Arbejdsrettet rehabilitering definition, redskaber og indsatser

Relaterede dokumenter
Workshop. Redskaber til måling af parathed før og produktivitet efter tilbagevenden til arbejde?

Aktivering af sygemeldte - hvad siger forskningen? Thomas Lund SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd

Det Nationale Tilbage til Arbejde projekt

Fastholdelse af medarbejdere med mentale helbredsproblemer på arbejdspladsen

Arbejdsrettet rehabilitering nye boller pa gammel suppe eller en radikal anderledes ma de at arbejde pa? Merete Labriola

Positive faktorer - et perspektiv på psykosocialt arbejdsmiljø

Interventioner på arbejdspladsen hvad virker iht. den videnskabelige Merete litteratur? Labriola.

Sygefraværet rasler ned er vi blevet mindre syge?

Hvordan oplever sygemeldte med stress og depression tilbagevenden til arbejde? Malene Friis Andersen, post.doc på NFA ph.d., cand.psych.aut.

Cross-Sectorial Collaboration between the Primary Sector, the Secondary Sector and the Research Communities

EFFEKTER AF BESKÆFTIGELSESRETTEDE INDSATSER FOR SYGEMELDTE. Hvad ved vi, om hvad der virker?

ICF-CY anvendt i satspuljeprojekter til børn med svære handicap. Udvikling af et registreringsværktøj

Workshop Evidence on Return to Work Policy and Practice from the perspective of the workplace

Hvad siger videnskaben om rehabilitering i eget hjem? Tove Lise Nielsen Cand.scient.san, Ergoterapeut Ph.d. studerende

Region Syddanmarks Arbejdsmiljøkonference 8. september Palle Ørbæk. Direktør, speciallæge, dr.med.

Et nyt redskab til at måle arbejdsevnen (1436)

Interventionsforskning på lænderyg for arbejdsfastholdelse

En tidlig, socialfaglig indsats betaler sig - også i sundhedssektoren

Pisk eller gulerod hvad rykker sygefraværet?

Arbejdsrettet rehabilitering og social ulighed

Forebyggelse af nedslidning indenfor rengøringsbranchen. Marie Birk Jørgensen Forsker, Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø

DE SYGE VOKSNE Et ekspertperspektiv på rehabiliteringsforløb på tværs af sektorer for syge voksne Merete Labriola DEFACTUM, Region Midt Jylland,

Forskning baseret på NAK: Arbejdsmiljøets helbredseffekter. Udvalgte resultater

Sygefraværets udvikling og dilemmaer

Canadian Occupational Performance Measure

Arbejdsfastholdelse og sygefravær

Medinddragelse af patienter i forskningsprocessen. Hanne Konradsen Lektor, Karolinska Institutet Stockholm

Ledelse og stress - En farlig cocktail

Bedømmelse af klinisk retningslinje foretaget af Enhed for Sygeplejeforskning og Evidensbasering Titel (forfatter)

FINALE Forebyggende Intervention mod Nedslidning i Arbejdet; Langsigtet Effekt

Barrierer og muligheder for beskæftigelse af personer med handicap

The use of instrumented gait analysis in interdisciplinary interventions for children with cerebral palsy

ARBEJDSFASTHOLDELSE HVAD VED VI, OG HVOR SKAL VI HEN. Institut for Sundhedsfaglig og Teknologisk Efter- og Videreuddannelse

Mixed-methods: Erfaringer fra et Tilbage til Arbejdet projekt. Maj Britt Dahl Nielsen, Ph.d.

Den Nationale Arbejdsmiljøkohorte - design og resultater. Hermann Burr

Screening for tarmkræft: FOBT og sigmoideoskopi

Patientinddragelse i forskning. Lars Henrik Jensen Overlæge, ph.d., lektor

Hvad ved vi om forholdet mellem helbred og arbejdsevne ud fra undersøgelserne om muskel og skelet problemer?

Linguistic and cross-cultural translation of KOOS-child from Swedish to Danish

Jens Olesen, MEd Fysioterapeut, Klinisk vejleder Specialist i rehabilitering

Den Motiverende Samtale

Arbejdsrettet rehabilitering af langtidssygemeldte borgere med psykiske helbredsproblemer

Førtidspension til mennesker med psykiske lidelser

GRIB MENNESKET! DANSK SELSKAB FOR NEUROLOGISK FYSIOTERAPI 23 JANUAR 2016 CHALOTTE GLINTBORG, PH.D,

Danish translation of the Foot and Ankle Outcome Score

Job og krop - forebyg smerter i muskler og led

Sammenfatning af resultater i Solsideprojektet tidlig og koordineret rehabiliteringsindsats til sygemeldte med problemer i bevægeapparatet

HÅNDTERING AF RISIKOFAKTORER FOR SYGDOM Medicinforbrug og selvvurderet helbred

Plan for oplægget. Forebyggelse. Er også et spørgsmål om fysisk træning!

Hvordan tager arbejdspladsen bedst hånd om medarbejdere, der oplever psykisk mistrivsel?

Merete Labriola DEFACTUM, Region Midtjylland Aarhus universitet, Institut for Folkesundhed

METASYNTESE. Living with the symptoms of ADHD in adulthood how do they manage? A meta synthesis. 13. september 2013 AARHUS UNIVERSITET

OBJECTIVE FIELD MEASUREMENTS OF PHYSICAL ACTIVITIES AT WORK AND LEISURE IN RELATION TO MUSCULOSKELETAL DISORDERS AMONG BLUE COLLAR WORKERS 3F PROJECT

Positive faktorer i arbejdsmiljøet

Engelsk. Niveau C. De Merkantile Erhvervsuddannelser September Casebaseret eksamen. og

Ergonomi i frisørarbejdet

Stanfordprogrammerne - Hvem deltager og med hvilke effekter?

Introduktion til "Systematic Review" Hans Lund University of Southern Denmark Bergen University College

applies equally to HRT and tibolone this should be made clear by replacing HRT with HRT or tibolone in the tibolone SmPC.

Arbejdspladsen. Hvorfor er arbejdspladsen int eressant som arena for forebyggelse?

Central Statistical Agency.

Tidlig palliativ indsats - overvejelser ift. klinik og forskning

Using sequence analysis to assess labor market participation following intervention for patients with low back pain preliminary results

Erfaringer med aktivering af personer med stress/psykiske lidelser. De Nordjyske Jobcentre 11. Juni 2009

Mette Jensen Stochkendahl Seniorforsker, kiropraktor NIKKB WORK-DISABILITY PARADIGMET OG RELEVANSEN FOR KIROPRAKTORER.

Håndtering af multisygdom i almen praksis

Hvad er rehabilitering? Hvilke centrale karakteristika kendetegner den gode indsats? Hvordan står det til i Danmark?

Improving data services by creating a question database. Nanna Floor Clausen Danish Data Archives

Viden fra prospektive undersøgelser i FINALE. Seniorforsker Andreas Holtermann, NFA Professor Karen Søgaard, SDU

Longer term follow-up on effects of Tailored Physical Activity or Chronic Pain Self-Management Programme on return-towork:

Holdningspapir om fysioterapi til personer med psykisk sygdom

Translation and Cross-Cultural Adaptation of the Danish Version of the Hip Dysfunction and Osteoarthritis Outcome Score 2.0 (HOOS 2.

Mini-ordbog Ord du kan løbe ind i, når du arbejder med peer-støtte

Brugerinddragelse i rehabilitering En kvalitativ undersøgelse af borgerens perspektiv

Merete Labriola Arbejdsmiljøforsker og seniorforsker, ph.d på Arbejdsmedicinsk Klinik ved Regionshospitalet i Herning.

FOLKESUNDHEDSPERSPEKTIV

VALIDEREDE MÅLEREDSKABER GÅ-HJEM-MØDE I DANSK EVALUERINGSSELSKAB 16. MAJ 2017

Arbejdsmiljøkonference

Translational Cancer Research

Knowledge translation within occupational therapy

Inspirationskatalog til arbejdsmiljøaktører. Et godt psykisk arbejdsmiljø når kollegaer skal inkluderes på arbejdspladsen

Kirsten Petersen, ergoterapeut, forsker, ph.d.

Reviews ;

Fysiske arbejdskrav og fitness

Lovkrav vs. udvikling af sundhedsapps

Giver fysisk krævende arbejde tegn på nedslidning hos midaldrende danskere?

Tilmelding sker via stads selvbetjening indenfor annonceret tilmeldingsperiode, som du kan se på Studieadministrationens hjemmeside

Copenhagen, Copenhagen, Denmark; Clinical Biomechanics, University of Southern Denmark, Odense, Denmark. Frederiksberg, Copenhagen, Denmark.

The Budapest Commitments

Fysisk aktivitet. Fysisk aktivitet

Prioritering eller ej? Hvad er Konsekvensen? Jens Winther Jensen. Lægeforeningen

Patientforløbsprogram for rygområdet

Børneortopædi CP-hoften på 20 minutter

Tilbage til arbejde efter arbejdsskade. Resultater fra et litteratur review. Professor Ole Steen Mortensen

Sammenhængen mellem sygdom og ledighed med fokus på psykisk sygdom

Om sygefravær Travlhed og/eller Stress Muskel-skelet besvær m.m. Palle Ørbæk Direktør, speciallæge, dr.med. orskning.

Tværfagligt samarbejde - hvorfor, hvordan, hvornår?

PROGNOSEN FOR LÆNDESMERTER

Engelsk. Niveau D. De Merkantile Erhvervsuddannelser September Casebaseret eksamen. og

v.merete Labriola Forsker Det Nationale Forskningscenter for Velfærd

Transkript:

+ Merete Labriola, Ergoterapeut, Ph.d. CFK Forskning og Udvikling, MarselisborgCentret Anne-Le Morville, Ergoterapeut, Ph.d. Ergoterapeutuddannelsen, Professionshøjskolen Metropol Arbejdsrettet rehabilitering definition, redskaber og indsatser

+ Arbejdsevne/arbejdsparathed/ 2 arbejdsproduktivitet Vi vil præsentere redskaber til at afdække behovet for rehabilitering til arbejde Vi vil give eksempler på tværprofessionelle og monoprofessionelle interventionsmetoder. Vi afslutter med diskussion om definitionen af arbejdsrettet rehabilitering og arbejdsevne.

Spørgsmål til deltagerne? 3 Hvordan definerer I arbejdsrettet rehabilitering?

Spørgsmål til deltagerne? 4 Hvilke redskaber bruger I i jeres arbejde?

Definition på arbejdsrettet rehabilitering Whatever helps someone with a health problem to stay at, return to and remain in work Alt der hjælper en person med et sundhedsproblem at blive på, vende tilbage til og forblive i arbejde " Waddell, Burton &.Kendall Vocational Rehabilitation What works, for whom, and when? 2008

Eller. Arbejdsrettet rehabilitering er en tidsafgrænset, planlagt proces med klare mål og virkemidler, hvor flere aktører samarbejder om at give nødvendig assistance til en borgers egen indsats for at opnå bedst mulig funktionsevne, selvstændighed og deltagelse i arbejdslivet og samfundet. Kilde Kilsgaard og Labriola 2011, baseret på Hvidbog om rehabiliteringsbegrebet Rehabilitering i Danmark

Mulige kausale sammenhænge mellem arbejde, helbred og trivsel! Trivsel +/- +/- Helbred +/- +/- Arbejde Waddell G, Burton AK. Is work good for ypur health and well-being? 2006

Samt Arbejdsrettet rehabilitering i dansk kontekst ases for at være et selvstændigt tværfagligt praksis- og forskningsfelt, hvor ma lsætningen er at identificere arbejdsevne og vha. evidensbaserede interventioner der effektivt tage fat pa barrierer og resurser for personer med funktions nedsættelse eller sygemeldtes muligheder for at vende tilbage til arbejdslivet

Arbejdsrettet rehabilitering tiltag defineres som en multi-professionel evidensbaseret tilgang, der tilbydes flere forskellige steder, til mennesker i den erhvervsaktive alder med sundhedsrelaterede funktionsnedsættelser, begrænsninger eller restriktioner i arbejdsevnen, og hvis primære formål er at optimere arbejds deltagelse Oversat fra Handbook of Vocational Rehabilitation and Disability Evaluation Application and Implementation of the ICF

Arbejdesrettet rehabilitering indeholder bla. En planlagt proces med klare mål forudsætter en systematisk tilgang med velbeskrevne virkemidler Tidsafgrænset Tværfagligt samarbejde

At krydse sektorgrænser For at optimerer arbejdsrettet rehabilitering, forudsættes et indgående samarbejde med alle interessenter (den sygemeldte, kommunen, arbejdspladsen, egen læge, øvrige behandlere, fagforening, mfl.). Fx opstår udfordringen, når en patient/borger krydser grænserne imellem specialer og sektorer.

Hvor er det vi er????

Funktionsvene- og arbejdsevne er centrale Den traditionelle sygdomsorienterede model, hvor indsatsen tager udgangspunkt i kausal behandling af patoanatomiske/ patofysiologiske årsager, skal således ikke anvendes isoleret. I stedet fokuseres fra start på funktionsevne og funktionsevnebegrænsninger som eventuelle smerter medfører, samt de ressourcer den enkelte og omgivelserne besidder til at nå en fælles målsætning, - her deltagelse i arbejdslivet.

+ Arbejdsevne redskaber/undersøgelser fanger skjult del af sygefraværs isbjerget 14

+ Arbejdsevne er et samspil mellem individets funktionsevne og arbejdets krav. 15 Mål af arbejdsevne og giver et bud for hvilket behov der er for rehabilitering Arbejdsevne er et samspil mellem individets funktionsevne og arbejdets krav. Det måles ofte med spørgsmål om hvordan man under hensyntagen til sit helbred synes man kan leve op til arbejdskravene.

+ 16 Arbejdsrettet rehabilitering redskaber til undersøgelse og forskning 1. WRI v. Anne-Le 2. WEIS-SR v. Anne-Le 3. WAI/WAS v. Anne-Le 4. ICF v. Merete 5. WRFQ v. Merete 6. RRTW v. Merete 7. RTWSE v. Merete

+ 1. The Worker Role Interview 17 - Semistruktureret interview - Giver indsigt i klientens perspektiv på deres arbejde og arbejdshistorie - Giver indsigt i den betydning som sygdom har haft på deres liv og håb for at vende tilbage til arbejdet eller finde og fastholde et arbejde Velozo C, Keilhofner G, Fisher G (2004) Worker Role Interview (version 10.0)

+ 2.Work Environment Impact Scale- 18 SR WEIS-SR er et spørgeskema,som er udviklet til at undersøge klientens egen opfattelse af arbejdsmiljøet (Wäastberg, Haglund & Eklund, 2012). WEIS-SR bestå af 15 spørgsmål som dækker arbejdsopgaver, de fysiske og psyko-sociale omgivelser og deres indvirkning på individet. Scores på en Likert skala fra 1-5 (5 = helt enig og 1 = helt uenig). WEIS-SR har vist god til moderat brugbarhed med mennesker med stress-relaterede problemer (Wästberg et al. 2011).

+ 3. The Work Ability Index (WAI) 19 WAI er bygget op omkring 7 dimensioner: 1. Current work ability in comparison with your lifetime best 2. Work ability in relation to the demands of the job. 3. Number of current diseases diagnosed by a clinician 4. Estimated work impairment due to diseases and illness or injury 5. Sick leave over the last year(number of days) 6. Own prognosis of work ability two years from now 7. Mental resources Ialt 49 spørgsmål + det sociodemografiske Tuomi K, Ilmarinen J, Jahkola A, Katajarinne L, Tulkki A. Work ability index. 2nd ed. Helsinki: Finnish Institute of Occupational Health; 1998.

+ 4. Men man kan også bare bruge et spørgsmål om arbejdsformåen 20 Er din arbjdsevne nedsat på grund af sygdom, ulykke eller nedslidning? med 4 svarkategorier (a) Ja, I høj grad (b) Ja, I nogen grad (c) Nej, I nogen grad (d) Nej, I høj grad Kilde: Thorsen SV, Burr H, Diderichsen F; Bue Bjorner JB. A one-item workability measure mediates work demands, individual resources and health in the prediction of sickness absence. Int Arch Occup Environ Health

+ 5.ICF-core set 21 http://www.icf-core-sets.org/en/index.php The expert opinion and evidence-based Core Set could serve as an international standard for what to measure and report concerning functioning of individuals in VR. The Core Set could also provide a common language among clinicians, researchers, insurers, and policymakers in the implementation of successful VR. Further testing and validation studies are encouraged.

+ International Classification of 22 Functioning, Disability and Health http://www.rehab-scales.org/international-classification-of-functioning-disabilityand-health.html#our-evaluation-scales-in-the-icf

+ 6. Readiness to Return to Work (RRTW) 23 Franche RL et al. The Readiness to return to work (RRTW) scale: Development and Validation of a Self-report Staging Scale in Lorst-Time Claimats with Musculoskeltal Disorders. Occup Rehabil (2007) 17:450-572 J På dansk http://www.marselisborgcentret.dk/fileadmin/filer/publikationer/p DF_er/20130630_RRTW.pdf

Readiness for Return to Work Scale Udviklet på baggrund af Stages of change or the transtheroretical model of behaviour change Har vist sammenhæng med livsstilsændringer og adfærd

Readiness for Return to Work Scale Overvejelse (ambivalens) Beslutning (forberedelse) Ikke-parat (før overvejelse) Handling (laver planer) Ny sygemelding Sikker fastholdelse Efter tilbagevenden Usikker fastholdelse

26

+ 7. Return To Work Self-Efficacy 27 (RTWSE) Brouwer S et al. Return-to-work Self-efficacy: Development and Validation of a Scale in Claimants with musculoskeletal Disorders. J Occup Rehabil (2011) 21:244 På dansk http://www.marselisborgcentret.dk/fileadmin/filer/publikationer/p DF_er/20130630_RTWSE.pdf

Return to work Self-efficacy Scale Self-efficacy Forventninger til egne evner til at kunne håndtere givne fremtidige udfordringer Situationsspecifik

Return to work Self-efficacy Scale Udviklet fra fokusgruppeinterview med sygemeldte I alt 19 spørgsmål Har vist sig at kunne prædiktere TTA på tværs af såvel fysiske som psykiske diagnoser Subskalaer: At kunne imødekomme job krav At kunne iværksætte ændringer i arbejdsopgaver At kunne kommunikere behov om ændringer til kolleger og overordnede

30

+ 8.Work Role Functioning questionnaire 31 WL-27 (WRF) Benjamin C. Amick III http://fhvmetodik.se/wp-content/uploads/2013/02/wrfq-2.0- Swe_LA_MH_2013.pdf http://fhvmetodik.se/metod/work-role-functioning-questionnairewrfq/ http://www.marselisborgcentret.dk/fileadmin/filer/publikationer/p DF_er/WRFQ_DK_20151104.pdf

+ Work Role Functioning: A Conceptual Overview 32 Arbejdskrav Helbreds Status Helbreds relateret arbejdsfunktio n Individel præstation Arbejdsproduktivitet-

33

2 ex på interventioner inden for arbejdsrettet rehabilitering

+ Occupational therapy and return to work: a systematic literature review 35 Abstract Background: The primary aim of this review study was to gather evidence on the effectiveness in terms of return to work (RTW) of occupational therapy interventions (OTIs) in rehabilitation patients with noncongenital disorders. A secondary aim was to be able to select the most efficient OTI. Methods: A systematic literature review of peer-reviewed papers was conducted using electronic databases (Cinahl, Cochrane Library, Ebsco, Medline (Pubmed), and PsycInfo). The search focussed on randomised controlled trials and cohort studies published in English from 1980 until September 2010. Scientific validity of the studies was assessed. Results: Starting from 1532 papers with pertinent titles, six studies met the quality criteria. Results show systematic reviewing of OTIs on RTW was challenging due to varying populations, different outcome measures, and poor descriptions of methodology. There is evidence that OTIs as part of rehabilitation programs, increase RTW rates, although the methodological evidence of most studies is weak. Conclusions: Analysis of the selected papers indicated that OTIs positively influence RTW; two studies described precisely what the content of their OTI was. In order to identify the added value of OTIs on RTW, studies with well- defined OT intervention protocols are necessary. Huguette AM De siron, Angelique de Rijk, Elke Van Hoof, Peter Donceel1 De siron et al. Occupational therapy and return to work: a systematic literature review BMC Public Health 2011, 11:615

Interventioner 36 ReDO v. Anne-Le Forskningsenheden for sygemeldte + Cancer og TTA v.merete

ReDesigning Daily Occupations - en ergoterapeutisk intervention for stressramte 37 15-20% af danskerne er stressede mål på PSS 43% angiver at det ikke kun er arbejdet der er årsagen til stress De fleste er i alderen 45-54 Det er frisører og kosmetologer, psykologer, undervisere og forskere ved universiteterne, læger, fysio-og ergpterapeuter, journalister, skolelærere (NFA 2014)

ReDesigning Daily Occupations - - en ergoterapeutisk intervention for stressramte 38 Udviklet i Sverige er ved at blive udviklet i Danmark Tager udgangspunkt i deltagerens eget hverdagsliv 1 individuel session og ellers gruppe sessioner 16 uger med i alt 24 møder (9-ugers model er under afprøvning i SE) Fokuserer på tidsforbrug, aktivitetsbalance, aktivitetsværdi Deltagerne identificerer selv problematikkerne, sætter mål og finder strategier til at afhjælpe/håndtere hverdagen Netværk og arbejdsplads inddrages - Har vist bedre effekt ift fastholdelse på arbejdsmarkedet end TaU

RegionsRygcenter - Forskningsenhed for Sygemeldte: Hospitalsbaserede interventioner for arbejdsmæssig rehabilitering af sygemeldte med smerter i ryg, nakke eller skulder. 39 Baggrund: Forskning fra bl.a. Sverige, Finland, Holland, Canada og USA vedrørende sygemeldte med lænderygsmerter peger på at en tværfaglig biopsyko-social tilgang kan reducere sygemeldingsperioden og forebygge udstødning fra arbejdsmarkedet. To studier der hver især var designet som et sammenlignende studie af to interventioner, hvor deltagere rekrutteredes fra praktiserende læge efter 4 ugers sygemelding.

Intervention 40 En Mini-interventionsgruppe modtog kun lægefaglig afklaring, rådgivning ved fysioterapeut og tilbagemelding til kommune CfB-interventionsgruppen; En indsats styret af koordinator med basis i et tværfagligt team bestående af reumatolog, fysioterapeut, ergoterapeut, socialrådgiver og socialmedicinsk speciallæge. Interventionen omfattede kontakt med arbejdsplads og jobcenter efter behov

Resultater 41 I rygstudiet blev der inkluderet 351 patienter i løbet af 3 år. I løbet af det første år efter inklusion vendte: 76% (80% efter 2 år) fra Mini-interventionsgruppen 71% (77% efter 2 år) fra CfB-interventionsgruppen tilbage til arbejde i mindst 4 uger.

m.m. 42 I en subgruppe af patienter, som svarede at de havde indflydelse på planlægning af deres eget arbejde og at de ikke mente, de var i risiko for at miste arbejdet, kom man hurtigere i arbejde, hvis man havde fået Mini-interventionen (HR=0,65 (95% CI: 0,45-0,95). I subgruppen af patienter uden indflydelse på planlægning af deres eget arbejde eller i risiko for at miste arbejdet kom man hurtigere i arbejde hvis man havde fået udvidet-interventionen

43 Spørgsmål til diskussion Hvad ser I af behov for redskaber? Hvordan ser I ergoterapeuter i Arbejdsretttet rehabilitering? Hvordan kan vi dygtiggøre os inden for dette felt? Hvordan bruger vi hinanden (praktiker og forsker) bedst muligt fremadrettet?

+ Tak for i dag 44 merlab@rm.dk almo@phmetropol.dk Links er vedheftet sidst i præsentationen + kilder

+ Relevante links 45 http://www.rehab-scales.org/evaluation-scales-inrehabilitation.html http://www.spoergeskemaer.dk/links http://www.arbeitsfaehigkeit.uni-wuppertal.de/index.php?waionline-en#f4 http://www.rehabmeasures.org/lists/rehabmeasures/printview. aspx?id=928

Supplerende service. 46 El Fassi, M., Bocquet, V., Majery, N., Lair, M. L., Couffignal, S., & Mairiaux, P. (2013). Work ability assessment in a worker population: comparison and determinants of Work Ability Index and Work Ability score. BMC Public Health, 13, 305. doi:10.1186/1471-2458-13-305 Erlandsson, L.-K. (2013). The Redesigning Daily Occupations (ReDO)-Program: Supporting Women With Stress-Related Disorders to Return to Work Knowledge Base, Structure, and Content. Occupational Therapy in Mental Health, 29(1), 85-101. doi:10.1080/0164212x.2013.761451 Hees, H. L., de Vries, G., Koeter, M. W., & Schene, A. H. (2013). Adjuvant occupational therapy improves long-term depression recovery and return-to-work in good health in sick-listed employees with major depression: results of a randomised controlled trial. Occup Environ Med, 70(4), 252-260. doi:10.1136/oemed-2012-100789 Schene, A. H., Koeter, M. W., Kikkert, M. J., Swinkels, J. A., & McCrone, P. (2007). Adjuvant occupational therapy for work-related major depression works: randomized trial including economic evaluation. Psychol Med, 37(3), 351-362. doi:10.1017/s0033291706009366 Van Damme. D.(2010). Assessment of Motor and Process Skills: Assessing client work performance in Belgium. Work 35, 201-208. DOI 10.3233/WOR-2010-09721OS Wästberg, B. A., Haglund, L., & Eklund, M. (2012). The Work Environment Impact Scale - Self-Rating (WEIS-SR) evaluated in primary health care in Sweden. Work, 42(3), 447-457. doi:10.3233/wor-2012-1418