Uddannelsespuljen 2008 2011



Relaterede dokumenter
Uddannelsespuljen 2012

Bilagsrapport til midtvejsevaluering

Retningslinjer og støtteformer for UDDANNELSESPULJEN FOR FRIVIL- LIGT SOCIALT ARBEJDE Ansøgningspulje Åbent kursusudbud Konsulentbistand

Støtteform A. Tilskudsmodtagere. Total. Hvem tilrettelagde uddannelsesaktiviteten? Procent Antal. Underviseren alene 4% 5

I høj grad I nogen grad I ringe grad Slet ikke Ved ikke

Midtvejsrapport. Evaluering af Uddannelsespuljen Februar Center for frivilligt socialt arbejde

Frivilligstrategi i Holbæk Kommune

Skal elever tilpasses skolen eller omvendt?

Evaluering Opland Netværkssted

VÆRDIGHEDSPOLITIK Thisted Kommune

Udvikling og afprøvning af modeller for forældrekurser og -netværk i samarbejde mellem kommuner og brugerorganisationer.

Europaudvalget 2009 Rådsmøde uddannelse m.v. Bilag 2 Offentligt

Fritidsguiden Inklusion af mennesker med handicap i det almindelige foreningsliv

Christianshavns Gymnasium. Evaluering af grundforløbet i skoleåret

I Assens Kommune lykkes alle børn

Rapport om Uddannelsespuljen 2010 Støtte til uddannelse, kurser mv. for frivillige inden for det sociale område

Så er det atter tid for en årsberetning og der er nok, at berette om... men stort set altsammen af positiv karakter

BØRN OG UNGE SSP Aarhus Oplæg v. Konsulent Heidi Alstrup. Gademægling

SKOLEPOLITIK

INDHOLDSFORTEGNELSE. 1 Indledning Ansøgningspuljens formål Målgruppe Ansøgningspuljens forventede resultater...

Gladsaxe Kommunes Frivilligpolitik

Kolofon. Rapport om Uddannelsespuljen 2008 Støtte til uddannelse, kurser mv. for frivillige inden for det sociale område

Rapport om Uddannelsespuljen 2009 Støtte til uddannelse, kurser mv. for frivillige inden for det sociale område

Kurser for vikarer, vejledere og kursusledere

Da lød i det samme, tæt ved Vinduet den deiligste Sang. Nattergalen fra 1843 af H.C. Andersen

Ældrepolitik Et værdigt ældreliv

Slagelse Kommunes Personalepolitik

Slagelse Kommune og Folkeoplysningsudvalget præsenterer FORENINGSLEDER- OG TRÆNERKURSER

Lederuddannelse i Ingleby Farms

Den Sammenhængende Skoledag - i et børneperspektiv

Evaluering Kursus: Pleje af patient med IV adgang, infusionsterapi og IV medicinering

De pædagogiske pejlemærker

Lejrskolen. en autentisk lejrskole gav en kick-start. Af Birthe Mogensen, lærer, og Birgitte Pontoppidan, lektor

Ældre- og Handicapudvalget

Frivilligpolitik Frivilligpolitik

POLITIK FOR SAMARBEJDE MELLEM CIVILSAMFUND OG KOMMUNE. Sammen om FÆLLESSKABER

Bilag 1 Kravspecifikation Helhedsorienteret undervisning

EFFEKTUNDERSØGELSE Baggrund, metode og resultater

Professionel ledelse - Lederen som medarbejderudvikler. August 2011

Gladsaxe Kommunes frivilligpolitik

Portfolio og formativ evaluering i matematikundervisningen

Krumtappen et handicapcenter i Ballerup Kommune

Resumé: Tilfredshedsmåling og analyse blandt folkeoplysende foreninger og aftenskoler i Odense Kommune

Information om kurset gives gennem jordemoder, praktiserende læger, dagspressen og opslag i f.eks forretninger.

Udarbejdet af N. J. Fjordsgades Skoles SFO 1. Marts 2010

Delpolitik om Arbejdsmiljø i Gentofte Kommune

GUIDE. Rekruttering af unge frivillige

Hvad er kompetenceudvikling?

AFTENSKOLERNES ROLLE FOR PSYKISK SÅRBARE BORGERE

Årsberetning for Samværs- og Aktivitetsstedet Hjorten

Udfordringer omkring frivillige i aftenskolen. Projektpartnere LOF og FORA

Anmeldt tilsyn på Vordingborg Sociale Virksomhed Vordingborg Kommune. Pakke og montage, Vordingborg og Præstø, Køkken og Kantine og Butikken

SPØRGESKEMA TIL FORÆLDRE TIL ELEVER I SKOLER (INKL. SPECIALKLASSER)

FINANS TRAINEE MED ELLER UDEN ECTS

K L S S K O L E S T AR T U N D E R S Ø G E L SE 2012

Invitation til konference. Ledelse af fremtidens

Den effektive sælger - MBK A/S

Evalueringsrapport. Elevernes Folketingsvalg Effekten på de unges demokratiske opmærksomhed, forståelse og engagement.

Lær det er din fremtid

Praktik. i den PÆDAGOGISKE ASSISTENTUDDANNELSE November Gældende for: PA1403 PA1408 PA1503 PA1508

5. Vores Skole bruger verden hver dag

Formands Nyt. Nr Juni. Livet skal leves hele livet

UDDANNELSES- KATALOG

Tilbud om sprogvurdering af 3 årige børn i Mariagerfjord Kommune.

Arbejdsmiljøuddannelserne. Evalueringsrapport 2007

DEN SAMMENHÆNGENDE BØRNEPOLITIK

Evaluering af Hvidovre Kommunes talenthold Forfatterlab; Science; Innovation og Design; Engelsk; Matematik

Efterskoleforeningen. Pixi-udgave af rapport. Efterskolernes effekt på unges uddannelse og beskæftigelse

Tilfredshed, engagement og passion

Ansøgning om støtte til Mentorprojekt flere kvinder med anden etnisk baggrund i folkeoplysningen

Puls, sjæl og samarbejde

Vejledning om ansøgning til puljen sommerferiehjælp og opfølgende aktiviteter

Mentorgruppe har positiv effekt. Socialrådgiverdage 2013 Pia Brenøe og Tina Bjørn Olsen. Njal Malik Nielsen og Finn Knigth

Værkstedsbeskrivelse Omsorg & Pædagogik

DAGTILBUDSPOLITIK HOLSTEBRO KOMMUNE

I arbejdet med ungeindsatsen har kommunalbestyrelsen vedtaget fem overordnede mål.

Kompetencestrategi for Nota

Virksomhedsrettet indsats hjælper langtidsledige seniorer tilbage på sporet

Generalforsamlingen 2012 bestyrelsens beretning v/formanden

Vejledning til A.P. Møller Fondens ansøgningssystem, Folkeskoledonationen. Efteråret 2016

It på ungdomsuddannelserne

Virksomhedsgrundlag. Heldagshuset. Oktober 2013

Specialsektorens frivillighedspolitik

Evaluering: Effekten af jobrotation

Delpolitik om Kompetenceudvikling i Gentofte Kommune

Beskrivelse af indsatsens første fire måneder

Børne og Ungeforvaltningen På vej mod en inkluderende praksis i dagtilbud

Afsnit 1. Indledning Furesø Kommunes Kompetenceudviklingspolitik udarbejdes på grundlag at MED-aftalen.

Sådan gør I: Forberedelse og introduktion

Efterskoleforeningens syn på mangfoldighed og inklusion i efterskolen

Vi stiller krav til elever og kursister. Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag

Spørgeskemaundersøgelse blandt stxlederne. Bilag til evaluering af gymnasiereformen på hhx, htx og stx samt fagområdeevalueringer 2008

Indhold. Dagtilbudspolitik

Kursustilbud AOF-NORD

Tilsynserklæring for Ådalens Privatskole 2015

Kan vi fortælle andre om kernen og masken?

Uanmeldt tilsyn hos. Center for Job og Oplevelse Gydevej 17 Esbønderup 3250 Græsted. 10.oktober 2011

Arbejdet med børnemiljø hos. Børnehaven Kornblomsten. Marts 2015

Kærester. Lærermanual Sexualundervisning KÆRESTER LÆRERMANUAL

Hvad er årsagen til, at du ikke forventer at afslutte din uddannelse denne sommer?

Transkript:

Uddannelsespuljen 2008 2011

Denne pjece præsenterer evalueringen af Uddannelsespuljen 2008-2011. NIRAS har gennemført evalueringen for Center for Frivilligt Socialt Arbejde efter bevilling givet af Social- og Integrationsministeriet. For mere information om Uddannelsespuljen kontakt Vibeke Bundgård vbu@frivillighed.dk eller Cathrin Filip Johansen cfj@frivillighed.dk Grafisk tilrettelæggelse, illustration og layout: Glad Design 2

Uddannelsespuljen 2008 2011 Center for Frivilligt Socialt Arbejde De frivillige sociale organisationer udgør et særligt rum for det aktive medborgerskab et rum hvor de frivilliges erfaringsgrundlag og værdifulde engagement i andre mennesker og samfundet udvikles og udtrykkes gennem den frivillige indsats. De frivillige er grundpillen i det frivillige sociale arbejde. Uddannelsespuljens mål er via økonomisk støtte og uddannelsesaktiviteter at medvirke til, at det frivillige arbejde i Danmark forbliver attraktivt, og at de frivillige sociale organisationer fortsat kan basere en væsentlig del af deres indsats på engagerede frivillige. Uddannelsespuljen for frivillige har eksisteret siden 1998 og videreførtes i 2008-2011 som et resultat af satspuljeforliget fra 2006, hvor puljen blev finansieret med 11 mio. kr. i hvert af de fire år. Puljen administreres og udmøntes af Center for Frivilligt Socialt Arbejde, som er etableret under Social- og Integrationsministeriet. Uddannelsespuljen er delt op i tre forskellige støtteformer. Støtteform A giver økonomisk støtte til frivillige sociale organisationers egne uddannelsesaktiviteter, mens støtteform B omhandler åbne kurser, netværk og fyraftensmøder udbudt af Center for Frivilligt Socialt Arbejde på tværs af frivillige sociale organisationer. Gennem støtteform C ydes konsulentbistand til kompetenceudvikling i de frivillige organisationer. Målgruppen for de forskellige aktiviteter, der udbydes under Uddannelsespuljen, er frivillige med brugerkontakt, frivillige i støttefunktioner til det brugerrettede arbejde og ansatte med funktioner i det brugerrettede arbejde. I denne pjece kan du læse om de frivilliges, organisationernes og undervisernes oplevelse af Uddannelsespuljens mange forskellige aktiviteter under støtteform A og B og om, hvad de har fået ud af at deltage. God læselyst! Midler fra UddannelsespUljen kan også søges i år 2012-2013, hvor puljen er finansieret af en satspuljebevilling på 12 Mio. kroner i hvert af de to år. 3

Støtteform A I perioden 2008 til 2011 har 441 frivillige sociale organisationer modtaget bevillinger gennem støtteform A til afholdelse af egne uddannelsesaktiviteter. De 441 organisationer har i perioden til sammen fået bevilliget 17.975.267 kr. Ansøgte beløb pr.år Bevilgede beløb pr. år Antal ansøgere Antal bevillinger 2008 11.358.143 4.459.733 240 137 2009 15.229.408 4.306.381 197 107 2010 14.870.170 4.511.962 184 98 2011 13.900.230 4.697.191 173 99 I alt kr. 55.357.951 17.975.267 794 441 Omkring halvdelen (49 %) af de frivillige organisationer, der har modtaget bevillinger gennem støtteform A, er landsdækkende organisationer, mens de øvrige bevillinger under støtteform A er fordelt mellem lokale organisationer (29 %) og lokalafdelinger af landsorganisationer (22 %). 77 % af kursusdeltagerne er kvinder 80 % af kursusdeltagerne er over 40 år. De yngste kursusdeltagere er 21 år jeg er blevet Mere bevidst om at huske at bruge Metoderne. Man er Mere bevidst om, hvad Man gør, og kan derfor tilbyde noget Mere kvalificeret arbejde. KUrSUSdeltAger, StøtteForm A 4

Omkring to tredjedele af kursusdeltagerne har en videregående uddannelse heraf de fleste en mellemlang videregående uddannelse (41 %). Dermed er denne gruppe betydeligt overrepræsenteret i forhold til den samlede befolkning, hvor kun omkring en tredjedel i alderen 15 til 69 år har en videregående uddannelse. Mellemlang videregående uddannelse 41 % Lang videregående uddannelse 18 % Erhvervsfaglig uddannelse 14 % Kort videregående uddannelse 13 % Grundskolen 8 % Almen gymnasial uddannelse 5 % Erhvervsgymnasial uddannelse 1 % Kursusdeltagerne vurderer selv, at de har fået meget ud af at deltage i kurser i deres frivillige organisation. 82 % er tilfredse både med det faglige indhold af det kursus, de har deltaget i, og med selve undervisningen. Størstedelen af kursusdeltagerne vurderer, at kurserne har været godt tilrettelagt med et passende fagligt niveau og en stor inddragelse af praksiseksempler i undervisningen. Ud over en god oplevelse i forbindelse med selve kurset oplever kursusdeltagerne også, at deltagelsen i kurser i deres frivillige organisation har bidraget til, at de i det frivillige arbejde møder brugerne på en anden måde. Det kommer til udtryk i en større viden om, hvad man kan tilbyde brugerne af frivillige tilbud, og en større metodisk viden. Samlet set oplever 93 %, at de har fået flere og bedre kompetencer til at udføre det frivillige arbejde. Kursusdeltagerne har ikke alene fået et umiddelbart udbytte af kurserne i form af øget viden. De oplever også, at de efterfølgende har kunnet omsætte den tilegnede viden i det praktiske frivillige arbejde. 5

i hvilken grad vurderer du ( Andel respondenter, der har svaret i i nogen grad eller i høj grad ) 60 % 80 % 90 % 100 % at kurset har givet dig flere/bedre kompetencer til at udføre dine opgaver i din forening/organisation? at kurset har givet dig flere/bedre kompetencer til at udvikle dit frivillige sociale arbejde? 93 % 92 % at kurset har givet dig ny viden om en eller flere metoder i relation til dit arbejdsområde? 90 % at kurset har styrket din viden omkring, hvad man kan tilbyde brugere i et frivilligt tilbud? 87 % du i dag møder brugerne på en anden måde efter deltagelse i kurset? 82 % Kursusdeltagerne fortæller, at styrken ved kurserne er, at de erfaringer, de allerede har gjort sig som frivillige, sættes i en teoretisk ramme. Praksis bliver begrebsliggjort og tavs viden italesat. Det er kort sagt med til at skabe en større bevidsthed om, hvordan man som frivillig bedst kan understøtte den sociale indsats i organisationen. Mange kursusdeltagere får desuden et stort socialt udbytte af at deltage i et kursus i deres frivillige organisation. Kursusdeltagerne har generelt en oplevelse af, at sammenholdet blandt de frivillige er blevet styrket gennem kurset, og at der er knyttet relationer, som er medvirkende til at skabe et tættere tilhørsforhold til organisationen. Kurserne er derfor en god og velegnet måde til at integrere nye frivillige i organisationen. vi får Mange nye ind, så det er en Måde at ryste hinanden Mere sammen, og Man føler sig Mere som en gruppe og kender hinanden på en anden Måde. KUrSUSdeltAger, StøtteForm A fordi det er frivilligt, det vi laver, så er der stor Udskiftning i MedarbejdergrUppen, og der kommer ofte Mange nye ansigter. så Med det her kursus kom vi ikke kun i dybden Med det, vi laver, Men vi kom også i dybden Med hinanden, hvis Man kan sige det. KUrSUSdeltAger, StøtteForm A 6

i hvilken grad vurderer du, at ( Andel respondenter, der har svaret i i nogen grad eller i høj grad ) 40 % 50 % 60 % 70 % 80 % du har fået lyst til at bruge mere tid på frivilligt socialt arbejde i din forening/organisation? du aktivt anvender og bruger de færdigheder, du lærte på kurset i dit frivillige sociale arbejde? videndelingen mellem de frivillige i din forening/ organisation er blevet styrket efter kurset? sammenholdet mellem de frivillige i din forening/ organisation er blevet styrket efter kurset? kurset generelt set har været med til at øge motivationen og engagementet til at tage mere del i frivilligt socialt arbejde? også uden for din forening? du har fået en bedre og mere løbende kontakt med de andre frivillige i din forening/organisation efter kurset? 79 % 78 % 64 % 61 % 60 % 54 % For 60 % af kursusdeltagerne har kurset givet øget motivation og engagement til frivilligt arbejde, og 79 % af deltagerne har fået lyst til at bruge mere tid på frivilligt arbejde. Mange af de frivillige lægger dog allerede en stor del af deres fritid i det frivillige arbejde, og på trods af, at kurset højner motivationen og engagementet, er der også en del frivillige, der føler, at de ikke har mere tid at give af. Kurserne resulterer altså ikke altid i, at de frivillige bruger mere tid på det frivillige arbejde. Derimod styrker kurserne de frivilliges lyst til at blive ved med at bruge den tid, de allerede anvender, på frivilligt arbejde. jeg ville nok være frivillig, selvom jeg ikke havde været på kursus, Men det giver da en øget Motivation, og jeg føler Mig bedre rustet til at hjælpe de Mennesker, som jeg gerne vil hjælpe. KUrSUSdeltAger, StøtteForm A Medarbejdere i de frivillige organisationer fortæller, at det har stor betydning både for at fastholde frivillige og for at rekruttere nye frivillige til organisationen, at de kan tilbyde kurser til de frivillige. Kursusdeltagerne oplever kurserne som en belønning og et klap på skulderen. Det styrker både selvværdet og glæden ved det frivillige arbejde. det betyder Meget i forhold til at rekruttere frivillige, at der er frivilligpleje at vi både vil passe på dem og lære dem noget, de kan tage Med sig efterfølgende. tilskudsmodtager, StøtteForm A 7

det [kurset] har stor betydning, da det er Med til at give de frivillige i organisationen et fælles fodslag og UdgangspUnkt. så det er især fastholdelsen af de frivillige, der forbedres. tilskudsmodtager, StøtteForm A For de frivillige organisationer er kurserne også en måde at klæde de frivillige på til det frivillige arbejde og give dem både viden og kompetencer. det er helt afgørende at have dette kursus. her har vi MUlighed for at præsentere tingene og få dem klædt på. det giver noget helt andet end at lægge slides Ud på hjemmesiden. tilskudsmodtager, StøtteForm A I næsten ni ud af ti (87 %) af de frivillige organisationer, der har modtaget bevillinger gennem støtteform A, mener man, at målsætningen med kurset i høj grad er indfriet. Underviserne på kurserne vurderer ligeledes, at kurserne giver kursusdeltagerne større viden om både arbejdsmetoder og faglige emner, der er relevante i deres frivillige arbejde. Med enkelte undtagelser mener alle undervisere (96 %), at de frivillige er engagerede og deltager aktivt i kurset, hvilket må anses som en væsentlig forudsætning for, at kurserne kan gøre en forskel for de frivillige i deres frivillige arbejde. det var Meget pædagogisk og Meget let at følge for alle. det var rigtig godt, for når det er frivillige, skal der ikke være krav om, at Man skulle kunne noget i forvejen. her skal alle kunne være Med, og det kunne de også. KUrSUSdeltAger, StøtteForm A 8

9

Støtteform B I perioden 2008-2011 har Center for Frivilligt Socialt Arbejde via støtteform B udbudt 217 kurser og netværksaktiviteter, hvor i alt 4.533 frivillige har deltaget. 1383 frivillige har i perioden ansøgt om og ikke fået plads på et kursus eller en netværksaktiviteter. Ventelisterne til kurser og netværksaktiviteter under støtteform B har været støt stigende hen over perioden. venteliste til kurser og netværksaktiviteter støtteform b Venteliste Deltagere 2008 219 861 2009 176 1.200 2010 389 1.160 2011 599 1.312 I alt 1.383 4.533 81 % af kursusdeltagerne er kvinder 74 % af kursusdeltagerne er over 40 år. De yngste kursusdeltagere er 17 år det var enormt givende at Møde andre frivillige og se, hvem de er. det gør noget ved ens identitet, og det er Meget værdifuldt. KUrSUS- og netværksdeltager, StøtteForm B 10

Hovedparten af deltagerne har en videregående uddannelse heraf de fleste en mellemlang videregående uddannelse. Mellemlang videregående uddannelse 31 % Lang videregående uddannelse 22 % Erhvervsfaglig uddannelse 11 % Bachelor 11 % Kort videregående uddannelse 10 % Grundskolen 7 % Almen gymnasial uddannelse 6 % Erhvervsgymnasial uddannelse 2 % Flere af kursusdeltagerne har deltaget i mere end ét kursus/netværksarrangement. Deltaget i 1 kursus (det aktuelle kursus) 32 % Deltaget i 2 kurser 18 % Deltaget i 3 kurser 14 % Deltaget i 4 kurser 12 % Deltaget i 5 kurser 25 % 11

Cirka ni ud af ti kursusdeltagere angiver, at de er tilfredse både med det faglige indhold af det kursus/netværksarrangement, de har deltaget i, og med selve undervisningen. Kursusdeltagerne er i overvejende grad meget tilfredse med undervisernes evne til at formidle stoffet og inddrage deltagerne, og flertallet finder niveauet for undervisningen passende, og at undervisningen i passende grad er blevet suppleret med praksiseksempler og teoretisk viden. Der er stor forskel på deltagernes baggrund og erfaringsgrundlag, hvilket vurderes at være et grundvilkår i frivillige sociale organisationer. Set i det lys er deltagernes tilfredshed med tilrettelæggelsen af undervisningen og undervisningsniveauet særligt positivt. Kursusdeltagerne giver udtryk for, at de har fået meget ud af at deltage i kurser og netværksarrangementer under støtteform B. Kurserne og netværksarrangementerne har givet dem ny viden og indsigt i det frivillige arbejde og givet dem flere og bedre kompetencer til at udføre det frivillige arbejde. 92% af kursusdeltagerne oplever, at deltagelse i kurset/netværket har styrket deres faglige metoder og kompetencer i forhold til at rådgive og støtte andre frivillige i det brugerrettede frivillige arbejde. Generelt er det også oplevelsen blandt kursusdeltagerne, at de gennem kurser og netværksarrangementer har fået tydeligere begreber på egen praksis som frivillig og har fået større tiltro til egne personlige kompetencer som frivillig. 12

i hvilken grad gav kurset/netværket dig ( Andel respondenter, der har svaret i i nogen grad eller i høj grad ) 60 % 70 % 80 % 90 % 100 % ny viden og indsigt i emnet? 95 % flere/bedre kompetencer til at udføre dine opgaver i din forening/organisation? en større tiltro til dine egne personlige kompetencer som frivillig? ny viden om en eller flere metoder i relation til dit arbejdsområde? flere/bedre kompetencer til at udvikle dit frivillige sociale arbejde? tydeligere begreber på din egen praksis som frivillig? indsigt i nye relevante indsatsområder for det frivillige sociale arbejde? 91 % 90 % 89 % 85 % 80 % 74 % jo ældre Man bliver, jo sværere kan det være selv at finde de nye indtryk. da er kurset en rigtig god indgangsvinkel til Mange nye ting. KUrSUS- og netværksdeltager, StøtteForm B 13

Kurser og netværksarrangementer har ikke alene værdi, fordi de tilfører de frivillige større viden og bedre kompetencer. Et vigtigt aspekt ved kurserne er, at de giver de frivillige en følelse af, at deres frivillige arbejde anerkendes og værdsættes. Men Man kan sige, at det at få MUligheden for et kursus som dette, gør, at jeg føler anerkendelse i forhold til Mit frivillige arbejde. KUrSUS- og netværksdeltager, StøtteForm B Også det at skabe og indgå i faglige og sociale netværk med andre frivillige er for mange kursusdeltagere en stor gevinst ved at deltage i kurser og netværksarrangementer. 89 % af underviserne på de afholdte kurser og netværksarrangementer har sat fokus på at understøtte netværksdannelse deltagerne imellem. Det har været gjort gennem understøttelse af grundige præsentationer af alle kursusdeltagere samt anvendelse af samarbejdsbaserede undervisningsmetoder som gruppearbejde, cases og rollespil. En anden måde, hvorpå underviserne har understøttet netværksdannelse kursusdeltagerne imellem, er ved udarbejdelse og omdeling af lister med mailadresser på alle kursusdeltagere. Med en sådan liste kan kursusdeltagerne efterfølgende kontakte hinanden. 14

Med udgangspunkt i kursusdeltagernes og organisationernes tilbagemeldinger og undervisernes refleksioner kan der identificeres en række opmærksomhedspunkter, som man bør have sig for øje, når man tilrettelægger og afholder kurser/arrangementer for frivillige. Kurser og netværksarrangementers succes blandt deltagerne afhænger i høj grad af den enkelte underviser. Hvis underviseren har været god til at formidle stoffet og inddrage kursusdeltagerne uden at enkeltpersoner dog fylder for meget betegner deltagerne kurset eller arrangementet som en succes Det er derfor vigtigt, at den kursusansvarlige forbereder underviseren på, hvem kursusdeltagerne er. De frivillige vil ikke sidde passivt på skolebænken; de vil høres og inddrages, men inden for strukturerede rammer. I tilrettelæggelsen af undervisningen er det afgørende at have fokus på, at kursusdeltagerne kan have meget forskellig baggrund, hvilket underviseren skal kunne håndtere i form af enten differentieret undervisning eller undervisning med udgangspunkt i de fællesnævnere, der trods alt altid vil være blandt gruppen af frivillige. Kurserne bør have et højt fagligt niveau, men samtidig er det vigtigt aktivt at understøtte de sociale elementer og netværksdannelse kursusdeltagerne imellem. Denne sociale del tillægges stor betydning af kursusdeltagerne. I kurserne bør der være fokus på koblingen mellem teori og praksis, eftersom kursusdeltagerne herigennem får perspektiveret de erfaringer, som de allerede har gjort sig, og samtidig får større bevidsthed om, hvad der virker og ikke virker i tilgangen til brugerne. Kurserne er ofte en løftestang for et øget engagement blandt de frivillige et engagement som kan udnyttes positivt til at fundere den øgede faglige viden i organisationen. Organisationerne kan med fordel sætte fokus på, hvordan man med afsæt i den erfaringsudveksling, som finder sted mellem deltagerne på kurserne, og det stærkere sammenhold, der opstår mellem de frivillige, kan opbygge og understøtte mere vedvarende faglige og sociale netværk blandt de frivillige i organisationen. Unge er underrepræsenteret på kurser i både støtteform A og B. Der kan med fordel sættes fokus på, hvordan det frivillige sociale arbejde generelt såvel som kurser og arrangementer under Uddannelsespuljen i højere grad kan henvende sig til unge. Mænd er underrepræsenteret på kurser i både støtteform A og B. Der kan med fordel sættes fokus på, hvordan det frivillige sociale arbejde generelt såvel som kurser og arrangementer under Uddannelsespuljen i højere grad kan henvende sig til mænd. 15

vi har fået Meget fokus på frivillighedspleje. vi har fokus på, at vores frivillige skal have det godt. det er en fantastisk ting at sige. vores største ressource er de frivillige. hvis ikke de var her, var vi her heller ikke. det giver os stolthed at kunne sige det. vi gør det også i praksis, det er ikke bare noget, vi taler om. tilskudsmodtager, StøtteForm A det betyder Meget at kunne tilbyde kursus, for de frivillige er jo netop frivillige, så det er en del af omsorgen for dem at tage vare på de frivillige så det betyder enormt Meget. det er derfor, det er ekstra vigtigt, at de får nogle ting, hvor de føler, at de lærer noget, og at de bliver taget alvorligt som frivillige. at de får noget viden, at det ikke bare er lala og hygge. tilskudsmodtager, StøtteForm A derudover var det også Meget berigende at høre andre frivilliges fortællinger hold da op hvor var det fantastisk. jeg anede ikke, at der fandtes så Meget frivilligt arbejde i danmark. så på den Måde kan Man sige, at jeg har fået en hel del viden om andet frivilligt arbejde, som jeg ikke havde, da jeg kom. KUrSUS- og netværksdeltager, StøtteForm B