2 LD PULJER medlemsblad fra lønmodtagernes dyrtidsfond Danmark har verdens måske bedste realkreditsystem Læs interviewet med Ane Arnth Jensen, "jeg er direktør for Realkreditr ådet bekymret for verdensøkonomien" Jeppe Christiansen
Leder LD investerer langsigtet og med begrænset risiko Den finansielle uro har fyldt overskrifterne de seneste måneder. Og med god grund. For det er uden tvivl den største finans krise, som verden har oplevet i nyere tid. I LD har vi været forberedt på, at noget sådant kunne ske, og derfor har vi også omlagt investeringerne i LD Vælger i de senere år. Så selvom et afkast på -3,9 procent bestemt ikke er et resultat, vi er tilfredse med, så ligger det indenfor de valgte investeringsrammer. Uanset om man sammenligner med bankpuljer, investeringsforeninger eller pensionsselskaber, viser tallene, at LD har været bedre end de fleste til at begrænse tabene under finanskrisen. Også mange af LDs puljevælgere traf en fornuftig beslutning, da de tidligere på året lagde en større del af opsparingen over i LD Kontra og obligationspuljerne. LD Kontra har gjort, som den skulle, og har givet positivt afkast under uroen. Her midt i krisen er det vigtigt at tænke langsigtet. Spontane beslutninger om at sælge ud af værdipapirer eller få LDopsparingen udbetalt kan vise sig at blive dyre måske får man solgt, netop som kurserne er allerlavest. På den anden side er det umuligt at sige, hvornår uroen lægger sig, og det kan heller ikke afvises, at aktiekurserne falder endnu mere. Alligevel ser det ud til, at mange virksomheder kan bevare en god økonomi, selv om forbrugerne spænder livremmen ind. Derfor er vi i LD klar til at købe flere aktier, hvis priserne når et niveau, der giver mulighed for pæne afkast selv med de noget vanskelige konjunkturforhold. En krise giver gode investeringsmuligheder, men der skal udvises omhu og købmandskab. Et af de investeringsområder, der har vores interesse, er etablerede virksomheder indenfor miljø- og klimaområdet. Særligt dem, der styrker indtjeningen ved at investere i produkter og løsninger. Det er et inve ste rings område, som vi mener kan være med til at sikre afkast til LDs medlemmer i fremtiden. Jeppe Christiansen, direktør
indhold 2 krisen i finansverdenen kompensation fra skat ofte stillede spørgsmål krise på det danske boligmarked? miljø handler om meget andet end dommedag afkast og risiko beretning for ld vælger puljeberetningerne vigtigt i forbindelse med puljevalg 04 07 07 10 12 13 14 19 "Det er banksystemet, der er i krise i det meste af den vestlige verden. Årsagen er, at vi har gældsat os for meget," siger LDs di rek tør Jeppe Christiansen. Der er ingen tvivl om, at boligmarkedet er vigende, og at det er en kritisk situation for mange boligejere. Men jeg vil ikke kalde det, vi ser herhjemme, for en boligkrise, siger Ane Arnth Jensen, der er di - rektør for Realkreditrådet. Miljøinvesteringer er stadig risikable, men området er også attraktivt. Vicedirektør Dorrit Vanglo og investeringsmanager Morten Rask Nymark fortæller om flere spæn dende a k tivi te ter. 04 10
04 LD PULJER Interview Af Stig Andersen The animal spirit har skabt krisen i finansverdenen
LD PULJER 05 LDs direktør, Jeppe Christiansen, er ikke nervøs for afkastet fra fondens 50 milliarder. Men måske lidt for verdensøkonomien. Det er astronomiske milliardbeløb, regeringer, centralbanker og institutionelle in - vestorer de seneste uger har brugt i et forsøg på at skabe ro og tillid til det internationale pengemarked. Og med god grund. Det er den største finanskrise, verden har oplevet siden Wall Street krakket i oktober 1929. Siden redningen af den amerikanske investeringsbank Bear Sterns i foråret og nedsmeltningen med efterfølgende konkursbegæring fra den endnu større bank Lehman Brothers den 15. september, har finanskrisen udviklet sig. Med intensitet, nervøsitet og totalt lammede pengemarkeder og dermed frygt for en ødelæggende recession i hele den vestlige verden til følge. I LDs hovedkontor i Vendersgade i K øbenhavns centrum sidder Jeppe Christiansen. Som direktør har han ansvaret for de 50 milliarder kroner, som dan ske lønmod - tagere har stående i Lønmodtagernes Dyrtidsfond. Men selv om aktiemarkederne på grund af finans krisen har budt på det ene styrtdyk efter det andet, og selv om en direkte følge lige nu er en egentlig krise i hele banksektoren, der skriger på ledig likviditet, så er han ikke nervøs. Måske en smule bekymret. Vores egen situation i LD giver mig ikke anledning til nervøsitet. Men jeg kan være bekymret for verdensøkonomiens tilstand. Lige nu ser den usikker ud, fastslår Jeppe Christiansen. Hvis vi kigger på os selv, så er vores porte følje i LD resultatet af en investeringsstrategi, hvor vi gradvist har tilpasset os situationen. Det skal ikke forstås sådan, at vi suverænt har forudset, hvad der i disse uger sker på finansmarkederne. For det er der ingen, der har kunnet. Men vi har i LD indrettet investeringerne, så vi kan klare os, selv under meget barske betingelser. Bl.a. ved gennem de seneste 4-5 år at have solgt ud af ejendomme og aktier for omkring 20 milliarder kroner og i stedet have satset på obligationer i stigende grad. Undgår ikke tab Betyder det, at LD undgår tab på grund af krisen, mens andre må se deres værdier halveret eller det, der er værre? Selvfølgelig undgår vi ikke tab. Man kan ikke investere 50 milliarder kroner og undgå tab, når hele verden ryger ud i finansielt kaos. Men vi har ret begrænsede tab. Som det ser ud her og nu, får vi et minus i vore investeringer på omkring 7 procent i 20. Men det skal ses i lyset af, at vi de seneste fire år har haft et afkast samlet set på mere end 40 procent af det, vi har investeret. Med dette års resultat skal der altså trækkes 7 procent fra dette beløb, og det er stadigvæk et pænt afkast, også sammenlignet med andre investeringsforeninger og pensionskasser. Selvfølgelig er jeg ikke tilfreds, når vi et år må registrere tab. Men under de omstændigheder, der er lige nu, så synes jeg, det er godt nok. Når dine børn spørger dig, hvad det er for en finanskrise, vi oplever netop nu, hvor dan forklarer du dem så, hvad det er, der foregår? Det er også svært. Det er jo banksystemet, det vi kalder finanssystemet, der er i krise i det meste af den vestlige verden. Og årsagen er, at vi simpelthen har gældsat os for meget. Det er en situation, der især er opstået i takt med, at boligpriserne i Europa og USA er steget kraftigt siden årtusindskiftet og frem til 7. De stærkt stigende ejendomspriser har fået os til at føle os vældig rige, og denne rigdom er så blevet belånt. Det, der kaldes friværdien, er blevet vekslet til kontanter ved at optage lån, og pengene er gået til et øget forbrug. Et system, der har virket vældig godt, men også et system, der stoppede den dag, boligpriserne begyndte at falde igen. Vi har måttet sande, at boligpriserne ikke blot steg gevaldigt, men også at det var uholdbart. Så det er boligpriserne, der er problemet? Ja, det er det, vi kalder for boligboblen. Netop boligen er det mest udbredte pant, der findes, når man vil låne penge i banker og andre steder. Så det er i stor udstrækning boligerne, der har ført til den alt for store gældsætning, særligt i USA. Men det er jo de banker, der nu er i krise, der har sagt ja til disse lån? Man kan ikke ensidigt sige, at det er bankernes egen skyld, at de nu er røget ud i en verdensomspændende krise. Det er jo lige så meget de mennesker, der har lånt pengene og brugt dem. Men jeg synes ikke, man skal pege fingre ad nogen. Det mest rigtige er vel at sige, at det er højkon-
06 LD PULJER Aktionærerne må forstå, at når man køber aktier, så er der altså en risiko. Det kan ikke lade sig gøre at få 20 procent i afkast uden at løbe en risiko. junkturen, som vi har oplevet siden midten af 1990 erne, der har skabt den øgede gældsætning. På den måde var gældsætningen med til at skabe højkonjunkturen. Og på samme måde vil den nu medvirke til at forstærke nedturen, fordi gælden skal bringes ned igen. Sådanne konjunkturudsving er historisk set meget almindelige. Vi styres af følelser Vi har jo netop set disse konjunkturudsving før. Bliver vi aldrig klogere? Vi så det i Danmark i 1980 erne, hvor huspriserne også steg. Så kom kartoffelkuren, huspriserne faldt igen, og derfor oplevede vi en lignende situation omkring 1990. Denne gang er det bare måske fem gange så kraftigt. Sådanne konjunkturudsving har der været, siden markedsøkonomien startede i den vestlige verden i slutningen af 1700-tallet. At det har været sådan i 225 år svarer jo ikke på, hvorfor vi tilsyneladende ikke bliver klogere? Forklaringen er, at vigtige økonomiske beslutninger, både dem i familien og dem i erhvervslivet, ikke altid er rationelle. De er påvirket af forventninger, af optimisme, nogle gange også overdreven optimisme. Tilmed er de karakteriseret ved også at være smittende i forhold til omgivelserne og dermed selvforstærkende. John Maynard Keynes, som var en af verdens førende og mest anerkendte økonomer og grundlæggeren af makroøkonomien, kaldte da også denne adfærd for the animal spirit. Altså et nærmest dyrisk reaktionsmønster, som i perioder med fremgang fører til optimisme og somme tider overdreven optimisme. På samme måde som det resulterer i en smittende pessimisme, når det går den anden vej. Vi er alle følelsesmennesker, og vi bevæger os derfor i bølger. Når Keynes bruger udtrykket animal spirit siger han jo direkte, at det er instinkter, der styrer os? Ja, instinkter og følelser. Derfor er man også i den finansielle teori begyndt at arbejde med det begreb, man kalder herd behaviour, flokmentalitet. Ligesom man har noget, man kalder behavioural finance, hvor man lægger mere vægt på de menneskelige reaktionsmønstre end på f.eks. finansielle nøgletal. Den krise, følelserne og flokmentaliteten nu har drevet os ud i, hvor alvorlig er den? Den er meget, meget alvorlig. For det første fordi der opstår masser af tab, eller sagt på en anden måde: Det afkast, man f.eks. må forvente at få af en pensionsopsparing, hvor pengene er anbragt i værdipapirer, det vil være negativt i år og formentlig lavt i de kommende år. Så det betyder værditab. For det andet fordi det altid er alvorligt, når finanssektoren er i krise, for netop den sektor har stor indvirkning på resten af samfundet. Når finanssektoren er ude af funktion, så kommer resten af samfundet også ud af funk tion, for alle brancher har brug for at kunne finansiere sig. Med det ansvar og den rolle må pengeverdenen vel også have en forpligtelse til ikke at lade sig lokke i uføre igen og igen? Ja, men det er kompliceret, og man kan ikke sætte fingeren på et enkelt punkt. Den krise, vi oplever nu, er en kombination af en række forhold, bl.a. at noget af det kommer udefra. Vi lever i en global verden, ikke mindst indenfor finansverdenen. Vi kommer igennem krisen Siger du dermed, at sådan en krise ikke er noget, man kan gardere sig mod? Ja, i en vis udstrækning. Men vi kommer igennem krisen, bl.a. fordi bankerne i Danmark selv er gået konstruktivt ind med en indskudsforsikring på 35 milliarder kroner, der er kombineret med et sikkerhedsnet fra samfundets side. Så der er altså en definitiv garanti. Hvis redningsplanen lykkes, hvornår kan aktionærerne så puste ud igen? Jeg er sikker på, den lykkes. Men aktionærer må forstå, at når man køber aktier, så er der altså en risiko. Formentlig er der mange, der tror, at man kan få 10 procent i afkast samtidig med, at man ingen risiko løber. Det kan altså bare ikke lade sig gøre. Men jeg tror også, den her krise bliver mærkbar for den almindelige dansker. Den vil lægge en dæmper på aktiviteterne, og vi kommer til at opleve en negativ vækst. Konkret for de danskere, der har penge i LD, ser det slet ikke så sort ud. Vi har faktisk fire forsigtige puljer, som man kan vælge at placere sine penge i. Og alle fire puljer ligger godt lige nu.
LD PULJER 07 Orientering Kompensation fra SKAT Mange af LDs medlemmer vil omkring årsskiftet få overført et mindre beløb. Pengene er en kompensation fra SKAT som følge af en ny lov om beskatning af pensionsafkast. For de fleste vil det dreje sig om -125 kr. Alle de LD-medlemmer, der har haft opsparing i LD Vælger ved udgangen af 7 eller i LD Vælger, i LD Korte Obligationer eller LD Mixed Obligationer ved udgangen af 6, vil få overført en kompensation til deres LD-konto ved årsskiftet. Hvor kommer pengene fra? Tidligere betalte man ikke pensionsafkastskat af hele afkastet på indeksobligationer og visse ejendomme. Men det blev ændret pr. 1. januar 20. Mens denne lov ænd ring var undervejs, faldt værdien af både indeks obligationer og ejendomme, og det er det te tab, som de berørte medlemmer nu kompenseres for. HVOR MEGET? Kompensationen vil for de fleste medlemmer være mellem og 125 kr. afhængig af, hvor stor opsparingen er, og hvilke puljer man har valgt. Medlemmer, der allerede har fået ud - betalt eller flyttet deres opsparing, når pengene overføres, vil få beløbet overført til deres NemKonto. Så snart pengene er overført til LD-kontoen, vil du kunne se det på www.ld.dk, hvis du logger ind med en digital signatur eller koden til din netbank. De vil også fremgå af den næste kontooversigt, der udsendes i maj 20. LD er forpligtet til at overføre kom pensation til medlemmerne. Også i de tilfælde hvor der er tale om meget små beløb. ofte stillede spørgsmål Hvilke puljer skal jeg vælge? Du skal særligt overveje to forhold, når du vælger puljer: Hvad er din tidshorisont, og hvor stor en risiko vil du løbe. Er der lang tid til, du skal bruge pengene, kan du investere i fx aktiepuljerne, der ligger i den højeste risikogruppe, gruppe 6. På det lange sigt vil aktierne nemlig stort set altid give det højeste afkast. Men undervejs er der risiko for store kursudsving. Er du derimod tæt på det tidspunkt, hvor du vil hæve din opsparing, kan du overveje obligationspuljerne, der er i risikogruppe 1. Her er kursudsvingene ganske små og afkas tet er typisk tilsvarende mindre. Tænker du primært på at beskytte din op - sparing i et uroligt marked, skal du kigge på puljer med lav risiko. Du kan se risikovurderingen ved puljeberetningerne på side 11-17. Hvornår kan jeg få udbetalt min LD-opsparing? Som hovedregel skal du være fyldt 60 år for at kunne hæve din opsparing, men der er undtagelser fra denne regel. Det kan du læse mere om på www.ld.dk under Din LD- Konto. Vær opmærksom på, at du kan lade pengene blive stående hos LD, så længe du ønsker det og uafhængigt af, hvornår du hæver dine øvrige pensionsordninger. Skattefordel af tab? Hvis du får et negativt afkast, bliver skattefordelen overført til de følgende år. Her vil den så blive modregnet i den skat, LD trækker fra dit positive afkast. Får du din opsparing udbetalt, eller vælger du at flytte den til en anden pensionsordning, kan du ikke flytte skattefordelen med.
LD PULJER Interview Af Morten haahr krise på det danske bolig marked? Det er tydeligt, at der er den her afventende hold ning på boligmarkedet for øjeblikket både blandt købere og sælgere, og den kan godt kom - me til at vare længe måske flere år. Så er det, at man må sige, at hvis man har fundet drømmeboligen og har råd til at sidde i den, så må man altså også nogen gange springe til, siger Ane Arnth Jensen. Boligpriserne falder, og der er et rekordhøjt antal boliger til salg, men Realkreditrådets direktør Ane Arnth Jensen vil ikke kalde det en boligkrise. Det danske realkreditsystem til at finansiere boliglån med er i verdensklasse, og det skal vi være rigtig glade for i en tid med voldsom uro på de finansielle markeder, siger hun. Prisen på ejerlejligheder toppede i 6. Siden er priserne faldet. I andet kvartal i år er ejerlejlighederne således faldet 9 procent i gennemsnit og husene 4 procent i forhold til samme tidspunkt sidste år. Samtidig stiger antallet af boli- ger, der er til salg må ned for måned. Ved udga ngen af s ep tember reg is trere - de Realkreditrådet 65.000 boliger til salg i Danmark. Det er rekord, siden man be g yndte at udarbejde statistikken i januar 4. Så boligmarkedet er vigende, og for nogle boligejere er det en kritisk situation ingen tvivl om det. Men vi har ikke en boligkrise, siger Ane Arnth Jensen, der er direktør i Realkreditrådet, som er realkreditinstitutternes brancheforening.
LD PULJER Jeg er så gammel, at jeg godt kan hu ske, hvordan det var i slutningen af 80 erne og begyndelsen af 90 erne. Sådan en situation er vi slet ikke i. Hun forventer, at vi kommer til at se flere tvangsauktioner i den kommende tid, men slet ikke på det niveau, vi så i slutningen af 1980 erne. Det er klart, at der er nogle familier, der står med en gæld i dag, der er tæt på boligens pris. Men der er altså også rigtig mange, der stadig har en stor friværdi i deres bolig. Der er 1.400 mia. kr. friværdi i de danske boliger i dag, og det er dog en sjat penge, siger hun. For mange af de boligejere, der ser friværdien i deres bolig som en slags bidrag til deres pensionsopsparing, har prisfaldet kun gjort et mindre indhug i deres friværdi. Situationen er fastlåst Der er flere forklaringer på de faldende boligpriser. En af dem er, at renten er steget selv om den stadig er lav. Prisudviklingen afhænger også af, hvordan det i øvrigt går med den danske økonomi, og her er mange års høj økonomisk vækst ved at bremse op. Endelig er der den psykologiske faktor. Ligesom aktiemarkedet drives boligmar kedet i høj grad af forventninger til, hvordan priserne vil udvikle sig. Det er ren psykologi. Hvis der er en forventning om, at priserne kommer yderligere op, er det i sig selv en motor for en positiv prisudvikling. Og det gælder begge veje også når det går ned ad bakke. Lige nu er markedet afventende. Både køberne og sælgerne lurepasser. Det er en slags stillingskrig, og den kan godt køre et stykke tid måske flere år, før det hele kommer i omdrejninger igen. Her er det vigtigt, at politikerne sikrer stabile og trygge politiske rammer og ikke går ind og ændrer i de regler, der gælder for boligfinansiering herhjemme, understreger Ane Arnth Jensen. Verdens bedste realkreditsystem Når situationen på boligmarkedet lige nu alligevel er noget mindre kritisk i Danmark end i så mange andre lande, skyldes det først og fremmest, at vi har et helt unikt realkreditsystem. Flere eksperter betegner det som verdens bedste, og det blev kopieret af Mexico for nogle år siden, da landet skulle have et helt nyt system. Så vi er rent fak tisk i en meget fordelagtig situ ation. Trods alt Senest har finansguruen og milliardæren George Soros i en kommentar i den amerikanske avis Wall Street Journal fremhævet den danske model og anbefalet de amerikanske myndigheder at give de sunde danske principper som medicin til det syge amerikanske system for boligfinansiering. Åbent og gennemsigtigt Det danske system er unikt, fordi det er åbent og gennemsigtigt og bygger på et grundlæggende princip om balance: Hvis du optager et realkreditlån på 2 mio. kr. i morgen, så trykker realkreditinstituttet nogle obligationer, der fuldstændig modsvarer dit lån, og sælger dem til en investor, som for eksempel kan være LD. Der er altså balance mellem dit lån på den ene side og obligationerne på den anden side. Samtidig har vi et sundt indfrielsessystem. Du kan altid gå hen og indfri dit lån og se i kurslisten, hvad det koster. Soros nævner også det forhold, at de danske realkreditinstitutter beholder lå - nene hos sig selv. De sælger dem ikke videre. Det er sundt, for så har de en klar interesse i at sørge for, at de får pengene hjem krone for krone og ikke låner ud med unødvendig risiko. Ingen konkurser i år Der er mange grunde til, at krisen på boligmarkedet i USA har været en af hovedårsagerne til den voldsomme fi - nan sielle krise, der nu hærger globalt. I USA kan et realkreditinstitut for eksempel sælge et lån, de har givet dig, videre til andre. Det kan de ikke i Danmark. Ane Arnth Jensen er overbevist om, at det ikke var gået så galt i USA, hvis man havde haft det samme system for boligfinansiering dér, som vi har i Danmark. Det er dyre lærepenge, de nu betaler i USA, men konklusionen må være ganske klar: De dyder, der karakteriserer det danske realkreditsystem, sikrer, at man ikke kommer ud i den slags stormvejr, hvor realkreditinstitutter må lukke. Vores system har eksisteret i over år, og det er ikke sket en eneste gang, at et dansk realkreditinstitut er gået konkurs, siger hun. Situationen havde været en helt anden, hvis man forestiller sig, at Folketinget for en 20- år siden havde ændret lovgivningen og åbnet for, at man kunne finansiere lange lån med korte obligationer, sådan som lovgivningen tillader i USA. Så havde der været en overordentlig stor risiko for, at Folketinget også skulle have været ud og redde hele realkreditsektoren i dag. Så vi er rent faktisk i en meget fordelagtig situation. Trods alt, smiler Ane Arnth Jensen. Ane Arnth Jensen er direktør for Realkreditrådet, der er brancheorganisation for de danske realkreditinstitutter. Hun er også medlem af LDs bestyrelse.
10 LD PULJER Interview Af henrik nordskilde Miljø handler om meget andet end dommedag Stadig flere virksomheder ser økonomiske fordele ved at satse på løsninger, der er miljøog klimarigtige. Det er sund fornuft og et interessant investeringsområde at gå efter et lavere energiforbrug og bedre udnyttelse af ressourcerne. Alene ordet miljøvenlig kan lede tankerne hen på løftede pegefingre om, at vi skal spare på el, benzin og varme, men miljøvenlige investeringer handler om me get andet. Blandt LDs medlemmer er der stor interesse for Miljø og Sundhedspuljen, og der er mange positive og fremadrettede muligheder i at være fokuseret på miljøet, mener vicedirektør fra LD Dorrit Vanglo. Der er meget andet end dommedagssnak i at tale om miljø. Det drejer sig ikke bare om, at vi skal spare og sidde i halvmørke, for der er også positive aspekter. Selvfølgelig vil de færreste sætte hele deres levestandard over styr for at gavne miljøet, men det er også det, der gør om - rådet interessant. LD har fokus på miljøvenlige investeringer, fordi der er sund fornuft i at bidrage til løsningen af de store udfordringer, som er et resultat af befolkningstilvækst og høje energipriser. I kombination med, at energiforbruget på verdensplan vil vok se 75 procent frem til år 2050, er problemet til at få øje på. Siden LDs miljøpulje blev etableret i januar 0, er miljøinvesteringer blevet mere og mere attraktive som følge af, at antallet af virksomheder, der er mulige investeringsobjekter, vokser. Det sker, fordi flere og flere brancher bliver fokuserede på miljø og klima, fortæller investeringsmanager Morten Rask Nymark og fortsætter: Historisk set har der været en masse tekniske problemer, for eksempel inden for vindmøller, men det er ikke tilfældet længere. Desuden har mange fået øjnene op for, at der er mange forskellige selskaber, der beskæftiger sig med miljøvenlige teknologier. For eksempel inden for udnyttelse af overskudsvarme. LD har blandt andet investeret i den amerikanske virksomhed Headwaters. Selskabet bruger flyveaske, der normalt er et affaldsprodukt, som en del af betonblandinger. Det gør, at betonelementer ne både bliver lettere og lydisolerer bedre. N o r s ke To m r a, d e r e r f ø r e n d e i nde nf o r au tomater til hå nd tering af re turf l a s k e r, og japanske Isusu, der bygger effektive dieselmotorer til lastbiler, er ligeledes mål for investeringerne. Også LDs kusine LD Invest lancerer en ny afdeling for miljø og klimainvesteringer, fordi investeringsområdet er efterspurgt af både private og professionelle investorer. Sund fornuft i grøn tankegang Hos LD har en fast kerne af medlemmer holdt fast i miljøpuljen gennem årene, uanset hvordan udviklingen har været. Det kan tyde på en mere holdningspræget tilgang til investeringerne, vurderer Morten Rask Nymark, men der er tegn på, at det har ændret sig. For fem år siden var det mere holdningsbåret at investere i miljøet, men nu er der i højere grad kommet økonomiske overvejelser med i det. For eksempel giver oliepriserne jo nogle overvejelser om, at det er et problem, at vi er så afhængige af olie, siger Morten Rask Nymark. De seneste års voldsomme stigninger i olieprisen betyder, at nye alternative teknologier hurtigere bliver rentable og dermed attraktive for en investering set ud fra en helt traditionel økonomisk vurdering. Hvis du for eksempel taler med er - hvervs ledere inden for forskellige brancher, er der større opmærksomhed på problemstillingen, og den opmærksomhed er i høj grad baseret på en økonomisk betragtning. Der bliver talt om energibesparelser og miljøvenlige produkter i mange typer af virksomheder. Et eksempel er udviklingen inden for vindmøllebranchen, hvor kunderne tidligere var små udviklere og landmænd i dag er det Dong, BP eller Shell. Det har fået store koncerner som Siemens og General Electric til at satse på vindenergi. Samtidig er områder, der ikke tidligere blev set som "grønne" investeringsmuligheder, blevet mål for LDs opmærksomhed. Miljøet på børsen LD er, udover de konkrete investeringer,
LD PULJER 11 Miljø og Sundhedspuljen er selvfølgelig ramt af finanskrisen. Miljøområdet er mere følsomt med større udsving end andre områder, men langsigtet ser det rigtigt spændende ud, siger Dorrit Vanglo, vicedirektør i LD og medlem af den grønne tænketank Concito. Historikken viser, at man kan få et langt bedre afkast ved investeringer på miljøområdet end ved mere generelle investeringer. Har man været med i LDs miljøpulje i alle otte år, har man fået et afkast på næsten 70 procent, siger Morten Rask Nymark. også involveret i andre initiativer. Dorrit Vanglo er blandt andet en del af en ar - bejdsgruppe bestående af investorer, der involverer sig i miljøspørgsmålet. Et konkret forslag er at oprette et klimaindeks på den nordiske fondsbørs OMX. Det vil give både store og små investorer mulighed for at gennemskue, om man investerer klimavenligt. Morten Rask Nymark opsummerer, hvordan situationen på verdensplan ganske enkelt gør det nødvendigt at bidrage til udviklingen af nye teknologier, der kan sikre en bedre udnyttelse af ressourcerne. Hvis vi ønsker at fortsætte det liv, vi har i den vestlige verden samtidig med, at resten af verden også vil gå den vej, er den eneste mulighed at få de nye teknologier på banen. Man kan jo bare se på udviklingen i Kina, hvor de har trukket så massivt på jordens ressourcer, at råvareog energipriser er steget voldsomt. Det har fået resten af verden til at tænke over andre løsninger.
12 LD PULJER Overblik afkast og risiko Der er stor forskel på, hvordan aktier og obligationer reagerer i et uroligt marked. ld-puljernes udvikling Figuren viser kursudviklingen i LD Vælger og LDs puljer helt tilbage fra 0, hvor puljesystemet blev etableret. Som det tydeligt fremgår, svinger aktiepuljerne langt mere end obligationspuljerne, der kun har beskedne udsving. Og det er særligt, når der er uro på de finansielle markeder, at aktierne svinger, som det har været tilfældet i år. Risiko og afkast Risiko og afkast er tæt forbundne. Jo mere risikobetonet en investering er, jo større er risikoen for store tab og jo større er muligheden for store gevinster. Købte man danske aktier i slutningen af 2 og solgte dem ved udgangen af 7, tog man en stor gevinst hjem. Købte man derimod sine danske aktier i slutningen af 7 for så at sælge dem her i efteråret, realiserede man et stort tab. til fordel for mere sikre papirer. Husk dog at du ved salg realiserer et tab og dermed afskærer dig fra at få genvundet noget af det tabte. r Alle puljer har en risikovurdering. De mest risikable puljer har risiko 6, og de mindst risikable puljer har risiko 1. Kig på risikomarkeringen, når du vælger puljer. LDs puljer Risiko gruppe 350 325 0 275 250 225 175 150 125 Overvej risiko og tids horisont Det er derfor overordentligt vigtigt at tage stilling både til, hvor stor en risiko man er villig til at løbe med sine investeringer, og hvor langt sigt man investerer på. Det gælder, hvad enten man selv køber og sælger værdipapirer, eller man vælger puljer i LD. LD VÆLGER 3 LD Kontra 2 LD Danske Aktier 6 LD Globale Aktier 6 LD Miljø & Sundhed 6 LD Korte Obligationer 1 LD Mixed Obligationer 1 75 50 25 0 0 01 02 03 04 05 06 07 Har man tid til at vente på, at finansuroen aftager, og aktiekurserne retter sig, kan man vælge at fastholde sine aktieinvesteringer. Men ved man, at pengene skal bruges indenfor en overskuelig fremtid, skal man måske overveje at sælge nogle aktier Risiko og afkast er tæt forbundne. jo større risiko for store tab jo større mulighed for store gevinster.
LD PULJER 13 Beretning beretning for ld vælger et omfatter investeringer foretaget på basis af LDs investeringsstrategi. Der investeres fortrinsvist i danske statsog realkreditobligationer samt danske og udenlandske børsnoterede aktier. I mindre omfang investeres der i ikke-børsnoterede aktier og ikke-guldrandede obligationer. Udvikling og resultat i de første 9 måneder af 20 Resultatet for årets første 9 måneder er mindre tilfredsstillende. I forhold til den generelle udvikling på finansmarkederne er resultatet dog godt og positivt præget af, at LD Vælger har garderet sig mod finansiel uro ved at omlægge investeringerne i de senere år. LD Vælgers afkast er sammensat af tab på de børsnoterede aktier og positivt afkast på obligationerne kombineret med positive afkast på de ikke-børsnoterede aktier og ejendomsinvesteringerne. Udviklingen på de børsnoterede aktier fulgte den generelle udvikling på det danske og de udenlandske aktiemarkeder. Blandt de danske aktier bidrog bl.a. Danske Bank, Novo Nordisk, B&O, DSV og Danisco med store negative afkast. Blandt de udenlandske aktier bidrog bl.a. aktierne inden for finans, industriproduktion, råvareproduktion og it til det negative afkast. LD Vælger har gennem hele året benyttet sig af risikoafdækning for at reducere tabene ved faldende kurser, og i løbet af perioden har disse bidraget med væsentlige positive afkast. Beholdningen af ikke-børsnote rede ak - tier bidrog med positive afkast dels fra investeringerne i både danske og udenlandske fonde og fra de direkte investeringer. Fra salg fra ejendomsporteføljen bi - drog positivt til afkastet. Obligationsmarkederne var i hele perioden præget af megen uro, og fra måned til måned sås der både væsentlige rentefald og rentestigninger, idet investorernes fokus skiftede mellem bekymring for stigende inflation med rentestigninger til følge, faldende vækst med rentefald til følge og generel bekymring for kreditobligationer. Netop bekymringen for alle typer kreditrisici betød, at porteføljens beholdning af sikre danske og tyske statsobligationer bidrog med pæne positive afkast. Indeksobligationerne var det segment, der procentmæssigt havde det største afkast, idet investorerne søg te afkast, der var sikret mod stigende inflation. Der blev i perioden solgt ud af be - holdningen af indeksobligationer for at hjemtage de opnåede kursgevinster. Beholdningen af realkreditobligationer gav samlet set et mindre positivt afkast, der var sammensat af positivt afkast på porteføljens korte inkonverterbare obligationer og negativt afkast på de lange konverterbare obligationer. Porteføljens beholdning af investment grade obligationer, der bl.a. består af ansvarlige lån udstedt af større danske banker, gav et n e g a t i v t a f k a s t. B e h o l d n i nge n a f k r e d i t- obligationer og emerging markets obligationer blev øget i løbet af året, idet kreditobligationerne ansås som væ rende attraktivt prisfastsat. tilskrevet afkast i pct. 25 20 15 10 værdiudvikling 180 160 140 120 80 5 0-5 -10-15 0 01 02 03 04 05 06 07 åtd 0 01 02 03 04 05 06 07 Formue pr.. september -2,5 % -1,5 % -3,9 % 49.224 mio. kr. omkostninger 20 0,04 %
14 LD PULJER LD Kontra værdiudvikling i puljen 150 140 Investeringer med fokus på følgende områder: Obligationer med meget kort løbetid udstedt i stærke valutaer, obligationer med meget lang løbetid, globale aktier og aktieafdækning samt guldaktier. Disse områder er udvalgt, fordi de i tilfælde af længerevarende uro på finansmarkederne vil reagere uafhængigt af hinanden, og derfor, selv i tider med meget uro, kan give LD Kontra et positivt afkast. Udvikling og resultat I årets første 9 måneder gav puljen et tilfredsstillende afkast. Puljens afkast var i pe rioden sammensat af negativt afkast fra både de defensive aktier og guldaktierne og positivt afkast fra puljens korte og lan - ge obligationer samt aktieafdækning. Ak - tiemarkederne faldt i løbet af perioden, og i dette meget usikre marked viste aktieafdækningerne deres værdi. De stiger nemlig i værdi, når aktiekurserne falder og hævede dermed puljens afkast væsentligt i løbet af perioden. De defensive aktier faldt knap 3 procent i perioden, hvilket var væsentligt mindre end den generelle udvikling på aktiemarkederne, mens guldaktierne faldt mere end det generelle aktiemarked, pga. tvivl om, hvorvidt guldpriserne var blevet for høje. Renterne svingede meget i perioden, men samlet set faldt de. Det betød, at både de lange og de korte obligationer specielt obligationer i japanske yen gav positivt afkast, bl.a. som følge af stigning for japanske yen. Der blev gennem perioden fastholdt en overvægt i obligationsinvesteringer og en undervægt i guldaktier set i forhold til et neutralt udgangspunkt med en ligelig fordeling på de 4 fokusområder. LD Danske Aktier Investeringer i selskaber, der er børsnoterede på OMX Den nordiske børs i København. Investeringerne foretages selektivt og med fokus på udvalgte selskaber, der vurderes at være attraktivt prisfastsat ud fra en langsigtet betragtning. Udvikling og resultat Puljens resultat i årets første 9 måneder var ikke tilfredsstillende, men på niveau med udviklingen på det generelle danske aktiemarked. Året startede med et brat kurstab, da puljens afkast fulgte den negative udvikling på det danske aktiemarked. I de følgende måneder rettede aktiekurserne sig, og medio maj var det tabte vundet tilbage, men kun kortvarigt. Fra maj har puljen og det danske aktiemarked generelt haft et negativt afkast. Aktierne inden for sundhedssektoren bidrog med væsentlige negative afkast, hvor bl.a. William Demant og GN Store Nord havde betydelige kursfald. Derudover bidrog bankaktierne med væsentlige negative afkast på de 4 bankaktier Danske Bank, Nordea, Jyske Bank og Sydbank som puljen har investeret i. I årets første 9 måneder er enkelte aktier solgt ud af porteføljen Hedegaard i forbindelse med Dan Agros overtagelse, Biomar, som fusionerede med Schouw & Co, og Group 4 Securicor. Modsat øgede puljen i Bang & Olufsen, William Demant og Carlsberg i forbindelse med udstedelsen af nye aktier. 1 120 110 90 80 6 07 Formue pr.. september -2,5 % 5,3 % 2,7 % 156 mio. kr. omkostninger 20 0,27 % værdiudvikling i puljen 0 250 150 50 0 01 02 03 04 05 06 07 Formue pr.. september -12,7 % -13,0 % -24,0 % 1.224 mio. kr. omkostninger 20 0,19 %
LD Globale Aktier Investeringer i børsnoterede selskaber inden for alle brancher. Investeringerne foretages selektivt og med fokus på udvalgte selskaber, der vurderes at være attraktivt prisfastsat ud fra en langsigtet betragtning. Udvikling og resultat Puljens resultat i årets første 9 måneder var ikke tilfredsstillende, men resultatet var bedre end udviklingen på det generelle udenlandske aktiemarked. Puljens defensive strategi har betydet, at puljen gennem hele perioden har haft mindre kursfald og dermed klaret sig bedre end de generelle aktiemarkeder, som har været præget af store kursfald. Især aktierne inden for konsumentvarer har klaret sig væsentligt bedre end den generelle udvikling, og flere af disse aktier har også bidraget med positive afkast eksempelvis Estee Lauder, Lawson og Procter & Gamble. Selvom aktierne inden for sundhedspleje samlet set også bidrog med negativt afkast, var kurstabene fra denne sektor mindre end fra de fleste andre sektorer. Modsat bidrog finansaktierne, aktierne inden for råvareproduktion samt industriaktierne med betydelige negative afkast. Der blev i årets første 9 måneder investeret i bl.a. Estee Lauder, Carnival, Microsoft, Yamaha Motor Co. samt Procter & Gamble, samtidig med, at der blev foretaget yderligere investeringer i bl.a. Hennes & Mauritz og Juki Corporation. Modsat blev der reduceret i puljens beholdning af bl.a. Samsung, A. P. Møller - Mærsk, BP og Fortum, mens Boston Scientific Corp., Rio Tinto, Tomra Systems og Wolfson Microelectronics blev solgt helt ud af puljen. LD Miljø & Sundhed 0 250 LD PULJER 15 værdiudvikling i puljen 250 150 50 0 0 01 02 03 04 05 06 07 Formue pr.. september omkostninger 20-12,6 % -6,5 % -18,3 % 588 mio. kr. 0,23 % værdiudvikling i puljen Investeringer i selskaber med en betydelig aktivitet inden for miljøområdet, selskaber med produktion af sundhedsrelaterede produkter og ydelser samt i medicinal- og bioteknologiselskaber. Udvikling og resultat Puljens resultat i årets første 9 måneder var ikke tilfredsstillende, men på niveau med markedsudviklingen inden for miljøog sundhedsaktier. Overordnet set klarede puljens sundhedsaktier sig bedre end miljøaktierne. Aktierne inden for medicoudstyr og -teknik eksempelvis Boston Scientific Corp. og Synthes Inc. bidrog samlet set med et positivt afkast. Aktierne inden for vandforureningsbehandling, af - faldsbehandling og ressourcemanagement og øvrige former for alternativ energi bi - drog alle med betydelige negative afkast, efter at disse sektorer i 7 havde bidraget med høje afkast. Der blev i årets første 9 måneder investeret i bl.a. EDP Renovaveis, Mylan Inc., Q-Cells og Roth & Rau, og der er foretaget yderligere investeringer i bl.a. CVS Caremark, Motech Industries, Renewable Energy og Tenneco. I perioden er aktierne i bl.a. Barr Pharmaceuticals, Phizer, Phoenix Solar og Kurita Water Industries solgt ud af puljen, og der er blevet reduceret i be holdningerne af primært Vestas, men også i bl.a. Gamesa og American Superconductor. 150 50 0 01 02 03 04 05 06 07 Formue pr.. september -15,3 % -12,3 % -25,7 % 684 mio. kr. omkostninger 20 0,27 %
16 LD PULJER LD Korte Obligationer værdiudvikling i puljen 180 Investeringer i guldrandede obligationer udstedt i danske kroner og noteret på Kø - benhavns Fondsbørs. Obligationerne udvælges således, at renterisikoen i puljen er behersket. Puljens varighed må maksimalt være 5. Dvs. at en stigning i renteniveauet på 1 procent maksimalt betyder et kurstab på 5 procent. Resultat og udvikling Puljens resultat i årets første 9 måneder var tilfredsstillende. Puljen har gennem hele året haft et positivt afkast, men afkastet har været mindre stabilt i året end i de seneste år. Puljens afkast var dog fortsat væsentligt mere stabilt end det generelle afkast på obligationsmarkederne, hvilket skyldes puljens korte varighed. Obligationsmarkederne var gennem hele året præget af megen uro, og fra måned til måned sås der både væsentlige rentefald og rentestigninger. In - vestorernes frygt for risiko betød, at de sikre statsobligationer bidrog betydeligt til afkastet. Set over hele perioden faldt de korte renter, hvorved de inkonverterbare realkreditobligationer ligeledes bidrog væsentligt til det positive afkast. Den meget begrænsede eksponering mod kreditobligationer bidrog med et yderst beskedent negativt afkast. Puljens lave varighed fastholdes, idet investeringsstrategien for puljen tilsiger, at der kun må være en yderst beskeden risiko for et negativt afkast på et års sigt. 160 140 120 80 0 01 02 03 04 05 06 07 Formue pr.. september 1,3 % 1,0 % 2,2 % 798 mio. kr. omkostninger 20 0,06 % LD Mixed Obligationer værdiudvikling i puljen 180 Investeringer i obligationer udstedt i danske kroner, euro og US-dollars og med mulighed for i mindre omfang at investere i obligationer i andre valutaer. Der kan investeres i nominelle obligationer og indeks obligationer samt i mindre omfang i kreditobligationer, herunder High Yield og vækstlandeobligationer. Målet er, at puljen skal have en varighed på mellem 3 og 9. Dvs, at en stigning i renteniveauet på 1 procent maksimalt betyder kurstab mellem 3 og 9 procent. Resultat og udvikling Puljens afkast i årets første 9 måneder var tilfredsstillende. Puljens afkast har i løbet af året været mere svingende end de seneste år, hvilket skyldes den generelle uro på obligationsmarkederne, hvor investorernes fokus har skiftet mellem frygten for stigende inflation med rentestigninger til følge og faldende vækst med rentefald til følge. Markederne har også være præget af generel frygt for risikoen ved kreditobligationer. Investorernes frygt for kreditrisici medførte styrket interesse for statsobligationer, og en betydelig del af puljens afkast kom fra danske statsobligationer. Inflationsfrygten betød, at investorerne også søgte mod in - deksobligationer, og dette segment bidrog også med en væsentlig del af puljens af kast. Puljens beholdning af realkreditobligationer gav samlet et beskedent positivt afkast, dog sammensat af positive afkast på de inkonverterbare obligationer og negativt afkast på de konverterbare obligationer. Puljens be holdning af kreditobligationer bidrog med et negativt afkast, hvilket bl.a. skyldes, at puljen havde investeret i et ansvarligt lån udstedt af Roskilde Bank. 160 140 120 80 0 01 02 03 04 05 06 07 Formue pr.. september -0,1 % 1,7 % 1,6 % 318 mio. kr. omkostninger 20 0, %
BankInvest Vælger 180 LD PULJER 17 værdiudvikling i puljen Investeringer i danske og udenlandske aktier samt obligationer, herunder i nye vækstmar keder, samt de bedre ratede kreditobligationer. For at mindske risikoen anvendes finan sielle instrumenter som en del af risikostyringen. Desuden anvendes valutasikring. Der investeres gennem afdelinger i BankInvest. Puljen har i hele året investeret defensivt, dog blev aktieandelen opjustret i løbet af året og var ved udgangen af september på niveau med obligationsandelen. Puljen har også i årets løb investeret i emerging markets obligationer, idet det blev vurderet, at de var attraktivt prisfastsat. 160 140 120 80 0 01 02 03 04 05 06 07 Resultat og udvikling Puljens resultat i de første 9 måneder var ikke tilfredsstillende. Sammenligningsindekset havde et negativt afkast på -8,7 procent. Investeringen i danske realkreditobligationer og andre kreditobligationer bidrog negativt til obligationsafkastet, da disse typer af obligationer klarede sig dårligere end statsobligationer. På aktiesiden faldt emerging markets aktierne mere end de globale aktier. Formue pr.. september -8,8% -6,3% -14,5% 47 mio. kr. omkostninger 20 0,80% Danske Invest Vælger værdiudvikling i puljen 180 Investeringer i værdipapirer såsom danske og udenlandske aktier samt obligationer. En mindre del af investeringerne kan placeres i de nye vækstmarkeder. Aktieandelen kan udgøre op til 60 procent af de samlede investeringer. Resultat og udvikling Puljens resultat for de første 9 måneder var ikke tilfredsstillende. Aktier bi drog generelt med det største negative bidrag. Den negative kursudvikling skete i alle re gioner. Europæiske og amerikanske ak - tier udgjorde den største andel af aktieporteføljen, og det var herfra, det største negative bidrag kom. Puljen nedbragte den samlede aktieandel i foråret. Udenlandske kredit- og statsobligationer udviklede sig negativt, hvor de største negative bidrag kom fra virksomhedsobligationer med lav rating, mens emerging markets statsobligationer klarede sig lidt bedre. Andelen af virksomhedsobligationer med lav rating blev forøget i januar, hvilket set over hele perioden medførte et negativt bidrag til afkastet. Danske obligationer gav et positivt afkast. Realkreditobligationer udgjorde den største andel og gav dermed også det største bidrag, selv om udviklingen den seneste måned var mere positiv for statsobligationer sammenlignet med realkreditobligationer. I maj solgte puljen en mindre andel af danske obligationer og købte invest ment grade obligationer. Disse obligationer gav et afkast på niveau med danske obligationer. 160 140 120 80 0 01 02 03 04 05 06 07 Formue pr.. september -7,9 % -4,7 % -12,2 % 62 mio. kr. omkostninger 20 0,45 %
18 LD PULJER Jyske Invest Vælger værdiudvikling i puljen 180 Investeringer i danske og udenlandske ak - tier og obligationer, herunder højrenteobligationer. Som udgangspunkt investeres 50 procent i aktier og 50 procent i obligationer. Resultat og udvikling Puljens resultat for de første 9 måneder var ikke tilfredsstillende. Det negative afkast var under markedsafkastet, og kun kontantplaceringen og obligationsbeholdningen bidrog med positive afkast, mens aktierne og højrenteobligationerne alle bidrog med store negative afkast. Den defensive allokeringsstrategi kunne ikke modsvare papirvalget i de underliggende aktiver aktier, traditionelle obligationer og højrenteobligationer. Hvor puljen gennem første halvår nød godt af overvægtningen i energi- Resultat og udvikling Puljens afkast i årets første 9 måneder var tilfredsstillende. Puljens danske obligationer bidrog positivt til afkastet, mens puljens investeringer i obligationer fra emerging markets og high yield-obligationerne bidrog negativt. Den danske del af porteføljen var overvægtet i realkreditobligationer og undervægtet i statsobligationer. Denne fordeling havde en negativ indflydelse på det relative afkast, idet realkreditobligationerne klarede sig dårligere end statsobligationer. Dette skyldtes primært de øgede risikopræmier i de globale kreditmarkeder, som også ramte de danske realog råvareaktier, oplevede puljen kursfald som følge af råvareprisernes fald. Ligeledes bidrog puljens investeringer i Rusland med store negative afkast. Samlet set gav realkreditobligationerne et positivt afkast, men eksponeringen mod engelske realkreditobligationer reducerede bidraget herfra. Puljens overvægtning af emerging markets obligationer fra Quatar og undervægtning i Polen og Kina betød, at afkastet fra denne obligationskategori var lavere end den generelle udvikling for emerging markets obligationer. Jyske Invest fastholder investeringsstrategien. Aktierne undervægtes med 10 procent, og pengene placeres i stedet for i kontanter. Både traditionelle obligationer og højrenteobligationerne neutralvægtes. 160 140 120 80 0 01 02 03 04 05 06 07 Formue pr.. september -8,9 % -11,6 % -19,4 % 126 mio. kr. omkostninger 20 0,51 % Nordea Invest Vælger værdiudvikling i puljen 180 Investeringer i en basisdel bestående af dan - ske stats- og realkreditobligationer samt en udvidet del bestående af europæiske obligationer og obligationer fra nye vækstmarkeder. kreditobligationer. Nordea Invest vurderer, at på de nuværende niveauer er de danske realkreditobligationer historisk billige, og at der er gode muligheder for større afkast på nuværende tidspunkt. 160 140 120 80 0 01 02 03 04 05 06 07 Formue pr.. september -0,1 % 0,6 % 0,6 % 70 mio. kr. omkostninger 20 0,35 %
LD PULJER 19 Generel Info Vigtigt i forbindelse med puljevalg Her kan du se de vigtigste informationer og datoer for LDs puljevalg. Det samlede regelsæt kan du se på www.ld.dk. Gebyr for puljevalg Papirvalg med investeringsvalgkort gennemføres to gange om året og koster 47 kr. pr. valg, mens webvalg gennemføres en gang om måneden og koster 15 kr. Vigtige datoer ved papirvalget i efteråret 20 Ønsker du at foretage et papirvalg, der skal træde i kraft den 2. januar 20, skal du overholde følgende datoer: I 10. december 20: LD skal have modtaget dit korrekt ud - fyldte og underskrevne valgkort se - nest denne dag. I 15. december 20: Kontakt LD senest denne dag, hvis du ikke har modtaget et bekræftelsesbrev på dit valg. I 19. december 20: Kontakt LD senest denne dag, hvis du mener, at LD ifølge bekræftelsesbrevet ikke har registreret dit valg korrekt. Gennemførelse af papirvalg Dit valg gennemføres ved, at LD opgør den aktuelle værdi af din opsparing den 31. december 20. Dernæst fordeler vi beløb svarende til andele af 20 procent af værdien af opsparingen i de puljer, som du har valgt, og efter den fordeling af andelene, som du har angivet på investeringsvalgkortet. Inden opsparingen placeres i de valgte puljer, trækkes puljevalggebyret. Puljevalget vil træde i kraft med virkning fra den 2. januar 20. Fortryder du dit valg Du kan hverken omgøre eller fortryde dit papirvalg, når du først har indsendt dit valgkort. Ønsker du at foretage ændringer, er du nødt til at foretage et nyt valg. Ønsker du, at dit nye valg skal træde i kraft den 2. januar 20, er din eneste mulighed at foretage et webvalg senest den 25. december 20. Foretrækker du at vælge med papirvalgkort, kan du næste gang foretage et valg i maj 20. Dette valg vil træde i kraft den 1. juli 20. Webvalg Du kan i princippet foretage puljevalg via www.ld.dk når som helst, men LD gennemfører valgene en gang om måneden. Det koster kun 15 kr. at gennemføre et valg. Du kan se reglerne for webvalg på hjemmesiden under menupunktet "Regler for puljevalg". Hvis du ønsker at ophøre med at vælge puljer Du kan flytte hele opsparingen tilbage til LD Vælger ved på investeringsvalgkortet at placere fem andele, svarende til procent af din opsparing, i LD Vælger. Hvis hele din opsparing er placeret i LD Vælger, betaler du et lavere administrationsbidrag, end du gør som puljevælger. Kontoadministrationsbidrag Du kan på din kontooversigt se, hvor me - get du i år frem til den. september har be t a l t i adminis tr a tionsbidr a g. Puljevælgere betaler et højere bidrag end medlemmer, der ikke er puljevælgere. Det skyldes, at puljevalgene giver flere om kostninger til forsendelse, it og administration. Ændring i reglerne og puljeudbuddet LD kan ændre udbuddet af puljer ved at oprette nye puljer, nedlægge eller sammenlægge puljer. LD kan også ændre på puljernes investeringsmandater. Der in formeres altid om en ændring, så du kan nå at foretage et nyt puljevalg, inden æn - dringen træder i kraft. Undtaget herfra er kun navneændringer, hvor en pulje får et nyt navn, uden at det har indvirkning på investeringsmandatet i puljen. LD har også mulighed for at ændre på puljevalgsgebyret og administrationsbidraget. investeringsvalgkort efterår 20 Husk at underskrive valgkortet! Underskrift Mit puljevalg fra mine puljevalg til: Jeg ønsker at ændre 2. januar 20: LD Vælger andel(e) a 20 % LD Kontra andel(e) a 20 % LD Danske Aktier andel(e) a 20 % LD Globale Aktier andel(e) a 20 % LD Miljø & Sundhed andel(e) a 20 % LD Korte Obligationer andel(e) a 20 % LD Mixed Obligationer andel(e) a 20 % BankInvest Vælger andel(e) a 20 % Danske Invest Vælger andel(e) a 20 % Jyske Invest Vælger andel(e) a 20 % Nordea Invest Vælger andel(e) a 20 % Du kan få puljevalgsreglerne tilsendt ved at bestille dem på telefon 70 13 13 77 eller ved at sende en mail til medlemsservice@ld.dk I alt 5 andele, i alt %
spar og få fordele Hvis du foretager dit puljevalg på LDs hjemmeside, koster det kun 15 kr. Og du har mulighed for at vælge tolv gange om året i stedet for to. Flere tusinde af LDs puljevælgere har fundet en hurtig og billig vej til at vælge puljer de vælger på www.ld.dk. Her koster et valg kun 15 kr. i stedet for de 47 kr., det koster at foretaget et valg med papirvalgkort. Når du vælger puljer på nettet, kan du bruge en digital signatur, som du kan få gratis via www.digitalsignatur.dk. Eller du kan logge på ved at "gå gennem" din netbank. Vælg hver måned LD gennemfører webpuljevalg hver må - ned. Har du afgivet dit valg senest den 25. i en måned, gennemføres valget den første hverdag i den følgende måned. Du betaler kun for det valg, der gennemføres. Annullerer du dit valg, koster det dig intet gebyr. Og selvom du foretager flere omvalg før d. 25., betaler du alligevel kun for det valg, der gennemføres. Det er let Det er enkelt at vælge puljer på nettet. Når du er logget ind, skal du blot gennem fire trin i processen, før du underskriver med enten din digitale signatur eller din netbankkode. På hjemmesiden kan du, uden at være logget ind, se en demonstration af puljevalget. Følg din konto Du kan følge udviklingen i din konto på www.ld.dk værdien opdateres dagligt. Lønmodtagernes Dyrtidsfond, Medlemsservice Kongens Vænge 8 3400 Hillerød Telefon: 70 13 13 77 medlemsservice@ld.dk www.ld.dk www.ld.dk 04 700 202 10 N67-F LD Puljer udgives af Lønmodtagernes Dyrtidsfond. Redaktionen er afsluttet den 23. oktober 20. Tekst & redaktion: LD, Morten Haahr, Stig Andersen og Henrik Nordskilde/ Kontrabande. Tryk: Colorprint Design: essensen.com Foto: Lennart Søgård-Høyer.