Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 1 2 Strategi og mål... 2 2.1 Enhedens ansvarsområder... 2 2.2 Strategiske fokuspunkter i kommende år... 3 3 Leverancer... 5 3.1 Samlet leverance... 5 3.2 VIP-allokering anvendt som grundlag for budgettet... 6 4 Budget for næste år... 8 4.1 Forsknings- og uddannelsesmæssige tiltag m.m., der er indeholdt i budgettet... 8 4.2 Samlet økonomi... 9 5 Økonomi for overslagsårene... 11 6 Opfølgning og initiativforpligtelse... 12 6.1 Opfølgning... 12 6.2 Dispositionsret... 12 6.3 Initiativforpligtelse... 12 6.4 Resultathåndtering... 12 7 Ikrafttræden... 13
1 Indledning Dette dokument indeholder en leveranceaftale for 2011 for PAES. Selve leveranceaftalen er opbygget af 3 centrale elementer: 1. Enhedens ansvarsområder, strategi og overordnede mål for aftaleåret og kommende år 2. Enhedens konkrete leverancer i aftaleåret 3. Enhedens afledte økonomi for aftaleåret Leveranceaftalen har en direkte kobling til RUC s udviklingskontrakt, og skal være koblet til RUC s og enhedens strategi. Leveranceaftalen er dermed et væsentligt element i RUC s økonomistyring. Retningslinjer for leveranceaftaler og budget fremgår af budgetvejledningen for RUC og budgetinstruks for året. Leveranceaftalen har til formål at være det centrale budgetdokument mellem rektor og enhed, og som skal afspejle den gensidige forventningsafstemning for budgetåret. Enheden vil via aftalen have en klar og entydig mulighed for at få synliggjort hvilke leverancer, der skal ydes, og omvendt hvilke økonomiske ressourcer der stilles til rådighed. Selve aftalen bygger som nævnt på budgetvejledningen, og hvor selve budgetmodellen er beskrevet. RUC s aktivitetsbaserede økonomistyringsmodel rummer flere incitamenter, der understøtter ønsket om en positiv økonomispiral. jf. universitetets økonomistrategi. For både leveranceaftale og budget vil der være en opdeling på RUC s hovedformål. Institutter kan som udgangspunkt for leveranceaftalen forudsætte, at blive supporteret af fællesadministrationen og bibliotek svarende til det serviceniveau, der indirekte er defineret via budgetfastlæggelsen for året. Kommentar [HR1]: Hvad betyder dette? Ville det ikke være rimeligt at fastsætte mere tydelige servicemål?! Side 1
2 Strategi og mål Dette afsnit indeholder en kortfattet beskrivelse af enhedens ansvarsområder, strategi og mål for aftaleåret. I forbindelse med budgetvedtagelsen for 2011 er for RUC i alt afsat 10 mio. kr. til strategiske prioriteringer jf. nedenstående tabel. Ved denne leveranceaftales indgåelse er de strategiske initiativer ikke delt ud til de budgetansvarlige enheder. Budget 2011 strategiske prioriteringer 2011 Område Aktivitet Beløb i mio. kr. FORSKNING Ph.d.-optag 3,0 Forskningsevaluering 0,5 Forskningsunderstøttelse 0,5 UDDANNELSE Kvalitetsudvikling og sikring 1,0 Samarbejde med professionshøjskolerne 0,5 Sundhed 0,5 ORGANISATION & CAMPUS IT-understøttelse 1,0 Bedre undervisningsmiljø 3,0 I alt 10,0 2.1 Enhedens ansvarsområder Forskningsgrupper, forskningscentre og tværgående tematiske forskningsområder Forskningen ved instituttet befinder sig i skæringsfeltet mellem humaniora og samfundsvidenskab med hovedvægt på forskningsområderne hverdagslivets socialpsykologi, der knytter sig til relationen individ/samfund og menneskers hverdagsliv; og livslang læring, der omfatter samspillet mellem menneskers livshistoriske læreprocesser og forskellige læringsmiljøer i deres samfundsmæssige kontekst. Teori og begrebsudvikling inden for disse områder er en hovedbestræbelse i instituttet. Forskningen er baseret på forskningsgrupper, -centre og tværgående tematiske forskningsområder. Forskningsgruppernes opgaver er beskrevet detaljeret i instituttet og vedrører primært udviklingen af forskning og forskningsproduktion, herunder gensidig støtte til publicering mv. Forskningscentrene har i højere grad til formål at samle forskningen på tværs af forskningsgrupper og på tværs af universitetet med henblik på forskningsformidling, netværksdannelse, uddannelsessamarbejde og fundraising. De tværgående forskningstemaer repræsenterer fokuserede forskningsinteresser, der går på tværs af forskningsgrupper og centre. Instituttet har seks forskningsgrupper: Barndoms-, ungdoms- og familieliv Arbejdsliv og livslang læring Køn, krop og hverdagsliv Social innovation og organisatorisk læring Sundhedsfremme Subjektivitet, teknologi og social praksis Instituttet har fire forskningscentre: Center i Barndoms-, Ungdoms- og Familielivsforskning Center for Socialt Entreprenørskab Center Velfærd, Profession og Hverdagsliv Center for Sundhedsfremmeforskning Side 2
Instituttet vægter desuden følgende fire tværgående tematiske forskningsområder: Forskning i didaktik. Livshistorisk forskning. Forskning i etnicitet og kulturmøder. Kønsforskning. Uddannelse Instituttet udbyder to kandidatuddannelser: a. Psykologi, b. Pædagogik og Uddannelsesstudier og bidrager allokeringsmæssigt til to kandidatuddannelser, der udbydes i samarbejde med ENSPAC: a. Tværfaglige Studier i Sundhedsfremme og Sundhedsstrategier og b) Arbejdslivsstudier. Instituttets medarbejdere allokeres til basisuddannelserne HUM-BAS, SAM-BAS og HUM-TEK. Instituttet har desuden en række aktiviteter på efter- og videreuddannelsesområdet, herunder masteruddannelserne Master i Uddannelse og Læring (MUL), Master i Organisationspsykologi (MPO), Master i Socialt Entreprenørskab (MSE) og den kommende Master i Multikulturalitet og Læring (MML), Roskilde Universitets pædagogiske efteruddannelse (UniPæd) og efteruddannelsesaktiviteter i form af forsknings- og udviklingsværksteder. Forskeruddannelse Ph.d.-skolen i Livslang læring og Hverdagslivets Socialpsykologi omfatter forskeruddannelsesprogrammerne Livslang Læring og Hverdagslivets Socialpsykologi. 2.2 Strategiske fokuspunkter i kommende år Instituttets målsætning er at matche nationale og internationale forskningsmiljøer inden for især to områder: hverdagslivets socialpsykologi, der knytter sig til relationen individ/samfund og menneskers hverdagsliv; og livslang læring, der omfatter samspillet mellem menneskers livshistoriske læreprocesser og læringsmiljøer i deres samfundsmæssige kontekst. Instituttets udarbejder og begynder implementering af en handlingsplan for publicering af rapporter og papers med henblik på, at de i højere grad kan omsættes i pointgivende publicering. Instituttet prioriterer desuden fortsat formidling til en bredere offentlighed og særlige målgruppe. Der kan imidlertid være modsætninger mellem på den ene side kravene fra eksterne rekvirenter om at producere forskningsrapporter og på den anden side bevillingssystemets indretning på bibliometriske indikatorer. Det er derfor en bestandig udfordring at afgøre det optimale miks mellem direkte indtægter fra ekstern virksomhed og indtægterne fra den del af universitetets basisbevilling, der begrundes i bibliometrien. Det ligeledes en udfordring at sikre publicering fra rekvirerede projekter i former, der anerkendes i bibliometrien. På forskningsområdet vil instituttet i de kommende år bidrage til RUC s overordnede strategi ved: at fastholde nationale og internationale styrkepositioner inden for forskning i livslang læring og hverdagslivets socialpsykologi samt at udvikle forskningen i professioner, sundhedsfremme, barndoms- ungdoms- og familieliv, social innovation og arbejdsliv som satsningsområder på RUC. at intensivere samarbejdet med Region Sjælland, Vækstforum og kommunerne i Regionen om forskning og udviklingsarbejde, samfinansiering af ph.d.-projekter, m.v. at videreudvikle forskningsgrupper og forskningscentre og styrke deres centrale placering i realiseringen af RUC s og instituttets forskningsstrategi, at styrke relationen mellem forskningsgrupper og forskeruddannelsen samt at udvikle instituttets ph.d.-skole og de tilhørende ph.d.-programmer inden for Livslang Læring og Hverdagslivets Socialpsykologi. Side 3
at bidrage til at profilere universitetet internationalt bl.a. via afholdelse af internationale konferencer, deltagelse i tværnationale projekter m.v.. at forske i nye læringsformer, herunder med fokus på e-læringssystemer. at eksperimentere med nye kompetenceudviklingsstrategier i relation til forskning, nye former for tværgående udveksling i instituttet m.v. at styrke instituttets støtte til fundraising, projektudvikling og kontraktindgåelse. at etablere mulighed for sammenhængende forskningstid med baggrund i opsparet tid. På uddannelsesområdet kan instituttet især bidrage til RUC s overordnede strategi ved: at deltage i udvikling og implementering af uddannelsesreform på RUC. at arbejde med etablering af nye programsatte uddannelser herunder ny kandidatuddannelse i Socialt Entreprenørskab at virke aktivt for at forbedre vilkårene for fortsat internationalisering af instituttets uddannelser. at udbygge instituttets efter- og videreuddannelsesaktivitet bl.a. i samarbejde med Region Sjælland, efteruddannelsesindsatsen i forhold til kandidater og mastere fra instituttets egne uddannelser og at belyse mulighederne for at bidrage til pædagogisk uddannelse og faglig efteruddannelse af gymnasielærere. at vurdere mulighederne for at etablere nye masteruddannelser, for at skabe synergimuligheder mellem eksisterende og nye masteruddannelser samt for at udbyde master i enkeltmoduler. at belyse mulighederne for samarbejde med andre udbydere om udvikling af masteruddannelser. at styrke professionsbachelorers forudsætninger og vilkår for optagelse på instituttets kandidatuddannelser og at samarbejde med professionshøjskolerne om etablering af nye modeller for sporskifte mellem professions- og universitetsuddannelser. at bidrage til at styrke placeringen af entreprenørskab i RUC s uddannelser med særlig vægt på socialt entreprenørskab. at styrke kvalitetssikring af instituttets bachelor- og kandidatuddannelser, udvikling af studiemiljøer mv. at akkreditere eksisterende kandidatuddannelser og nye masteruddannelser at styrke UniPæd forsknings- og uddannelsesmæssigt. Med hensyn til organisation og personale medvirker instituttet til at realisere RUC's overordnede strategi i samarbejde med Fællesadministrationen ved bl.a.: at skabe et miljø der fremmer demokratisk deltagelse, idérigdom og engagement at fokusere på udvikling af medarbejdernes trivsel herunder via forebyggelse af stress og fremme af anerkendelse. at arbejde med rekrutteringsstrategi, medarbejder- og lederudvikling samt seniorpolitik. at udvikle et effektivt budget- og regnskabssystem samt et system til at skabe overblik over medarbejdernes beskæftigelse. at tilrettelægge en målrettet markedsføring af instituttets forsknings-, udviklings- og uddannelsesaktiviteter. Side 4
3 Leverancer I dette afsnit indarbejdes enhedens leverancer for aftaleåret. Det skal fremgå hvilke leverancer, der er en udmøntning af RUC s samlede udviklingskontrakt. 3.1 Samlet leverance En samlet oversigt over enhedens leverance fremgår af nedenstående oversigt. De samlede STÅ for basis passer med PAES s andel jf. konsortiemodellen. 3.1.1 Delregnskabsopbygget AKTIVITETSINDIKATORER Delregnskab Prognose R 09 B 10 10 OV 23 FS 25 FU 30 DU 90 IDV 95 TF 97 TA B 11 2 2010 STÅ ANTAL Arbejdslivsstudier 9,2 20,0 21,7 21,7 16,1 Psykologi 183,8 185,0 190,0 190,0 188,4 Pædagogik og Uddannelsesstudier 81,0 85,0 95,0 95,0 88,0 Sundhedsfremme og sundhedsstrategier 28,3 40,0 40,0 40,0 44,7 HUMBAS - Generelt 255,7 252,3 222,0 222,0 261,1 HUMTEK - Generelt 8,5 25,0 32,5 32,5 23,3 SAMBAS - Generelt 48,8 48,8 48,8 48,5 STÅ ANTAL I ALT 566,5 656,1 649,9 649,9 670,1 STÅ 1.000 KRONER / PL 2011 Arbejdslivsstudier 758,7 927,7 1.001,0 1.001,0 746,8 Psykologi 8.878,7 8.581,2 8.778,0 8.778,0 8.738,9 Pædagogik og Uddannelsesstudier 4.147,2 3.942,7 4.389,0 4.389,0 4.081,9 Sundhedsfremme og sundhedsstrategier 3.109,7 2.741,8 2.684,0 2.684,0 3.060,8 HUMBAS - Generelt 12.371,8 11.704,5 11.832,8 11.832,8 12.176,9 HUMTEK - Generelt 1.624,6 1.713,6 2.180,8 2.180,8 1.599,0 SAMBAS - Generelt 2.285,8 2.261,7 2.401,2 2.401,2 2.249,8 STÅ KRONER I ALT 33.176,6 31.873,2 33.266,8 33.266,8 32.654,1 INDSKREVNE STUDERENDE Arbejdslivsstudier 40,0 47,7 47,7 Psykologi 560,0 476,0 476,0 Pædagogik og Uddannelsesstudier 244,0 237,0 237,0 Sundhedsfremme og sundhedsstrategier 111,0 116,7 116,7 HUMBAS - Generelt 286,0 296,4 296,4 HUMTEK - Generelt 28,0 39,4 39,4 SAMBAS - Generelt 59,0 64,2 64,2 INDSKREVNE STUDERENDE I ALT 1.328,0 1.277,3 1.277,3 DELTIDSUDDANNELSE ANTAL Antal årsstuderende 78,4 77,1 82,0 82,0 Tomplads/gæstestuderende 9,0 25,0 25,0 DELTIDSUDDANNELSE ANTAL I ALT 25,0 82,0 107,0 INTERNATIONALISERING ANTAL Udvekslingsstuderende (antal forløb > 3 mdr.) 12,0 30,0 30,0 Udenlandske selvbetalere 6,0 6,0 INTERNATIONALISERING ANTAL I ALT 36,0 36,0 BONUSORDNINGER ANTAL Bachelorer færdiggørelse - antal 114,0 94,0 94,0 Kandidat færdiggørelse - antal 18,0 18,0 BONUSORDNINGER ANTAL I ALT 112,0 112,0 PHD-STIPENDIER ANTAL ÅRSVÆRK Nye PHD-stipendier 2,0 Igangværende PHD stipendier 9,0 5,4 10,6 5,6 21,6 PHD-STIPENDIER ANTAL ÅRSVÆRK I ALT 5,4 10,6 5,6 21,6 EKSTERNE TILSKUD BELØB (1.000 kr., PL2011) Eksterne tilskud (DR 90, 95 og 97) 119,0 14.146,4 2.763,1 17.028,6 EKSTERNE TILSKUD BELØB I ALT 119,0 14.146,4 2.763,1 17.028,6 VIDENSFORMIDLING ANTAL Artikler i peer-reviewed vidensk. tidsskr. (1.1.A) 26,0 12,0 12,0 Videnskabelig bog, monografi (1.1.C) 17,0 2,0 2,0 Bidrag til videnskabelig bog, monografi (1.1.D) (Ph.D. og Doctor) 24,0 7,0 7,0 Review, videnskabelig anm., editorial, mv (1.2.) 14,0 Patenter (1.6.A) VIDENSFORMIDLING ANTAL I ALT 21,0 21,0 Note: Aktivitetsindikatorer for vidensformidling i B2011 er baseret på realiserede tal for 2009 opgjort efter BFI-metoden december 2010 jf. RUC Forskning. Side 5
3.2 VIP-allokering anvendt som grundlag for budgettet 3.2.1 Endelig VIP-allokering 2011 VIP-allokering 2011 Institut BAS/OB mv. 2011 CBIT HUMBAS 5,88 CBIT HUMTEK 6,97 CBIT NATBAS 1,62 CBIT SAMBAS 5,46 CBIT OB 70,54 CBIT Ph.d. 1,08 CBIT i alt CBIT i alt 91,55 CUID HUMBAS 26,04 CUID HUMTEK 2,55 CUID LICS 2 CUID OB 24,26 CUID Ph.d. 0,94 CUID Øvrige 1,36 CUID i alt CUID i alt 57,15 ENSPAC HUMTEK 5,36 ENSPAC NATBAS 5,04 ENSPAC SAMBAS 13,44 ENSPAC OB 21,91 ENSPAC Ph.d. 1,71 ENSPAC i alt ENSPAC i alt 47,46 ISG SAMBAS 21 ISG OB 43,19 ISG Ph.d. 1,5 ISG i alt ISG i alt 65,69 NSM NATBAS 11,34 NSM OB 9,63 NSM Glas & Tid (G&T) 4 NSM Ph.d. 1,43 NSM Øvrige 1,18 NSM i alt NSM i alt 27,58 PAES HUMBAS 10,08 PAES HUMTEK 2,13 PAES SAMBAS 2,1 PAES UNI-PÆD (UP) 2 PAES OB 20 PAES Ph.d. 1,81 PAES i alt PAES i alt 38,12 RUC HUMBAS 42 RUC HUMTEK 17 RUC NATBAS 18 RUC SAMBAS 42 RUC LICS+G&T+UP 8 RUC OB 189,53 RUC Ph.d. 8,47 RUC Øvrige 2,54 RUC i alt RUC i alt 327,54 Side 6
3.2.2 VIP-allokering 2011 detaljeret for PAES Nedenstående tabel viser PAES s allokering til overbygningsfagene inkl. UNIPÆD og Ph.d.- allokering. VIP-allokering 2011 på fag excl. basisstudier STÅ PROGNOSE 2010-2011 VIP-allokering 2011 (vist med 2 decimaler) S/L, studentertal for basis, HA og lange kandudd. indgår m. vægten 1, mens kombifag indgår med ½ vægt Fag/studium Studentertal 2010-2011 Arbejdslivsstudier (1/3) 48 21,7 1,13 21,14 Psykologi 476 190 10,44 22,79 Pædagogik og Uddannelsesstudier 237 95 5,21 22,73 Sundhedsfremme & sundhedsstrategier (2/3) 117 40 3,21 18,15 UNIPÆD 2 Ph.d. 52 1,81 PAES I ALT 929 346,7 23,8 Side 7
4 Budget for næste år I dette afsnit indarbejdes enhedens økonomiske rammer aftaleåret. Budgettet viser de økonomiske konsekvenser af strategi og leverancer. Specielt for PAES er aftalt 1, at: 1. Instituttet trækker på det opsparede overskud i den 5-årige balance for at udvikle masteruddannelse (1,0 mio. kr.) samt prioritere forskerskoleadministration (0,3 mio. kr.). Samlet set er aftalt et træk på balancen på 1,3 mio. kr. for 2011. Det forudsættes, at trækningsrettigheden kan finansieres inden for en positiv opsparing pr. 31.12.2010. Hvis dette beløb ikke er til rådighed ved regnskabsaflæggelsen, tilføres instituttet midler, der indebærer forbrugsmulighed på 1,3 mio. 4.1 Forsknings- og uddannelsesmæssige tiltag m.m., der er indeholdt i budgettet Kommentar [HR2]: Det er PAES forudsætning at trækningsrettigheden kan finansieres inden for en positiv opsparing pr. 31.12.2010. Hvis dette beløb ikke er til rådighed ved regnskabsaflæggelsen tilføres instituttet midler, der indebærer forbrugsmulighed på 1,3 mio. Videreudvikling af forskningscenter i Sundhedsfremme Udvikling af master i sundhedsfremme, udvikling af modeller i samarbejde med professionshøjskolerne, der fremmer direkte optag på kandidatuddannelsen samt intensiveret samarbejde med Region Sjælland og kommuner om udvikling af det strategiske område. PAES modtager bevilling fra de strategiske midler på kr. 500.000 samt kr. kr. 113.600 fra Rektors Udviklingspulje til at sikre den strategiske indsats i 2011-2012. Udvikling af forskningscenter i Velfærd, Profession og Hverdagsliv - herunder udvikling af samarbejdet med professionshøjskolerne om forskningsbasering. Udvikling af overgangsmodeller mellem professionshøjskolerne og universitetet mellem bachelorog kandidatuddannelser samt øvrigt uddannelsesmæssigt samarbejde med høj prioritet inden for de formål, der er fastlagt for de strategiske midlers anvendelse på området. Igangsætning af den nyakkrediterede masteruddannelse Master i Multikulturalitet, Uddannelse og Læring, en kommende Master i Sundhedsfremme - (samt belysning af grundlaget for at etablere yderligere 1-2 nye masteruddannelser). Etablering af internationalt studieprogram (evt. tværgående i forhold til psykologi og pædagogik) Udvikling af international kandidatuddannelse i Social Entrepreneurship and Management. Udvikling af forslag lang(e) kandidatuddannelse(r). Bidrag til reform af RUC s uddannelsesstruktur. Evaluering af forskningen ved instituttet. Fastholdelse og udvikling af højprioriteret og internationalt orienteret ph.d.-skole. 1 PAES finder forskellene i institutternes dækningsgrader urimelig herunder forskelle mellem bidragene fra masteruddannelserne. Aftalen vedr. PAES adgang til at anvende egen opsparing fra tidligere år indebærer, at PAES i 2011 ligestilles f.s.a. masteruddannelserne, hvad angår forbrugsmulighed. PAES ser frem til at der skabes en gennemskuelig og retfærdig budgetmodel. Side 8
4.2 Samlet økonomi En samlet oversigt over enhedens budget fremgår af budgetskemaerne nedenfor opdelt på formål og delregnskaber. 4.2.1 Formålsopbygget 1000 kr. Hovedformål INDTÆGTER Indtægter fra Staten (FL) Undervisning Forskning Vidensformidling Ejendoms adm. Generel led. og adm. Faste statstilskud Basistilskud til forskning 3.966,4 3.966,4 Kapitaltilskud Øvrige formål Taxametertilskud m.m. Heltidsuddannelse (for STÅ) 33.266,8 33.266,8 Udvekslingsstuderende 150,0 150,0 Bonusordninger 3.037,2 3.037,2 Indtægter fra andre kilder BUDGET 2011 FOR PAES - FORMÅL Eksterne tilskud Eksterne tilskud ekskl. overhead 17.512,3 17.512,3 Overhead 4.719,2 4.719,2 Deltidsuddannelse Taxametertilskud (UVM+UBST) 2.496,9 2.496,9 Deltagerbetaling 7.382,3 7.382,3 Indtægter i øvrigt (IDV m.m.) 1.857,3 1.857,3 INDTÆGTER I ALT (a) 46.333,1 28.055,2 74.388,3 DIREKTE OMKOSTNINGER Lønudgifter VIP øvrige (ej. undervisning) -1.691,8-2.951,5-4.643,3 VIP -11.686,3-16.828,2-28.514,5 PHD -11.733,1-11.733,1 DVIP -3.438,8-250,0-3.688,8 TAP -3.612,9-3.734,2-7.347,1 DTAP -25,0-116,0-141,0 Øvrig løn -657,2-256,1-913,3 Løn i alt -21.112,0-35.869,1-56.981,1 Overhead -4.719,2 4.719,2 Øvrig drift -1.975,0-4.484,0 1.082,1-5.376,9 DIREKTE OMKOSTNINGER I ALT -23.087,0-45.072,4 5.801,3-62.358,0 DRIFTSRESULTAT FØR KAPACITETSOMK. (b) 23.246,1-17.017,1 5.801,3 12.030,3 KAPACITETSOMKOSTNINGER (FORDELT) Ejendomsdrift Øvrige fællesadministration KAPACITETSOMKOSTNINGER I ALT (FORDELT) RESULTAT FØR FINANSIELLE POSTER 23.246,1-17.017,1 5.801,3 12.030,3 Finansielle poster (netto) DRIFTSRESULTAT (c) 23.246,1-17.017,1 5.801,3 12.030,3 ÅRSVÆRK ANTAL VIP øvrige (ej. undervisning) 2,6 4,6 7,2 VIP 21,5 29,3 50,8 PHD 29,6 29,6 DVIP 7,6 0,6 8,1 TAP 8,4 8,4 16,8 DTAP 0,1 0,4 0,5 ÅRSVÆRK ANTAL I ALT 40,2 72,9 113,1 ØKONOMISKE NØGLETAL Dækningsgrad (b/a i %) 50,2% -60,7% 16,2% Overskudsgrad (c/a i %) 50,2% -60,7% 16,2% Total Side 9
4.2.2 Delregnskabsopbygget BUDGET 2011 FOR PAES - DELREGNSKAB 1000 kr. /PL 2011 R 09 B 10 10 OV 23 FS 25 FU 30 DU 90 IDV 95 TF 97 TA B 11 INDTÆGTER Indtægter fra Staten (FL) Ordinær Virsomhed Faste statstilskud Basistilskud til forskning 4.193,2 3.966,4 3.966,4 3.966,4 Kapitaltilskud Øvrige formål Taxametertilskud m.m. Heltidsuddannelse (for STÅ) 25.687,8 31.873,2 33.266,8 33.266,8 33.266,8 Udvekslingsstuderende 62,9 150,0 150,0 150,0 Bonusordninger 2.789,9 2.898,0 3.037,2 3.037,2 3.037,2 Indtægter fra andre kilder Ekstern Virksomhed Eksterne tilskud Eksterne tilskud ekskl. overhead 16.929,3 16.872,6 4.064,8 93,0 11.051,9 2.302,6 17.512,3 17.512,3 Overhead 3.892,9 4.386,8 1.138,1 26,0 3.094,5 460,5 4.719,2 4.719,2 Deltidsuddannelse Taxametertilskud (UVM+UBST) 2.298,4 1.745,5 750,0 1.746,9 2.496,9 2.496,9 Deltagerbetaling 5.842,0 6.846,8 750,0 6.632,3 7.382,3 7.382,3 Indtægter i øvrigt (IDV m.m.) 4.678,9 2.704,4 1.857,3 1.857,3 1.857,3 INDTÆGTER I ALT (a) 62.119,3 71.583,5 39.811,3 5.202,9 3.966,4 8.379,1 119,0 14.146,4 2.763,1 74.388,3 52.156,8 22.231,5 DIREKTE OMKOSTNINGER Lønudgifter VIP - øvrige (ej. undervisning) -937,1-2.608,4-4.643,3-4.643,3-4.643,3 VIP -26.937,0-28.121,8-20.492,3-1.922,2-5.500,0-600,0-28.514,5-22.414,5-6.100,0 PHD -8.161,5-10.187,6-4.064,8-3.716,4-3.951,9-11.733,1-3.716,4-8.016,6 DVIP -4.029,0-3.362,8-871,3-2.567,5-100,0-150,0-3.688,8-3.438,8-250,0 TAP -6.194,9-7.146,4-5.519,4-653,0-72,0-150,0-952,6-7.347,1-6.172,5-1.174,6 DTAP -878,6-404,4-100,0-25,0-16,0-141,0-125,0-16,0 Øvrig løn 382,2-658,6-913,3-913,3-913,3 Løn i alt -46.755,9-52.489,9-32.539,6-4.064,8-3.716,4-5.167,8-88,0-9.701,9-1.702,6-56.981,1-41.423,8-15.557,3 Overhead 4.719,2-1.138,1-26,0-3.094,5-460,5-0,0 4.719,2-4.719,2 Øvrig drift -9.048,4-9.185,2-1.731,9-250,0-1.440,0-5,0-1.350,0-600,0-5.376,9-3.421,9-1.955,0 DIREKTE OMKOSTNINGER I ALT -55.804,3-61.675,1-29.552,3-5.202,9-3.966,4-6.607,8-119,0-14.146,4-2.763,1-62.358,0-40.126,5-22.231,5 DRIFTSRESULTAT FØR KAPACITETSOMK. (b) 6.314,9 9.908,3 10.258,9 1.771,4 12.030,3 12.030,3 KAPACITETSOMKOSTNINGER (FORDELT) Ejendomsdrift Øvrige fællesadministration KAPACITETSOMKOSTNINGER I ALT (FORDELT) RESULTAT FØR FINANSIELLE POSTER 6.314,9 9.908,3 10.258,9 1.771,4 12.030,3 12.030,3 Finansielle poster (netto) -18,5 DRIFTSRESULTAT (c) 6.296,5 9.908,3 10.258,9 1.771,4 12.030,3 12.030,3 ÅRSVÆRK ANTAL VIP øvrige (ej. undervisning) 1,0 2,7 7,2 7,2 7,2 VIP 46,2 46,7 34,0 5,3 10,2 1,3 50,8 39,3 11,5 PHD 20,6 19,9 10,2 9,7 9,8 29,6 9,7 20,0 DVIP 8,4 6,6 2,1 5,4 0,2 0,3 8,1 7,6 0,6 TAP 14,1 15,8 13,1 1,4 0,2 0,3 1,9 16,8 14,5 2,3 DTAP 3,4 1,4 0,3 0,1 0,1 0,5 0,4 0,1 ÅRSVÆRK ANTAL I ALT 93,6 93,1 56,7 10,2 9,7 12,3 0,2 20,4 3,6 113,1 78,6 34,5 ØKONOMISKE NØGLETAL Dækningsgrad (b/a i %) 10,2% 13,8% 25,8% 21,1% 16,2% 23,1% Overskudsgrad (c/a i %) 10,1% 13,8% 25,8% 21,1% 16,2% 23,1% Side 10
5 Økonomi for overslagsårene Leveranceaftalen omhandler året 2011, men det er allerede på nuværende tidspunkt nødvendigt at være opmærksom på eventuelle flerårige konsekvenser af økonomiske dispositioner foretaget i 2011 og hvorvidt, der vil være økonomisk rum til disse. RUC s samlede økonomi ser for overslagsårene 2012-2014 udfordrende ud. Instituttet skal derfor disponere således, at der kan ske en ressourcetilpasning. Alternativt skal indtægtsgrundlaget øges. Til budgettet for 2012 vil instituttet desuden blive involveret i aktivitetsskøn for budgetoverslagsårene. I løbet af foråret 2011 vil der for RUC samlet set blive fokuseret på håndteringen af de økonomiske udfordringer for årene 2012-2015. Institutterne vil blive inddraget i dette arbejde. Side 11
6 Opfølgning og initiativforpligtelse 6.1 Opfølgning Institutlederen afleverer en status på leverancer og økonomi i forhold til leveranceaftalen efter april og august måned samt ved årets slutning. Dette indgår som element i RUC s løbende opfølgning på leveranceaftaler herunder økonomi. 6.2 Dispositionsret Institutlederen kan indenfor eget ansvarsområde disponere over budgettet under forudsætning af, at de aftalte leverancer realiseres. Institutlederen kan herunder påtage instituttet flerårige forpligtelser, der ligger indenfor 80 % af det fremskrevne budget. 6.3 Initiativforpligtelse Kommer enheden i en situation, hvor aftalens leverancer vurderes ikke at kunne nås, har chefen for enheden en initiativforpligtigelse til uden ophold at orientere universitetets ledelse herom. Orienteringen skal indeholde en angivelse af omfang, og årsagen til den manglende opfyldelse, samt en redegørelse for, hvilke foranstaltninger enheden vil tage med henblik på at sikre opfyldelsen. 6.4 Resultathåndtering Enheden er ansvarlig for leveranceaftalens opfyldelse. Der overføres overskud og underskud mellem de enkelte finansår. For uddybende om overførselsadgang henvises til RUC s budgetvejledning. Der vil ved gennemgang af resultatet blive fokuseret på hvilke der kan henføres til aktive ledelsesmæssige beslutninger og eksterne faktorer. De nærmere betingelser fremgår af den til enhver tid gældende budgetvejledning for RUC samt tilhørende budgetinstruks for året. Side 12
7 Ikrafttræden Leveranceaftalen fornys hvert år i fjerde kvartal hvor leverancemål og økonomiske mål justeres under hensyn til opnåede resultater og ændringer i prioriteringer og økonomiske ressourcer. Den nærmere proces er beskrevet i den overordnede budgetvejledning/-instruks. Aftalen tages op til revision ved væsentlige ændringer i det grundlag, aftalen er indgået på, og i øvrigt når parterne er enige om det. Aftalen indgås mellem enheden og rektor/universitetsdirektør og træder i kraft den 1. januar 2011 og løber indtil 31. december 2011. Basis i aftalen er situationen ved aftalens underskrift. Roskilde, den Ib Poulsen Peter Lauritzen Anders Siig Andersen Rektor Universitetsdirektør PAES Side 13
Institut for Psykologi og Uddannelsesforskning Institutrådsmøde 26. januar 2011 Pkt.: 10 Forskningssemestre og fleksibel timetilrettelæggelse Pkt.: 10 Forskningssemestre og fleksibel timetilrettelæggelse Erfaringerne med at holde forskningssemester eller delvist forskningssemester har været gode. Tilkendegivelser fra de forskere, der har haft mulighed for sammenhængende forskningstid i et semester har entydigt været, at det er givende og produktivt at kunne koncentrere sig om forskning i en periode både i forhold til at udvikle netværk og relationer med andre forskere og i forhold til faktisk publicering. En del af instituttets forskere har overskydende og opsparede timer på baggrund af varetagelse af mange undervisningsopgaver og/eller stort frikøb/projektarbejde i tidligere semestre. Man bør imidlertid overveje, om det vil være hensigtsmæssigt at etablere en systematisk ordning, der giver mulighed for at spare op til forskningssemester. En sådan ordning vil forudsætte, at der gives mulighed for, at den enkelte forsker og instituttet kan aftale, at studieledere/allokeringsansvarlige kan planlægge med højere timetal end 475 timer pr. semester/950 timer pr. år til undervisning, administration og frikøb (projektforskning). Gennem sådanne aftaler vil det tillige være muligt, at de fastansatte videnskabelige medarbejdere kan tage flere timer i semestre med mange studerende eller et højt frikøbsniveau. Herved sikres en højere grad af forskningsbaseret undervisning, end det ellers ville være muligt at gennemføre. Omvendt vil det være muligt efter forudgående konkret aftale at have lidt færre timer i et semester med færre studerende. En ordning som den beskrevne forudsætter, at såvel varetagelsen af ekstra timer som afviklingen af overskydende forskningstid fordeler sig jævnt blandt alle VIP på instituttet således at oparbejdning/nedbringelse af timebanker sker nogenlunde parallelt. Ordningen forudsætter tillige, at der i de enkelte semestre er en tilstrækkelig mængde arbejdsopgaver enten i form af allokering eller tilskudsfinansierede forskningsprojekter. I lighed med de gældende præmisser for bevilling af forskningssemestre, må også fremover forudsættes, at afvikling af opsparet forskningstid finder sted under forudsætning af, at de fornødne midler er til rådighed for instituttet. Følgende foreslås: Det forudsættes grundlæggende, at der er balance mellem de arbejdstimer, der er til rådighed (de videnskabelige medarbejderes arbejdstid 1 ) og mængden af opgaver. Studieledere og allokeringsansvarlige har i udgangspunktet som opgave at søge at sikre, at alle forskere allokeres 475 timer pr. semester/950 timer pr. år inkl. timer til frikøb, administrative timer, m.v. Den enkelte forsker har ligeledes ansvar for at søge at sikre, at der sker allokering (inkl. projekter, administrative timer, m.v.) af 475 timer pr. semester/950 timer pr. år og at til at stille sig til rådighed for de opgaver instituttet skal løse. 1 Termen arbejdstid bruges om arbejdsforpligtelsen på 475 timer til allokering og projektopgaver pr. semester. De overskydende forskningstimer ses inden for den sædvanlige årlige arbejdstid pr. år på 1628 timer. Overskydende forskningstimer er således ikke udtryk for overarbejde men for en fordeling undervisningstid/forskningstid, der afviger fra en årlig opgavefordeling med 950 timers undervisning/650 timers forskning/28 timers egen uddannelse 1
Institut for Psykologi og Uddannelsesforskning Institutrådsmøde 26. januar 2011 Pkt.: 10 Forskningssemestre og fleksibel timetilrettelæggelse Den enkelte forsker kan uden særlig aftale med instituttet anmode studieleder/allokeringsansvarlige om at blive allokeret 10 % mindre/mere end fuld arbejdstid (475 timer pr. semester ved fuldtidsbeskæftigelse) idet mindre allokering forudsætter opsparede forskningstimer til afvikling Den konkrete planlægning af opgaver i semesteret kan indebære mindre afvigelser fra den fastsatte arbejdsnorm på 475 allokeringstimer/semester Studieleder/allokeringsansvarlige kan uden aftale med instituttet anmode/aftale med den enkelte VIP, at der allokeres 10 % mere end fuld tid på baggrund af arbejdsmæssige behov Den enkelte forsker kan indgå aftale med instituttet om at blive allokeret 20 % mere end fuld arbejdstid med sigte på at opspare forskningstimer til et forskningssemester Den enkelte forsker kan indgå aftale med instituttet om afvikling af overskydende forskningstid herunder forskningssemester. En sådan aftale forudsætter, at der er et tilstrækkeligt antal timer opsparet. Instituttet indgår aftaler om forskningssemester under forudsætning af, at de økonomiske ressourcer er til stede og der vil sædvanligvis kunne indgås aftale om i alt 1-2 semesterværk pr. semester. Ved beslutning om i hvilken rækkefølge, der kan bevilges forskningssemestre lægges der bl.a. vægt på, hvornår ansøgere senest har haft forskningssemester Uanset aftale om forskningssemester kan der over 1 studieår ikke undervises/allokeres mindre end 20 % af den årlige undervisningsnorm (950/100*20=190 timer) 2
PAES Uddannelsesudvalget Udspil til ny ledelsesstruktur for (visse) masteruddannelser 1 på Institut for Psykologi og Uddannelsesforskning På baggrund af drøftelser i uddannelsesudvalget om at sikre en hensigtsmæssig arbejdsdeling og kvalitetsudvikling for de (studie)administrative opgaver blev det besluttet at udarbejde et udspil til ny ledelsesstruktur for området: Uddannelsesudvalget foreslår, at en række studieadministrative opgaver lægges sammen i én koordinerende funktion på tværs af instituttets masteruddannelser. Opgaverne varetages af et mastersekretariat og varetages af en masterkoordinator. Samtidig foreslås det, at hver masteruddannelse fortsat har en uddannelsesleder, der skal stå for den faglige profilering af de respektive uddannelser udadtil og den faglige udvikling indadtil. Ideen er, at masterkoordinatoren skal løse en række opgaver, som går på tværs af uddannelserne, og som er forholdsvis ens for alle masteruddannelser. Der bruges p.t. en række unødige ressourcer på at flere personer løser ens opgaver: f.eks. bekendtgørelses- og deraf følgende studieordningsændringer, studievejledning omkring faktuelle forhold, SVU, m.v. Samtidig er ideen at frigive ressourcer, således at nogle af de opgaver, der pt. løses utilstrækkeligt af forholdsvis små enheder bliver løftet (masterudvalg, rekruttering, m.v.). Samtidig vil det være muligt at samle sekretariatsfunktion hos 1-2 TAP og fastlægge fælles arbejdsgange og rutiner. (Inden længe vil masteruddannelserne skulle administreres gennem STADS-systemet, hvilket forudsætter ensartede arbejdsgange.) Strukturen kunne se således ud: 1 Modellen vil ideelt set kunne favne alle masteruddannelser på PAES. Beslutning om deltagelse i modellen træffes på de respektive uddannelser.
PAES Uddannelsesudvalget Figuren viser, at der findes og skal udvikles en række masteruddannelser med hver sin faglige profil, og at dette sikres med en uddannelsesleder. Samtidig er der brug for en masterkoordinator, som skal sikre et solidt fælles grundlag for uddannelserne og støtte et udvidet samarbejde mellem uddannelserne både administrativt og fagligt. En konkret fordeling af opgaver mellem koordinator og uddannelsesleder kunne se således ud: Opgaver for masterkoordinator: Studievejledning herunder besvarelse af henvendelser fra potentielle studerende på baggrund af et vist kendskab til samtlige masteruddannelser. Ved mere specifikke indholdsmæssige spørgsmål henvises til uddannelseslederen for de enkelte udannelser Vejledning vedr. dispensationsmuligheder, studietilrettelæggelsesmuligheder ex. hvis en studerende ønsker at blive fuldtidsstuderende Forberedelse og indstilling vedr. optag på uddannelserne Svare på henvendelser fra tidligere studerende vedr. niveau for masteruddannelser, m.v. Orientering om muligheder vedr. SVU Koordinering af annoncering og rekruttering på tværs af masteruddannelserne Bidrage ved eksamensplanlægning herunder sygeeksamen Bidrage ved overgang til STADS Rådgivning vedr. behandling af klager over eksamensforløb Uddannelsesbudgetter, budgetopfølgning og timeregnskabsdata i samarbejde med instituttets sekretariat Oplæg til akkrediteringsrapport Oplæg til revision af studieordning og studievejledninger Fastlæggelse af/koordination af seminardatoer sikre tværgående planlægning mellem uddannelser Deltage i møder på tværs af masteruddannelser på RUC (sammen med uddannelsesledere) Møder og koordinering med uddannelsesledere Sekretær og koordinator for fælles masterudvalg Dagsorden, referat og opfølgning (sammen med sekretær) og med indspil fra lærere, studerende og uddannelsesledere Indkaldelse af lærermøder på tværs af uddannelser Indgå i samspil med TAP-gruppen og sekretariatslederen om planlægning af det administrative arbejde Udvikling af kvalitetssikrings- og evalueringsredskaber i samspil med de overordnede krav og rammer på universitetet Oplæg og indspil til studielederrapporter
PAES Uddannelsesudvalget Både masterudvalg og lærermøder kan have en struktur, hvor der er indledende fælles møder på tværs af uddannelser og efterfølgende uddannelsesspecifikke møder i det omfang, der er behov for det. En række punkter som f.eks. evaluering af uddannelser kan med fordel drøftes på tværs ift. at identificere problemområder og mulige indsatser med inspirationer fra hinanden. Samtidig kan der være brug for, at særlige forhold omkring uddannelsen alene drøftes af lærer eller lærere og studerende fra den enkelte uddannelse. Uddannelseslederne skal i udgangspunktet have følgende opgaver med fokus på rekruttering, profilering, pædagogisk og faglig udvikling (herunder sikring af forskningsbaseret undervisning): Annoncering og netværksbaseret formidling Googlekampagner bistået af instituttets webmaster Opsøgning af interessenter (herunder uddannelsessaloner, m.v.) Webmasterfunktion for uddannelsen (i samspil med instituttets webmaster) Informationsmøder, inkl. rekruttering af tidligere og nuværende studerende til at deltage i disse Samspil med netværk for færdiguddannede (netværkene fungerer kun, hvis en ansat fra uddannelsen tager teten foreslår relevante temaer og oplægsholdere, formulerer invitationer m.m.) Dimissionsarrangementer og fester invitation, program og tale Pædagogisk og faglig udvikling af uddannelsen i samspil med lærere og koordinator Ansvar for studieordning Ansvar for akkrediteringsrapport Ansvar for allokering Ansvar for evaluering og uddannelseslederrapport Lærermøder inden for den enkelte uddannelse Modellen forventes at kunne etableres inden for givne ressourcer idet det forudsættes, at 3-4 uddannelser ønsker at indgå i modellen. I udgangspunktet foreslås, at hver uddannelse afleverer 75 timer pr. semester til den faglige koordinator idet det forudsættes, at den enkelte uddannelsesleder aflastes (mindst) tilsvarende gennem ordningen. Den enkelte uddannelses bidrag kan evt. i nogen grad afspejle antallet af studerende på uddannelsen. PAES Uddannnelsesudvalget 24. november 2010
[VIDEREGIVELSE AF LØNOPLYSNINGER] 10. februar 2011 Videregivelse af lønoplysninger På baggrund af en vejledende udtalelse fra Datatilsynet er det Personalestyrelsens opfattelse, at oplysninger om tillæg og begrundelser sædvanligvis kan offentliggøres internt Hvad kan videregives uden samtykke - og til hvem? Datatilsynet har i en vejledende udtalelse blandt andet udtalt sig om offentlige arbejdsgiveres ret til at videregive oplysninger om de ansattes løn efter persondataloven. Lønoplysninger Under forudsætning af, at der i forbindelse med videregivelse af oplysninger om lønforhold hverken direkte eller indirekte videregives oplysninger om ansattes fagforeningsmæssige tilhørsforhold eller andre følsomme oplysninger, behandles videregivelsen efter persondatalovens regler om almindelige oplysninger. Det betyder, at en beslutning om videregivelse i de situationer, hvor der ikke foreligger udtrykkeligt samtykke, skal træffes efter en konkret afvejning af de berettigede interesser, der taler henholdsvis for og imod videregivelsen. På baggrund af Datatilsynets udtalelse er det Personalestyrelsens opfattelse, at resultatet af denne afvejning sædvanligvis vil være, at en statslig arbejdsgiver uden samtykke fra de enkelte ansatte kan videregive oplysninger om løn - herunder tillæg - til alle ansatte i institutionen, når der er en berettiget interesse for åbenhed om løndannelsen på tværs af personalegrupper. Det kan dog ikke udelukkes, at der kan forekomme tilfælde, hvor en afvejning af interesserne fører til, at videregivelse alene kan ske inden for en eller flere personalegrupper. Berettigede interesser er i følge Datatilsynet blandt andet: behovet for, at en forhandlingsberettiget tillidsrepræsentant kan varetage sit hverv behovet for i lønforhandlingssituationer at kende lønniveauet for at kunne varetage sine interesser i relation til indgåelse af aftaler om løntillæg behovet for i lønforhandlingssituationer at kende til begrundelser for tillæg for at vurdere, om man besidder kvalifikationer eller varetager funktioner, der kan udløse tillæg behovet for at have en rimelig forventning om egne lønmuligheder behovet for at kunne arbejde målrettet på at kvalificere sig til eventuelle løntillæg behovet for at sikre, at de ansatte forstår, hvordan den lokale løndannelse sker, herunder sammenhængen mellem mål og principper og den konkrete udmøntning. På baggrund af udtalelsen er det Personalestyrelsens opfattelse, at en statslig arbejdsgiver normalt kan videregive lønoplysningerne til forhandlingsberettigede tillidsrepræsentanter, når det f.eks. er forudsætning for, at denne kan varetage sit hverv. Videregivelse af oplysningerne til andre institutioner, herunder andre institutioner inden for samme ministerområde, bør derimod som udgangspunkt alene ske i anonymiseret form. Begrundelser Videregivelse af begrundelser for eventuelle tillæg/vederlag kan ske i samme omfang som videregivelse af lønoplysninger, når begrundelserne ikke indeholder negativt ladede udtalelser om en ansat. Hvordan kan videregivelsen ske? I de situationer, hvor videregivelse kan ske på tværs i institutionen eller af personalegrupper, kan kommunikationsformen f.eks. være intranettet, husmøder eller lignende. I de tilfælde, hvor videregivelse alene kan ske til en begrænset gruppe, må kommunikationsformen afpasses derefter. Forudgående information om videregivelsen De ansatte bør forud for videregivelsen generelt informeres om den, hvis lønoplysningerne videregives til en bredere kreds af ansatte på institutionen. Det kan f.eks. ske ved omtale i personalehåndbogen. Sidst opdateret : 17.12.2010 Kilde: Personalestyrelsens hjemmeside 7. februar 2011
Institut for Psykologi og Uddannelsesforskning Roskilde Universitet 4.2.1 - IT politik IT værktøj Instituttet servicerer et stort antal PC'er og øvrigt IT-udstyr. Derfor har Institutrådet fastlagt standarder for indkøb og service. Instituttet anvender PC som samlende IT-løsning, dog med mulighed for at ansatte, der allerede benytter en MAC-maskine, kan videreføre denne brug. Inden for de økonomiske rammer, som instituttet er underlagt og i forbindelse med at der på de enkelte arbejdspladser opstår behov for udskiftning er rammerne for indkøb og service af computere følgende: Generelt Der kan kun serviceres udstyr, der ejes af Roskilde Universitet Der sigtes mod i størst muligt omfang at anvende ensartede hardware og software til de grundlæggende funktionaliteter herunder tekstbehandling, regneark, post- og kalenderprogrammer. Sigtet er at fremme effektiv og hurtig vedligeholdelse og god kommunikation mellem kolleger og billiggøre indkøb. Instituttet sigter mod at fremme mobil brug af IT-udstyr i forhold til forskning, undervisning og administration Bærbare PC Alle medarbejdere kan få stillet en bærbar PC til rådighed, såfremt de vurderer, at have et arbejdsbetinget IT-behov andre steder end på arbejdspladsen eller har behov for en mobil løsning. Stationær computer Medarbejdere kan, som alternativ til en bærbar PC, få stillet en stationær PC til rådighed på arbejdspladsen, såvel som hjemme, såfremt det vurderes, at der er et arbejdsbetinget IT-behov andre steder end på arbejdspladsen. Såfremt helt særlige grunde taler herfor, kan en bærbar PC suppleres med en stationær. Sådanne aftaler kan alene indgås med instituttets sekretariat. MAC MAC-maskiner serviceres som hidtil. MAC-maskinerne kan fornys, når der er behov herfor. 1
Institut for Psykologi og Uddannelsesforskning Roskilde Universitet Der etableres ikke nye arbejdspladser med MACmaskiner. Der ydes ikke service på yderligere MAC-maskiner fx indkøbt i forbindelse med projekter. 2