Projektbeskrivelsesskema Styrket sundhedsindsats for socialt udsatte og sårbare grupper 1. Projektets titel: Din Sundhed Din Fremtid 2. Baggrund: Der er forskel på sundhedstilstanden blandt københavnske borgere. En 30-årig københavner med en lang uddannelse har i gennemsnit 11 raske leveår mere end en borger med en lav eller ingen uddannelse. Borgere udenfor arbejdsmarkedet er i højere grad udsat for sundhedsmæssige risikofaktorer end resten af befolkningen, og dette gør sig ikke mindst gældende for gruppen af ledige, der samtidig har en social sag. Undersøgelser viser, at arbejdsløshed øger sygdomsrisikoen ligesom langvarig sygdom for personer i arbejde ofte fører til arbejdsløshed. Københavns Kommune har undersøgt sundhedstilstanden og karakteristika hos ledige og sygedagpengemodtagere i forhold til øvrige borgere i København. Undersøgelsen er gennemført for at tilvejebringe ny viden om sammenhængen mellem sygdom og ledighed og har skabt et grundlag for udarbejdelsen og iværksættelsen af en fælles strategi mellem Socialforvaltningen, Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen og Sundheds- og Omsorgsforvaltningen. Strategien skal fremme sundheden og beskæftigelsen for ledige københavnere med særlig fokus på de mest udsatte ledige samt fremme arbejdsmarkedsfastholdelsen for borgere med sygdom. Undersøgelsen af sundhedstilstanden og karakteristika hos ledige og sygedagpengemodtagere i forhold til øvrige borgere i København er tilvejebragt gennem en samkøring af oplysninger om borgere på kontanthjælp og sygedagpenge, borgeres sociale sager og oplysninger fra Landspatientregisteret. Hovedpointerne er: Der er en overhyppighed af fysiske og psykiske lidelser blandt kontanthjælpsmodtagere og særligt ikkearbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere. Kontanthjælpsmodtagere som ligeledes har en social sag har en overhyppighed af især psykiske lidelser i forhold til kontanthjælpsmodtagere generelt. Gruppen er ligeledes mindre opsøgende i forhold til sundhedsvæsenet end borger, herunder kontanthjælpsmodtagere generelt. Unge er overrepræsenteret i gruppen af ydelsesmodtagere med en psykisk lidelse.
3. Overordnet mål herunder sundhedsfremmeperspektiv: Kontanthjælpsmodtagere fra udvalgte boligområder 1 har mindre ambulant psykiatrisk kontakt end kontanthjælpsmodtagere fra ikke-udvalgte boligområder. Det indikerer, at de er mindre tilbøjelige til at bruge det etablerede system. Flygtninge er som gruppe overrepræsenteret i udvalgte boligområder og lider ofte af posttraumatisk stress. Kontanthjælpsmodtagere kan, som følge af deres oversygelighed i forhold til den øvrige befolkning, have vanskeligere ved at opretholde sunde vaner, og dermed komme i risikogruppen for at udvikle kroniske livsstilssygdomme. Denne ansøgning om Satspuljemidler til en styrket sundhedsindsats for socialt sårbare og udsatte grupper skal finansiere udviklingen af en række sundhedsindsatser, der indgår i og understøtter kommunens fælles strategi for syge og udsatte borgere, som skal implementeres i den fremadrettede beskæftigelsesindsats. Folkesundhed København fik i 2007 midler til at gennemføre projekt Mere Lighed i Sundhed. Projektet gav nogle erfaringer med sundhedsfremme integreret i beskæftigelsesindsatsen i både beskæftigelsescentre og i boligområdet Urbanplanen (skånsom aktivering/fremskudt beskæftigelse). Projektet Mere lighed i Sundhed har været hovedinspirationskilde til den fælles kommunale strategi. Beskæftigelsescentrene har efterfølgende taget de sundhedsfremmende metoder til sig og har integreret sundhed i beskæftigelsesindsatsen, men der brug for yderligere udvikling af metoder for udsatte og syge ledige blandt andet i forhold til at styrke arbejdsmarkeds-kompetencerne og tilknytningen til jobplanen. Der er ligeledes behov for at koble de handlekompetencer der er erhvervet i et sundhedsfremmeforløb til jobmæssige kompetencer. Dette kunne for eksempel være de sociale kompetencer der udvikles gennem de gruppebaserede forløb i forhold til at kunne begå sig i sociale sammenhænge på en arbejdsplads, samt at komme og gå på faste tidspunkter. En central erfaring fra projektet var desuden, at den målgruppe der var kontakt med havde en stor interesse for egen sundhed. Den fremskudte beskæftigelse/skånsomme aktivering vil blive videreført i et selvstændigt projekt under strategien. - At fremme sundheden og handlekompetencerne i forhold til eget helbred med særlig fokus på de udsatte ledige, samt at øge arbejdsmarkedsparatheden og beskæftigelsen - At skabe forståelse for sammenhængen mellem sundhed og beskæftigelse i jobcentre 1 Der er 5 udvalgte boligområder i København; Mjølnerparken, Tingbjerg Utterslev Huse, Lundtoftegade, Akacieparken og Aldersogade. Disse områder blev tidligere benævnt "udsatte områder". Boligområder udpeges som "udvalgte" på baggrund af en oversigt, som Socialministeriet offentliggør en gang om året. Ministeriets oversigt omhandler større sammenhængende almene boligområder med en høj andel af beboerne uden for arbejdsmarkedet, typisk over 40 %, og hvor kombineret udlejning kan finde sted. Kombineret udlejning er betegnelsen for, at personer på boligorganisationernes ventelister og som er på overførselsindkomst ikke kan flytte ind i disse områder, men under visse forudsætninger skal tildeles en erstatningsbolig andetsteds. Hensigten med denne reguleringsmekanisme er at opnå en mere afbalanceret beboersammensætning i de almene boligafdelinger. 2
4. Delmål: Forebyggelse af borgeres øgede sygdomsrisiko ved langtidsledighed. Opnå viden om hvilke metoder der fungerer for målgruppen både i forhold til sundhedsfremme og arbejdsmarkedsparathed. Skabe handlemuligheder for de udsatte borgere til at træffe det sunde valg. Gøre sundhed og beskæftigelse vedkommende for den enkeltes hverdag. At sikre forankring af viden om sundhed og beskæftigelse i både forebyggelsescentre, beskæftigelsesforvaltningen og andre relevante aktører 3
Målgruppe(r), inklusiv forventet antal deltagere: Målgruppen for den overordnede fælles strategi for de tre forvaltninger er alle udsatte og syge københavnere med særligt fokus på kontanthjælpsmodtagere og øvrige ledige med sundhedsrelaterede problemstillinger, socialt udsatte og borgere med handicap samt beskæftigede borgere med sydom og risiko for at miste tilknytningen til arbejdsmarkedet, herunder borgere med kronisk sygdom. Målgruppen for dette projekt er kontanthjælpsmodtagere og øvrige ledige med sundhedsrelaterede problemstillinger, socialt udsatte og borgere med handicap. Alle vil være ledige og ikke arbejdsparate kontanthjælpsmodtagere, og nogle vil ydermere have en social sag 2. Dertil kommer jobkonsulenter i BIF. Ikke arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere 3 med en social sag Kontanthjælpsmodtagere særligt de udsatte kontanthjælpsmodtagere lever ofte et isoleret liv og er i risiko for social marginalisering. De har en kort eller ingen uddannelse, lever i fattigdom og er ofte mere syge. Undersøgelser viser, at udsatte borgere ikke mangler viden om sundhed, men mentalt overskud til at leve sundere de sunde valg er med andre ord svært tilgængelige. Ikke arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere, der også har en social sag, har meget vanskeligt ved at komme ind på arbejdsmarkedet, blandt andet fordi de har forskellige problemer udover deres ledighed. Blandt ikke arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere med en social sag er 9 procent personer med handicap, 33 procent er personer med et misbrug og 58 procent er personer med en psykisk sygdom og øvrige socialt udsatte. Kontanthjælpsmodtagere med en social sag har betydeligt længere perioder med ledighed end kontanthjælpsmodtagere uden en social sag. 37 procent af fællesborgerne i Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen og Socialforvaltningen har været ledige i mere end 5 år mod 29 procent af kontanthjælpsmodtagerne uden en social sag. Der er en klar sammenhæng mellem varigheden af ledighedsforløbet og omfanget af kontakt med hospitalsvæsenet. 35 procent af de nyledige kontanthjælpsmodtagere har haft hospitalsbesøg grundet fysisk lidelse (uden indlæggelse) indenfor det seneste år, mens andelen er 52 procent blandt de langtidsledige kontanthjælpsmodtagere. Tilsvarende har 5 procent af de nyledige kontanthjælpsmodtagere haft hospitalsbesøg grundet psykisk lidelse (uden indlæggelse) indenfor det seneste år, mens andelen er 11 procent blandt de langtidsledige kontanthjælpsmodtagere. Der er dermed en psykisk og fysisk oversygelighed blandt langtidsledige kontanthjælpsmodtagere. 2 Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen (BIF) og Socialforvaltningen (SOF) har en fælles gruppe borgere på ca. 3400 kontanthjælpsmodtagere i de laveste matchgrupper. Den fælles indsats skal sikre, at afgivelse af beskæftigelsesfremmende tilbud koordineres med den sociale indsats og omvendt, således at rådgivning, sociale tilbud, behandling m.m. og den beskæftigelsesfremmende indsats forstærker hinanden. 3 Frem til 26. april 2010 er alle ledige blevet placeret i 5 match-grupperinger. Borgere i match 1-3 er arbejdsmarkedsparate, mens borgere placeret i match 4 og 5 er ikke-arbejdsmarkedsparate og har problemer ud over ledighed. Fra 26. april 2010 overgik man til et nyt matchsystem med 3 match-grupperinger. Analyserne af borgere i BIF, SUF og SOF er foretaget i slutningen af 2009 og med afsæt i de dengang gældende matchkategoriseringer. 4
Specifik målgruppe Unge ledige (350 personer) Sygemeldte kontanthjælpsmodtagere (200 personer) Beskæftigelseskonsulenter i jobcentre (80) Unge ledige Der er ca. 10.000 unge ledige i København. Heraf er ca. 7.000 kontanthjælpsmodtagere og heraf er ca. 2.000 ikkearbejdsmarkedsparate. Over 60 procent af de ikkearbejdsmarkedsparate unge kontanthjælpsmodtagere har været ledige i over 3 år. Unge kontanthjælpsmodtagere under 30 år har en overhyppighed af psykiske lidelser i forhold til den samlede gruppe af kontanthjælpsmodtagere. 21 procent af de unge ikkearbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere har eller har haft et misbrug af alkohol, hash eller hårde stoffer. 17 procent har et aktuelt misbrug. Sygemeldte kontanthjælpsmodtagere Der er ca. 3.000 sygemeldte kontanthjælpsmodtagere i København Vi ved alt for lidt om dem men har antagelser om, at de ligner sygedagpengemodtagere (40 % har psykiske lidelser, 40 % har bevæge-apparatlidelser og 20 % har andre uafklarede lidelser). Sygemeldte kontanthjælpsmodtagere er dobbelt-udsatte øget sygelighed har en række sociale konsekvenser, f.eks. for tilknytningen til arbejdsmarkedet. Omvendt kan marginalisering på arbejdsmarkedet forværre sygdom og gøre det vanskeligt at opretholde sunde vaner. Beskæftigelseskonsulenter i jobcentre Beskæftigelseskonsulenter er ansat i jobcentre og har den løbende dialog med borgerne. Beskæftigelseskonsulenterne har en meget central rolle i forhold til borgerne og det formodes, at uddannelse af konsulenterne vil bevirke, at de er bedre rustet til at se muligheder i relation til sundhed hos borgeren. Beskæftigelseskonsulenterne er en meget sammensat gruppe, med mange forskellige fagligheder og uddannelsesmæssig baggrund. Fællesnævneren er, at de alle har fokus på kommunikation og målet om at få borgeren i job. I uddannelsen vil der blive fokuseret på praksisorienteret undervisning om sundhed og sundhedsindsatser for ledige, herunder barrierer og muligheder for et sundere liv hos borgeren. 5. Rekruttering og fastholdelse: Rekrutteringen sker gennem visitering fra beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen samt anvisning fra Socialforvaltningen. 5
6. Arenaer og risikofaktorer/risikoadfærd: Arenaer Forebyggelsescentre/Sundhedshuse Beskæftigelsescentre Rådgivningscentre Væresteder Distriktspsykiatriske centre Ungdomsuddannelser/skolesystem Boligområder Risikofaktorer/risikoadfærd Data fra Sundhedsprofilen for region og kommuner 2008 underbygger undersøgelsens hovedpointe om at udsatte borgere og borgere med lavt uddannelsesniveau og indkomst generelt er udsat for flere risikofaktorer end den øvrige del af befolkningen. Rygning I forhold til rygning gælder det, at blandt borgere der aldrig har røget er der flest kvinder, yngre borgere og borgere med lang uddannelse og borgere med høj indkomst. I forhold til høj nikotinafhængighed er dette hyppigst blandt midaldrende, mænd, borgere med tidlig rygedebut og borgere med kort uddannelse. Kost I forhold til kost viser det generelle billede, at de borgere der typisk spiser fastfood én gang om ugen er mænd, unge og borgere med lav indkomst. Borgere der spiser usund kost i Region Hovedstaden er typisk; mænd, ældre borgere, borgere med kort uddannelse og borgere med lavt indkomstniveau. Fysisk aktivitet Mindre end 30 minutters moderat til hård fysisk aktivitet om dagen er hyppigst blandt borgere over 65 år, borgere med kort uddannelse og borgere med lav indkomst. Ligeledes er mere end fire timers stillesiddende aktivitet om dagen i fritiden hyppigst blandt; mænd, borgere over 64 år, borgere med kort uddannelse og borgere med lav indkomst. Alkohol/misbrug Et risikabelt alkoholforbrug er hyppigst blandt; mænd, borgere på 55-64 år, borgere med kort uddannelse, borgere med lavt eller højt indkomstniveau. Der er en overrepræsentation af personer med alkoholmisbrug og andet misbrug i forhold til resten af befolkningen i projektets målgruppe. Mental sundhed Borgere med højt stressniveau er generelt de borgere der ikke er i beskæftigelse, er enlige med og uden børn. Borgere der er meget generet af psykiske symptomer er typisk kvinder, borgere med kort uddannelse og borgere med lav indkomst. 6
7. Metoder for sundhedsfremme: Hvordan forventes indsatsen at styrke målgruppens sundhed? Gennemgående metoder Der er fokus på 3 målgrupper og en række metoder er gennemgående. Indsatsen kan opdeles i to niveauer, hvor det ene niveau repræsenterer samarbejdet mellem de tre forvaltninger og dermed rammerne for det andet niveau, som er de konkrete individrettede forløb. Metoderne til udviklingen af rammerne for indsatsen er blandt andre: Uddannelse af personale/kompetenceudvikling for medarbejdere i beskæftigelsescentre (sundhedsfremme, misbrug og psykiske lidelser mm.) Tværsektorielle netværk om borgere Koordinering med blandt andre tilbud i Forebyggelsescentrene Undersøge muligheder og relevans i relation til psykiatrisk og psykologisk konsulentbistand som en del af beskæftigelsesindsatsen og/eller den sociale indsats Anvendte metoder til aktiviteterne: Brugerinddragelse Rådgivning og vejledning om sundhed Afdækning af de lediges generelle sundhedstilstand. Herunder kan indgå kliniske tests (screeninger) og sundhedssamtaler vedrørende vaner og barrierer mv. Opfølgning af borgerne Individuelle forløb Gruppeforløb/opbygning af netværk Henvisning til kommunale tilbud blandt andet STOP-linien og andre eksisterende tilbud, som målrettes denne særlige målgruppe. Udvikling af principper til indsatser målrettet mental sundhed Sygemeldte kontanthjælpsmodtagere Målrettet sundhedsvejledning med konkrete anbefalinger til en sundere levevis til sygemeldte kontanthjælpsmodtagere. Sundhedsvejledningen dokumenteres og integreres med borgernes sygeopfølgningsplan i Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen. De konkrete indsatser der blandt andet skal udvikles er: Uddannelse af udvalgte beskæftigelseskonsulenter i sundhed og sundhedsindsatser for ledige helhedsforståelse om sundhed i jobcentret. Kombinerede sundheds- og beskæftigelsestilbud på beskæftigelsescentrene. 7
Metoder til sundhedsfremmende indsatser for sygemeldte kontanthjælpsmodtagere kan blandt andre være: Coachingforløb med sund forplejning og fysisk aktivitet som en del af forløbet. Forebyggende fysioterapi Fokus på familierelationer/roller Unge ledige Særlig sundhedsindsats med hjælp til rygestop, motion og vægttab. Indsatsen koordineres med Socialforvaltningen omkring unge med fysisk/psykisk funktionsnedsættelse og unge med misbrugsproblemer. De konkrete indsatser der blandt andet udvikles kan være: Nyttiggørelse af Facebook som redskab til fastholdelse og kommunikation om relevante sundhedstilbud. Gruppeforløb/sociale netværk Samarbejde med skole- uddannelsesforløb Metoder til sundhedsfremmende indsatser for unge ledige kan blandt andre være: Fysisk træning Struktur på hverdagen-forløb (fokus på døgnrytme/søvn) Vejledning på livstilsområderne Budgetvejledning (koblet på husholdning/kost) Gruppesamtaler med fokus på det gode liv og individuel opfølgning Kombi-forløb med rådgivningscentre og U-turn 4 en del af aktiveringspakken For både ungegruppen og de sygemeldte kontanthjælpsmodtagere gælder det, at de præcise aktiviteter og indsatser udvikles i et samarbejde på tværs af de tre forvaltninger. 4 U-turn er Københavns Kommunes gratis tilbud til unge under 25 år, der ryger hash eller tager stoffer. Der tilbydes åben anonym rådgivning. 8
8. Hvordan forventes indsatsen at styrke samspil og koordination mellem forskellige aktører/sektorer? Indsatsen forventes at skabe øget synergi mellem den sundhedsfremmende indsats, den sociale indsats og beskæftigelsesindsatsen. Sundheds- og Omsorgsforvaltningen har tilbud eller kan udvikle og tilpasse tilbud til målgruppen af udsatte borgere, men forvaltningen har ikke en oplagt arena at møde og fastholde målgruppen i en forbedret sundhedsadfærd. Med denne indsats kan målgruppen rekrutteres og fastholdes i et sundhedsfremmende forløb. Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen og Socialforvaltningen er begge i kontakt med den mest udsatte målgruppe. En sundhedsfremmende indsats vil for disse forvaltninger betyde øgede ressourcer og en øget trivsel for de borgere de er i kontakt med og dermed også en større mulighed for at opnå en tilknytning til arbejdsmarkedet i en eller anden form. 9. Forventede resultater og effekter af indsatsen Disse mål knytter sig til hele den fælles strategi. Projektet skal bidrage til at indfri disse: Andelen af kontanthjælpsmodtagere med sygdom over 14 dage reduceres med 20 procent. Minimum 20 procent unge kontanthjælpsmodtagere oplever, at deres helbred er forbedret. Andelen af unge kontanthjælpsmodtagere, der samtidig har en social sag, herunder unge med handicap, som opnår arbejdsmarkedstilknytning skal stige med 5 procent (både støttet og ustøttet arbejde). Forventede resultater og effekter af dette projekt: Implementering af en varig sundhedsfremmeindsats i beskæftigelsesindsatsen. 550 borgere og 80 beskæftigelseskonsulenter har deltaget i indsatsens aktiviteter. 10. Dokumentation og afrapportering af indsatsen Der laves en intern evaluering/status. Herudover formidles resultaterne til interessenterne, Socialforvaltningen, Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen samt andre kommuner. 9
11. Projektets forankring Projektet har til formål at afprøve hvilke metoder som skal forankres i den fremadrettede beskæftigelsesindsats. Efter projektets afslutning og evaluering af de afprøvede metoder, vil de metoder der har haft størst udbytte i forhold til effekt blive søgt implementeret i den fremadrettede beskæftigelsesindsats. Samarbejdet mellem de tre forvaltninger bliver således i form af, at Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen og Socialforvaltningen køber ressourcer i Sundheds- og Omsorgsforvaltningen i form af kurser, efteruddannelse, udviklingen af nye tilbud og sparring på de sundhedsfremmeindsatser der fremadrettet skal være i beskæftigelsesindsatsen. Projektet er en del af den overordnede fælles strategi mellem Socialforvaltningen, Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen og Sundheds- og Omsorgsforvaltningen. Strategien er politisk vedtaget og løber til og med 2013. 12. Projektets organisering og bemanding Projektgruppe: Projektteam, Folkesundhed København og faglige sparringsparter fra de tre forvaltninger. Styregruppe: Repræsentanter fra Socialforvaltningen, Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen og Sundheds- og Omsorgsforvaltningen. 13. Tidsplan: Projektet igangsættes april 2011 og afsluttet: 31/ marts. 2013. Angiv en plan for hvert finansår: 2011: Detailplanlægning af projektet organisering, interessentanalyse, milepælsplan, overvejelser om forankring mm. Nedsættelse af arbejdsgrupper ift. de tre målgrupper Udvikling af aktiviteter for de tre målgrupper Rekruttering af personale Efterår 2011 de første aktiviteter opstartes Planlægning af uddannelse til personale på jobcentrene Efterår/vinter 2011 de første uddannelsesforløb til personalet gennemføres 2012: Fortsat udvikling og gennemførelse af aktiviteter til målgrupperne Indsatserne integreres i beskæftigelsesindsatsen Uddannelse af personale i jobcentrene Sommer 2012 midtvejsstatus af projektet Overvejelser om hvilke aktiviteter der kunne være relevante i et forankringsøjemed 2013: Fortsat gennemførelse af aktiviteter til målgrupperne Indsatserne integreres i beskæftigelsesindsatsen Evt. fortsat uddannelse af personale i jobcentrene Evaluering/status for projektet. Projektafslutning og opsamling, herunder plan for forankring af relevante aktiviteter i jobcentrene. 10
14. Udfyldes kun ved ansøgning om driftsstøtte: Beskrivelse af organisation/funktion 11