IV - Opgave overdragelse mellem Regionshospitalet Viborg og kommunerne i Viborg Klyngen.



Relaterede dokumenter
Laboratorium om behandling i eget hjem af borgere med KOL

Væskebehandling og intravenøs antibiotikabehandling i eget hjem

8. laboratorium om visitation af akut syge patienter. under. Sundhedsstrategisk ledelse

Kommunernes samarbejde med praktiserende læger om sygebesøg på midlertidige pladser, herunder særligt akutpladser

PLO s politik vedr. lægebetjening af kommunale akutfunktioner

Samarbejdsaftale for intravenøs 1 behandling i kommunen antibiotika og isotone væsker

Brobyggerordningen mellem Esbjerg Kommune og FAM-SVS

Oktober Samarbejdsaftale om IV-behandling med antibiotika. Region Syddanmark og de 22 kommuner

Akutteam Haderslev Kommune

Indsatsområdet indlæggelse og udskrivning

NOTAT. Integration mellem Hjemmesygeplejen og Tværfagligt Akutteam

Politisk udvalg: Socialudvalg

Sundhedsaftalen skal understøtte princippet om, at sundhedsydelser skal leveres på det laveste, effektive omsorgs- og behandlingsniveau.

1 of 6. Kvalitetsstandard. Akutpladser. Godkendt af byrådet d. xx

Patient. Faglig Fra DGMA Under udarbejdelse Ernæring Mobilisering under

Sundhedsstyrelsens kvalitetsstandarder for kommunale akutfunktioner. Kirsten Hansen Sektionsleder, Sundhedsstyrelsen

HANDLEPLAN I RELATION TIL RESULTATERNE FRA ORGANISATIONS EVALUE- RINGEN OG TRIVSELSUNDERSØGELSEN I SUNDHED OG OMSORG OKTOBER NOVEMBER 2012

Ansøgning om økonomisk tilskud fra pulje til styrket genoptræning og rehabilitering af personer med erhvervet hjerneskade i perioden

Hvem er vi og hvor kommer vi fra?

Region Midtjylland AC-fuldmægtig Kristoffer Stegeager Kontorchef Jens Bejer Damgaard

4. Kommunikation og samarbejde vedr. behandlingsforløb over 48 timer

Intravenøs medicinering med antibiotika - Instruks Opgaveoverdragelse mellem HEV og kommunerne i Vestklyngen

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG

Fælles værdier som grundlag for det gode patientforløb. Jens Peter Hegelund Jensen Direktør Silkeborg Kommune

Stifinder. Samarbejde om TRÆNING OG GENOPTRÆNING I DE 17 KOMMUNER I REGION SJÆLLAND OG REGIONEN

Furesø Kommune Sundheds- og Ældreafdelingen Kvalitetsstandard for Sygepleje. Kvalitetsstandard for sygepleje i Furesø Kommune

Ældreområdet. Beskrivelse af klinisk undervisningssted Modul 1, 6, 11 og 12

Kompetenceprofil. Social- og sundhedsassistenter. for Hospitalsenheden Horsens

Aftale om tværsektoriel kommunikation og arbejdsgange i forbindelse med indlæggelser og udskrivninger

Forslag til ledelsesinformation i forhold til de seks prioriterede indsatsområder

Psykiatrisk Klinik for Børn & Unge Virksomhedsgrundlag (1/5) Vurdering af indikatorer og evt. krav om opfølgning

Business case model. for. Projekt vedrørende Akutfunktion Sundheds- og Ældreområdet Struer Kommune

Evalueringsmål - kvantitative mål, som VIVE/Implement har ansvaret for evaluere, og som vil indgå i den afsluttende evaluering.

Aftale til sikring af koordinerede opgaveflytninger mellem sektorerne

Geriatrisk Team er et sundhedsfagligt team med læger, sygeplejersker og terapeuter tilknyttet. Målgruppen er ældre mennesker med flere sygdomme.

UDKAST Notat vedr. Tidlig opsporing, herunder TOBS

Kombinationsstillinger

Tillægsaftale til sundhedsaftale for Region Hovedstaden aftalt mellem Furesø Kommune og Region Hovedstaden

v/ Chef for Sygeplejen Anni Sørensen og Afdelingssygeplejerske, FAM Helle Steenholdt Skovgaard

Aalborg Kommunes høringssvar til udkast til Plan for sygehuse og speciallægepraksis

Implementering af Tidlig Opsporing i Hedensted Kommune

Resultatrapport 4/2012

v/ Chef for Hjemmesygeplejen Anni Sørensen og Ledende Oversygeplejerske Christian Jørgensen

KOMMUNIKATIONSAFTALE Aftale om tværsektoriel kommunikation og arbejdsgange mellem kommunerne og hospitalerne i forbindelse med indlæggelser og

1. juli 2015 Allergiklinikken i Roskilde Virksomhedsgrundlag (1/5) Vurdering af indikatorer og evt. krav om opfølgning

Den Tværsektorielle Grundaftale

Psykiatrien i Region Syddanmark Virksomhedsgrundlag (1/5) Vurdering af indikatorer og evt. krav om opfølgning

Kvalitetsstandard for Hjemmesygepleje

Rammepapir om fælles forløbskoordinatorfunktioner til særligt svækkede ældre medicinske patienter

Koordineret akut indsats for seniorer i Sønderjylland

Årsberetning 2014 DET FØRSTE ÅR MED AKUTTEAM KØGE ÅRSBERETNING Akutteam Køge

Oktober Samarbejdsaftale om IV-behandling med væske. Region Syddanmark og de 22 kommuner

Herunder følger en beskrivelse af de samlede indsatser, der er gennemført, samt planlagte indsatser overfor småtspisende ældre.

Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler

Sorø Kommune fremsender hermed ansøgning bilagt projektbeskrivelse til puljen vedr. forløbsprogrammer.

Indsæt Billede Fra fil her

Strategi for Hjemmesygeplejen

Sundhedsaftale, Region Hovedstaden Medicinhåndtering ved sektorovergange: Kommunikation, koordination og kontinuitet

Høringssvar om Region Midtjyllands spareplan

P U L J E T I L L Ø F T A F Æ L D R E O M R Å D E T

Revideret specialevejledning for intern medicin: geriatri (version til ansøgning)

Fagprofil - sygeplejerske.

Indberetningsskema Region Nordjylland, marts 2009

Syddanmark. Status, per medio oktober, på implementering af screenings- og forløbsvejledningen

Indstilling: Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller til Socialudvalget at anbefale overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

Retningslinjerne fastlægger kommunikation og samarbejde i forbindelse med

Projektbeskrivelse: Ældres sundhed/forebyggelse af fald

Indsatskatalog for Sygeplejeydelser i Næstved Kommune

Sundhedspakke 3.0 (forhandlingsoplæg)

Praktikstedsbeskrivelse for Social- og sundhedsassistentelever Medicinsk Afdeling 242

Øjenlægernes Hus Virksomhedsgrundlag (1/5) Vurdering af indikatorer og evt. krav om opfølgning

Bilag 2. Oversigt over ændringer i forhold til 2.version af DDKM for sygehuse

Center For Rygkirurgi A/S & Bekkevold Privathospital. Procentvis opfyldelse Virksomhedsgrundlag (1/5) Vurdering af indikatorer

Cancer i Praksis. Strategi for udvikling Nære Sundhedstilbud Kvalitet og Lægemidler Cancer i Praksis

Projekt opfølgende hjemmebesøg

Resultatrapport 2/2012

Aagaard Klinik Virksomhedsgrundlag (1/5) Vurdering af indikatorer og evt. krav om opfølgning

Koncept for forløbsplaner

Opsamling og kommentarer fra møde med nøglepersoner, SAM-BO d. 30/ :

Sygebesøg i Region Sjælland

Endelig Opfølgende tilsynsrapport 2015

På baggrund af besøget kan det som helhed konkluderes, at

Generel klinisk studieplan Aarhus Kommune Socialpsykiatri og Udsatte Voksne Center for Akut- og Opsøgende Indsatser Det Opsøgende Team.

I det følgende gives seks anbefalinger til politikerne, som vil medvirke til at forebygge og reducere forekomsten af underernæring.

Det er regionernes ansvar at implementere pakkeforløb for kræftpatienter i overensstemmelse med de generelle rammer.

Liste over ikke relevante standarder og indikatorer

Evaluering Kursus: Pleje af patient med IV adgang, infusionsterapi og IV medicinering

Sygehus Sønderjylland

KL har i brev af 27. juni 2013 anmodet om bidrag vedr. Frederiksberg Kommunes praksis

Udkast til aftale om indlæggelses- og udskrivningsforløb

Kræftens Bekæmpelses høringssvar på Region Sjællands udkast til Sundhedsaftale

Udviklingen indenfor sygeplejeydelser:

Sundhedsstyrelsens tilsyn med boenheder i. Helsingør Kommune

Kvalitetskontrakter 2013 for Pleje og Træning

MONITORERING AF SUNDHEDSAFTALERNE

Udfordringer og erfaringer fra tværsektorielt samarbejde, når det er bedst set fra et hospitalsledelsesperspektiv.

Målepunkter vedr. alkoholbehandling for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder

Klinik For Øjenlågskirurgi, Vejle Virksomhedsgrundlag (1/5) Vurdering af indikatorer og evt. krav om opfølgning

OPGAVE- OG ANSVARSFORDELING

Opgavebeskrivelse for samarbejdet

Transkript:

Bilag 2 - Side -1 af 20 IV - Opgave overdragelse mellem Regionshospitalet Viborg og kommunerne i Viborg Klyngen. 1

Bilag 2 - Side -2 af 20 Analyse af IV - opgaveoverdragelse jævnfør: Dialoggrundlag med plan for implementering og evaluering beskrevet i sundhedsaftalerne 2011-2014 Den 9. november 2010 vedtog klyngestyregruppen for Viborg klyngen at nedsætte en tværsektoriel arbejdsgruppe til at analysere en evt. IV- opgaveoverdragelse fra hospital til kommune angående IV behandling til f.eks. hjerteklap opererede patienter eller til en nærmere defineret gruppe af patienter. Viborg, Skive og Silkeborg kommuner samt praksislæge og RH Viborg, Skive stillede med repræsentanter til arbejdsgruppen, der havde første møde ultimo marts 2011. Analysen skulle udarbejdes efter skabelonen Dialogredskabet ved opgaveoverdragelse, som er en del af sundhedsaftalerne og findes i bilag 1 til den administrative aftale om samarbejde ved opgaveoverdragelse mellem sektorer. Arbejdsgruppen består af følgende: Annette Fenger, Udviklingskoordinator, medicinsk afdeling RH Viborg. Formand for gruppen. Silkeborg kommune: Vibeke Starck, Chefkonsulent, Sundheds- og omsorgsafdelingen. Helle Agerholm Laursen, Distriktsleder, Silkeborg kommune. Skive kommune: Marianne Frost, Souschef, Ældreservice- Viborg kommune: Mette Rohde, Strategisk leder af det kommunale sundhedsvæsen Mary Ann Christiansen, Udviklings og implementeringskonsulent Praksislæge: Holger Fischer, praksislæge og praksiskonsulent RH Viborg, Skive: Bente Dam, Oversygeplejerske, medicinsk afdeling Poul Petersen, Overlæge, Akut afdeling A 24, medicinsk afdeling 2

Bilag 2 - Side -3 af 20 Helle Kornbek, Afdelingssygeplejerske, Akut afdeling A 24, medicinsk afdeling Ad hoc: Anja Skaarup, Øko planafdelingen. Arbejdsgruppen har holdt 4 møder sidste gang primo september. Den 3. maj blev Kontaktforum informeret om status quo i IV opgaveoverdragelsesprocessen ved formanden for arbejdsgruppen, og ved mødet blev det besluttet, at arbejdsgruppen skulle fortsætte med processen og færdiggøre analysen, så medlemmerne i Kontaktforum kan forholde sig til det færdige resultat ved næste planlagte møde i oktober, hvor også evaluering af Dialogredskabet skal være beskrevet. Dialoggrundlag ved opgaveoverdragelse mellem sektorer er inspireret af sundhedsstyrelsens Mini-MTV-skema med fokus på aktiv inddragelse af tværsektorielle interessenter i opgaveoverdragelsen. Skabelonen indeholder kriterier, der skal drøftes og besvares. Resultatet er beskrevet i punkt 1-9, der omfatter kriterierne i dialogredskabet. Hver sektor har bidraget med egne beskrivelser og disse er sammenskrevet af udviklingskoordinator Annette Fenger, medicinsk afdeling, RH Viborg, Skive. 1. Formål med IV opgaveoverdragelse 2. Årsag til IV - opgaveoverdragelse 3. Beskrivelse af opgaven, der skal overdrages 4. Konsekvenser for patienter/borgere ifm. opgaveoverdragelsen 5. Konsekvenser for hospitalet for IV opgaveoverdragelsen 6. Konsekvenser for kommuner og praksislæger for IV opgaveoverdragelsen 7. Særlige nødvendige faglige kompetencer til IV opgaveoverdragelsen i eget hjem eller på akut/midlertidig plads 8. Vurdering af økonomiske og sundhedsfaglige ressourcemæssige konsekvenser for IV opgaveoverdragelsen 9. Forslagsstiller 10.Implementeringsplan. 3

Bilag 2 - Side -4 af 20 1. Formål med IV - opgaveoverdragelse: At give borgeren mulighed for IV behandling i eget hjem eller på en akut/midlertidig plads i kommunen. At forebygge genindlæggelser og optimere hurtige udskrivelser til efterfølgende behandling i primær sektor. 2. Årsag til IV - opgaveoverdragelse: Der findes to typer af opgaveoverdragelser henholdsvis type A og type B. Type A: Ændring i opgavevaretagelsen sektorerne imellem i forbindelse med opgaveudvikling: Borgere i fremtiden har en forventning om, at behandling kan finde sted i eget hjem. Samfundsudviklingen med etablering af Det nære sundhedsvæsen har fokus på sundhedstilbud tæt på borgeren herunder hospitalsbehandling i eget hjem. De sundhedsprofessionelle i primær sektor har behov for oplæring i varetagelse af nye opgaver, der tidligere fandt sted på hospitalet. Type B: Ændring i opgavevaretagelsen sektorerne imellem i forbindelse med kapacitetsændring: Antallet af somatiske sengepladser på hospitaler falder markant i disse år, hvilket stiller krav om at nye tilbud etableres i kommunen. På det ambulante område forventes en markant stigning, herunder at patienter i langt større antal tilbydes ambulant behandling suppleret med bistand fra primær sektor. Den økonomiske incitamentsstruktur motiverer kommunerne til fremover at kunne tilbyde borgerne IV behandling i eget hjem for derved at forebygge indlæggelser. Hospitalet har stor fokus på hurtige udskrivelser og reduceret ligge tid hvilket IV - opgaveoverdragelsen kan medvirke til at effektuere. 4

Bilag 2 - Side -5 af 20 3. Beskrivelse af opgaven, som skal overdrages: IV - opgaveoverdragelse omhandler i første omgang behandling efter at patienten har været indlagt, men på sigt forventes det, at egen læge vil kunne påtage sig opgaven, således at borgeren ikke behøver indlæggelse. Nedenstående er en beskrivelse af den konkrete IV - opgaveoverdragelse: Indsatsen omhandler behandling med IV isotoniske væsker i hjemmet eller på en akut/midlertidig plads i kommunen hos patienter/borgere, der kortvarigt har været indlagt på hospitalet og har behov for fortsat behandling. Indsatsen omhandler IV antibiotika x gange dagligt i x antal dage i hjemmet eller på akut/midlertidig plads i kommunen hos patienter/borgere, der kortvarigt har været indlagt på hospitalet og har behov for fortsat behandling. Målgruppen omfattet af IV opgaveoverdragelsen: Dehydrerede patienter/borgere, der skal rehydreres og udskrives fra Akut afdelingen eller anden medicinsk afdeling efter aftale med speciallægen i afdelingen. Patienter med infektioner, der er udskrevet fra Akutafdelingen eller anden medicinsk afdeling efter aftale med speciallægen i afdelingen. Det forventes primært, at patienter med erysipilas, lungeinfektion og UVI inkluderes i projektet. Efter et halvt år evalueres målgruppen og forventes udvidet til at omfatte alle infektionspatienter. Varetagelse af opgaven på nuværende tidspunkt. Patienten/borgeren gennemgås af lægen umiddelbart efter modtagelse på afdelingen. I forbindelse med gennemgang af patienten ordineres IV isotoniske væsker og/eller IV antibiotika med brug af laboratorieydelser, billeddiagnostiske ydelser og andre analyser med henblik på at stille en diagnose. 5

Bilag 2 - Side -6 af 20 Lægen ordinerer behandlingen, og sygeplejersken udfører handlingen med anlæggelse af venflon og opsætning af isotoniske væsker kontinuerligt i døgnet og/eller IV antibiotika x gange dagligt i X antal dage til udskrivelsen. Ved skift af isotoniske væsker og opsætning af antibiotika observeres venflon, og funktionaliteten kontrolleres samtidig med observation af patientens reaktioner på indgift. Ved ophør af behandling fjernes kanyle i hånd og indstiksstedet dækkes af et plaster. Lægen er overordnet ansvarlig for information og kommunikation med patienten og de pårørende om selve grundsygdommen og dennes udvikling. Lægen er samtidig ansvarlig for ordination og behandling samt indhentning af informeret samtykke til behandling samt information af patient og evt. pårørende om det videre forløb. Sygeplejersken er ansvarlig for at efterleve ordinationen med anlæggelse af venflon og opsætning af isotonisk væske og/eller antibiotika samt observation af infusionen og patientens tilstand. Sygeplejersken er samtidig ansvarlig for opfølgning på information af behandling, virkning og bivirkning samt information om det videre forløb. Ligeledes sikres information af de pårørende. Patienten forbliver indlagt så længe IV behandling er påkrævet, og ved indlæggelser over 24 48 timer flyttes patienten fra A 24 til et andet medicinsk afsnit. Ved IV behandling følges gældende retningslinjer med anvisninger på væskebehandling og antibiotikabehandling. Disse retningslinier findes på e dok., der er tilgængeligt via internettet. http://e-dok.rm.dk/e-dok/portaledok.nsf/browserforside?openform&e=regionshospitalet%20viborg%2c%20skive 6

Bilag 2 - Side -7 af 20 4. Konsekvenser for patienter/borgere ifm. opgaveoverdragelsen Patientforløbene vil blive optimeret ved meget korte indlæggelser og hurtige udskrivelser til eget hjem eller akut/midlertidig plads i primær sektor til fortsat IV behandling. De fleste patienter ønsker at forblive i eget hjem, såfremt behandling kan foregå på samme faglige niveau som på hospitalet. Borgerne i Viborg og Skive kommune vil få besøg af et kompetent personale, der er specielt uddannet til at varetage denne opgave og kan dermed tilbyde patienten/borgeren samme faglige niveau som på hospitalet. I enkelte tilfælde vil Viborg og Skive kommune tilbyde behandling på akutstuer/midlertidige pladser til observation døgnet rundt efter gældende retningslinier. Ofte vil det være midlertidige situationer, hvor borgeren har et stort plejebehov og tilbud er rettet mod akut dårlige borgere. Økonomisk vil selve IV behandlingen i eget hjem være udgiftsneutral for patienten, da hospitalet udleverer den ordinerede væske og antibiotika i forhold til behandlingens hyppighed og varighed. På akutstuer/ midlertidige pladser skal borgeren betale for selve opholdet efter gældende takst, mens IV behandlingen er udgiftsneutral som i eget hjem. Livskvalitet og funktionsevne vil blive positivt påvirket for patienten/borgeren ved behandling i eget hjem eller på akut stue/midlertidig plads med mulighed for at drage nytte af det sociale nære miljø. Den ældre, svage borger vil ved denne løsning undgå konfusion ligesom funktions og aktivitetsniveauet ikke vil blive reduceret på samme måde som ved en indlæggelse. Dette gælder såvel ældre sårbare borgere, der helst vil undgå indlæggelse, men også de erhvervsaktive borgere, der får mulighed for at få behandlingen, så det er muligt at passe arbejdet. 7

Bilag 2 - Side -8 af 20 4.1 Information af målgruppen. Patienten/borgeren skal informeres om behandlingsmulighederne forud for udskrivelsen både mundtligt og skriftligt med udlevering af en pjece, der beskriver IV behandlingen i eget hjem/midlertidig plads og ansvarsfordelingen i forhold til ansvarshavende læge på hospitalet og patientens egen læge. Patienten skal acceptere tilbuddet, men også informeres om muligheden for en ambulant tid i Medicinsk diagnostisk klinik eller indlæggelse, såfremt noget uforudset opstår, der ikke kan løses i det nære miljø, i forbindelse med IV behandlingen. Det vil samtidig være muligt at hente information på både Skives og Viborgs kommuners hjemmeside om muligheden for IV behandling i hjemmet eller på akut stue/midlertidig plads. http://www.skive.dk/ og http://viborg.dk/db/kommune.nsf/alle/77176262937bd9234125699e00491dcc?ope ndocument I forbindelse med udskrivelsen til eget hjem i Skive kommune vil der evt. blive afholdt videokonferencer med deltagelse af patienten og evt. pårørende. 5. Konsekvenser for hospitalet ifm. IV opgaveoverdragelsen. Det er vigtigt for funktionen at have kendskab til kommunens organisering af opgaven og kompetenceudvikling af personalet, der skal varetage opgaven. Speciallægen har ansvaret for den ordinerede IV behandling i hjemmet eller på akut /midlertidig plads. Ansvaret gælder alene den ordinerede IV behandling, indtil den er afsluttet. Hvad borgeren i øvrigt måtte have af sygdomme er egen læges ansvar. Kommunernes sygeplejersker har ansvaret for IV administrationen herunder indgift og observation af IV behandlingen hos borgeren. I Viborg kommune vil akutteamet have ansvar for opgaven, og i Skive kommune vil en stor del af sygeplejerskerne kunne varetage IV behandling og have ansvar i forbindelse med IV administrationen. Silkeborg kommune indgår i et andet projekt 8

Bilag 2 - Side -9 af 20 om IV opgaver i eget hjem med Regionshospitalet Silkeborg og afventer deltagelse i dette konkrete projekt. Der arbejdes aktuelt på, at Shared Care teamet på RH Silkeborg vil kunne tilbyde borgere fra nærområdet, og som har været indlagt på RH Viborg akutafdelingen, et lignende tilbud. Der skal være mulighed for telefonkontakt til medicinsk afdelings speciallæger vedrørende spørgsmål i forbindelse med IV behandlingen. Ud over telefonisk rådgivning af sygeplejersker i kommunen skal patienten med kort varsel kunne tilbydes en ambulant kontrol eks. i Medicinsk diagnostisk klinik, således at opståede problemer kan løses ambulant og genindlæggelse forebygges. Ved udskrivelsen udleverer hospitalet IV væske og IV antibiotika i forhold til den ordinerede behandling. Kommunen leverer selv utensilier til IV behandlingen og ved akut behov kan disse udleveres midlertidigt til kommunen. I forbindelse med udskrivelse af patienten udleveres epikrisen, således at såvel vagtlæge som praktiserende læge er bekendt med behandlingsforløbet. 6. Konsekvenser for kommuner og praksislæger ifm. IV opgaveoverdragelsen. 6.1 Skive kommune: Kompetencer og udvikling Det er sygeplejerskernes ansvar at stå for IV behandlingen i eget hjem eller akut/midlertidig plads. Skive kommune er påbegyndt et bredt efteruddannelsesforløb for alle fastansatte sundhedsmedarbejdere og sygeplejersker. Det overordnede sigte er, at hele organisationen er klar til strukturforandringerne i det danske sundhedsvæsen, hvor kommunen i højere grad skal tage hånd om borgerne i eget hjem og dermed forbygge både indlæggelser og genindlæggelser i døgnets 24 timer. 9

Bilag 2 - Side -10 af 20 Ved IV opgaveoverdragelsen er samarbejde og god kommunikation både skriftligt og mundtligt omkring patientforløb vigtige faktorer i forhold til succes. Der skal samtidig være en tydelig telefonisk henvisnings og kontaktmulighed til hospitalets læger, når behov opstår, som beskrevet under punkt 5. 6.2 Viborg Kommune: Der er et igangværende samarbejde med RH Viborg omkring akutteamet og oplæring af teamets specifikke kompetencer. Der arbejdes med at finde løsningsmodeller for samarbejdet mellem akutteamet og de praktiserende læger. I kommunen er der stor bevågenhed på at uddanne de medarbejdere i hjemmesygeplejen og hjemmeplejen, som vil varetage opgaver afledt af akutteamets opgaver. Det drejer sig primært om observation og overvågning. 6.3 Praksislægerne: Borgerens egen læge har ikke ansvar for den IV ordinerede behandling hos borgeren i eget hjem eller på akut/midlertidige plads, men har fortsat ansvar for det øvrige, der udløser behov for egen læge eller vagtlæge. Epikrise sendes elektronisk på vanlig vis. Derudover er det aftalt, at der medsendes en epikrise i papirformat ved udskrivelsen. 7. Særlige nødvendige faglige kompetencer til IV behandling i eget hjem eller på akut/midlertidig plads Viborg og Skive kommuners behov for særlige nødvendige faglige kompetencer. Der kræves teoretiske kundskaber og praktiske færdigheder til varetagelse af indgift af IV isotoniske væsker og/eller IV antibiotika og deraf behov for undervisning og praktiske øvelser. Desuden kræves der almen viden om sygdommen, der udløser infektionen og dehydreringen, så de rette observationer kan finde sted ud fra kendskab til 10

Bilag 2 - Side -11 af 20 patientens/borgerens situation. Dette kræves også uden behandling med IV væske og/eller indgift af IV antibiotika. Konkret er der behov for undervisning i anlæggelse af venflon, indgift af isotoniske væsker og indgift af IV antibiotika. Til denne undervisning hører oplæring i pleje og skift af venflon herunder observation af indstikssted og forebyggelse af flebitis. Derudover skal der undervises i væske og elektrolyt balance med observation af selve infusionen i relation til borgerens almene tilstand. Ved IV antibiotika kræves viden om farmakologi med virkning, bivirkning og interaktioner samt viden om anafylaktisk chok. Derudover skal der undervises i opsætning og indgift af medikamentet med observation af indgift. Skive kommune har planlagt både teoretisk undervisning og færdighedsøvelser i september måned og de særlige faglige kompetencer til IV opgaveoverdragelsen er erhvervet til start den 1. oktober 2011, så IV behandlingen i eget hjem eller på akut/midlertidig plads gives under samme faglige standard som på hospitalet. Skive Kommune er i gang med at udvikle sygeplejeledet syge-sundhedsklinikker, og der er allerede etableret en. Viborg kommunes akutteam har været igennem et uddannelsesprogram med anlæggelse af venflon og administration af IV medicin og IV væske, da opgaven vil blive varetaget af sygeplejerskerne i akut team. Personalet har fået en grundlæggende viden om de enkelte væsker samt anvendelses muligheder. Det er vigtigt med en stor rutine i venflon anlæggelse, og det skal derfor vurderes, hvor mange, der skal oplæres i denne funktion. I kommunen er der nu stor bevågenhed på at uddanne de medarbejdere i hjemmesygeplejen og hjemmeplejen, som vil varetage opgaver afledt af akut teamets opgaver. Det drejer sig primært om observation og overvågning. Se mere under punkt 6.2. Målet I Viborg kommune er at borgeren til enhver tid kan føle sig tryg ved omgivelserne for IV behandlingen i eget hjem eller på akut stue/midlertidig plads. 11

Bilag 2 - Side -12 af 20 Silkeborg kommune sikrer oplæring i samarbejde med RH Silkeborg og Shared Care team. Kommunerne er dermed rustet til de nye opgaver i forbindelse med IV opgaveoverdragelse og uønskede effekter er minimeret ved fortsat rutine i IV behandling, vidensdeling og fælles undervisning mellem region og kommuner med sidste ny viden inden for IV behandling og sektorovergange med forståelse for optimale patientforløb og service for borgeren. Såvel Viborg som Skive kommuner giver udtryk for, at processen forventes at styrke det nuværende samarbejde med bedre udnyttelse af de faglige kompetencer/ressourcer i begge sektorer. Fra 1. oktober er Skive kommune klar til at påbegynde IV behandlingen i eget hjem eller på akut/midlertidig plads, og Viborg kommune er/var startet i forbindelse med etablering af Akut team per 1. marts 2011. Tiltaget findes ikke etableret andre steder i regionen med den kommunale organisering, hvor kommunerne har ansvaret for IV administrationen og hospitalet ansvar for behandlingen. Tiltaget vil ikke berøre andre parter end de interessenter, der i forvejen er en del af klyngestyregruppen, men kan skabe interesse hos andre udenfor klyngen grundet den specielle organisering med ansvarsfordelingen. 8. Vurdering af økonomiske og sundhedsfaglige ressourcemæssige konsekvenser Vurderingen af de økonomiske og sundhedsfaglige ressourcer vil bero på et skøn, som pointeret i sundhedsaftalerne, til videre drøftelse mellem parterne af opgave overdragelsen. De nuværende aktiviteter for den pågældende opgave og målgruppe skønnes at omfatte fra minimum 104 patienter/borgere per år stigende til 250 om året primært borgere fra Viborg og Skive kommuner. 12

Bilag 2 - Side -13 af 20 I den korte tid IV behandling i eget hjem har været afprøvet i Viborg kommune har akut teamet givet IV behandling til 33 borgere opgjort over 7 uger fra start den 1 marts 2011. Behandlingerne har været ligeligt fordelt mellem IV væske og IV antibiotika. Med udgangspunkt i den nuværende population af patienter/ borgere forventes ca. 250 patienter på årsbasis. Såfremt behandlingen bliver succesfuld vil en lang større målgruppe af patienter kunne faciliteres af tilbuddet. Til denne behandling er det nuværende forbrug på hospitalet fordelt på: 8.1 Nuværende personaleforbrug på hospitalet: Lægen Lægeopgaver: Ordinerer medicinen i EPJ. Indhenter informeret samtykke til behandlingen. Informerer patienten om årsag til behandlingen, virkning og mulige bivirkninger. Skønsmæssigt ca. 20 min.. Lægen har ingen direkte opgaver i forhold til iværksat behandling under indlæggelse eller efter udskrivelse af patienten. I forbindelse med opgaveoverdragelsen vil den ansvarshavende læge på hospitalet få en række nye opgaver i form af: Sikre udarbejdelse af epikrise umiddelbart i forbindelse med udskrivelse af patienten Stå til rådighed for telefonisk konsultation med hjemmeplejen Sikre kontinuerlig opfølgning i forhold til patienter i behandling ved telefonkontakt fra kommunen Konsultere akutte patienter i Medicinsk diagnostisk klinik Øge samarbejde med de praktiserende læger 13

Bilag 2 - Side -14 af 20 Sygeplejersken: Kommunikativ sygepleje. Sygeplejersken har opgaven om information og kommunikation som dels opfølgning på lægens ordination og information og dels information i selve patientforløbet. Direkte sygeplejeopgaver. I/v antibiotika: Anlæggelse af venflon ved påbegyndt behandling og efterfølgende skift hver 2-3 dag ca. 15 min. pr. gang. Blanding af medicin + indgift af IV antibiotika ca. 10-15 min. per gang x 3-6 gange i døgnet. I/v istoniske væsker: Anlæggelse af venflon ved påbegyndt behandling og efterfølgende skift hver 2-3 dag ca. 15 min. pr. gang. Opsætning + skift af isotoniske væsker ca. 5-10 min per gang x 1-3 gange i døgnet Derudover x antal minutter til observation af patienten efter indgift IV. 8.2 Anskaffelse af sygeplejeartikler i kommunerne. Til IV behandlingen kræves sygeplejeartikler i form af: Venflon i forskellige størrelser Plastre til fastgørelse af venflon, Infusionssæt Forlængere til venflon. Mediswap Hvis indgiftsmåden af antibiotika foregår som bolus (tørstoffet opløses og gives via en sprøjte direkte ind i venflon) skal der anskaffes sprøjter i forskellige størrelser. Derudover skal overvejes anskaffelse af sprøjter i forskellige størrelser. Bolus indgift 14

Bilag 2 - Side -15 af 20 kræver større sprøjter til blanding af medikamentet med saltvand/sterilt vand samt en forlænger med membran. Indgift som infusion kræver anskaffelse af små 100 ml saltvandsposer samt en forbindelses studs mellem tørstof og saltvandspose. Forbrug af sygeplejeartikler vil afhænge af ordinationen hvad angår hyppighed per dag og antal dage. engangssprøjter af forskellig størrelse evt. 100 ml saltvands infusionsvæsker studs mellem hætteglas med medikament og 100 ml saltvand Ved udskrivelse udleveres medikamentet og eller isotoniske infusionsflasker til væskebehandling til den ordinerede behandling for den enkelte patient. Øvrige utensilier nævnt oplistet i punktform anskaffes i kommunen sammen med dropstativer. 8.3 Uddannelsesbehov i kommunerne: Skive Kommune: Udgifter til den største del af kompetenceudviklingen af såvel sygeplejersker som SoSu grupperne, afholdes af kommunen selv. Der er tale om udgifter forbundet med hele den ændrede struktur med opgaveoverdragelse generelt forebyggelse og en sundhedsfremmende indsats og dvs. at vi ikke kan adskille uddannelsen alene til IV opgaveoverdragelsestiltaget. Sygeplejerskeefteruddannelse Spor I : 2 uger til hver medarbejder beløber sig til ca. 270.000 kr.+ vikardækning Sygeplejerskeefteruddannelse Spor II : ca. 1 1/2-2 dage kun til IV ca. 54.000 kr. +afløsning Sosu gruppernes efteruddannelse Spor I : 2 uger til hver medarbejder-udgiftsneutralt via jobrotationsprojekt Sosu gruppernes efteruddannelse Spor II: 4-5 halve dage(pågår løbende)10.000 kr. +medarbejdertimer 15

Bilag 2 - Side -16 af 20 Sosu gruppernes efteruddannelse nødvendiggøres såfremt det skal kunne lade sig gøre internt at planlægge med opgaveoverdragelse. Desuden ønsker kommunen at tage imod tilbuddet om at være en dag/aften på modtageafdelingen og der gøre sig nogle observationer og få viden om hvilke patienttyper/ kategorier kommer og hvilke kunne have været undgået med et anderledes fokus eller indsats fra primær sektor. Udover udgiften til uddannelse vil der være behov indkøb af diverse hjælpemidler/udstyr såsom dropstativer, måle apparatur mv., ukendt beløb endnu. Viborg kommune: De primære udgifter i forbindelse med opstarten af Viborg Kommunes indsats vedrører uddannelsesindsatsen. Uddannelsesindsatsen har i Viborg Kommunes tilfælde bestået af 2 dages uddannelse/træning pr. medarbejder på RH Viborg. Dette vil senere blive suppleret i beskedent omfang med interne arrangementer mv. Udgiften til uddannelsesforløbet på RH Viborg af Akutteamets 9 medarbejdere er skønsmæssigt ca. 35.000 kr. Udover uddannelse har der i opstartsfasen været en mindre investering i diverse udstyr, f.eks. dropstativer mv. 8.4 Kommunernes økonomiske konsekvensberegning for egen organisation på baggrund af oplysningerne. Skive Kommune: Skive Kommune har umiddelbart ingen økonomisk vurdering med konsekvensberegning vedrørende omfanget af IV behandlingen i eget hjem eller på akut stue/midlertidig plads. Konsekvensberegningen i 8.3 er foretaget i forhold til uddannelsesbehovet og indkøb af utensilier som engangsinvestering. 16

Bilag 2 - Side -17 af 20 Omfanget af IV behandlingen kan skønnes til at blive det halve af Viborg kommunes anslåede niveau i forhold til kommunestørrelsen. Se den efterfølgende beregning fra Viborg kommune. Viborg kommune: Som tidligere beskrevet et der et meget beskedent grundlag for kommunen at vurdere de økonomiske konsekvenser på. De foreløbige erfaringer med IV behandling i eget hjem eller på akut/midlertidig plads viser, at borgere: I antibiotikabehandling får 6-7 besøg af en gennemsnitlig varighed på 0,63 timer svarende til 4,2 time pr. behandlingsforløb. I væsketerapi får ca. 2,5 times besøg af en gennemsnitlig varighed på 0,75 time svarende til 1,8 time pr. behandlingsforløb. De foreløbige tal indikerer, at kommunens direkte lønudgifter til en antibiotikabehandling på ca. 3.000-3.200 kr., mens en væskebehandling vil koste omkring ca. 1.300-1.400 kr. (Beregnet på en ATA-tid (ansigt til ansigt tid) på 35 %, hvilket er usikkert) Med det nuværende aktivitetsniveau vil den direkte lønudgift være omkring ca. 500.000-600.000 kr. pr. år. Udover de direkte lønomkostninger vil der være udgifter forbundet med diverse udstyr til IV-behandlingen, idet det dog forudsættes at medicin og væske udleveres fra hospital. Udover det behandlingsrelaterede udstyr vil der naturligvis være udgifter til biler, alment udstyr mv. som forudsætning for akut-teamets varetagelse af IV-behandling i borgernes hjem. Der er ikke p.t. beregnet nogen omkostning herfor. 17

Bilag 2 - Side -18 af 20 Referencer: Det nære sundhedsvæsen, Regionalt Sundhedssamarbejde, RM 2011 Sundhedsaftalerne 2011 2014 http://www.rm.dk/sundhed/samarbejde+med+kommunerne 9. Forslagsstiller (hospital/afdeling, kommune, praksis): Regionshospitalet Viborg, Skive samt Viborg og Skive kommuner. Silkeborg kommune har deltaget i udarbejdelsen med sparring, men indgår ikke for nuværende i projektet. Silkeborg kommune er startet i et andet projekt Åbne kar i samarbejde med RH Silkeborg med IV behandling i hjemmet under et andet koncept. Udkast udarbejdet af hver sektor og sammenskrevet af udviklingskoordinator Annette Fenger, medicinsk afdeling, RH Viborg, Skive på arbejdsgruppens vegne. Red. d. 6.september 2011. 18

Bilag 2 - Side -19 af 20 10. Plan for implementering og evaluering af opgaveoverdragelsen Projektet er fuldt implementeret fra 1. oktober, hvor også Skive kommune indgår i IV opgaveoverdragelsen sammen med Viborg kommune, der påbegyndte IV behandling medio marts. Både Viborg og Skive kommune er i gang med kompetenceudviklingsprogrammet som beskrevet i oplægget. Noget af undervisningen foregår i samarbejde med hospitalet via studiebesøg, følgedage og undervisning i akut afdelingen eller anden medicinsk afdeling efter nærmere aftale og plan. For Skive kommune er mere teoretisk undervisning planlagt på Social og sundhedsskolen i Skive, så sygeplejerskerne har kompetencerne inden den 1. oktober 2011. Der er lagt op til et tæt samarbejde og dialog omkring det enkelte patientforløb mellem implementeringsteamene i kommunerne og medicinsk afdeling RH Viborg. Udfordringer tages derved i opløbet med henblik på at optimere samarbejdet omkring patientforløbet til glæde for patienten. 9.1 Evaluering af dialogredskabet: Efter udarbejdelse af analysen evalueres selve dialogredskabet til opgaveoverdragelsen jævnfør sundhedsaftalerne. Evalueringen sendes til kontaktforum og/eller klyngestyregruppen og evt. det sundhedsfaglige ledelsesniveau. 9.2 Evaluering af selve tiltaget: I dette projekt afgrænses evalueringen af IV opgaveoverdragelsen til at omfatte indikatorer, der berører kapacitetsændringer. I forbindelse med implementering af opgaveoverdragelsen skal der monitoreres samt evalueres efter følgende indikatorer: - Antal patienter/borgere, der efter udskrivelsen har fået IV behandling i primær sektor. 19

Bilag 2 - Side -20 af 20 - Registrering af antal besøg og tids registrering per besøg. - Reduceret liggetid fordelt på inkluderede diagnoser: erysipilas lungeinfektion, UIU. - Genindlæggelser. - Registrering af telefon konsultationer i kommuner, 9.3 Videreudviklingsområder: - IV opgaveoverdragelse i forbindelse med opsætning af blod. - IV overdragelse i forbindelse med Kemo behandling - Inddragelse af andre afdelinger. Efter projektet er implementeret vil kontaktforum/styregruppen tage stilling til, om der skal foretages en kvalitativ undersøgelse med patientperspektivet via interview med borgerne. På arbejdsgruppens vegne udviklingskoordinator Annette Fenger, medicinsk afdeling RH Viborg. Den 6. september 2011. 20