TÅRNBY KOMMUNE Cykelregnskab 2015-2020 1
Indhold: Indledning - Cykelregnskab 2015... 3 Hvorfor cykler borgerne i Tårnby?... 4 og hvorfor ikke?... 6 Ikke - cyklisterne i Tårnby Kommune... 7 Cykling og trafiksikkerhed... 9 Børn og cykling... 11 Cyklisternes oplevelse af Tårnby som cykelkommune... 15 Basisviden om respondenterne - Borgerundersøgelsen... 17 Samlet overblik... 18 Cyklisternes holdninger Tårnby Kommune har gennemført en undersøgelse, hvori borgernes transportvaner og tilfredshed med forholdene for cyklister fremgår. Undersøgelsen blev gennemført i efteråret 2015 og omfattede 797 respondenter der har besvaret et online spørgeskema. Kommunen har desuden gennemført en skolevejsundersøgelse omkring børnenes transportmiddel til og fra skole og brug af cykelhjelm. Cykelregnskab 2015 2020 Udgivet af: Tårnby Kommune, okt. 2015 Foto: Tårnby Kommune, www.sikkertrafik.dk Mail: kommunen@taarnby.dk 2
Indledning - Cykelregnskab 2015 Tårnby Kommune har besluttet en cykelpolitik for den fremtidige udvikling på cykelområdet. Der er taget afsæt i dette cykelregnskab, der samler data fra spørgeskemaundersøgelser (borger- og skolevejsundersøgelse) samt Vejdirektoratets uheldsregister. Cykelregnskabet skaber samlet set et billede af cyklingens placering i dagens Tårnby Kommune. Dataet som er samlet belyser bl.a. følgende spørgsmål; Hvorfor vælger man cyklen og hvorfor vælger man den fra? Hvad kunne motivationen til cykling være? 3
Hvorfor cykler borgerne i Tårnby? Hvor ofte cykler borgerne i Tårnby Kommune? På spørgsmålet om hvor ofte borgerne cykler svarede 87 % af respondenterne at de enten altid, ofte eller en gang imellem cykler. Disse respondenter er i borgerundersøgelsen kategoriseret som cyklister Kilde : Borgerundersøgelse 2015 4% 17% 10% 37% 32% Altid Ofte En gang imellem Sjældent Aldrig Figur 1: Hvor ofte cykler du?. Hvorfor cykler borgerne i Tårnby? Den overvejende begrundelse blandt cyklisterne for at vælge cyklen som transportmiddel er, at de får motion og frisk luft. Desuden betyder det også en del, at man kan komme hurtigere og nemmere frem. Økonomien og miljøet spiller også en rolle, dog i et mindre omfang. OBS: Det samlede tal overstiger antallet af respondenter på 797, da respondenterne havde mulighed for at angive op til tre svar på spørgsmålet. Kilde : Borgerundersøgelse 2015 Cyklen er hurtigere og nemmere Jeg får motion og frisk luft for miljøet skyld Jeg sparer penge Jeg har ikke andre muligheder Andet 0 100 200 300 400 500 600 700 Antal respondenter Figur 2: Cyklisternes grunde til cykling. 4
Valg af det daglige transportmiddel På spørgsmålet om hvordan respondenterne bevæger sig til og fra arbejde eller uddannelse, svarede hele 52 % af respondenterne, at de benytter cyklen som det primære transportmiddel til og fra arbejde /uddannelse. Det fremgår endvidere af undersøgelsen, at mange vælger bilen. Kilde: Borgerundersøgelse 2015 Andet Bil 36% Tog S-tog 52% Metro Bus 3% 3% 2% Knallert/Scooter/MC Cykel Gange Figur 3: Cyklisternes primær transportmiddel til og fra arbejde/ uddannelse. Transportmiddel til og fra arbejde/uddannelse opdelt på afstand til arbejde /uddannelse Sammenholdes afstanden til arbejde /uddannelse med det benyttede transportmiddel, tegner der sig et tydeligt billede af cyklen som det primære transportmiddel på de korte ture og bilen som det primære transportmiddel på de længere ture. Kilde : Borgerundersøgelse 2015 Mere end 50 km 25-50 km 20-25 km 15-20 km 10-15 km 5-10 km 2-5 km 0-2 km Gang Cykel Metro S-tog Tog Bus Knallert Mc Bil Andet 0 50 100 150 200 Figur 4: Cyklisternes primær transportmiddel til og fra arbejde/ uddannelse opdelt på afstand til arbejde/ uddannelse. 5
og hvorfor ikke? Hvornår fravælges cyklen? På spørgsmålet om hvad de væsentligste grunde er til at vælge cyklen fra som transportmiddel er et væsentligt, og ikke uventet svar, at der er for langt at cykle. Det er et naturligt svar hvis der er længere end hvad man normalt ville regne for acceptabel cykelafstand til diverse mål. Andre begrundelser går på dårligt vejr. Det er måske lidt overraskende så få der henviser til en oplevelse af usikkerhed eller utryghed som begrundelse for ikke at vælge cyklen. Kilde : Borgerundersøgelse 2015 Det er hurtigere Der er for langt at cykle Vejret er for dårligt Jeg er utryg ved at cykle (mørk,overfald, tyveri Jeg føler mig ikke sikker i trafikken (bange for Andet (større indkøb,pænt tøj og håret sat, 0 50 100 150 200 250 300 350 400 450 500 Antal repondenter Figur 5: Årsagen til at cyklisterne fravælger cyklen. 6
Ikke - cyklisterne i Tårnby Kommune I besvarelsen om hvor ofte borgerne cykler, har 14 % (105) af respondenterne svaret, at de sjældent eller aldrig cykler. Disse to grupper er i de følgende besvarelser kategoriseret som ikke-cyklister. Dette skyldes, at de sjældne cyklister enten ingen cykel har, er oppe i alderen, har balance problemer eller har diverse andre sygdomme. Det interessante er, at ud af de 14 % har 76 % af dem rent faktisk har en cykel. Dette indikerer, at de på et tidspunkt har gjort brug af cyklen og at nogen af dem måske kan komme på sadlen igen. Adspurgt ikke- cyklisterne om årsagen til fravalg af cyklen Borgernes grunde til at fravælge cyklen skyldes især, at det er hurtigere at nå frem med cyklen (har en tidsmæssig fordel), og at det er for lang. Desuden er der også årsager som ses i figuren. Det er dog bemærkelsesværdig, at bide mærke i at ud af de 14%, der er kategoriseret ikke-cyklister, angiver 23% af dem at de bare ikke gider at cykler. OBS: Respondenterne har haft mulighed for at angive op til tre svar på spørgsmålet. Kilde : Borgerundersøgelse 2015 Det er hurtigere at benytte andre transportmidler der er for langt at cykle Vejret er for dårligt Jeg er utryg ved at cykle (mørke, overfald,tyveri Jeg føler mig ikke sikker i trafikken (bange for at Jeg gider ikke at cykle! Andet (Sygdom, hene/bringe børn, ingen cykel 0 5 10 15 20 25 30 35 40 45 50 Antal respondenter Figur 6: Årsagen til at cyklisterne fravælger cyklen. Ikke- cyklisterne transportmiddelvalgt til diverse steder Ikke-cyklisterne anvender primært bilen til transport. Cyklen benyttes dog i en grad til fritidsaktiviteter/sport og rekreation/fritid. 7
Hvad kunne motivere ikke-cyklisterne til at cykle? For at motivere ikke-cyklisterne til at cykle mere, er der flere forskellige knapper at skrue på. Ikke-cyklisterne motiveres bl.a. af muligheden for mere motion og et sundere liv, af flere cykelstier og cykelbaner og af bedre sikkerhed for cyklisterne i trafikken. Det ses dog af besvarelserne - og den brede spredning på svarmulighederne, at ikke-cyklister er forskellige og motiveres af forskellige ting. 34% angiver desuden, at der ikke er noget der kan motivere dem til at cykle mere. OBS: Respondenterne har haft mulighed for at angive op til tre svar på spørgsmålet. Kilde : Borgerundersøgelse 2015 Muligheden for mere motion og et sundere liv Omtanke for miljøet Spare penge Flere cykelstier og cykelbaner Flere cykelstativer Bedre fremkommelighed (færre stop, mindre Mere sikkerhed for cyklister i trafikken Mere tryghed for cyklister i byen Ikke noget! Andet (El-cykel, tid, medvind, afstand) 0 5 10 15 20 25 30 35 40 Antal respondenter Figur 7: Hvad kan motivere ikke-cyklisterne til at cykle. 8
Antal Cykling og trafiksikkerhed Ulykker med cyklister: Stigning i antallet af tilskadekomne cyklister Kilde: Uheldsstatistik 14 12 10 8 6 4 2 0 2010 2011 2012 2013 2014 Dræbte lettere personskade Alvorlig personskade National målsætning Figur 8: Udviklingen i personskadeuheld 2010-2014. I perioden 2010-2014 udgjorde ulykker med tilskadekomne cyklister 15,5 % af det samlede antal politiregistrerede ulykker i Tårnby Kommune. Nationalmålsætningen er en halvering af ulykkerne i 2020 i forhold til 2010. Cyklisternes følelse af sikkerhed Følelsen af at være sikker i trafikken betyder meget for oplevelsen af at være cyklist. Dette gælder både for trafikuheld og følelsen af tryghed ved at bevæge sig på stierne. I borgerundersøglesen blev borgerne spurgt om, hvor sikker de føler sig som cyklist i forhold til trafikuheld. 65 % svarede at de føler sig sikre eller meget sikre i trafikken, mens 10% (76 respondenter) svarede at de føler sig usikre eller meget usikre. Af de 10 % er der en bred spredning på svarmuligheder, bl.a. pga. mangel på cykelstier. Kild: Borgerundersøgelse 2015 9% 25% 7% 58% Meget sikker Sikke Hverken sikker eller usikker Usikker Meget usikker Figur 9: Hvor sikre respondenterne føler sig som cyklist i trafikken i Tårnby Kommune. 9
Utryghed ved cykling Borgerundersøgelsen viser, at 7 % af respondenterne føler sig utrygge når de færdes på cykel. Deres utryghed skyldes primært overfald, mørke, tyveri mv. Derfor vælger de i stedet for andre transportmidler. 10
Børn og cykling De fleste børn går eller cykler til daginstitution og skoler Kilde: Borgerundersøgelsen 2015 Transport til vuggestuer, dagpleje og børnehaver I borgerundersøgelsen blev andelen af de forældre der har mindre børn spurgt om, hvad børnenes primære transport-form til vuggestue/dagpleje eller børnehave er. Resultatet viser at 58 % af børnene enten cykler eller går med deres forældre. Kilde: Borgerundersøgelsen 2015 0% 3% De/vi går (inkl. Klapvogn, løbehjul mv. ) De/vi cykler 1 De bliver kørt i bil 38% De/ vi kører med bus 47% De/vi kører med metro/ s-tog Andet (primært en kombination af ovenstående Figur 10: Hvordan kommer respondenternes børn til vuggestue/dagpleje/børnehave. Transport til skole borgerundersøgelse I borgerundersøgelsen blev andelen af de forældre der har børn i skole spurgt om, hvad børnenes primære transportform til skole er. Resultatet viser at 80 % af børnene transporterer sig aktiv til skole. Kilde : Borgerundersøgelser 2015 3% De/vi går (inkl. Klapvogn, løbehjul mv. ) De/vi cykler 15% 20% De bliver kørt i bil De/ vi kører med bus 60% De/vi kører med metro/ s-tog Andet (primært en kombination af ovenstående Figur 11: Hvordan kommer respondenternes børn til skole. 11
Tilfredshed med sikkerheden på skolevejene Når det kommer til spørgsmål om tilfredshed med sikkerheden på skolevejene er det vigtigt at lægge mærke til at kun 45% af de forældre der har børn i skole er tilfredse eller meget tilfredse med sikkerheden. De 36% som er utilfredse eller meget utilfreds, har haft mulighed for at uddybe, hvad grunden til deres utilfredshed er. Det hyppigste svar har så været at det skyldes andre forældres adfærd på vejene når de kører deres børn i skole, hvilket ofte forårsager tæt og kaotisk trafik omkring skolerne, hvor cyklende skolebørn ankommer til skole. Kilde: Borgerundersægelsen 2015 Meget tilfreds 1 9% Tilfreds 25% 19% 36% Hverken tilfreds eller utilfreds Utilfreds Meget utilfreds Figur 12: Hvor tilfredse forældrene er med sikkerheden på skolevejene Tårnby kommune gennemførte en skolevejsundersøgelse på alle kommunens offentlige skoler, hvor eleverne blev spurgt om deres transportmiddel til skole og brug af cykelhjelm. Det skal understreges, at undersøgelsen ikke er udtryksfuldt, idet kun 150 elever har besvaret spørgeskemaet hvilket svarer til en svarprocent på 3 %. 70 60 50 40 30 20 10 0 Kilde: Skolevejsundersøgelse 2015 Figur 13: Antal besvarelser fra de forskellige skoler. 12
Transport til skole skolevejsundersøgelse Resultatet af skolevejsundersøgelsen viser, at den hyppigst anvendte transportform til og fra skole er på cykel. Kilde : Skolevejsundersøgelse 2015 2% Jeg går 25% Jeg cykler 72% Jeg bliver kørt i bil Jeg kører med bus/tog Figur 14: Børnenes transportvaner til og fra skole. Brug af cykelhjelm I skolevejsundersøgelsen er brugen af cykelhjelm undersøgt. Resultatet viser at 55 % af de elever som har deltaget i skolevejsundersøgelsen har svaret, at de altid anvender cykelhjelm når de cykler. Kilde: Skolevejsundersøgelse 2015 25% 20% 55% Altid Nogle gange Aldrig Figur 15: Børnenes brug af cykelhjelm. 150 Kilde: Skolevejsundersøgelse 2015 100 50 0 1-2 gange 2-3 gange 3-4 gange 4-5 gange Figur 16: Antal gange børnene cykler om ugen. 13
Andelen af ladcykel Tårnby Kommune kortlægger for første gang andelen af ladcykler. I borgerundersøgelsen har 16 % af respondenterne svaret, at de har en ladcykel i husstanden. 14
Cyklisternes oplevelse af Tårnby som cykelkommune I det følgende ses cyklisternes tilfredshed med en række cykelforhold i kommunen. Tilfredshed med omfanget af cykelstier, cykelbaner og rekreative cykelruter Lige knap 64% af cyklisterne er tilfreds med omfanget af cykelstier, cykelbaner og rekreative cykelruter i Tårnby Kommune, mens 12 % er utilfredse eller meget utilfreds. Kilde: Borgerundersøgelsen 2015 Meget tilfreds 1 1 Tilfreds 24% 53% Hverken tilfreds eller utilfreds Utilfreds Meget utilfreds Figur 17: Cyklisternes tilfredshed med cyklister, cykelbaner og rekreative cykelruter i Tårnby Kommune. Når det kommer til vedligehold, fejning og snerydning af cykelstier og cykelbaner i Kommunen, er tilfredsheden noget mindre. Kilde: Borgerundersøgelsen 2015 Meget tilfreds Kilde: Borgerundersøgelsen 2015 Meget tilfreds 2% 5% Tilfreds 5% Tilfreds 28% 15% 50% Hverken tilfreds eller utilfreds Utilfreds 15% 36% 43% Hverken tilfreds eller utilfreds Utilfreds Meget utilfreds Meget utilfreds Figur 18: Tilfredshed med vedligeholdelsen af belægningen på cykelstier og cykelbaner. Figur 19: Tilfredshed med fejning og snerydning på cykelstier og cykelbaner. 15
Tilfredshed med mulighederne for at komme frem i trafikken som cyklist Det ses at 80% er tilfredse eller meget tilfreds med muligheden for at komme frem i trafikken, mens kun 4 % er utilfredse eller meget utilfreds. Kilde: Borgerundersøgelsen 2015 3% Meget tilfreds 12% 16% Tilfreds 68% Hverken tilfreds eller utilfreds Utilfreds Meget utilfreds Figur 20: Tilfredshed med mulighederne for at komme frem i trafikken som cyklist. Tilfredshed med mulighederne for at finde et ledigt cykelstativ hvor man kan parkere sin cykel 50 % er tilfredse eller meget tilfreds med muligheden for at finde et ledigt cykelstativ. Kilde: Borgerundersøgelsen 2015 Meget tilfreds 9% 7% Tilfreds 40% 43% Hverken tilfreds eller utilfreds Utilfreds Meget utilfreds Figur 21: Tilfredshed med mulighederne for at finde et ledigt cykelstativ hvor man kan parkere sin cykel. 16
Basisviden om respondenterne - Borgerundersøgelsen Køn og aldersfordeling Det fremgår af figuren, at der er en overvægt af kvinder og en overvægt af respondenter mellem 30 år 49 år. Det kan skyldes, at respondenterne blandt andet blev indhentet via opslag på skolernes forældreintra. Kilde: Borgerundersøgelsen 2015 60 år eller derover 50-59 år 40-49 år 30-39 år Kvinder Mænd 20-29 år Under 20 år 0 50 100 150 200 250 300 350 Figur 22: Køn og aldersfordeling blandt undersøgelsens respondenter. Beskæftigelsessituation Den største gruppe af respondenterne udgøres af lønmodtager som udgør over halvdelen (75%), førtidspensionister/pensionister/efterlønsmodtager udgør tilsammen 14 %, studerende som udgør 4%, mens 4 % er uden arbejde og 2 % har anden beskæftigelse. Endelig er 1 % på orlov og 1 % langtidssygmeldt. 17
Samlet overblik Borgerne i Tårnby Kommune er generelt gode til at bruge cyklen. 52 % af respondenterne cykler til og fra arbejde, 47% cykler med deres børn til og fra vuggestue/dagpleje/børnehave, og 60 % af respondenternes børn cykler til skole. Selvom cirka halvdelen af respondenterne allerede cykler til en lang række af dagligdagens gøremål, er der stadigt plads til forbedringer. I borgerundersøgelsen har respondenternes haft mulighed for at angive, hvad/hvor de er utilfreds eller meget utilfreds med forholdene. De har påpeget en del lokaliteter/punkter som de mener, har behov for forbedringer. Resultaterne vil blive overvejet i forbindelse med udarbejdning af handlingsplanen. Overordnet er resultaterne i dette cykelregnskab ret vigtigt i forhold til Tårnby kommunes fremtidig tiltag og investeringer på cykelområdet. 18
Tårnby Kommune Teknisk Forvaltning Amager Landevej 76 2770 Kastrup Mail: kommunen@taarnby.dk 19