SPEJLNEURONER AF PALLE VESTBERG OM AT ABE EFTER ABE

SPEJLNEURONER AF PALLE VESTBERG OM AT ABE EFTER ABE Visse aber reagerer neurologisk ens, uanset om de selv udfører en bestemt handling, eller om de ser andre gøre det. Kan opdagelsen af et sådant spejlsystem bidrage til forståelsen af vilkår for udviklingen af vor mentale eksistens? 6 PSYKOLOG NYT Nr. 3. 2006

Henvisninger Nærværende artikel sammenfatter tre artikler fra American Psychological Association s månedsblad Monitor on Psychology, vol. 36, no. 9, October 2005. Artiklerne er alle frit tilgængelige på www.apa.org/monitor/oct05 Der er tale om: Winerman, Lea: The Mind s Mirror. Azar, Beth: How Mimicry Begat Culture. Dingfelder, Sadie F.: Autism s smoking gun? Hvordan går det til, at små børn, længe før de bevidst kan beherske deres muskler, kan efterligne voksne, fx række tunge, virre med hovedet, rokke med kroppen? Italienske forskere fandt allerede i 1990 erne særlige neuroner i hjernen, som muligvis kan være en forklaring på, hvordan det lader sig gøre. I forsøg med java-aber fandt neurologer ved Parmas universitet visse nerver i abernes hjerne, som reagerede, både når aberne greb om en ting, og når de så forsøgslederen gribe om samme ting. Hvis det at udføre en handling og det at se andre udføre den samme handling kan udløse de samme hjerneprocesser, kan det muligvis forklare, hvordan vi forstår andre menneskers motiver, følelser og stemninger, ja overhovedet kan vide, hvad der foregår i andre menneskers sind. Begrebet spejlneuroner kan få vidtrækkende betydning for forståelsen af basale vilkår for udviklingen af vor mentale eksistens, af vor bevidsthed. Nyere forskning har peget på, at spejlneuroner ikke blot kan bidrage til forståelse af indføling og empati, men også give ny indsigt i fænomener som autisme og sprogudvikling. Men endnu er det ikke lykkedes at påvise, at mennesker har individuelle spejlneuroner som aberne. Forskning har vist, at mennesker har et mere omfattende spejlsystem, men man ved endnu ikke, hvor i menneskehjernen spejlneuroner måske kan findes. Spejlneuroner hos java-aber Opdagelsen af spejlneuronerne hos aberne skete i forbindelse med, at forskerne registrerede nerveaktiviteten i et bestemt område, F5, i den del af hjernebarken, som styrer bevægelser, mens de iagttog abernes adfærd. Forskerne opdagede til deres overraskelse, at når de tog en ting, fx en jordnød, for at give den til aben, reagerede neuroner, der styrer abens bevægelser. Endnu mere overraskede var de over at konstatere, at det var præcis de samme neuroner, som reagerede, når det var aben selv, som tog en jordnød. Men den største overraskelse var, at der var en meget fast forbindelse mellem bestemte neuroner og bestemte handlinger. En spejlneuron, som reagerede, når aben tog en jordnød, reagerede kun, hvis forskeren også tog en jordnød. En neuron, som reagerede, når aben puttede en jordnød i munden, reagerede kun, hvis forskeren også puttede en jordnød i sin mund. Forskergruppen opdagede disse spejlneuroner ved et tilfælde i forbindelse med forsøg i 1992. De gentog forsøget i 1996 og fandt atter neuroner med tilsvarende egenskaber. Der findes altså i disse abers hjerner nerveceller, der fungerer sådan, at det blotte syn af en anden, der foretager en bestemt handling, fremkalder nøjagtig samme reaktion i nervecellen, som hvis aben selv udfører den samme handling. Neuronerne gengiver (eller spejler) andres handling, som om det var aben selv, der udførte den. Spejlaktivitet hos mennesker Hos mennesker kan man ikke foretage tilsvarende præcise registreringer, da det ville forudsætte, at man indopererede elektroder direkte i de enkelte hjerneceller. I stedet kan man ved scanning af hjernen registrere oplysninger om aktiviteten i større områder af hjernen, som omfatter tusindvis, ja millioner af neuroner. Det er altså ikke muligt hos mennesker at søge efter enkelte neuroner, der reagerer som spejlneuroner hos aber. I 1995 fandt forskere ved universitetet i Ferrara ved registrering af magnetisk resonansaktivitet i den del af hjernebarken, som styrer håndbevægelser hos mennesker, at der kunne registreres nerveaktivitet hos forsøgspersonen, når han Nr. 3. 2006 PSYKOLOG NYT 7

OM AT ABE EFTER ABE så forsøgslederen gribe om en bestemt ting, og at denne aktivitet svarede til den aktivitet, som kunne registreres, når forsøgspersonen selv greb fat i tingen. Andre har gentaget forsøget og gjort tilsvarende erfaringer. Det er således sandsynliggjort, at en form for neural spejling også forekommer hos mennesker. Der er et stort spring mellem aber og mennesker, så indtil videre er spejlneuroner hos mennesker kun en hypotese. Nogle af de mest interessante spørgsmål, som begrebet spejlneuroner rejser, kan slet ikke besvares ud fra vores viden om de relativt veludforskede områder i den del af hjernens overflade, der styrer muskelbevægelser. Forskerne er ikke bare interesserede i at forstå, hvordan centralnervesystemet registrerer andres handlinger, men i høj grad optaget af, hvordan en persons centralnervesystem kan registrere andre menneskers sansninger, følelser, intensioner og tanker. Forsøgspersoners hjerneaktivitet er registreret, mens de så videooptagelser af mennesker, der lugtede til smørsyre (som afgiver en afskyelig lugt, der kan minde om en blanding af enormt sure tæer og rådne æg), eller mens de så på en skuespiller, der lugtede til noget og derpå viste udpræget fysisk afsky med forvreden ansigtsmimik. I begge tilfælde sås aktivitet i forsøgspersonernes hjerne i de områder, hvor lugtregistrering sker. Forskere har også søgt at tilrettelægge forsøg, hvor det skulle være muligt ikke blot at registrere andres handlinger, men også deres formål og hensigter med handlingerne. Man lod nogle forsøgspersoner se en videooptagelser af en hånd, der løfter en tekop. I den ene optagelse ses hånden på baggrund af et dækket bord med glat ren dug, tepotte og et fad med småkager, som kan tyde på, at det er en scene fra en servering af te, og at koppen løftes, for at man kan drikke af den. I en anden optagelse er dugen krøllet og fyldt med krummer, hvad der kunne tyde på, at selskabet er slut, så hånden tager koppen for at rydde af bordet. I en tredje optagelse sås koppen blive taget af hånden, men uden at nogen form for baggrund kunne ses. Registreringerne viste, at der var større aktivitet ved scenerne fra teselskabet end fra den neutrale situation, men nogen forskel på de første to optagelser kunne ikke registreres. Vittorio Galese, en af forskere ved Parmas universitet, understreger, at forsøgene tyder på, at vi umiddelbart og automatisk opfatter, hvad andre foretager sig, føler og har til hensigt. Det er ikke noget, vi behøver at tænke nærmere over. Det er noget, vi ved. Vi er så at sige konstrueret til at se andre mennesker ligesom os selv, ikke som forskellige. 8 PSYKOLOG NYT Nr. 3. 2006

Menneskets udvikling Vi taler om at efterabe andre, men i virkeligheden er mennesket langt bedre end aber til at efterligne andres handlinger. Måske er det menneskets evne til umiddelbart, dvs. uden nærmere overvejelse, at efterligne andre, der er basis for, at vi har udviklet vores menneskelighed. Aber kopierer adfærd. Det gør mennesker også, men på et højere niveau, så at det har ført til udvikling af sprog, musik, redskabsfremstilling og kultur. Opdagelsen af spejlneuroner har ført nogle forskere til at mene, at det kan være forklaringen på, at menneskearten for ca. 60.000 år foretog et kæmpespring frem i udvikling. Psykolog Vilayanur Ramachandran fra San Diegos universitet i Californien er overbevist om, at spejlneuroner for psykologien kan blive, hvad DNA er blevet for biologien. Andre er mere forsigtige med at tolke betydningen af spejlneuroner, men mange er optaget af dets muligheder for at forklare nogle af de ukendte fænomener, som vi jævnligt møder. Fænomenet er formuleret, så det faktisk vil være muligt videnskabeligt at afprøve, om det kan være rigtigt. Hvis fx et træk som medfølelse er udviklet på grundlag af spejlneuroner, så må man kunne konkludere, at mennesker, som mangler medfølelse, må have et defekt spejlneuronsystem. Og det er netop hvad forskningsforsøg om autisme prøver at vise. Autisme Mennesker med autisme er ofte karakteriseret ved at leve i deres egen verden. Autister er afskåret fra ubesværet at deltage i og udnytte det samvær og samspil, som andre umiddelbart har med hinanden. Normalt udviklede børn er hele tiden i samspil med voksne, smiler, når nogen smiler til dem, tager øjenkontakt med andre, følger andres blikretning. Autistiske børn synes mere interesserede i ting end i mennesker. Da forskere fandt spejlneuroner hos aber i 1990 erne, var det nærliggende at antage, at autister kunne have en mangel i deres spejlneuroner. Nogle pegede på, at selv om en sådan defekt måske kunne være en forklaring på den manglende sociale interesse, så var der mindre enighed om, at det også skulle kunne forklare den udviklingshæmning og gentagelse af bestemte, tvangsagtige handlinger, fx basken med hænderne, som også karakteriserer mange autister. Efterligning er en vigtig del af mange former for indlæring. Derfor kunne en defekt i spejlneuronerne tænkes at føre til udviklingshæmning, som karakteriserer 75 % af alle med autisme. Det mener neurolog Marco Iacoboni ved University of California, Los Angeles. Han har sammen med en forskergruppe undersøgt, hvad der sker, når velfungerende autister søger at efterligne andres ansigtsudtryk. Det viste sig, at disse mennesker tilsyneladende ikke brugte hjernens spejlfunktioner, men i højere grad end andre bevidst analyserede ansigtsudtrykkene for at kunne efterligne dem. Undersøgelsen viste også, at efterligning af andres ansigtsudtryk hos autisterne i mindre grad end normale voksne aktiverede hjernens limbiske system, som almindeligvis er tæt forbundet med følelsesmæssige reaktioner. Der er undersøgelser, som viser, at nogle autisters hjerneaktivitet ved iagttagelse af andres håndbevægelser er mindre end normale menneskers hjerneaktivitet i samme situation. Det har fået nogle til at mene, at der på denne basis må kunne udformes en pædagogik eller terapi, der kunne hjælpe med at aktivere de neuroner, der spejler andres handlinger. Spejlneuroner har også interesseret Hugo Théoret, der er psykolog ved Montreals universitet. Han mener, at en defekt i det neurale spejlsystem kan være med til at forklare den hyppige gentagelse af stereotype bevægelsesmønstre, som ses hos mange autister. Hos den normale voksne vil et velfungerede neuralt spejlsystem være med til at modvirke stereotype gentagelser. Også hos hjerneskadede ses undertiden stereotype bevægelsesmønstre, der kunne tyde på, at der er en slags overløb i det neurale netværk, siger Théoret. Andre er uenige. De mener at formodningen om eksistensen af spejlneuroner kun understøtter forståelsen af autistens sociale mangler. Hvis man bruger spejlneuroner til forklaring af alting, mister det sin teoretiske betydning, siger således Helen Tager-Flus berg, der er neurobiolog og psykolog ved Bostons universitet. Hverken gentagelser, selvskadende adfærd tvangsvaner og ensidige interesser og engagement kan forklares af spejlneuron-defekter, siger hun. Sprogudvikling Tilbage i begyndelsen af 1970 erne beskrev Patricia Greenfield, der forskede i kultur og udvikling ved University of California i Los Angeles, at børn, der lærer at sætte ting sammen (fx putte bægre af forskellig størrelse ind i hinanden), gør det på måder, som minder om dem, de bruger, når de sætter ord sammen i sætninger. Børnene udviklede ensartede strategier, som de brugte, når de skulle håndtere ord og ting (symboler og konkrete genstande). Leg med ting og leg med ord foregik på samme måde, og strategierne udvikledes i samme rækkefølge. Greenfield mente, at det samme Nr. 3. 2006 PSYKOLOG NYT 9

OM AT ABE EFTER ABE område af hjernen, Brocas center, var ansvarlig både for udvikling af evnen til konkret at håndtere fysiske kombinationer og evnen til at mestre sproglige kombinationer. For hende gav det en slags aha-oplevelse og bekræftelse af hendes teoretisk funderede overvejelser, da de italienske forskere i 1992 fandt spejlneuroner i abernes område F5, der i en række henseender svarer til Brocas center hos mennesket. Også andre forskere har brugt spejlneuroner til at forklare sprogudvikling med. Nogle har forsøgt eksperimentelt at sandsynliggøre, hvordan enkle neuroner for gribereflekser hos aber kunne udvikles til mere komplicerede neuronnetværk, der tillader opbygning og konstruktion af symboldannelse og sproglig syntaks på basis af manuelle gestus. Undersøgelser af døves tegnsprog har vist, at det neurologiske netværk herfor fungerer på samme måde som talesprogs neurologiske netværk. Michael Arbib fra University of Southern California er en af de forskere, som har udviklet en hypotese om, at spejlneuroner kan være basis for, at sprog gennem årtusinder har udviklet sig fra et enkelt gestuspræget sprogforstadium til et funktionelt talesprog. Menneskets veludviklede evne til kompleks efterligning af andres adfærd og handlinger (der beror på genkendelse af et komplekst mønster af kendte handlinger og ytringer), er ikke kun barnets nøgle til at tilegne sig et sprog, det er også den voksnes evne til at bruge sprog, mener Arib. Langt fra alle er enige så langt, men mange har understreget, at tale er handlinger, komplicerede og koordinerede muskelbevægelser af tunge, læber, lunger og strube. Derfor er det interessant, at der kan påpeges overlappende neuronale grundlag for sprog og handlinger. Nogle forskere mener ikke, at den ene kommunikationsform er udviklet før den anden, men at de to udtryksformer har udviklet sig parallelt og under gensidig påvirkning. Et afgørende spring i menneskets udvikling skete ifølge psykologerne Berenthal og McNeill fra Chicago universitet, når man gik fra at forstå en handling som handling til at forstå handlinger som symboler. Spejlneuroner kan være det der kan forklare, at vore fjerne forfædre fandt ud af, at en gestus ikke blot var en gestus, men noget som havde social betydning. Andre er mere kritiske og accepterer ikke forsøgene på enkle forklaringer af komplekse fænomener. Spejlneuroner kan måske forklare, hvorfor enkle ytringer har fået gestusværdi og symbolsk betydning, men der er mange forhold, det ikke kan forklare, hvordan fx hjernen har udviklet beredskab for sproglig grammatik, sætningskonstruktioner, bøjningsregler og lignende. Og hvad så? De nyere former for registrering af hjerneaktivitet hos mennesker har åbnet nye muligheder for udforskning at menneskers handlinger. Spejlneuroner er et eksempel på, hvordan neuropsykologisk forskning kan give anledning til nye overvejelser og teorier om det neurobiologiske og -psykologiske grundlag for ikke bare vore handlinger, men måske også for vore sansninger, følelser og tanker. For mange af de involverede forskere har det givet anledning til, at de har kunnet reformulere nogle af de spørgsmål, som knytter sig til problemerne ved at skaffe sig ny indsigt og viden om mennesket. De kommende årtier vil vise, i hvilken udstrækning reformuleringen vil give anledning til forsøg, der kan underbygge vores forståelse af menneskelivets vilkår og muligheder. Palle Vestberg, cand.psych., privatpraktiserende psykolog 10 PSYKOLOG NYT Nr. 3. 2006