkieKunde ilnyekundeakivesamle - KBesSamle EKsamleko, ObligaioneKunde, _ NyeAkiveKunde, AaesUdbealingSamle AndelKBilUdbealingSamle, 00) 'Nulsille koekionsvaiable il nedjuseing af akive EK45ko = 0 EK5ko = 0 EK5ko = 0 EKsamleko = 0 'Koigee es af kollekiv bonuspoeniale (gø de il egenkapial, da de ikke e flee kunde) Wokbooks("Analyse.xls").Shees("Balance").Calculae If BalanceAa = 04 hen If Wokbooks("Analyse.xls").Shees("Balance").Cells(, 7).Value > 0 hen EK45 = EK45 Wokbooks("Analyse.xls").Shees("Balance").Cells(, 7).Value KB45 = KB45 - Wokbooks("Analyse.xls").Shees("Balance").Cells(, 7).Value Wokbooks("Analyse.xls").Shees("Balance").Cells(, 7).Value = 0 xii

163 Else End If If Wokbooks("Analyse.xls").Shees("Balance").Cells(, 7).Value > 0 hen EK45 = EK45 Wokbooks("Analyse.xls").Shees("Balance").Cells(, 7).Value KB45 = KB45 - Wokbooks("Analyse.xls").Shees("Balance").Cells(, 7).Value Wokbooks("Analyse.xls").Shees("Balance").Cells(, 7).Value = 0 Else End If Else End If If BalanceAa = 09 hen If Wokbooks("Analyse.xls").Shees("Balance").Cells(, 8).Value > 0 hen EK5 = EK5 Wokbooks("Analyse.xls").Shees("Balance").Cells(, 8).Value KB5 = KB5 - Wokbooks("Analyse.xls").Shees("Balance").Cells(, 8).Value Wokbooks("Analyse.xls").Shees("Balance").Cells(, 8).Value = 0 Else End If If Wokbooks("Analyse.xls").Shees("Balance").Cells(, 8).Value > 0 hen EK5 = EK5 Wokbooks("Analyse.xls").Shees("Balance").Cells(, 8).Value KB5 = KB5 - Wokbooks("Analyse.xls").Shees("Balance").Cells(, 8).Value Wokbooks("Analyse.xls").Shees("Balance").Cells(, 8).Value = 0 Else End If Else End If If BalanceAa = 034 hen If Wokbooks("Analyse.xls").Shees("Balance").Cells(, 9).Value > 0 hen EK5 = EK5 Wokbooks("Analyse.xls").Shees("Balance").Cells(, 9).Value KB5 = KB5 - Wokbooks("Analyse.xls").Shees("Balance").Cells(, 9).Value Wokbooks("Analyse.xls").Shees("Balance").Cells(, 9).Value = 0 Else End If If Wokbooks("Analyse.xls").Shees("Balance").Cells(, 9).Value > 0 hen EK5 = EK5 Wokbooks("Analyse.xls").Shees("Balance").Cells(, 9).Value KB5 = KB5 - Wokbooks("Analyse.xls").Shees("Balance").Cells(, 9).Value Wokbooks("Analyse.xls").Shees("Balance").Cells(, 9).Value = 0 Else End If If Wokbooks("Analyse.xls").Shees("Balance").Cells(, ).Value > 0 hen EKsamle = EKsamle Wokbooks("Analyse.xls").Shees("Balance").Cells(, ).Value KBsamle = KBsamle - Wokbooks("Analyse.xls").Shees("Balance").Cells(, ).Value Wokbooks("Analyse.xls").Shees("Balance").Cells(, ).Value = 0 Else End If If Wokbooks("Analyse.xls").Shees("Balance").Cells(, ).Value > 0 hen EKsamle = EKsamle Wokbooks("Analyse.xls").Shees("Balance").Cells(, ).Value KBsamle = KBsamle - Wokbooks("Analyse.xls").Shees("Balance").Cells(, ).Value Wokbooks("Analyse.xls").Shees("Balance").Cells(, ).Value = 0 Else End If Else End If Wokbooks("Analyse.xls").Shees("Balance").Calculae 'Opdaee akivene ilhøende egenkapialen Call OpdaeAkiveEK(EK5, EK5, EK45, EKsamle) ilnyekundeakive5 = 0 ilnyekundeakive5 = 0 ilnyekundeakive45 = 0 ilnyekundeakivesamle = 0 KBes5 = 0 KBes5 = 0 KBes45 = 0 KBesSamle = 0 Wokbooks("Analyse.xls").Shees("Balance").Calculae 'Finde konibuionsbøken (Kundenes andel) Call FindKonibuionsAndel 'Udegne afkase på de foskellige akive Akie5 = WoksheeFuncion.Max(0, Wokbooks("Analyse.xls").Shees("Balance").Cells(, 9).Value * ( _ Wokbooks("Analyse.xls").Shees("Balance").Cells(3, 7).Value)) xiii

164 Akie5 = WoksheeFuncion.Max(0, Wokbooks("Analyse.xls").Shees("Balance").Cells(, 8).Value * ( _ Wokbooks("Analyse.xls").Shees("Balance").Cells(3, 7).Value)) Akie45 = WoksheeFuncion.Max(0, Wokbooks("Analyse.xls").Shees("Balance").Cells(, 7).Value * ( _ Wokbooks("Analyse.xls").Shees("Balance").Cells(3, 7).Value)) AkieKunde = WoksheeFuncion.Max(0, Wokbooks("Analyse.xls").Shees("Balance").Cells(, ).Value * ( _ Wokbooks("Analyse.xls").Shees("Balance").Cells(3, 7).Value)) AkieEK5 = WoksheeFuncion.Max(0, Wokbooks("Analyse.xls").Shees("Balance").Cells(, 4).Value * ( _ Wokbooks("Analyse.xls").Shees("Balance").Cells(3, 7).Value)) AkieEK5 = WoksheeFuncion.Max(0, Wokbooks("Analyse.xls").Shees("Balance").Cells(, 3).Value * ( _ Wokbooks("Analyse.xls").Shees("Balance").Cells(3, 7).Value)) AkieEK45 = WoksheeFuncion.Max(0, Wokbooks("Analyse.xls").Shees("Balance").Cells(, ).Value * ( _ Wokbooks("Analyse.xls").Shees("Balance").Cells(3, 7).Value)) AkieEKsamle = WoksheeFuncion.Max(0, Wokbooks("Analyse.xls").Shees("Balance").Cells(, 0).Value * ( _ Wokbooks("Analyse.xls").Shees("Balance").Cells(3, 7).Value)) ObligaionePimo5 = Wokbooks("Analyse.xls").Shees("Balance").Cells(, 9).Value Obligaione5 = WoksheeFuncion.Max(0, ObligaionePimo5 * ( / disk(balanceaa -, 5)) * disk(balanceaa, 4)) ObligaionePimo5 = Wokbooks("Analyse.xls").Shees("Balance").Cells(, 8).Value Obligaione5 = WoksheeFuncion.Max(0, ObligaionePimo5 * ( / disk(balanceaa -, 5)) * disk(balanceaa, 4)) ObligaionePimo45 = Wokbooks("Analyse.xls").Shees("Balance").Cells(, 7).Value Obligaione45 = WoksheeFuncion.Max(0, ObligaionePimo45 * ( / disk(balanceaa -, 5)) * disk(balanceaa, 4)) ObligaionePimoKunde = Wokbooks("Analyse.xls").Shees("Balance").Cells(, ).Value ObligaioneKunde = WoksheeFuncion.Max(0, ObligaionePimoKunde * ( / disk(balanceaa -, 5)) * disk(balanceaa, 4)) ObligaionePimoEK5 = Wokbooks("Analyse.xls").Shees("Balance").Cells(, 4).Value ObligaioneEK5 = WoksheeFuncion.Max(0, ObligaionePimoEK5 * ( / disk(balanceaa -, 5)) * disk(balanceaa, 4)) ObligaionePimoEK5 = Wokbooks("Analyse.xls").Shees("Balance").Cells(, 3).Value ObligaioneEK5 = WoksheeFuncion.Max(0, ObligaionePimoEK5 * ( / disk(balanceaa -, 5)) * disk(balanceaa, 4)) ObligaionePimoEK45 = Wokbooks("Analyse.xls").Shees("Balance").Cells(, ).Value ObligaioneEK45 = WoksheeFuncion.Max(0, ObligaionePimoEK45 * ( / disk(balanceaa -, 5)) * disk(balanceaa, 4)) ObligaionePimoEKsamle = Wokbooks("Analyse.xls").Shees("Balance").Cells(, 0).Value ObligaioneEKsamle = WoksheeFuncion.Max(0, ObligaionePimoEKsamle * ( / disk(balanceaa -, 5)) * _ disk(balanceaa, 4)) 'Finde Realisee esula ResFaAkive5 = (Akie5 Obligaione5) - Wokbooks("Analyse.xls").Shees("Balance").Cells(3, 9).Value ResFaAkive5 = (Akie5 Obligaione5) - Wokbooks("Analyse.xls").Shees("Balance").Cells(3, 8).Value ResFaAkive45 = (Akie45 Obligaione45) - Wokbooks("Analyse.xls").Shees("Balance").Cells(3, 7).Value ResFaAkiveKunde = (AkieKunde ObligaioneKunde) - Wokbooks("Analyse.xls").Shees("Balance").Cells(3, _ ).Value ResFaAkiveEK5 = (AkieEK5 ObligaioneEK5) - Wokbooks("Analyse.xls").Shees("Balance").Cells(3, 4).Value ResFaAkiveEK5 = (AkieEK5 ObligaioneEK5) - Wokbooks("Analyse.xls").Shees("Balance").Cells(3, 3).Value ResFaAkiveEK45 = (AkieEK45 ObligaioneEK45) - Wokbooks("Analyse.xls").Shees("Balance").Cells(3, ).Value ResFaAkiveEKsamle = (AkieEKsamle ObligaioneEKsamle) - Wokbooks("Analyse.xls").Shees("Balance").Cells(3, _ 0).Value ResFaLivHen5 = Wokbooks("Analyse.xls").Shees("Balance").Cells(3, 3).Value - (GY5 BP5 BF5) - _ LivHenBalanceing5 ResFaLivHen5 = Wokbooks("Analyse.xls").Shees("Balance").Cells(3, ).Value - (GY5 BP5 BF5) - _ LivHenBalanceing5 ResFaLivHen45 = Wokbooks("Analyse.xls").Shees("Balance").Cells(3, ).Value - (GY45 BP45 BF45) - _ LivHenBalanceing45 ResFaLivHenSamle = Wokbooks("Analyse.xls").Shees("Balance").Cells(, 4).Value - (GYsamle BPsamle _ BFsamle) - LivHenBalanceingSamle Resula5 = ResFaAkive5 ResFaLivHen5 Resula5 = ResFaAkive5 ResFaLivHen5 Resula45 = ResFaAkive45 ResFaLivHen45 ResulaKunde = ResFaAkiveKunde ResFaLivHenSamle LivHenBalanceing5 = WoksheeFuncion.Min(0, ResFaLivHen5 LivHenBalanceing5) LivHenBalanceing5 = WoksheeFuncion.Min(0, ResFaLivHen5 LivHenBalanceing5) LivHenBalanceing45 = WoksheeFuncion.Min(0, ResFaLivHen45 LivHenBalanceing45) LivHenBalanceingSamle = WoksheeFuncion.Min(0, ResFaLivHenSamle LivHenBalanceingSamle) SamleInveseingAfkas5 = ResFaAkive5 ResFaAkiveEK5 SamleInveseingAfkas5 = ResFaAkive5 ResFaAkiveEK5 xiv

165 SamleInveseingAfkas45 = ResFaAkive45 ResFaAkiveEK45 SamleInveseingAfkasSamle = ResFaAkiveKunde ResFaAkiveEKsamle Call FindSamleInvAfkasPocen 'KONRIBUION 'Kundenes og ejenes andel af de ealiseede esula findes KundeAndel5 = Resula5 KundeAndel5 = Resula5 KundeAndel45 = Resula45 KundeAndelSamle = ResulaKunde EjeAndel5 = ResFaAkiveEK5 EjeAndel5 = ResFaAkiveEK5 EjeAndel45 = ResFaAkiveEK45 EjeAndelSamle = ResFaAkiveEKsamle If (Resula5 ResFaAkiveEK5) < 0 And EjeAndel5 > 0 hen KundeAndel5 = KundeAndel5 EjeAndel5 ilnyekundeakive5 = EjeAndel5 EjeAndel5 = 0 Else End If If (Resula5 ResFaAkiveEK5) < 0 And EjeAndel5 > 0 hen KundeAndel5 = KundeAndel5 EjeAndel5 ilnyekundeakive5 = EjeAndel5 EjeAndel5 = 0 Else End If If (Resula45 ResFaAkiveEK45) < 0 And EjeAndel45 > 0 hen KundeAndel45 = KundeAndel45 EjeAndel45 ilnyekundeakive45 = EjeAndel45 EjeAndel45 = 0 Else End If If (ResulaKunde ResFaAkiveEKsamle) < 0 And EjeAndelSamle > 0 hen KundeAndelSamle = KundeAndelSamle EjeAndelSamle ilnyekundeakivesamle = EjeAndelSamle EjeAndelSamle = 0 Else End If 'Fodeling af esula EK5 = EK5 EjeAndel5 EK5 = EK5 EjeAndel5 EK45 = EK45 EjeAndel45 EKsamle = EKsamle EjeAndelSamle KB5 = KB5 KundeAndel5 agefabf5 KB5 = KB5 KundeAndel5 agefabf5 KB45 = KB45 KundeAndel45 agefabf45 KBsamle = KBsamle KundeAndelSamle agefabfsamle agefabf5 = 0 agefabf5 = 0 agefabf45 = 0 agefabfsamle = 0 'Hvis de kollekive bonuspoeniale blive negaiv, sæes dee il 0 og beløbe ages fa fipolicene, hvis 'de e posiive elles ages de fa EK ',5 % konakenes kollekive bonuspoeniale If KB5 < 0 hen KBes5 = KB5 KB5 = 0 If BF5 > 0 hen agefabf5 = WoksheeFuncion.Max(- * BF5, KBes5) BF5 = BF5 agefabf5 KBes5 = KBes5 - agefabf5 EK5 = EK5 KBes5 Else EK5 = EK5 KBes5 End If Else agefabf5 = 0 End If ',5 % konakenes kollekive bonuspoeniale xv

166 If KB5 < 0 hen KBes5 = KB5 KB5 = 0 If BF5 > 0 hen agefabf5 = WoksheeFuncion.Max(- * BF5, KBes5) BF5 = BF5 agefabf5 KBes5 = KBes5 - agefabf5 EK5 = EK5 KBes5 Else EK5 = EK5 KBes5 End If Else agefabf5 = 0 End If '4,5 % konakenes kollekive bonuspoeniale If KB45 < 0 hen KBes45 = KB45 KB45 = 0 If BF45 > 0 hen agefabf45 = WoksheeFuncion.Max(- * BF45, KBes45) BF45 = BF45 agefabf45 KBes45 = KBes45 - agefabf45 EK45 = EK45 KBes45 Else EK45 = EK45 KBes45 End If Else agefabf45 = 0 End If 'De samlede selskab If KBsamle < 0 hen KBesSamle = KBsamle KBsamle = 0 If BFsamle > 0 hen agefabfsamle = WoksheeFuncion.Max(- * BFsamle, KBesSamle) BFsamle = BFsamle agefabfsamle KBesSamle = KBesSamle - agefabfsamle EKsamle = EKsamle KBesSamle Else EKsamle = EKsamle KBesSamle End If Else agefabfsamle = 0 End If 'Hvis egenkapialen blive negaiv, ages følgende vaiable i bug, fo a sike en "koek" udegning If EK5 < 0 hen EK5ko = EK5 NegaivEK5 = EK5 NegaivEK5 EK5 = 0 Else End If Wokbooks("Analyse.xls").Shees("Balance").Cells(9, 9).Value = NegaivEK5 If EK5 < 0 hen EK5ko = EK5 NegaivEK5 = EK5 NegaivEK5 EK5 = 0 Else End If Wokbooks("Analyse.xls").Shees("Balance").Cells(9, 8).Value = NegaivEK5 If EK45 < 0 hen EK45ko = EK45 NegaivEK45 = EK45 NegaivEK45 EK45 = 0 Else End If Wokbooks("Analyse.xls").Shees("Balance").Cells(9, 7).Value = NegaivEK45 If EKsamle < 0 hen EKsamleko = EKsamle xvi

167 NegaivEKsamle = EKsamle NegaivEKsamle EKsamle = 0 Else End If Wokbooks("Analyse.xls").Shees("Balance").Cells(9, 6).Value = NegaivEKsamle 'Resulaene skives il ake "Balance" og ake udegnes deefe 'EK Wokbooks("Analyse.xls").Shees("Balance").Cells(4, 9).Value = EK5 Wokbooks("Analyse.xls").Shees("Balance").Cells(4, 8).Value = EK5 Wokbooks("Analyse.xls").Shees("Balance").Cells(4, 7).Value = EK45 Wokbooks("Analyse.xls").Shees("Balance").Cells(4, 6).Value = EKsamle 'KB, BF, BP og GY fo,5% selskabe Wokbooks("Analyse.xls").Shees("Balance").Cells(5, 9).Value = KB5 Wokbooks("Analyse.xls").Shees("Balance").Cells(6, 9).Value = BF5 Wokbooks("Analyse.xls").Shees("Balance").Cells(7, 9).Value = BP5 Wokbooks("Analyse.xls").Shees("Balance").Cells(8, 9).Value = GY5 'KB, BF, BP og GY fo,5% selskabe Wokbooks("Analyse.xls").Shees("Balance").Cells(5, 8).Value = KB5 Wokbooks("Analyse.xls").Shees("Balance").Cells(6, 8).Value = BF5 Wokbooks("Analyse.xls").Shees("Balance").Cells(7, 8).Value = BP5 Wokbooks("Analyse.xls").Shees("Balance").Cells(8, 8).Value = GY5 'KB, BF, BP og GY fo 4,5% selskabe Wokbooks("Analyse.xls").Shees("Balance").Cells(5, 7).Value = KB45 Wokbooks("Analyse.xls").Shees("Balance").Cells(6, 7).Value = BF45 Wokbooks("Analyse.xls").Shees("Balance").Cells(7, 7).Value = BP45 Wokbooks("Analyse.xls").Shees("Balance").Cells(8, 7).Value = GY45 'KB, BF, BP og GY fo de samlede selskab Wokbooks("Analyse.xls").Shees("Balance").Cells(5, 6).Value = KBsamle Wokbooks("Analyse.xls").Shees("Balance").Cells(6, 6).Value = BFsamle Wokbooks("Analyse.xls").Shees("Balance").Cells(7, 6).Value = BPsamle Wokbooks("Analyse.xls").Shees("Balance").Cells(8, 6).Value = GYsamle 'Akie ilhøende kundene Wokbooks("Analyse.xls").Shees("Balance").Cells(4, 5).Value = Akie5 Wokbooks("Analyse.xls").Shees("Balance").Cells(4, 4).Value = Akie5 Wokbooks("Analyse.xls").Shees("Balance").Cells(4, 3).Value = Akie45 Wokbooks("Analyse.xls").Shees("Balance").Cells(4, ).Value = AkieKunde 'Akie ilhøende egenkapialen Wokbooks("Analyse.xls").Shees("Balance").Cells(7, 5).Value = AkieEK5 Wokbooks("Analyse.xls").Shees("Balance").Cells(7, 4).Value = AkieEK5 Wokbooks("Analyse.xls").Shees("Balance").Cells(7, 3).Value = AkieEK45 Wokbooks("Analyse.xls").Shees("Balance").Cells(7, ).Value = AkieEKsamle 'Obligaione ilhøende kundene Wokbooks("Analyse.xls").Shees("Balance").Cells(5, 5).Value = Obligaione5 Wokbooks("Analyse.xls").Shees("Balance").Cells(5, 4).Value = Obligaione5 Wokbooks("Analyse.xls").Shees("Balance").Cells(5, 3).Value = Obligaione45 Wokbooks("Analyse.xls").Shees("Balance").Cells(5, ).Value = ObligaioneKunde 'Obligaione ilhøende egenkapialen Wokbooks("Analyse.xls").Shees("Balance").Cells(8, 5).Value = ObligaioneEK5 Wokbooks("Analyse.xls").Shees("Balance").Cells(8, 4).Value = ObligaioneEK5 Wokbooks("Analyse.xls").Shees("Balance").Cells(8, 3).Value = ObligaioneEK45 Wokbooks("Analyse.xls").Shees("Balance").Cells(8, ).Value = ObligaioneEKsamle 'Udegne ake "Balance" Wokbooks("Analyse.xls").Shees("Balance").Calculae 'Sae ny selskab og ilføe EK il samle selskab i åene 993 og 998 If g = 993 hen EKsamle = EKsamle EKsa KBsamle = KBsamle KBsa Wokbooks("Analyse.xls").Shees("Balance").Cells(8, 8).Value = EKsa Wokbooks("Analyse.xls").Shees("Balance").Cells(9, 8).Value = KBsa Wokbooks("Analyse.xls").Shees("Balance").Cells(, 8).Value = KBsa * AkieAndel Wokbooks("Analyse.xls").Shees("Balance").Cells(, 8).Value = KBsa * ObligaionAndel Wokbooks("Analyse.xls").Shees("Balance").Cells(, 3).Value = EKsa * AkieAndel Wokbooks("Analyse.xls").Shees("Balance").Cells(, 3).Value = EKsa * ObligaionAndel Wokbooks("Analyse.xls").Shees("Balance").Cells(4, 8).Value = Wokbooks("Analyse.xls").Shees("Balance").Cells(8, _ 8).Value Wokbooks("Analyse.xls").Shees("Balance").Cells(5, 8).Value = Wokbooks("Analyse.xls").Shees("Balance").Cells(9, _ 8).Value Wokbooks("Analyse.xls").Shees("Balance").Cells(4, 4).Value = Wokbooks("Analyse.xls").Shees("Balance").Cells(, _ 8).Value Wokbooks("Analyse.xls").Shees("Balance").Cells(5, 4).Value = Wokbooks("Analyse.xls").Shees("Balance").Cells(, _ 8).Value Wokbooks("Analyse.xls").Shees("Balance").Cells(7, 4).Value = Wokbooks("Analyse.xls").Shees("Balance").Cells(, _ xvii

168 3).Value Wokbooks("Analyse.xls").Shees("Balance").Cells(8, 4).Value = Wokbooks("Analyse.xls").Shees("Balance").Cells(, _ 3).Value EK5 = Wokbooks("Analyse.xls").Shees("Balance").Cells(8, 8).Value Akie5 = Wokbooks("Analyse.xls").Shees("Balance").Cells(, 8).Value AkieEK5 = Wokbooks("Analyse.xls").Shees("Balance").Cells(, 3).Value Obligaione5 = Wokbooks("Analyse.xls").Shees("Balance").Cells(, 8).Value ObligaioneEK5 = Wokbooks("Analyse.xls").Shees("Balance").Cells(, 3).Value KB5 = Wokbooks("Analyse.xls").Shees("Balance").Cells(9, 8).Value Else End If If g = 998 hen EKsamle = EKsamle EKsa KBsamle = KBsamle KBsa Wokbooks("Analyse.xls").Shees("Balance").Cells(8, 9).Value = EKsa Wokbooks("Analyse.xls").Shees("Balance").Cells(9, 9).Value = KBsa Wokbooks("Analyse.xls").Shees("Balance").Cells(, 9).Value = KBsa * AkieAndel Wokbooks("Analyse.xls").Shees("Balance").Cells(, 9).Value = KBsa * ObligaionAndel Wokbooks("Analyse.xls").Shees("Balance").Cells(, 4).Value = EKsa * AkieAndel Wokbooks("Analyse.xls").Shees("Balance").Cells(, 4).Value = EKsa * ObligaionAndel Wokbooks("Analyse.xls").Shees("Balance").Cells(4, 9).Value = Wokbooks("Analyse.xls").Shees("Balance").Cells(8, _ 9).Value Wokbooks("Analyse.xls").Shees("Balance").Cells(5, 9).Value = Wokbooks("Analyse.xls").Shees("Balance").Cells(9, _ 9).Value Wokbooks("Analyse.xls").Shees("Balance").Cells(4, 5).Value = Wokbooks("Analyse.xls").Shees("Balance").Cells(, _ 9).Value Wokbooks("Analyse.xls").Shees("Balance").Cells(5, 5).Value = Wokbooks("Analyse.xls").Shees("Balance").Cells(, _ 9).Value Wokbooks("Analyse.xls").Shees("Balance").Cells(7, 5).Value = Wokbooks("Analyse.xls").Shees("Balance").Cells(, _ 4).Value Wokbooks("Analyse.xls").Shees("Balance").Cells(8, 5).Value = Wokbooks("Analyse.xls").Shees("Balance").Cells(, _ 4).Value EK5 = Wokbooks("Analyse.xls").Shees("Balance").Cells(8, 9).Value Akie5 = Wokbooks("Analyse.xls").Shees("Balance").Cells(, 9).Value AkieEK5 = Wokbooks("Analyse.xls").Shees("Balance").Cells(, 4).Value Obligaione5 = Wokbooks("Analyse.xls").Shees("Balance").Cells(, 9).Value ObligaioneEK5 = Wokbooks("Analyse.xls").Shees("Balance").Cells(, 4).Value KB5 = Wokbooks("Analyse.xls").Shees("Balance").Cells(9, 9).Value Else End If 'ES om selskab e konkus elle "insolven" 'EK e minde end 0 If (EKsamle NegaivEKsamle) < 0 And KonkusEKsamle <> hen Wokbooks("Analyse.xls").Shees("Hyppighed").Cells(BalanceAa - 985, ).Value = _ Wokbooks("Analyse.xls").Shees("Hyppighed").Cells(BalanceAa - 985, ).Value KonkusEKsamle = Else End If If (EK45 NegaivEK45) < 0 And KonkusEK45 <> hen Wokbooks("Analyse.xls").Shees("Hyppighed").Cells(BalanceAa - 985, 5).Value = _ Wokbooks("Analyse.xls").Shees("Hyppighed").Cells(BalanceAa - 985, 5).Value KonkusEK45 = Else End If If (EK5 NegaivEK5) < 0 And KonkusEK5 <> hen Wokbooks("Analyse.xls").Shees("Hyppighed").Cells(BalanceAa - 985, 8).Value = _ Wokbooks("Analyse.xls").Shees("Hyppighed").Cells(BalanceAa - 985, 8).Value KonkusEK5 = Else End If If (EK5 NegaivEK5) < 0 And KonkusEK5 <> hen Wokbooks("Analyse.xls").Shees("Hyppighed").Cells(BalanceAa - 985, ).Value = _ Wokbooks("Analyse.xls").Shees("Hyppighed").Cells(BalanceAa - 985, ).Value KonkusEK5 = Else End If 'Udegne solvensmagine SolvensmaginSamle = Wokbooks("Analyse.xls").Shees("Balance").Cells(43, 6).Value Solvensmagin45 = Wokbooks("Analyse.xls").Shees("Balance").Cells(43, 7).Value Solvensmagin5 = Wokbooks("Analyse.xls").Shees("Balance").Cells(43, 8).Value Solvensmagin5 = Wokbooks("Analyse.xls").Shees("Balance").Cells(43, 9).Value xviii

169 'Insolven (definee som basiskapialen (EK) e minde en solvensmaginen) If EKsamle < SolvensmaginSamle And InsolvenSamle <> hen Wokbooks("Analyse.xls").Shees("Hyppighed").Cells(BalanceAa - 985, 3).Value = _ Wokbooks("Analyse.xls").Shees("Hyppighed").Cells(BalanceAa - 985, 3).Value InsolvenSamle = Else End If If EK45 < Solvensmagin45 And Insolven45 <> hen Wokbooks("Analyse.xls").Shees("Hyppighed").Cells(BalanceAa - 985, 6).Value = _ Wokbooks("Analyse.xls").Shees("Hyppighed").Cells(BalanceAa - 985, 6).Value Insolven45 = Else End If If EK5 < Solvensmagin5 And Insolven5 <> hen Wokbooks("Analyse.xls").Shees("Hyppighed").Cells(BalanceAa - 985, 9).Value = _ Wokbooks("Analyse.xls").Shees("Hyppighed").Cells(BalanceAa - 985, 9).Value Insolven5 = Else End If If EK5 < Solvensmagin5 And Insolven5 <> hen Wokbooks("Analyse.xls").Shees("Hyppighed").Cells(BalanceAa - 985, ).Value = _ Wokbooks("Analyse.xls").Shees("Hyppighed").Cells(BalanceAa - 985, ).Value Insolven5 = Else End If 'He kan ev. indsæes en anden beegnign, som kan skives i den sidse kolonne i ake "Hyppighed" 'Skal i såfald have samme suku som ovesående 'Finde andelene af KB som skal udbeales il evenuelle udædende kunde AndelKBilUdbealing5 = _ WoksheeFuncion.Max(0, KB5 * Wokbooks("Analyse.xls").Shees("Udaedelse").Cells(g - 988, 5).Value) AndelKBilUdbealing5 = _ WoksheeFuncion.Max(0, KB5 * Wokbooks("Analyse.xls").Shees("Udaedelse").Cells(g - 988, 4).Value) AndelKBilUdbealing45 = _ WoksheeFuncion.Max(0, KB45 * Wokbooks("Analyse.xls").Shees("Udaedelse").Cells(g - 988, 3).Value) AndelKBilUdbealingSamle = _ WoksheeFuncion.Max(0, KBsamle * Wokbooks("Analyse.xls").Shees("Udaedelse").Cells(g - 988, ).Value) KB5 = KB5 - AndelKBilUdbealing5 KB5 = KB5 - AndelKBilUdbealing5 KB45 = KB45 - AndelKBilUdbealing45 KBsamle = KBsamle - AndelKBilUdbealingSamle 'FØLSOMHEDSSKEMA / RØD LYS 'Finde vædien af livsfosikingshensæelsene ved e enefald på 0,7 Wokbooks("Analyse.xls").Shees("Balance").Cells(30, 7).Value = FindMakedsRene(BalanceAa 67) Wokbooks("Analyse.xls").Shees("Daa").Calculae Wokbooks("Analyse.xls").Shees("Daa Samle").Calculae Wokbooks("Analyse.xls").Shees("Balance").Calculae LHeneNED(0, 0) = Wokbooks("Analyse.xls").Shees("Balance").Cells(3, 3).Value LHeneNED(, 0) = Wokbooks("Analyse.xls").Shees("Balance").Cells(3, ).Value LHeneNED(, 0) = Wokbooks("Analyse.xls").Shees("Balance").Cells(3, ).Value LHeneNED(3, 0) = Wokbooks("Analyse.xls").Shees("Balance").Cells(3, 4).Value LHeneNED(0, ) = WoksheeFuncion.Max(0, Wokbooks("Analyse.xls").Shees("Balance").Cells(8, 3).Value - GY5) LHeneNED(, ) = WoksheeFuncion.Max(0, Wokbooks("Analyse.xls").Shees("Balance").Cells(8, ).Value - GY5) LHeneNED(, ) = WoksheeFuncion.Max(0, Wokbooks("Analyse.xls").Shees("Balance").Cells(8, ).Value - GY45) LHeneNED(3, ) = WoksheeFuncion.Max(0, Wokbooks("Analyse.xls").Shees("Balance").Cells(6, 4).Value - GYsamle) LHeneNED(0, ) = WoksheeFuncion.Max(0, Wokbooks("Analyse.xls").Shees("Balance").Cells(3, 3).Value - _ Wokbooks("Analyse.xls").Shees("Balance").Cells(8, 3).Value) LHeneNED(, ) = WoksheeFuncion.Max(0, Wokbooks("Analyse.xls").Shees("Balance").Cells(3, ).Value - _ Wokbooks("Analyse.xls").Shees("Balance").Cells(8, ).Value) LHeneNED(, ) = WoksheeFuncion.Max(0, Wokbooks("Analyse.xls").Shees("Balance").Cells(3, ).Value - _ Wokbooks("Analyse.xls").Shees("Balance").Cells(8, ).Value) LHeneNED(3, ) = WoksheeFuncion.Max(0, Wokbooks("Analyse.xls").Shees("Balance").Cells(, 4).Value - _ Wokbooks("Analyse.xls").Shees("Balance").Cells(6, 4).Value) 'Finde vædien af livsfosikingshensæelsene ved en enesigning på 0,7 Wokbooks("Analyse.xls").Shees("Balance").Cells(30, 7).Value = FindMakedsRene(BalanceAa 33) Wokbooks("Analyse.xls").Shees("Daa").Calculae Wokbooks("Analyse.xls").Shees("Daa Samle").Calculae Wokbooks("Analyse.xls").Shees("Balance").Calculae LHeneOP(0, 0) = Wokbooks("Analyse.xls").Shees("Balance").Cells(3, 3).Value LHeneOP(, 0) = Wokbooks("Analyse.xls").Shees("Balance").Cells(3, ).Value xix

170 LHeneOP(, 0) = Wokbooks("Analyse.xls").Shees("Balance").Cells(3, ).Value LHeneOP(3, 0) = Wokbooks("Analyse.xls").Shees("Balance").Cells(3, 4).Value LHeneOP(0, ) = WoksheeFuncion.Max(0, Wokbooks("Analyse.xls").Shees("Balance").Cells(8, 3).Value - GY5) LHeneOP(, ) = WoksheeFuncion.Max(0, Wokbooks("Analyse.xls").Shees("Balance").Cells(8, ).Value - GY5) LHeneOP(, ) = WoksheeFuncion.Max(0, Wokbooks("Analyse.xls").Shees("Balance").Cells(8, ).Value - GY45) LHeneOP(3, ) = WoksheeFuncion.Max(0, Wokbooks("Analyse.xls").Shees("Balance").Cells(6, 4).Value - GYsamle) LHeneOP(0, ) = WoksheeFuncion.Max(0, Wokbooks("Analyse.xls").Shees("Balance").Cells(3, 3).Value - _ Wokbooks("Analyse.xls").Shees("Balance").Cells(8, 3).Value) LHeneOP(, ) = WoksheeFuncion.Max(0, Wokbooks("Analyse.xls").Shees("Balance").Cells(3, ).Value - _ Wokbooks("Analyse.xls").Shees("Balance").Cells(8, ).Value) LHeneOP(, ) = WoksheeFuncion.Max(0, Wokbooks("Analyse.xls").Shees("Balance").Cells(3, ).Value - _ Wokbooks("Analyse.xls").Shees("Balance").Cells(8, ).Value) LHeneOP(3, ) = WoksheeFuncion.Max(0, Wokbooks("Analyse.xls").Shees("Balance").Cells(, 4).Value - _ Wokbooks("Analyse.xls").Shees("Balance").Cells(6, 4).Value) 'Finde følsomhedsoplysninge Sensiive(0, 0) = (ObligaioneEK5 / disk(balanceaa, 4)) * diskreneskif(balanceaa, 4, ) - ObligaioneEK5 Sensiive(, 0) = (ObligaioneEK5 / disk(balanceaa, 4)) * diskreneskif(balanceaa, 4, ) - ObligaioneEK5 Sensiive(, 0) = (ObligaioneEK45 / disk(balanceaa, 4)) * diskreneskif(balanceaa, 4, ) - ObligaioneEK45 Sensiive(3, 0) = (ObligaioneEKsamle / disk(balanceaa, 4)) * diskreneskif(balanceaa, 4, ) - ObligaioneEKsamle Sensiive(0, ) = (ObligaioneEK5 / disk(balanceaa, 4)) * diskreneskif(balanceaa, 4, 0.007) - ObligaioneEK5 Sensiive(, ) = (ObligaioneEK5 / disk(balanceaa, 4)) * diskreneskif(balanceaa, 4, 0.007) - ObligaioneEK5 Sensiive(, ) = (ObligaioneEK45 / disk(balanceaa, 4)) * diskreneskif(balanceaa, 4, 0.007) - ObligaioneEK45 Sensiive(3, ) = (ObligaioneEKsamle / disk(balanceaa, 4)) * diskreneskif(balanceaa, 4, 0.007) - ObligaioneEKsamle Sensiive(0, ) = AkieEK5 * -0. Sensiive(, ) = AkieEK5 * -0. Sensiive(, ) = AkieEK45 * -0. Sensiive(3, ) = AkieEKsamle * -0. Sensiive(0, 3) = ((Obligaione5 / disk(balanceaa, 4)) * diskreneskif(balanceaa, 4, ) - Obligaione5) _ ((GY5 BF5 BP5) - (LHeneNED(0, 0) LHeneNED(0, ) LHeneNED(0, ))) Sensiive(, 3) = ((Obligaione5 / disk(balanceaa, 4)) * diskreneskif(balanceaa, 4, ) - Obligaione5) _ ((GY5 BF5 BP5) - (LHeneNED(, 0) LHeneNED(, ) LHeneNED(, ))) Sensiive(, 3) = ((Obligaione45 / disk(balanceaa, 4)) * diskreneskif(balanceaa, 4, ) - Obligaione45) _ ((GY45 BF45 BP45) - (LHeneNED(, 0) LHeneNED(, ) LHeneNED(, ))) Sensiive(3, 3) = ((ObligaioneKunde / disk(balanceaa, 4)) * diskreneskif(balanceaa, 4, ) - ObligaioneKunde) _ ((GYsamle BFsamle BPsamle) - (LHeneNED(3, 0) LHeneNED(3, ) LHeneNED(3, ))) Sensiive(0, 4) = ((Obligaione5 / disk(balanceaa, 4)) * diskreneskif(balanceaa, 4, 0.007) - Obligaione5) _ ((GY5 BF5 BP5) - (LHeneOP(0, 0) LHeneOP(0, ) LHeneOP(0, ))) Sensiive(, 4) = ((Obligaione5 / disk(balanceaa, 4)) * diskreneskif(balanceaa, 4, 0.007) - Obligaione5) _ ((GY5 BF5 BP5) - (LHeneOP(, 0) LHeneOP(, ) LHeneOP(, ))) Sensiive(, 4) = ((Obligaione45 / disk(balanceaa, 4)) * diskreneskif(balanceaa, 4, 0.007) - Obligaione45) _ ((GY45 BF45 BP45) - (LHeneOP(, 0) LHeneOP(, ) LHeneOP(, ))) Sensiive(3, 4) = ((ObligaioneKunde / disk(balanceaa, 4)) * diskreneskif(balanceaa, 4, 0.007) - ObligaioneKunde) _ ((GYsamle BFsamle BPsamle) - (LHeneOP(3, 0) LHeneOP(3, ) LHeneOP(3, ))) Sensiive(0, 5) = Akie5 * -0. Sensiive(, 5) = Akie5 * -0. Sensiive(, 5) = Akie45 * -0. Sensiive(3, 5) = AkieKunde * -0. 'FINANSILSYNES RAFIKLYS 'Finde vædien af livsfosikingshensæelsene ved e enefald på Wokbooks("Analyse.xls").Shees("Balance").Cells(30, 7).Value = FindMakedsRene(BalanceAa 03) Wokbooks("Analyse.xls").Shees("Daa").Calculae Wokbooks("Analyse.xls").Shees("Daa Samle").Calculae Wokbooks("Analyse.xls").Shees("Balance").Calculae LHeneNED(0, 0) = Wokbooks("Analyse.xls").Shees("Balance").Cells(3, 3).Value LHeneNED(, 0) = Wokbooks("Analyse.xls").Shees("Balance").Cells(3, ).Value LHeneNED(, 0) = Wokbooks("Analyse.xls").Shees("Balance").Cells(3, ).Value LHeneNED(3, 0) = Wokbooks("Analyse.xls").Shees("Balance").Cells(3, 4).Value LHeneNED(0, ) = WoksheeFuncion.Max(0, Wokbooks("Analyse.xls").Shees("Balance").Cells(8, 3).Value - GY5) LHeneNED(, ) = WoksheeFuncion.Max(0, Wokbooks("Analyse.xls").Shees("Balance").Cells(8, ).Value - GY5) LHeneNED(, ) = WoksheeFuncion.Max(0, Wokbooks("Analyse.xls").Shees("Balance").Cells(8, ).Value - GY45) LHeneNED(3, ) = WoksheeFuncion.Max(0, Wokbooks("Analyse.xls").Shees("Balance").Cells(6, 4).Value - GYsamle) LHeneNED(0, ) = WoksheeFuncion.Max(0, Wokbooks("Analyse.xls").Shees("Balance").Cells(3, 3).Value - _ Wokbooks("Analyse.xls").Shees("Balance").Cells(8, 3).Value) LHeneNED(, ) = WoksheeFuncion.Max(0, Wokbooks("Analyse.xls").Shees("Balance").Cells(3, ).Value - _ Wokbooks("Analyse.xls").Shees("Balance").Cells(8, ).Value) LHeneNED(, ) = WoksheeFuncion.Max(0, Wokbooks("Analyse.xls").Shees("Balance").Cells(3, ).Value - _ Wokbooks("Analyse.xls").Shees("Balance").Cells(8, ).Value) LHeneNED(3, ) = WoksheeFuncion.Max(0, Wokbooks("Analyse.xls").Shees("Balance").Cells(, 4).Value - _ Wokbooks("Analyse.xls").Shees("Balance").Cells(6, 4).Value) 'Finde vædien af livsfosikingshensæelsene ved en enesigning på Wokbooks("Analyse.xls").Shees("Balance").Cells(30, 7).Value = FindMakedsRene(BalanceAa 7) xx

171 Wokbooks("Analyse.xls").Shees("Daa").Calculae Wokbooks("Analyse.xls").Shees("Daa Samle").Calculae Wokbooks("Analyse.xls").Shees("Balance").Calculae LHeneOP(0, 0) = Wokbooks("Analyse.xls").Shees("Balance").Cells(3, 3).Value LHeneOP(, 0) = Wokbooks("Analyse.xls").Shees("Balance").Cells(3, ).Value LHeneOP(, 0) = Wokbooks("Analyse.xls").Shees("Balance").Cells(3, ).Value LHeneOP(3, 0) = Wokbooks("Analyse.xls").Shees("Balance").Cells(3, 4).Value LHeneOP(0, ) = WoksheeFuncion.Max(0, Wokbooks("Analyse.xls").Shees("Balance").Cells(8, 3).Value - GY5) LHeneOP(, ) = WoksheeFuncion.Max(0, Wokbooks("Analyse.xls").Shees("Balance").Cells(8, ).Value - GY5) LHeneOP(, ) = WoksheeFuncion.Max(0, Wokbooks("Analyse.xls").Shees("Balance").Cells(8, ).Value - GY45) LHeneOP(3, ) = WoksheeFuncion.Max(0, Wokbooks("Analyse.xls").Shees("Balance").Cells(6, 4).Value - GYsamle) LHeneOP(0, ) = WoksheeFuncion.Max(0, Wokbooks("Analyse.xls").Shees("Balance").Cells(3, 3).Value - _ Wokbooks("Analyse.xls").Shees("Balance").Cells(8, 3).Value) LHeneOP(, ) = WoksheeFuncion.Max(0, Wokbooks("Analyse.xls").Shees("Balance").Cells(3, ).Value - _ Wokbooks("Analyse.xls").Shees("Balance").Cells(8, ).Value) LHeneOP(, ) = WoksheeFuncion.Max(0, Wokbooks("Analyse.xls").Shees("Balance").Cells(3, ).Value - _ Wokbooks("Analyse.xls").Shees("Balance").Cells(8, ).Value) LHeneOP(3, ) = WoksheeFuncion.Max(0, Wokbooks("Analyse.xls").Shees("Balance").Cells(, 4).Value - _ Wokbooks("Analyse.xls").Shees("Balance").Cells(6, 4).Value) 'Sæe enen il de vikelige niveau igen Wokbooks("Analyse.xls").Shees("Balance").Cells(30, 7).Value = FindMakedsRene(BalanceAa) Wokbooks("Analyse.xls").Shees("Daa").Calculae Wokbooks("Analyse.xls").Shees("Daa Samle").Calculae Wokbooks("Analyse.xls").Shees("Balance").Calculae 'Finde GUL lys GUL(0, 0) = (ObligaioneEK5 / disk(balanceaa, 4)) * diskreneskif(balanceaa, 4, -0.0) - ObligaioneEK5 GUL(, 0) = (ObligaioneEK5 / disk(balanceaa, 4)) * diskreneskif(balanceaa, 4, -0.0) - ObligaioneEK5 GUL(, 0) = (ObligaioneEK45 / disk(balanceaa, 4)) * diskreneskif(balanceaa, 4, -0.0) - ObligaioneEK45 GUL(3, 0) = (ObligaioneEKsamle / disk(balanceaa, 4)) * diskreneskif(balanceaa, 4, -0.0) - ObligaioneEKsamle GUL(0, ) = (ObligaioneEK5 / disk(balanceaa, 4)) * diskreneskif(balanceaa, 4, 0.0) - ObligaioneEK5 GUL(, ) = (ObligaioneEK5 / disk(balanceaa, 4)) * diskreneskif(balanceaa, 4, 0.0) - ObligaioneEK5 GUL(, ) = (ObligaioneEK45 / disk(balanceaa, 4)) * diskreneskif(balanceaa, 4, 0.0) - ObligaioneEK45 GUL(3, ) = (ObligaioneEKsamle / disk(balanceaa, 4)) * diskreneskif(balanceaa, 4, 0.0) - ObligaioneEKsamle GUL(0, ) = AkieEK5 * -0.3 GUL(, ) = AkieEK5 * -0.3 GUL(, ) = AkieEK45 * -0.3 GUL(3, ) = AkieEKsamle * -0.3 GUL(0, 3) = ((Obligaione5 / disk(balanceaa, 4)) * diskreneskif(balanceaa, 4, -0.0) - Obligaione5) _ ((GY5 BF5 BP5) - (LHeneNED(0, 0) LHeneNED(0, ) LHeneNED(0, ))) GUL(, 3) = ((Obligaione5 / disk(balanceaa, 4)) * diskreneskif(balanceaa, 4, -0.0) - Obligaione5) _ ((GY5 BF5 BP5) - (LHeneNED(, 0) LHeneNED(, ) LHeneNED(, ))) GUL(, 3) = ((Obligaione45 / disk(balanceaa, 4)) * diskreneskif(balanceaa, 4, -0.0) - Obligaione45) _ ((GY45 BF45 BP45) - (LHeneNED(, 0) LHeneNED(, ) LHeneNED(, ))) GUL(3, 3) = ((ObligaioneKunde / disk(balanceaa, 4)) * diskreneskif(balanceaa, 4, -0.0) - ObligaioneKunde) _ ((GYsamle BFsamle BPsamle) - (LHeneNED(3, 0) LHeneNED(3, ) LHeneNED(3, ))) GUL(0, 4) = ((Obligaione5 / disk(balanceaa, 4)) * diskreneskif(balanceaa, 4, 0.0) - Obligaione5) _ ((GY5 BF5 BP5) - (LHeneOP(0, 0) LHeneOP(0, ) LHeneOP(0, ))) GUL(, 4) = ((Obligaione5 / disk(balanceaa, 4)) * diskreneskif(balanceaa, 4, 0.0) - Obligaione5) _ ((GY5 BF5 BP5) - (LHeneOP(, 0) LHeneOP(, ) LHeneOP(, ))) GUL(, 4) = ((Obligaione45 / disk(balanceaa, 4)) * diskreneskif(balanceaa, 4, 0.0) - Obligaione45) _ ((GY45 BF45 BP45) - (LHeneOP(, 0) LHeneOP(, ) LHeneOP(, ))) GUL(3, 4) = ((ObligaioneKunde / disk(balanceaa, 4)) * diskreneskif(balanceaa, 4, 0.0) - ObligaioneKunde) _ ((GYsamle BFsamle BPsamle) - (LHeneOP(3, 0) LHeneOP(3, ) LHeneOP(3, ))) GUL(0, 5) = Akie5 * -0.3 GUL(, 5) = Akie5 * -0.3 GUL(, 5) = Akie45 * -0.3 GUL(3, 5) = AkieKunde * -0.3 Fo p = 0 o 3 If (Sensiive(p, 0) Sensiive(p, 3)) < (Sensiive(p, ) Sensiive(p, 4)) hen SigningElleFald(p, 0) = 0 Else SigningElleFald(p, 0) = End If If (GUL(p, 0) GUL(p, 3)) < (GUL(p, ) GUL(p, 4)) hen SigningElleFald(p, ) = 0 Else SigningElleFald(p, ) = End If Nex p xxi

172 Fo p = 0 o 3 afiklys(p, 0) = Sensiive(p, ) Sensiive(p, SigningElleFald(p, 0)) afiklys(p, 3) = GUL(p, ) GUL(p, SigningElleFald(p, )) Nex p afiklys(0, ) = EK5 afiklys(0, 0) WoksheeFuncion.Min(0, ((KB5 BF5) (Sensiive(0, SigningElleFald(0, 0) 3) _ Sensiive(0, 5)))) afiklys(, ) = EK5 afiklys(, 0) WoksheeFuncion.Min(0, ((KB5 BF5) (Sensiive(, SigningElleFald(, 0) 3) _ Sensiive(, 5)))) afiklys(, ) = EK45 afiklys(, 0) WoksheeFuncion.Min(0, ((KB45 BF45) (Sensiive(, SigningElleFald(, 0) 3) _ Sensiive(, 5)))) afiklys(3, ) = EKsamle afiklys(3, 0) WoksheeFuncion.Min(0, ((KBsamle BFsamle) _ (Sensiive(3, SigningElleFald(3, 0) 3) Sensiive(3, 5)))) afiklys(0, ) = (GY5 BP5 BF5) * 0.05 afiklys(, ) = (GY5 BP5 BF5) * 0.05 afiklys(, ) = (GY45 BP45 BF45) * 0.05 afiklys(3, ) = (GYsamle BPsamle BFsamle) * 0.05 afiklys(0, 4) = EK5 afiklys(0, 3) WoksheeFuncion.Min(0, ((KB5 BF5) (GUL(0, SigningElleFald(0, 0) 3) _ GUL(0, 5)))) afiklys(, 4) = EK5 afiklys(, 3) WoksheeFuncion.Min(0, ((KB5 BF5) (GUL(, SigningElleFald(, 0) 3) _ GUL(, 5)))) afiklys(, 4) = EK45 afiklys(, 3) WoksheeFuncion.Min(0, ((KB45 BF45) (GUL(, SigningElleFald(, 0) 3) _ GUL(, 5)))) afiklys(3, 4) = EKsamle afiklys(3, 3) WoksheeFuncion.Min(0, ((KBsamle BFsamle) _ (GUL(3, SigningElleFald(3, 0) 3) GUL(3, 5)))) afiklys(0, 5) = (GY5 BP5 BF5) * 0.05 afiklys(, 5) = (GY5 BP5 BF5) * 0.05 afiklys(, 5) = (GY45 BP45 BF45) * 0.05 afiklys(3, 5) = (GYsamle BPsamle BFsamle) * 0.05 Fo p = 0 o 3 If afiklys(p, ) < afiklys(p, ) hen Wokbooks("Analyse.xls").Shees("Hyppighed").Cells(BalanceAa - 985, 4 - (p * 3)).Value = _ Wokbooks("Analyse.xls").Shees("Hyppighed").Cells(BalanceAa - 985, 4 - (p * 3)).Value Else If afiklys(p, 4) < afiklys(p, 5) hen Wokbooks("Analyse.xls").Shees("Hyppighed").Cells(BalanceAa - 985, 5 - (p * 3)).Value = _ Wokbooks("Analyse.xls").Shees("Hyppighed").Cells(BalanceAa - 985, 5 - (p * 3)).Value Else Wokbooks("Analyse.xls").Shees("Hyppighed").Cells(BalanceAa - 985, 6 - (p * 3)).Value = _ Wokbooks("Analyse.xls").Shees("Hyppighed").Cells(BalanceAa - 985, 6 - (p * 3)).Value End If End If Nex p 'Skive ændinge il abel' Call Skivabel(BalanceAa) 'Nulsille akieændingen Wokbooks("Analyse.xls").Shees("Balance").Cells(3, 7).Value = 0 'Kopiee ny iniial ene Wokbooks("Analyse.xls").Shees("Balance").Range("Q5") = Wokbooks("Analyse.xls").Shees("Balance").Range("Q30") 'Vædie skives il "Balance", il bug fo næse ås udegning - ake udegnes heefe KB5 = KB5 - DelaLivHen5 KB5 = KB5 - DelaLivHen5 KB45 = KB45 - DelaLivHen45 KBsamle = KBsamle - DelaLivHenSamle Wokbooks("Analyse.xls").Shees("Balance").Cells(9, 9).Value = KB5 Wokbooks("Analyse.xls").Shees("Balance").Cells(9, 8).Value = KB5 Wokbooks("Analyse.xls").Shees("Balance").Cells(9, 7).Value = KB45 Wokbooks("Analyse.xls").Shees("Balance").Cells(9, ).Value = KBsamle Wokbooks("Analyse.xls").Shees("Balance").Cells(8, 9).Value = EK5 Wokbooks("Analyse.xls").Shees("Balance").Cells(8, 8).Value = EK5 Wokbooks("Analyse.xls").Shees("Balance").Cells(8, 7).Value = EK45 Wokbooks("Analyse.xls").Shees("Balance").Cells(8, ).Value = EKsamle Wokbooks("Analyse.xls").Shees("Balance").Cells(, 9).Value = Akie5 Wokbooks("Analyse.xls").Shees("Balance").Cells(, 8).Value = Akie5 Wokbooks("Analyse.xls").Shees("Balance").Cells(, 7).Value = Akie45 Wokbooks("Analyse.xls").Shees("Balance").Cells(, 4).Value = AkieEK5 xxii

173 Wokbooks("Analyse.xls").Shees("Balance").Cells(, 3).Value = AkieEK5 Wokbooks("Analyse.xls").Shees("Balance").Cells(, ).Value = AkieEK45 Wokbooks("Analyse.xls").Shees("Balance").Cells(, 0).Value = AkieEKsamle Wokbooks("Analyse.xls").Shees("Balance").Cells(, ).Value = AkieKunde Wokbooks("Analyse.xls").Shees("Balance").Cells(, 9).Value = Obligaione5 Wokbooks("Analyse.xls").Shees("Balance").Cells(, 8).Value = Obligaione5 Wokbooks("Analyse.xls").Shees("Balance").Cells(, 7).Value = Obligaione45 Wokbooks("Analyse.xls").Shees("Balance").Cells(, 4).Value = ObligaioneEK5 Wokbooks("Analyse.xls").Shees("Balance").Cells(, 3).Value = ObligaioneEK5 Wokbooks("Analyse.xls").Shees("Balance").Cells(, ).Value = ObligaioneEK45 Wokbooks("Analyse.xls").Shees("Balance").Cells(, 0).Value = ObligaioneEKsamle Wokbooks("Analyse.xls").Shees("Balance").Cells(, ).Value = ObligaioneKunde Wokbooks("Analyse.xls").Shees("Balance").Calculae Wokbooks("Analyse.xls").Shees("Daa").Selec 'Finde eospekive hensæelse il næse å og Indykke bealingsække Do Unil Wokbooks("Analyse.xls").Shees("Daa").Cells(FosePeson * 4, 3).Value > 0 FosePeson = FosePeson Loop Wokbooks("Analyse.xls").Shees("Daa").Range("BG4:BG403").CleaConens Wokbooks("Analyse.xls").Shees("Daa Samle").Range("BG4:BG403").CleaConens AaesUdbealingSamle = 0 AaesUdbealing5 = 0 AaesUdbealing5 = 0 AaesUdbealing45 = 0 Fo j = FosePeson o Pesonnumme PesonRaekke = j * 4 PesonS = "D" CS(PesonRaekke) ":BA" CS(PesonRaekke) PesonS = "C" CS(PesonRaekke) Konakype = Wokbooks("Analyse.xls").Shees("Daa").Cells(PesonRaekke, ).Value Wokbooks("Analyse.xls").Shees("Daa").Cells(PesonRaekke, 59).Value = _ Wokbooks("Analyse.xls").Shees("Daa").Cells(PesonRaekke, 3).Value * _ ( FindKonoRene(BalanceAa, Konakype, 0)) Wokbooks("Analyse.xls").Shees("Daa Samle").Cells(PesonRaekke, 59).Value = _ Wokbooks("Analyse.xls").Shees("Daa Samle").Cells(PesonRaekke, 3).Value * _ ( FindKonoRene(BalanceAa, 0., Konakype)) Wokbooks("Analyse.xls").Shees("Daa").Range(PesonS).Copy Wokbooks("Analyse.xls").Shees("Daa").Range(PesonS).Selec Wokbooks("Analyse.xls").Shees("Daa").PaseSpecial Foma:=3, Link:=, DisplayAsIcon:=False, IconFileName:=False Wokbooks("Analyse.xls").Shees("Daa Samle").Selec Wokbooks("Analyse.xls").Shees("Daa Samle").Range(PesonS).Copy Wokbooks("Analyse.xls").Shees("Daa Samle").Range(PesonS).Selec Wokbooks("Analyse.xls").Shees("Daa Samle").PaseSpecial Foma:=3, Link:=, DisplayAsIcon:=False, _ IconFileName:=False Wokbooks("Analyse.xls").Shees("Daa").Selec Wokbooks("Analyse.xls").Shees("Daa").Cells(PesonRaekke, 3).Value = _ Wokbooks("Analyse.xls").Shees("Daa").Cells(PesonRaekke, 3).Value _ Wokbooks("Analyse.xls").Shees("Daa").Cells(PesonRaekke, 59).Value Wokbooks("Analyse.xls").Shees("Daa Samle").Cells(PesonRaekke, 3).Value = _ Wokbooks("Analyse.xls").Shees("Daa Samle").Cells(PesonRaekke, 3).Value _ Wokbooks("Analyse.xls").Shees("Daa Samle").Cells(PesonRaekke, 59).Value idiludbealing = Wokbooks("Analyse.xls").Shees("Daa").Cells(PesonRaekke, 55).Value Wokbooks("Analyse.xls").Shees("Daa").Cells(PesonRaekke, 55).Value = WoksheeFuncion.Max(0, idiludbealing - ) Wokbooks("Analyse.xls").Shees("Daa Samle").Cells(PesonRaekke, 55).Value = _ WoksheeFuncion.Max(0, idiludbealing - ) 'Finde udbealing If idiludbealing - = 0 hen Selec Case (Konakype) Case 0.05 AaesUdbealing5 = AaesUdbealing5 Wokbooks("Analyse.xls").Shees("Daa").Cells(PesonRaekke, 3).Value Wokbooks("Analyse.xls").Shees("Daa").Cells(PesonRaekke, 3).CleaConens Wokbooks("Analyse.xls").Shees("Daa").Cells(PesonRaekke, 59).CleaConens Case 0.05 AaesUdbealing5 = AaesUdbealing5 Wokbooks("Analyse.xls").Shees("Daa").Cells(PesonRaekke, 3).Value Wokbooks("Analyse.xls").Shees("Daa").Cells(PesonRaekke, 3).CleaConens Wokbooks("Analyse.xls").Shees("Daa").Cells(PesonRaekke, 59).CleaConens xxiii

174 Else End If Nex j Case AaesUdbealing45 = AaesUdbealing45 Wokbooks("Analyse.xls").Shees("Daa").Cells(PesonRaekke, 3).Value Wokbooks("Analyse.xls").Shees("Daa").Cells(PesonRaekke, 3).CleaConens Wokbooks("Analyse.xls").Shees("Daa").Cells(PesonRaekke, 59).CleaConens End Selec AaesUdbealingSamle = AaesUdbealingSamle _ Wokbooks("Analyse.xls").Shees("Daa Samle").Cells(PesonRaekke, 3).Value Wokbooks("Analyse.xls").Shees("Daa Samle").Cells(PesonRaekke, 3).CleaConens Wokbooks("Analyse.xls").Shees("Daa Samle").Cells(PesonRaekke, 59).CleaConens '"Daa" og "Daa Samle" udegnes Wokbooks("Analyse.xls").Shees("Daa").Calculae Wokbooks("Analyse.xls").Shees("Daa Samle").Calculae Nex g 'Hele mappen udegnes Calculae Call Ovefoal Nex h 'age gennemsniene af de summeede abelle Call gnsabel Calculae 'Udskive pocesiden i Immediae window Debug.Pin "Poces id: " & In((ime - idage) / 60) & " min. og " & In((ime - idage) Mod 60) & " sek." End Sub Funcion FindRaekkeOvelevelse(Alde As Inege, Sex As Boolean) As Inege 'Finde kolonnen i ovelevelsessandsynlighedsabel udfa alde og køn' Dim Raekke As Inege 'Lokal hjælpevaiabel Raekke = 0 Selec Case (Sex) Case False Raekke = Case ue Raekke = 37 Case Else Raekke = 0 End Selec Selec Case (Alde) Case 35 Raekke = Raekke Case 40 Raekke = Raekke 70 Case Else Raekke = 0 End Selec FindRaekkeOvelevelse = Raekke End Funcion Sub SleAl() 'abel' Wokbooks("Analyse.xls").Shees("abel").Range("B:F00").CleaConens Wokbooks("Analyse.xls").Shees("abel").Range("H:I00").CleaConens Wokbooks("Analyse.xls").Shees("abel").Range("L:AD00").CleaConens 'abel,5% Wokbooks("Analyse.xls").Shees("abel,5%").Range("B:F00").CleaConens Wokbooks("Analyse.xls").Shees("abel,5%").Range("H:I00").CleaConens Wokbooks("Analyse.xls").Shees("abel,5%").Range("L:AD00").CleaConens 'abel,5% Wokbooks("Analyse.xls").Shees("abel,5%").Range("B:F00").CleaConens Wokbooks("Analyse.xls").Shees("abel,5%").Range("H:I00").CleaConens xxiv

175 Wokbooks("Analyse.xls").Shees("abel,5%").Range("L:AD00").CleaConens 'abel 4,5% Wokbooks("Analyse.xls").Shees("abel 4,5%").Range("B:F00").CleaConens Wokbooks("Analyse.xls").Shees("abel 4,5%").Range("H:I00").CleaConens Wokbooks("Analyse.xls").Shees("abel 4,5%").Range("L:AD00").CleaConens 'Daa Call SleIndbealinge Wokbooks("Analyse.xls").Shees("Daa").Range("BG4:BG403").CleaConens Wokbooks("Analyse.xls").Shees("Daa Samle").Range("BG4:BG403").CleaConens 'Balance Wokbooks("Analyse.xls").Shees("Balance").Range("P9:S9").CleaConens End Sub Sub SeIniialValue() 'Indsæe savædie i ake "Balance" 'EK Wokbooks("Analyse.xls").Shees("Balance").Cells(8, 7).Value = EKsa Wokbooks("Analyse.xls").Shees("Balance").Cells(8, 8).Value = 0 Wokbooks("Analyse.xls").Shees("Balance").Cells(8, 9).Value = 0 Wokbooks("Analyse.xls").Shees("Balance").Cells(8, ).Value = EKsa 'KB Wokbooks("Analyse.xls").Shees("Balance").Cells(9, 7).Value = KBsa Wokbooks("Analyse.xls").Shees("Balance").Cells(9, 8).Value = 0 Wokbooks("Analyse.xls").Shees("Balance").Cells(9, 9).Value = 0 Wokbooks("Analyse.xls").Shees("Balance").Cells(9, ).Value = KBsa 'Akie Wokbooks("Analyse.xls").Shees("Balance").Cells(, 7).Value = KBsa * AkieAndel Wokbooks("Analyse.xls").Shees("Balance").Cells(, 8).Value = 0 Wokbooks("Analyse.xls").Shees("Balance").Cells(, 9).Value = 0 Wokbooks("Analyse.xls").Shees("Balance").Cells(, 0).Value = EKsa * AkieAndel Wokbooks("Analyse.xls").Shees("Balance").Cells(, ).Value = KBsa * AkieAndel Wokbooks("Analyse.xls").Shees("Balance").Cells(, ).Value = EKsa * AkieAndel Wokbooks("Analyse.xls").Shees("Balance").Cells(, 3).Value = 0 Wokbooks("Analyse.xls").Shees("Balance").Cells(, 4).Value = 0 'Obligaione Wokbooks("Analyse.xls").Shees("Balance").Cells(, 7).Value = KBsa * ObligaionAndel Wokbooks("Analyse.xls").Shees("Balance").Cells(, 8).Value = 0 Wokbooks("Analyse.xls").Shees("Balance").Cells(, 9).Value = 0 Wokbooks("Analyse.xls").Shees("Balance").Cells(, 0).Value = EKsa * ObligaionAndel Wokbooks("Analyse.xls").Shees("Balance").Cells(, ).Value = KBsa * ObligaionAndel Wokbooks("Analyse.xls").Shees("Balance").Cells(, ).Value = EKsa * ObligaionAndel Wokbooks("Analyse.xls").Shees("Balance").Cells(, 3).Value = 0 Wokbooks("Analyse.xls").Shees("Balance").Cells(, 4).Value = 0 'Iniial ene Wokbooks("Analyse.xls").Shees("Balance").Cells(5, 7).Value = 0.6 'Makedsene Wokbooks("Analyse.xls").Shees("Balance").Cells(30, 7).Value = 0.6 'Akiekusænding Wokbooks("Analyse.xls").Shees("Balance").Cells(3, 7).Value = 0 End Sub Sub SleIndbealinge() 'Slee alle indbealingene i ake "Daa" Dim ow As Inege Dim s As Sing Dim i As Inege 'Lokal hjælpevaiabel 'Lokal hjælpevaiabel 'Lokal hjælpevaiabel ow = 4 Fo i = o 00 'De kan væe op il 500 kunde i syseme - hvis de e mee en 00 skal de 00 i løkken fohøjes il analle af kunde s = "C" CS(ow) ":BA" CS(ow) Wokbooks("Analyse.xls").Shees("Daa").Range(s).CleaConens Wokbooks("Analyse.xls").Shees("Daa Samle").Range(s).CleaConens ow = ow 4 Nex i Wokbooks("Analyse.xls").Shees("Daa").Range("BC4:BC403").CleaConens Wokbooks("Analyse.xls").Shees("Daa").Range("B4:B403").CleaConens Wokbooks("Analyse.xls").Shees("Daa Samle").Range("BC4:BC403").CleaConens Wokbooks("Analyse.xls").Shees("Daa Samle").Range("B4:B403").CleaConens xxv

176 Calculae End Sub Sub OpdaeAkive(AkivA As Double, AkivO As Double, Indbealing As Double, Udbealing As Double, ilhoee As Bye) 'illægge ny indbealing il akivene Balancee akivene efe obligaions- og akieandel 'DER KAN EV. LAVES NOGE, SÅ AKIVANDELENE KAN SKIFE FRA ÅR IL ÅR Dim Akive As Double 'Lokal hjælpevaiabel Selec Case (ilhoee) Case 5 Akive = AkivA AkivO Indbealing - Udbealing If -0. < Akive And Akive < 0. hen Akive = 0 Wokbooks("Analyse.xls").Shees("Balance").Cells(, 9).Value = AkieAndel * Akive Wokbooks("Analyse.xls").Shees("Balance").Cells(, 9).Value = ObligaionAndel * Akive Case 5 Akive = AkivA AkivO Indbealing - Udbealing If -0. < Akive And Akive < 0. hen Akive = 0 Wokbooks("Analyse.xls").Shees("Balance").Cells(, 8).Value = AkieAndel * Akive Wokbooks("Analyse.xls").Shees("Balance").Cells(, 8).Value = ObligaionAndel * Akive Case 45 Akive = AkivA AkivO Indbealing - Udbealing If -0. < Akive And Akive < 0. hen Akive = 0 Wokbooks("Analyse.xls").Shees("Balance").Cells(, 7).Value = AkieAndel * Akive Wokbooks("Analyse.xls").Shees("Balance").Cells(, 7).Value = ObligaionAndel * Akive Case 00 Akive = AkivA AkivO Indbealing - Udbealing If -0. < Akive And Akive < 0. hen Akive = 0 Wokbooks("Analyse.xls").Shees("Balance").Cells(, ).Value = AkieAndel * Akive Wokbooks("Analyse.xls").Shees("Balance").Cells(, ).Value = ObligaionAndel * Akive End Selec Wokbooks("Analyse.xls").Shees("Balance").Calculae End Sub Sub OpdaeAkiveEK(Akiv5 As Double, Akiv5 As Double, Akiv45 As Double, Akiv00 As Double) 'Egenkapialens akive fo,5% Wokbooks("Analyse.xls").Shees("Balance").Cells(, 4).Value = AkieAndel * Akiv5 Wokbooks("Analyse.xls").Shees("Balance").Cells(, 4).Value = ObligaionAndel * Akiv5 'Egenkapialens akive fo,5% Wokbooks("Analyse.xls").Shees("Balance").Cells(, 3).Value = AkieAndel * Akiv5 Wokbooks("Analyse.xls").Shees("Balance").Cells(, 3).Value = ObligaionAndel * Akiv5 'Egenkapialens akive fo 4,5% Wokbooks("Analyse.xls").Shees("Balance").Cells(, ).Value = AkieAndel * Akiv45 Wokbooks("Analyse.xls").Shees("Balance").Cells(, ).Value = ObligaionAndel * Akiv45 'Egenkapialens akive fo de samlede selskab Wokbooks("Analyse.xls").Shees("Balance").Cells(, 0).Value = AkieAndel * Akiv00 Wokbooks("Analyse.xls").Shees("Balance").Cells(, 0).Value = ObligaionAndel * Akiv00 End Sub Funcion FindMakedsRene(aa As Inege) 'Finde den gældende makedsene fo é å' Dim s As Sing 'Lokal hjælpevaiabel FindMakedsRene = Wokbooks("Analyse.xls").Shees("Reneudvikling").Cells(aa - 976, ).Value s = "D" CS(aa - 976) ":BA" CS(aa - 976) Wokbooks("Analyse.xls").Shees("Reneudvikling").Range(s).Copy Wokbooks("Analyse.xls").Shees("Daa").Range("D3").PaseSpecial Pase:=xlValues, Opeaion:=xlNone, SkipBlanks:= _ False, anspose:=false Wokbooks("Analyse.xls").Shees("Daa Samle").Range("D3").PaseSpecial Pase:=xlValues, Opeaion:=xlNone, SkipBlanks:= _ False, anspose:=false Applicaion.CuCopyMode = False xxvi

177 End Funcion Funcion FindAkiekusAending(aa As Inege) 'Finde den gældende akiekusænding fo é å' FindAkiekusAending = Wokbooks("Analyse.xls").Shees("Akiekus").Cells(aa - 976, 4).Value End Funcion Sub Skivabel(aa As Inege) 'Skive il abelle - føs il.5%,.5%, 4.5% og bagefe il "abel", som e den samlede abel 'Skive il "abel,5" 'Skive il abelle - føs il.5%,.5% elle 4.5% og bagefe il "abel", som e den samlede abel 'EK Wokbooks("Analyse.xls").Shees("abel,5%").Cells(aa - 986, ).Value = _ Wokbooks("Analyse.xls").Shees("Balance").Cells(4, 9).Value Wokbooks("Analyse.xls").Shees("Balance").Cells(9, 9).Value 'KB Wokbooks("Analyse.xls").Shees("abel,5%").Cells(aa - 986, 3).Value = _ Wokbooks("Analyse.xls").Shees("Balance").Cells(5, 9).Value 'FRI Wokbooks("Analyse.xls").Shees("abel,5%").Cells(aa - 986, 4).Value = _ Wokbooks("Analyse.xls").Shees("Balance").Cells(6, 9).Value 'FREM Wokbooks("Analyse.xls").Shees("abel,5%").Cells(aa - 986, 5).Value = _ Wokbooks("Analyse.xls").Shees("Balance").Cells(7, 9).Value 'GY Wokbooks("Analyse.xls").Shees("abel,5%").Cells(aa - 986, 6).Value = _ Wokbooks("Analyse.xls").Shees("Balance").Cells(8, 9).Value 'Akie Wokbooks("Analyse.xls").Shees("abel,5%").Cells(aa - 986, 8).Value = _ Wokbooks("Analyse.xls").Shees("Balance").Cells(4, 5).Value Wokbooks("Analyse.xls").Shees("Balance").Cells(7, 5).Value 'Obligaione Wokbooks("Analyse.xls").Shees("abel,5%").Cells(aa - 986, 9).Value = _ Wokbooks("Analyse.xls").Shees("Balance").Cells(5, 5).Value Wokbooks("Analyse.xls").Shees("Balance").Cells(8, 5).Value 'Åes udbealing, indbealing og "RSP" Wokbooks("Analyse.xls").Shees("abel,5%").Cells(aa - 986, ).Value = AaesUdbealing5 Wokbooks("Analyse.xls").Shees("abel,5%").Cells(aa - 986, 0).Value = NyeAkive5 Wokbooks("Analyse.xls").Shees("abel,5%").Cells(aa - 986, ).Value = _ Wokbooks("Analyse.xls").Shees("Balance").Cells(3, 3).Value 'Beløb som e "lån" fa Fipolicene il EK Wokbooks("Analyse.xls").Shees("abel,5%").Cells(aa - 986, 3).Value = agefabf5 'Eksa del af esulae som egenkapialen må dække Wokbooks("Analyse.xls").Shees("abel,5%").Cells(aa - 986, 4).Value = KBes5 'Udskive åes konoene Wokbooks("Analyse.xls").Shees("abel,5%").Cells(aa - 986, 5).Value = FindKonoRene(aa, 0.05, 0) 'Udskive akieafkas og den 3 md ene Wokbooks("Analyse.xls").Shees("abel,5%").Cells(aa - 986, 8).Value = _ Wokbooks("Analyse.xls").Shees("Akiekus").Cells(aa - 976, 4).Value Wokbooks("Analyse.xls").Shees("abel,5%").Cells(aa - 986, 9).Value = _ Wokbooks("Analyse.xls").Shees("Reneudvikling").Cells(aa - 976, 3).Value 'Udskive samle inveseingsafkas og Konibuionsbøk Wokbooks("Analyse.xls").Shees("abel,5%").Cells(aa - 986, 3).Value = SamleInveseingAfkas5 Wokbooks("Analyse.xls").Shees("abel,5%").Cells(aa - 986, ).Value = Konibuion5 Wokbooks("Analyse.xls").Shees("abel,5%").Cells(aa - 986, 4).Value = SamleInveseingAfkas5pocen 'Følsomhedsskema Wokbooks("Analyse.xls").Shees("abel,5%").Cells(aa - 986, 5).Value = Sensiive(0, 0) Wokbooks("Analyse.xls").Shees("abel,5%").Cells(aa - 986, 6).Value = Sensiive(0, ) Wokbooks("Analyse.xls").Shees("abel,5%").Cells(aa - 986, 7).Value = Sensiive(0, ) Wokbooks("Analyse.xls").Shees("abel,5%").Cells(aa - 986, 8).Value = Sensiive(0, 3) Wokbooks("Analyse.xls").Shees("abel,5%").Cells(aa - 986, 9).Value = Sensiive(0, 4) Wokbooks("Analyse.xls").Shees("abel,5%").Cells(aa - 986, 30).Value = Sensiive(0, 5) 'Udegne ake "abel,5%" Wokbooks("Analyse.xls").Shees("abel,5%").Calculae 'Skive il "abel,5" 'EK Wokbooks("Analyse.xls").Shees("abel,5%").Cells(aa - 986, ).Value = _ Wokbooks("Analyse.xls").Shees("Balance").Cells(4, 8).Value Wokbooks("Analyse.xls").Shees("Balance").Cells(9, 8).Value 'KB Wokbooks("Analyse.xls").Shees("abel,5%").Cells(aa - 986, 3).Value = _ Wokbooks("Analyse.xls").Shees("Balance").Cells(5, 8).Value FRI Wokbooks("Analyse.xls").Shees("abel,5%").Cells(aa - 986, 4).Value = _ xxvii

178 Wokbooks("Analyse.xls").Shees("Balance").Cells(6, 8).Value 'FREM Wokbooks("Analyse.xls").Shees("abel,5%").Cells(aa - 986, 5).Value = _ Wokbooks("Analyse.xls").Shees("Balance").Cells(7, 8).Value 'GY Wokbooks("Analyse.xls").Shees("abel,5%").Cells(aa - 986, 6).Value = _ Wokbooks("Analyse.xls").Shees("Balance").Cells(8, 8).Value 'Akie Wokbooks("Analyse.xls").Shees("abel,5%").Cells(aa - 986, 8).Value = _ Wokbooks("Analyse.xls").Shees("Balance").Cells(4, 4).Value Wokbooks("Analyse.xls").Shees("Balance").Cells(7, 4).Value 'Obligaione Wokbooks("Analyse.xls").Shees("abel,5%").Cells(aa - 986, 9).Value = _ Wokbooks("Analyse.xls").Shees("Balance").Cells(5, 4).Value Wokbooks("Analyse.xls").Shees("Balance").Cells(8, 4).Value 'Åes udbealing, indbealing og "RSP" Wokbooks("Analyse.xls").Shees("abel,5%").Cells(aa - 986, ).Value = AaesUdbealing5 Wokbooks("Analyse.xls").Shees("abel,5%").Cells(aa - 986, 0).Value = NyeAkive5 Wokbooks("Analyse.xls").Shees("abel,5%").Cells(aa - 986, ).Value = _ Wokbooks("Analyse.xls").Shees("Balance").Cells(3, ).Value 'Beløb som e "lån" fa Fipolicene il EK Wokbooks("Analyse.xls").Shees("abel,5%").Cells(aa - 986, 3).Value = agefabf5 'Eksa del af esulae som egenkapialen må dække Wokbooks("Analyse.xls").Shees("abel,5%").Cells(aa - 986, 4).Value = KBes5 'Udskive åes konoene Wokbooks("Analyse.xls").Shees("abel,5%").Cells(aa - 986, 5).Value = FindKonoRene(aa, 0.05, 0) 'Udskive akieafkas og den 3 md ene Wokbooks("Analyse.xls").Shees("abel,5%").Cells(aa - 986, 8).Value = _ Wokbooks("Analyse.xls").Shees("Akiekus").Cells(aa - 976, 4).Value Wokbooks("Analyse.xls").Shees("abel,5%").Cells(aa - 986, 9).Value = _ Wokbooks("Analyse.xls").Shees("Reneudvikling").Cells(aa - 976, 3).Value 'Udskive samle inveseingsafkas og Konibuionsbøk Wokbooks("Analyse.xls").Shees("abel,5%").Cells(aa - 986, 3).Value = SamleInveseingAfkas5 Wokbooks("Analyse.xls").Shees("abel,5%").Cells(aa - 986, ).Value = Konibuion5 Wokbooks("Analyse.xls").Shees("abel,5%").Cells(aa - 986, 4).Value = SamleInveseingAfkas5pocen 'Følsomhedsskema Wokbooks("Analyse.xls").Shees("abel,5%").Cells(aa - 986, 5).Value = Sensiive(, 0) Wokbooks("Analyse.xls").Shees("abel,5%").Cells(aa - 986, 6).Value = Sensiive(, ) Wokbooks("Analyse.xls").Shees("abel,5%").Cells(aa - 986, 7).Value = Sensiive(, ) Wokbooks("Analyse.xls").Shees("abel,5%").Cells(aa - 986, 8).Value = Sensiive(, 3) Wokbooks("Analyse.xls").Shees("abel,5%").Cells(aa - 986, 9).Value = Sensiive(, 4) Wokbooks("Analyse.xls").Shees("abel,5%").Cells(aa - 986, 30).Value = Sensiive(, 5) 'Udegne ake "abel,5%" Wokbooks("Analyse.xls").Shees("abel,5%").Calculae 'Skive il "abel 4,5" 'EK Wokbooks("Analyse.xls").Shees("abel 4,5%").Cells(aa - 986, ).Value = _ Wokbooks("Analyse.xls").Shees("Balance").Cells(4, 7).Value Wokbooks("Analyse.xls").Shees("Balance").Cells(9, 7).Value 'KB Wokbooks("Analyse.xls").Shees("abel 4,5%").Cells(aa - 986, 3).Value = _ Wokbooks("Analyse.xls").Shees("Balance").Cells(5, 7).Value 'FRI Wokbooks("Analyse.xls").Shees("abel 4,5%").Cells(aa - 986, 4).Value = _ Wokbooks("Analyse.xls").Shees("Balance").Cells(6, 7).Value 'FREM Wokbooks("Analyse.xls").Shees("abel 4,5%").Cells(aa - 986, 5).Value = _ Wokbooks("Analyse.xls").Shees("Balance").Cells(7, 7).Value 'GY Wokbooks("Analyse.xls").Shees("abel 4,5%").Cells(aa - 986, 6).Value = _ Wokbooks("Analyse.xls").Shees("Balance").Cells(8, 7).Value 'Akie Wokbooks("Analyse.xls").Shees("abel 4,5%").Cells(aa - 986, 8).Value = _ Wokbooks("Analyse.xls").Shees("Balance").Cells(4, 3).Value Wokbooks("Analyse.xls").Shees("Balance").Cells(7, 3).Value 'Obligaione Wokbooks("Analyse.xls").Shees("abel 4,5%").Cells(aa - 986, 9).Value = _ Wokbooks("Analyse.xls").Shees("Balance").Cells(5, 3).Value Wokbooks("Analyse.xls").Shees("Balance").Cells(8, 3).Value 'Åes udbealing, indbealing og "RSP" Wokbooks("Analyse.xls").Shees("abel 4,5%").Cells(aa - 986, ).Value = AaesUdbealing45 Wokbooks("Analyse.xls").Shees("abel 4,5%").Cells(aa - 986, 0).Value = NyeAkive45 Wokbooks("Analyse.xls").Shees("abel 4,5%").Cells(aa - 986, ).Value = _ Wokbooks("Analyse.xls").Shees("Balance").Cells(3, ).Value 'Beløb som e "lån" fa Fipolicene il EK Wokbooks("Analyse.xls").Shees("abel 4,5%").Cells(aa - 986, 3).Value = agefabf45 'Eksa del af esulae som egenkapialen må dække Wokbooks("Analyse.xls").Shees("abel 4,5%").Cells(aa - 986, 4).Value = KBes45 xxviii

179 'Udskive åes konoene Wokbooks("Analyse.xls").Shees("abel 4,5%").Cells(aa - 986, 5).Value = FindKonoRene(aa, 0.045, 0) 'Udskive akieafkas og den 3 md ene Wokbooks("Analyse.xls").Shees("abel 4,5%").Cells(aa - 986, 8).Value = _ Wokbooks("Analyse.xls").Shees("Akiekus").Cells(aa - 976, 4).Value Wokbooks("Analyse.xls").Shees("abel 4,5%").Cells(aa - 986, 9).Value = _ Wokbooks("Analyse.xls").Shees("Reneudvikling").Cells(aa - 976, 3).Value 'Udskive samle inveseingsafkas og Konibuionsbøk Wokbooks("Analyse.xls").Shees("abel 4,5%").Cells(aa - 986, 3).Value = SamleInveseingAfkas45 Wokbooks("Analyse.xls").Shees("abel 4,5%").Cells(aa - 986, ).Value = Konibuion45 Wokbooks("Analyse.xls").Shees("abel 4,5%").Cells(aa - 986, 4).Value = SamleInveseingAfkas45pocen 'Følsomhedsskema Wokbooks("Analyse.xls").Shees("abel 4,5%").Cells(aa - 986, 5).Value = Sensiive(, 0) Wokbooks("Analyse.xls").Shees("abel 4,5%").Cells(aa - 986, 6).Value = Sensiive(, ) Wokbooks("Analyse.xls").Shees("abel 4,5%").Cells(aa - 986, 7).Value = Sensiive(, ) Wokbooks("Analyse.xls").Shees("abel 4,5%").Cells(aa - 986, 8).Value = Sensiive(, 3) Wokbooks("Analyse.xls").Shees("abel 4,5%").Cells(aa - 986, 9).Value = Sensiive(, 4) Wokbooks("Analyse.xls").Shees("abel 4,5%").Cells(aa - 986, 30).Value = Sensiive(, 5) 'Udegne ake "abel 4,5%" Wokbooks("Analyse.xls").Shees("abel 4,5%").Calculae 'Skive il "abel" 'EK Wokbooks("Analyse.xls").Shees("abel").Cells(aa - 986, ).Value = _ Wokbooks("Analyse.xls").Shees("Balance").Cells(4, 6).Value Wokbooks("Analyse.xls").Shees("Balance").Cells(9, 6).Value 'KB Wokbooks("Analyse.xls").Shees("abel").Cells(aa - 986, 3).Value = _ Wokbooks("Analyse.xls").Shees("Balance").Cells(5, 6).Value 'FRI Wokbooks("Analyse.xls").Shees("abel").Cells(aa - 986, 4).Value = _ Wokbooks("Analyse.xls").Shees("Balance").Cells(6, 6).Value 'FREM Wokbooks("Analyse.xls").Shees("abel").Cells(aa - 986, 5).Value = _ Wokbooks("Analyse.xls").Shees("Balance").Cells(7, 6).Value 'GY Wokbooks("Analyse.xls").Shees("abel").Cells(aa - 986, 6).Value = _ Wokbooks("Analyse.xls").Shees("Balance").Cells(8, 6).Value 'Akie Wokbooks("Analyse.xls").Shees("abel").Cells(aa - 986, 8).Value = _ Wokbooks("Analyse.xls").Shees("Balance").Cells(4, ).Value Wokbooks("Analyse.xls").Shees("Balance").Cells(7, ).Value 'Obligaione Wokbooks("Analyse.xls").Shees("abel").Cells(aa - 986, 9).Value = _ Wokbooks("Analyse.xls").Shees("Balance").Cells(5, ).Value Wokbooks("Analyse.xls").Shees("Balance").Cells(8, ).Value 'Åes udbealing, indbealing og "RSP" Wokbooks("Analyse.xls").Shees("abel").Cells(aa - 986, ).Value = AaesUdbealingSamle Wokbooks("Analyse.xls").Shees("abel").Cells(aa - 986, 0).Value = NyeAkiveKunde Wokbooks("Analyse.xls").Shees("abel").Cells(aa - 986, ).Value = _ Wokbooks("Analyse.xls").Shees("Balance").Cells(, 4).Value 'Beløb som e "lån" fa Fipolicene il EK Wokbooks("Analyse.xls").Shees("abel").Cells(aa - 986, 3).Value = agefabfsamle 'Eksa del af esulae som egenkapialen må dække Wokbooks("Analyse.xls").Shees("abel").Cells(aa - 986, 4).Value = KBesSamle 'Udskive åes konoene Wokbooks("Analyse.xls").Shees("abel").Cells(aa - 986, 5).Value = FindKonoRene(aa, 0., 0.045) Wokbooks("Analyse.xls").Shees("abel").Cells(aa - 986, 6).Value = FindKonoRene(aa, 0., 0.05) Wokbooks("Analyse.xls").Shees("abel").Cells(aa - 986, 7).Value = FindKonoRene(aa, 0., 0.05) 'Udskive akieafkas og den 3 md ene Wokbooks("Analyse.xls").Shees("abel").Cells(aa - 986, 8).Value = _ Wokbooks("Analyse.xls").Shees("Akiekus").Cells(aa - 976, 4).Value Wokbooks("Analyse.xls").Shees("abel").Cells(aa - 986, 9).Value = _ Wokbooks("Analyse.xls").Shees("Reneudvikling").Cells(aa - 976, 3).Value 'Udskive samle inveseingsafkas og Konibuionsbøk Wokbooks("Analyse.xls").Shees("abel").Cells(aa - 986, 3).Value = SamleInveseingAfkasSamle Wokbooks("Analyse.xls").Shees("abel").Cells(aa - 986, ).Value = KonibuionSamle Wokbooks("Analyse.xls").Shees("abel").Cells(aa - 986, 4).Value = SamleInveseingAfkasSamlepocen 'Følsomhedsskema Wokbooks("Analyse.xls").Shees("abel").Cells(aa - 986, 5).Value = Sensiive(3, 0) Wokbooks("Analyse.xls").Shees("abel").Cells(aa - 986, 6).Value = Sensiive(3, ) Wokbooks("Analyse.xls").Shees("abel").Cells(aa - 986, 7).Value = Sensiive(3, ) Wokbooks("Analyse.xls").Shees("abel").Cells(aa - 986, 8).Value = Sensiive(3, 3) Wokbooks("Analyse.xls").Shees("abel").Cells(aa - 986, 9).Value = Sensiive(3, 4) Wokbooks("Analyse.xls").Shees("abel").Cells(aa - 986, 30).Value = Sensiive(3, 5) 'Udegne ake "abel" Wokbooks("Analyse.xls").Shees("abel").Calculae xxix

180 End Sub Funcion FindKonoRene(aa As Inege, ilhoee As Single, Besand As Single) 'Funkion de finde konoenen på baggund af de akuelle å' Dim KonoKB45 As Double Dim KonoLiv45 As Double Dim KonoKB5 As Double Dim KonoLiv5 As Double Dim KonoKB5 As Double Dim KonoLiv5 As Double Dim KonoKB As Double Dim KonoLiv As Double Dim RSP As Double Dim RSP5 As Double Dim RSP5 As Double Dim RSP45 As Double Dim BonusBelob As Double Dim Pluspocen As Double Dim Pluspocen As Double Dim KonRene5 As Double Dim KonRene5 As Double Dim KonRene45 As Double 'Lokal hjælpevaiabel 'Lokal hjælpevaiabel 'Lokal hjælpevaiabel 'Lokal hjælpevaiabel 'Lokal hjælpevaiabel 'Lokal hjælpevaiabel 'Lokal hjælpevaiabel 'Lokal hjælpevaiabel 'Lokal hjælpevaiabel 'Lokal hjælpevaiabel 'Lokal hjælpevaiabel 'Lokal hjælpevaiabel 'Lokal hjælpevaiabel 'Lokal hjælpevaiabel 'Lokal hjælpevaiabel 'Lokal hjælpevaiabel 'Lokal hjælpevaiabel 'Lokal hjælpevaiabel If aa = 988 hen Goo Enden: If Bonus = ue hen Selec Case (ilhoee) Case 0.05 KonoKB5 = Wokbooks("Analyse.xls").Shees("abel,5%").Cells(aa - 987, 3) KonoLiv5 = Wokbooks("Analyse.xls").Shees("abel,5%").Cells(aa - 987, 4) Wokbooks("Analyse.xls").Shees("abel _,5%").Cells(aa - 987, 5) Wokbooks("Analyse.xls").Shees("abel,5%").Cells(aa - 987, 6) If aa > 999 And aa < 034 hen FindKonoRene = 0.05 (WoksheeFuncion.Max(0, 0.7 * ((KonoKB5 / KonoLiv5) ))) Else FindKonoRene = 0.05 End If Case 0.05 KonoKB5 = Wokbooks("Analyse.xls").Shees("abel,5%").Cells(aa - 987, 3) KonoLiv5 = Wokbooks("Analyse.xls").Shees("abel,5%").Cells(aa - 987, 4) Wokbooks("Analyse.xls").Shees("abel _,5%").Cells(aa - 987, 5) Wokbooks("Analyse.xls").Shees("abel,5%").Cells(aa - 987, 6) If aa > 994 And aa < 09 hen FindKonoRene = 0.05 (WoksheeFuncion.Max(0, 0.7 * ((KonoKB5 / KonoLiv5) ))) Else FindKonoRene = 0.05 End If Case KonoKB45 = Wokbooks("Analyse.xls").Shees("abel 4,5%").Cells(aa - 987, 3) KonoLiv45 = Wokbooks("Analyse.xls").Shees("abel 4,5%").Cells(aa - 987, 4) Wokbooks("Analyse.xls").Shees("abel _ 4,5%").Cells(aa - 987, 5) Wokbooks("Analyse.xls").Shees("abel 4,5%").Cells(aa - 987, 6) If aa > 989 And aa < 04 hen FindKonoRene = (WoksheeFuncion.Max(0, 0.7 * ((KonoKB45 / KonoLiv45) ))) Else FindKonoRene = End If Case 0. 'De samlede selskab KonoKB = Wokbooks("Analyse.xls").Shees("abel").Cells(aa - 987, 3) KonoLiv = Wokbooks("Analyse.xls").Shees("abel").Cells(aa - 987, 4) Wokbooks("Analyse.xls").Shees("abel").Cells(aa _ - 987, 5) Wokbooks("Analyse.xls").Shees("abel").Cells(aa - 987, 6) If aa > 989 And aa < 034 hen If (0.7 * ((KonoKB / KonoLiv) )) > 0 hen 'Mulighed fo bonus RSP45 = Wokbooks("Analyse.xls").Shees("Balance").Cells(, ) RSP5 = Wokbooks("Analyse.xls").Shees("Balance").Cells(, ) RSP5 = Wokbooks("Analyse.xls").Shees("Balance").Cells(, 3) RSP = Wokbooks("Analyse.xls").Shees("Balance").Cells(, 4) BonusBelob = RSP * 0.7 * ((KonoKB / KonoLiv) ) Pluspocen = RSP5 * 0.0 If BonusBelob > Pluspocen hen xxx

181 BonusBelob = BonusBelob - Pluspocen Pluspocen = (RSP5 RSP5) * 0.0 If BonusBelob > Pluspocen hen BonusBelob = BonusBelob - Pluspocen KonRene5 = (BonusBelob / RSP) KonRene5 = (BonusBelob / RSP) KonRene45 = (BonusBelob / RSP) Else If Pluspocen > 0 hen KonRene5 = ((BonusBelob / Pluspocen) * 0.0) KonRene5 = 0.05 ((BonusBelob / Pluspocen) * 0.0) Else KonRene5 = KonRene5 = 0.05 End If KonRene45 = End If Else If Pluspocen > 0 hen KonRene5 = 0.05 ((BonusBelob / Pluspocen) * 0.0) Else KonRene5 = 0.05 End If KonRene5 = 0.05 KonRene45 = End If Else 'Ikke mulighed fo bonus KonRene5 = 0.05 KonRene5 = 0.05 KonRene45 = End If Selec Case Besand Case 0.05 FindKonoRene = KonRene5 Case 0.05 FindKonoRene = KonRene5 Case FindKonoRene = KonRene45 End Selec Else FindKonoRene = End If End Selec Else Selec Case (ilhoee) Case 0.05 FindKonoRene = 0.05 Case 0.05 FindKonoRene = 0.05 Case FindKonoRene = Case 0. 'De samlede selskab Selec Case Besand Case 0.05 FindKonoRene = 0.05 Case 0.05 FindKonoRene = 0.05 Case FindKonoRene = End Selec End Selec End if Enden: End Funcion Sub SkivUdgangsbalance() xxxi

182 'Skive udgangsbalancen i ake "Balance" 'EK, KB, Akie og Obligaione gives de i "SeIniialValue" valge vædie og livsfosikingshensæelsene sæes il 0 'EK Wokbooks("Analyse.xls").Shees("Balance").Cells(4, 6).Value = Wokbooks("Analyse.xls").Shees("Balance").Cells(8, ).Value Wokbooks("Analyse.xls").Shees("Balance").Cells(4, 7).Value = Wokbooks("Analyse.xls").Shees("Balance").Cells(8, 7).Value Wokbooks("Analyse.xls").Shees("Balance").Cells(4, 8).Value = Wokbooks("Analyse.xls").Shees("Balance").Cells(8, 8).Value Wokbooks("Analyse.xls").Shees("Balance").Cells(4, 9).Value = Wokbooks("Analyse.xls").Shees("Balance").Cells(8, 9).Value 'KB Wokbooks("Analyse.xls").Shees("Balance").Cells(5, 6).Value = Wokbooks("Analyse.xls").Shees("Balance").Cells(9, ).Value Wokbooks("Analyse.xls").Shees("Balance").Cells(5, 7).Value = Wokbooks("Analyse.xls").Shees("Balance").Cells(9, 7).Value Wokbooks("Analyse.xls").Shees("Balance").Cells(5, 8).Value = Wokbooks("Analyse.xls").Shees("Balance").Cells(9, 8).Value Wokbooks("Analyse.xls").Shees("Balance").Cells(5, 9).Value = Wokbooks("Analyse.xls").Shees("Balance").Cells(9, 9).Value Wokbooks("Analyse.xls").Shees("Balance").Cells(5, 9).Value = Wokbooks("Analyse.xls").Shees("Balance").Cells(9, 9).Value 'Livsfosikingshensæelse Samle Wokbooks("Analyse.xls").Shees("Balance").Cells(6, 6).Value = 0 Wokbooks("Analyse.xls").Shees("Balance").Cells(7, 6).Value = 0 Wokbooks("Analyse.xls").Shees("Balance").Cells(8, 6).Value = 0 'Livsfosikingshensæelse 4,5% Wokbooks("Analyse.xls").Shees("Balance").Cells(6, 7).Value = 0 Wokbooks("Analyse.xls").Shees("Balance").Cells(7, 7).Value = 0 Wokbooks("Analyse.xls").Shees("Balance").Cells(8, 7).Value = 0 'Livsfosikingshensæelse,5% Wokbooks("Analyse.xls").Shees("Balance").Cells(6, 8).Value = 0 Wokbooks("Analyse.xls").Shees("Balance").Cells(7, 8).Value = 0 Wokbooks("Analyse.xls").Shees("Balance").Cells(8, 8).Value = 0 'Livsfosikingshensæelse,5% Wokbooks("Analyse.xls").Shees("Balance").Cells(6, 9).Value = 0 Wokbooks("Analyse.xls").Shees("Balance").Cells(7, 9).Value = 0 Wokbooks("Analyse.xls").Shees("Balance").Cells(8, 9).Value = 0 'Akive ilhøende kundene Wokbooks("Analyse.xls").Shees("Balance").Cells(4, ).Value = Wokbooks("Analyse.xls").Shees("Balance").Cells(, ).Value Wokbooks("Analyse.xls").Shees("Balance").Cells(5, ).Value = Wokbooks("Analyse.xls").Shees("Balance").Cells(, ).Value Wokbooks("Analyse.xls").Shees("Balance").Cells(4, 3).Value = Wokbooks("Analyse.xls").Shees("Balance").Cells(, 7).Value Wokbooks("Analyse.xls").Shees("Balance").Cells(5, 3).Value = Wokbooks("Analyse.xls").Shees("Balance").Cells(, 7).Value Wokbooks("Analyse.xls").Shees("Balance").Cells(4, 4).Value = Wokbooks("Analyse.xls").Shees("Balance").Cells(, 8).Value Wokbooks("Analyse.xls").Shees("Balance").Cells(5, 4).Value = Wokbooks("Analyse.xls").Shees("Balance").Cells(, 8).Value Wokbooks("Analyse.xls").Shees("Balance").Cells(4, 5).Value = Wokbooks("Analyse.xls").Shees("Balance").Cells(, 9).Value Wokbooks("Analyse.xls").Shees("Balance").Cells(5, 5).Value = Wokbooks("Analyse.xls").Shees("Balance").Cells(, 9).Value 'Akive ilhøende egenkapialen Wokbooks("Analyse.xls").Shees("Balance").Cells(7, ).Value = Wokbooks("Analyse.xls").Shees("Balance").Cells(, 0).Value Wokbooks("Analyse.xls").Shees("Balance").Cells(8, ).Value = Wokbooks("Analyse.xls").Shees("Balance").Cells(, 0).Value Wokbooks("Analyse.xls").Shees("Balance").Cells(7, 3).Value = Wokbooks("Analyse.xls").Shees("Balance").Cells(, ).Value Wokbooks("Analyse.xls").Shees("Balance").Cells(8, 3).Value = Wokbooks("Analyse.xls").Shees("Balance").Cells(, ).Value Wokbooks("Analyse.xls").Shees("Balance").Cells(7, 4).Value = Wokbooks("Analyse.xls").Shees("Balance").Cells(, 3).Value Wokbooks("Analyse.xls").Shees("Balance").Cells(8, 4).Value = Wokbooks("Analyse.xls").Shees("Balance").Cells(, 3).Value Wokbooks("Analyse.xls").Shees("Balance").Cells(7, 5).Value = Wokbooks("Analyse.xls").Shees("Balance").Cells(, 4).Value Wokbooks("Analyse.xls").Shees("Balance").Cells(8, 5).Value = Wokbooks("Analyse.xls").Shees("Balance").Cells(, 4).Value End Sub Sub SkivUdgangsbalance() Wokbooks("Analyse.xls").Shees("Balance").Cells(4, 8).Value = 0 Wokbooks("Analyse.xls").Shees("Balance").Cells(5, 8).Value = Wokbooks("Analyse.xls").Shees("Balance").Cells(9, 8).Value End Sub Sub Balancees() 'ES om balance semme - i såfald gives de mulighed fo a soppe poceduen' Dim Response As Long 'Lokal hjælpevaiabel il MsgBox - vise hvilken knap de e ykke på If Wokbooks("Analyse.xls").Shees("Balance").Cells(, 7).Value = "Fejl i balance" O _ Wokbooks("Analyse.xls").Shees("Balance").Cells(, 8).Value = "Fejl i balance" O _ Wokbooks("Analyse.xls").Shees("Balance").Cells(, 9).Value = "Fejl i balance" O _ Wokbooks("Analyse.xls").Shees("Balance").Cells(, 6).Value = "Fejl i balance" hen Response = MsgBox("De e en fejl i en af balancene" & vbclf & vbclf & "Coninue?", vbquesion vbyesno) If Response = vbno hen Sop Else End If Else End If xxxii

183 End Sub Funcion KundeReneGaani(aa As Inege) 'Finde kundes enegaani, på baggund af hvilke å kunden indæde i konaken If aa < 994 hen KundeReneGaani = Else If aa < 999 hen KundeReneGaani = 0.05 Else KundeReneGaani = 0.05 End If End If End Funcion Sub FleksibelReneGaani(aa As Inege) 'Kan ænde enegaanien, så kundene få gaani efe hvilke å de indæde If aa < 994 hen ReneGaani = Else If aa < 999 hen ReneGaani = 0.05 Else ReneGaani = 0.05 End If End If End Sub Sub simrene() 'Simulee en eneudvikling i den 3 md. nulkuponene Dim n As Inege Dim m As Inege Dim i As Inege Dim As Double Dim hea As Double Dim Kappa As Double Dim sd As Double Dim id As Double Dim eneniveau As Double 'Lokal hjælpevaiabel 'Lokal hjælpevaiabel 'Lokal hjælpevaiabel 'Lokal hjælpevaiabel 'Lokal hjælpevaiabel 'Lokal hjælpevaiabel 'Lokal hjælpevaiabel 'Lokal hjælpevaiabel 'Lokal hjælpevaiabel Wokbooks("Analyse.xls").Shees("Rene sim").selec 'Give vædi il vaiable fa ake "Rene sim" i omåde L:M8 hea = Wokbooks("Analyse.xls").Shees("Rene sim").cells(, 3).Value Kappa = Wokbooks("Analyse.xls").Shees("Rene sim").cells(, 3).Value sd = Wokbooks("Analyse.xls").Shees("Rene sim").cells(3, 3).Value eneniveau = Wokbooks("Analyse.xls").Shees("Rene sim").cells(7, 3).Value id = Wokbooks("Analyse.xls").Shees("Rene sim").cells(8, 3).Value Wokbooks("Analyse.xls").Shees("Rene sim").cells(5, ).Value = eneniveau Fo i = 5 o 855 = NomSRnd() Wokbooks("Analyse.xls").Shees("Rene sim").cells(i, 3).Value = Wokbooks("Analyse.xls").Shees("Rene sim").cells(i, 4).Value = _ (Kappa * (hea - eneniveau)) * id sd * Sq(eneniveau) * * Sq(id) Wokbooks("Analyse.xls").Shees("Rene sim").cells(i, ).Value = _ eneniveau Wokbooks("Analyse.xls").Shees("Rene sim").cells(i, 4).Value eneniveau = Wokbooks("Analyse.xls").Shees("Rene sim").cells(i, ).Value Nex Wokbooks("Analyse.xls").Shees("Rene sim").calculae 'Kopiee ålige ene (ulimo åe) m = Fo n = 5 o 855 Wokbooks("Analyse.xls").Shees("Rene sim").cells(m, 7).Value = Wokbooks("Analyse.xls").Shees("Rene sim").cells(n, ).Value n = n 49 xxxiii

184 m = m Nex n End Sub Sub ReneSukue() 'Udegne enesukue på baggund af de simuleede 3 md nulkuponene Dim i As Inege Dim hea As Double Dim Kappa As Double Dim Sigma As Double Dim Omega As Double Dim lille As Double Dim soe As Double Dim Lambda As Double Dim emdspo As Double Dim aa As Inege 'Lokal hjælpevaiabel 'Lokal hjælpevaiabel 'Lokal hjælpevaiabel 'Lokal hjælpevaiabel Lokal hjælpevaiabel 'Lokal hjælpevaiabel 'Lokal hjælpevaiabel 'Lokal hjælpevaiabel 'Lokal hjælpevaiabel 'Lokal hjælpevaiabel 'Give vædi il vaiable fa ake "Rene sim" i omåde L:M8 hea = Wokbooks("Analyse.xls").Shees("Rene sim").cells(, 3).Value Kappa = Wokbooks("Analyse.xls").Shees("Rene sim").cells(, 3).Value Sigma = Wokbooks("Analyse.xls").Shees("Rene sim").cells(3, 3).Value Omega = Wokbooks("Analyse.xls").Shees("Rene sim").cells(6, 3).Value Lambda = Wokbooks("Analyse.xls").Shees("Rene sim").cells(5, 3).Value 'Kopiee daa Wokbooks("Analyse.xls").Shees("Rene sim").range("q3:q35").copy Wokbooks("Analyse.xls").Shees("Reneudvikling").Range("C6").PaseSpecial Pase:=xlValues, Opeaion:=xlNone, SkipBlanks:= _ False, anspose:=false Applicaion.CuCopyMode = False 'Udegne enesukue Fo aa = 00 o SluAa lille = 0.5 soe = emdspo = Wokbooks("Analyse.xls").Shees("Reneudvikling").Cells(aa - 976, 3).Value Wokbooks("Analyse.xls").Shees("Reneudvikling").Cells(aa - 976, ).Value = _ R(Omega, 0, lille, Kappa, Lambda, Sigma, hea, emdspo) Fo i = o 50 Wokbooks("Analyse.xls").Shees("Reneudvikling").Cells(aa - 976, 3 i).value = _ R(Omega, soe, lille, Kappa, Lambda, Sigma, hea, emdspo) soe = soe Nex i Nex aa End Sub Funcion R(Omega As Double, soe As Double, lille As Double, Kappa As Double, Lambda As Double, _ Sigma As Double, hea As Double, eneniveau As Double) 'Hjælpefunion il udegning af enesuku R = (-( / (soe - lille)) * (WoksheeFuncion.Ln(A(Omega, soe, lille, Kappa, Lambda, Sigma, hea))) _ (( / (soe - lille)) * (B(Omega, soe, lille, Kappa, Lambda)) * eneniveau)) End Funcion Funcion B(Omega As Double, soe As Double, lille As Double, Kappa As Double, Lambda As Double) 'Hjælpefunion il udegning af enesuku Dim ove As Double Dim unde As Double 'Lokal hjælpevaiabel 'Lokal hjælpevaiabel ove = ( * (Exp(Omega * (soe - lille)) - )) unde = ((Kappa Omega Lambda) * (Exp(Omega * (soe - lille)) - ) ( * Omega)) B = ove / unde End Funcion Funcion A(Omega As Double, soe As Double, lille As Double, Kappa As Double, _ Lambda As Double, Sigma As Double, hea As Double) xxxiv

185 'Hjælpefunion il udegning af enesuku Dim ove As Double Dim unde As Double Dim op As Double 'Lokal hjælpevaiabel 'Lokal hjælpevaiabel 'Lokal hjælpevaiabel ove = ( * Omega * (Exp((Kappa Omega Lambda) * (soe - lille) / ))) unde = ((Kappa Omega Lambda) * (Exp(Omega * (soe - lille)) - ) ( * Omega)) op = (( * Kappa * hea) / (Sigma ^ )) A = (ove / unde) ^ op End Funcion Sub simakiekus() 'Sub il simuleing af akiekuse Dim i As Inege Dim m As Inege Dim n As Inege Dim dz As Double Dim dw As Double Dim d As Double Dim kus As Double Dim afkas As Double Dim sd As Double Dim ko As Double 'Lokal hjælpevaiabel 'Lokal hjælpevaiabel 'Lokal hjælpevaiabel 'Lokal hjælpevaiabel 'Lokal hjælpevaiabel 'Lokal hjælpevaiabel 'Lokal hjælpevaiabel 'Lokal hjælpevaiabel 'Lokal hjælpevaiabel 'Lokal hjælpevaiabel Wokbooks("Analyse.xls").Shees("Akie sim").selec 'Give vædi il vaiable fa ake "Akie sim" fa omåde H:I6 afkas = Wokbooks("Analyse.xls").Shees("Akie sim").cells(, 9).Value sd = Wokbooks("Analyse.xls").Shees("Akie sim").cells(3, 9).Value d = Wokbooks("Analyse.xls").Shees("Akie sim").cells(4, 9).Value kus = Wokbooks("Analyse.xls").Shees("Akie sim").cells(5, 9).Value ko = Wokbooks("Analyse.xls").Shees("Akie sim").cells(6, 9).Value Wokbooks("Analyse.xls").Shees("Akie sim").cells(, ).Value = kus 'Udegne akiekuse Fo i = o 85 dz = NomSRnd() dw = Wokbooks("Analyse.xls").Shees("Rene sim").cells(i 3, 3).Value Wokbooks("Analyse.xls").Shees("Akie sim").cells(i, 5).Value = (afkas * Wokbooks("Analyse.xls").Shees("Akie sim").cells(i, )_ * d) (sd * Wokbooks("Analyse.xls").Shees("Akie sim").cells(i, ) * ((ko * (dw * Sq(d))) Sq( - (ko ^ )) * (dz * Sq(d)))) Wokbooks("Analyse.xls").Shees("Akie sim").cells(i, ).Value = WoksheeFuncion.Max(0, _ Wokbooks("Analyse.xls").Shees("Akie sim").cells(i, ).Value Wokbooks("Analyse.xls").Shees("Akie sim").cells(i, 5).Value) Nex i Wokbooks("Analyse.xls").Shees("Akie sim").calculae 'Kopiee ålige akiekus (ulimo åe) m = 0 Fo n = o 85 Wokbooks("Analyse.xls").Shees("Akie sim").cells(m, 9).Value = Wokbooks("Analyse.xls").Shees("Akie sim").cells(n, ).Value n = n 49 m = m Nex n End Sub Funcion MooNomSRnd() As Double MooNomSRnd = MooNomSInv(Rnd()) End Funcion Funcion NomSRnd() As Double 'Applicaion.Volaile ''Enabling his line makes he funcion compue wheneve somehing changes! xxxv

186 ''Selec you favoie NomSRnd funcion 'NomSRnd = ExcelNomSRnd() 'NomSRnd = UnifomNomSRnd() 'NomSRnd = BoxMulleNomSRnd() 'NomSRnd = MasagliaBayNomSRnd() NomSRnd = MooNomSRnd() End Funcion Funcion MooNomSInv(u As Double) As Double 'his is he algoihm of M. Moo, "he Full Mone", RISK, Vol. 8, No., Febuay 995 Dim x As Double Dim R As Double Dim Sum As Double Cons a0 = , a = , a = , a3 = Cons b0 =, b = , b = , b3 = , b4 = Cons c0 As Double = E-4, c As Double = E-6, c As Double = , c3 As Double = E-0, c4 As Double = E-03, c5 As Double = E-04, c6 As Double = E-05, c7 As Double = E-07, c8 As Double = E-07 x = u - ( / ) If Abs(x) <= 0.4 hen R = x * x R = x * (((a3 * R a) * R a) * R a0) / ((((b4 * R b3) * R b) * R b) * R b0) MooNomSInv = R Exi Funcion End If R = u If x > 0 hen R = - u R = Log(-Log(R)) Sum = c6 R * (c7 R * c8) Sum = c4 R * (c5 R * Sum) Sum = c R * (c3 R * Sum) Sum = c0 R * (c R * Sum) R = Sum If x < 0 hen R = -R MooNomSInv = R End Funcion Funcion FindKolonneFoRenegaani() 'Finde hvilken kolonne i "Indbealinge og udbealinge" de skal skives i, på baggund af enegaanien -,5%,,5% elle 4,5%' If ReneGaani = hen FindKolonneFoRenegaani = ElseIf ReneGaani = 0.05 hen FindKolonneFoRenegaani = 3 ElseIf ReneGaani = 0.05 hen FindKolonneFoRenegaani = 4 End If End Funcion Sub Ovefoal() 'Lægge esulaene i abelakene sammen fo hve simulaion Dim x As Bye Dim y As Bye 'Lokal ællevaiabel 'Lokal ællevaiabel Fo x = o 50 Fo y = o 6 Wokbooks("Analyse.xls").Shees("abel Sum").Cells(x, y).value = _ Wokbooks("Analyse.xls").Shees("abel Sum").Cells(x, y).value _ Wokbooks("Analyse.xls").Shees("abel").Cells(x, y).value Nex y Fo y = 8 o 9 xxxvi

187 Wokbooks("Analyse.xls").Shees("abel Sum").Cells(x, y).value = _ Wokbooks("Analyse.xls").Shees("abel Sum").Cells(x, y).value _ Wokbooks("Analyse.xls").Shees("abel").Cells(x, y).value Nex y Fo y = o 30 Wokbooks("Analyse.xls").Shees("abel Sum").Cells(x, y).value = _ Wokbooks("Analyse.xls").Shees("abel Sum").Cells(x, y).value _ Wokbooks("Analyse.xls").Shees("abel").Cells(x, y).value Nex y Nex x Fo x = o 50 Fo y = o 6 Wokbooks("Analyse.xls").Shees("abel,5% Sum").Cells(x, y).value = _ Wokbooks("Analyse.xls").Shees("abel,5% Sum").Cells(x, y).value _ Wokbooks("Analyse.xls").Shees("abel,5%").Cells(x, y).value Nex y Fo y = 8 o 9 Wokbooks("Analyse.xls").Shees("abel,5% Sum").Cells(x, y).value = _ Wokbooks("Analyse.xls").Shees("abel,5% Sum").Cells(x, y).value _ Wokbooks("Analyse.xls").Shees("abel,5%").Cells(x, y).value Nex y Fo y = o 30 Wokbooks("Analyse.xls").Shees("abel,5% Sum").Cells(x, y).value = _ Wokbooks("Analyse.xls").Shees("abel,5% Sum").Cells(x, y).value _ Wokbooks("Analyse.xls").Shees("abel,5%").Cells(x, y).value Nex y Nex x Fo x = o 50 Fo y = o 6 Wokbooks("Analyse.xls").Shees("abel,5% Sum").Cells(x, y).value = _ Wokbooks("Analyse.xls").Shees("abel,5% Sum").Cells(x, y).value _ Wokbooks("Analyse.xls").Shees("abel,5%").Cells(x, y).value Nex y Fo y = 8 o 9 Wokbooks("Analyse.xls").Shees("abel,5% Sum").Cells(x, y).value = _ Wokbooks("Analyse.xls").Shees("abel,5% Sum").Cells(x, y).value _ Wokbooks("Analyse.xls").Shees("abel,5%").Cells(x, y).value Nex y Fo y = o 30 Wokbooks("Analyse.xls").Shees("abel,5% Sum").Cells(x, y).value = _ Wokbooks("Analyse.xls").Shees("abel,5% Sum").Cells(x, y).value _ Wokbooks("Analyse.xls").Shees("abel,5%").Cells(x, y).value Nex y Nex x Fo x = o 50 Fo y = o 6 Wokbooks("Analyse.xls").Shees("abel 4,5% Sum").Cells(x, y).value = _ Wokbooks("Analyse.xls").Shees("abel 4,5% Sum").Cells(x, y).value _ Wokbooks("Analyse.xls").Shees("abel 4,5%").Cells(x, y).value Nex y Fo y = 8 o 9 Wokbooks("Analyse.xls").Shees("abel 4,5% Sum").Cells(x, y).value = _ Wokbooks("Analyse.xls").Shees("abel 4,5% Sum").Cells(x, y).value _ Wokbooks("Analyse.xls").Shees("abel 4,5%").Cells(x, y).value Nex y Fo y = o 30 Wokbooks("Analyse.xls").Shees("abel 4,5% Sum").Cells(x, y).value = _ Wokbooks("Analyse.xls").Shees("abel 4,5% Sum").Cells(x, y).value _ Wokbooks("Analyse.xls").Shees("abel 4,5%").Cells(x, y).value Nex y Nex x End Sub Sub gnsabel() 'Udegne gennemsniene fo simulaionene i abellene Dim x As Bye Dim y As Bye 'Lokal ællevaiabel 'Lokal ællevaiabel xxxvii

188 Fo x = o 50 Fo y = o 6 Wokbooks("Analyse.xls").Shees("abel Sum").Cells(x, y).value = Wokbooks("Analyse.xls").Shees("abel Sum").Cells(x, y).value / AnalSim Nex y Fo y = 8 o 9 Wokbooks("Analyse.xls").Shees("abel Sum").Cells(x, y).value = _ Wokbooks("Analyse.xls").Shees("abel Sum").Cells(x, y).value / AnalSim Nex y Fo y = o 30 Wokbooks("Analyse.xls").Shees("abel Sum").Cells(x, y).value = _ Wokbooks("Analyse.xls").Shees("abel Sum").Cells(x, y).value / AnalSim Nex y Nex x Fo x = o 50 Fo y = o 6 Wokbooks("Analyse.xls").Shees("abel,5% Sum").Cells(x, y).value = _ Wokbooks("Analyse.xls").Shees("abel,5% Sum").Cells(x, y).value / AnalSim Nex y Fo y = 8 o 9 Wokbooks("Analyse.xls").Shees("abel,5% Sum").Cells(x, y).value = _ Wokbooks("Analyse.xls").Shees("abel,5% Sum").Cells(x, y).value / AnalSim Nex y Fo y = o 30 Wokbooks("Analyse.xls").Shees("abel,5% Sum").Cells(x, y).value = _ Wokbooks("Analyse.xls").Shees("abel,5% Sum").Cells(x, y).value / AnalSim Nex y Nex x Fo x = o 50 Fo y = o 6 Wokbooks("Analyse.xls").Shees("abel,5% Sum").Cells(x, y).value = _ Wokbooks("Analyse.xls").Shees("abel,5% Sum").Cells(x, y).value / AnalSim Nex y Fo y = 8 o 9 Wokbooks("Analyse.xls").Shees("abel,5% Sum").Cells(x, y).value = _ Wokbooks("Analyse.xls").Shees("abel,5% Sum").Cells(x, y).value / AnalSim Nex y Fo y = o 30 Wokbooks("Analyse.xls").Shees("abel,5% Sum").Cells(x, y).value = _ Wokbooks("Analyse.xls").Shees("abel,5% Sum").Cells(x, y).value / AnalSim Nex y Nex x Fo x = o 50 Fo y = o 6 Wokbooks("Analyse.xls").Shees("abel 4,5% Sum").Cells(x, y).value = _ Wokbooks("Analyse.xls").Shees("abel 4,5% Sum").Cells(x, y).value / AnalSim Nex y Fo y = 8 o 9 Wokbooks("Analyse.xls").Shees("abel 4,5% Sum").Cells(x, y).value = _ Wokbooks("Analyse.xls").Shees("abel 4,5% Sum").Cells(x, y).value / AnalSim Nex y Fo y = o 30 Wokbooks("Analyse.xls").Shees("abel 4,5% Sum").Cells(x, y).value = _ Wokbooks("Analyse.xls").Shees("abel 4,5% Sum").Cells(x, y).value / AnalSim Nex y Nex x End Sub Sub slesumabelle() 'abel Sum' Wokbooks("Analyse.xls").Shees("abel Sum").Range("B:F00").CleaConens Wokbooks("Analyse.xls").Shees("abel Sum").Range("H:I00").CleaConens Wokbooks("Analyse.xls").Shees("abel Sum").Range("L:AD00").CleaConens 'abel,5% Sum Wokbooks("Analyse.xls").Shees("abel,5% Sum").Range("B:F00").CleaConens Wokbooks("Analyse.xls").Shees("abel,5% Sum").Range("H:I00").CleaConens Wokbooks("Analyse.xls").Shees("abel,5% Sum").Range("L:AD00").CleaConens 'abel,5% Sum xxxviii

189 Wokbooks("Analyse.xls").Shees("abel,5% Sum").Range("B:F00").CleaConens Wokbooks("Analyse.xls").Shees("abel,5% Sum").Range("H:I00").CleaConens Wokbooks("Analyse.xls").Shees("abel,5% Sum").Range("L:AD00").CleaConens 'abel 4,5% Sum Wokbooks("Analyse.xls").Shees("abel 4,5% Sum").Range("B:F00").CleaConens Wokbooks("Analyse.xls").Shees("abel 4,5% Sum").Range("H:I00").CleaConens Wokbooks("Analyse.xls").Shees("abel 4,5% Sum").Range("L:AD00").CleaConens End Sub Sub FindKonibuionsAndel() 'Finde og skive konibuionsbønken i abellene (Kundenes andele) '(Ejenes andele e lig minus kundenes andele) If (Wokbooks("Analyse.xls").Shees("Balance").Cells(3, 9) Wokbooks("Analyse.xls").Shees("Balance").Cells(3, 4)) <= 0 hen Konibuion5 = 0 Else Konibuion5 = Wokbooks("Analyse.xls").Shees("Balance").Cells(3, 9) / _ (Wokbooks("Analyse.xls").Shees("Balance").Cells(3, 9) Wokbooks("Analyse.xls").Shees("Balance").Cells(3, 4)) End If If (Wokbooks("Analyse.xls").Shees("Balance").Cells(3, 8) Wokbooks("Analyse.xls").Shees("Balance").Cells(3, 3)) <= 0 hen Konibuion5 = 0 Else Konibuion5 = Wokbooks("Analyse.xls").Shees("Balance").Cells(3, 8) / _ (Wokbooks("Analyse.xls").Shees("Balance").Cells(3, 8) Wokbooks("Analyse.xls").Shees("Balance").Cells(3, 3)) End If If (Wokbooks("Analyse.xls").Shees("Balance").Cells(3, 7) Wokbooks("Analyse.xls").Shees("Balance").Cells(3, )) <= 0 hen Konibuion45 = 0 Else Konibuion45 = Wokbooks("Analyse.xls").Shees("Balance").Cells(3, 7) / _ (Wokbooks("Analyse.xls").Shees("Balance").Cells(3, 7) Wokbooks("Analyse.xls").Shees("Balance").Cells(3, )) End If If (Wokbooks("Analyse.xls").Shees("Balance").Cells(3, ) Wokbooks("Analyse.xls").Shees("Balance").Cells(3, 0)) <= 0 hen KonibuionSamle = 0 Else KonibuionSamle = Wokbooks("Analyse.xls").Shees("Balance").Cells(3, ) / _ (Wokbooks("Analyse.xls").Shees("Balance").Cells(3, ) Wokbooks("Analyse.xls").Shees("Balance").Cells(3, 0)) End If End Sub Sub FindSamleInvAfkasPocen() 'Udegne de samlede inveseingsafks i pocen Dim PimoAkive5 As Double Dim PimoAkive5 As Double Dim PimoAkive45 As Double Dim PimoAkiveSamle As Double 'Lokal Hjælpevaiabel 'Lokal Hjælpevaiabel 'Lokal Hjælpevaiabel 'Lokal Hjælpevaiabel PimoAkive5 = (Wokbooks("Analyse.xls").Shees("Balance").Cells(3, 9).Value Wokbooks("Analyse.xls").Shees("Balance").Cells(3, 4).Value) PimoAkive5 = (Wokbooks("Analyse.xls").Shees("Balance").Cells(3, 8).Value Wokbooks("Analyse.xls").Shees("Balance").Cells(3, 3).Value) PimoAkive45 = (Wokbooks("Analyse.xls").Shees("Balance").Cells(3, 7).Value Wokbooks("Analyse.xls").Shees("Balance").Cells(3, ).Value) PimoAkiveSamle = (Wokbooks("Analyse.xls").Shees("Balance").Cells(3, 0).Value Wokbooks("Analyse.xls").Shees("Balance").Cells(3, ).Value) If PimoAkive5 <= 0 hen SamleInveseingAfkas5pocen = 0 Else SamleInveseingAfkas5pocen = SamleInveseingAfkas5 / PimoAkive5 End If If PimoAkive5 <= 0 hen SamleInveseingAfkas5pocen = 0 Else xxxix

190 SamleInveseingAfkas5pocen = SamleInveseingAfkas5 / PimoAkive5 End If If PimoAkive45 <= 0 hen SamleInveseingAfkas45pocen = 0 Else SamleInveseingAfkas45pocen = SamleInveseingAfkas45 / PimoAkive45 End If If PimoAkiveSamle <= 0 hen SamleInveseingAfkasSamlepocen = 0 Else SamleInveseingAfkasSamlepocen = SamleInveseingAfkasSamle / PimoAkiveSamle End If End Sub Funcion disk(aa As Inege, As Double) 'Funkion som finde åes diskoneingsfako fo idspunk disk = ( Wokbooks("Analyse.xls").Shees("Reneudvikling").Cells(aa - 976, 3).Value) ^ - End Funcion Funcion diskreneskif(aa As Inege, As Double, Reneskif As Double) 'Funkionen e som disk, men de kan indbygges en eneænding i fohold il den akuelle makedsene diskreneskif = ( (Wokbooks("Analyse.xls").Shees("Reneudvikling").Cells(aa - 976, 3).Value Reneskif)) ^ - End Funcion xl

191 Bilag 5 Udegning af livsfosikingshensæelse. il udegning af livsfosikingshensæelsene buges følgende femgangsmåde: Føs findes den gaaneede pensionssum (GP): GP = = 0 Indbealing * ( ) ( enegaani ) (B5.), hvo de i alle fomlene gælde, a e analle af å il udbealingen af pensionen og e balanceidspunkene i pensionskonaken. Deefe kan de gaaneede ydelse (GY) udegnes, som makedsvædien af den gaaneede pensionssum minus makedsvædien af de femidige pæmieindbealinge: GY 0 = GP * = ( makedsene ) Indbealing *( makedsene ) (B5.) Fo a finde makedsvædien af de il fipolicen knyede gaaneede ydelse (MFG), e de nødvendig føs a udegne den eospekive hensæelse (RSP). Denne udegnes fo hve kunde som åes indbealing plus idligee indbealinge ås foene med de idligee ås depoene. Som fomel se de ud som nedensående: RSP K k 0 = Indbealing0 k = i = Indbealing k ( konoene i ), hvo K e analle af fogående å med indbealinge på pensionskonaken. (B5.3) Heefe kan (MFG) beegnes som: MFG 0 ( ) ( ) ( ) ( enegaani * makedsene ) = RSP * 0 (B5.4) Bonuspoeniale på de femidige pæmie (BP) udegnes deefe som: BP 0 = maks ; [ 0 MFG GY ] 0 0 (B5.5) Sids kan bonuspoeniale på fipoliceydelse (BF) beegnes som: BF 0 = maks ; [ 0 RSP MFG ] 0 0 (B5.6) xli

192 Bilag 6 Den idsafhængige ovelevelsessandsynlighed. L&P-selskabene beegne pensionskundenes udbealinge ved inddagelse af kundenes fovenede dødelighed. Dø en kunde i indbealingspeiode sandse pensionskonakens foudbeseme pæmieindbealinge, og selskabene vil i henhold il odningens specifikke udfomning væe beeige il a foeage en fom fo udbealing af de alleede indbeale pæmie il evenuelle påøende. Desuden vil selskabenes udbealinge i en livsbeinge pensionsodning væe minde end fovene ved en edukion i middelleveiden og søe ved en foøgelse. Selskabenes akuamæssige anagelse omking pensionskundenes dødelighedsinensie vil på baggund af ovensående fohold medføe, a selskabene vil væe eksponee fo isici som afhænge af den demogafiske udvikling. Risikoen vil som udgangspunk dog ikke påvike de enkele selskab, hvis fovenningene il kundenes femidige dødelighed ved pensionskonakens udabejdelse e indegne med en ilsækkelig sikkehedsmagin sam hvis analle af udbude konake e ilsækkelig so il, a pensionskundenes fakiske dødelighed i gennemsni svae il de esimeede. Foskydninge i udviklingen af middelleveidene vil deimod i højee gad have endens il a påvike selskabene og esulee i ab som følge af en foke fovenningshypoese fo pensionskundenes dødelighed. Ved en livsbeinge pensionsodning vil en pemanen signing i pensionskundenes ovelevelsessandsynlighed, jf. pensionskonakens udfomning, foøge selskabenes udbealinge, da de esimeede femidige udbealinge i gennemsni ikke vil væe i oveenssemmelse med odningens pæmieindbealinge. Analyse af den demogafiske udvikling i Danmaks befolkning ha imidleid give fomodning om en signing i den aldesbeingede middelleveid fo kvinde og mænd. L&Pselskabene vil på den baggund defo væe nødsage il a inkludee denne endens og koigee fo pensionskundenes højee ovelevelsessandsynlighed. E sådan ilag kunne foages med udgangspunk i [Haldup, Niels (004)] Esimaion af middelleveide fo mænd og kvinde i Danmak basee på Lee-Cae meoden, hvo de aldesbeingede dødelighedsae og aldesbeingede esleveide femskives fo den danske befolkning. I [Haldup, Niels (004)] Esimaion af middelleveide fo mænd og kvinde i Danmak basee på Lee- Cae meoden e udabejde fo velfædskommissionen og bidage med en meode il femskivning af al- xlii

193 nedensående figu B6. illusees udviklingen i den idsafhængige ovelevelsessandsynlighed fo kvinde og mænd. Figu B6. Udviklingen i den idsafhængige ovelevelsessandsynlighed fo kvinde og mænd. Individe Kvinde Mænd Alde Anm: I den udabejdede vædiansæelsesmodel foudsæes de, a pensionskundenes alde ved pensionsegning som minimum kan anage 35 å,: hvofo figuen kun illusee ovelevelsessandsynlighedene begyndende fa denne alde. Ændingen i ovelevelsessandsynlighedene fo såvel: kvinde som mænd e gengive ved a foskyde den ålige dødelighed i inevalle af fem å (98, 987,99, ). Kilde: Egen ilvikning med udgangspunk i empiiske og esimeede dødelighede fa [Haldup, Niels (004)] e effeke kan bemækes. () Udviklingen i kvindenes ovelevelsessandsynlighed e makan søe end fo mænd. Dee e velkend i pensionsbanchen og ved udsedelse af divese pensionskonake beegnes kvindes udbealinge i henhold il en middelleveid som ovesige middelleveiden fo mænd. () Den femidige ålige ovelevelsessandsyndesbeingede dødelighedsae, aldesbeingede esleveide og ovelevelsesavle fo den danske befolkning i peioden Ved den såkalde Lee-Cae meode - som ha vis sig speciel velegne i fobindelse med esimaion og pædikion af demogafiske fohold - esimees indledningsvis e moaliesindeks og e anal aldesspecifikke paamee med udgangspunk i e hisoisk daasæ ove aldesbeingede dødlighedsae fa peioden Modeleknisk modellees moaliesindekse vha. singula value decomposiion, hvo lineakombinaione af de middelvædikoigeede log dødelighedsae, som skabe gundlag fo søse foklaing på vaiaionene i dødelighedsaene ove id og indenfo de foskellige aldesguppe, findes. Den singula value decomposiion kan sidesilles med pincipal komponen analyse, hvo e infomaionsindhold dekomponees ned il e specifik anal ukoeleede komponene som foklae mes mulig af den samlede vaiaion i daaene. Deefe opsilles en idsseiemodel af ARIMA-ypen fo moaliesindekse, som dieke anvendes ved den i aiklen foeagende femskivningspocedue. De esuleende foecas på de fovenede femidige aldesbeingede dødelighedsae e heefe bleve omdanne il de i modellen anvende ovelevelsessandsynlighede. xliii

194 lighed sige fo såvel kvinde som mænd. Sammenligne med 98 vil de i 030 væe ca % flee kvinde og mænd de blive ælde end 85 å. (3) Væksen i kvindenes femidige ovelevelsessandsynlighed ovesige mændenes femidige udvikling. I 030 vil analle af kvinde og mænd som blive 80 å væe sege med henholdsvis % og 9 % 3. De fomodes defo, a L&P-selskabene vil væe beeige il a indabejde nye esimae fo kundenes fovenede middelleveide. Koekionen af pensionskundenes ovelevelsessandsynlighede kan, hvis de enkele selskab undlade a holde pensionsgeneaionenes isikobonuselemen adskile, imidleid give anledning il en uilsige omfodeling, hvo den nye geneaion af pensionskunde subsidiee selskabenes ælde pensionsgeneaione 4. Selskabene vil, i elaion il den i pensionsbanchen kende uilsækkelige sikkehedsmagin fo de eksiseende pensionskundes eelle dødelighedsudvikling, kunne anvende den nye pensionsgeneaions fovenede posiive isikobonus il a kompensee fo abe i fobindelse med den ælde pensionsgeneaion. Finansilsyne skal defo sike, a de enkele selskab skelne mellem isikobonuselemenes ilhøsfohold, hvis en koekion af pensionskundenes fovenede middelleveide foeages. Dee således, a oveskudde i fobindelse med fosigighedspincippes foeskevne sikkehedsmagin på nye pensionsgeneaione ikke af selskabene anvendes il kompensaion fo abe i elaion il den ælde pensionsgeneaions isikobonuselemen. Dee femgå af bedden på kvindenes øde og mændenes blå kuve fo ovelevelsessandsynlighede. 3 Beegningene afhænge af foecases nøjagighed, hvofo disse udelukkende skal foolkes som eningslinie fo udviklingen i kvindes og mænds leveide. 4 He foudsæes, a pensionsgundlage fo den nye geneaion af pensionskunde e ænde med hensyn il ovelevelsessandsynlighedene. xliv

195 Bilag 7 Andele af de kollekive bonuspoeniale ved pension. Nedensående abel B7. vise, hvo so en andel af de kollekive bonuspoeniale, som kundene på pensionsidspunke få udbeal. Udegningene e foeage i excel-filen Udegning af kundeandele.xls. abel B7. Andel af Kollekiv bonuspoeniale ved pension Å Samle selskab Opsplie selskab Alle besande 4,5 % besand,5 % besand,5 % besand 04 4,63% 0,87% 05 4,60%,68% 06 4,57%,69% 07 4,55% 3,97% 08 4,55% 5,63% 09 0,00%,43% 0,87% 00 0,6% 6,3%,68% 0,36% 34,48%,69% 0,8% 50,85% 3,97% 03 3,4% 00,00% 5,63% 04 4,86%,43% 0,87% 05 6,77% 6,3%,68% 06 9,37% 34,48%,69% 07 3,% 50,85% 3,97% 08 8,95% 00,00% 5,63% 09 6,%,43% 030 6,3% 6,3% 03 34,48% 34,48% 03 50,85% 50,85% ,00% 00,00% Anm: abellen vise andelen af de kollekive bonuspoeniale, de ilfalde kundene som blive pensionee i e given å. Andelene e udegne på baggund af, hvo mange å kundene ha opspae i fohold il de samlede anal opspaingså fo alle kundene i selskabe på de pågældende idspunk. Kilde: Egen ilvikning xlv

196 Bilag 8 Saionaie. De e en foudsæning fo GMM-eimaionen, a ændingene i spoenene e saionæe. Dee kan undesøges ved hjælp af e Dickey-Fulle es. ese e udfø i E-views 5 og esuleede i nedensående udskif. ADF es Saisic % Ciical Value* % Ciical Value % Ciical Value *MacKinnon ciical values fo ejecion of hypohesis of a uni oo. Augmened Dickey-Fulle es Equaion Dependen Vaiable: D(RENE) Mehod: Leas Squaes Dae: /0/04 ime: :04 Sample(adjused): 039 Included obsevaions: 038 afe adjusing endpoins Vaiable Coefficien Sd. Eo -Saisic Pob. RENE(-) C R-squaed Mean dependen va -.4E-05 Adjused R-squaed S.D. dependen va S.E. of egession Akaike info cieion Sum squaed esid Schwaz cieion Log likelihood F-saisic.0806 Dubin-Wason sa Pob(F-saisic) Øves i udskifen ses, a ese e signifikan indenfo e 99 % konfidensineval. De kan defo konkludees, a ændingene i spoenene e saionæe, og GMM-esimaionen kan defo udføes uden foudsæningsbud. 5 E-Views filen med ese e på vedlage CD-ROM unde navne DickeyFulle.wf xlvi

197 xlvii Bilag 9 Sikpøvemomen-esikionene ved GMM il esimeing af den uesingeede models fie paamee (ν, η, ρ, γ), anvendes de fie ligninge ( 4 3,, g og g g g ) som fomulees ved esikionene i fobindelse med sikpøvemomenene. Disse ligninge kan udledes og efefølgende omskives ved a age udgangspunk i nedensående fomel fo sikpøvemomenene således, a esimaene på paameene ud fa e ilsækkelig so anal obsevaione fo spoenen kan beegnes på en saisisk fonufig måde. ( ) ( ) ( ) 0 = = = = f g γ γ ρ ε ρ ε ε ε ϕ ϕ Omskivningene fo de fie ligninge følge nedenfo: ( ) ϕ g ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) 0 g g g = = = = = = = η ν ϕ η ν ϕ ε ϕ

198 xlviii ( ) ϕ g ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) = = = = = = = = = = = g g g g 0 ν η ϕ η ν ϕ η ν ϕ ε ϕ ( ) ϕ 3 g ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) = = = = = = = = = = = = = = = = = = = = = = = = = = = = = = = = = = = g g g g g g g g γ γ γ γ γ γ γ γ ρ ρ ρ ρ ρ ρ ρ ρ ε η νη ν η ν ϕ η νη ν η ν ϕ η νη ν η ν ϕ η η ν ν η ν ϕ η η ν ν η ν ϕ η ν ϕ η ν ϕ ϕ

199 xlix ( ) ϕ 4 g ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) = = = = = = = = = = = = = = = γ γ γ γ ρ η η ν ν η ν ϕ ρ η η ν ν η ν ϕ ρ η η ν ν η ν ϕ ρ ε ϕ g g g g Ved a inoducee nedensående noaion kan momenligningene fokoes. A = =, B = =, C = =, γ D = = γ E = =, F = =, G = = 3, γ H = = γ De fie momenligninge femså defo som nedensående: ( ) ( ) 0 g = = A η ν ϕ ( ) ( ) 0 = = C A B g η ν ϕ ( ) ( ) ( ) 0 3 = = γ ρ νη ν η η ν ϕ D A C B g ( ) ( ) ( ) ( ) 0 4 = = γ ρ η η ν ν η ν ϕ H G C A F B E g

200 l Ved a benye ( ) ϕ g og ( ) ϕ g kan følgende o ubekende paamee beegnes. ( ) ( ) A C B A C C = ν ( ) A C A C B = η Fokoes ( ) ϕ 3 g og ( ) ϕ 4 g med ρ kan følgende fomel udledes: ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) A C B G C A F B E D H νη ν η η ν η η ν ν η ν γ γ = Ud fa H γ / D γ kan den numeiske vædi af γ løses ved opsilling af en simpel numeisk meode. Vædien af ρ kan sluelig findes ved a indsæe de alleede beegnede paamee (ν, η og γ) i enen ligning ( ) ϕ 3 g elle ( ) ϕ 4 g. Heved e den esingeede models fie paamee (ν, η, ρ, γ) udegne eksak. Kilde: Jøgensen, P. L. (994)

201 Bilag 0 Renesuku den 6. decembe 004 De flese af de danske pengeinsiue offenliggø daglig kusinfomaion. I figu B0. nedenfo ses enesukuen fa Jyske Banks kuslise fa den 6. decembe 004. il a opnå e esima fo makedspisen på isiko, e Jyske Banks enesuku benye, i modellen i afsni 4, il a kalibee den esimeede enesuku. Figu B0. Renesuku fo den 6. decembe 004 Kilde: Jyske Bank (004) li

202 Bilag Koelaion mellem ene og akie Koelaionen mellem de daglige ændinge i eneniveaue og de daglige ændinge i akiekusen fo peioden fa den 0/0-990 il den 6/0-00, beegnes il bug fo simulaionen af akieafkasene. De idspunke hvo de ikke findes obsevaione fo både enen og akiekusen e fasoee. Koelaionen (ρ) udegnes efe følgende fomle, hvo føs kovaiansen besemmes og deefe benyes il udegning af koelaionen: Cov( ene, akiekus) = E[( ene - µ ene )*( akiekus - µ akiekus )] (B.), hvo µ ene og µ akiekus e gennemsnie på henholdsvis ene og akiekus ρ = Cov( ene, akiekus) / (σ ene * σ akiekus ) (B.) Koelaionskoefficienen e i nedensående abel B. udegne i E-views og de ses a, de e en koelaion på -0,0404 mellem ændingene i eneniveaue og ændingene i akiekusen. abel B. Koelaion mellem enen og akiekusen DELAAKIEKURS DELARENE DELAAKIEKURS DELARENE Kilde: Egen ilvikning (se filen Koelaion.wf på vedlage CD-om) lii

203 Bilag Bevis af påsand i afsni I afsni agumenees fo, a vædien af bonuspoeniale på fipoliceydelse e højee i de samlede selskab end i de opspliede selskab i hele peioden. Dee på ods af, a de oveføes e søe beløb fa bonuspoeniale på fipoliceydelse il de kollekive bonuspoeniale i de samlede selskab i sluningen af peioden. Gunden il, a vædien af bonuspoeniale på fipoliceydelse i de samlede selskab ikke falde il unde vædien i de opspliede selskab, skyldes som nævn i afsni 4..4., a depoenene i gennemsni e højee i de samlede selskab end i de opspliede selskab. Fo a veificee ovensående påsand e modellen modificee således, a de ikke e mulighed fo a oveføe fa bonuspoeniale på fipoliceydelse. Nedensående figu B. vise, a vædien af bonuspoeniale på fipoliceydelse, på ods af den nævne modifikaion, sadig e højes i de samlede selskab. Dee indikee, a påsanden e koek. Figu B. Udviklingen i bonuspoeniale på fipoliceydelse uden mulighed fo oveføsel il de kollekive bonuspoeniale Samle selskab Opsplie selskab 4,5 % besand i opsplie selskab,5 % besand i opsplie selskab,5 % besand i opsplie selskab Anm: Figuen e konsuee på baggund af 0 simulaione, hvo de ikke ha væe mulig a oveføe fa bonuspoeniale på fipoliceydelse. Kilde: Egen ilvikning. liii

204 Ovensående figu give dog ikke e endegyldig bevis fo påsanden. Hvis modellen modificees ydeligee således, a de ikke ilskives bonus men, a pensionskundene kun modage den gaaneede minimumsfoenning kan påsanden fuld ud veificees. I dee ilfælde vil depoenene væe ens i såvel de samlede selskab som i de opspliede selskab. Hvis påsanden e koek vil de defo beyde, a vædien af bonuspoeniale på fipoliceydelse vil væe sammenfaldende i de o selskabe. De femgå af nedensående figu B., a dee e ilfælde, hvofo de kan konkludees, a påsanden e koek. Figu B. Udviklingen i bonuspoeniale på fipoliceydelse uden mulighed fo oveføsel il de kollekive bonuspoeniale sam uden bonusmekanisme Samle selskab Opsplie selskab 4,5 % besand i opsplie selskab,5 % besand i opsplie selskab 5000,5 % besand i opsplie selskab Anm: Figuen e konsuee på baggund af 0 simulaione, hvo de ikke ha væe mulig a oveføe fa bonuspoeniale på fipoliceydelse, og hvo de ikke ha væe give bonus. De vil sige, a pensionskundene kun modage den gaaneede minimumsfoenning. Kilde: Egen ilvikning. liv

205 Bilag 3 Beegning af nøgleal i femåsovesigen. Afkasnøgleallene, jf. 36, sk. 3, n. og, beegnes efe følgende fomle: Afkas fø pensionsafkasska (N ) = V pimo ½ A 365 k j C i D j i j 365 Afkas efe pensionsafkasska (N ) = V pimo ½ A X 365 k j C i D j i j 365 De søelse, de indgå i fomlene, e definee som følge: A samle inveseingsafkas i henhold il esulaopgøelsen svaende il summen af esulaposene, 3, 9, 0 og, jf. bilag, med fadag af inveseingsafkase på unilinked fosikinge. Resulae i daeselskabe skal indgå i inveseingsafkase fø fadag af selskabsska, uanse a daeselskabenes selskabsska som følge af sambeskaning e udgifsfø hos modeselskabe. C indbealinge (elle udbealinge med negaiv foegn), dvs. pæmie, fosikingsydelse, omkosninge, PAL-ska og ska m.v., de foudsæes indbeal jævn løbende ove egnskabsåe. Beløb, de vedøe uni-linked fosikinge, medegnes ikke. D indbealinge (elle udbealinge med negaiv foegn), som nævn unde C, de ha kaake af søe engangsindbealinge. Beløb, de vedøe uni-linked fosikinge, medegnes ikke. V makedsvædien af selskabes/pensionskassens neoakive med fadag af neoakive ilknye uni-linked fosikinge. De vil sige akive i al faukke akivpos III og sam passivpos II, VI, VII og VIII, jf. bilag. X den udgifsføe pensionsafkasska svaende il esulapos, jf. bilag, med fadag af uni-linked fosikingenes andel af skaen. k Anal dage efe åes begyndelse, hvo den soe engangsbealing elle -udbealing finde sed. E de i de enkele ilfælde ikke imelig a foudsæe, a de løbende neoindbealinge e jævn fodel ove åe, må de løbende neoindbealinge indgå i fomlen på samme måde som søe engangsbealinge (D), eksempelvis således, a de løbende neoindbealinge indegnes daglig elle månedsvis i oveenssemmelse med de fakiske daglige/månedlige neoindbealinge. Den anvende beegningsmåde med hensyn il de løbende neoindbealinge skal oplyses i egnskabe. lv

206 . Omkosnings- og esulanøgleallene, jf. 36, sk. 3, n. 3-7, beegnes efe følgende fomle: Omkosningspocen af pæmie (N 3 ) = P O Omkosningspocen af hensæelse (N 4 ) = ½( H pimo O H ulimo ) Omkosninge p. fosike (N 5 ) = ½( F pimo F ulimo Q pimo O Q ulimo 0,( G pimo G ulimo )) Omkosningsesula (N 6 ) = ½( H O H pimo ulimo ) Fosikingsesikoesula (N 7 ) = ½( H pimo R H ulimo ) De søelse, de indgå i fomlene, e definee som følge: F anal fosikede med individuel egnede fosikinge. Analle skal femgå af åsegnskabe, jf. 8, sk.. G anal fosikede med guppelivsfosikinge. Analle skal femgå af åsegnskabe, jf. 8, sk.. H summen af de eospekive hensæelse, jf. egnskabsbekendgøelsens 80 n. 9, med illæg af hensæelse fo uni-linked fosikinge, passivpos IV, jf. bilag. O åes fosikingsmæssige difsomkosninge svaende il esulaposene 8. og 8., jf. bilag. P åes buopæmie inklusive pæmie fo uni-linked fosikinge svaende il esulapos., jf. bilag. Q anal fosikede med fosikinge, de e egne som led i e ansæelsesfohold. Analle skal femgå af egnskabe, jf. 8, sk.. R isikogevins efe ilskivning af isikobonus, jf. egnskabsbekendgøelsens 80 n. 8. Beegningen skal indbefae uni-linked fosikinge. lvi

207 omkosningsillæg efe ilskivning af omkosningsbonus, jf. 80, sk., n. 7. Beegningen skal indbefae uni-linked fosikinge. 3. Konsolideingsnøgleallene, jf. 36, sk. 3, n.8-, beegnes efe følgende fomle: Bonusgad (N 8 ) = KB H Ulimo 0 Kundekapialgad (N 9 ) = SB MK H Ulimo 0 Ejekapialgad (N 0 ) = EK E H Ulimo 0 Ovedækningsgad (N ) = BK M H Ulimo 0 BK Solvensdækning (N ) = M De søelse, de indgå i fomlene, e definee som følge: BK basiskapial. Beløbe skal femgå af åsegnskabe, jf. 9. E efesillede kapialindskud, jf. passivpos II, jf. bilag. EK egenkapial svaende il passivpos I, jf. bilag. H 0 summen af de eospekive hensæelse, jf. 80 n. 9. Søelsen inkludee ikke hensæelse fo uni-linked fosikinge. KB kollekiv bonuspoeniale svaende il passivpos 8, jf. bilag. M solvensmagenen. Beløbe skal femgå af åsegnskabe, jf. 9. MK medlemskoni. SB sælige bonushensæelse svaende il passivpos, jf. bilag. lvii

208 4. Foenningsnøgleallene, jf. 36, sk. 3, n. 3-9, beegnes efe følgende fomle: Egenkapial foenning fø ska (N 3 ) = Egenkapialfoenning efe ska (N 4 ) = Foenning af fosikingsmæssige hensæelse fø ska (N5) = Nøgleallene Foenning af medlemskoni fø ska (N 6 ), Foenning af efesillede kapialindskud fø ska (N 7 ), Foenning af sælige bonushensæelse af ype A fø ska (N 8 ) og Foenning af sælige bonushensæelse af ype B fø ska (N 9 ) beegnes analog il beegningen af Foening af fosikingsmæssige hensæelse fø ska (N 5 ). De søelse, de indgå i fomlene, e definee som følge: B de samlede bevægelse il og fa de fosikingsmæssige hensæelse som følge af ind- og udbealinge (pæmie, ydelse og omkosninge). EK egenkapial svaende il passivpos I, jf. egnskabsbekendgøelsens bilag. FH de fosikingsmæssige hensæelse faukke de fosikingsmæssige hensæelse fo fosikinge uden e il bonus sam fo ulimo-opgøelsen med fadag af åes ene/afkas af sælige bonushensæelse. De fosikingsmæssige hensæelse pimo peioden faukke de fosikingsmæssige hensæelse fo fosikinge uden e il bonus sam sælige bonushensæelse I beydende ind- og udbealinge il de fosikingsmæssige hensæelse, de ha lviii

209 K U Z d k kaake af søe engangsindbealinge elle -udbealinge. kapialfohøjelse og -nedsæelse. udlodning il ejene. den pensionsafkasska, de vedøe fosikingene. anal dage efe åes begyndelse, hvo udbyebealingen henholdsvis kapialfohøjelsen elle -nedsæelsen finde sed. anal dage efe åes begyndelse, hvo den beydende ind- elle udbealing finde sed. Kilde: Bekendgøelsen om livsfosikingsselskabes og vægående pensionskasses åsegnskabe Bilag 4 lix

210 Bilag 4 Ejekapialgaden i abelfom Samle selskab 4,5 % besand i opsplie selskab,5 % besand i opsplie selskab,5 % besand i opsplie selskab ,78% 44,78% ,89% 46,89% 99 83,96% 83,96% 99 50,5% 50,5% 993 4,95% 4,95% 994 4,56% 8,65% 347,56% ,6% 6,79% 4,07% ,33% 5,8% 80,47% ,6% 4,50% 55,96% 998 6,9%,09% 39,58% 999 6,0% 8,95% 9,58% 386,87% 000 3,% 7,63% 5,4% 40,89% 00 9,99% 5,77%,3% 7,97% 00 7,89% 4,63% 8,77% 45,4% 003 6,39% 3,87% 7,% 3,74% 004 5,3% 3,33% 5,9% 5,06% 005 4,46%,87% 4,95%,05% 006 3,74%,47% 4,4% 8,38% 007 3,4%,0% 3,46% 6,46% 008,6%,75%,88% 5,0% 009,8%,4%,38% 3,9% 00,80%,0%,95% 3,0% 0,45% 0,77%,57%,7% 0,6% 0,44%,3%,66% 03 0,89% 0,09% 0,93%,3% 04,30%,04% 0,67% 0,69% 05,73%,7% 0,44% 0,3% 06,6% 3,44% 0,% 9,97% 07,6% 5,03% 0,04% 9,68% 08 3,% 7,03% 9,88% 9,43% 09 4,7%,5% 0,96% 9,0% 00 6,65% 9,09%,6% 8,99% 0 9,0% 44,35% 3,79% 8,8% 0,98% 90,40% 5,7% 8,65% 03 5,8% 8,7% 8,50% 04 30,66% 3,% 9,4% 05 37,5% 3,67% 0,5% 06 46,48% 48,63%,83% 07 60,87% 99,5% 3,48% 08 85,96% 5,65% 09 0,63% 9,88% 030 5,38% 6,97% 03 34,9% 4,% 03 48,37% 83,66% Anm: abellen vise ejekapialgaden fo de e besande af pensionskunde i de opspliede selskab sam fo de samlede selskab. Kilde: Egen ilvikning lx

211 Bilag 5 Væksen i egenkapialen I nedensående figu B5. ses vædien af egenkapialen i de opspliede selskabs e besande. Figuen e i logaimisk fom og vise således væksen i besandenes egenkapial. Fokusees de på saen af peiodene femgå de, a 4,5 % besanden ha haf den kafigse væks efefulg af,5 % besanden. Foskellen skyldes de foskellige saidspunke fo de e besande og medføe, a egenkapialen fo besandene med højes enegaani ligge i de højese niveau (idligs saidspunk). Dee e gunden il, a vædien på nøglealle fo ejekapialgaden ha de lavese niveau i besanden omfae af en,5 % enegaani. De ses endvidee, a væksen fo 4,5 % besandens egenkapial afage i sluningen af peioden hvilke skyldes, a de oveføes fa egenkapialen il a dække kundeelaeede ab. Figu B5. Udviklingen i egenkapialen i de opspliede selskabs besande ,5 % besand i opsplie selskab,5 % besand i opsplie selskab 000 4,5 % besand i opsplie selskab Anm: Kilde: Kuven fo 4,5 % besanden dække peioden , mens kuvene fo,5 % og,5 % besanden dække henholdsvis peioden og Egen ilvikning lxi

212 Bilag 6 Ovedækningsgad og Bonusgad i abelfom Samle selskab 4,5 % besand i opsplie selskab,5 % besand i opsplie selskab,5 % besand i opsplie selskab ,55% 433,55% ,67% 50,67% 99 97,59% 97,59% 99 54,9% 54,9% ,8% 68,8% ,6% 34,46% 343,38% ,75% 46,6% 55,30% ,5% 53,7% 00,% ,97% 63,09% 83,40% ,% 56,96% 6,4% ,46% 4,3% 43,59% 385,53% 000 4,74% 39,38% 4,7% 46,75% 00 3,83% 30,5% 3,75% 74,63% 00 8,3% 5,78% 9,56% 49,33% 003 6,5% 3,96% 8,77% 38,0% 004 6,5% 3,47% 9,04% 33,85% 005 6,06% 3,8% 9,38% 3,96% 006 6,07%,9% 9,69% 3,4% 007 6,0%,65% 9,93% 3,06% 008 6,3%,34% 30,0% 3,5% 009 6,6%,3% 30,35% 3,48% 00 6,37%,88% 30,53% 3,83% 0 6,43%,58% 30,6% 3,3% 0 6,54%,33% 30,76% 3,50% 03 6,60%,0% 30,8% 3,79% 04 8,9% 3,5% 30,9% 33,09% 05 8,9% 3,93% 3,07% 33,46% 06 9,33% 4,30% 3,0% 33,59% 07 30,0% 5,4% 3,6% 33,90% 08 30,8% 6,45% 3,3% 34,3% 09 34,0% 30,9% 35,% 34,4% 00 36,45% 38,08% 36,09% 34,57% 0 39,7% 5,85% 36,69% 34,77% 0 4,65% 99,07% 37,67% 34,97% 03 47,% 39,8% 35,% 04 5,97% 45,% 39,48% 05 60,8% 53,83% 40,3% 06 70,36% 7,65% 40,77% 07 85,64% 6,% 4,54% 08,85% 4,89% 09 33,33% 48,4% ,66% 55,90% 03 6,% 7,33% 03 55,70% 9,39% Anm: abellen vise den sammenlage vædi af nøgleallene fo ovedækningsgaden og bonusgaden fo de e besande i de opspliede selskab sam fo de samlede selskab. Dee give en indikaion af, hvo sæk use selskabene e ovefo negaive svingninge på de finansielle makede. Kilde: Egen ilvikning lxii

213 Bilag 7 Solvensdækning i abelfom Samle selskab 4,5 % besand i opsplie selskab,5 % besand i opsplie selskab,5 % besand i opsplie selskab ,68% 9439,68% ,3% 364,3% ,8% 865,8% 99 6,7% 6,7% ,% 93,% ,87% 636,64% 8333,45% ,87% 595,38% 334,89% ,69% 559,6% 788,6% ,5% 544,48% 43,67% ,09% 490,8% 879,6% ,95% 4,9% 657,3% 8597,06% ,0% 39,89% 560,9% 330,89% ,% 350,47% 47,68% 599,39% ,53% 35,09% 47,5% 004,36% ,55% 308,55% 380,60% 706,45% ,96% 96,94% 353,96% 557,63% 005 3,93% 87,07% 33,4% 468,5% ,% 78,5% 34,54% 408,70% 007 9,69% 70,4% 99,37% 366,07% 008 8,3% 6,38% 86,37% 333,98% 009 7,34% 55,0% 75,35% 309,8% 00 6,74% 47,87% 65,7% 89,3% 0 55,0% 40,46% 57,7% 7,73% 0 48,44% 3,96% 49,77% 59,3% 03 4,4% 5,% 43,0% 47,49% 04 5,56% 46,4% 37,4% 37,60% 05 6,30% 7,9% 3,5% 9,8% 06 70,74% 99,57% 7,7%,53% 07 8,04% 334,68% 3,0% 5,% 08 9,9% 379,8% 9,55% 09,5% 09 37,55% 478,77% 43,59% 04,40% ,7% 647,8% 7,48% 99,83% 0 43,7% 986,4% 306,57% 95,8% 0 489,7% 009,66% 349,0% 9,3% ,6% 404,03% 88,96% 04 68,0% 56,8% 09,9% 05 86,46% 704,0% 33,70% ,84% 08,30% 6,85% ,7%,60% 99,68% 08 9,40% 347,7% ,79% 44,79% ,35% 599,36% ,68% 93,9% ,38% 859,5% Anm: abellen vise nøglealle fo solvensdækningen fo de e besande af pensionskunde i de opspliede selskab sam fo de samlede selskab. Kilde: Egen ilvikning lxiii

214 Bilag 8 Selskabenes solvensmæssige posiion I nedensående figu B8. e de akkumuleede sandsynlighede fo en negaiv egenkapial i de e besande af pensionskunde i de opspliede selskab sam i de samlede selskab afbillede. Sammenhold med niveaue fo insolvenssandsynlighedene i afsni ses, a sandsynligheden fo, a egenkapialen blive minde end 0 ligge på e lavee niveau. Figu B8. Akkumuleede sandsynlighede fo negaiv egenkapial 00,00% Samle selskab 0,00% 4,5 % besand i opsplie selskab,00%,5 % besand i opsplie selskab,5 % besand i opsplie selskab 0,0% Samle selskab - Uden bonusmekanisme 0,0% 4,5 % besand i opsplie selskab - Uden bonusmekanisme 0,00% ,5 % besand i opsplie selskab - Uden bonusmekanisme Anm: Figuen vise - i logaimisk skala - de akkumuleede sandsynlighede fo negaiv egenkapial i de samlede selskab sam de opspliede selskabs e besande. Sandsynlighedene vises både fo bonusbeeigede pensionskunde og ikke bonusbeeigede pensionskunde. Sandsynligheden fo de ikke bonusbeeigede pensionskunde gaanee,5 % i de opspliede selskabs e dog 0, hvofo gafen fo disse kundeype ikke e afbillede i figuen. Kilde: Egen ilvikning lxiv

215 9. Lieaulise Baun, H. & Simonsen, K. K. (00), Effekiv afdækning af pensionsgaanie, FINANS/INVES 8/0 Bennan, M. J. & Schwaz, E. S. (98), An Equilibium Model of Bond Picing and a es of Make Efficiency, Jounal of Financial and Quaniaive Analysis, Vol. XVII, No. 3, Sepembe 98 Biys, E. & de Vaenne, F. (995), he isk of life insuance liabiliies: Debunking some common pifalls, Whaon, novembe 995 Campbell, J. Y. (986), A Defence of adiional Hypoheses abou he em Sucue of Inees, he Jounal of Finance, Vol. XLI, No., Mas 986. Chan, K. C., Kaolyi, G. A., Longsaff, F. A. & Sandes, A. B. (99), An Empiical Compaison of Alenaive Models of he Sho-em Inees Rae, he Jounal of Finance, Vol. XLVII, No. 3, Juli 99. Chisensen, M. & Pedesen, F. (998), Akie inveseing, Juis og Økonomifobunde folag 998 Chisensen, M. (00), Obligaionsinveseing, 5. udgave, Juis og Økonomifobunde folag 00 Cox, J., Ingesoll, J. & Ross, S. (985), A heoy of he em sucue of inees aes, Economeica, Vol. 53, No., Mas 985 Danmaks Naionalbank (003), Finansiel sabilie, Danmaks Naionalbank 003 Den Danske Finansanalyikefoening (997), Anbefalinge og nøgleal, 4. udgave, Den Danske Finansanalyikefoening, 997

216 Dieich-Campbell, B. & Schwaz, E. S (986), Valuing Deb Opions - Empiical- Evidence, Jounal of Financial Economics, Vol. 6, Issue 3, Juli 986 Finansilsyne, Michael Haboe-Jøgensen (mail) Finansilsyne (994), Rappo om genkøbsfadag, Finansilsyne, Mas 994 Finansilsyne (00a), Vejledning om diskoneingsene, Finansilsyne, Vejledning af 0. decembe 00 Finansilsyne (00b), Eksempel på opgøelse af livsfosikingshensæelse il makedsvædi, Finansilsyne 00 Finansilsyne (003a), Rappo om nøgleal fo livsfosikingsselskabe og vægående pensionskasse, Finansilsyne, Maj 003 Finansilsyne (003b), Bekendgøelse om livsfosikingsselskabes og vægående pensionskasses åsegnskabe, Bekendgøelse af 0. okobe 003, Finansilsyne Finansilsyne (004a), Makedsudviklingen 003 fo livsfosikingsselskabe og vægående pensionskasse, Finansilsyne ( juni 004. Finansilsyne (004b), Udskifning af en af de e sasobligaione, de indgå ved fassæelsen af diskoneingsene, Pessemeddelelse, Finansilsyne ( 8. juli 004. Finansilsyne (004c), Finansilsynes afgøelse af 3. maj 004 ved. dækning af negaiv ealisee esula ved anvendelse af bonuspoeniale på fipoliceydelse og skyggekono, Afgøelse, Finansilsyne ( 5. juni 004. Finansilsyne (004d), Bekendgøelse om Konibuionspincippe, Bekendgøelse af. apil 004, Finansilsyne

217 Gosen, A. (994), Pensionsopspaee i flee klasse, FINANS/INVES 7/94 Gosen, A. (00a), Podukudvikling og konkuence på pensionsmakede, FINANS/INVES 3/0 Gosen, A. (00b), Pensionsopspaenes valgfihed på den poliiske dagsoden, FINANS/INVES 8/0 Gosen, A. (003a), Usikkehed om livsfosikingsselskabes og pensionskasses økonomiske sødpude, FINANS/INVES 4/03 Gosen, A. (003b), Undevisningsnoe i Pensionsøkonomi og fomuefovalning, Insiu fo Finansieing, Handelshøjskolen i Åhus, Foå 003 Gosen, A. & Jøgensen, P. L. (999), Vædiansæelse af pensionsselskabes fopligigelse en opionsbasee synsvinkel, FINANS/INVES 6/99 Gosen, A. & Jøgensen, P. L. (000), Fai valuaion of life insuance liabiliies: he impac of inees ae guaanies, suende opions, and bonus policies, Insuance: Mahemaics and Economics 6 (000) Gosen, A. & Jøgensen, P. L. (00a), he bonus-cediing mechanism of Danish pension and life insuance companies: An empiical analysis, Jounal of Pension Economics and Finance, okobe 00 Gosen, A. & Jøgensen, P. L. (00b), Life insuance liabiliies a make value: An analysis of insolvency isk, bonus policies, and egulaoy inevenion ules in a baie opion famewok, Jounal of Risk and Insuance, 00, Vol. 69, No., 63-9 Haldup, Niels (004), Esimaion af middelleveide fo mænd og kvinde i Danmak basee på Lee-Cae meoden, Velfædskommissionen ( 004

218 Hansen, L. P. (98), Lage Sample Popeies of Genealized Mehod of Momens Esimaos, Economeica, Vol. 50, No. 4, Juli 98 Habjeg Nielsen, P. & Gosen, A. (999), De poliiske spil om enegaanien, FINANS/INVES /99 Honoé, P. (998), Five essays on financial economeics in coninuous-ime models, PhD, Depamen of Finance, Handelshøjskolen i Åhus, 998 Hull, C. John (003), Opions, Fuues, and Ohe Deivaives, Fifh Ediion, Penice Hall 003 Jacobsen, C. B. (00), Livsfosikingsselskabes enegaanie de juidiske aspeke, FINANS/INVES /0 Jensen, B., Gosen, A. & Jøgensen, P. L. (00), A finie diffeence appoach on he valuaion of pah dependen life insuance liabiliies, Geneva Pape on Risk and Insuance heoy, Vol. 6, Issue, June 00 Jyske Bank (004), Jyske Kuslise (danske obligaione) Mandag, den 6. decembe 004, 6. dec. 004 Jøgensen, P. L. (994), Ameican Opion Picing, PhD, Insiu fo Finansieing og Kedivæsen, Handelshøjskolen i Åhus, novembe 994 KMPG Finans n. 8 (00), Nye vædiansæelsesegle i liv- og pension, KMPG ( janua 00 Konkuencesyelsen (000), Bedømmelsesfoeningens vedæge, Konkuencesyelsen ( 9. mas 000 Lund, Jespe (00), Asse-Liabiliy managemen i pensionsselskabe enegaanien spøge sadig i kulissen, FINANS/INVES /0

219 Mølle, Chaloe (00), ilsyne med isikosying i livsfosikingsselskabe og pensionskasse, FINANS/INVES 8/0 Nielsen, B. Henik (003), ale ved Deloie & ouche s semina om nøgleal 7. decembe 003 Nøgleal som ilsynsvækøj, Finansilsyne 003 ( Ramlau-Hansen, Henik (996), De nye nøgleal fo livsfosikingsselskabe give spændende ny infomaion, men analle af faldgube e e so, FINANS/INVES 3/96 Regeingen (000), E bæedygig pensionssysem, Økonomi- og Ehvevsminiseie 000 Sandes, A. B. & Unal, H. (988), On he Ineempoal Behavio of he Sho-em Rae of Inees, Jounal of Financial and Quaniaive Analysis, Vol. 3, No. 4, Decembe 988 anggaad, C. & Bele, K. (00), E dansk udbyejusee akieindeks: , FINANS/INVES 5/0 Vasicek, O. (977), An Equilibium Chaaceizaion of he em Sucue, Jounal of Financial Economics, Vol. 5, Issue, Novembe 977 Wejse, Dan (004a), E en gaaniene ove makedsenen alid en fodel?, FINANS/INVES /04 Wejse, Dan (004b), Skal pensionssyseme ende i e flyecikus?, FINANS/INVES 3/04 Wilmo, Paul (00), Inoduces Quaniaive Finance, Wiley 00 Økonomiminiseie (995), Demokai og åbenhed om pensionsinsiuenes inveseingsbesluninge, sidene 06-6, Beænkning n. 306, Økonomiminiseie 995

220 Økonomi- og Ehvevsminiseie (003a), Bekendgøelse af Lov om Finansiel Viksomhed, Bekendgøelse af 9. decembe 003, Økonomi- og Ehvevsminiseie Økonomi- og Ehvevsminiseie (003b), Bekendgøelse af lov om fosikingsviksomhed, Bekendgøelse af 9. decembe 003, Økonomi- og Ehvevsminiseie Økonomi- og Ehvevsminiseie m.fl. (003), Søe valgfihed i pensionsopspaingen, Schulz 003