UDVIDELSE AF HUSDYRPRODUKTION

UDVIDELSE AF HUSDYRPRODUKTION PÅ BREGNSLETVEJ 1 I VOJENS KOMMUNE Tillæg nr. 28 til Regionplan 2001-2012

Tillæg nr. 28 til Regionplan 2001-2012 vedr. udvidelse af husdyrbrug på Bregnsletvej 1 i Vojens Kommune Udgiver: Sønderjyllands Amt Redaktion: Sønderjyllands Amt, Teknisk Forvaltning Kortbilag: Reproduceret med Kort- og Matrikelstyrelsens tilladelse (A306/80), 1992/KD.86.1039 Trykning: Kopicentralen, Amtsgården Oplag: 25 eksemplarer April 2005 Gældende regionplanlægning pr. 1. april 2005 Regionplan 2001-2012, Politisk- og Adm. del, Redegørelse og kortbilag, Juni 2002 Forslag til Regionplan 2005 2016, August 2004 Forslag til tillæg 13 vedr. udvidelse af husdyrbrug på Rurup Vestermarksvej 6a i Nr. Rangstrup Kommune Tillæg 17 vedr. udvidelse af husdyrbrug på Frørup Landevej 23 i Christiansfeld Kommune, Oktober 2004 Forslag til tillæg 20 vedr. udvidelse af husdyrbrug på Vestergård, Kobbervold 1 i Højer Kommune, Dec. 04 Forslag til tillæg 21 vedr. erhvervsudviklingen i Sønderjylland, September 2004 Tillæg 25 vedr. udvidelse af husdyrbrug på Bredevadvej 18 i Tinglev Kommune, September 2004 Tillæg 26 vedr. udvidelse af husdyrbrug på Nørremark 18 i Sønderborg Kommune, December 2004 Forslag til tillæg 27 for anlæg af en ny motorvej mellem Kliplev og Sønderborg, Januar 2004 Tillæg 29 vedr. udvidelse af husdyrbrug på Revslundvej 4, Nr. Rangstrup Kommune, April 2005 Forslag til tillæg 30 vedr. udvidelse af husdyrbrug på Bjolderupvej 82 i Tinglev Kommune, April 2005 Forslag til tillæg 31 vedr. ændring af driften på Padborg Park i Bov Kommune, Marts 2005 Forslag til tillæg 32 vedr. udvidelse af husdyrbrug på Smedagervej 23 i Tinglev Kommune, Januar 2005 Forslag til tillæg 33 vedr. udvidelse af golfbane på Benniksgård Golf i Gråsten Kommune, Januar 2005 Forslag til tillæg 34 vedr. udvidelse af husdyrbrug på Højsetvej 3, Nr. Rangstrup Kommune, Februar 2005 Forslag til tillæg 35 vedr. udvidelse af husdyrbrug på Kidingvej 42 i Lundtoft Kommune, April 2005 Forslag til tillæg 36 vedr. råstofindvinding og skovdrift i Torp Plantage i Aabenraa Kommune, April 2005 Forslag til tillæg 37 vedr. udvidelse af husdyrbrug på Stursbølvej 2, Vojens Kommune, April 2005

INDHOLD Indhold...1 Luftfoto...2 Indledning...3 Ændringer til Regionplan 2001-2012...4 Ikke-teknisk resumé af VVM-redegørelse...7 Regionplanmæssig status for området...10 Andre retlige forhold...14 Amtets vurdering af projektet...16 INDHOLD 1

LUFTFOTO Figur 1: Luftfoto over ejendommen Bregnsletvej i Vojens kommune, mål 1:5.000 LUFTFOTO 2

INDLEDNING Sønderjyllands Amt har på mødet den 4. april 2005 vedtaget dette Tillæg nr. 28 til Regionplan 2001-2012 med VVM-redegørelse for en udvidelse af husdyrproduktionen på Bregnsletvej 1, 6500 Vojens, matr. nr. 10 m.fl. Skovby, Vedsted i Vojens Kommune. Ejendommen ejes af Kirsten og Jens Jacob Johnsen. I juni 2003 modtog Sønderjyllands Amt ansøgning om udarbejdelse af regionplantillæg med VVM for udvidelse af svineproduktionen på Bregnsletvej 1. Produktionen ønskes udvidet fra 215,4 dyreenheder (DE) til 295,0 DE. Produktionen på ejendommen ændres fra sohold med smågrise til smågrise og slagtesvin. Den udvidede produktion omfatter 9000 smågrise og 8900 slagtesvin om året. I forbindelse med udvidelsen ombygges den eksisterende stald, og der opføres ikke ny bebyggelse. Produktionsudvidelsen kræver udarbejdelse af regionplantillæg med VVM, da projektet er omfattet af bekendtgørelse nr. 428 af 2. juni 1999 (samlebekendtgørelsen), 3, stk. 1. Af bekendtgørelsen fremgår det, at etablering af husdyrproduktion med en kapacitet på 250 DE eller derover er omfattet af bekendtgørelsens bilag 1, punkt 17 og er derfor VVM-pligtig. I tillægget relateres udvidelsen af produktionen på Bregnsletvej 1 både til Regionplan 2001-2012 og til Forslag til Regionplan 2005-2016. Begge dele er p.t. gældende regionplanlægning. Regionplantillægget var i høring i perioden 15. december 2004 til 9. februar 2005. Amtet modtog 3 henvendelser i høringsfasen. Resumé af henvendelserne og amtets svar kan ses på side 3. Er der spørgsmål til regionplantillægget, kan der rettes henvendelse til Sønderjyllands Amt, Planafdelingen, Britt Bjerre Paulsen, tlf. 74335473 Regionplantillægget kan påklages med hensyn til retlige forhold indenfor 4 uger efter, at det er offentliggjort. Evt. klage sendes til Naturklagenævnet, Frederiksborggade 15, 1360 København K. INDLEDNING 3

ÆNDRINGER TIL REGIONPLAN 2001-2012 4.1 Jordbrug 4.1.4 Husdyrbrug Retningslinie Med dette Tillæg nr. 28 ændres følgende retningslinie i Sønderjyllands Amts Regionplan 2001-2012. (ændringer er vist med fed, kursiv tekst) Ved udvidelse eller etablering af husdyrbrug over 250 dyreenheder (DE) og fjerkræbrug over 210 DE skal det tilstræbes, at gener i form af lugt, støj, støv m.v. ikke overskrider vejledende grænseværdier, samt at udvidelsen sker under hensyntagen til natur-, jordbrugs-, jord-, overfladevand- og grundvandsinteresser. x) Der kan på landbrugsejendommen Bregnsletvej 1, matr. nr. 10 m.fl. Skovby, Vedsted i Vojens Kommune ske en udvidelse af den eksisterende husdyrproduktion fra 215,4 dyreenheder til 295,0 dyreenheder, svarende til 9000 smågrise (8-30kg) samt 8900 slagtesvin (30-100 kg). Definitioner Etablering eller udvidelse af husdyrbrug med en kapacitet på 250 DE eller derover samt fjerkræbrug på 210 DE eller derover er omfattet af reglerne i bekendtgørelse nr. 428 af 9. juni 1999. Tilkendegivelser Nyetablering eller udvidelse af husdyrbrug under 250 DE vil forudsætte en VVM-screening. Udskiftning af udbringningsarealerne kræver underretning af amtet. Vurderer amtet, at ændringen kan være til væsentlig skade for miljøet, vil det kræve en ny VVM-vurdering, inden ansøger kan udskifte arealerne. Forslag til Regionplan 2005-2016 I Forslag til Regionplan 2005-2016 afløses retningslinie 4.1.4 af retningslinie 3.1.3. Landbrug og Miljø. Retningslinie Landbrug skal drives og lokaliseres således, at regionplanens bestemmelser om sikring af værdifulde områder og biotoper respekteres i størst mulig grad. Etableringer, udvidelser eller ændringer af anlæg til husdyrproduktioner skal vurderes under hensyntagen til natur-, miljø-, landskabs-, overfladevands- og grundvandsinteresser i henhold til planlovens og samlebekendtgørelsens regler for miljøvurdering. Ved etablering, udvidelse eller ændring af husdyrbrug over 250 DE, dog 270 DE hvis mindst 90% af dyreenhederne stammer fra søer med smågrise, og 210 DE for fjerkræbrug, må gener i form af lugt, støj, støv mv. som hovedregel ikke overskride de vejledende grænseværdier. Ved beslutning om lokalisering af nye miljøfølsomme arealanvendelser i bedriftens nabolag, skal hensynet til eksisterende landbrugsbedrifter indgå, jf. kapitel 7 om Forebyggelse af miljøkonflikter. ÆNDRINGER TIL REGIONPLAN 2001-2012 4

Vestergård Gunnersgård Skovby Langbjerg Ny damgård Hytterkobbel Rudebæk Sønderløkke Natkobbel Slet k Rudbæ k Mos e Stampenborg Fuglsang Grø nnebæk Imm ervad Å Grø nnebækgård Hovslund Skov Figur 2: Harmoniarealer for Bregnsletvej 1 i Vojens kommune, mål 1:25.000 ÆNDRINGER TIL REGIONPLAN 2001-2012 5

rnhyt Christiansdal Damende Had Had Byg Tørning Mark Pamhule Skov Arnitlundskov Høgelund Ustrup Høtkær Skov M Vedsted ERSTAL Bansø Marstrup Vestermark Pothøj Vedbøl Lillemølle Hoptr Persillegade bkær Stengelmose Skovby Skovby Skov Hovgård Ulvskær Enge Rudebæk Askemose Figur 3: Jordtilliggende for Bregnsletvej 1, Vojens kommune, mål 1:50.000 ÆNDRINGER TIL REGIONPLAN 2001-2012 6

IKKE-TEKNISK RESUMÉ AF VVM-REDEGØRELSE WM-redegørelsen samt nedenstående ikke-tekniske resumé er udarbejdet af Peter Bonefeld og Jørn Fallesen, Sønderjysk Landboforening i Vojens. Den samlede redegørelse kan fås ved henvendelse til amtet. Ansøgning Jens Jacob Johnsen ønsker at udvide svineproduktionen på ejendommen Bregnsletvej 1, 6500 Vojens fra 215,4 dyreenheder til 295,0 dyreenheder. På ejendommen er der på nuværende tidspunkt 248 søer, og der produceres 4.750 smågrise med vægtintervallet 7-30 kg, samt 4.700 slagtesvin i intervallet 30-100 kg. Der søges om udvidelse af produktionen og ændret produktionsform. Den fremtidige produktion vil være 9.000 stk. smågrise fra 8-30 kg. og 8.900 stk. 30-100 kg. Ændringen i produktionsformen er begrundet i en bedre ressourceanvendelse og mindre miljøbelastning pr. produceret enhed. Jordtilliggende Gyllen fra produktionen skal udspredes på et areal på 210,7 ha efter Bekendtgørelse nr. 604 af 15. juli 2002 om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v. Ejendommen har efter sammenlægningen et matrikulært areal på 86,4 ha, samt ejendom nr. 2 på 12,2 ha uden bygninger. Af disse ejendomme kan 82,4 ha anvendes til udspredning. Desuden er der forpagtet 22,4 ha og det resterende harmoniareal opfyldes ved gylleaftaler indgået med Eskild Enemark (24,7 ha), Ole Jensen (103,5 ha) og Jan Skov (36 ha). Det lovpligtige krav til ejet udbringningsareal er på 73,2 ha og opfylder således arealkravet. Bygninger Ejendommen er beliggende på adressen Bregnsletvej 1, matr. nr. 10 m.fl. af Skovby, Vedsted. Der er ca. 320 m til nærmeste beboelse, der ejes af ansøger og der er mere end 500 m til nærmeste bymæssig bebyggelse (målt fra centrum af bygningsanlægget). Der sker ingen bygningsmæssig udvidelser. Staldene ændres indvendig fra sohold med smågrise til smågrise og slagtesvin. Produktionen er fordelt på 2.059 m2. Gyllebeholdere er placeret nord for bygningsanlægget og opbevaringskapaciteten er på i alt 5.416 m3. Den årlige gylleproduktion vil efter udvidelse stige til 5.284 m3. Opbevaringskapaciteten er således på 12,3 måneder og overholder dermed kravet. IKKE-TEKNISK RESUMÉ AF VVM-REDEGØRELSE 7

Støj, støv og lugt Støv og støj forekommer i forbindelse med staldens ventilationsanlæg, samt ved aflæsning af foder og ved fyldning af kornsiloer i høst. Støv og støj giver ikke anledning til gener udenfor ejendommen. Transporterne ad landevej sker først og fremmest i forbindelse med modtagelse af smågrise, levering af slagtesvin til slagteri, selvdøde dyr til destruktion, transport af foder til ejendommen samt transport af gylle. Det øgede antal transporter af gylle overgår til gylleaftaler med Ole Jensen, der er nærmeste nabo til bedriften, samt til aftale med Jan Skov, der har arealer ved Hoptrup, lige op ad ansøgers egne arealer. Transport af smågrise og slagtesvin foregår i de tidlige morgentimer. Lugtberegninger efter udvidelsen viser en geneafstand til enkeltbeboelser i landzone på 166 m. Den nærmeste nabobeboelse ligger 320 m fra centrum af anlægget og produktionen forventes derfor ikke at give anledning til gener. Spildevand Spildevand fra ejendommens husholdning forventes i løbet af 2004/2005 tilsluttet offentligt kloaksystem. Vand fra vaskeplads ledes til gyllebeholder. Spildevand fra produktionen ledes til gyllebeholder og udspredes i overensstemmelse med Husdyrbekendtgørelsen. Grundvand Nitratudvaskningen fra rodzonen ligger i intervallet 30 til 65 mg/l. I de nitratfølsomme områder er udvaskningen under amtets grænse på 50 mg/l. Overfladevand Der fjernes mere fosfor med afgrøderne end der tilføres med husdyrgødning. Der er således ikke fare for at målsatte søer og andre recipienter forurenes med fosfor fra husdyrproduktionen. IKKE-TEKNISK RESUMÉ AF VVM-REDEGØRELSE 8

Natur og landskab På ejendommens arealer findes beskyttede naturtyper, der er beskyttet efter Naturbeskyttelseslovens 3. Tilstandsændringer i beskyttede naturtyper må ikke finde sted uden forudgående dispensation ved amtet. Fra markarealerne i forbindelse med udspredning vil der ikke være nogen ændring. Ved udlægning med slæbeslanger, vil risikoen for vindbåren gylle blive elimineret, og der vil være en væsentlig reduktion af fordampning fra markerne efter udspredning. Alle harmoniarealer, der grænser op til beskyttede naturtyper, er hidtil drevet med den normalt anvendte tilførsel af gylle til en almindelig planteavlsdrift, og det vil forblive uændret efter ansøgningen. Det gælder også det område, som grænser op til Pamhule Skov, der er klassificeret som Internationalt Naturbeskyttelsesområde. Her sker der ingen ændringer dyrkningsmæssigt og forureningen fra luftbårne kvælstofforbindelser bliver løbende mindre i takt med bedre teknisk udstyr til udbringning af gyllen. Fra staldanlægget vil der være en let øget ammoniakdeposition til beskyttede naturarealer i området. Alternativer Såfremt der ikke gives tilladelse til den ansøgte udvidelse vil produktionen på Bregnsletvej 1 fortsætte uændret. Harmoniarealet vil være mindre, således at der bliver behov for færre gylleaftaler. Indtjeningen vil blive mindre, idet muligheden for at imødegå stigende omkostninger ikke er muligt. Antallet af arbejdspladser bliver mindre både på bedriften og i følgeindustrien. Ændringen i staldene vil ikke blive gennemført. 0-alternativ Der er ikke udarbejdet andre alternativer end 0-alternativet på Bregnsletvej 1, da den ansøgte produktion er den optimale udnyttelse af de produktionsmæssige forhold. Der vurderes, at andre placeringer og løsninger ikke giver større miljømæssige fordele. Afværgeforanstaltninger Der laves en befæstet plads til vask af maskiner m.m. hvorfra spildevandet vil blive opsamlet og ledt til gylletank, hvorved forurening undgås. Ligeledes laves der en befæstet plads ved gylletanken, hvor pålæsning fra tank til vogn vil foregå. Herved undgås gyllespild, da spildt gylle ledes tilbage til gylletank. Antallet af gylletransporter reduceres væsentlig ved anvendelse af store vogne på 20-25 tons. Transportveje af gylle er gode og dermed er risikoen for uheld små. Ændringen af anlægget medfører ingen bygningsmæssige forandringer set udefra. IKKE-TEKNISK RESUMÉ AF VVM-REDEGØRELSE 9

REGIONPLANMÆSSIG STATUS FOR OMRÅDET De regionplaninteresser, der vedrører ejendommen og udbringningsarealerne, er afbilledet på kortene på side 12 og 13. Drikkevandsinteresser Der er almindelige drikkevandsinteresser i området, hvor ejendommen er beliggende. En lille del af arealet ligger indenfor Nitratfølsomt område med særlige drikkevandsinteresser. Udpegningen er uændret i Forslag til Regionplan 2005. Internationalt naturbeskyttelsesområde En mindre del af harmoniarealerne ligger tæt på et Internationalt Naturbeskyttelsesområde. Området er Habitatområdet Pamhule Skov og Stevning Dam. Området er udpeget for en række sårbare naturtyper og arter: Stor vandsalamander Næringsrige søer og vandhuller med flydeplanter eller store vandaks, Vandløb med vandplanter, Artsrige overdrev eller græsheder på mere eller mindre sur bund Rigkær Bøgeskov på muldbund Egeskove og blandskove på mere eller mindre rig jordbund Elle- og askeskove ved vandløb, søer og væld Harmoniarealerne støder op til den vestlige udkant af Pamhule skov. Særligt næringsfattige og biologisk mangfoldige naturarealer I en afstand af 600 1000 m af staldanlægget ligger der 3 naturarealer, der i Forslag til Regionplan 2005 er omfattet af denne retningslinie. Der er foretaget en beregning af det øgede ammoniaknedfald i forbindelse med produktionsudvidelsen. Øvrige naturinteresser En del af harmoniarealerne indgår i et udpeget Område med naturinteresser, og der er en biologisk korridor, der krydser harmoniarealerne jf. regionplanerne. Miljøkvalitet i vandløb Der er ingen målsatte vandløb op ad harmoniarealerne. Målsatte søer Dele af udspredningsarealerne ligger i oplandet til Vedbøl Sø, Stevning Dam samt Hindemaj. Disse søer er målsat med en basismålsætning, dvs. de skal ha et naturligt og alsidigt dyre- og planteliv. Målsætningen er ikke opfyldt, hvilket skyldes, at søerne belastes med for store mængder fosfor og kvælstof. REGIONPLANMÆSSIG STATUS FOR OMRÅDET 10

Slutrecipienter, Internationale naturbeskyttelsesområder Beliggenheden af udbringningsarealerne betyder, at Vadehavet er slutrecipient for en del af afstrømningen, mens de øvrige arealer afvander til Lillebælt via Pamhule Skov og Stevning Dam. Både Vadehavet og det nordlige Lillebælt er internationale naturbeskyttelsesområder (Fuglebeskyttelse- Habitat og Ramsar områder). Pamhule Skov og Stevning Dam er Habitatområde. Udpegningsgrundlaget for Vadehavet og Lillebælt som fuglebeskyttelsesområde er en lang række træk- og ynglefugle. Som Habitatområder er områderne udpeget for en lang række naturtyper på kysten og i havområderne, samt for Vadehavets vedkommende som levested for en del fisk og pattedyr. Udpegningsgrundlaget ses på Skov- og Naturstyrelsens hjemmeside, www.sns.dk. Jf. Forslag til Regionplan 2005 skal det dokumenteres, at en udvidelse af produktionen i oplandet til Vadehavet og Lillebælt ikke forøger tilførslen af fosfor og kvælstof til vandområderne. REGIONPLANMÆSSIG STATUS FOR OMRÅDET 11

Tørning Mark Pamhule Skov Signatur Byg Harmoniarealer Søoplande Nitratfølsomme drikk evandsområder Målsatte søer Særligt naturvidenskabeligt interes seomr Arnitlundskov Høgelund Vedsted Ustrup Høtkær Skov Naturligt og alsidigt dyre- og planteliv Målsætninger for vandløb B3 (ikke opfyldt) B2 (opfyldt) B2 (ikke opfyldt) B1 (opfyldt) B1 (ikke opfyldt) C (ikke opfyldt) A (ikke opfyldt) M ERSTAL Bansø Marstrup Vestermark Pothøj Vedbøl Lillemølle Hoptr Persillegade bkær Stengelmose Skovby Skovby Skov Hovgård Ulvskær Enge Rudebæk Figur 4: Regionplanmæssige bindinger i området (vand) REGIONPLANMÆSSIG STATUS FOR OMRÅDET 12

Tørning Mark Pamhule Skov Signatur Byg Harmoniarealer Naturområder Omr. med naturinteresser Internat ionale nat urbeskyt telsesområde Særlig næringsfattige nat urområder Arnitlundskov Høgelund Ustrup Høtkær Skov biologisk korridor M Vedsted ERSTAL Bansø Marstrup Vestermark Pothøj Vedbøl Lillemølle Hoptr Persillegade Abkær Stengelmose Skovby Skovby Skov Hovgård Ulvskær Enge Rudebæk Figur 5: Regionplanmæssige bindinger i området (natur) REGIONPLANMÆSSIG STATUS FOR OMRÅDET 13

ANDRE RETLIGE FORHOLD Beskyttet natur Følgende arealer er beskyttet i henhold til Naturbeskyttelseslovens 3: Der er registreret en del vandhuller på ejendommens egne arealer og harmoniarealer (Se kortet på næste side). Tilstanden af disse vandhuller må ikke ændres uden forudgående dispensation fra amtet. Andre steder grænser omdriftsarealer til naturbeskyttede arealer. Driften af landbrugsarealerne må ikke være anledning til tilstandsændringer i naturarealerne. Der ligger en del beskyttede moser og overdrev i omegnen af ejendommen. En af moserne er fredet (Stengelmosen). En del af harmoniarealerne afgrænses af beskyttede diger. Disse må ikke ændres eller sløjfes uden forudgående dispensation fra amtet. Se kortet. En del af arealerne ligger indenfor en fredning. Det er en landskabelig fredning af kulturminder ved Hærvejen. Fredningen er ikke til hinder for sædvanlig drift af landbrugsarealerne. ANDRE RETLIGE FORHOLD 14

Tørning Mark Pamhule Skov Signatur Byg Harmoniarealer Målsatte søer Eng Hede Mos e undskov Høgelund Ustrup Høtkær Skov Overdrev Strandeng Sø Marstr Beskyttede vandløb, 3 Beskyttede sten- og jorddiger 4 TAL Vedsted Bansø Fortidsminder Med 100 m beskyt.linie % Uden 100 m beskyt.linie Marstrup Vestermark Pothøj Vedbøl Lillemølle Hoptrup Persillegade Stengelmose Skovby Skovby Skov Hovgård Ulvskær Enge Figur 6: Retlige bindinger Rudebæk % % ANDRE RETLIGE FORHOLD 15

AMTETS VURDERING AF PROJEKTET I det følgende vurderer amtet produktionsudvidelsen ud fra oplysningerne i VVM-redegørelsen, og i forhold til regionplaninteresser mv. Drikkevandsinteresser Udvaskningsberegningen viser, at nitratudvaskningen fra rodzonen ligger i intervallet 30 65 mg /l. I det område, der ligger indenfor nitrafølsomt område, vil udvaskningen være 41 mg/l, hvilket ligger under amtets grænse på 50 mg/l for nitratudvaskning i disse områder. Det vurderes derfor, at projektet ikke vil udgøre en trussel mod grundvandskvaliteten. Naturforhold Det vurderes, at projektet ikke vil få betydning for udpegningsgrundlaget for det internationale naturbeskyttelsesområde Pamhule Skov, da tabet af næringsstoffer fra de nærtliggende arealer vil være uændret i forhold til den eksisterende drift, og da nitrat- og fosforberegningerne viser, at der ikke er et stort næringsstofoverskud fra arealerne. Det vurderes, at der tages hensyn til de beskyttede naturtyper i tilrettelæggelse af markarbejdet, og at naturtilstanden ikke vil blive forringet som følge af udvidelsen. Markdriften intensiveres ikke, og derfor sker der ingen forringelse i forhold til de udpegede biologiske korridorer og naturområder/områder med naturinteresser. Produktionsudvidelsen vil give anledning til en øget ammoniakdeposition i Stengelmosen og på overdrevet, der ligger 600m nordøst for ejendommen. Begge naturtyper er naturligt næringsstoffattige. Den østlige ende af overdrevet forventes at modtage ca. 260g N/ha/år ud over den belastning, der er i forvejen. Den østlige ende af mosen forventes at blive belastet med yderligere 150 g N/ha/år. Stengelmosen er fredet og begge naturarealer er værdifulde og bevaringsværdige. Det vurderes at den beregnede belastning er relativt lille, skønt det ikke kan udelukkes, at der vil være en påvirkning af plantesamfundene. Med hensyn til påvirkning af arter omfattet af EU Habitatdirektivets bilag IV (strengt beskyttede arter) vurderes det, at der kan ske en svag påvirkning af plantesamfund i Stengelmosen og på det nærtliggende overdrev. Amtets oplysninger om fund af habitatarter er for sparsomme til, at det kan vurderes, præcis hvor stor betydning påvirkningen vil have for de beskyttede arter. Målsatte søer Påvirkningen af målsatte søer med fosfor fra de dyrkede arealer forventes at falde i forbindelse med produktionsudvidelsen. Der er relativt lave fosfortal på ejendommens arealer pga. anvendelse af foder tilsat fytase gennem flere år, og der er til dels balance og til dels underskud i fosforregnskabet for de arealer, der ligger indenfor oplandet til de målsatte søer i området. AMTETS VURDERING AF PROJEKTET 16

Slutrecipientvurdering For at vurdere udvaskningen af næringssalte er der udført en Simmelsgaard 3B beregning for den planlagte produktion. Beregningerne viser, at der fra de arealer, der afstrømmer til Vadehavet gennemsnitligt udvaskes 56,3 mg nitrat/l fra rodzonen, og kvælstofudvaskning kan beregnes til 4222,5 kg N/år til Vadehavet. Denne konkrete belastning vurderes ikke at give målbare effekter i området. Vadehavet er i regionplanen målsat med skærpet recipientkvalitetsmålsætning til Naturvidenskabeligt interesseområde, og det vurderes ikke, at miljømålsætningen om et upåvirket eller højst svagt påvirket plante- og dyreliv er opfyldt på grund af de nuværende forhøjede koncentrationer af dels en række miljøfarlige kemiske stoffer og dels næringssalte. Kilderne hertil er dels tilførsler med tidevandsstrømmene fra især Elben, dels fra skibsfart og del fra det bagvedliggende afstrømningsområde. Den samlede kumulative tilførsel af kvælstofnæringssalte vurderes at være så højt, at det er en væsentlig årsag til den manglende opfyldelse af miljømålsætningen. Udledningen fra ejendommens arealer til det internationale naturbeskyttelsesområde ved Lillebælt er vurderet til 2419,8 kg N/år og 1168,6 kg P/år. Den gennemsnitlige udvaskning af nitrat fra rodzonen er beregnet til 39,7mg/l. Denne konkrete udledning fra markerne vurderes ikke at give målbare effekter i området i Lillebælt. Det nordlige Lillebælt er i regionplanen målsat som et internationalt naturbeskyttelsesområde. Lillebælt er målsat med basismålsætning for havområder. Miljøtilstanden i Lillebælt er generelt meget påvirket af udvaskning af næringssalte fra afstrømningsområdet, hvilket medfører, at målsætningen om et upåvirket eller kun svagt påvirket dyre- og planteliv ikke er opfyldt. Lugtgener, støv og støj Ejendommen ligger så langt fra nærmeste nabo, at det vurderes, at lugt, støv og støj ikke vil give anledning til gener udenfor ejendommen. Det forudsættes, at der udvises hensynsfuldhed ved håndtering af gylle, således at der ikke udbringes gylle på lørdage, søn- og helligdage. Trafik Antallet af transporter med gylle og med grise øges lidt i forbindelse med udvidelsen. Transporterne søges tilrettelagt, så det giver færrest mulige gener. AMTETS VURDERING AF PROJEKTET 17

Samlet vurdering Drikkevandsinteresser Det vurderes, at landbrugsdriften på ejendommen foregår under hensyntagen til omgivelserne. Der vil dog være en øget ammoniakfordampning fra den udvidede produktion, der vil bevirke en vis øget påvirkning af følsomme naturarealer. Udvaskningsberegningen viser, at nitratudvaskningen fra rodzonen ligger i intervallet 30 65 mg /l. I det område, der ligger indenfor nitrafølsomt område, vil udvaskningen være 41 mg/l, hvilket ligger under amtets grænse på 50 mg/l for nitratudvaskning i disse områder. Det vurderes derfor, at projektet ikke vil udgøre en trussel mod grundvandskvaliteten. AMTETS VURDERING AF PROJEKTET 18