Havmiljø, landbrug og målrettet regulering

Relaterede dokumenter
Miljømæssige og klimatiske krav til fremtidens landbrug

Status for havmiljøet, målrettet regulering og havet som et rammevilkår. Stiig Markager Aarhus Universitet

Det sydfynske øhav som rammevilkår for landbruget på Fyn. Stiig Markager Aarhus Universitet

Status for Danmarks kvælstofudledninger og fremtidens behov samt marine virkemidler

Virkemidler til at opnå en renere Limfjord Stiig Markager, Aarhus Universitet

Kvælstof, iltsvind og havmiljø

Limfjordens økosystem en fjord i balance

Randzoner: Den 1. september blev Danmark rigere

Miljøcenter Roskilde opdeler Isefjord og Roskilde Fjord i to områder. Udover de to fjorde opdeles følgende mindre oplande ved:

Vandområde planer - Beregnede kvælstofindsatsbehov for Norsminde Fjord

Næringsstoffer - Udvikling, status og fremtiden

Det Økologiske Råds høringssvar til udkast til forslag til lov om ophævelse af lov om randzoner.

Implementering af EU s vandrammedirektiv i Danmark

Hvilken betydning har (dansk) kvælstof for en god økologisk tilstand i vore fjorde og i havet omkring Danmark? Flemming Møhlenberg - DHI

Ålegræsarbejdsgruppens rapport - Konklusioner

Poul Nordemann Jensen, DCE Aarhus Universitet

Bilag til oplæg KHL og Kolding Kommune, foretræde for Folketingets Miljøudvalg, 10. OKT Minivådområder

Nye økonomiske incitamenter til lokalt samarbejde om reduktioner af kvælstoftabene til vandmiljøet

Aktuelt om planteproduktionen. Ivar Ravn Direktør VFL Planteproduktion

Vandområde planer - Beregnede kvælstofindsatsbehov for Ringkøbing fjord

Ringkjøbing Amt Teknik og Miljø. DDO, Copyright COWI. Regionplan Tillæg nr. 56. Ændring af saltholdighed og målsætning for Ringkøbing Fjord

Følgegruppemøde Søren Kolind Hvid SEGES Planter & Miljø PROJEKT: EMISSIONSBASERET KVÆLSTOF- OG AREALREGULERING

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for km vandløb og der er planlagt indsats på km vandløb (sendt i supplerende høring).

Limfjorden og vandmiljøproblemer

På vej mod en landsdækkende nitratmodel

Ålegræsværktøjets forudsætninger og usikkerheder

Stenrev i Denmark. Josianne Støttrup DTU Aqua - Sektion for Kystøkologi Temadag om Havbund og Fisk 7 Juni DTU, Danmarks Tekniske Universitet

Hvordan reagerer recipienten? Karen Timmermann Anders Erichsen

Oplandsmodel værktøjer til brug for vandplanlægningen

Sammenfatning. 6.1 Udledninger til vandmiljøet

Undersøgelse af spildevandsudledning i Vesterhavet

Notat. Beregning af reduktionsmål for Limfjorden. Projekt: 3132, Konsulentydelser Miljø Side 1 af 6. Indledning

Fastsættelse af reduktionsmål og indsats for fjorde og kystvande i Vandområdeplanerne Kontorchef Harley Bundgaard Madsen, Miljøstyrelsen

Sådan værdisættes god økologisk tilstand! - hvornår er omkostningerne ved et bedre vandmiljø for høje?

Udvikling i det samlede næringsstoftab til det marine miljø Jørgen Windolf Institut for BioScience, Aarhus Universitet

Arbejdet med den målrettede regulering af næringsstofferne på arealerne. Hvad er vigtigt, og hvilke brikker skal falde på plads før 1. august 2016.

Udvikling i ålegræs på tværs af danske kystområder hvorfor er der store forskelle?

Fosfors påvirkning af vandmiljøet

Implementering af vandrammedirektivet og nitratdirektivet i Nederlandene, Slesvig-Holsten og Danmark

Limfjordens tilstand Ålegræsværktøjet hvorfor virker det ikke? Hvordan kan vi forbedre miljøet?

Den Særlige Vand og Naturindsats

Klik for at redigere titeltypografi i masteren

Stenrev som marint virkemiddel

Høringssvar til Vandområdeplanerne

Vandplaner og landbrug. -muligheder og begrænsninger for. målopfyldelse i overfladevand

Hermed gøres indsigelse vedr. udkast til vandplan for vandopland Vadehavet Bredeåsystemet omfattende i alt ca ha. (se kortbilag).

Præsentation af en vandplan

Kortudsnit/billede af område. Afstrømningsområde Ll. Vejle å, opland 26 km 2.

Vandområdeplaner

Antropocæn menneskets tidsalder. Stiig Markager Aarhus Universitet

FAKTAARK: Miljøafgrøder næste skridt mod et godt vandmiljø

Endelave Havbrug. 26. januar

Miljø- og Fødevareudvalget (Omtryk Revideret høringsnotat og yderligere høringssvar) L 68 Bilag 1 Offentligt

Omkostninger ved reduceret gødning og pesticidtildeling til naturarealer Jacobsen, Brian H.

Hvad betyder kvælstofoverskuddet?

Biologiske og kemiske forhold i Hjarbæk Fjord

Notat om konkrete mål, tilstand og indsatser for vandløb, søer, kystvande, grundvand og spildevand i Hørsholm kommune

Grøn Vækst baggrund og konsekvenser

Thyborøn Kanal. Thyborøn Kanal. Torben Larsen Aalborg Universitet født i 1862 men stadig fuld af liv

Lokalt høringsnotat. Forslag til vandplan for hovedvandopland 1.11, Lillebælt/Jylland. Resumé og kommentering af høringssvar af lokal karakter

Foreløbig konklusion:

Genopretning af vådområder

Bindende mål for vand- og naturkvalitet Bindende krav om foranstaltninger til miljø- og naturforbedringer Natur og vand kender ikke kommunegrænser

Lov om Miljømål - Amterne Status

Sundby Sø. Afvandingen

N9: Vandrammedirektivet og søerne. Sådan opnås miljømålene for søerne. Kjeld Sandby Hansen Biolog Miljøministeriet Naturstyrelsen Odense.

Notat om særlige danske udfordringer i forbindelse med de danske vandplaner

Værebro Å. Kortudsnit/billede af område. Afstrømningsområde Værebro å, opland 157 km 2.

Natur- og Landbrugskommissionen, vandplaner og kvælstofregulering. V/ Torben Hansen, fmd. Planteproduktion, Landbrug & Fødevarer

Reduktioner i overvågningsprogrammet

Fjordbundens betydning for omsætningen af næringsstoffer

Går jorden under? Kvælstofudvaskning Måling og modeller hvordan hænger det sammen?

KAPITEL I VANDRAMMEDIREKTIVET OG KVÆLSTOFREGULERING

Kvælstof i de indre danske farvande, kystvande og fjorde - hvor kommer det fra?

Krafttak for Laksen i. Danmark

Ådale og lavbundsjorde

Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 11. august 2016 Rev.: 6. oktober 2016

Nitrat retentionskortlægningen

Fiskeri og miljø i Limfjorden

NB: KUN DE HVIDE FELTER SKAL UDFYLDES DE ANDRE INDEHOLDER FORMLER BILAG NSTmarts 2011 ark VMPIIvådområdeprojekt, kvælstofberegning Projekt: Hjeds Sø

Miljø Samlet strategi for optimal placering af virkemidler

Horsens, 16. november 2016 Temadag MÅLING AF KVÆLSTOFUDLEDNING OG EMISSIONSBASERET REGULERING PÅ BEDRIFTSNIVEAU

MARINE VIRKEMIDLER STATUS OG PLANER

Skov er win-win for grundvand og CO 2 (?) Ulla Lyngs Ladekarl og Anders Gade ALECTIA A/S

Naturstyrelsen december 2013

2 km 2 stenrev = 800 tons N, kan det virkelig passe?

Teknik og Miljø Natur. Miljøstyrelsen Dato: 5. juni 2014

Modeller for danske fjorde og kystnære havområder

Et pilotprojekt om implementering af Vandrammedirektivet ved øget dialog mellem landbrug, forskning og miljømyndigheder

Nedenstående ses Kerteminde Kommunes vurdering af og vilkår til arealerne.

Planer i Aarhus hvad siger de omkring vand og klimatilpasning

Odense Fjord Overvågningsprogram, miljøtilstand, indsatser

Basisanalyse for Natura 2000 område 206, Stevns Rev

Dokumentation af DMUs offentliggørelser af. af næringsstoffer fra Danmark til de indre danske farvande med

Rent vand i Mølleåsystemet Resumé

Justering af reglerne om kvælstofnormer Flemming Møhlenberg

Skønnet økonomisk vurdering af sårbarhedsdifferentieret N-regulering Jacobsen, Brian H.

- vandløbsvedligeholdelse set i perspektiv af de

Vand, miljø, klima, natur

Limfjorden i balance. En masterplan for fremme af en bæredygtig udvikling af Limfjorden

Transkript:

. Havmiljø, landbrug og målrettet regulering Aarhus Universitet Fører landbrugspakken os I den rigtig retning? Målrettet regulering, fremtidsdrøm eller realisme?.

Indhold Danske kvælstoftilførsler og havmiljøet Danmark og Vandrammedirektivet Målrettede regulering på to niveauer Hvor står vi med landbrugspakken?

Vandets klarhed i Kattegat-Bælthavet 0,34 Lyssvækkelseskoefficient (K d, m -1 ) 0,32 0,30 0,28 0,26 0,24 0,22 0,20 0 20000 40000 60000 80000 Kvælstoftilførsel (tons år -1 ) DK Kvælstoftilførsler (Tons N år -1 )

.og flere eksempler Flere bunddyr Mere ålegræs Færre alger

Konklusion #1: Tilstanden af det danske havmiljø bestemmes af danske landbaserede udledninger

Vandrammedirektivet: Lige vilkår for natur ikke for landbrug Dansk kornmark Oliven og vin på Kreta

Hvorfor må Danmark have stramme regler for kvælstof? Intensivt dyrket landskab Kort vej fra mark til hav Sårbart havmiljø Stort nedbøroverskud + Vandrammeditektivets krav om God økologisk tilstand = Stramme krav

Indsatsbehov for at opnå God økologisk tilstand

Hvordan reagerer en fjord? - Tidsforsinkelse Udledninger reduceres Konc. af N i ny ligevægt 0 år 8-10 år Frigørelse af N fra bunden

Kvælstof ligger i sedimentet 100 Kattegat Bælthavet, fjord 80 17 m vand = 4 % af kvælstoffet 60 40 20 20 cm sediment = 96 % af kvælstoffet 0

Kvælstof ligger i sedimentet 100 Kattegat - Bælthavet 80 60 17 m vand = 4 % af kvælstoffet 40 20 20 cm sediment = 96 % af kvælstoffet 0

Hvordan reagerer en fjord? - Tidsforsinkelse Udledninger reduceres Konc. af N i ny ligevægt Iltsvind Lys 0 år 8-10 år 16-20 år 20-30 år Frigørelse af N fra bunden Algevæksten falder

Hvordan reagerer en fjord? - Tidsforsinkelse Udledninger reduceres Konc. af N i ny ligevægt Iltsvind Lys Ålegræs er reetableret = god økologisk tilstand 0 år 8-10 år 16-20 år 20-30 år Frigørelse af N fra bunden Algevæksten falder Ålegræs spredes fra frø eller restbestande

Konklusion #2: God økologisk tilstand er ikke opnået Konklusion #3: Danmark overimplementere ikke Vandrammedirektivet Konklusion #4, Danmark komme ikke til at opfylde Vandrammedirektivets mål i 2027

Målrettet regulering er i kraft på det marine område Relativt til 2008-12 Sum: 42.000 tons N

Troværdighed er afgørende? Finansministeriets kort

Konklusion #5: Målrettet regulering er dagens standard på det marine områder

Danske landbaserede tilførsler, normal nedbør 140000 120000 Kvælstof, N 25000 20000 Tons N år -1 100000 80000 60000 Middel 2008-12: 61.000 15000 10000 Tons P år -1 40000 20000 Fosfor, P 5000 0 1980 1990 2000 2010 År 0

Udgangspunkt for forvaltnning Relativt til 2008-12 Sum: 42.000 tons N = 31% 10-15% var opnået, Rest 16-21%

Fremtiden - 2021 Værste scenario: 65.000 + mere fosfor Bedste scenario: 49.000 20

Miljøtilstand Aarhus Universitet Regimeskift - flere stabile tilstande ca 1900 ca 1985 I dag 1 2 3 4 5 Kvælstoftilførsel 6

Konklusion #6: Landbrugspakken fører os længere væk fra God økologisk tilstand

Udfordringerne i 2021 Udledning 2021 61.000 = + plus mere fosfor? Ny måltilførsel, måske: 35.000 tons N? Nyt indsatsbehov i 2021? i stedet for 16-21% kan det blive 43%

Miljøtilstand Aarhus Universitet Regimeskift - flere stabile tilstande ca 1900 Merudlednings potentiale når God Økologisk tilstand er opnået, måske 20-30.000 tons N I dag 1 2 3 4 5 Kvælstoftilførsel 6

Landbruget i fremtidens klima - oversvømmelser Lemvigs møde med Egon Foto: Mads Krabbe.nye udfordringer for landbruget omkring fjorden.

Konklusion #6: Landbrugspakken fører os længere væk fra God økologisk tilstand, - og bliver meget dyr for landbruget på længere sigt

Målrettet regulering en udfordring for landbruget Virkemidler for Fam. Jensen: Fam. Hansen Randzoner Kr.? Vådområder Minivådområder Skov eller anden udtagning Efterafgrøder Reduceret gødskning Vedvarende græs etc. vælg selv Fam. Jensen Åbent hav Sårbar fjord

Målrettet regulering oplandslaug er en mulighed

Et vandløbsopland Målestation: Kvælstof konc. x vandføring Deloplande Samlet opland

Oplandslaug Formål: at en sikre at transporten af N og P ved å- udløb ikke overstiger en fastsat maksimalværdi Alle lodsejere er tvunget medlemmer Transporten af N og P måles ved udløb i samarbejde med kommunen Der er frihed til at bruge de virkemidler man finder mest hensigtsmæssig al anden regulering fjernes Den maksimale transport fastsættes hvert 6. år i vandområdeplanerne

Vandløbslaug målepunkter Horsens Fjord

Oplandslaug Fordele Lokalt ejerskab Lokale løsninger Frihed til at dyrke som man vil > maks. indtjening Man får lokalt fordel af en sundere fjord Lokalt behov for monitering = kun det som er nødvendigt

Konklusioner 1. Danske landbaserede tilførsler bestemmer miljøtilstanden i havet 2. God økologisk tilstand er ikke opnået 3. Danmark overimplementere ikke Vandrammedirektivet 4. Danmark komme ikke til at opfylde Vandrammedirektivets mål i 2027 5. Målrettet regulering er dagens standard på det marine område 6. Landbrugspakken fører os længere væk fra God økologisk tilstand, og bliver meget dyr for landbruget på længere sigt 7. Oplandslaug er en mulighed for målrettet regulering som samtænker land og fjord

Tak for opmærksomheden Baseret på resultater fra projektet IMAGE, Integreret forvaltning af landbrug, fiskeri, miljø og økonomi, støttet af DSF Med bidrag fra en lang række medarbejdere på Aarhus Universitet, DHI og Naturstyrelsen