Udsatte unge i udkantsdanmark De ikke-uddannelsesparate KL s uddannelsestræf 2015 Workshop: Lektor, ph.d. Lene Larsen, Institut for Psykologi og Uddannelsesforskning, RUC
Konkrete projekter Unges læreprocesser i og omkring erhvervsuddannelserne i sjællandske udkantsområder (ULE) Rum for mænd? Udvikling af nye maskuliniteter og deltagelsesmuligheder i erhvervsuddannelserne (RMF) 3 lokalområder, erhvervsskoler og kommuner og RUC
Udgangspunkter Unges tilknytning til uddannelse formes også af livet udenfor og rundt om skolen Unges lokale tilknytning (udkant) præges af en dobbelthed mellem tilhør og længsel Muligheder for tilhør er i udgangspunktet ulige distribuerede Ved at undersøge steders betydning kan vi forstå skolen som et sted i en lokal kontekst Unge er ikke udsatte, fordi de bor i udkanten, men tømning/lukning af udkanten kan gøre nogle sårbare
Kritik af modernitetsfiguren Bygger på at alle unge er urbaniserede Periferi og udkant er genstand for mytedannelser som fremhæver forskelle og anderledeshed i forhold til centrum Men: praktisering af identitet er et vigtigt kendetegn ved moderne samfund
Kollektiv identitet Modernitet skaber udjævning af forskelle og individuel frihed (på den ene side) Markering af grænser mellem folk (på den anden side) - - kollektiv identitet Kollektive identiteter reducerer kompleksitet skaber en form for orden og tryghed Stedidentitet, lokale og regionale identiteter bidrager til at oprette grænser og forskelle mellem os og andre
Lokal identitet Bo (21 år) fortæller: Det er jo hjem, det er et dejligt, dejligt sted synes jeg.det er jo der jeg kommer fra, det er jo der hvor man er opvokset, man er født i byen.
På den anden side. Niklas (15 år) fortæller: Man kender alle. Det er jeg kan ikke lave noget i byen uden at det ved det, når jeg kommer hjem.på den måde har jeg ikke så meget, øh, luft eller privatliv.
Udkanter lukker/tømmes Mikas (18 år) fortæller: Den [byen] har ændret sig meget. Efter de forskellige virksomheder er lukket ned. Der er blevet revet bygninger ned. Ja, det er faktisk bare en lukket by, vil jeg kalde det. For pensionister, alkoholikere og stofmisbrugere.
Territorial stigmatisering Negative diskurser om udkant Økonomisk og materiel forarmelse Steder tømmes for mening gøres unlivable Karakteriska ved befolkningen udpeges som problemet ikke den strukturelle tømning af muligheder
At komme fra det forkerte sted Pigerne flytter i højere grad end drengene Tendentiel enkønning af lokalområder Indsnævring af uddannelsesmuligheder, kammerater og kærester (smed eller serviceassistent) Unge er påvirkede af lokale processer, når de reflekterer og vælger fremtidig livsbane
Unge der ikke passer ind Strukturel tømning medfører at skulle udvikle en passende identitet i et langt mindre varieret landskab Unge som ikke kommer til stede på rigtige tider og måder udgrænses fra de steder, de er tilknyttede
Unge der ikke passer ind Det er de sportslige, pæne og afholdende, der har adgang til eller lykkes med at terriorialisere de foreningsbårne steder Ramperne rives ned til fordel for en svømmehal De fritidstilbud, der er tilbage, er svært tilgængelige for dem, der udpeges som ballademagere Hvor skal unge på kanten være?
Steders betydning for inklusion Hvordan kan steder fremfor unge bearbejdes, så flere unge kan etablere tilhør? Centrum og periferi er relative og relationelle begreber
Unge, uddannelse og udkant Uddannelse anses for gode steder for unge at være Inklusion i uddannelse er påvirket af inklusion i andre lokale sammenhænge Lokalområdet repræsenterer muligheder for identitet, deltagelse og ejerskab men også At være associeret med et diskursivt negativt mærket sted
Diskussionstemaer Er der i Jeres lokalområde(r) steder, der er de unges egne hvilke? Hvordan skaffer I jer viden om de steder, unge færdes udenfor uddannelsesinstitutionerne? Hvordan kan denne viden inddrages i arbejdet med udsatte unge? Hvem vil I gerne samarbejde med omkring