HJØRRING KOMMUNE DRIFTSBUDGET 2015 2018 Udvalg: Børne-, Skole- og Uddannelsesudvalget

Udvalg: I mio. kr. 2015 BO 2016 BO 2017 BO 2018 Udvalget i alt 1.074,464 1.031,204 1.000,626 980,007 - skolernes brug af haller -3,974-3,974-3,974-3,974 Revideret ramme 1.070,490 1.027,230 996,651 976,033 Årets budgetramme, sektorer I mio. kr. Undervisning Dagtilbud Specialområdet Faglig Udvalget i udvikling og alt konsultativ praksis Rammeudmelding 612,093 243,895 188,966 28,124 1.073,078 pr. 6. august 2014 +/-Lov og cirkulære -1,599 0,342 0,000 0,000-1,257 +/-Flytning ml/udvalg 4,293 0,000 17,747 0,000 21,340 +/-Teknisk -3,974 0,000 3,046 0,228-0,700 korrektion +/-Omprioritering 0,000 0,000 0,000 0,000 0,000 indenfor rammen - Demografi -1,652-5,681 0 0-7,333 +/-Handleplaner -22,352 22,352 0 0 0,000 -Driftsforbedringer -7,507-1,062-2,119-0,676-11,364 +Udvidelser 0 0 0 0 0 Total 579,301 259,846 207,641 27,676 1.074,46 74,464 Idegrundlag og vision og det tilhørende forvaltningsområde løser de service-, myndigheds- og implementeringsopgaver, som følger af den til enhver tid gældende lovgivning. - og Udviklingsstrategi omstillinger på børne- og undervisningsområdet I 2015 vil der på s område være fokus på realisering af en samlet budget- og udviklingsstrategi, der omfatter fremadrettede omstillinger i organiseringen af kerneydelserne på dagtilbud og skole. Sideløbende med tilpasningen af kerneydelserne på dagtilbud og skole vil det være et prioriteret område, at der skal udvikles en samlet indsatsstrategi for de tidlige og forebyggende indsatser overfor udsatte og sårbare børn og unge. Som fælles ramme for omstillinger og indsatser på s område arbejdes der med følgende overordnede mål som pejlemærker for indsatserne: Naturlig sammenhæng i børns liv og læring fra 0-18 år. Side 1 af 102

Børns trivsel og læring er et fælles ansvar for alle, der arbejder med børnene. Tidlige og forebyggende indsatser er tæt koblet til almenområdet. Der er tværfagligt samarbejde i alle distrikter. Udsatte børn og børn med særlige behov får målrettede tilbud, så barnet får størst mulig stabilitet i opvæksten. 97 % af alle børn gennemfører folkeskolen i almenklasse. Alle børn bliver så dygtige, de kan, og kan mestre eget liv. 95 % af en ungdomsårgang gennemfører en ungdomsuddannelse. Mindst 10 % efter 9. klasse og 30 % efter 10. klasse vælger en erhvervsuddannelse. I løbet af 2015 vil målene, omstillinger og de lovmæssige krav på s område desuden blive samlet i en ny Sammenhængende Børnepolitik. Den sammenhængende Børnepolitik skal dermed give retning for, hvordan der skal arbejdes med justering og videreførelse af Fælles Ansvar, omstillinger, reformer samt strategier og indsatser. Udarbejdelsen af Den sammenhængende Børnepolitik og de fremadrettede omstillinger gennemføres i koordinerede forløb, der understøtter den fortsatte implementering af Fælles Ansvar, folkeskolereformen og Udviklingsplanen på Det specialiserede Område, der er de mest markante indsatsområder indenfor Børneog Undervisningsområdet. Fortsat implementering af Fælles Ansvar Målet med den fortsatte implementering af Fælles Ansvar er at fastholde den helhedsorienterede og tværgående tilgang, hvor det enkelte barns trivsel, udvikling og læring ses som et fælles ansvar for alle voksne, der arbejder med børn og unge i Hjørring Kommune. Fokus rettes i særlig grad på videreudvikling og optimering af det tværgående samarbejde på tværs af fagligheder og organisatoriske tilhørsforhold. Intentionen er kontinuerligt at understøtte en tidlig indsats samt arbejdet med sammenhæng i indsatserne på tværs af fagområder og sektorer. Dette skal styrke den helhedsorienterede tilgang til det enkelte barn. I 2015 er der som led i implementeringen af Fælles Ansvar særligt fokus på følgende overordnede mål: Det enkelte barn og fagligheden omkring barnet er bærende for prioriteringer og aktiviteter. Fortsat målretning af ledelses- og ansvarsfordeling, så beslutninger træffes så tæt på børnene/opgaven som muligt. Helhed og proaktivitet som nøgleord for prioritering af faglige indsatser og økonomiske prioriteringer. Styrkelse af evalueringssystematik- og kultur med henblik på læring, vurdering af effekter og kvalificering af indsatser og strategiske tiltag. Side 2 af 102

Forankring og målretning af de underliggende Fælles Ansvar-strategier om overgange og brobygning, pædagogisk analysemodel, tværfagligt distriktsarbejde og økonomi, organisation og ledelse. Implementering af folkeskolereformen Implementeringen af folkeskolereformen er et stort fokusområde for 2015. Omdrejningspunktet bliver i den sammenhæng at sikre, at de skolepolitiske mål sammen med folkeskolereformens mål bliver omsat til praksis på skolerne. Der er derfor følgende overordnede mål for Undervisningsområdet i 2015: Realisering af folkeskolelovens målsætninger og de indholdsmæssige dele af folkeskolereformen. Realisering af de skolepolitiske mål. Fortsat implementering af Fælles Ansvar Implementeringen af folkeskolereformen gennemføres nationalt under overskriften "Gør en god skole bedre - et fagligt løft af folkeskolen" og med tre overordnede formål: Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis. I Hjørring Kommune bliver folkeskolereformen implementeret med følgende mål som pejlemærker for skolerne og de tværgående aktiviteter: Skolepolitiske mål 2014-2018 Elever trives i en attraktiv skoledag. Skolernes medarbejdere løser opgaverne i dynamiske team. Elevernes læring er styrende for skoledagens tilrettelæggelse. Den åbne skole styrker elevernes læring og trivsel. Ledelsen sætter retning for skolens udvikling. I 2015 vil der i implementeringen af de skolepolitiske mål og folkeskolereformen være særligt fokus på strategiske kompetenceudviklingsprojekter, der understøtter folkeskolens mål. Udviklingsplanen på Det specialiserede Område Implementeringen og den fortsatte målretning af Udviklingsplanen skal understøtte den organisatoriske omstilling på Det specialiserede Område. Det overordnede mål med omstillingen og Udviklingsplanen er at styrke kvaliteten i sagsbehandlingen for dermed at styrke indsatserne for at få børn og unge til at mestre mest muligt i eget liv. Side 3 af 102

Som led i arbejdet med kvalitetsudvikling i sagsbehandlingen er der i 2015 særligt opmærksomhed på, at: Indsatserne omkring det enkelte barn målrettes med rettidighed, tidlig indsats og konkret opfølgning på barnets udvikling som pejlemærker. Videreudvikling og dokumentation af systematik og ensartethed i sagsbehandlingen. Kompetenceudvikling og fælles faglige metoder som grundlag for styrkelse af de faglige skøn og de tidlige og målrettede indsatser. Udvalgets opdeling i sektorer I mio. kr. Sektorer 2015 BO 2016 BO 2017 BO 2018 Undervisning 579,301 550,225 530,343 524,068 Dagtilbud 259,846 248,030 242,408 241,994 Specialområdet 207,641 205,625 200,894 187,323 Faglig udvikling og konsultativ praksis 27,676 27,323 26,981 26,621 Udvalget i alt 1.074,464 1.031,204 1.000,626 980,007 Side 4 af 102

Udvalg: I mio. kr. 2015 BO 2016 BO 2017 BO 2018 Sektor: Undervisning 579,301 550,225 530,343 524,068 Musik 1% Specialundervisning 11% Privatskoler og efterskoler 9% Ungdomsskoler 2% I mio. kr. Skoler Skolefritidsordningening Special- Undervis- Ungdoms Skoler Musik- Skoler Privatskoler/ Sektoren i alt Efter- Skoler Rammeudmelding pr. 6. august 2014 424,980 49,141 64,271 11,668 8,363 53,670 612,093 +/-Omprioritering indenfor rammen 0,000 0,000 0,000 0,000 0,000 0,000 0,000 +/- Lov og cirkulære -0,401 0,000-1,172 0,000 0,000-0,026-1,599 +/-Teknisk korrektion -3,974 0,000 0,000 0,000 0,000 0,000-3,974 +/-Flytning ml/udvalg 3,974 0,000 0,000 0,000 0,318 0,000 4,292 +/- Handleplaner 9,172-42,158 10,634 0,000 0,000 0,000-22,352 Demografi 0,971 0,000 0,000 0,000 0,000-2,623-1,652 Skolefritidsordninger 8% Skoler 69% Årets budgetramme, serviceområder Side 5 af 102

Driftsforbedringer -6,820 0,000-0,444-0,142-0,102 0,000-7,508 Total 427,901 6,983 73,290 11,526 8,579 51,021 579,301 Sektorens opgaver Sektorens primære opgaver er at skabe rammerne for undervisning. Dette med udgangspunkt i den gældende lovgivning samt med udgangspunkt i kommunale målsætninger og indsatser. Sektoren omfatter kommunens folkeskoler inklusiv specialklasserne og Ungdommens Uddannelsesvejledning, Ungdomsskole samt Musikskole, og opgaverne løses i henhold til: Lov om folkeskolen Lov om ungdomsskolen Lov om musik Lov om vejledning om uddannelse og erhverv - og Udviklingsstrategi omstillinger på børne- og undervisningsområdet På undervisningsområdet omfatter budget- og udviklingsstrategien organisatoriske omstillinger. Dette omfatter tilpasning af organisatoriske og strukturelle rammer om det faglige indhold og kvalitet i opgaveløsningen på dagtilbud og skole. Særligt for undervisningsområde vil omstillingerne omfatte følgende overordnede punkter: Samling af klasserne på færre enheder for dermed at opnå en højere gennemsnitlig klassekvotient Tilpasning af ledelsesstrukturen Ny samlet organisering af specialundervisningen samt harmonisering og målretning af specialklassetilbuddene Tilpasning af drift og serviceniveauer Omstillingerne er i mere detaljeret form vist under de enkelte serviceområder. De organisatoriske omstillinger forventes at blive udmøntet i efteråret 2015 og frem til august 2016. Målsætninger I 2015 vil der i Sektor Undervisning være fokus på fortsat implementering af folkeskolereformen. En af kerneopgaverne for Undervisningsområdet bliver i den sammenhæng at sikre, at de skolepolitiske mål sammen med folkeskolereformens mål bliver omsat til praksis på skolerne. Sektoren arbejder derfor med følgende overordnede målsætninger: Realisering af folkeskolelovens målsætninger og de indholdsmæssige dele af folkeskolereformen. Realisering af de skolepolitiske mål. Side 6 af 102

Fortsat implementering af Fælles Ansvar I arbejdet med at realisere målsætningerne er der særligt fokus på, at indsatser skal understøtte, at børnene får helhed i liv og læring, gode overgange fra og til andre tilbud. Herudover arbejdes der med en målsætning om høj faglighed i den pædagogiske og organisatoriske praksis i relation til Fælles Ansvar og Skolepolitiske Mål 2014-2018. Ud fra de overordnede målsætninger arbejdes der med følgende mere konkrete mål: Folkeskolereformen (Nationale mål) Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes bl.a. gennem respekt for professionel viden og praksis. Én skole for alle elever (inklusion). 95 % af en ungdomsårgang gennemfører mindst en ungdomsuddannelse. Skolepolitiske mål 2014-2018 2018 Elever trives i en attraktiv skoledag. Skolernes medarbejdere løser opgaverne i dynamiske team. Elevernes læring er styrende for skoledagens tilrettelæggelse. Den åbne skole styrker elevernes læring og trivsel. Ledelsen sætter retning for skolens udvikling. Inklusion På Børne- og Undervisningsområdet iværksættes arbejdet med en Strategi for inklusion; version 2.0 som en del af Fælles Ansvar. Strategien omfatter hele Børne- og Undervisningsområdet og har følgende formåi: At fastsætte nye mål for inklusionsindsatsen i Hjørring Kommune At fastsætte en definition for inklusion i Hjørring Kommune At styrke inklusionsindsatsen Inklusionsindsatsen har afsæt i det nationale mål, at 96 % af eleverne i 2015 (øges til 97% i 2018) skal være inkluderet i den almindelige undervisning. Strategien omfatter Dagtilbudsområdet, hvor målet er, at alle børn fortsat er inkluderet i det almene tilbud. Fortsat implementering af Fælles Ansvar Side 7 af 102

På hele Børne- og Undervisningsområdet arbejdes med Fælles ansvar. Det betyder, at det enkelte barns trivsel, udvikling og læring ses som et fælles ansvar for alle voksne, der arbejder med børn og unge i Hjørring kommune. Målet er at skabe de bedst mulige forhold for alle børn på tværs af området og faggrænser. Samarbejde og fælles ansvar skal sikre helhed og sammenhæng i indsatsen i forhold til det enkelte barn og barnets familie. Et øget samarbejde skal samtidig skabe opmærksomhed på børn, der ikke trives optimalt, så der kan sættes ind så tidligt som muligt. Implementeringen af Fælles Ansvar er fortsat et indsatsområde for det samlede forvaltningsområde. Der fokuseres i 2015 særligt på realisering af de strategiske indsatser, der er fastlagt for følgende temaer: Brobygning og Overgange Pædagogisk Analysemodel Tværfagligt Distriktssamarbejde Ungeindsatsen I 2015 vil der fortsat være fokus på at styrke ungeindsatsen. Ungeindsatsen handler om at understøtte en øget tilgang til ungdomsuddannelser, der passer til de unge. Dette med henblik på at arbejde mod den nationale målsætning om at 95 % af en ungdomsårgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse. Sundhedsstrategi Fokus på sundhed sikrer øget trivsel, sundhed og læring blandt børn og unge i Hjørring Kommune. Indsatsområder For at understøtte arbejdet mod opfyldelsen af målsætningerne, igangsættes og videreføres et antal indsatsområder på Undervisningsområdet i 2015. På Sektor Undervisning arbejdes der derfor med følgende indsatsområder. Implementering af den nye folkeskolelov og skolepolitiske målsætninger 2014 2018 I 2015 vil der på Sektor Undervisning fortsat være fokus på at implementere folkeskolereformen samt de nye skolepolitiske mål. De to områder er tæt forbundne, idet reformens intentioner er blevet indarbejdet i de nye skolepolitiske mål. Arbejdet med de skolepolitiske mål sætter derfor både retning for, hvordan Undervisningsområdet når de lokale mål såvel som de overordnede nationale mål. Side 8 af 102

I 2015 er det et prioriteret indsatsområde at få de skolepolitiske mål forankret og omsat på de enkelte skoler. Der arbejdes derfor med fælles opfølgningspunkter som ramme om arbejdet med at omsætte de skolepolitiske mål på alle skolerne. I 2015 vil der som en del af folkeskolereformen være særligt fokus på kompetenceudvikling og målrettet opkvalificering af lærernes formelle undervisningskompetencer. Dette med henblik på at alle elever i 2020 kan undervises af lærere med undervisningskompetence. Implementering af fritidsmodellen (frivillig undervisning samt fritidstilbud) I 2015 er der fortsat fokus på at implementere fritidsmodellen på 0.-3. årgang, som trådte i kraft 1. august 2014. Inklusion I 2015 vil der være fokus på at udvikle og implementere en Inklusionsstrategi for skolevæsenet. Denne skal understøtte anvendelsen af kvalitetsudviklende arbejdsmetoder på skolerne. Herudover skal strategien sikre et fortsat fokus på at skabe inkluderende læringsmiljøer, der tilgodeser alle elevers muligheder for at være en del af et lærende fællesskab. Dette er i tråd med, at antallet af elever, der visiteres til specialklassetilbud, er faldet markant i de senere år. I 2015 er der herudover fokus på, at målsætninger og rammevilkår for specialklasserækker gøres tydelige. Dette med henblik på at sikre kvalitetstilbud for elever i specialklasserækker, men også for at styrke mulighederne for at elever i specialklasserækkerne i størst mulig grad inkluderes i almenområdet. Fortsat implementering af Fælles Ansvar I 2015 vil der som led i den fortsatte implementering af Fælles Ansvar blive gennemført forløb på Undervisningsområdet med koncentrerede indsatser på følgende punkter: Overgange fra børnehaver til skoler samt fra skoler til Hjørring UngdomsCenter, gymnasier, handelsskoler, erhvervsskoler m.m., så overgangene opleves som gode og trygge. Kvaliteten i den pædagogiske praksis på skolerne styrkes kontinuerligt igennem anvendelse af pædagogiske analysemodeller. Det tværfaglige distriktsteam styrker oplevelsen af helhed, sammenhæng og samarbejde omkring barnet eller den unge på tværs af områder og fagprofessioner. Implementering af evaluerings- og opfølgningssystematik I 2015 vil der være fokus på at etablere en evaluerings- og opfølgningssystematik, der sikrer et tæt læringsog udviklingsorienteret samarbejde mellem skole, forvaltning og det politiske niveau. Side 9 af 102

Ungeindsats I Ungeindsatsen fokuseres der på en samlet indsats omkring uddannelsesorientering, vurdering af uddannelsesparathed og arbejdet med de unge, der ikke vurderes uddannelsesparate. Målet er at sikre det bedst mulige grundlag for en succesfuld overgang til det ungdomsuddannelsestilbud, der passer til den unge. Ungeindsatsen er betinget af et tæt samarbejde mellem enhederne i Hørring UngdomsCenter (HUC), Arbejdsmarkedsområdet samt de Tværfaglige Distriktsteams. Medielæringsstrategi - IT-didaktisk udvikling og digitalisering I 2015 vil der blive fokuseret på realisering af Medielæringsstrategien med henblik på at understøtte anvendelse af web 2.0 redskaber, der styrker elevernes aktive deltagelse i læringsprocesserne og understøtter de IT-didaktiske kompetencer i skolens undervisning på alle klassetrin. Leadership Pipeline I 2015 vil der være fokus på evaluering af Leadership Pipeline projektet samt fortsat at udvikle Leadership Pipeline-forløbet. I den sammenhæng vil der være rettet fokus mod ledertalentudvikling samt etableringen af en opfølgningssystematik. Formålet med talentudviklingsforløbet er at sikre, at der er udviklingsmuligheder for medarbejdere, der ønsker at afprøve ledelse som en mulig udviklingsvej og i en praksisnær form, der både bidrager til de enkeltes og organisationens udvikling, samt at understøtte en attraktiv arbejdsplads. Sundhedsstrategi Der bliver i 2015 arbejdet med en ny Sundhedsstrategi, der skal medvirke til at sikre alle børn og unges trivsel og sundhed. Sundhedsstrategien kommer til at omfatte hele 0-18. års området, og den bliver udarbejdet på baggrund af de nationale forebyggelsespakker og den reviderede Sundhedspolitik for Hjørring Kommune. Sektorens opdeling i serviceområder Side 10 af 102

I mio. kr. Serviceområder 2015 BO 2016 BO 2017 BO 2018 Skoler 427,901 404,828 385,076 379,107 Skolefritidsordninger 6,983 6,983 6,983 6,983 Specialundervisning 73,290 67,602 67,609 67,616 Ungdomsskoler 11,526 11,342 11,158 10,977 Musikskoler 8,579 8,448 8,317 8,187 Privatskoler og efterskoler 51,021 51,021 51,200 51,199 Sektoren i alt 579,301 550,225 530,343 524,068 Side 11 af 102

Udvalg: I mio. kr. Sektor: Undervisning 2015 BO 2016 BO 2017 BO 2018 Serviceområde: Skoler 427,901 404,828 385,076 379,107 I forhold til den fremskrevne ramme for serviceområdet er der i 2015 indarbejdet følgende: Fremskreven ramme: 424,980 mio. kr. Demografi: 0,971 mio. kr. Lov- og Cirkulæreprogram: -0,401 mio. kr. Omprioritering folkeskolereform mv.: 22,055 mio. kr. - og Udviklingsstrategi: -6,935 mio. kr. udfordring fritidsmodel: -12,768* mio. kr. Samlet budgetforslag: 427,901 mio. kr. På serviceområde skoler er der i budgetforlaget for 2015-2018 indarbejdet følgende budgetreguleringer som følge af forslag til budget- og udviklingsstrategi: effekt budget og udviklingsstrategi serviceområde skoler 2015 2016 2017 2018 Kvalitetsudvikling skoler 500.000 1.000.000 1.000.000 1.000.000 Implementering organisatorisk omstilling 5.000.000 5.000.000 0 0 Ændret indsats Kløvergården 2.291.666 5.500.000 5.500.000 5.500.000 Tilpasning bygningsmasse skoler -4.166.666-10.000.000-10.000.000-10.000.000 Bortfald Lyngby Lejrskole -166.107-166.107-166.107-166.107 Bortfald kantinetilskud skoler -500.000-500.000-500.000-500.000 Omstilling IT - strategi skoler -1.000.000-1.000.000-2.000.000-2.000.000 Omstilling initiering udvikling og evaluering -564.485-564.485-1.364.485-1.364.485 Omstilling ledelse- og adm. struktur -1.878.059-4.507.342-4.507.342-4.507.342 Optimering klassekvotient -6.450.944-20.398.776-24.676.843-21.551.125 Betaling frivillig undervisning 0 0-2.375.000-5.700.000 Samlet budgeteffekt serviceområde skoler -6.934.595-25.636.710-39.089.777-39.289.059 Side 12 af 102

*Derudover er der indarbejdet ikke udmøntet reduktionsblok på 12,768 mio. kr. for at budgetforslaget stemmer i forhold til økonomiudvalgets rammeudmelding. I forbindelse med opgørelse af det endelige elevtal i fritidstilbuddene viser det sig, at flere elever vil gøre brug af tilbuddene svarende sig yderligere udgifter på 12,768 mio. kr. i forhold til de oprindelige forudsætninger for fritidsmodellen. Serviceområdets opgaver Serviceområdet omfatter undervisning efter Folkeskoleloven, med undtagelse af specialundervisning i specialklasser og skoler, som er beskrevet under Serviceområdet Specialundervisning. Serviceområdet omfatter 10 folkeskoler, hvori der indgår 20 undervisningssteder. Der undervises på de 9 folkeskoler fra 0-9 klasse og 1 folkeskole med kun 10. klasse. Der er samlet 6.738 elever. Mål og indsatsområder Implementering af den nye folkeskolelov og Skolepolitiske målsætninger 2014 2018 For at understøtte arbejdet mod opfyldelsen af målsætningerne, igangsættes og videreføres et antal indsatsområder på Undervisningsområdet i 2015. Arbejdet med de skolepolitiske mål sætter retning for, hvordan skolerne når de lokale mål såvel som de overordnede nationale mål. I 2015 vil der blive arbejdet med de opfølgningspunkter, der er tilknyttet til hver af de skolepolitiske mål: Elever trives i en attraktiv skoledag. Opfølgningspunkt: Elevernes trivsel er ved den første samlede måling mindst på niveau med landsgennemsnittet. Skolernes medarbejdere løser opgaverne i dynamiske team. Opfølgningspunkt: Alle skoler har en teamorganisering på medarbejderniveau, som er tydeligt målog indholdsbeskrevet med henblik på at sikre optimale muligheder for, at medarbejderne samarbejder om undervisningens tilrettelæggelse, gennemførelse og efterbehandling samt om andre læringsaktiviteter, herunder det frivillige modul på 0.-3. årgang. Elevernes læring er styrende for skoledagens tilrettelæggelse. Opfølgningspunkt: Elevernes læringsudbytte er stabilt i forhold til resultater fra 2013 (i nationale test, 9. kl. afgangsprøve, 10. klasseprøver og læseevaluering). Opfølgningspunkt: Alle skoler har udarbejdet mål for elevernes faglige udvikling i dansk, matematik samt mindst tre andre fag set i forhold til elevernes resultater i nationale test, 9. klasseprøve og læseevaluering i skoleåret 2013-2014. Opfølgningspunkt: Alle skoler har udarbejdet strategier og mål for styrkelse af det faglige niveau for den del af elevgruppen, der udgør de 15 % mest udsatte. Side 13 af 102

Den åbne skole styrker elevernes læring og trivsel. Opfølgningspunkt: Alle skoler har indgået mindst to partnerskaber med frivillige organisationer eller erhvervslivet angående samarbejde om styrkelse af elevernes faglige og alsidige udvikling. Ledelsen sætter retning for skolens udvikling. Opfølgningspunkt: Alle skoler har udarbejdet kompetenceudviklingsplaner for medarbejdere både på skoleniveau og for den enkelte medarbejder, Kompetenceudvikling I 2015 vil der som en del af folkeskolereformen være særligt fokus på kompetenceudvikling og målrettet opkvalificering af lærernes formelle undervisningskompetencer, der videreuddannes i første omgang 150 lærere (50 i dansk, 50 i matematik og 50 i natur og teknik). Indsatserne på kompetenceudviklingsområdet er knyttet til følgende punkter: At efteruddanne medarbejderne til at have undervisningskompetencer i de fag, de skal undervise i. Målet er, at alle lærere i 2020 har undervisningskompetencer i de fag, som de underviser i. Strategiske kompetenceudviklingsprojekter der understøtter folkeskolens mål både de nationale og de lokale skolepolitiske mål. Kompetenceudviklingsforløbet Læringsmål og Feedback er det første strategiske kompetenceudviklingsprojekt. Hensigten er at styrke arbejdet med at formulere læringsmål og give målrettet feedback på elevernes læreprocesser med det formål at øge elevernes læringsudbytte. At fokusere på, hvordan kompetenceudvikling bedst forankres og vedligeholdes i organisationen. Dette omfatter fokus på teamsamarbejde blandt ledere og medarbejdere og i særlig grad vejledernes rolle og funktion på skolerne. At fokusere på en systematik for løbende opfølgning og udvikling af kompetenceudviklingsindsatsen med et evalueringsmæssigt fokus, eksempelvis i forbindelse med kvalitetsrapporten. At efteruddanne skoleledelserne i Pædagogisk ledelse. I den sammenhæng iværksættes der i 2015 et kompetenceudviklingsforløb for skolernes faglige ledere med særligt henblik på faglig og pædagogisk ledelse mv. Implementering af fritidsmodellen (frivillig undervisning samt t fritidstilbud) Der er fokus på, at Sektor Dagtilbud og Sektor Undervisning samarbejder omkring implementeringen af det frivillige undervisningsmodul, som ligger på Sektor Undervisning, såvel som dagtilbudsområdets fritidsmodul tidlig morgen, sen eftermiddag og ikke- skoledage. Inklusionsstrategi I 2015 vil der være fokus på at udvikle og implementere en inklusionsstrategi for skolevæsenet. Denne skal understøtte anvendelsen af kvalitetsudviklende arbejdsmetoder på skolerne. Herudover skal strategien sikre et fortsat fokus på at skabe inkluderende læringsmiljøer, der tilgodeser alle elevers muligheder for at være Side 14 af 102

en del af et lærende fællesskab. Dette er i tråd med, at antallet af elever, der visiteres til specialklassetilbud, er faldet markant i de senere år. Fortsat implementering af Fælles Ansvar Implementeringen af Fælles Ansvar er fortsat et indsatsområde for det samlede forvaltningsområde. Der fokuseres i 2015 særligt på følgende indsatsområder. Brobygning og Overgange Fokus er på at skabe de bedst mulige overgange og den bedst mulige brobygning i forhold til de skift, børn og unge oplever i forskellige sammenhænge. En af kerneopgaverne for undervisningsområdet i 2015 bliver i den sammenhæng at sikre fortsat udvikling at brobygningen og at videreudvikle den årlige evaluering. Pædagogisk Analysemodel Den pædagogiske analyse forankres som et praktisk værktøj til at udvikle og forbedre betingelserne for børns og unges personlige, sociale og faglige læring. En af kerneopgaverne for undervisningsområdet i 2015 bliver i den sammenhæng at sikre, at alle medarbejdere gør brug af pædagogiske analysemodeller. Herudover skal det sikres, at ledelsesteamene agerer proaktivt i forhold til faglig udvikling, kompetenceudvikling af medarbejdere, opfølgning og evaluering af arbejdet med de pædagogiske analysemodeller. Tværfagligt Distriktssamarbejde I 2015 vil der fortsat blive arbejdet med det Tværfaglige Distriktssamarbejde, som skal skabe gode rammer for samarbejdet omkring børn og unge på tværs af områder og fagprofessioner. En af kerneopgaverne for undervisningsområdet i 2015 bliver i den sammenhæng at sikre, at medarbejderne på hele børne- og undervisningsområdet gør brug af de tværfaglige distriktsmøder. Herudover skal det sikres at de tværfaglige distriktsteams arbejder med selvvurdering og selvevaluering, og at det tværfaglige styreteam agerer proaktivt i forhold til faglig udvikling, kompetenceudvikling af medarbejdere, kommunikation, opfølgning og evaluering. Implementering af evaluerings- og opfølgningssystematik Evaluerings- og opfølgningssystematikken skal bl.a. have afsæt i anvendelse af værktøjet ECERS til evaluering af pædagogiske processer. Anvendelse af evalueringsmodeller, som eksempelvis ECERS, skal være omdrejningspunktet for en systematisk dialogbaseret opfølgning mellem skolens medarbejdere og ledelsen og mellem skolens ledelse og forvaltningen. Dette skal give input til udviklingen af kvalitetsrapport 2.0, der skal sikre sammenhæng mellem skolens resultater og skolens pædagogiske arbejde. Hjørring Ungdomscenter og det særlige fokus på ungeindsatsen Side 15 af 102

Hjørring Ungdomscenter består af Hjørring ny 10. (HNX), Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU) og Hjørring Ungdomsskole (HU). Hjørring Ungdomscenter er den centrale aktør i at sikre en god overgang for de unge fra folkeskole til ungdomsuddannelse. I ungeindsatsen fokuseres der på en samlet indsats omkring uddannelsesorientering, vurdering af uddannelsesparathed og arbejdet med de unge, der ikke vurderes uddannelsesparate. Målet er at sikre det bedst mulige grundlag for en succesfuld overgang til det ungdomsuddannelsestilbud, der passer til den unge. I forhold til målsætningen om, at 95 % af en ungdomsårgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse og for at fremme de unges uddannelsesparathed, videreføres og udvikles de aktiviteter, der allerede er iværksat. I 2015 er der desuden fokus på at få omsat vejledningsreformen (erhvervsskolereform) til en ændret praksis i UUs fremadrettede opgaveløsning i grundskolen. Dette vil omfatte følgende punkter: Alle elever kan fra 1. august modtage kollektiv vejledning, gruppevejledning og individuel vejledning fra UU. For de ikke-uddannelsesparate elever iværksættes særlige undervisningsforløb, som skal gøre eleverne uddannelsesparate. At ikke-uddannelsesparate elever udarbejder en uddannelsesplan og tilmelder sig til ungdomsuddannelse, 10. klasse eller andet. Der er i 2015 særligt fokus på at skabe sammenhæng i indsatsen for hele overbygningen på alle folkeskoler. UU bidrager med den orienterende, afdækkende og vejledende indsats omkring uddannelses- og erhvervsorientering på skolerne. Hjørring Ungdomscenter bidrager med den understøttende vinkel i forhold til de elever, der allerede fra 7. klasse er i risiko for ikke at blive vurderet uddannelsesparate efter folkeskolen. HNX er et tilbud til de elever der ikke er uddannelsesafklarede eller uddannelsesparate efter 9. klasse. Det er desuden en prioriteret opgave for Hjørring Ungdomscenter at etablere, udvikle og systematisere et tæt samarbejde med Arbejdsmarkedsområdet, ligesom det Tværfaglige Distriktssamarbejde skal konsolideres. Medielæringsstrategi - IT-didaktisk udvikling og digitalisering I 2015 vil der blive fokuseret på den IT-didaktiske udvikling, med henblik på at understøtte anvendelse af web 2.0 redskaber, der styrker elevernes aktive deltagelse i læringsprocesserne. Der vil således være fokus Side 16 af 102

på at styrke anvendelsen af digitale læremidler samt IT-didaktiske kompetencer i skolens undervisning på alle klassetrin. I 2015 og i årene fremover vil der herudover kontinuerligt være fokus på udvikling af it-infrastrukturen for skolerne. Der er etableret en tidssvarende IT-infrastruktur for skolerne, og det er centralt kontinuerligt at have fokus på udvikling af både infrastrukturen og hardware for at fastholde det tidssvarende niveau. Langsigtet bygningsvedligehold De tekniske serviceledere på skolerne samarbejder om at stille optimale fysiske rammer til rådighed og sikre høj kvalitet i både vedligehold og drift af bygningerne. Der arbejdes ud fra en fælles strategi for vedligehold af bygningerne og bedst mulig udnyttelse. I arbejdet er der fokus på udvikling af inkluderende læringsmiljøer, energirenovering, arbejdsmiljø og exit af overflødige kvadratmeter. Service- og kvalitetsniveau I forbindelse med den nye folkeskolereform er der i 2014 udarbejdet ny tildelingsmodel på skoleområdet. Tildelingsmodellen er udarbejdet på baggrund af følgende principper: 1. rammen for Sektor Undervisning består af en del, der udlægges på skolerne, og en del der placeres centralt til brug for indsatser og aktiviteter på tværs af skolevæsnet. Det hidtidige princip om høj grad af decentralisering af økonomien er yderligere styrket. Det betyder, at så stor en del af økonomien som muligt er lagt så tæt på opgaveløsningen som muligt. 2. Skolens ledelse kan målrette eget budget til den lokale kontekst på den enkelte skole. 3. 78 % af budgetrammen (excl. fælles andel) tildeles skolerne efter elevtal og 22% efter skolernes sociale profil, jf. nedenstående figur. Samlet ramme for sektor undervisning 4. Ovennævnte fjerdedel af rammen fordeles med 80% efter elevtal og 20% efter socioøkonomiske kriterier, jf. nedenstående figur. Side 17 af 102 Samlet ramme for sektor undervisning

5. Skolerne inkluderer alle elever, der kan få fagligt og socialt udbytte af det almene undervisningstilbud. Inden for den tildelte budgetramme har den enkelte skole det fulde ansvar for: a. at alle elever får et undervisningstilbud, der er målrettet den enkelte elevs behov og ressourcer. Det betyder, at skolen har ansvar for at sikre, at elever i udsatte positioner får nødvendig hjælp og støtte med udgangspunkt i den enkelte elevs situation og specifikke behov. b. at alle elever, der kan få fagligt og socialt udbytte af det almene undervisningstilbud, med nødvendig støtte og hjælp får mulighed for at blive inkluderet i den almene undervisning. c. at elever, der ikke vurderes at kunne opnå tilfredsstillende fagligt og socialt udbytte af det almene undervisningstilbud, får et egnet specialtilbud. d. Faglig og pædagogisk udvikling af medarbejdere og ledere prioriteres på tværs af kommunens skoler. Tildelingsmodellen tager højde for følgende: e. Ressourcer til at gennemføre besluttede kompetenceudviklingsforløb afsættes på centrale puljer i skolevæsnet og på de enkelte skolers budgetter. Detailbudgetlægning Elevtal 2014/2015 2015 Centrale konti 26.147.197 - og udviklingsstrategi -6.934.595 Hjørring Ny 10 192 12.652.947 Bagterpskolen 672 38.066.359 Hirtshals skole 917 59.549.529 Sindal skole 953 60.301.015 Tårs skole 506 27.461.434 Vrå skole 857 50.643.211 Højene skole 1.028 57.950.475 Lundergårdsskolen 678 39.919.765 Holmegårdsskolen 468 28.238.631 Muldbjergskolen 467 28.685.957 Ungdommens uddanneslesvejledning 5.218.954 Samlet budgetramme 6.738 427.900.878 Specifikation af fællesudgifter skoler, jfr. ovenstående: Konto Netto Beskrivelse budget 2014 Barselsudligning skoler 3.721.779 Bidrag til central barselsudligningsordning Udvikling og uddannelse 5.658.392 Midler afsat til faglig og pædagogisk udvikling af medarbejdere og ledere på tværs af kommunens Side 18 af 102

skoler. Skoletjenesten 2.025.044 tet dækker lønudgifter og drift til Skoletjenesten ved Vendsyssel Historiske Museum, Nordsøtjenesten samt English House. IKT 4.081.051 Drift og vedligeholdelse af IT til undervisningsbrug samt finansiering af leasingkontrakter. Skolebibliotekssystemer 588.184 Til drift af skolebibliotekssystemer mv. Mellemkommunale betalinger 5.009.505 Her betales og opkræves for elevers skolegang til/fra skoler kommuner Andet 658.205 Administration, møder, rejser, repræsentation, annoncer, systemafgifter og diverse andet. Fælles tillidsrepræsentant 875.000 tet dækker udgifter til fælles tillidsrepræsentant på skoleområdet Fundraiser 1.509.800 Midler afsat til tværgående fundraising projekter indenfor udvalgets område. Skoleteaterordning 177.748 Midler afsat til skoleteaterordning Lyngby Lejrskole 164.977 Drift af Lyngby Lejrskole Befordring af elever i folkeskolen 8.310.267 Kørsel for folkeskoleelever til og fra hjem. UU-central 361.713 ramme til centrale udgifter vedrørende Ungdommens Uddannelsesvejledning Diverse reguleringer 2.533.086 Midlerne anvendes til afledte udgifter i forbindelse med personalesager samt elevtalsregulering Skolernes brug af haller 3.974.478 Midler afsat til betaling for skolernes brug af de selvejende haller. Teknisk korrektion vedr. -733.086 Teknisk korrektion. Pulje udmøntes i forbindelse med energibesparende foranstaltninger budgetprocessen. udfordring ny fritidsmodel -12.767.889 Der er i budgetmaterialet indarbejdet ikke udmøntet reduktionsblok på 12,768 mio. kr. for at budgetforslaget stemmer i forhold til økonomiudvalgets rammeudmelding. I forbindelse med opgørelse af det endelige elevtal i fritidstilbuddene viser det sig, at flere elever vil gøre brug af tilbuddene svarende sig yderligere udgifter på 12,768 mio. kr. i forhold til de oprindelige forudsætninger for fritidsmodellen. Samlet 26.147.197 Side 19 af 102

Specifikation af budgeteffekt budget- og udviklingsstrategi Omstilling Nettoeffekt 2015 Beskrivelse Kvalitetsudvikling skoler 500.000 Midler afsat til kvalitetsudvikling som følge af omstillinger på Sektor Undervisning. Implementeringspulje 5.000.000 Midler afsat til implementering af - og Udviklingsstrategien på Sektor Undervisning. Ændret indsats Kløvergården 2.291.666 Med budget- og udviklingsstrategien foreslås det, at Kløvergården udfases, og at 2.292 mio. kr. i 2015 overføres til skolerne som kompensation for de støtteforanstaltninger, eleverne hidtidig har fået via Kløverskolen. Tilpasning bygningsmassen skoler -4.166.666 Forventet provenu ved tilpasning af bygningsmassen på Sektor Undervisning. Ved reduktion i bygningsmassen bortfalder driftsudgifter til vedligehold, teknisk service, forbrugsafgifter samt skatter og afgifter. Lukning Lyngby Lejrskole -166.107 Ved lukning af Lyngby Lejrskole vil den samlede driftsudgift bortfalde. Bortfald kantinetilskud på skolerne -500.000 I forbindelse med budget 2014-2017 blev 500.000 kr. lagt ud på skolerne i kantinetilskud. Forslaget indebærer at tilskuddet bortfalder igen. Omstilling IT strategi skoler -1.000.000 Via omstilling af IT-strategien på skoleområdet reduceres rammen med 1 mio. kr. Omstilling initiering udvikling og -564.485 Via omstilling på initiering af kompetenceudvikling, evaluering faglig udvikling samt evaluering reduceres rammen med 564.485 mio. kr. i 2015 Omstilling ledelse og administrativ -1.878.059 Med ændring af ledelsesstrukturen som følge af den struktur organisatoriske omstilling forventes rammen i 2015 reduceret med 1.878.059 kr. Optimering klassekvotient -6.450.944 Hvis den gennemsnitlige klassekvotient via strukturændringer og samling af elever på færre enheder hæves til 22,4 for 0-6 årgang og 25 for overbygningen forventes skolernes ramme i 2015 af kunne reduceres med 6,451 mio. kr. Samlet budgeteffekt -6.934.59 6.934.595 Side 20 af 102

Lønudgifter Øvrige udgifter Nettobudget Ungdommens 5.376.588 243.366 5.218.954 Uddannelsesvejledning Hjørring -401.000* Rammen til ungdommens uddannelsesvejledning er nedjusteret med 0,401 mio. kr. med udmøntning af Lov- og Cirkulæreprogrammet for 2015. normer for tildeling til skoler: Beregnede beløb pr. elev eller m2 til udlægning Grundbudget Fagpersonale Bh. Klasse 30.176 kr. pr. elev Fase 1 30.949 kr. pr. elev Fase 2 35.498 kr. pr. elev Fase 3 37.315 kr. pr. elev 10. klasse 33.065 kr. pr. elev Distriksledelse Skoleledelse og administration Grundtildeling pr. undervisningssted Beløb pr. elev To-sprogede elever Modtagerforløb Europa og vesten Øvrige lande Supplerende undervisning i dansk Europa og vesten Øvrige lande Øvrige driftsmidler Kantinetilskud Bygningsdrift Vedligehold, rengøring og teknisk service Forbrugsudgifter og skatter og afgifter Faktisk lønsum 436.731 kr. pr. undervisningssted 1.463 kr. pr. elev 21.273 kr. pr. elev 42.541 kr. pr. elev 4.255 kr. pr. elev 21.273 kr. pr. elev 2.388 kr. pr. elev 51.085 kr. pr. skole 326 kr. pr m2 Fremskrevet fastlåst ramme Side 21 af 102

Frivillig undervisning Fagpersonale Øvrige driftsudgifter 4.445 kr. pr. barn 1.110 kr. pr. barn overslagsår 2016 2018 Ændringerne i overslagsårene skyldes indfasning af budgeteffekten ved forslag til budget- og udviklingsstrategi samt budgetregulering som følge af ændret demografi. Side 22 af 102

Udvalg: I mio. kr. Sektor: Undervisning 2014 BO 2015 BO 2016 BO 2017 Serviceområde: Special-SFO SFO 6,983 6,983 6,983 6,983 I forhold til den fremskrevne ramme for serviceområdet er der i 2015 indarbejdet følgende: Fremskreven ramme: 49,141 mio. kr. Omprioritering folkeskolereform mv.: -42,157 mio. kr. Samlet budgetforslag: 6,983 mio. kr. Serviceområdets opgaver Indenfor serviceområdet løses opgaverne i specialfritidsordninger, jf. folkeskolelovens 3 Specialfritidsordningerne omfatter et heldagstilbud til børn fra 0. klasse til og med 3. klasse. I tilfælde, hvor en elev på grund af betydelig eller varig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne har et særligt behov for støtte og behandling m.v., der ikke kan dækkes gennem et ophold i et almindeligt fritidstilbud, er det kommunens ansvar at sørge for en plads til eleven i et særligt fritidstilbud (jf. serviceloven). I Hjørring Kommune har elever i specialklasser således mulighed for at benytte special-sfo. Mål og indsatsområder Målene for det pædagogiske tilbud i special-sfo Fremme elevernes trivsel, udvikling og læring. Det pædagogiske arbejde med at skabe trivsel og udvikling for børnene i tilbuddene skal tilrettelægges med udgangspunkt i børnenes kompetencer og behov. Forebygge negativ social arv og eksklusion. Special SFO indgår som en integreret del af både kommunens samlede generelle tilbud til børn og unge. Special SFO skal i det pædagogiske arbejde have fokus på at udvikle børns potentialer og kompetencer, så alle børn får gode muligheder og forudsætninger for at få et godt børne- og ungdomsliv her og nu samt for at trives i deres voksenliv. Fremme børns sproglige, æstetiske og kropslige udtryksformer, sundhed og kendskab til naturen. Give børn medbestemmelse, medansvar og forståelse for demokrati. Special SFO bidrager til at udvikle børns selvstændighed og evne til at indgå i forpligtende fællesskaber samt samhørighed med og integration i det danske samfund. Fremme kendskab til og samspil med andre a typer af fritidstilbud, herunder idrætsforeninger og kulturtilbud. Side 23 af 102

Fortsat implementering af Fælles Ansvar Implementeringen af Fælles Ansvar er fortsat et indsatsområde for det samlede forvaltningsområde. Der fokuseres i 2015 særligt på følgende indsatsområder. Brobygning og Overgange Fokus er på at skabe de bedst mulige overgange og den bedst mulige brobygning i forhold til de skift, børn og unge oplever i forskellige sammenhænge. En af kerneopgaverne for undervisningsområdet i 2015 bliver i den sammenhæng at sikre fortsat udvikling at brobygningen og at videreudvikle den årlige evaluering. Pædagogisk Analysemodel Den pædagogiske analyse forankres som et praktisk værktøj til at udvikle og forbedre betingelserne for børns og unges personlige, sociale og faglige læring. En af kerneopgaverne for undervisningsområdet i 2015 bliver i den sammenhæng at sikre, at alle medarbejdere gør brug af pædagogiske analysemodeller. Herudover skal det sikres, at ledelsesteamene agerer proaktivt i forhold til faglig udvikling, kompetenceudvikling af medarbejdere, opfølgning og evaluering af arbejdet med de pædagogiske analysemodeller. Tværfagligt Distriktssamarbejde I 2015 vil der fortsat blive arbejdet med det Tværfaglige Distriktssamarbejde, som skal skabe gode rammer for samarbejdet omkring børn og unge på tværs af områder og fagprofessioner. En af kerneopgaverne for undervisningsområdet i 2015 bliver i den sammenhæng at sikre, at medarbejderne på hele børne- og undervisningsområdet gør brug af de tværfaglige distriktsmøder. Herudover skal det sikres at de tværfaglige distriktsteams arbejder med selvvurdering og selvevaluering, og at det tværfaglige styreteam agerer proaktivt i forhold til faglig udvikling, kompetenceudvikling af medarbejdere, kommunikation, opfølgning og evaluering. Service- og kvalitetsniveau Åbningstid Special SFO har åbnet alle skoledage fra kl. 6.30 til 8.00 og fra kl. 15.00 til 16.30, fredage dog til kl. 16.00. På hverdage som ikke er skoledage har Special SFO åbnet fra kl. 6.30 til 16.30, fredage dog til kl. 16.00. Special SFO har lukket den 24. december og den 5. juni (grundlovsdag). Derudover kan skolebestyrelsen beslutte at holde ferielukket 2 uger om året. Forældrebetaling Betaling for plads i specialfritidsordninger opkræves i 11 måneder årligt. Juniorklub - specialfritidsordninger Side 24 af 102

For børn indskrevet i specialklasserækker er der ved nogle af specialklassetilbuddene oprettet en juniorklub eller et udvidet skolefritidstilbud. Forældre til børn i 4. til og med 10. årgang i de pågældende specialklassetilbud kan vælge at melde deres barn ind i specialfritidstilbuddet. Dette sker i forbindelse med visitation og revisitation til de pågældende specialklassetilbud. Detailbudget Nettobudget Elevtal 2014/2015 2015 Fælles formål 410.434 ADHD 22 1.877.964 Kontaktklasserne 7 597.534 K2-specialklasser 4 341.448 Muldbjerg G2 29 2.475.498 AKT 3 256.086 TF-specialklasse 12 1.024.344 Samlet budget 77 6.983.309 Specifikation af fællesudgifter Special SFO: Fælles formål Netto budget 2014 Beskrivelse Betaling til/fra kommuner Sp. SFO -263.681 Opgjort ud fra kendt aktivitetsniveau på special-sfo Betaling til andre kommuner SFO 963.681 Forventet udgiftsniveau til elever i andre kommuners SFO tilbud Forældrebetaling Fripladser Søskendetilskud -489.566 Forældrebetaling på special SFO 100.000 til udbetaling af tilskud til økonomiske fripladser 100.000 til udbetaling af tilskud til søskende I alt fælleskonto 410.434 normer og budgetteringsmetoder tet for 2015 fastlægges ud fra det indskrevne antal børn i indeværende skoleår (2014/15). tet reguleres ved opgørelse af skoleårets normering pr. 1. september 2015. overslagsår 2015 2018 Der er ikke indarbejdet ændringer i overslagsårene Side 25 af 102

Udvalg: I mio. kr. Sektor: Undervisning 2015 BO 2016 BO 2017 BO 2018 Serviceområde: Vidtgående specialundervisning 73,290 67,602 67,608 67,616 I forhold til den fremskrevne ramme for serviceområdet er der i 2015 indarbejdet følgende: Fremskreven ramme: 64,271 mio. kr. Omprioritering folkeskolereform mv.: 14,705 mio. kr. Lov- og Cirkulæreprogrammet: -1,172 mio. kr. - og Udviklingsstrategi: -4,515 mio. kr. Samlet budget 2015: 73,290 mio. kr. På serviceområdet er der i budgetforslaget for 2015 2018 indarbejdet følgende budgetreguleringer som følge af forslag til budget- og udviklingsstrategi på Børne-, Skole og Uddannelsesudvalgets område. effekt budget- og udviklingsstrategi serviceområde specialundervisning 2015 2016 2017 2018 Tilpasning sygehusundervisning -444.000-444.000-444.000-444.000 Harmonisering specialklasser -4.070.520-9.769.250-9.769.250-9.769.250 Samlet budgeteffekt serviceområde specialklasser -4.514.520-10.213.250-10.213.250-10.213.250 Serviceområdets opgaver Serviceområdet omfatter specialundervisning i specialklasser og på specialskoler både for småbørn og for skoleelever. Der er tale om tilbud, som Hjørring Kommune selv driver og om tilbud beliggende i andre kommuner og Region Nordjylland. Området omfatter endvidere undervisning på Sygehus Vendsyssel i Hjørring for alle børn, som er indlagt til behandling. Der er indgået aftale med de øvrige kommuner om finansiering heraf. Mål og indsatsområder Implementering af den nye folkeskolelov og Skolepolitiske målsætninger 2014 2018 For at understøtte arbejdet mod opfyldelsen af målsætningerne, igangsættes og videreføres et antal indsatsområder på Undervisningsområdet i 2015. Arbejdet med de skolepolitiske mål sætter retning for, hvordan skolerne når de lokale mål såvel som de overordnede nationale mål. I 2015 vil der blive arbejdet med de opfølgningspunkter, der er tilknyttet til hver af de skolepolitiske mål: Side 26 af 102

Elever trives i en attraktiv skoledag. Opfølgningspunkt: Elevernes trivsel er ved den første samlede måling mindst på niveau med landsgennemsnittet. Skolernes medarbejdere løser opgaverne i dynamiske team. Opfølgningspunkt: Alle skoler har en teamorganisering på medarbejderniveau, som er tydeligt målog indholdsbeskrevet med henblik på at sikre optimale muligheder for at medarbejderne samarbejder om undervisningens tilrettelæggelse, gennemførelse og efterbehandling samt om andre læringsaktiviteter, herunder det frivillige modul på 0.-3. årgang. Elevernes læring er styrende for skoledagens tilrettelæggelse. Opfølgningspunkt: Elevernes læringsudbytte er stabilt i forhold til resultater fra 2013 (i nationale test, 9. kl. afgangsprøve, 10. klasseprøver og læseevaluering). Opfølgningspunkt: Alle skoler har udarbejdet mål for elevernes faglige udvikling i dansk, matematik samt mindst tre andre fag set i forhold til elevernes resultater i nationale test, 9. klasseprøve og læseevaluering i skoleåret 2013-2014. Opfølgningspunkt: Alle skoler har udarbejdet strategier og mål for styrkelse af det faglige niveau for den del af elevgruppen, der udgør de 15 % mest udsatte. Den åbne skole styrker elevernes læring og trivsel. Opfølgningspunkt: Alle skoler har indgået mindst to partnerskaber med frivillige organisationer eller erhvervslivet angående samarbejde om styrkelse af elevernes faglige og alsidige udvikling. Ledelsen sætter retning for skolens udvikling. Opfølgningspunkt: Alle skoler har udarbejdet kompetenceudviklingsplaner for medarbejdere både på skoleniveau og for den enkelte medarbejder, Inklusionsstrategi I 2015 vil der være fokus på at udvikle og implementere en inklusionsstrategi for skolevæsenet. Denne skal understøtte anvendelsen af kvalitetsudviklende arbejdsmetoder på skolerne. Herudover skal strategien sikre et fortsat fokus på at skabe inkluderende læringsmiljøer, der tilgodeser alle elevers muligheder for at være en del af et lærende fællesskab. Dette er i tråd med, at antallet af elever, der visiteres til specialklassetilbud, er faldet markant i de senere år. Evaluering Der arbejdes videre med udviklingen af en evalueringssystematik på skoleområdet generelt, hvilket også indbefatter specialundervisningsområdet. Det er en målsætning, at der sker en udvikling af evalueringen inden for specialundervisningsområdet; både på organisatorisk plan og på elevniveau. Den organisatoriske evaluering forankres i arbejdet med kvalitetsrapporten på lige fod med det øvrige arbejde med kvalitetsrapporten på skoleområdet. I evalueringen af undervisningen på elevniveau er det en målsætning, at Side 27 af 102

der arbejdes målrettet med opfølgende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen på baggrund af en systemisk tilgang. Samarbejde mellem almen- og specialundervisningsområdet I Hjørring Kommune har man oprettet et AKT-team, der består af medarbejdere fra udvalgte specialklasser, som er frikøbt til at yde rådgivning og vejledning som supplement til skolernes egne kompetencepersoner. Derudover er det en målsætning generelt, at man på skolerne i høj grad forsøger at udnytte den specialviden, der er til stede i de kommunale specialklassetilbud, således at denne viden kommer almenområdet til gode. Udvikling på specialklasseområdet I 2014 er der taget de første skridt i planlægning af et kvalitetsudviklingsforløb for det pædagogiske indhold i undervisningen på specialklasseområdet, der forventes afviklet i løbet af 2015 2016. Service- og kvalitetsniveau Specialundervisning i folkeskolen Specialundervisning og specialpædagogisk bistand gives til elever, hvis udvikling kræver særlig hensyntagen eller støtte, som ikke kan gives indenfor rammerne af den almindelige undervisning, jf. Folkeskolelovens 20. Kompetencen til at visitere elever til specialundervisning, både på og udenfor undervisningsstedet, er placeret hos skolens leder. Beslutning om henvisning til vidtgående specialundervisning i specialklasser træffes i samarbejde med elevens forældre, skolens lærere, PPR og skolens kompetencecenter på baggrund af en pædagogisk psykologisk vurdering. Der gives desuden specialpædagogisk bistand til elever, hvis undervisning i den almindelige klasse kun kan gennemføres med støtte i mindst 9 undervisningstimer ugentligt (Jf. Bekendtgørelse 693 af 20. juni 2014 om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand). Specialundervisning i enkelte fag kan dog etableres uden inddragelse af PPR, hvis skolens leder vurderer, at der ikke er behov for en PPRvurdering, og forældrene er enige heri. Beslutninger om ændringer eller ophør af specialundervisning træffes af skolens leder i samarbejde med de parter, der er nævnt vedr. visitation til specialklassetilbud. Side 28 af 102

Skolebestyrelsen fastsætter principperne for specialundervisningen på undervisningsstedet, jf. Folkeskolelovens 44, stk. 2. Konkrete beslutninger omkring tildeling af specialundervisning på undervisningsstedet træffes af skolens leder. Specialklassetilbud i Hjørring Kommune I Hjørring Kommune tilbydes der i skoleåret 2013-14 vidtgående specialundervisning i følgende specialklasser: Sprog-, Tale-, Læseklasser på Lundergårdskolen (Elever med grundlæggende sproglige vanskeligheder) Specialklasser Generelle 1, Muldbjergskolen (Elever med generelle indlæringsvanskeligheder i fase 3) Ny Start, Holmegårdskolen (Elever med adfærdsvanskeligheder) Heldagsklassen, Sindal Skole (Elever med adfærdsvanskeligheder) TF Klasser, Holmegårdskolen (Elever med tilknytningsforstyrrelser/tidligt følelsesmæssigt skade) ADHD-klasser, Bagterpskolen (Elever med ADHD-diagnose) Kontaktklasser (K1), Højene Skole (Elever med autismespektrum-forstyrrelser og/eller andre kontaktforstyrrelser) K2, Højene Skole (Elever, som har en autismespektrum-forstyrrelse, og som derudover har en betydelig mental retardering, betydelige følelsesmæssige eller adfærdsmæssige problematikker som, i kombination med autismen, gør, at eleven vil være særligt ressourcekrævende.) Generelle 2, Muldbjergskolen (Elever med vidtgående indlærings- og udviklingsforstyrrelser) Ungdomsskolens Heltidsundervisning (Elever med brug for en mere praktisk orienteret skolegang.) Detailbudget Kommunale specialklasser Nettobudget Elevtal 2014/2015 2015 Fælles formål 11.675.973 - og Udviklingsstrategien -4.514.520 ADHD 53 15.027.717 Kontaktklasse 45 12.135.813 Kontakt K2 4 1.509.161 Muldbjerg G2 42 12.422.558 Sprogklasser 27 4.555.326 TF-klasse 39 9.201.695 G1 Muldbjerg 28 4.737.787 Side 29 af 102

AKT 3 478.184 Ungdomsskolens Heltidsundervisning 18 3.225.272 Samlet budget 259 70.454.964 Specifikation af fællesudgifter på kommunal specialundervisning jfr. ovenstående: Konto Netto budget 2014 Beskrivelse Central pulje 1.550.627 Heri indgår centrale puljer til ekstra timer og praktisk medhjælp i specialklasser. Bidrag til central barselsordning 721.682 Bidrag til central barselsudligningsordning for specialklasseområdet. Betaling elever udenfor Hjørring Kommune 6.170.000 Hjørring Kommunes betaling for elever, der går i specialskoler udenfor Hjørring Kommune. Takstopkrævning fra andre kommuner -4.873.322 Opkrævning af elever fra andre kommuner, der går i Hjørring kommunale specialklasser Kørsel til specialklasser 4.843.947 Midler til befordring til og fra specialklasser Undervisning på interne 3.263.040 Midler til undervisning på interne skoler på skoler på opholdssteder opholdssteder for anbragte børn. I alt 11.675.973 Specifikation af budgeteffekt budget- og udviklingsstrategi Omstilling Nettoeffekt 2015 Beskrivelse Tilpasning sygehusundervisning -444.000 Ved tilpasning af organiseringen af sygehusundervisningen forventes en besparelse på 0,444 mio. kr. Reduktionen svarer til 1 stilling. Harmonisering specialklasser -4.070.520 Ved harmonisering af specialklassestrukturen forventes i 2015 en besparelse på 4,071 mio. kr. Samlet budgeteffekt -4.514.520 Sygehusundervisning Normering Løn og øvrig drift Indtægter Nettobudget Sygehusundervisning 2 947.999 0 947.999 I alt 2 947.999 0 947.999 Side 30 af 102

Fælles formål sygehusundervisning Aktivitet Øvrig drift Indtægter Nettobudget Betaling til og fra andre kommuner 456.477-246.236 210.241 I alt 456.477-246.236 210.241 Regional specialundervisning Regionen driver kommunikationscentre på høre-, syns-, tale- og teknologiområdet. Størstedelen af ydelserne er takstfinansieret. Tilbuddene er omfattet af rammeaftalen for specialundervisning. Regional specialundervisning til småbørn Aktivitet Øvrig drift Indtægter Nettobudget Regional specialundervisning 709.562 0 709.562 Småbørn Befordring til institutter 112.883 0 112.883 I alt 822.445 0 822.445 Regional specialundervisning til undervisningspligtige børn Aktivitet Øvrig drift Indtægter Nettobudget Regional specialundervisning 1.483.012 0 1.483.012 undervisningspligtige børn Befordring til institutter 185.420 0 185.420 I alt 1.668.432 0 1.668.432 Aktivitet Lov- og Cirkulæreprogram overdragelse af opgaver til VISO* Øvrig drift Indtægter Nettobudget -1.172.000 0-1.172.000 *VISO overtager ansvaret for specialrådgivningsydelser, der i dag hører under de lands- og landsdelsdækkende undervisningstilbud. De overførte rådgivningsydelser har hidtidig været finansieret ved objektiv finansiering fra samtlige kommuner. Kommunerne vil ikke længere blive opkrævet denne finansiering. Finansiering fremover af omhandlende ydelser sker via reduktion i bloktilskuddet. Det skal afklares om en andel af budgetreduktionen skal overføres til arbejdsmarkedsområdet, idet budgetrammen til den regionale specialundervisning for voksne er overgået til arbejdsmarkedsområdet. Almen voksenuddannelse til unge under 18 år Side 31 af 102

Aktivitet Øvrig drift Indtægter Nettobudget Alment 357.942 0 357.942 voksenuddannelsesforløb på VUC I alt 357.942 0 357.942 normer for kommunal specialundervisning: Taxametre (timer) - lønbudget Kontakt klassen ADHDklasse K2- special Muldbjerg G2 Sprogklasser Ny start Heltidsunderv isningen Muldbjerg G1 Fasedelt undervisning 677,69 640,61 900,68 577,43 397,66 419,84 560,53 428,33 403,76 383,20 Understøttende undervisning 109,86 103,85 146,01 93,60 64,46 68,06 90,86 69,43 65,45 57,86 Eftermiddagstilbud 77,89 75,83 108,92 63,19 47,84 54,61 65,88 47,84 47,84 47,84 Ledelse 45,83 45,83 45,83 45,83 45,83 45,83 45,83 45,83 45,83 45,83 AKT Gennemsnitslønninger Kontakt klassen TFspecialklasse ADHDklasse K2- special Muldbjerg G2 Sprogklasser Ny start Heltidsunderv isningen Muldbjerg G1 Lærer 514.634 514.634 514.634 514.634 514.634 514.634 514.634 514.634 514.634 514.634 Pædagog 390.349 390.349 390.349 390.349 390.349 390.349 390.349 390.349 390.349 390.349 Ledelse 586.673 586.673 586.673 586.673 586.673 586.673 586.673 586.673 586.673 586.673 AKT Øvrige driftsudgifter - fasedelt samt understøttende undervisning Kontakt klassen TFspecialklasse ADHDklasse K2- special Muldbjerg G2 Sprogklasser Ny start TFspecialklasse Heltidsunderv isningen Muldbjerg G1 Vikar 2% 2% 2% 2% 2% 2% 2% 2% 2% 2% Sekretær 925 925 925 925 925 925 925 925 925 925 Grundbeløb 10.998 10.998 10.998 10.998 10.998 10.998 10.998 10.998 10.998 10.998 Arbejdsskade og ansvarsforsikring 1.175 1.175 1.175 1.175 1.175 1.175 1.175 1.175 1.175 1.175 Uddannelse 2.988 2.988 2.988 2.988 2.988 2.988 2.988 2.988 2.988 2.988 Inventar 585 585 585 585 585 585 585 585 585 585 Undervisningsmidler 2.285 2.285 2.285 2.285 1.613 1.613 2.285 1.519 1.519 1.519 Elevaktiviteter 3.283 3.283 3.283 3.283 2.316 702 3.283 702 702 702 Hjælpemidler 248 248 248 248 Forældresamarbejde 431 431 431 431 431 176 431 176 431 176 Øvrig administration 0,35% 0,35% 0,35% 0,35% 76 76 76 76 76 76 Praktisk medhjælp 2.269.139 AKT Side 32 af 102

Øvrige børnetalsafhængige udgifter eftermiddagstilbud Kontakt klassen ADHDklasse K2- special Muldbjerg G2 Sprogklasser Ny start TFspecialklasse Heltidsunderv isningen Muldbjerg G1 2.998 2.998 2.998 2.998 2.998 2.998 2.998 2.998 2.998 2.998 AKT overslagsår 2016 2018 Ændringen i budgetoverslagsårene skyldes indfasning af budgetreguleringerne som følge af forslag til budget- og udviklingsstrategi. Side 33 af 102

Udvalg: I mio. kr. Sektor: Undervisning 2015 BO 2016 BO 2017 BO 2018 Serviceområde: Ungdomsskoler 11,526 11,342 11,158 10,977 I forhold til den fremskrevne ramme for serviceområdet er der i 2015 indarbejdet følgende: Fremskreven ramme: 11,668 mio. kr. - og Udviklingsstrategi: -0,142 mio. kr. Samlet budget 2015: 11,526 mio. kr. På serviceområdet er der i budgetforslaget for 2015-2018 indarbejdet følgende budgetreguleringer som følge af forslag til budget og udviklingsstrategien på Børne-, Skole og Uddannelsesudvalget: effekt budget- og udviklingsstrategi serviceområde ungdomsskoler 2015 2016 2017 2018 Driftstilpasning ungdomsskoler -142.055-326.697-510.077-691.880 Serviceområdets opgaver Området omfatter tilbud efter Lov om ungdomsskole til kommunens unge. Der er tale om følgende opgaver: Almen undervisning. Specialundervisning og undervisning af ældre tosprogede unge. Heltidsundervisning for unge i 8.-10. klasse. Ungdomsklubtilbud for elever i 7. klasse og op til 18 år. Hjørring Ungdomsskole har etableret 15 ungdomsklubber, der dækker hele kommunen. Der er typisk åbent to aftener om ugen i 36 40 uger. Ungdomsskolens klubtilbud er placeret i tilknytning til undervisningssteder i kommunen. Hver klub har en lokal koordinator ansat, som i det daglige koordinerer klubtilbuddet. Tilbuddet er etableret under Ungdomsskoleloven. Der tilbydes fritidsundervisning og ungdomsklub på følgende lokaliteter: Bagterp, Bindslev/Tversted, Bjergby, Godthåb (Hjørring), Nordstjernen (Hirtshals), Højene, Poulstrup, Tornby, Tårs, Løkken, Sindal og Vrå. Der tilbydes knallertkøreskole i Sindal, Hjørring og Hirtshals. Desuden tilbydes der undervisning i jagttegn, traktorkørekort og lovpligtigt førstehjælpskursus til almindeligt bil- og traktorkørekort i Hjørring. Side 34 af 102

Mål og indsatsområder Der arbejdes i 2015 på videreudvikling af nye metoder og arbejdsgange i ungdomsskolens opgavevaretagelse, hvor der blandt andet er fokus på at profitere af, at Sundhedsplejen og Det Specialiserede Område, herunder SSP, er til stede og umiddelbart tilgængelige for såvel de unge som for medarbejderne. Hjørring Ungdomscenter vil i 2015 fortsætte det tætte samarbejde med Jobcenteret (Arbejdsmarkedsområdet). Endvidere vil der som en del af implementeringen af den nye folkeskolelov blive arbejdet med at udvikle form og indhold for et forpligtende samarbejde mellem folkeskolen og ungdomsskolen. Der er generelt i Hjørring Ungdomscenter fokus på følgende: Samarbejdet imellem folkeskolerne og ungdomsskolens fritidstilbud udvikles og udbygges. I 2015 arbejdes der jf. exitstrategien på at etablere lokalefællesskab med undervisningsstederne, for at optimere bygningsdriften og overdrage overflødige bygninger til exit. Intentioner og potentialer i Fælles Ansvar udfoldes fuldt ud i samarbejdet med skolerne omkring fritidstilbud. Samarbejdet med folkeskolerne forankres i det tværfaglige distriktssamarbejde, fx ved at den lokale koordinator for ungdomsklubben rekrutteres i skolens personale og indgår i det tværfaglige distriktssamarbejde, evt. som SSP-kontakt-person. Der arbejdes på at inkludere eleverne fra specialklasserne i videst muligt omfang i de generelle klubtilbud. Der er etableret fritidstilbud et klubtilbud for de 16 19-årige, der almindeligvis er svære at fastholde i de øvrige fritidstilbud. Service- og kvalitetsniveau Ungdomsskoletilbuddet omfatter: Almen undervisning, prøveforberedende undervisning og specialundervisning. Ungdomsskoletilbuddet omfatter endvidere: Undervisning i knallertkørsel, heltidsundervisning, og andre aktiviteter, som i overensstemmelse med ungdomsskolens formål kan indgå i kommunens samlede ungdomspolitik. Oprettelse af hold Side 35 af 102

Et tilbudt kursus oprettes, når der tilmelder sig 10 elever. Specialundervisning oprettes med færre deltagere. Undervisningen etableres primært lokalt. Såfremt et kursus ikke kan oprettes lokalt, tilbydes eleverne at deltage på et tilsvarende kursus andetsteds i ungdomsskolen. Detailbudgettering for serviceområdet Rammebudget. Personale: 10.319.436 Drift: 1.966.321 Indtægter: -617.303 I alt: 11.668.454 Specifikation af budgeteffekt budget- og udviklingsstrategi Omstilling Nettoeffekt 2015 Beskrivelse Driftstilpasning ungdomsskoler -142.055 Via effektivisering af driften på ungdomsskolen skal der i 2015 hentes en reduktion på 0,142 mio. kr. Samlet budgeteffekt -142.055 Ressourcer til klubmedarbejdere Fordelingen af timer til klubmedarbejderne sker ud fra følgende fordelingsnøgle: Fast: 2 medarbejdere i 3 timer 2 gange ugentligt i 32 uger. Variabelt: Resterende timer fordeles i forhold til elevtallet. overslagsår 2016 2018 Ændringen i budgetoverslagsårene skyldes indfasning af budgettilpasningerne som følge af forslag til budget og indsatsstrategien. Side 36 af 102

Udvalg: I mio. kr. Sektor: Undervisning 2015 BO 2016 BO 2017 BO 2018 Serviceområde: Musik 8,579 8,448 8,317 8,187 I forhold til den fremskrevne ramme er der på serviceområdet indarbejdet følgende: Fremskreven ramme: 8,363 mio. kr. Flyt imellem udvalg: 0,318 mio. kr. - og Udviklingsstrategi: -0,101 mio. kr. Samlet budgetforslag 2015: 8,579 På serviceområdet er der i budgetforslaget for 2015-2018 indarbejdet følgende budgetreguleringer som følge af forslag til budget og udviklingsstrategien på Børne-, Skole og Uddannelsesudvalget: effekt budget- og udviklingsstrategi serviceområde musik 2015 2016 2017 2018 Driftstilpasning musisk skole -101.713-233.919-365.222-495.396 Serviceområdets opgaver Området omfatter undervisning efter lov om musik med følgende delområder: Musikskole for børn og unge Andre musisk skole-aktiviteter Musikundervisning af voksne Mål og indsatsområder På området arbejdes med følgende målsætninger: Aktiv deltager i tværgående samarbejder som undervisnings- og kulturinstitution, lokalt og regionalt Udvikling af faglig kvalitet Samarbejde med øvrige skoler Styrket anvendelse af IT og sociale medier Styrkende og inkluderende indsats overfor udsatte børn og unge Aktiv deltager og fortsat positionering som undervisnings- og kulturinstitution, lokalt og regionalt Med henblik på at styrke den musiske skoles strategiske position og fremtidssikre omfang og kvalitet af skolens undervisningstilbud, vil der fortsat være vægt på at etablere og udbygge såvel lokale som regionale samarbejder. Side 37 af 102

Faglig kvalitet Der arbejdes med videreudvikling af en fælles evaluerings- og opfølgningspraksis med henblik på synliggørelse, kvalitetssikring og udvikling af undervisningen. Der arbejdes desuden videre med etablering af fælles rammer for den pædagogiske praksis med fortsat mulighed for individuel praksis og udfoldelse. Samarbejde med skoler Den musiske skole har gennem de sidste år tilpasset strukturen og undervisningstilbuddet, og der er i muligt omfang etableret og udbygget aktiviteter på alle skoler i kommunen. Med henblik på en yderligere styrkelse af de musiske miljøer på skolerne, arbejdes der med etablering af gensidigt forpligtende samarbejdsaftaler med skolerne. Styrket anvendelse af IT og sociale medier Der er etableret en tidssvarende IT-struktur på skolen, og der arbejdes på at udvikle anvendelsen af IT og brugen af mulighederne i de sociale medier i undervisningen. Inkluderende indsats overfor udsatte børn og unge Gennem konkrete inklusionsprojekter og i undervisningen generelt indgår Hjørring Musiske Skole som en styrkende og inkluderende indsats ift. udsatte børn og unge i Hjørring Kommune. Service- og kvalitetsniveau Hjørring Musiske Skole tilbyder forskole (førskoleundervisning), instrumentalundervisning mv. Aktiviteterne er mangeartede (solo-/holdundervisning, sammenspil, koncerter, workshops og andre fællesaktiviteter) med forskellig omkostningsstruktur. Hjørring Musiske Skoles undervisning foregår både centralt i de fire centre: Center Hjørring (Hjørring Musiske Skole), Center Hirtshals (Hirtshals Skole), Center Sindal (Sindal Skole) og Vrå Musikskole - og decentralt på kommunens skoler. Nettoudgiften pr. elev ligger p.t. mellem 1.800 kr. og 24.000 kr. pr. år, afhængig af struktur og omfang af undervisningen. Som en konsekvens heraf kan musikskolens service- og kvalitetsniveau bedst beskrives gennem lønsummen. Detailbudgettering for serviceområdet Side 38 af 102

Musisk skoles budget 2014: Sted Drift Indtægter Refusioner Nettobudget Musisk skole 14.026.075-3.372.264-1.972.773 8.681.038 Specifikation af budgeteffekt budget- og udviklingsstrategi Omstilling Nettoeffekt 2015 Beskrivelse Driftstilpasning musisk skole -101.713 Via effektivisering af driften på Musisk skole skal der i 2015 hentes en reduktion på 0,102 mio. kr. Samlet budgeteffekt -101.713 Musisk skoles normering: Funktion Normering Ledelse 4,00 Stilling Undervisningspersonale 25,17 Stilling Undervisning, andre musiske fag 0,98 Stilling Administration 1,87 Stilling I alt 32,02 Stillinger teringsmetoder Musisk skoles budget er et rammebudget. overslagsår 2016 2018 Ændringen i overslagsårene skyldes indfasning af budgettilpasning som følge af forslag til budget- og udviklingsstrategien. Side 39 af 102

Udvalg: I mio. kr. Sektor: Undervisning 2015 BO 2016 BO 2017 BO 2018 Serviceområde: Privatskoler og efterskoler 51,021 51,021 51,020 51,199 Serviceområdets opgaver Serviceområdet omfatter den kommunale betaling for elever i private skoler og på efterskoler. Endvidere budgetlægges det kommunale bidrag til specialefterskoler. Midlerne bliver anvendt til dækning af udgifterne fratrukket det beløb, som staten giver forældrene i tilskud. Mål og indsatsområder Indsatsområder og mål fastsættes af de enkelte skoler. Service- og kvalitetsniveau Fastlægges af staten Detailbudgettering for serviceområdet specifikation teret aktivitetsniveau Aktivitet Elevtal Udgift pr. elev pr. år Private skoler 1.082 33.484 36.252.933 SFO ved private skoler 295 10.686 3.152.577 Efterskoler 313 33.987 10.653.766 Specialefterskoler 212.000 Handbjerghus 10 75.000 750.000 I alt 53.021.273 overslagsår 2016 2018 Der er ikke indarbejdet ændringer i overslagsårene Side 40 af 102

Udvalg: I mio. kr. 2015 BO 2016 BO 2017 BO 2018 Sektor: Dagtilbud 259,846 248,030 242,408 241,994 Særlige dagtilbud 2% Puljeordning er og privatinstitutioner 4% Fælles formål dagtilbud 19% I mio. kr. Fælles formål Dagplejen Daginstitutioner Særlige dagtilbud Privat institutioner Sektoren i alt og klubber og puljeordninger Rammeudmelding 45,575 61,736 118,671 5,352 12,562 243,896 pr. 6. august 2014 +/- Lov og cirkulære 0,000 0,000 0,342 0,000 0,000 0,342 +/-Flytning 0,000 0,000 0,000 0,000 0,000 0,000 ml/udvalg +/- Demografi 2,850-8,231-1,300 0,000 1,000-5,681 +/-Omprioritering 0,000 0,000 0,000 0,000 0,000 0,000 indenfor rammen +/- Handleplan 2,112 0,000 20,240 0,000 0,000 22,352 - Driftsforbedring 1,500-5,996 3,434 0,000 0,000-1,062 Total 52,037 47,509 141,386 5,352 13,562 259,846 Daginstitutioner og klubber 42% Dagpleje 29% Årets budgetramme, serviceområder Side 41 af 102

Sektorens opgaver Sektorens primære opgave er at skabe rammerne for dagtilbud. Dette med udgangspunkt i den gældende lovgivning samt med udgangspunkt i kommunale målsætninger og indsatser. Sektoren omfatter kommunens tilbud om vuggestue, dagpleje, fritidsordninger, klubber og børnehaver, og opgaven løses i henhold til: Lov om Social Service Dagtilbudsloven - og Udviklingsstrategi omstillinger på børne- og undervisningsområdet På dagtilbudsområdet omfatter budget- og udviklingsstrategien organisatoriske omstillinger. Dette omfatter tilpasning af organisatoriske og strukturelle rammer om det faglige indhold og kvalitet i opgaveløsningen på dagtilbud og skole. Særligt for dagtilbudsområdet vil omstillingerne omfatte følgende overordnede punkter: Omlægning af fordelingen mellem dagpleje og vuggestue Optimale institutionsstørrelser, der understøtter en fagligt og økonomisk bæredygtig drift med mulighed for udvidet åbningstid uden ressourcetilførsel Ændret normering, der indebærer, at der skal være flere børn pr. voksen. Omlægning vedrørende støttepædagoger Omstillingerne er i mere detaljeret form vist under de enkelte serviceområder. De organisatoriske omstillinger forventes at blive udmøntet i efteråret 2015 og frem til august 2016. Samling af institutioner til optimale institutionsstørrelser vil tidsmæssigt af hænge af muligheden for at gennemføre de nødvendige anlægsprojekter. Målsætninger Sektoren arbejder med en overordnet målsætning om helhed i liv og læring og gode overgange til andre tilbud. Herudover arbejdes der med en målsætning om høj faglighed i den pædagogiske og organisatoriske praksis i relation til de pædagogiske målsætninger på Dagtilbudsområdet. Ud fra de overordnede målsætninger arbejdes der med følgende mere konkrete mål: Strategi for god pædagogisk hverdagspraksis Side 42 af 102

I 2015 vil der være fokus på at implementere Strategi for Pædagogisk Praksis i Dagtilbud. Strategien gælder for kommunens børneinstitutioner og for Dagplejen og tydeliggør sammen med den Pædagogiske Læreplan på et overordnet niveau de mål, som Hjørring Kommune har for kvaliteten af det pædagogiske arbejde og til hverdagslivet i daginstitutionerne og Dagplejen. Til strategien hører et dialog og evalueringsværktøj. Inklusion På Børne- og Undervisningsområdet iværksættes arbejdet med en Strategi for inklusion; version 2.0 som en del af Fælles Ansvar. Strategien omfatter hele Børne- og Undervisningsområdet og har følgende formåi: At fastsætte nye mål for inklusionsindsatsen i Hjørring Kommune At fastsætte en definition for inklusion i Hjørring Kommune At styrke inklusionsindsatsen Målet for inklusionsindsatsen på Dagtilbudsområdet er, at alle børn fortsat er inkluderet i det almene tilbud. Inklusionsindsatsen omfatter også skoleområdet, hvor målet er, at 96 % af eleverne i 2015 (øges til 97% i 2018) skal være inkluderet i den almindelige undervisning. Fortsat implementering af Fælles Ansvar På hele Børne- og Undervisningsområdet arbejdes med Fælles Ansvar. Det betyder, at det enkelte barns trivsel, udvikling og læring ses som et fælles ansvar for alle voksne, der arbejder med børn og unge i Hjørring kommune. Målet er at skabe de bedst mulige forhold for alle børn på tværs af området og faggrænser. Samarbejde og fælles ansvar skal sikre helhed og sammenhæng i indsatsen i forhold til det enkelte barn og barnets familie. Et øget samarbejde skal samtidig skabe opmærksomhed på børn, der ikke trives optimalt, så der kan sættes ind så tidligt som muligt. Implementeringen af Fælles Ansvar er fortsat et indsatsområde for det samlede forvaltningsområde. Der fokuseres i 2015 særligt på realisering af de strategiske indsatser, der er fastlagt for følgende temaer: Brobygning og Overgange: Brobygning og overgange mellem forældre, dagplejer, vuggestuer, børnehaver m.m. opleves som gode og trygge. Pædagogisk Analysemodel: Kvaliteten i den pædagogiske praksis på daginstitutionsområdet styrkes kontinuerligt igennem anvendelse af pædagogiske analysemodeller. Tværfagligt Distriktssamarbejde: Det tværfaglige distriktsteam styrker oplevelsen af helhed, sammenhæng og samarbejde omkring barnet på tværs af områder og fagprofessioner. Pædagogisk Tilsyn Side 43 af 102

Det lovpligtige tilsyn på Dagtilbudsområdet sikrer at lovpligtige krav overholdes samt understøtter udvikling af den pædagogiske kvalitet i dagtilbud. IT og Digitalisering Medielæringsstrategien Digitale medier er en naturlig del af det pædagogiske arbejde og af kommunikationen. Alle medarbejdere har kompetencer i brugen af IT og kan inkludere IT i det pædagogiske arbejde. Fritidstilbuddet tidlig morgen, sen eftermiddag og ikke skoledage Fritidstilbuddet tilgodeser forældrenes behov for pasning af børnene inden skoledagen begynder og om eftermiddagen efter den frivillige undervisning. Fritidstilbuddet styrker samarbejde om udsatte børn. Sundhedsstrategi Fokus på sundhed understøtter trivsel, sundhed og læring blandt børn i Hjørring Kommune. Indsatsområder For at understøtte arbejdet mod opfyldelsen af målsætningerne er der i 2015 prioriteret indsatser på følgende områder indenfor Dagtilbudsområdet: Strategi for Pædagogisk Praksis I 2015 vil der være fokus på at implementere Strategi for Pædagogisk Praksis. Formålet med strategien er at understøtte, at der arbejdes systematisk med opfyldelse af mål og pædagogisk kvalitet på hele området. Strategien opererer med elleve temaer, som er centrale for børns trivsel, læring og udvikling. Temaerne anvendes som ramme om institutionernes tilrettelæggelse af den gode hverdagspraksis. Inklusion I 2015 vil der fortsat være fokus på, at viden og kompetencer inden for inklusion anvendes i udviklingen af en inkluderende praksis. I 2012 og 2013 blev der uddannet 36 pædagoger til inklusionsvejledere og 32 faglige ledere i innovations- og forandringsledelse i et rotationsprojekt. I 2015 vil der fortsat blive fokuseret på, at de uddannede vejlederes og lederes viden og kompetencer anvendes kontinuerligt i udviklingen af en inkluderende praksis. Side 44 af 102

Fortsat implementering af Fælles Ansvar Implementeringen af Fælles Ansvar er fortsat et indsatsområde for det samlede forvaltningsområde. Der fokuseres i 2015 særligt på følgende indsatsområder. Brobygning og Overgange I 2015 vil der fortsat blive arbejdet med at skabe de bedst mulige overgange og den bedst mulige brobygning i forhold til de skift, børn og unge oplever i forskellige sammenhænge. Som en del af arbejdet med brobygning og overgange er der i de enkelte dagtilbudsområder udviklet konkrete strategier for indsatser og pejlemærker som ramme om den gode brobygning og overgang. Dagplejen er naturligt involveret i samarbejdet. I 2015 vil der fortsat blive fokuseret på at implementere indsatserne og nå de opstillede pejlemærker. Pædagogisk Analysemodel I 2015 vil der fortsat blive arbejdet med den pædagogiske analyse som et praktisk værktøj til at udvikle og forbedre betingelserne for børns personlige, sociale og faglige læring. Som en del af arbejdet med implementeringen af en pædagogisk analysemodel er der i de enkelte dagtilbudsområder (Dagplejen undtaget) udviklet konkrete strategier for indsatser og pejlemærker for arbejdet. I 2015 vil der fortsat være fokus på at implementere en pædagogisk analysemodel og nå de opstillede pejlemærker. Tværfagligt Distriktssamarbejde I 2015 vil der fortsat blive arbejdet med det Tværfaglige Distriktssamarbejde, som skal skabe gode rammer for samarbejdet omkring børn og unge på tværs af områder og fagprofessioner. Som en del af arbejdet med tværfagligt distriktssamarbejde er der i de enkelte dagtilbudsområder udviklet konkrete strategier med indsatser og pejlemærker som ramme om et godt tværfagligt distriktssamarbejde (Dagplejen undtaget). I 2015 vil der fortsat blive fokuseret på at implementere indsatserne og nå de opstillede pejlemærker. Pædagogisk tilsyn I 2015 vil der fortsat være fokus på udviklingen af den pædagogiske kvalitet igennem det lovpligtige pædagogiske tilsyn. Tilsynet har både et kontrol- og et udviklingsperspektiv. Det omfatter primært kontrol med, at lovpligtige krav overholdes, men skal også understøtte institutionernes implementering af strategien for den gode pædagogiske hverdagspraksis. Det pædagogiske tilsyn udføres fra 2014 i en ny systematik og tilsynsopgaverne vil derfor både fokusere på den pædagogiske kvalitet og på implementeringen af den nye tilsynsmodel, der blev påbegyndt i efteråret 2014 og fortsættes i 2015. Ledelse og organisering I 2015 vil der fortsat være et forstærket fokus på den pædagogiske og faglige udvikling i de enkelte enheder og på det samlede dagtilbudsområde. Dette bygges op om en stærk teamorganisering på alle niveauer. Side 45 af 102

Implementering af fritidsmodellen (frivillig undervisning samt fritidstilbud) I 2015 er der fortsat fokus på at implementere fritidsmodellen på 0.-3. årgang, som trådte i kraft 1.august 2014. I den sammenhæng vil der være fokus på, at Sektor Dagtilbud og Sektor Undervisning samarbejder omkring implementeringen af det frivillige undervisningsmodul, som ligger på Sektor Undervisning, såvel som Dagtilbudsområdets fritidsmodul tidlig morgen, sen eftermiddag og ikke- skoledage. Medielæringsstrategi IT og digitalisering I 2014 godkendte Børne, Skole og Uddannelsesudvalget en Medielæringsstrategi gældende for skoler og dagtilbud i Hjørring Kommune. Hensigten med Medielæringsstrategien er at understøtte den daglige faglige og pædagogiske praksis med brugen af it og medier. Således at børnene møder et læringsmiljø, hvor itdidaktiske tiltag og digitale læremidler er med til at bidrage til børn og unges læring. Sundhedsstrategi Der bliver i 2015 arbejdet med en ny Sundhedsstrategi, der skal understøtte alle børns og unges trivsel og sundhed. Sundhedsstrategien kommer til at omfatte hele 0-18. års området, og den bliver udarbejdet på baggrund af de nationale forebyggelsespakker og den reviderede Sundhedspolitik for Hjørring Kommune. Dette arbejde forankres i sektor FUK med inddragelse af det decentrale niveau særligt i samarbejde med den tværgående ledergruppe. Sektorens opdeling i serviceområder I mio. kr. Serviceområder 2015 BO 2016 BO 2017 BO 2018 Fælles formål 52,036 50,694 47,994 47,994 Dagplejen 47,509 41,511 41,511 41,511 Daginstitutioner og klubber 141,386 136,912 133,988 133,574 Særlige dagtilbud 5,352 5,352 5,353 5,353 Privatinstitutioner og puljeordninger 13,562 13,562 13,562 13,562 Sektoren i alt 259,846 248,030 242,408 241,994 Side 46 af 102

Udvalg: I mio. kr. Sektor: Dagtilbud 2015 BO 2016 BO 2017 BO 2018 Serviceområde: Fælles formål dagtilbud 52,036 50,694 47,994 47,994 I forhold til den fremskrevne ramme er følgende indarbejdet: Fremskreven ramme: 45,575 mio. kr. Demografi: 2,850 mio. kr. Folkeskolereform mv.: 2,111 mio. kr. - og Udviklingsstrategi: 1,500 mio. kr. Samlet budgetforslag 2015: 52,036 mio. kr. På serviceområdet er der i budgetforslaget for 2015 2018 indarbejdet følgende budgetreguleringer som følge af - og Udviklingsstrategien: effekt budget- og udviklingsstrategi fælles formål dagtilbud 2015 2016 2017 2018 Implementering af - og Udviklingsstrategi 2.500.000 2.500.000 0 0 Kvalitetsudvikling dagtilbud 500.000 1.000.000 1.000.000 1.000.000 Omstilling støttepædagogerne -750.000-2.000.000-2.000.000-2.000.000 Tilpasning udvidet åbningstid 0-250.000-250.000-250.000 Driftstilpasning initiering udvikling og evaluering -100.000-100.000-300.000-300.000 tilpasning tilskud til privat pasning -350.000-700.000-700.000-700.000 Bortfald tilskud til frokostordninger -300.000-300.000-300.000-300.000 Samlet budgeteffekt serviceområde fælles formål dagtilbud 1.500.000 150.000-2.550.000-2.550.000 Serviceområdets opgaver Serviceområdet omfatter tværgående og fælles indsatser og puljer for det samlede dagtilbudsområde samt tilskud til privat pasning og støttepædagogteamet. Mål og indsatsområder På Serviceområde Fælles formål og dagtilbud arbejdes der med følgende målsætninger: Strategi for Pædagogisk Praksis I 2015 vil der være fokus på at implementere Strategi for Pædagogisk Praksis. Målsætningen for 2015 er at Side 47 af 102

opbygge øget systematik i arbejdet med opfyldelse af mål og pædagogisk kvalitet for dermed at sikre en styrket professionel pædagogisk praksis. Fortsat implementering af Fælles ansvar I det videre arbejde med Fælles Ansvar er der i 2014 i hele sektoren et særligt fokus på strategierne for Brobygning og Overgange, Pædagogisk Analysemodel og Tværfagligt Distriktssamarbejde. Der er i 2015 særligt fokus på følgende målsætninger: Fortsat kvalitetsudvikling i det pædagogiske hverdagsarbejde. Styrkelse af teamledelse på alle niveauer. Der arbejdes med en styrket inkluderende praksis. Indsatsområderne er beskrevet under serviceområderne for dagplejen og daginstitutioner. Service- og kvalitetsniveau Tilskud til privat pasning i henhold til Dagtilbudslovens 21 og 22 Tilskud til privat pasning er et alternativ til det kommunale pasningstilbud. Tilskuddet følger efterspørgslen og gives til forældrene. Tilbuddet gælder for børn i alderen 24 uger til børnehaveklassestart. Kommunen skal føre tilsyn med de private pasningsordninger, og tilsynet varetages af forvaltningen. Der kan normalt maksimalt optages 10 børn i et tilbud, dog kan der godkendes tilbud i en institutionslignende ordning efter en konkret vurdering. Barselspulje Der er budgetlagt midler på centrale konti til vikarer vedr. barsel. Den centrale pulje dækker alle personalekategorier på området. Der ydes tilskud fra de centrale konti fra 1. fraværsdag vedr. barsel. Ordningen er en forsikringsordning, dvs. såfremt der er merforbrug på de centrale konti ved årets udgang, fordeles merudgiften på institutionerne i forhold til normeringen. Pulje ved længerevarende sygdom Der er budgetlagt midler på centrale konti til vikarer vedr. langtidssygdom. Den centrale pulje dækker alle personalekategorier på området. Der ydes tilskud fra de centrale konti fra 21. fraværsdag vedr. langtidssygdom. Ordningen er en forsikringsordning, dvs. såfremt der er merforbrug på de centrale konti ved årets udgang, fordeles merudgiften på institutionerne i forhold til normeringen. Støttepædagogteamet Side 48 af 102

Støttepædagogerne yder specialpædagogisk bistand i institutionerne til opgaveløsningen omkring enkelte børn samt bidrager til udvikling af inkluderende pædagogisk praksis, således at disse børn kan forblive en del af børnefællesskabet. Den specialpædagogiske bistand gives også i minigrupper, der er oprettet i enkelte børnehaver. Der er i budgettet en akut-pulje til pludseligt opståede behov eller andre støtteløsninger (køb af praktisk hjælp mv., der ikke nødvendiggør brug af teamets pædagoger). Den specialpædagogiske bistand visiteres eller revisiteres to gange årligt. Visitering sker på baggrund af ansøgning fra institutionerne i samarbejde med PPR og revisitering sker på baggrund af en rapport fra støttepædagogen. Detailbudgettering for serviceområdet Konto Søskenderabat Tilskud til privat pasning Vikar ved barsel Vikar ved langtidssyge Udvikling/uddannelse Pædagogisk assistentuddannelse Vedligeholdelse/inventar Andet Betaling til/fra kommuner Netto Beskrivelse budget 2015 6.600.000 tet dækker tilskud til nedsættelse af forældrebetalingen i dagpleje, vuggestuer, børnehaver, integrerede institutioner, fritidsordninger, klubber, puljeordninger samt ved tilskud til privat pasning. 20.940.099 Kommunalbestyrelsen kan beslutte at give tilskud til privat pasning i kombination med, at barnet har plads i et dagtilbud. 1.088.221 Forsikringsordning merudgift dækkes af institutionerne i fællesskab. 1.594.209 Forsikringsordning merudgift dækkes af institutionerne i fællesskab. 984.034 Midler afsat til centralt initierede uddannelsesprojekter, udviklingsarbejder samt lederuddannelse. 2.275.458 Midler afsat til aflønning af elever, der går på den pædagogiske assistentuddannelse på dagtilbuds- og SFO området. Sektor Dagtilbud administrerer det lovbundne uddannelsesforløb for Hjørring Kommune. 1.224.868 Midler til større renovationsprojekter, som forventes fordelt på de enkelte projekter. 339.798 Stillingsopslag, abonnementer, forplejning ved møder, FTR mv. 2.327.868 tet dækker mellemkommunale betalinger Side 49 af 102

-1.019.132 for ophold i dagtilbud. Fysioterapeut 452.608 Beløbet dækker en fuldtidsstilling til fysioterapeut i PPR, der yder konsulentbistand til dagtilbudsområdet. Obligatorisk tilbud til tosprogede 473.162 I henhold til lovændring skal børn uden for dagtilbud, hvor en eller begge forældre er uden for arbejdsmarkedet, og hvor en sprogvurdering viser, at barnet har behov for sprogstimulering, modtage et 30 timers sprogtilbud i form af en plads i et dagtilbud i 30 timer om ugen. Tosprogede 306.570 Midler afsat til sprogvurdering af børn efter dagtilbudsloven. Sprogvurderingen omfatter alle børn uanset om barnet er et- eller tosproget. Støttepædagoger 9.795.004 Beløbet dækker løn, uddannelse mm. Pulje til udvidet åbningstid 489.474 Puljen dækker udvidet åbningstid, efter Børne-, Skole- og Uddannelsesudvalgets beslutning Frokostordninger 792.242 Beløbet dækker afledte udgifter til økonomiske fripladser ved etablering af madordninger på dagtilbudsområdet samt det kommunale tilskud til madordningen. Pulje til øget pædagogisk indsats 366.042 Pulje til lovpligtig evaluering af pædagogiske herunder evaluering af læreplaner på dagtilbudsområdet, øget pædagogiske læreplaner pædagogisk indsats, offentliggørelse af Kvalitetsudvikling sammenlignelig brugerinformation og kombination af privat og offentlig pasning. IT- investeringer dagtilbud 510.950 Der er i budgetmaterialet indarbejdet 0,500 mio. kr. til drift af IT på dagtilbudsområdet. Det afsatte beløb skal ses i sammenhæng med ønsket om, at IT målrettes og fremtidssikres i sammenhæng med udviklingen i den pædagogiske praksis. Derudover er indarbejdet 1.000.000 kr. til investeringer i 2014. Teknisk servicemedarbejder 700.000 Midler afsat til teknisk servicemedarbejder på tværs af dagtilbud. Fælles tillidsrepræsentant 295.000 Midler afsat til fælles tillidsrepræsentant Samlet fælles formål 50.536.365 Side 50 af 102

Specifikation af budgeteffekt budget- og udviklingsstrategi Omstilling Nettoeffekt 2015 Beskrivelse Implementering organisatoriske 2.500.000 Midler afsat til implementering af de organisatoriske omstillinger dagtilbud omstillinger på Sektor Dagtilbud Kvalitetsudvikling dagtilbud 500.000 Midler afsat til kvalitetsudvikling som følge af omstillinger på Sektor Dagtilbud Omstilling støttepædagoger -750.000 Via omorganisering på støttepædagogområdet forventes i 2015 at finde en besparelse på 0,750 mio. kr. Driftstilpasning initiering udvikling -100.000 Via omstilling på initiering af kompetenceudvikling, og evaluering faglig udvikling samt evaluering reduceres rammen med 100.000 kr. i 2015. Tilpasning tilskud til privat pasning -350.000 Som følge af omstilling på dagplejeområdet forventes tilskuddet til privat pasning ligeledes reduceret. Bortfald tilskud til frokostordninger -300.000 Ifald det kommunale tilskud til frokostordninger bortfalder opnås en besparelse på 0,300 mio. kr. Samlet budgeteffekt 1.500.000 overslagsår 2016 2018 Ændringen i overslagsårene skyldes indfasning af de budgetmæssige tilretninger som følge af budget- og indsatsstrategien. Side 51 af 102

Udvalg: I mio. kr. Sektor: Dagtilbud 2015 BO 2016 BO 2017 BO 2018 Serviceområde: Dagplejen 47,509 41,511 41,511 41,511 I forhold til den fremskrevne ramme er følgende indarbejdet: Fremskreven ramme: 61,736 mio. kr. Demografi: -8,231 mio. kr. - og Udviklingsstrategi: -5,996 mio. kr. Samlet budgetforslag 2015: 47,509 mio. kr. På serviceområdet er der i budgetforslaget for 2015 2018 indarbejdet følgende budgetreguleringer som følge af - og Udviklingsstrategien på Børne-, Skole og Uddannelsesudvalgets område: effekt budget- og udviklingsstrategien serviceområde dagplejen 2015 2016 2017 2018 Omstilling dagplejen -5.995.750-11.994.500-11.994.500-11.994.500 Specifikation af budgeteffekt budget- og udviklingsstrategi Omstilling Nettoeffekt 2015 Beskrivelse Omstilling dagplejen -5.995.750 Ved omstilling af dagplejen og vuggestueområdet og herunder optimering af udnyttelsesgraden på dagplejen fra 87,5 til 91,5 % forventes rammen for dagplejen i 2015 nedjusteret med 5,996 mio. kr. En andel af reduktionen overføres dog til serviceområde daginstitutioner og klubber, idet omstillingen af dagplejen medfører, at flere børn vil få et pædagogisk tilbud i regi af vuggestue i stedet. Samlet budgeteffekt -5.995.750 Serviceområdets opgaver Dagplejen tilbyder pasning af børn fra 0 til 2 år og 10 måneder. Der er budgetteret med 532 børn i dagplejen 2015. Hertil er der ansat ca. 152 dagplejere samt 7,5 gæstedagplejere. Mål og indsatsområder Side 52 af 102

Målsætningerne for dagplejen omfatter arbejdet med implementering af Strategi for Pædagogisk Praksis ud fra at der i 2015 er fælles målsætning for dagtilbudsområdet om at opbygge øget systematik i arbejdet med opfyldelse af mål og pædagogisk kvalitet for dermed at sikre en styrket professionel pædagogisk praksis. Derudover arbejdes der med fortsat implementering af Fælles ansvar, hvor der i 2015 er særligt fokus på følgende målsætninger: Brobygning og overgange mellem forældre, dagplejer, vuggestuer, børnehaver m.m. opleves som gode og trygge Styrkelse af teamledelse på alle niveauer. Der arbejdes med en styrket inkluderende praksis. For dagplejen er der desuden følgende målsætninger for 2015: Kvaliteten i den pædagogiske praksis styrkes kontinuerligt igennem anvendelse af ICDP som fælles pædagogisk metode. Styrke anvendelsen af mål for det enkelte barn i den pædagogiske hverdagspraksis Digitale platforme som nye pædagogiske redskaber indføres med medielæringsstrategien. Strategi for Pædagogisk Praksis i Dagtilbud I 2014-15 gennemføres et kompetenceudviklingsforløb for pædagogisk personale i vuggestuer og i dagplejen med henblik på udvikling af pædagogisk hverdagspraksis målrettet det lille barn. 40 dagplejere vil kunne blive opkvalificeret gennem forløbet. 6 dagpleje pædagoger deltager i et særligt tilrettelagt kursusforløb. I 2015 og frem vil der være fokus på at bringe kompetencerne i spil og implementere ny viden dels fra kompetenceudviklingsforløbet og dels fra Barnet i Centrum, som er et forskningsprojekt Hjørring kommune har deltaget i i 2013-14. Den faglige ledergruppe Pædagogisk udvikling og ledelse var central i arbejdet med at udvikle strategien og vil ligeledes være central i det implementeringsarbejde, der skal pågå i 2015 og frem. Inklusion Dagplejen har defineret inklusion således: Alle har ret til at opleve sig som en værdifuld del at fællesskabet i et meningsfyldt læringsmiljø. Dagplejen har en strategi for arbejdet med inklusion i Dagplejen, og der evalueres løbende på fokuspunkterne. Kommunikation er i fokus Vi har fokus på alle ICDP s samspilstemaer Opmærksomhed på koblinger mellem inklusion, læreplan, læringsmiljø og værdigrundlag Side 53 af 102

Alle inspirerer hinanden gennem erfaringsudveksling I 2013 blev alle dagplejepædagogerne certificeredes som ICDP vejledere, og alle dagplejerne var på 3 kursusdage, hvor de fik en grundig indføring i alle ICDP s 8 samspilstemaer. I 2015 skal der fortsat arbejdes med ICDP i Dagplejen, således at det bliver en integreret del af det pædagogiske arbejde at have fokus på de 8 samspilstemaer. Der etableres studiegruppe for dagplejere med fokus på inklusion i praksis gennem anvendelse af pædagogisk metode ICDP. Der arbejdes videre med at implementere inklusionstankegangen ved at evaluere Dagplejens inklusionsstrategi og på baggrund heraf vælge intervention, der styrker implementering. Fortsat implementering af Fælles ansvar I det videre arbejde med Fælles Ansvar vil der i 2015 fortsat være fokus på strategierne for Brobygning og Overgange, Pædagogisk Analysemodel og Tværfagligt Distriktssamarbejde og på implementering og opfølgning af de delstrategier, der er udarbejdet lokalt. Systematisk evaluering og opfølgning Der arbejdes med at lave systematik for tilsynsopgaven i dagplejen. Derudover arbejdes der med at vælge fælles fokus i dagplejen for et halvt år ad gangen, der skal sikre muligheden for at lave systematisk evaluering og udvikling på de udvalgte fokusområder. Medielæringsstrategi Implementering af strategi er påbegyndt og involverer en kvalificering af dagplejerens brug af ipad, der nu anvendes som et pædagogisk redskab i dagplejen. Dagplejeren deles om en ipad i grupper af 8-9. Mediedidaktisk vejleder kvalificerer implementering og træning af dagplejeren i brug af ipad som pædagogisk redskab. Kost- og sundhedspolitik På baggrund af evaluering af Mad og måltidspolitikken er der igangsat initiativ med Sundhedskonsulent der skal lave forløb både med dagplejepædagoger og dagplejere omkring fortsat udvikling, fokus og implementering. Der igangsættes et pilotprojekt med 10 dagplejere, der skal udvikle dagplejen i retningen af en endnu mere aktiv og ude liv/naturdagpleje. Projekter forløber over et år. Service- og kvalitetsniveau Generelle optagelsesregler Side 54 af 102

Dagplejen skal indenfor en administrationsperiode på 2 måneder fra opskrivningstidspunktet kunne tilbyde plads til 0-2-årige børn, dog skal umiddelbart opståede pasningsbehov, som følge af f.eks. jobstart tilstræbes opfyldt hurtigst muligt og gerne maksimalt 1 uge fra behovsdatoen. Kommunen er ét stort anvisningsdistrikt for 0 2 års området, men det tilstræbes i videst muligt omfang at opfylde forældrenes ønske om en bestemt plads i dagpleje, vuggestue eller integreret institution. Forældrebetaling: Der er budgetteret med 11 måneders takst. Juli måned er betalingsfri for forældrene. Søskende 0-2-årige søskende tilbydes så vidt muligt - plads ved samme dagplejer. Distrikter Tilbuddet gives indenfor skoledistriktet, idet der dog ved pladsmangel i skoledistriktet kan anvises pladser i andet distrikt. Gæstedagpleje Ved den faste dagplejers fravær tilstræbes det at tilbyde barnet en gæsteplads hos en fast gæstedagplejer alternativt i gæstedagpleje i områdets vuggestue eller hos en af de andre dagplejere i gruppen. Deltidspladser I alle Dagplejens distrikter tilbydes deltidspladser efter konstateret behov. Antallet af deltidspladser dimensioneres løbende på basis af den kendte efterspørgsel efter deltidspladser. Målet anses for opfyldt, såfremt antallet af deltidspladser i Dagplejens distrikter er afstemt med efterspørgslen uden, at den afstedkommer ledige deltidspladser. Pædagogiske heldagslegestuer Ved placering af de pædagogiske heldagslegestuer i områderne lægges vægten på de pædagogiske muligheder. Der vælges lokalitet ud fra, hvor de fysiske rammer bedst tilgodeser mulighed for at skabe gode lege- og læringsmiljøer, således at det pædagogiske arbejde i legestuen understøttes. Detailbudgettering for serviceområdet Udgiftstype norm-dagplejen Personale Side 55 af 102

Gennemsnitlig lønudgift dagplejer Gennemsnitlig lønudgift Tilsynsførende Gennemsnitlig lønudgift leder Gennemsnitlig lønudgift adm. pers. 28.044 pr. fuldtidskontrakt 20.945 pr. deltidskontrakt 30.409 pr. fuldtidsstilling 44.770 pr. fuldtidsstilling 32.040 pr. fuldtidsstilling Personrelaterede udgifter Uddannelse / kursus Arbejdsskade og ansvar 0,57 % af lønsummen 5.905,00 pr. barn Øvrig drift Inventar Legetøj Underholdning Legestuer Diverse Administration Grundbeløb adm. 241,52 pr. barn 384,74 pr. barn 53,47 pr. barn 239,69 pr. barn 67,56 pr. barn 260,80 pr. barn 10.097 pr. barn forudsætninger Normeringen af fuldtidspladser budgetlægges som: Fuldtidspladser = fuldtidsbørn/norm for pladsudnyttelse (87,5 %). Gæstedagplejen budgetteres ud fra normen om en gæstedagplejer pr. 80 børn. Normering pædagoger Pædagognormeringen er fastlagt ud fra en norm på 20-22 dagplejere pr. fuldtidsansat dagplejepædagog, den varetager tilsynsopgaverne, samt visitations og faglig udvikling. Normering dagplejere lægningen af Dagplejen tager udgangspunkt i en normdannende pladsudnyttelsesgrad for fuldtidspladserne på 87,5 %. Dermed tages der budgetmæssigt højde for såvel den nødvendige beredskabskapacitet til opretholdelse af pladsgarantien som det gennemsnitlige fravær som følge af barsel og langtidssyge. Begge dele er forbundet med lønudgifter i dagplejen. Side 56 af 102

overslagsår 2015 2018 Ændringen i overslagsårene skyldes indfasning af de budgetmæssige tilretninger som følge af budget- og indsatsstrategien. Side 57 af 102

Udvalg: I mio. kr. Sektor: Dagtilbud 2015 BO 2016 BO 2017 BO 2018 Serviceområde: Daginstitutioner og klubber 141,386 136,912 133,988 133,574 I forhold til den fremskrevne ramme er følgende indarbejdet: Fremskreven ramme: 118,671 mio. kr. Demografi: -1,300 mio. kr. Folkeskolereform mv.: 23,440 mio. kr. Lov- og Cirkulæreprogram: 0,342 mio. kr. - og Udviklingsstrategi: 0,234 mio. kr. Samlet budgetforslag 2015: 141,386 mio. kr. På serviceområdet er der i budgetforslaget for årene 2015-2018 indarbejdet følgende budgetreguleringer som følge af - og Udviklingsstrategien: effekt budget- og udviklingsstrategien serviceområde daginstitutioner og klubber 2015 2016 2017 2018 Ledelse og administrativ struktur dagtilbud -1.053.857-2.527.658-2.527.658-2.527.658 Tilpasning bygningsmassen dagtilbud -583.333-1.400.000-1.400.000-1.400.000 Omstilling dagpleje og vuggestue 4.745.750 9.491.500 9.491.500 9.491.500 Tilretning forældrebetaling ved budgetforbedringer 325.000 828.125 828.125 828.125 Omstilling sommerferiepasning 0-812.500-812.500-812.500 Ændring barn-voksen ratio dagtilbud -3.200.000-6.300.000-6.200.000-6.100.000 Samlet budgeteffekt budget- og udviklingsstrategien serviceområde daginstitutioner og klubber 233.560-720.533-620.533-520.533 Serviceområdets opgaver Serviceområdet omfatter tilbud til 0-6-års området samt fritidstilbud til de 6-18-årige efter Dagtilbudsloven samt specialtilbud efter Serviceloven. Der er budgetteret med 248 i vuggestue, 2084 i børnehave og 80 i ungdomsklub. Derudover er der på serviceområdet budgetlagt til 1.117 elever i de nyetablerede fritidsordninger, der er oprettet som følge af den nye folkeskolereform. Side 58 af 102

Mål og indsatsområder Målsætningerne for daginstitutioner og klubber omfatter arbejdet med implementering af Strategi for Pædagogisk Praksis ud fra, at der i 2015 er fælles målsætning for dagtilbudsområdet om at opbygge øget systematik i arbejdet med opfyldelse af mål og pædagogisk kvalitet for dermed at sikre en styrket professionel pædagogisk praksis. Derudover arbejdes der med fortsat implementering af Fælles Ansvar nsvar, hvor der i 2015 er særligt fokus på: Brobygning og overgange mellem forældre, dagplejer, vuggestuer, børnehaver m.m. opleves som gode og trygge Styrkelse af teamledelse på alle niveauer. Der arbejdes med en styrket inkluderende praksis. For daginstitutioner og klubber er der desuden følgende målsætninger for 2015: Kvaliteten i den pædagogiske praksis styrkes gennem systematisk og kontinuerlig brug af de pædagogiske analysemodeller. Styrke anvendelsen af mål for det enkelte barn i den pædagogiske hverdagspraksis Målrettet brug af de tværfaglige samarbejder på distriktsniveau Pædagogisk fokus på læringsrummet omkring digitale platforme udvikles som nye pædagogiske redskaber og kommunikation med forældre og blandt personale digitaliseres. Strategi for pædagogisk praksis i Dagtilbud I 2015 vil der være fokus på at implementere Strategi for Pædagogisk Praksis i Dagtilbud. Formålet med strategien er at understøtte, at der arbejdes systematisk med opfyldelse af mål og pædagogisk kvalitet på hele området. Strategien gælder for kommunens børneinstitutioner og for dagplejen og tydeliggør sammen med den pædagogiske læreplan på et overordnet niveau de mål, som Hjørring Kommune har for kvaliteten af det pædagogiske arbejde og til hverdagslivet i daginstitutionerne og dagplejen. Til strategien er der valgt elleve temaer ud, som er centrale for børns trivsel, læring og udvikling. Disse temaer er beskrevet således, at de danner rammen og grundlaget for institutionernes tilrettelæggelse af den gode hverdagspraksis. Til strategien hører et dialog og evalueringsværktøj. Den faglige ledergruppe Pædagogisk udvikling og ledelse var central i arbejdet med at udvikle strategien og vil ligeledes være central i det implementeringsarbejde, der skal pågå i 2015 og frem. Inklusion Side 59 af 102

I 2015 vil der fortsat være fokus på, at viden og kompetencer inden for inklusion anvendes i udviklingen af en inkluderende praksis. I 2012 og 2013 blev der uddannet 36 pædagoger til inklusionsvejledere og 32 faglige ledere i innovations- og forandringsledelse i et rotationsprojekt. I den forbindelse blev der oprettet et Inklusionsvejledernetværk som sammen den faglige ledergruppe for pædagogisk udvikling og ledelse forventes at have en central rolle i omsætningen af viden i praksis. I 2015 vil der fortsat blive fokuseret på, at de uddannede vejlederes og lederes viden og kompetencer anvendes til udvikling af en inkluderende praksis. Fælles ansvar I det videre arbejde med Fælles Ansvar vil der i 2015 fortsat være fokus på strategierne for Brobygning og Overgange, Pædagogisk Analysemodel og Tværfagligt Distriktssamarbejde og på implementering og opfølgning af de delstrategier, der er udarbejdet lokalt. Der bliver særligt fokuseret på følgende indsatser: Brobygning og Overgange Arbejdet med brobygning og overgange evalueres, justeres og udvikles. De valgte systematikker og planer for brobygning og overgange opdateres årligt og gøres tilgængelig for forældre på institutionernes hjemmesider. Pædagogisk Analysemodel Anvendelse af de pædagogiske analysemodeller sker systematisk og kontinuerligt på teammøder blandt de pædagogiske medarbejdere, og giver medarbejderne en ramme til at indgå professionelt og dialogbaseret i teamsamarbejde med den hensigt at løse opgaver og udfordringer på baggrund af pædagogisk analyse. De lokale ledelsesteam understøtter den systematiske anvendelse af pædagogiske analysemodeller i forhold til faglig udvikling, kompetenceudvikling af medarbejdere samt ved opfølgning og evaluering af arbejdet med de pædagogiske analysemodeller. Tværfagligt Distriktssamarbejde Indsatsen er i 2015 fokuseret på at sikre, at de pædagogiske medarbejdere har kendskab til mulighederne i de tværfaglige distriktsteam og gør brug af de tværfaglige distriktsmøder som en mulighed for at drøfte en bekymring for et barn så tidligt som muligt. Tilsyn I 2014 godkendte Børne, skole og uddannelsesudvalget en tilsynsmodel for lovpligtigt pædagogisk tilsyn på dagtilbudsområdet. Tilsynet har både et kontrol- og et udviklingsperspektiv. Formålet med det pædagogiske tilsyn er for det første at sikre, at de kommunale dagtilbud lever op til dagtilbudsloven gennem arbejdet med pædagogiske læreplaner, sprogvurderinger- og stimulering. Og at tilbuddene lever op til kommunens serviceniveau i forhold til personalenormering og kvalifikationer samt understøtter Den sammenhængende Børnepolitik. For det andet er formålet med tilsynet at understøtte implementering af strategien for god pædagogisk praksis og dermed fortsat udvikling af pædagogisk kvalitet i tilbuddene gennem dialog og Side 60 af 102

stimulering af den faglige refleksion. I 2015 vil der være fokus på implementering og kvalificering af tilsynsmodellen. Medielæringsstrategi I daginstitutionerne bliver det et mål i 2015 at udfolde Medielæringsstrategien lokalt, ved at hvert dagtilbudsområde formulerer deres egen funktionelle handlingsplan som tager udgangspunkt i de pejlemærker, som foldes ud i strategien. Disse pejlemærker skal dels have et pædagogisk fokus på læringsrummet samt et fokus på en digitalisering af kommunikationen i dagtilbuddet. I 2014 blev der kortlagt behov og ønsker for relevant udstyr og tekniske udviklingsønsker og der blev etableret en samarbejdsplatform som kan tilgås af personale, ledelse og forældre med bl.a. kalender, intranet til kommunikations- og informationsværktøj samt komme- og gå registrering. I begyndelsen af 2015 vil børn og voksne i daginstitutionerne få mulighed for leg, læring og eksperimenter med lettilgængeligt itudstyr. Alle enheder får en eller flere it-kufferter, som skal styrke muligheden for at eksperimentere, undersøge og formidle med it. IT-kuffert indeholder kameraer, mikrofoner, elektroniske fotoalbum, digitale forstørrelsesglas og taleklemmer. Medio 2015 etableres et it-pædagogisk eksperimentarium. Dette eksperimentarium danner herefter rammen for workshops, udviklingsarbejder og præsentation af udstyr, software og pædagogiske tiltag. Ultimo 2015 iværksættes et kompetenceløft af 2-3 personaler fra hvert område (superbrugere). Kompetenceløftet tager udgangspunkt i pædagogisk forskning og understøttes af de faglige lederes forandringsledelse. Den faglige ledergruppe for IT er igennem hele forløbet en central aktør og vil også komme til at spille en stor rolle i fortsat implementering af Medielæringsstrategien sammen med et netværk af superbrugere. Fritidstilbuddet I 2015 er der fortsat fokus på at implementere fritidsmodellen på 0.-3. årgang, som trådte i kraft 1.august 2014. I den sammenhæng vil der være fokus på, at sektor dagtilbud og sektor undervisning samarbejder omkring implementeringen af det frivillige undervisningsmodul, som ligger på sektor undervisning, såvel som dagtilbudsområdets fritidsmodul tidlig morgen, sen eftermiddag og ikke- skoledage. 0-2 års-området Side 61 af 102

Med implementering af helhedsplanerne på dagtilbudsområdet oprettes vuggestuegrupper i flere daginstitutioner. Der er i forbindelse med projektering og bygning af nye storinstitutioner indrettet pædagogisk legestue for dagplejen i tilknytning til disse storinstitutioner. Endvidere er der i flere vuggestuer etableret gæstedagplejepladser. Formålet er at skabe robuste økonomiske og faglige enheder og dermed styrke kvaliteten i det pædagogiske arbejde bl.a. ved at styrke samarbejdet mellem dagpleje og daginstitutioner. I 2014-15 gennemføres et kompetenceudviklingsforløb for pædagogisk personale i vuggestuer og i dagplejen med henblik på udvikling af pædagogisk hverdagspraksis målrettet det lille barn. I 2015 og frem vil der være fokus på at bringe kompetencerne i spil og implementere den nye viden dels fra kompetenceudviklingsforløbet og dels fra Barnet i Centrum, som er et forskningsprojekt Hjørring kommune har deltaget i 2013-14. Service- og kvalitetsniveau Generelle optagelsesregler Børnene tildeles plads i alderssvarende tilbud hurtigst muligt og senest en måned efter ønsket optagelsesdato. Umiddelbart opståede behov tilstræbes opfyldt hurtigst muligt. Søskende garanteres plads i samme børnehave/vuggestue, som større søskende er indskrevet i. Forældrebetaling Forældrebetalingen er fordelt på 11 måneder og juli måned er betalingsfri for forældrene Åbningstid Åbningstiden er mandag til torsdag 6.30-16.30 og fredag 6.30-16.00. Udvidet åbningstid Børne- og Ungehuset Lundergård i Hjørring har lørdagsåbent. Det er et tilbud, som alle børn indskrevet i kommunens dagtilbud kan gøre brug af efter aftale med lederen. Der tilbydes udvidet åbningstid i alle områder. I områder med stor geografisk spredning tilbydes udvidet åbningstid, 6.00 18.00 (fredag til 17.00) i følgende afdelinger. o Hirtshals: - Tornby Børnehave o Holmegård: - Kingo/Spiren, Hjørring Side 62 af 102

o o o o - Børnehaven Søløven i Skallerup Højene: - Børnehaven Vejlund i Astrup - Børnehaven i Bjergby Sindal: - Møllehusene, Sindal - Børnehaven Solsikken i Bindslev - Tversted Børnehave - Børnenes hus i Lendum Tårs: - Vestbakken, Tårs - Møllehaven i Harken Vrå: - Børnehusene i Vrå - Børnehaven Hyttefadet i Løkken - Børnehaven Regnbuen i Hundelev Lukkedage Institutionerne er lukkede 24. december og Grundlovsdag. Der kan arrangeres nødpasning ½ (formiddag) dag på Grundlovsdag. Feriepasning Der arrangeres fælles feriepasning i alle områder i ugerne 28, 29 og 30. Det betyder, at der i hver områdeinstitution er én afdeling der forestår pasningen af alle børn i området. I områderne Sindal og Vrå er endvidere henholdsvis Børnehaven i Tversted og Børnehaven Hyttefadet i Løkken åben i sommerugerne, begrundet i deres beliggenhed i turistområder. I dagene mellem jul og nytår er der tilbud om pasning i én institution i Hjørring Kommune. Detailbudgettering for serviceområdet Institutionsbudgetter Børnehaver Vuggestue FO Klub Ung. klub I alt Område Hirtshals 16.343.707 5.592.424 3.543.120 146.797 25.626.048 Område Sindal 16.402.511 2.854.411 3.273.760 22.530.681 Område Tårs 13.182.855 4.658.809 1.802.640 19.644.303 Område Vrå 14.678.205 1.633.727 2.797.200 19.109.132 Område Bagterp 11.377.894 0 2.610.720 13.988.614 Område Muldbjerg 14.158.597 0 1.906.240 16.064.837 Område Lundergård 12.285.395 3.664.274 2.527.840 474.193 1.019.033 19.970.735 Område Holmegård 12.046.391 3.688.390 1.471.120 17.205.901 Område Højene 13.917.362 4.958.414 3.211.600 22.087.375 Side 63 af 102

I alt Brutto 124.392.916 27.050.448 23.144.240 620.990 1.019.033 176.227.627 Fælles formål Forældrebetaling børnehaver og vuggestuer -44.303.787 Forældrebetaling fritidsordninger og klubber -7.331.770 Økonomiske fripladser 11.132.999 Sommerferiepasning 1.121.450 Ikke fordelte børn 4.306.137 tilpasning budget og udviklingsstrategi 233.560 Samlede centrale konti -34.841.411 I alt Samlet serviceområde 141.386.250 Specifikation af budgeteffekt budget- og udviklingsstrategi Omstilling Nettoeffekt 2015 Beskrivelse Omstilling ledelse og administrativ struktur -1.398.143 Med ændring af ledelsesstrukturen som følge af den organisatoriske omstilling forventes rammen i 2015 reduceret med brutto 1.398.143 kr. Tilpasning bygningsmassen dagtilbud -583.333 Forventet provenu ved tilpasning af bygningsmassen på Sektor Dagtilbud. Ved reduktion i bygningsmassen bortfalder driftsudgifter til vedligehold, teknisk service, forbrugsafgifter samt skatter og afgifter. Omstilling dagpleje og vuggestue 4.745.750 I forbindelse med omstilling på dagplejen forventes det, at flere børn vil få et tilbud i regi af vuggestue i stedet for dagplejen. Rammen opjusteres derfor pga. det forøgede børnetal i tilbuddene. Ændring barn-voksen ratio dagtilbud -3.704.749 Ved hævning af den budgetterede barn/voksen ratio i vuggestue med 0,5 og daginstitutioner med 1 hentes en bruttobesparelse på 3,705 mio. kr. Manglende forældrebetaling ved budgetforbedringer 1.174.035 Ved reduktion på budgetområder, hvor kommunen opkræver en procentandel i forældrebetaling skal denne tilpasses. Samlet budgeteffekt 233.560 Side 64 af 102

teringsmetode Fastlæggelse af lønbudget Generelt gælder det, at ledere (område- og faglige) ansættes i fuldtidsstillinger. Ledere skal have en pædagoguddannelse og en særlig lederuddannelse. Tildeling til pædagogisk personale tager udgangspunkt i en fordeling af personalet med 2/3 pædagoger og 1/3 medhjælpere. Vuggestuer Vuggestuernes normering fastlægges ud fra en gennemsnitsnormering. Det vægtede gennemsnit opgøres på basis af en aftale med den enkelte institution om, hvor mange børn der skal passes måned for måned i budgetåret. Børnehaver Børnehavernes normering fastlægges ud fra en gennemsnitsnormering. Det vægtede gennemsnit opgøres på basis af en aftale med den enkelte institution om, hvor mange børn der skal passes måned for måned i budgetåret. Den børneafhængige drift (løn, inventar, forplejning, rengøringsmidler, beskæftigelse, diverse, feriekoloni, administration og forældrebetaling) budgetlægges ud fra institutionens forventede gennemsnitsnormering. Dagtilbuddene tildeles bevillinger efter en tildeling til faste udgifter samt en børnetalsafhængig faktor. Børnetallet fastsættes som en gennemsnitsnormering over et år. Tildelingerne justeres i december måned i forhold til det faktiske antal børn, der passes i institutionen. Deltidsbørn indgår i beregningen med 50 % af normeringen for fuldtidsbørn. Børn starter i børnehave den måned, de bliver 2 år og 10 måneder. Fritidsordninger Fritidsordningerne budgetlægges ud fra en fast normering. Juniorklubber og Ungdomsklubber Klubberne budgetlægges ud fra en fast normering. Vikarer Enheder med mindre end 100 børn tildeles 2 % af lønsummen og enheder med mere end 100 børn tildeles 1 % af lønsummen. Herudover er der budgetlagt centrale konti til vikarer vedr. barsel og langtidssygdom. Den centrale pulje dækker alle personalekategorier på serviceområdet. Uddannelse Uddannelseskontoen omfatter samtlige personalegrupper budgetlagt på dette serviceområde. Der er ikke afsat centrale midler til generel uddannelse af nogen personalekategorier. Side 65 af 102

Teknisk administrative medarbejdere (TAP) Midler til ansættelse af medarbejdere til varetagelse af tekniske og administrative opgaver fordeles efter en kvadratmeternorm. Bygningsvedligeholdelse Midler til almindelig vedligeholdelse fordeles efter en kvadratmeternorm, og omfatter udvendig og indvendig vedligeholdelse af institutionens bygninger. Herudover er der budgetlagt centrale midler til større renoveringsprojekter. Forbrugsafgifter til forbrug af el, vand, varme og renovation bliver fremskrevet på baggrund af sidste års budget. til skatter, afgifter og forsikringer bliver fremskrevet på baggrund af forrige års forbrug. Alle arealer er opgjort på baggrund af BBR-registret. Rengøring Rengøring er budgetlagt ud fra en kvadratmeternorm. rammen skal dække alle udgifter til løn, tjenesteydelser, rengøringsmidler m.v. Inventar Inventar er budgetlagt med en børnetalsafhængig norm. Øvrig drift Der er på baggrund af en børnetalsafhængig norm budgetlagt midler til institutionernes øvrige drift. Tildelingen dækker udgifter til forplejning, beskæftigelse, diverse, koloni og administration. overslagsår 2016 2018 Ændringen i overslagsårene skyldes indfasning af de budgetmæssige tilretninger som følge af budget- og indsatsstrategien. Side 66 af 102

Udvalg: I mio. kr. Sektor: Dagtilbud 2015 BO 2016 BO 2017 BO 2018 Serviceområde: Særlige dagtilbud 5,352 5,352 5,352 5,352 Serviceområdets opgaver I henhold til Serviceloven kapitel 7 stk. 3 er kommunalbestyrelsen forpligtet til at sørge for, at der er det nødvendige antal pladser i særlige dagtilbud til børn, der på grund af betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne har et særligt behov for støtte, behandling m.v., der ikke kan dækkes gennem ophold i et af de almindelige dagtilbud eller fritidshjem efter Dagtilbudsloven. Disse børn visiteres til specialbørnehaven Viben og specialtilbud i andre kommuner og i Region Nordjylland. Mål og indsatsområder Det er et mål, at børn med vidtgående fysiske og psykiske handicaps får det bedste tilbud, der tilgodeser deres handicap. Det er også et mål, at tilbuddet er i børnenes nærmiljø eller så tæt på dette som muligt. Hjørring Kommune forsøger derfor i vid udstrækning at løse opgaverne i eget regi. Det er nødvendigt i særlige tilfælde at visitere til Center for døvblindhed og høretab, Observations og behandlingsbørnehaven Stampe samt Specialbørnehaven for autisme, Birken. Det er et mål, at dagtilbuddene på sigt vil kunne give en del af målgruppen gode udviklingsmuligheder i inkluderende læringsmiljøer i de almindelige dagtilbud. Service- og kvalitetsniveau Der er budgetteret med 9 børn i Specialgruppen Viben v. Børnehuset Bagterp samt 2 børn i andre kommuner og i Region Nordjylland. Detailbudgettering for serviceområdet Nettobudget Betaling til andre kommuner 1.274.143 Befordring 624.572 Specialgruppen Viben v. Børnehuset Bagterp 3.453.075 I alt 5.331.790 Side 67 af 102

overslagsår 2016 2018 Der er ikke indarbejdet ændringer i overslagsårene. Side 68 af 102

Udvalg: I mio. kr. Sektor: Dagtilbud 2015 BO 2016 BO 2017 BO 2018 Serviceområde: Privatinstitutioner 13,562 13,562 13,562 13,562 I forhold til den fremskrevne ramme er følgende indarbejdet: Fremskreven ramme: 12,562 mio. kr. Demografi: 1,000 mio. kr. Samlet budgetforslag 2015: 13,562 mio. kr. Serviceområdets opgaver Jf. 19 og 102 i Dagtilbudsloven skal kommunerne yde tilskud til oprettelse af puljeordninger og privatinstitutioner for børn i alderen 0-12 år. Serviceområdet omfatter ansøgninger om oprettelse af nye privatinstitutioner, samt ansøgninger om ændringer i allerede eksisterende privatinstitutioner, behandles indenfor en periode på to måneder. Forvaltningen foretager årligt et anmeldt tilsynsbesøg, hvor privatinstitutionens pædagogiske indhold, mål og metoder drøftes ud fra blandt andet virksomhedsplan, læreplaner, oplysninger om personalenormering, personalekvalifikationer og hygiejne. Service- og kvalitetsniveau tet dækker tilskud til puljeordninger og privatinstitutioner. Puljeordning: Vittrup Gl. Mejeri i Vittrup er godkendt til 15 børn i alderen 0 år til 2 år og 10 måneder. samt 20 skolebørn. Privatinstitutioner: Rudolf Steiner Børnehaven, Drommelmor i Hjørring, godkendt til 32 børn i alderen 2 år og 10 måneder til 5 år og 16 børn i alderen 0 år til 2 år og 10 måneder Vittrup Gl. Mejeri i Hundelev, godkendt til 25 børn i alderen 2 år og 10 måneder til 5 år. Krabbely i Hirtshals, godkendt til 38 børn i alderen 2 år og 10 måneder til 5 år. Kollegieparken i Hjørring, godkendt til 44 børn i alderen 2 år og 10 måneder til 5 år. Mariehuset i Lørslev, godkendt til 23 børn i alderen 2 år og 10 måneder til 5 år. Mariehønen i Vrensted, godkendt til 20 børn i alderen 0 år til 2 år og 10 måneder og 20 børn i alderen 2 år og 10 måneder til 5 år. Side 69 af 102

Myretuen i Hørmested, godkendt til 18 børn i alderen 0 år til 2 år og 10 måneder og 42 børn i alderen 2 år og 10 måneder til 5 år. Børnehuset Vendsyssel i Mosbjerg, godkendt til 8 børn i alderen 0 år til 2 år og 10 måneder og 22 børn i alderen 2 år og 10 måneder til 5 år. Detailbudgettering for serviceområdet Drift Indtægter Nettobudget Puljeordninger og privatinstitutioner 13.502.175 13.502.175 I alt 13.502.175 13.502.175 overslagsår 2016 2018 Der er ikke indarbejdet ændringer i overslagsårene. Side 70 af 102

Udvalg: I mio. kr. 2015 BO 2016 BO 2017 BO 2018 Sektor: Det specialiserede område 207,641 205,625 200,894 187,323 SPVV og STU 10% Døgninstitutioner 18% Handicap 6% Døgn-ophold 48% Forebyggende foranstaltninger 21% Årets budgetramme, serviceområder I mio. kr. Handicap Døgn- Fore- Døgn- STU Sektoren ophold byggende institutioner i alt Rammeudmelding 11,858 95,247 43,675 37,389 0,797 188,966 pr. 6. august 2014 +/- Lov og cirkulære 0,000 0,000 0,000 0,000 0,000 0,000 +/-Teknisk 0,000 0,000-0,228 0,000 3,274 3,046 korrektion +/-Flytning 0,000 0,000 4,484 0,000 13,263 17,747 ml/udvalg +/-Omprioritering -0,989 2,705-0,686-1,030 0,000 0,000 indenfor rammen +/- Handleplaner 0,000 0,000 0,000 0,000 0,000 0,000 -Driftsforbedringer 0,000 0,000-2,119 0,000 0,000-2,119 Total 10,869 97,952 45,127 36,358 17,334 207,641 Side 71 af 102

Sektorens opgaver Sektorens primære opgave er at skabe tidlige og rettidige indsatser og tilbud i forhold til udsatte børn og unge. Dette med udgangspunkt i den gældende lovgivning samt med udgangspunkt i kommunale målsætninger og indsatser samt intentionerne i Barnets Reform. Afledt af Barnets Reform er der særlig opmærksomhed på: Tidlig indsats, der skal sikre en helhedsorienteret indsats med et klart formål. Tættere tværfagligt samarbejde om udsatte børn. At sikre kontinuitet i anbringelsen og sikre barnets rettigheder. Sektoren omfatter Tidlig Indsats, Specialiseret Indsats samt Ressourcecentret. Sidstnævnte udgøres af Kløvergården, Kløverskolen, Døgncenteret Motellet, samt Bo-Selv. Området løser opgaver, der relaterer til Handicapområdet, Døgnophold, Forebyggende arbejde, Døgninstitutioner og STU. På Det specialiserede Område løses opgaven i henhold til: Lov om Social Service Lom om Folkeskolen Lov om Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse - og Udviklingsstrategi omstillinger på børne- og undervisningsområdet På Det specialiserede Område omfatter budget- og udviklingsstrategien, at der fortsat skal arbejdes med målretning af indsatser både i myndighedsdelen og i de udførende dele, hvor de konkrete tilbud om forebyggelse og behandling skal tilpasses. Konkret vil der i budgetperioden blive arbejdet med omstillinger, der omfatter: Ny samlet indsatsstrategi, der omfatter vurdering og optimering af den samlede vifte af tilbud fra de tidlige og forebyggende tiltag over til de specialiserede og behandlende indsatser, så børn og unge møder den rette indsats så tidligt som muligt. Lukning af Kløverskolen og omlægning både undervisnings- og familiebehandlingsdelen. Tilpasning og omlægning af opgaveløsningen og tilbudsviften på Kløvergården. Langsigtet tilpasning af kontrakter og udgiftsniveau på handicapområdet. Omstillingerne er i mere detaljeret form vist under de enkelte serviceområder. Side 72 af 102

Målsætninger Sektor Specialiseret Område har fokus på specialforanstaltninger, der ligger udenfor det generelle område samt på generel rådgivning og vejledning til alle familier, der henvender sig. Der arbejdes med faglige indsatser herunder den faglige udvikling og kompetenceudvikling blandt medarbejderne. Dette med henblik på at understøtte kvalitetsudvikling i sagsbehandlingen samt det tværfaglige samarbejde med PPR, Sundhedsplejen og almenområdet på skole og dagtilbud. Derudover arbejdes der med ledelsesmæssig styring og opfølgningssystematik i forbindelse med implementeringen af udviklingsplanen for Det specialiserede Område. I Sektor Det specialiserede Område arbejdes der i 2015 med følgende mere konkrete målsætninger. Udviklingsplanen: Rettidige indsatser samt forældrenes og særligt børnenes retssikkerhed sikres kontinuerligt igennem vejledninger, støtte og anbringelser udenfor eget hjem. Sagsbehandlingen foregår efter ensartede retningslinjer, og der er en tydelig rolle- og kompetencefordeling i sagsbehandlingen, på baggrund af løbende justering og implementering af administrationsgrundlaget. Samarbejdet mellem myndighed og leverandørområdet sikrer sammenhæng og kontinuerlig tilpasning mellem efterspørgsel og ydelser. (Det højner muligheden for en tidlig indsats) Den ledelsesmæssige styring og opfølgning kvalificeres gennem et bæredygtigt, fagligt ledelsestilsyn på området. Den økonomiske styring af området opkvalificeres i arbejdet med Udviklingsplanens indsatsområder. Fælles Ansvar: Den tidlige indsats underbygges igennem det tværfaglige distriktssamarbejde og den konsultative bistand til personalet på almenområdet tæt på kerneydelsen i skole og dagtilbud. Samarbejdet mellem Det specialiserede Område og det øvrige Børne- og Undervisningsområde understøtter overgangene for det enkelte barn. Indsatsområder For at understøtte arbejdet mod opfyldelsen af målsætningerne bliver der på Det specialiserede Område prioriteret følgende indsatser i 2015: Side 73 af 102

Kvalitativ udvikling af det sagsbehandlende arbejde I 2015 vil der fortsat være fokus på implementering og justering af arbejdsgange med henblik på at sikre kvalitet i sagsbehandlingen. Den kvalitative udvikling af sagsbehandlingen påbegyndte med den læringsbaserede genopretningsplan og er desuden koblet sammen med det forløb, der gennemføres med Social- og Integrationsministeriets Task Force omkring Kvalitet i sagsbehandlingen. I 2015 afsluttes samarbejdet med Task Force-enheden, men der vil herefter fortsat være fokus på implementering og justering af nye arbejdsgange. Dette for at sikre at sagsbehandlingen foregår efter ensartede retningslinjer, og at der sker en kvalitativ udvikling af både de børnefaglige undersøgelser og af udarbejdelse af handleplanerne. Herudover skal der rettes fokus mod, at der sker en kvalitativ udvikling i samarbejdet mellem myndighed og leverandørenhed. Administrationsgrundlag I 2015 afsluttes arbejdet med det nye administrationsgrundlag for Det specialiserede Område, hvor alle arbejdsgange beskrives. Der ligger fortsat et arbejde med implementeringen af administrationsgrundlaget og de deraf afledte arbejds- og rollefordelinger. Dette arbejde understøttes af faglig sparring fra fagkonsulenter og ledelsesteam på Det specialiserede Område, ligesom der udvikles et kvalitativt ledelsestilsyn, der skal bidrage til at underbygge implementeringsarbejdet. Ledelsestilsyn og økonomisk styring I 2015 vil der fortsat være fokus på at understøtte ledelsen i økonomistyring samt i at kvalitetssikre sagsbehandlingen. Der vil være fokus på udvikling og implementering af et kontinuerligt fagligt ledelsestilsyn, som skal sikre fortsat faglig kvalitet og udvikling i sagsbehandlingen. Herudover skal det faglige ledelsestilsyn ligeledes sikre en bedre økonomisk styring af området fremadrettet. Den forebyggende og tidlige indsats I 2015 vil der blive arbejdet med fortsat at udvikle forebyggende indsatser, der kan sættes ind, før problemstillinger vokser sig så store, at der skal iværksættes specialiserede foranstaltninger. Dette arbejde foregår primært i samarbejde med det øvrige Børne- og Undervisningsområde bl.a. gennem det tværfaglige distriktssamarbejde. Derudover vil der blive arbejdet på Det specialiserede Områdes tidlige indsats i foranstaltningsarbejdet. Plejefamilieområdet Der arbejdes fortsat i 2015 på en stabilisering af plejefamilieområdet. Der vil være fokus på at implementere nye procedurer for plejefamilieområdet. Procedurerne skal sikre kontinuerlig opfølgning og evaluering af de Side 74 af 102

anbragte børn og unges situation, og at vederlagstaksterne er i overensstemmelse med KL s vejledning på området. Den Særligt Tilrettelagte Ungdomsuddannelse Der vil i 2015 fortsat være fokus på Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse (STU) for unge med særlige behov. STU omfattes af serviceområdet Lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov, og skal tilbydes de unge med særlige behov, der ikke har mulighed for at tage en ordinær ungdomsuddannelse. Der vil i løbet af 2014-15 pågå en tilpasning af alle sektorens indsatser, så de stemmer overens med den nye sagsbehandling og dermed styres mere stringent i forhold til udbud og efterspørgsel. Den Sammenhængende Børnepolitik revideres i 2015. På baggrund af denne udarbejdes der en Indsatsstrategi for hele BSU med fokus på forebyggende indsatser. Denne strategi kommer dermed til at danne grundlag for en justering i forholdet mellem forebyggende og foranstaltende indsatser. Sektorens opdeling i serviceområder I mio. kr. Serviceområder 2015 BO 2016 BO 2017 BO 2018 Handicap 10,869 10,923 10,830 10,832 Døgnophold 97,952 97,954 97,468 84,295 Forebyggende 45,127 42,665 40,565 40,165 Døgninstitutioner 36,358 36,749 34,696 34,696 STU 17,334 17,334 17,334 17,334 Sektoren i alt 207,641 205,625 200,894 187,323 Side 75 af 102

Udvalg: I mio. kr. Sektor: Det specialiserede område 2015 BO 2016 BO 2017 BO 2018 Serviceområde: Handicap 10,869 10,923 10,830 10,832 I forhold til den fremskrevne ramme er følgende indarbejder: Fremskreven ramme: 11,858 mio. kr. Omprioritering indenfor rammen: -0,989 mio. kr. Samlet budgetforslag 2015: 10,869 mio. kr. Serviceområdets opgaver Områdets opgaver omfatter de foranstaltninger, der i Lov om Social Service skal ydes til børn og unge med betydelig og varig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller indgribende kronisk eller langvarig lidelse og deres familier. Foranstaltningerne drejer sig om Merudgifter i forbindelse med hjemmeboende børn under 18 år med handicap (LSS, 41), når merudgifterne er en konsekvens af barnets nedsatte funktionsevne Tabt arbejdsfortjeneste til forældre (LSS 42), der i hjemmet forsørger et barn under 18 år med nedsat funktionsevne. Området omfatter tillige aflastning/afløsning i hjemmet, ledsagerordningen, familievejledning og hjemmetræning. Endvidere ydes der hjælp efter Servicelovens øvrige forebyggende foranstaltninger. Mål og indsatsområder Serviceområde Handicap arbejder efter følgende målsætninger: Kvalitativ udvikling af det sagsbehandlende arbejde, så de iværksatte indsatser sker rettidigt og koordineret med barnet i centrum. Der skal fortsat arbejdes med implementering og justering af administrationsgrundlaget for at sikre, at sagsbehandlingen fremadrettet foregår efter ensartede retningslinjer, og at der er en tydelig rolleog kompetencefordeling. Professionalisering i forhold til beregninger i henhold til 41 og 42. Kvalitativ udvikling af det sagsbehandlende arbejde Der arbejdes fortsat i 2015 på at implementere et kontinuerligt, fagligt ledelsestilsyn. Derudover arbejdes der med implementering og justering af nye arbejdsgange jf. administrationsgrundlaget. Side 76 af 102

Professionalisering i forhold til beregninger i henhold til Lov om Social Service 41 og 42 Arbejdet med faglige vurderinger og økonomiske beregninger i forhold til bevillinger efter Servicelovens 41 og 42 er trukket ud af det øvrige sagsbehandlerarbejde og gjort til en særlig funktion, der varetages af medarbejdere, der har kompetence eller kan kompetenceudvikles i særlig grad i forhold til opgaveudførelsen. I 2015 videreføres arbejdet fra 2014 med særligt fokus på implementeringsdelen. Detailbudgettering for serviceområdet Aktivitet Udgifter Indtægter og Refusioner Netto-budget Tabt arbejdsfortjeneste 9,882-4,941 4,941 Taxakørsel 3,755-1,878 1,878 Ledsagerordning 0,102-0,051 0,051 Hjemmetræning 0,442 0,000 0,442 Øvrige merudgifter herunder aflastning, praktisk medhjælp og medicinudgifter 7,115-3,557 3,557 Handicap i alt 21,296-10,427 10,869 overslagsår 2016 2018 Reguleringen i overslagsårene på handicapområdet skyldes reguleringen i Kommunens bloktilskud på baggrund af lov og cirkulæreprogrammet. Side 77 af 102

Udvalg: I mio. kr. Sektor: Det specialiserede område 2015 BO 2016 BO 2017 BO 2018 Serviceområde: Døgnophold 97,952 97,954 97,468 84,295 I forhold til den fremskrevne ramme er følgende indarbejdet: Fremskreven ramme: 95,247 mio. kr. Tilpasning anbringelser samt neutralisering reduktionsblok: 9,803 mio. kr. Omprioritering indenfor rammen: -0,925 mio. kr. - og Udviklingsstrategi: -6,173 mio. kr. Samlet budgetforslag 2015: 97,952 mio. kr. På serviceområdet er der i budgetforslaget for 2015-2018 indarbejdet følgende budgetreguleringer som følge af forslag til budget- og udviklingsstrategien: effekt budget- og udviklingsstrategien serviceområde døgnophold 2015 2016 2017 2018 Revurdering budgetstrategi specialiseret område -6.173.400-6.173.400-6.173.400-6.173.400 Afkast indsatsstrategi specialiseret område 0 0 0-13.174.778 Samlet budgeteffekt budget- og udviklingsstrategien serviceområde døgnophold -6.173.400-6.173.400-6.173.400-19.348.178 Serviceområdets opgaver Servicelovens bestemmelser om anbringelser uden for eget hjem jf. 52 stk. 3 pkt. 7. Anbringelse af barnet eller den unge uden for hjemmet i en netværksplejefamilie, plejefamilie, værtsfamilie, specialiseret plejefamilie, på eget værelse, i et kommunalt døgntilbud, på en døgninstitution eller på et godkendt opholdssted, som må anses for egnet til at imødekomme barnets eller den unges særlige behov. Mål og indsatsområder Der arbejdes kontinuerligt på at skabe det bedste grundlag for de anbringelser, der finder sted og for at anbringelse sker i kvalificerede anbringelsestilbud, herunder sikring af fortsat udvikling af anbringelsestilbud til børn og unge med funktionsnedsættelse. Serviceområde Døgnophold arbejder ud fra følgende målsætninger: Implementering af et fælles serviceniveau i forhold til alle anbragte børn At kvalificere grundlaget for anbringelser At kvalificere handleplansarbejdet for de familier, der har børn anbragt med henblik på hjemgivelse At arbejde med plejefamilieområdet, så der kommer øget fokus på de anbragte børn og unge i et helhedsperspektiv/overgange til selvstændigt voksenliv Side 78 af 102

Døgncenter Motellet For Motellet er der særligt fokus på fortsat tilpasning af ydelser, så sammenhængen mellem de fastlagte 9 behandlingspladser og de 6 pladser i bo-selv tilbuddet udvikles i sammenhæng med de øvrige indsatser på Det Specialiserede Område med henblik på at fremme tidligere indsatser. Plejefamilieområdet På plejefamilieområdet arbejdes der med styrkelse af ensartethed, systematik og kommunikation omkring mål for barnet i sammenhæng med udformningen af de enkelte kontrakter. Derudover er der i 2015 fokus på faglig udvikling af såvel plejefamilier som aflastningsfamilier i kommunen. Service- og kvalitetsniveau I forbindelse med arbejdet med det nye administrationsgrundlag udarbejdes beskrivelse af service- og kvalitetsniveau. Detailbudgettering for serviceområdet Døgnophold (mio. kr.) Aktivitet Antal anbragte Gns. pris Udgifter Indtægter /refusioner Netto Anbringelser Plejefamilier 146 0,339 49,500 0,000 49,500 Netværksplejefamilier 8 0,068 0,542 0,000 0,542 Specialiserede plejefamilier 14 0,444 6,220 0,000 6,220 Socialpædagogiske opholdssteder 38 0,806 30,654 0,000 30,654 Aflastning 7 0,066 0,459 0,000 0,459 Sikrede institutioner 2,250 0,000 2,250 Statsrefusion - dyre enkeltsager 0,000-3,121-3,121 Anbringelser i alt 89,625-3,121 86,504 Følgeudgifter af anbringelser Advokat omkostninger - ½ refusion 0,698-0,349 0,349 Øvrige udgifter ifm. anbringelsen. 1,543 0,000 1,543 Ung i egen bolig og Bo-selv Motellet 3,593 0,000 3,593 Efterskoler 0,311 0,000 0,311 Flygtninge 1/1 refusion 1,019-1,019 0,000 Side 79 af 102

Egenbetaling 159 og 160 0,000-0,612-0,612 Socialtilsyn - objektiv finansiering 1,990 0,000 1,990 Følgeudgifter I alt 9,154-1,980 7,174 Døgnophold andre kommuner Afgivet refusion 12,043 0,000 12,043 Modtaget refusion (inkl. supervision) 7,728-8,169-0,441 Døgnophold andre kommuner i alt 19,771-8,169 11,602 Egne institutioner Motellet 9,784-10,940-1,156 Egne institutioner i alt 9,784-10,940-1,156 Døgnophold i alt 128,334-24,210 104,124 Specifikation af budgeteffekt budget- og udviklingsstrategi Omstilling Nettoeffekt 2015 Beskrivelse Revurdering budgetstrategi -6.173.400 Revurdering af budgetteret reduktion på det specialiseret område specialiserede område. Der skal tages konkret stilling til udmøntningen af den budgetterede besparelse. Samlet budgeteffekt -6.173.400 teringsmetode. På anbringelsesområderne er der budgetteret ud fra antallet af anbragte børn og unge primo 2014 og en gennemsnitspris baseret på de totale udgifter i 2013 Øvrige områder er budgetteret ud fra tidligere års forbrug. Konkrete budgetforudsætninger skrives ind. overslagsår 2016 2018 Ændringen i budgetoverslagsårene skyldes indfasning af budgetreguleringerne som følge af budget- og udviklingsstrategien. Side 80 af 102

Udvalg: I mio. kr. Sektor: Det specialiserede område 2015 BO 2016 BO 2017 BO 2018 Serviceområde: Forebyggende 45,127 42,665 40,565 40,165 I forhold til den fremskrevne ramme er følgende indarbejdet: Fremskreven ramme: 43,675 mio. kr. Flyt imellem udvalg: 4,484 mio. kr. Omprioritering indenfor rammen: -0,686 mio. kr. Teknisk flyt: -0,228 mio. kr. - og Udviklingsstrategi: -2,119 mio. kr. Samlet budgetforslag: 45,127 mio. kr. På serviceområdet er der i budgetforslaget indarbejdet følgende budgetreguleringer som følge af budget- og udviklingsstrategien: effekt budget- og udviklingsstrategien serviceområde forebyggende foranstaltninger 2015 2016 2017 2018 Omstilling Kløvergården -1.000.000-2.000.000-2.000.000-2.000.000 Omstilling Kløverskolen -4.118.575-9.884.580-9.884.580-9.884.580 Ny indsatsstrategi specialiseret område 500.000 5.000.000 5.400.000 5.000.000 Implementering af budget- og udviklingsstrategien 2.500.000 2.500.000 0 0 Samlet budgeteffekt budget- og indsatsstrategien serviceområde forebyggende -2.118.575-4.384.580-6.484.580-6.884.580 Serviceområdets opgaver Serviceområdet omfatter forebyggende foranstaltninger i form af indsatser, der støtter børn, unge og familier med børn og unge med særlige behov. De forebyggende foranstaltninger skal medvirke til at støtte børn og familier, så problemer kan løses i nærmiljøet og på en sådan måde, at familien kan forblive samlet. I Lov om Social Service 52, stk. 3 angives en række foranstaltninger, som iværksættes, når det vurderes at være af væsentlig betydning af hensyn til et barns særlige behov for støtte. De forebyggende foranstaltninger er bl.a.: Rådgivning og vejledning Praktisk pædagogisk støtte Familiebehandling Aflastning Kontaktpersoner Side 81 af 102

SSP-samarbejde Mål og indsatsområder På Serviceområdet Forebyggelse arbejdes der med følgende målsætninger: I det videre arbejde med Fælles Ansvar er der i 2015 i hele sektoren et særligt fokus på forankring af strategierne for Brobygning og Overgange og Tværfagligt Distriktssamarbejde. Kvalitativ udvikling af det sagsbehandlende arbejde, så de iværksatte indsatser sker rettidigt og koordineret med barnet i centrum. Udvikling af samarbejdet mellem sektorerne, så samarbejdsfladerne tydeliggøres. Fortsat implementering af Fælles ansvar særligt fokus på Tværfagligt Distriktssamarbejde Der arbejdes i 2015 fortsat på at optimere det tværfaglige distriktssamarbejde, hvor medarbejdere fra DSO indgår på lige fod med det øvrige BSU. Der arbejdes fortsat på at udvikle den konsultative bistand, der ydes i det samlede team. Den forebyggende og tidlige indsats Samtidig med den organisatoriske implementering vil der i 2014-15 blive arbejdet med at udvikle indsatser, der kan sættes ind før problemstillinger vokser sig så store, at der skal iværksættes specialiserede foranstaltninger. Det drejer sig om at få omlagt ressourcer, så der i højere grad kan sættes ind tidligt. Ressourcecenteret For Ressourcecenteret (Børne- familiecenter Kløvergården, Kløverskolen, Motellet og Støttekontaktkorpset) er der i 2015 fokus på fortsat implementering og justering af BUM (Bestiller-Udfører-Modtager) modellen. BUMMEN skal bidrage til en tydeligere kobling mellem myndighed og leverandør samt bidrage til en mere systematisk opfølgning på foranstaltninger. Derudover skal BUMMEN bidrage til en tilpasning af ydelser så sammenhængen mellem efterspørgsel og udbudte ydelser afstemmes bedst muligt. Service- og kvalitetsniveau tsniveau Detailbudgettering for serviceområdet (mio. kr.) Aktivitet Udgifter Indtægter/ refusioner Netto budget Familiecenter Kløvergården 24,648 0,000 24,648 Side 82 af 102

Forebyggelse 50 undersøgelser 0,193 0,000 0,193 54 støtteperson 0,420 0,000 0,420 Aflastning 52.3.5 5,110 0,000 5,110 Efterskoler 0,864 0,000 0,864 Kontaktpersoner korpset 4,725 0,000 4,725 Kontaktpersoner løst ansatte 1,077 0,000 1,077 Flygtning 0,152-0,152 0,000 Formidlet praktikophold 0,104 0,000 0,104 52a økonomisk støtte-tidlig.52.4. og 52.5 1,120 0,000 1,120 Konsulent/psykolog 0,411 0,000 0,411 Praktisk Pædagogisk støtte-anb. I eget hjem 3,080 0,000 3,080 Anden hjælp 52.3.9 0,682 0,000 0,682 SSP 1,516 0,000 1,516 Forebyggelse i alt 19,454-0,152 19,302 Socialpædagogiske fripladser 1,947 0,000 1,947 DUBU 0,797 0,000 0,797 Børnehuse objektiv finansiering 0,550 0,000 0,550 Serviceområdet forebyggelse i alt 47,396-0,152 47,244 Specifikation af budgeteffekt budget- og udviklingsstrategi Omstilling Nettoeffekt 2015 Beskrivelse Omstilling Kløvergården -1.000.000 Via tilpasninger og optimering af opgaveløsningen skal der på Kløvergården findes en besparelse på 1 mio. kr. i 2015. Omstilling Kløverskolen -4.118.575 Ved lukning af Kløverskolen reduceres rammen i 2015 med 4,119 mio. kr. Imidlertid overføres 2,292 mio. kr. til skolerne som kompensation for de støtteforanstaltninger, eleverne hidtidig har fået via Kløverskolen. Ny indsatsstrategi specialiseret 500.000 Midler afsat til gennemførsel af ny indsatsstrategi på område Det Specialiserede Område. Den løbende udmøntning af midlerne skal forelægges Udvalget til godkendelse. Side 83 af 102

Implementering organisatoriske 2.500.000 Midler afsat til implementering af de organisatoriske omstillinger specialiseret område omstillinger på Sektor Det Specialiserede Område. Samlet budgeteffekt -2.118.575 overslagsår 2016 2018 Reguleringerne i overslagsårene på det Forebyggende område skyldes indfasning af budgetreguleringer som følge af forslag til budget- og udviklingsstrategien. Side 84 af 102

Udvalg: I mio. kr. Sektor: Det specialiserede område 2015 BO 2016 BO 2017 BO 2018 Serviceområde: Døgninstitutioner for 36,358 36,749 34,696 34,696 handicappede I forhold til den fremskrevne ramme er følgende indarbejdet: Fremskreven ramme: 37,388 mio. kr. Omprioritering indenfor rammen: -1,030 mio. kr. Samlet budgetforslag 2015: 36,358 mio. kr. På serviceområdet er der i budgetforslaget indarbejdet følgende budgetreguleringer som følge af budget- og udviklingsstrategien: effekt budget- og udviklingsstrategi serviceområde døgninstitutioner 2015 2016 2017 2018 Ændret indsats handicapforanstaltninger 0 0-2.000.000-2.000.000 Serviceområdets opgaver Serviceområdet omfatter: Tilbud om aflastning på døgninstitution når det anses for at være af væsentlig betydning af hensyn til barnets særlige behov, jf. Servicelovens 52.3.5. Tilbud om aflastning til forældre, der passer et barn med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Jf. Servicelovens 44 jf. 84. Anbringelser på døgninstitution for handicappede, når det anses for at være af væsentlig betydning af hensyn til barnets særlige behov for støtte, jf. Servicelovens 52.3.7 Mål og indsatsområder I Hjørring Kommune arbejdes der kontinuerligt på at skabe det bedste grundlag for de anbringelser, der finder sted og på at have de mest kvalificerede anbringelsestilbud, herunder sikring af fortsat udvikling af anbringelsestilbud til børn og unge med funktionsnedsættelse. Der er ikke knyttet særskilte indsatser til serviceområdet i 2015, idet indsatserne er omfattet af de samlede indsatser for hele Det specialiserede Område. Detailbudgettering for serviceområdet Der er taget udgangspunkt i det antal anbragte på fuldtid og i aflastning, der var gældende primo 2014 og gennemsnitspriser for 2013. Side 85 af 102

Aktivitet Antal pladser Gns. pris Udgifter Indtægter/ Refusioner Netto-budget Ophold på handicapinst. 27 1,423 38,420 0,000 36,420 Aflastning på handicapinst. 15 0,366 5,500 0,000 5,500 Statsrefusion dyre enkeltsager -7,562-7,562 Døgnophold i alt 43,920-7,562 36,358 overslagsår 2016 2018 Reguleringen i overslagsårene på handicapområdet skyldes reguleringen i Kommunens bloktilskud på baggrund af lov og cirkulæreprogrammet. Side 86 af 102

Udvalg: I mio. kr. Sektor: Det specialiserede område 2014 BO 2015 BO 2016 BO 2017 Serviceområde: STU 17,334 17,334 17,334 17,334 I forhold til den fremskrevne ramme er følgende indarbejdet: Fremskreven ramme: 0,797 mio. kr. Flyt imellem udvalg: 16,538 mio. kr. Neutralisering budgetteret reduktionsblok: 3,908 mio. kr. - og Udviklingsstrategi: -3,908 mio. kr. Samlet budgetforslag 2015: 17,334 mio. kr. På serviceområdet er der i budgetforslaget indarbejdet følgende budgetreguleringer som følge af budget- og udviklingsstrategien: effekt budget- og indsatsstrategi serviceområde STU 2015 2016 2017 2018 Revurdering budgetstrategi særlig tilrettelagt ungdomsuddannelse -3.907.833-3.907.833-3.907.833-3.907.833 Serviceområdets opgaver Serviceområdet omfatter myndighedsopgaver og visitation til den særligt tilrettelagte Ungdomsuddannelse STU. STU-forløb bevilges til unge med særlige behov, der har et lovfæstet krav om optagelse, hvis de vurderes at tilhøre målgruppen af unge, der har gennemført mindst 9 års skolegang, er mellem 16 og 25 år og ikke er i stand til at gennemføre en ungdomsuddannelse med støtte. STU tilbydes primært på Specialskolen for Voksne Vendsyssel, men også andre udbydere i og uden for kommunen anvendes. Mål og indsatsområder Serviceområdet STU arbejder med følgende målsætninger: At højere andel af eleverne tilbydes STU i nærmiljøet At STU en skal kunne kombineres af elementer fra flere udbydere i fremtiden At udgiftsniveauet for de enkelte forløb sænkes gennem målrettet visitation til tilbud efter både pris og indhold. Side 87 af 102

Et udvidet samarbejde mellem jobcenter og STU-udbyderne med henblik på at effektivisere den arbejdsafklarende del af uddannelsen Service- og kvalitetsniveau Ungdomsuddannelse for unge med særlige behov (STU-uddannelse) (mio. kr.) Aktivitet Løn og øvrig drift Indtægter Nettobudget Betaling STU-forløb 27,426 0,000 27,426 Betaling fra andre kommuner 0,000-7,212-7,212 Befordring STU-elever 1,029 0,000 1,029 I alt 28,455-7,212 21,243 Specifikation af budgeteffekt budget- og udviklingsstrategi Omstilling Nettoeffekt 2015 Beskrivelse Revurdering budgetstrategi særlig -3.907.833 Revurdering af budgetteret reduktion på den særligt ungdomsuddannelse tilrettelagte ungdomsuddannelse. Der skal tages konkret stilling til udmøntningen af den budgetterede besparelse. Samlet budgeteffekt -3.907.833 overslagsårene 2016 til 2018 Der er ikke indarbejdet ændringer i overslagsårene. Side 88 af 102

Udvalg: I mio. kr. 2015 BO 2016 BO 2017 BO 2018 Sektor: Faglig udvikling og konsultativ praksis 27,676 27,324 26,981 26,621 Fagligt tilsyn og planlægning 23% PPR 42% Sundheds plejen 35% Årets budgetramme, serviceområder I mio. kr. Fagligt tilsyn og PPR Sundheds- Sektoren planlægning plejen i alt Rammeudmelding pr. 6. august 2014 4,750 12,754 10,620 28,124 +/-Flytning ml/udvalg 0,000 0,000 0,000 0,000 +/-Omprioritering indenfor rammen 0,000 0,000 0,000 0,000 + Teknisk korrektion 0,000 0,000 0,228 0,228 Udvidelser 0,000 0,000 0,000 0,000 Driftsforbedringer -0,411-0,155-0,110-0,676 Total 4,339 12,599 10,738 27,676 Side 89 af 102

Sektorens opgaver Sektorens primære opgave er at sikre en vedvarende udvikling og optimering af det faglige og tværgående samarbejde indenfor hele Børne- og Undervisningsområdet. Dette med udgangspunkt i den gældende lovgivning samt med udgangspunkt i kommunale målsætninger og indsatser. Sektoren omfatter PPR, Sundhedsplejen samt Fagligt Tilsyn og Planlægning og opgaver løses i henhold til: Folkeskoleloven Serviceloven Dagtilbudsloven Sundhedsloven Sundhedsstyrelsens anbefalinger for forebyggende sundhedsydelser til børn og unge Anbefalinger for svangreomsorg - og Udviklingsstrategi omstillinger på børne- og undervisningsområdet Indenfor faglig udvikling og konsultativ praksis omfatter budget- og udviklingsstrategien primært driftstilpasninger på sundhedsplejen og PPR. Driftstilpasninger gennemføres i form af tilpasning af opgaveløsningen og udmøntes konkret i de enkelte afdelinger. Derudover vil prioriteringen af indsatserne indenfor sektoren i høj grad være forbundet med udarbejdelsen af den samlede indsatsstrategi, der omfatter vurdering og optimering af den samlede vifte af tilbud fra de tidlige og forebyggende tiltag over til de specialiserede og behandlende indsatser, så børn og unge møder den rette indsats så tidligt som muligt. Omstillingerne er i mere detaljeret form vist under de enkelte serviceområder. Målsætninger Sektor Faglig udvikling og konsultativ praksis arbejder med følgende målsætninger: Forbyggende og tidlige indsatser styrkes kontinuerligt. Den faglige opgaveløsning og de tidlige indsatser styrkes kontinuerligt i udviklingen af konsultativ praksis. PPRs opgaveløsning tilpasses den gældende lovgivning og Fælles Ansvar. PPR understøtter etableringen af inkluderende børne- og undervisningsmiljøer, bl.a. igennem at PPRs specialviden og kompetencer sættes i spil ift. dette. Side 90 af 102

Sundhedsplejen yder en generel sundhedsfremmende indsats for -9 mdr.-18 år. De faglige ledergrupper og netværk arbejder systematisk med forankring af faglige og strategiske indsatser. Afdækning af kompetenceudviklingsbehovet samt planlægning, koordinering og implementering af kompetenceudviklingsforløb sker kontinuerligt i samarbejde med de centrale og decentrale afdelinger og enheder. Opbygge systematik i forhold til at sikre at strategiske indsatser baseres på viden og evidens. Indsatsområder Sektor Faglig udvikling og konsultativ praksis arbejder med følgende indsatsområder: PPR s udviklingsstrategi I 2015 arbejdes der fortsat med PPR s Udviklingsstrategi som Børne- og Undervisningsudvalget godkendte i oktober 2013. Med strategien skal PPR's opgaveløsning tilpasses den gældende lovgivning og Fælles Ansvar målsætningen om helhedsorienterede og sammenhængende indsatser, rettidighed, koordinering og tværfagligt samarbejde. Herudover understøttes etableringen af inkluderende børne- og undervisningsmiljøer igennem strategien. PPR udvikles mod følgende mål: Omsætning af faglig viden enhed og med velfungerende samarbejdsflader og et ensartet serviceniveau PPR skal gennem sit arbejde i 0-18-årsområdet bidrage til indfrielse af målsætningerne i Projekt Fælles Ansvar Sundhedsfremmende indsatser og de nye sundhedsaftaler I 2015 vil der fortsat være fokus på at arbejde med sundhedsfremmende indsatser for at opretholde et kvalificeret generelt tilbud. Særligt rettes fokus mod at screene, opspore og kvalificere de nye sundhedsaftaler. Varetagelse af specifikke og koordinerende nde indsatser overfor børn med særlige behov Sundhedsplejen arbejder i 2015 i et tværsektorielt samarbejde på at udvikle metoder i forhold til en systematisk opsporing og behandling af udsatte gravide. Sundhedspædagogisk virksomhed i skole og dagtilbud Der er i 2015 særligt fokus på at sundhedspædagogiske tiltag i forhold til børns egen viden, færdigheder og kompetencer i forbindelse med at leve et sundt liv. Dette hænger tæt sammen med de strategiske indsatser omkring børns sundhed, som etableres med Dagtilbudsstrategien, folkeskolereformen, Den nye kommunale Sundhedspolitik samt BSU s kommende Sundhedsstrategi. Side 91 af 102

Fortsat implementering af Fælles Ansvar I 2015 vil der fortsat blive arbejdet med at understøtte den samlede implementering af Fælles Ansvar. Udviklingsarbejde og strategiimplementering decentralt tilrettelægges i et samarbejde med de decentrale ledere blandt andet gennem samarbejdet i den tværgående faglige ledergruppe. Sektoren koordinerer desuden kompetenceudvikling på baggrund af opfølgning på strategiarbejdet. Kompetenceudvikling i organisationen Der vil i 2015 fortsat være fokus på løbende at afdække behovet for kompetenceudvikling i organisationen. Denne kompetenceudvikling vil foregå i tæt samarbejde med centrale eksterne aktører herunder UCN. Der er således kontinuerligt fokus på at iværksætte og koordinere kompetenceudvikling på alle niveauer i organisationen. Dette skal sikre en stærk og ajourført organisation. Systematisering og udvikling af analyse- og planlægningsarbejdet I 2015 er der fortsat fokus på videreudvikling og systematisering af arbejdet med analyser, processer og metoder, som kan understøtte både planlægnings-, udviklings- implementerings- og opfølgningsarbejdet i sektoren. Dette skal sikre en mere proaktiv og evidensbaseret tilgang til opgaveløsningen indenfor Børne- og Undervisningsområdet. Koordinering, udvikling og drift af strategiske indsatser I 2015 er der fortsat fokus på at koordinere udvikle og sikre fremdrift i de strategiske indsatser på tværs af de øvrige sektorer indenfor s område. Der er i 2015 særligt fokus på følgende indsatser: Sundhedsstrategi Folkeskolereformen Strategi for God hverdagspraksis i dagtilbud Inklusionsindsats version 2.0 Medielæringsstrategi for skole og dagtilbud Evaluerings- og opfølgningssystematik Koordinering, udvikling og drift af faglige ledergrupper og netværk Der skabes faglig udvikling og videndeling på tværs af og i sektorer igennem samarbejdet med de decentrale enheder om udvikling og drift af mødefora og netværk. Der opbygges fælles kulturer, sprog og faglige referencerammer igennem videreudviklingen og systematiseringen af det faglige kvalitetsarbejde og tilsyn. Sammenhængende Børnepolitik I 2015 skal der formuleres og implementeres en ny Sammenhængende Børnepolitik for hele Børne- og Undervisningsområdet. Sektorens opgave er at sikre en inddragende proces, så politikken udarbejdes på Side 92 af 102

tværs af alle sektorer på Børne- og Undervisningsområdet og kommer til at understøtte de tværgående mål og indsatser. Den Sammenhængende Børnepolitik skal således danne den samlede overordnede ramme og det fælles værdigrundlag for arbejdet med børn og unge i kommunen. Sektorens opdeling i serviceområder I mio. kr. Serviceområder 2015 BO 2016 BO 2017 BO 2018 Fagligt tilsyn og planlægning 4,339 4,330 4,330 4,330 PPR 12,599 12,398 12,198 11,979 Sundhedsplejen 10,738 10,595 10,453 10,312 Sektoren i alt 27,676 27,324 26,981 26,621 Side 93 af 102

Udvalg: I mio. kr. Sektor: Faglig udvikling og konsultativ praksis 2015 BO 2016 BO 2017 BO 2018 Serviceområde: Fagligt tilsyn og planlægning 4,339 4,330 4,330 4,330 I forhold til den fremskrevne ramme er følgende indarbejdet: Fremskreven ramme: 4,749 mio. kr. - og Udviklingsstrategi: -0,411 mio. kr. Samlet budgetforslag 2015: 4,339 mio. kr. På serviceområdet er der i budgetforslaget for årene 2015-2018 indarbejdet følgende budgetreguleringer som følge af - og Udviklingsstrategien: effekt budget- og indsatsstrategi serviceområde fagligt tilsyn og planlægning 2015 2016 2017 2018 Omstilling - udvikling og evaluering -410.515-410.515-410.515-410.515 Serviceområdets opgaver Opgaven for Fagligt Tilsyn og Planlægning, er at bidrage til at understøtte den faglige udvikling og drift på Børne-, Skole- og Uddannelsesområdet i et tæt samspil med de øvrige sektorer og fagområder. Fagligt tilsyn og planlægning varetager sagsforberedende opgaver i forhold til det politiske niveau samt lovbaserede tilsynsopgaver indenfor skole- og dagtilbudsområdet. Derudover har afdelingen planlægnings-, udviklings- og koordineringsfunktioner indenfor hele Børne-, Skole- og Uddannelsesforvaltningens område både centralt og decentralt. Mål og indsatsområder Målsætninger for afdelingens arbejde i 2015 fremkommer på baggrund af prioriteringen af indsatsområder på henholdsvis det generelle og det specialiserede område. Fagligt Tilsyn og Planlægning er dermed en støttende funktion i forhold til opgavevaretagelsen i de øvrige sektorer. Afledt af målsætningerne på de øvrige områder vil afdelingens indsatser i 2015 primært være koncentreret om nedenstående områder. Sammenhængende Børnepolitik Revision og udarbejdelse og forankring af Den Sammenhængende Børnepolitik for hele BSU-området. Strategi for pædagogisk praksis Side 94 af 102

Fagligt Tilsyn og Planlægning har en understøttende funktion i forhold til implementeringen af strategi for pædagogisk praksis - primært via de faglige ledergrupper - på dagtilbudsområdet. Folkeskolereform Udmøntning af folkeskolereformen i samarbejde med decentrale enheder, administration og fagområder. I 2015 vil der fortsat være fokus på kompetenceudvikling for ledere og medarbejdere i forbindelse med implementering af folkeskoleloven. Understøtte implementering af Fælles Ansvar - strategierne I 2015 arbejder Fagligt tilsyn og planlægning på fortsat at understøtte og følge op på implementeringen af Fælles Ansvar-strategierne på tværs af organisationen. Fokus er på at understøtte opbygningen af et fælles sprog og fælles metodik i det daglige samarbejde omkring børn og unge, således at det fælles ansvar for børnenes trivsel og læring sikres. Inklusion Opfølgning og evaluering af inklusionsindsatsen på dagtilbud og skole. I 2015 udarbejdes en ny strategi Inklusion 2.0, der fastlægger rammen for det videre arbejde med inklusionsindsatsen i hele BSU. Kompetenceudvikling Strukturere og gennemføre tiltag, som understøtter læring og opsamling af viden i organisationen, herunder kompetenceudvikling, udvikling af ledelse og organisation samt udvikling af metoder til evidensbaseret analyse og praksis. Der er særligt fokus på at få udarbejdet en kompetenceudviklingsstrategi for Det Specialiserede Område samt at planlægge og gennemføre kompetenceudvikling på skoleområdet jf. Folkeskolereformen og på dagtilbudsområdet jf. strategi for pædagogisk praksis i dagtilbud. IT og medielæringsstrategi Implementering af medielæringsstrategien for skole- og dagtilbudsområdet og i sammenhæng hermed at understøtte og fremme udviklingen af pædagogisk IT på skoler og i dagtilbud. Evalueringssystematik Udvikle og understøtte en sammenhængende evalueringssystematik på tværs af sektorer. Evalueringssystematikken skal være med til at vise, om de forskellige strategiske tiltag har en reel effekt i praksis for børn og unge i Hjørring Kommune, og om de ønskede mål nås. Med en evalueringssystematik bliver det samtidig muligt løbende at tilpasse indsatsen, så den giver størst mulig udbytte. Side 95 af 102

Tilsyn Implementering af en ny tilsynsmodel, der har fokus på at understøtte den pædagogiske praksis i dagtilbudsområdet samtidig med, at der føres det lovpligtige tilsyn på området. Videreudvikling af mødefora og netværk faglige ledergrupper Opbygning, udvikling og vedligeholdelse af tværgående netværk og mødeforaer, herunder især udvikling og facilitering af faglige ledergrupper og vejledernetværk. De faglige ledergrupper er tilrettelagt således, at de understøtter konkrete tiltag i de enkelte sektorer. Detailbudgettering for serviceområdet Rammebudget. Personale: 3.918.360 kr. Øvrig drift: 423.816 Tværgående udviklingsmidler: 407.605 Samlet budget: 4.749.781 Specifikation af budgeteffekt budget- og udviklingsstrategi Omstilling Nettoeffekt 2015 Beskrivelse Omstilling udvikling og evaluering -410.515 Via omstilling på kompetenceudvikling, faglig udvikling samt evaluering reduceres rammen med 0,411 mio. kr. i 2015. Samlet budgeteffekt -410.515 overslagsår 2015 2018 Ændringen i overslagsårene skyldes indfasning af digitaliseringsbesparelsen. Side 96 af 102

Udvalg: I mio. kr. Sektor Faglig udvikling og konsultativ praksis 2015 BO 2016 BO 2017 BO 2018 Serviceområde: PPR 12,599 12,398 12,198 11,979 I forhold til den fremskrevne ramme er følgende indarbejdet: Fremskreven ramme: 12,757 mio. kr. - og Udviklingsstrategien: -0,155 mio. kr. Samlet budgetforslag 2015: 12,599 mio. kr. På serviceområdet er der i budgetforslaget for årene 2015-2018 indarbejdet følgende budgetreguleringer som følge af - og Udviklingsstrategien: effekt budget- og indsatsstrategi serviceområde PPR 2015 2016 2017 2018 Omstilling PPR -155.206-356.971-557.344-776.000 Specifikation af budgeteffekt budget- og udviklingsstrategi Omstilling Nettoeffekt 2015 Beskrivelse Omstilling PPR -155.206 Via revurdering af indsatserne på PPR skal der i 2015 findes reduktion for 0,155 mio. kr. Samlet budgeteffekt -155.206 Serviceområdets opgaver PPR varetager undersøgelser/vurderinger samt rådgivningsopgaver efter Folkeskoleloven og indgår i Hjørring Kommunes tværfaglige forebyggende arbejde. PPR foretager pædagogiske psykologiske vurderinger af børn og unge i daginstitutioner, skoler og special-sfo er. Derudover er en væsentlig hovedopgave den konsultative praksis, som både kan have en forebyggende karakter og samle op på undersøgelser og vurderinger. PPR s praksis retter sig mod såvel specialundervisningsområdet som mod det generelle område, og samarbejdspartnerne er både fagpersonale, ledere og familier. Endelig yder PPR rådgivning og vejledning om børn og unges forhold til de øvrige sektorer indenfor Børne-, Skole- og Uddannelsesforvaltningen, og PPR s medarbejdere indgår i det systematiske tværfaglige samarbejde i Børne-, Skole- og Uddannelsesforvaltningen. I henhold til at løse ovennævnte opgaver indgår følgende faggrupper i PPR: Psykologer Side 97 af 102

Tale-hørekonsulenter Læsekonsulenter AKT-konsulent Fysioterapeuter Mål og indsatsområder Opgaveløsningen for PPR er centreret omkring at forebygge problemer hos børn og unge. PPR medvirker desuden til, at børn og unge med særlige behov får de bedst mulige udviklingsmuligheder i familie, institutioner og skole. Desuden bidrager PPR til at kvalificere den specialpædagogiske indsats i skoler og institutioner. I 2015 er der særligt fokus på følgende mål og indsatser. Fælles Ansvar Arbejdet med strategierne fra Fælles Ansvar i dagtilbud og skoler er centrale indsatsområder for PPR i 2015. PPR deltager som en væsentlig aktør i det tværfaglige distriktssamarbejde sammen med Sundhedsplejen og Det Specialiserede Område ligesom PPR fortsat har en vigtig rolle i at understøtte det igangværende analysemodelsarbejde i de enkelte områder og distrikter. I 2015 vil PPR i samarbejde med de øvrige områder på BSU arbejde mere specifikt med strategien omkring brobygning. Tidlig indsats PPR har i 2015 fokus på at udvikle den tidlige forebyggende indsats i samarbejde med Sundhedsplejen og Det Specialiserede Område. Der vil blive arbejdet specifikt med en strategi for den tidlige indsats. Inklusion PPR fortsætter i 2015 med at have en understøttende funktion i forhold til inklusionsarbejdet på dagtilbud og i skoler. I 2015 fortsættes det igangværende pilotprojekt, der skal bidrage med viden om, hvordan samarbejdet mellem skoler og PPR kan kvalificere inklusionsarbejdet fremadrettet. Kvalitetsudvikling ling af PPR s kerneopgaver PPR arbejder i 2015 videre med udviklingsstrategien med fokus på udvikling af PPR s betjening af skole- og dagtilbudsområdet. Der sigtes mod at skabe balance mellem de ønskede kompetencer fra decentralt hold og de aktuelle kompetencer, der er til stede i PPR. Side 98 af 102

Læseudvikling I 2015 sættes der øget fokus på læseindlæring og arbejdet med LUS i Hjørring Kommunes skolevæsen. Den faglige udvikling på læseområdet forankres i PPR, der ligeledes får en tovholderfunktion i forhold til LUS. overslagsår 2016 2018 Ændringen i overslagsårene skyldes indfasning af budgettilpasning som følge af forslag til budget- og indsatsstrategien. Side 99 af 102

Udvalg: I mio. kr. Sektor: Faglig udvikling og konsultativ praksis 2015 BO 2016 BO 2017 BO 2018 Serviceområde: Sundhedsplejen 10,738 10,595 10,453 10,312 I forhold til den fremskrevne ramme er følgende indarbejdet: Fremskreven ramme: 10,620 mio. kr. Teknisk budgetkorrektion: 0,228 mio. kr. - og Udviklingsstrategien: -0,110 mio. kr. Samlet budgetforslag: 10,738 mio. kr. På serviceområdet er der i budgetforslaget for årene 2015-2018 indarbejdet følgende budgetreguleringer som følge af - og Udviklingsstrategien: effekt budget- og indsatsstrategi serviceområde sundhedsplejen 2015 2016 2017 2018 Omstilling sundhedsplejen -110.054-253.100-395.170-536.017 Specifikation af budgeteffekt budget- og udviklingsstrategi Omstilling Nettoeffekt 2015 Beskrivelse Omstilling Sundhedsplejen -110.054 Via revurdering af indsatserne på Sundhedsplejen skal der i 2015 findes reduktion på 0,110 mio. kr. Samlet budgeteffekt -110.054 Serviceområdets opgaver Sundhedsplejens hovedopgave er at styrke den sundhedsfremmende indsats overfor alle børn og unge samt at varetage koordinerede specifikke indsatser overfor børn med særlige behov. Sundhedsplejen varetager undersøgelses- og rådgivningsopgaver, som er tilrettelagt ud fra Lov om forebyggende sundhedsordninger for børn og unge. Mål og indsatsområder Fælles Ansvar Arbejdet med strategierne fra Fælles Ansvar og understøttelse af samarbejdet omkring tidlig indsats og forebyggelse er fortsat centrale indsatsområder for Sundhedsplejen i 2015. Sundhedsplejen deltager Side 100 af 102

desuden som en væsentlig aktør i det tværfaglige distriktssamarbejde sammen med PPR og Det Specialiserede Område. Fortsat fokus på den generelle sundhedsfremmende indsats Et kontinuerligt indsatsområde er at målrette og justere den generelle sundhedsfremmende indsats, således at der opnås mest mulig sundhed og trivsel for alle familier, børn og unge. Tidlig indsats i forhold til at forebygge overvægt hos børn og unge Sundhedsplejen har i 2015 fortsat fokus på en tidligere indsats i forhold til at forebygge overvægt hos børn og unge, herunder en fortsættelse af forældreuddannelsen den etablerede direkte indsats overfor overvægtige børn og unge en god start sammen. Fokus på opsporing af forældre med fødselsreaktion Sundhedsplejen arbejder fortsat målrettet med opsporing af forældre med efterfødselsreaktion og depression. Tidlig tværgående indsats i forhold til særligt udsatte gravide Sundhedsplejen har i samarbejde med regionen, Sygehus Vendsyssel, modtaget penge fra Sundhedsstyrelsens satspulje, hvor fokus er på at udvikle et sammenhængende og fastholdende forløb over sektorgrænsen til særligt sårbare gravide. Projektet løber over 4 år fra 2013 til udgangen af 2016 og stiler mod at sikre trivsel og udvikling for børn af sårbare mødre. Sundhedsplejen arbejder fortsat aktivt med dette projekt i 2015 og med at bidrage til udvikling af indsatser til de sårbare gravide der opspores gennem projektet. Fortsat fokus på det tværgående samarbejde med Region Nordjylland Sundhedsplejen arbejder også i 2015 med at sikre og kvalificere det tværgående samarbejde mellem Region Nordjylland og Sundhedsplejen i Hjørring Kommune i forhold til børn og unge. Station Victor Station Victor er del af de kommunale forebyggende indsatser og opgaveløsningen omfatter en tidlig og målrette indsats til: Gravide, som ikke kan forholde sig til det kommende forældreskab Til forældre, hvor der er risiko for eller konstateret en forstyrrelse i den tidlige forældre-barn tilknytning/relation Målgruppen er gravide samt forældre med barn/børn fra 0 til 1 år. Behandlingstiden er max 6 måneder. Side 101 af 102

Opgaven bliver varetaget gennem tilknytning og relationsbehandling, individuelle og/eller parsamtaler samt gruppeaktiviteter. Service- og kvalitetsniveau Den generelle sundhedsfremmende og sygdomsforebyggende indsats overfor spæd og småbørn i alderen fra 0 til 9 måneder varetages dels gennem et tidligt barselsbesøg og dels i en kombination mellem hjemmebesøg og gruppetilbud afhængig af det enkeltes barns samt forældres behov. Derudover tilbydes daginstitutioner rådgivning og vejledning i forhold til børnenes sundhed og trivsel. Den generelle sundhedsfremmende og sygdomsforebyggende indsats overfor skolesøgende børn og unge indtil udgangen af 10 klassetrin varetages dels gennem de lovpligtige ind og udskolingsundersøgelser og dels gennem et tilbud om sundhedspædagogiske aktiviteter på udvalgte klassetrin. Indsatsen i forhold til udsatte børn og unge samt familier varetages dels ved Sundhedsplejens egen indsats blandt andet på Station Victor - og dels gennem tværfaglige grupper mellem Region Nordjylland og Sundhedsplejen samt gennem kommunale tværfaglige distriktsgrupper. overslagsår 2016 2018 Ændringen i overslagsårene skyldes indfasning af budgettilpasning som følge af forslag til budget- og indsatsstrategien. Side 102 af 102