2006 FORÅR LD STATUS Vi skal alle tage ansvar for fællesskabet 6 LD fremtidssikres 14 Sådan læser du din kontooversigt 22 Den danske velfærdsmodel skal fortsat bygge på tryghed og lighed, siger Stine Bosse, koncernchef i TrygVesta 6 LØNMODTAGERNES DYRTIDSFOND
Et godt jubilæumsår LDs jubilæumsår forløb på alle måder tilfredsstillende. Investeringsmæssigt opnåede LD et afkast på 14,8 procent i LD Vælger, hvor især aktieinvesteringerne udmærkede sig med meget høje afkast. Når skat og omkostninger er trukket fra, giver det en tilskrivning på 12,7 procent på din LD Vælger-konto. Hermed har du opnået en årlig tilskrivning på 11,2 procent i gennemsnit i LDs nu 26-årige levetid. Det er der ikke mange andre pensionsordninger, der kan leve op til, viser den analyse, som det uafhængige analysehus Kirstein Finansrådgivning har udarbejdet. Også for puljevælgerne var 2005 et godt år med afkast på helt op til 46,4 procent i puljen LD Danske Aktier og en fin start for de fem nye puljer udbudt af investeringsforeninger. LD Invest Mange LD-medlemmer har i årenes løb henvendt sig til os for at høre, om de kan sætte flere penge ind på deres LD-konto. Det kan dog ikke lade sig gøre, da LD udelukkende forvalter de dyrtidsportioner, der blev indbetalt i slutningen af 1970 erne. Men nu har LDs datterselskab, FMS 04, taget initiativ til at starte investeringsforeningen LD Invest, hvor alle kan indskyde penge. LD Invest gik i luften i december 2005 og er kommet godt fra start. Den nye investeringsforening har som sit særkende fokus på lave omkostninger og har foreløbig oprettet seks afdelinger, som er børsnoterede og derfor kan købes af alle. I 2006 vil vi fokusere på at videreudvikle LD og de mange nye initiativer, der blev gennemført i 2005. Jeppe Christiansen, direktør INDHOLD 4 LD klarer sig godt 6 Vi skal alle tage ansvar for fællesskabet 9 Nyt fra LD 10 Medlemmerne bliver hos LD 12 Større vægt på obligationer 14 LD fremtidssikres 16 Beretning for LD Vælger 20 Puljer 22 Sådan læser du din kontooversigt LD STATUS 2
LDs resultater i top En uafhængig analyse fra Kirstein Finansrådgivning viser, at LDs afkast er i top, og LD ligger bedst, når det kommer til omkostninger. Analysen skal gøre det enklere for medlemmerne at sammenligne LD-ordningen med de pensionsordninger, medlemmerne har mulighed for at flytte til. Læs mere på www.ld.dk og på s. 4 4 Velfærd bygger på tryghed og lighed Stine Bosse har siddet med i Velfærdskommissionen. Hun mener, at der skal gennemføres store samfundsmæssige reformer, hvis vi skal opretholde vores velfærdssamfund. Læs mere på s. 6 6 Ny kontooversigt Din kontooversigt giver nye og flere informationer. På s. 22 får du en forklaring. 22 Flytning Kun en relativ lille andel af LDs medlemmer har valgt at flytte deres opsparing til en anden pensionsforvalter. Overvejer du at flytte? Læs om andre medlemmers overvejelser på side 10, eller ring og bestil folderen Fordele og ulemper ved at flytte ud af LD på telefon 70 13 13 77. LD Invest LDs datterselskab, FMS 04, har taget initiativ til at starte investeringsforeningen LD Invest. Her kan alle investere også de mange LD-medlemmer, der har ønsket at sætte flere penge ind på deres LD-konto. Læs mere på s. 14 10 14 4 10 12 14 3 LD STATUS
LD klarer sig godt Hvor får jeg mest ud af min opsparing? Uafhængige analyser skal give LDs medlemmer overblik over, hvordan LD klarer sig i forhold til de pensionsordninger, som de nu kan overflytte deres opsparing til.. LD har indgået et samarbejde med Kirstein Finansrådgivning, som er et uafhængigt analysehus, der blandt andet vurderer og sammenligner pensionsopsparinger, investeringsforeninger og fonde. Fremover skal Kirstein Finansrådgivning løbende levere analyser til LD, der sammenligner afkast og omkostninger i LD Vælger med tilsvarende produkter hos andre udbydere og forvaltere. Tallene for 2005 viser, at LD klarede sig godt og har de laveste omkostninger. Vicedirektør Dorrit Vanglo fra LD forklarer, at analyserne er en service til medlemmerne: Det er jo nyt, at medlemmerne nu kan vælge at flytte deres LD-opsparing. Vi ser det som vores opgave at stille noget overskueligt informationsmateriale til rådighed, så medlemmerne kan sammenligne os med de andre udbydere, som de måske overvejer at flytte opsparingen til. Vi vil gerne give medlemmerne mulighed for at træffe deres valg på så godt et grundlag som muligt.? Hvad er det vigtigt at tænke på, hvis man overvejer at flytte sin opsparing? Jeg synes, der er to grundlæggende spørgsmål, man skal stille sig: Hvor får jeg mest ud af mine penge, og hvordan er reglerne, når jeg vil have dem udbetalt?? Hvad viser tallene for 2005 i hovedtræk? Når man ser på 2005, ligger LD pænt i den øverste ende blandt dem, der har givet det bedste afkast. Vi har også bedt Kirstein analysere tallene over en årrække, for der er ofte store udsving fra år til år. Set over en treårig periode viser deres ana- lyse, at LD har givet det højeste gennemsnitlige afkast vel at mærke før udgifterne til administrationsomkostninger er trukket fra. Da LD har meget lave omkostninger, ville billedet efter omkostninger se endnu bedre ud for LD, men her er det vanskeligt at få helt tilsvarende data fra de øvrige ordninger.? Hvad er grunden til, at LD er god til at skabe et højt afkast? En af grundene er nok, at vores ordning er så enkel. Vi kan operere frit i markedet, for vi har ikke de bindinger, som mange pensionsordninger har. Det giver os større mulighed for simpelthen at investere i det, som vi tror vil give det bedste afkast. Og så er der nok også lidt Rasmus-Modsat over vores måde at investere på. Vi tror på godt gammeldags købmandskab og prøver at lade være med at løbe efter modeluner. Tag for eksempel hele it-boblen i slutningen af 1990 erne. Den undgik vi næsten. Da aktierne steg meget, solgte vi mange, før det hele brød sammen. Til gengæld vil vi ikke være bange for at købe nye it-aktier, hvis de er billige. Vi spørger hele tiden os selv: Tror vi på, at det her er billigt og kan stige i værdi?? LD har meget lavere omkostninger end alle dem, I bliver sammenlignet med? Hvad skyldes det? Det er der flere grunde til. For det første har vi ikke en ejer, der også skal tjene penge. Det er jo medlemmerne, der er vores ejere, så alle pengene går til dem. For det andet har vi stort set ingen omkostninger til markedsføring, for vi skal jo ikke ud og profilere os og kapre kunder. Sådan er vi født LD STATUS 4
Man kan sige, at LD er en lille eksklusiv klub. Der var mange, der var sure, da de blev tvunget ind i den tilbage i slutningen af 1970 erne. Men jeg tror nu nok, de fleste er enige i, at det har været godt at være med i klubben. Opsparingen har trods alt givet et afkast på 11,2 % hvert år i gennemsnit i 26 år. Det er der vist ingen, der kan være utilfreds med! siger Dorrit Vanglo. Tre år med gode afkast Det er vigtigere, at du år efter år opnår gode afkast på din pension, end at du i et enkelt år får et afkast helt i toppen. Husk at beløben her er vist før omkostninger til administration. Efter omkostninger er fordelen i LD markant større. Værdi i kr. 1.500 1.000 500 1.483 kr. 1.432 kr. 1.411 kr. 1.374 kr. 1.354 kr. 0 Blandede afdelinger i investeringsforeninger Blandede fonde i selvvalgsordninger (unit link) Forvaltede produkter i selvvalgsordninger (unit-link) Bankernes Pensionspuljer Lønmodtagernes Dyrtidsfond Figuren viser hvor meget 1.000 kr. er blevet til i december 2005, hvis pengene var blevet investeret januar 2003. KILDE: KIRSTEIN FINANSRÅDGIVNING. og det er jo en fordel for medlemmerne. Endelig har vi et meget simpelt produkt. LD-opsparingen bliver udbetalt på én gang. Der er for eksempel ingen børne- eller ægtefælleordning knyttet til den. Det er klart, at det mindsker vores omkostninger til administration.? Hvorfor er det så vigtigt at kigge på omkostningerne? Det er trods alt små beløb? Omkostningerne betyder meget især i de her år, hvor renten er meget lav. Man kan sige, at hvis man får et afkast på 15 procent, så mærker man måske ikke så meget, at man skal betale 1 procent i omkostninger. Men når det årlige afkast ligger på måske 3 eller 4 procent, så er 1 procent i omkostninger pludselig mange penge, der går fra. LD sammenlignes med andre Kirstein Finansrådgivning har sammenlignet LD Vælger med de resultater, som banker, investeringsforeninger og pensionsselskaber har opnået i pensionsprodukter, der ligesom LD Vælger omfatter både aktier og obligationer. Figuren ovenfor viser de resultater, som Kirstein Finansrådgivning er nået frem til. Du kan på www.ld.dk finde flere informationer om afkast og omkostningsprocenter i pensionsselskaber, bankpuljer m.fl. Lave omkostninger øger værdien af din opsparing Kirstein Finansrådgivning har sammenlignet de omkostninger, der hvert år tages fra afkastet i forskellige pensionsprodukter. Hvor omkostningerne i LD Vælger ligger på 0,1 procent, er de i gennemsnit 0,7 procent i bankernes pensionspuljer og 1,2 procent i investeringsforeningsafdelinger, der omfatter både aktier og obligationer. Jo lavere omkostninger, jo hurtigere vokser din pension. 5 LD STATUS
Det skal være rart at leve i Danmark. Vi skal have et samfund, hvor forskellene ikke bliver så store, at det skaber spændinger. LD STATUS 6
Vi skal alle tage et ansvar for fællesskabet I Danmark tror vi på fællesskabet, og vi har omsorg for hinanden. De principper skal også gælde i fremtiden. Men det kan kun lade sig gøre, hvis vi som samfund er parat til at gennemføre nogle store reformer, mener Stine Bosse, som var med i regeringens velfærdskommission. Vi har noget at være stolte af i Danmark, og vi skal holde øje med alle de ting, vi er glade for, før vi anviser nye veje for velfærdssamfundet, siger Stine Bosse, som er en af de få kvindelige topledere i dansk erhvervsliv. Til hverdag er hun koncernchef for forsikringsselskabet TrygVesta, der har omkring 3.700 medarbejdere, men det sidste par år er en stor del af hendes tid gået med at holde møder i Velfærdskommissionen. Dens udspil til en reform af det danske velfærdssamfund blev præsenteret kort før jul. Den danske velfærdsmodel bygger på tryghed og lighed, hvor vi yder efter evne og nyder efter behov. Det er værdier, som vi skal bære videre, men det er lige så vigtigt, at vi hver især tager et ansvar for vores eget liv, for på den måde er vi også med til at tage et ansvar for fællesskabet, siger hun. Nødvendigt med reformer, men ingen hovsaløsninger Aldersfordelingen kommer til at ændre sig drastisk i Danmark i de kommende år. Der bliver færre i den arbejdsdygtige alder og flere børn og gamle uden for arbejdsmarkedet. Det er en af de vigtigste grunde til, at vi skal sætte ind med reformer nu. I dag er der en tendens til, at vi vil så sent ud på arbejdsmarkedet som muligt og forlade det så tidligt som muligt. Hvis den tendens fortsætter, vil vi simpelt hen ikke kunne bevare det velfærdssamfund, vi har i dag, siger Stine Bosse. Og det er ikke, fordi vi vil tilbage til den sorte skole. Vi foreslår, at de unge skal gøre deres uddannelse færdig hurtigere, så de kommer tidligere ud på arbejdsmarkedet. Vi foreslår også, at vi skal blive længere på arbejdsmarkedet end i dag. Men det skal ske gradvist ikke fra den ene dag til den anden. 7 LD STATUS
Fire udfordringer truer stabiliteten i samfundet Bølgerne gik højt, da Velfærdskommissionen præsenterede sit udspil, og mange af de politiske partier mente, at kommissionen var gået for vidt. Det kom ikke helt bag på Stine Bosse. Arbejdet i Velfærdskommissionen har været en fantastisk oplevelse, fordi vi har haft tid og mulighed for at tage helikopteren op og se på samfundet lidt fra oven. Det har givet os en helhedsforståelse, som man ikke bare lige får, siger hun og peger på fire store udfordringer, som kan true stabiliteten i det danske samfund. Den ene er globaliseringen, fordi den flytter arbejdspladser til udlandet, og fordi den giver mange unge lyst til at bosætte sig i andre lande og arbejde der. Det er et problem, fordi vi får brug for arbejdskraften i de kommende år. Den anden udfordring er, at sammensætningen af befolkningen udvikler sig, så der i 2040 er en halv million flere danskere over 65 år, end der er i dag og mange færre i den arbejdsdygtige alder. Den tredje udfordring er, at der er en tendens til, at vi bliver mere og mere orienteret mod os selv og vores egne behov på bekostning af fællesskabet. Endelig er der den teknologiske udvikling, som betyder, at vi kan mere og mere, men som også kræver store investeringer, hvis vi skal følge med. Tryghed er et nøglebegreb Som koncernchef i forsikringsselskabet TrygVesta er tryghed et nøglebegreb for Stine Bosse. Både den tryghed, som vi selv skaber i vores eget liv, og den tryghed, som mennesker skaber for hinanden. Men trygheden har en bagside, som jeg kalder hypertryghed. Det er, når man glemmer, at man har et individuelt ansvar for sit liv og bare tror, at fællesskabet kan klare det hele, siger hun. Det, mener hun, er en skidt tankegang. Den danske model er baseret på, at borgerne betaler en del i skat, og det er ikke realistisk at øge skattetrykket. Derfor tror Stine Bosse også på, at de fleste godt kan forstå, at der er brug for reformer. Også selv om man allerede har et langt arbejdsliv bag sig og derfor ser frem til snart at kunne trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet. I dag sparer de fleste op til deres alderdom gennem deres arbejdsmarkedspension. Velfærdskommissionens beregninger viser bare, at det ikke er nok. Så det er vigtigt, at man også sparer op privat, hvis man vil have en god økonomi i sin alderdom. Der er en risiko for, at samfundet udvikler sig på en måde, så det bliver delt op i et A-hold af dem, der er på arbejdsmarkedet og kan spare op, og et B-hold af dem, der står udenfor. Det er ikke bare en økonomisk, men også en social udfordring. Det skal være rart at leve i Danmark. Vi skal have et samfund, hvor forskellene ikke bliver så store, at det skaber spændinger, siger Stine Bosse. LD-opsparingen er vigtig for mange Stine Bosse er ikke overrasket over, at de fleste LD-medlemmer har valgt at fastholde deres opsparing hos LD, selv om de nu har fået mulighed for at flytte den. Jeg betragter LD som en god og slagkraftig investor. LD er konkurrencedygtig, og det kan derfor være en god idé at lade pengene stå. Det er jo et engangsbeløb, man får udbetalt, som måske betyder, at man kan realisere en drøm, man længe har haft, siger hun. Men der er nok også mange, som har svært ved at overskue det, og derfor endnu ikke har taget stilling. Velfærdskommissionens rapport er udkommet i en folkeudgave: Fremtidens velfærd vores valg (50 sider). Den kan købes i boghandlen for 50 kr. eller downloades på www.velfaerd.dk LD STATUS 8
Nyt fra LD Følg din LD-konto på www.ld.dk Bestil evt. folderen Få tjek på din LD-opsparing ved at ringe til 70 13 13 77 og taste 1 for materialebestilling. Du kan nu følge udviklingen på din personlige konto fra dag til dag på LDs hjemmeside. Ved hjælp af enten en digital signatur eller den adgangskode, du bruger til din netbank, kan du logge ind og se din aktuelle saldo. Du kan også se kurser og afkast på LD Vælger og puljerne, ligesom du kan få et overblik over, hvilke selskaber og papirer, LD har investeret i. Ønsker du at vælge puljer, kan du også gøre det her. På www.ld.dk gennemføres puljevalg en gang om måneden. Meget lave omkostninger i LD Du betaler kun 0,11 procent om året i administration, hvis hele din opsparing er placeret i LD Vælger, og 0,24 procent, hvis din opsparing er placeret i puljer. LDs administrationsomkostninger er blandt de absolut laveste i pensionsbranchen. Andre steder betaler du op til 1,0 procent i administration. Også investeringsomkostningerne er lave i LD. Kun 0,1 procent i LD Vælger, mens du andre steder i branchen skal betale helt op til 1,5 procent. Kundenummer Alle LDs medlemmer har et kundenummer. Nummeret har siden juni måned fremgået af de breve, du modtager fra LD, og du kan også se det på www.ld.dk, når du er logget ind. Kundenummeret fungerer sammen med CPR-nummeret som en sikkerhed i LDsystemet. Få jubilæumsskriftet tilsendt Jubilæumsskriftet er på 70 sider og rigt illustreret. Interesserede kan, så langt oplaget rækker, bestille et eksemplar ved at sende en mail til jubi@ld.dk eller skrive til LD, Jubilæumsskrift, Vendersgade 28, 1363 København K. Medlemsmøder LD afholdt i 2005 to medlemsmøder for i alt 800 medlemmer. På møderne blev orienteret om de investeringsmæssige resultater, og der var lejlighed til at stille spørgsmål. Også i 2006 planlægges medlemsmøder. Hvis du bor i nærheden af, hvor møderne holdes, vil du modtage en invitation. 9 LD STATUS
Medlemmerne bliver hos LD Siden 1. juli sidste år har LDs medlemmer haft mulighed for at flytte deres LDopsparing. LD Status har talt om fordele og ulemper med nogle af de medlemmer, som har overvejet at gøre det. I løbet af det sidste halve år har mange LD-medlemmer fået brev fra deres bank eller pensionsselskab, som opfordrer dem til at flytte deres LD-opsparing til en pensionsordning hos dem. Når først en flytning af LD-opsparingen er gennemført, kan den ikke trækkes tilbage. Bordet fanger. Det er derfor vigtigt at kende betingelserne i den nye ordning og opveje fordele og ulemper, før man beslutter sig for at flytte sin opsparing. LD Status har talt med nogle af de medlemmer, som har overvejet at flytte deres opsparing. LD eller ham selv Peter Carlsen er ansat i økonomiafdelingen i Tvilum-Scanbirk og var allerede opmærksom på muligheden for at flytte LD-opsparingen, da brevene begyndte at dumpe ind ad brevsprækken til både ham og hans kone. Jeg har altid vurderet, at LD har gjort det rimeligt godt, men nu må man jo forvente, at LDs formue falder drastisk i de kommende år, og det kan måske blive et problem. Jeg blev usikker på, om LD kan blive ved med at gøre det ligeså godt i den situation, siger han. Han tog et møde med sin pensionsrådgiver og spurgte, om hun mente, at de kunne give ham et lige så godt afkast, som LD har gjort de seneste 10 år. Det ville de jo nok få svært ved, sagde hun selv. Så foreløbig får Peter Carlsens LD-opsparing lov til at blive hos LD. Hvis jeg en dag flytter pengene, skal de over på en kapitalpensionsordning, hvor jeg selv kan styre investeringerne. For jeg er sikker på, at de andre pensionsordninger ikke kan gøre det bedre end LD, siger han. Mere sikkert i LD Bente Bach opdagede ved en tilfældighed, at hun havde mulighed for at flytte sin LD-opsparing. Det fik mig til at tænke, at det måske kunne være en fordel for mig, så jeg kontaktede min bank for at få et tilbud fra dem, siger hun. Men jeg var kun interesseret i at flytte pengene, hvis de kunne garantere mig et større afkast, og det kunne de ikke. Så jeg har besluttet at lade dem blive stående i LD. Det er mere sikkert, end at jeg skal ud og spekulere, siger hun. Mere fleksibilitet ønskes Viggo Sørensen undrede sig over, at LD ikke havde orienteret medlemmerne mere om flyttemulighederne. Så han kontaktede selv LD og fik tilsendt en brochure. Han vurderer, at LD har forvaltet hans opsparing overordentligt godt både i forhold til investeringer og omkostninger. Men han vil gerne selv kunne disponere fuldstændigt over formuen. Jeg har endnu ikke besluttet, om jeg vil flytte min opsparing. Det haster jo ikke. Men hvis jeg gør det, vil den blive overflyttet til en kapitalpensionskonto i en bank, siger han. Lav beskatning afgørende Claes Ludvigsen er lektor i samfundsfag og historie og følger interesseret med i aktie- og obligationsmarkedet. Han administrerer selv sin SP-ratepension gennem Folkebørsen. Hans første tanke var derfor at overflytte LD-opsparingen til SP-ordningen. Jeg tror, at jeg kan få en bedre forrentning af min LD-opsparing ved selv at administrere den gennem Folkebørsen, siger han. Men SP-opsparingen er en ratepension og bliver beskattet hårdere ved udbetaling end LD-opsparingen. Jeg har derfor besluttet at lade pengene stå hos LD, indtil jeg bliver 60 år. Så kan jeg få dem udbetalt med den lavere beskatning, siger han. Jeg er nok atypisk. For folk, der ikke er interesseret i at følge med i markedet, er det nok nemmere at lade dem blive stående i LD. De foreløbige opgørelser tyder på, at langt de fleste medlemmer vælger at blive i LD. I januar 2006 havde i alt 32.900 medlemmer flyttet deres opsparing. Det svarer til mindre end tre procent. LD STATUS 10
Få overblik over konsekvenserne Jeg er endt med den konklusion, at jeg nok alligevel ikke kan gøre det meget bedre selv, så min LD-opsparing får lov til at blive hos LD, siger Peter Carlsen. Det er svært at bevare overblikket over sine pensioner, fordi pensionsområdet er lidt af en jungle, hvor der gælder mange forskellige regler for de forskellige ordninger. Hvis du overvejer at flytte din LD-opsparing til en anden pensionsordning, skal det nye selskab oplyse dig om fordele og ulemper ved flytningen. Her er nogle fakta, som er værd at have med i overvejelserne: LD har meget små omkostninger på mindre end 0,1 procent. Mange pensionsordninger tager mere end 1 procent af afkastet til at dække deres omkostninger. De seneste ti år har LD i gennemsnit tilskrevet mere end andre pensionsselskaber. LDs tilskrivning har været 9,2 procent i gennemsnit om året. De fleste andre selskaber ligger omkring 6 procent i gennemsnit. Det viser en sammenligning, som Berlingske Tidende offentliggjorde den 29. august sidste år. Der trækkes cirka 39 procent i skat, når man får udbetalt sin LD-opsparing. En del andre pensionsordninger med løbende udbetaling bliver beskattet som lønindkomst. Her udgør skatten mellem 36 og 56 procent. LD har udgivet folderen Fordele og ulemper ved at flytte ud af LD, som kan bestilles hos LD Medlemsservice på telefon 70 13 13 77 eller på www.ld.dk under punktet: Bestil / Download i topmenuen. Berlingske Tidende foretog sidste år en sammenligning af, hvad kunder har fået tilskrevet på deres pensionsopsparinger, efter at omkostningerne er trukket fra. Som det fremgår, har LDs medlemmer fået den højeste tilskrivning. Artiklen kan ses i sin helhed på www.ld.dk under PRESSE i topmenuen. 11 LD STATUS
Større vægt på obligationer Afkastet på aktier var usædvanligt højt i 2005, og den udvikling vil sandsynligvis ikke fortsætte. LD mener derfor, at tiden er inde til at skrue ned for de store risikofyldte investeringer og vende blikket mod de mere sikre investeringer. LD STATUS 12
Når man er chef for den afdeling, der investerer i obligationer, kan man nemt blive lidt misundelig på kollegerne i aktieafdelingen i disse år, indrømmer LDs obligationschef Lars Hansen. I 2005 gav aktierne i LD Vælger et samlet afkast på næsten 40 procent. Selvom andre investorer har præsteret noget tilsvarende i 2005, må man jo alligevel nærmest bukke sig i støvet. Det er et fantastisk resultat, siger han. Med det nuværende inflations- og renteniveau vil man normalt være tilfreds med et gennemsnitligt aktieafkast på syv til otte procent om året. Så på bare et år har aktierne i LD Vælger altså givet et afkast, som man normalt kun kan opnå over en femårig periode, siger Lars Hansen. Usikker fremtid Titusind kroner spørgsmålet er, hvor længe de høje afkast på aktier kan fortsætte, og det er der ingen, der kan besvare. Lars Hansen vurderer, at der på et tidspunkt vil komme en reaktion, som vil få aktiekurserne til at falde over en bred kam. Men det er umuligt at forudsige, hvornår der eventuelt kommer en negativ korrektion for aktierne. Det eneste, man kan gøre, er derfor at forberede sig på den situation ved at skrue ned for sin samlede risiko, mens tiderne endnu er gode, siger han. Det har LD gjort de sidste par år. I løbet af 2005 blev der solgt store aktieposter. Hvis man ikke havde gjort det, ville aktieandelen af den samlede formue været blevet større, i takt med at de store afkast fra aktierne har forøget formuen. Og alt andet lige er aktier mere risikofyldte end obligationer. Salget af aktier betyder, at balancen mellem aktier og obligationer i LD Vælgers portefølje stort set var den samme ved udgangen af 2005, som den var ved årets begyndelse. Man kan lidt forenklet sige, at vi har brugt gevinsten fra aktierne til at købe flere obligationer, så vores beholdning af obligationer er steget i årets løb, og det er med til at dæmpe risikoen for tab, siger Lars Hansen. Flere obligationer med lille risiko LD har også ændret på balancen mellem de forskellige typer obligationer, der er i porteføljen. Vi har brugt 2005 til at reducere den samlede risiko inden for vores beholdning af obligationer. Det er, fordi vi vurderer, at gevinsten ved at tage en kreditrisiko eller lignende er for lille i forhold til den risiko, man løber ved at gøre det, når obligationsmarkedet ser ud som i dag siger Lars Hansen. Investorer har ændret holdning En af grundene er, at der er sket en markant ændring i risikovilligheden hos investorerne i de seneste år. I 2002 var investorerne ikke særlig villige til at tage en risiko. Når de gjorde det, skulle der være valuta for pengene. Der skulle være en gulerod i form af et højt forventet afkast. Men sådan er det ikke mere. I 2005 var den generelle tendens blandt investorer, at de var betydeligt mere risikovillige end tilbage i 2002. Det betyder, at man kan se frem til et meget mindre forventet afkast, selv om man tager en risiko. Så i LD synes vi ikke, at der er den rigtige balance mellem risiko og forventet afkast for øjeblikket, siger Lars Hansen. LD har derfor været meget tilbageholdende med at købe for eksempel kreditobligationer, som er en type obligationer med en forholdsvis høj risiko, fordi man påtager sig en kreditrisiko. I stedet har LD især investeret i danske og tyske statsobligationer og i de nye typer obligationer, der er udstedt i forbindelse med lånetyperne Rente- Maxlån og FlexGarantilån. På den måde kan vi være klar til at slå til, når der igen bliver et mere attraktivt forhold mellem det afkast, man kan forvente, og den risiko, man løber, når man foretager en investering, siger Lars Hansen. 13 LD STATUS
LD fremtidssikres I løbet af de næste 20 år vil LDs formue gradvis blive mindre. Det er der ikke noget mærkeligt i det skyldes, at medlemmerne får udbetalt deres opsparing. For at kunne fastholde de lave omkostninger og langsigtede investeringer har LD nu stiftet Fondsmæglerselskabet af 2004, FMS 04, der skal rådgive både LD og andre om investeringer. FMS 04 blev stiftet i maj 2005 med det formål at byde investeringsrådgivning til både LD og andre investorer. LDs bestyrelse traf primært denne beslutning for at sikre, at LD fortsat har adgang til en kompetent og omkostningseffektiv investeringsrådgivning, år antallet af LD-medlemmer over de kommende år bliver reduceret. De medarbejdere, der arbejdede med investeringer i LD, blev alle tilbudt ansættelse i og medejerskab af det nye selskab, hvor også Erhvervsbanken FIH er medejer. Investeringsrådgivningen til LD sker på såkaldt omkostningsneutral basis. Det betyder, at LD ikke skal betale mere for investeringsrådgivningen nu, end hvis medarbejderne var ansat i LD. FMS 04 har derfor også andre aktiviteter, herunder den nye investeringsforening LD Invest, samt en række nye kunder. FMS 04 har også taget initiativ til en ny investeringsfond for unoterede aktier, LD Equity, hvor 18 nye investorer har indskudt i alt 3 mia. kr. LDs datterselskab tager initiativ til ny investeringsforening LD er gennem årene blevet kontaktet af mange medlemmer, der har ønsket at indskyde penge på deres LD-konto. Det er imidlertid ikke muligt, da loven udelukker, at der kan indsættes nye penge sammen med de indefrosne dyrtidsportioner. Men nu åbner sig en anden mulighed. FMS 04 tog i 2005 initiativ til den nye investeringsforening LD Invest, hvor private kan indskyde penge i foreløbig seks forskellige investeringsafdelinger. LD Invest adskiller sig fra de fleste andre investeringsforeninger ved at have fokus på lave omkostninger. De lave omkostninger er en mærkesag for foreningens formand, Mads Krage, der har været direktør for Netto i 25 år. FMS 04 er investeringsrådgiver for foreningen. Hvad er en investeringsforening En investeringsforening er et alternativ til selv at investere aktier og obligationer. Ved at købe et investeringsbevis går man sammen med andre om at investere, og idet foreningen på den måde får et forholdsvis stort beløb at investere, kan risikoen spredes, og omkostningerne holdes nede. Beviserne køber man fx i en bank eller direkte på Fondsbørsen. Lave omkostninger LD Invest har lavere omkostninger end andre investeringsforeninger. Det skyldes blandt andet, at foreningen har skåret en række omkostninger til salgsleddet væk. Omkostninger som typisk udgør mellem 0,25 og 0,75 procent af det samlede indestående. Derfor vil LD Invest typisk ikke bliver præsenteret så fremtrædende af de store distributører, men det er muligt at købe investeringsbeviserne i alle banker. Hør mere ved at ringe på 33 36 89 89. Samme investeringsrådgivere som LD LD Invest fungerer på helt almindelige markedsvilkår og er en selvstændig forening med egen bestyrelse. Både LD og LD Invest modtager investeringsrådgivning fra FMS 04, og LD Invest trækker altså på de samme medarbejder kompetencer, der har sikret LD gode resultater i de sidste 26 år. LD har ikke LD STATUS 14
En af flere fordele ved LD Invest er, at vi fokuserer på lave omkostninger. Og da LD Invest jo er en forening, så ender de sparede omkostninger hos medlemmerne i form af højere afkast, siger Mads Krage, formand for LD Invest. Han har gennem 25 år stået i spidsen for supermarkedskæden Netto og varetager i dag bestyrelsesopgaver for bl.a. Max Havelaar Fonden, Femilet og Tulip. ejer 64 pct. af FMS 04 LD ejer 65 procent af FMS 04 Fondsmæglerselskabet af 2004 rådgiver om investeringer LD, formue 62,2 mia. kr. LD Invest, formue 1,4 mia. kr. selv investeret i LD Invest, men har gennem sit medejerskab af FMS 04 interesse i, at investeringsforeningen bliver en succes. LD Equity, formue 5,5 mia. kr. God start LD Invest åbnede for tegning i slutningen af november 2005, og allerede nu har mere end 2.000 kunder investeret i alt 1,4 mia. kr. i en eller flere af de seks afdelinger. Øvrige kunder, formue 2,0 mia. kr. Information Du kan læse mere på www.ldinvest.dk og du kan bestille materiale om LD Invest og de seks afdelinger ved at ringe på telefon 33 36 89 89. 15 LD STATUS
Beretning for LD Vælger 2005 var endnu et godt år for LD Vælger, der opnåede et meget tilfredsstillende afkast på 14,8 procent. LD Vælger udgør langt den største del af LDs formue, nemlig 92 procent, svarende til 57 milliarder kroner. Den store formue er især investeret i obligationer samt danske og udenlandske aktier. Det gode resultat betyder, at de medlemmer, der ikke har valgt puljer, har set deres opsparing vokse med 42 procent de seneste tre år. En typisk opsparing placeret i LD Vælger er vokset fra 56.827 kr. i 2002 til 80.426 kr. ved udgangen af 2005. Beløbene er efter skat af afkast og omkostninger. Resultatet for LD Vælger blev i 2005 på 7.655 mio. kr. før pensionsafkastskat. Det var især investeringerne i aktier, der var med til at skabe det meget tilfredsstillende resultat. LD Vælgers investeringer i danske aktier gav et afkast på hele 44,6 procent, hvilket er på niveau med udviklingen på Københavns Fondsbørs. Også på de udenlandske aktier var afkastet højt, nemlig 31,4 procent, og det er væsentligt over den generelle udvikling på markedet. Det samlede afkast på de børsnoterede aktier i LD Vælger blev på 39,9 procent inklusiv valutaafdækning. Eksklusiv valutaafdækning udgjorde afkastet 43,0 procent, hvilket kan sammenlignes med MSCI Verdensindeks, der inklusive udbytter steg med 26,5 procent. Investeringerne i obligationer gav et afkast på 4,6 procent. Det er tilfredsstillende set i lyset af det relativt lave renteniveau. Obligationsporteføljen har haft en lav renterisiko de seneste år. Ved årets udgang var mere end 56 procent af formuen i LD Vælger investeret i obligationer. Den investeringsmæssige risiko i LD Vælger var således moderat. BØRSNOTEREDE AKTIER: Særdeles tilfredsstillende resultat højere afkast end markedet for tredje år i træk Der var generelt høje afkast på de fleste internationale aktiemarkeder i 2005. Blandt de store aktiemarkeder var det kun amerikanske aktier, der udviste beskedne stigninger. Grunden til at markederne udviklede sig positivt, var først og fremmest, at virksomhederne havde stor fremgang i deres indtjening ofte større end forventet. Selv om olie- og råvarepriserne steg kraftigt, var konjunkturerne gode med høj vækst, lav inflation og lav rente. Mange markeder blev også påvirket positivt af, at den amerikanske dollar Afkast i procent før skat 2002 2005 Værdiudvikling i LD Vælger Procent 60 Kroner 1.500 + 41,5 % 30 0 2003 2004 2005 2003-2005 1.000 31/12/02 31/12/03 31/12/04 31/12/05 Figuren viser, hvad LD Vælger har opnået i afkast de seneste tre år. Afkastene er oplyst efter, at investeringsomkostningerne er fratrukket, men før der er trukket skat af afkast og administrationsbidrag. I gennemsnit har LD Vælger haft et afkast på 14,1 procent i de tre år. I alt har LD Vælger opnået et afkast på 48,4 procent siden starten af 2003. Figuren viser, hvordan LD Vælger har udviklet sig i løbet af de seneste tre år. Værdiudviklingen illustrerer, hvad en investering på 1.000 kr. i LD Vælger i 2003 er blevet værd. Forskellen mellem afkast og tilskrivning udgøres af afkastskat på cirka 14 procent samt administrationsbidrag på 0,1 procent. Den samlede tilskrivning på de tre år er 41,5 procent. LD STATUS 16
steg, og at betingelserne for lånefinansierede aktieopkøb var gode. Det nød udviklingen på det danske aktiemarked især godt af. Danske aktier i top LD Vælgers beholdning af danske aktier gav næsten alle høje positive afkast. Det gælder for eksempel investeringerne i DSV, Vestas, B&O, Chr. Hansen, Auriga, Parken Sport & Entertainment og Københavns Lufthavne, som alle bidrog med betydelige afkast, der var højere end den generelle markedsudvikling. AP Møller-Mærsk, Danske Bank og Novo Nordisk bidrog også med betydelige afkast, men på niveau med eller lidt lavere end den generelle markedsudvikling. En række mindre selskaber bidrog med særdeles høje procentvise afkast. Investeringerne i de tre biotech-virksomheder NeuroSearch, Bavarian og Pharmexa bidrog med beskedne negative afkast. Høje afkast fra udenlandske aktier De fleste af LD Vælgers investeringer i udenlandske aktier bidrog også med høje afkast. Det gælder især investeringerne inden for områderne energi, guld og råvarer, finans og teknologi, og industri, hvor afkastene var bedre end den generelle markedsudvikling. Afkastene fra investeringer i virksomheder inden for de mere stabile områder som medicin, forsyning, forbrug og telekommunikation lå på niveau med eller lidt lavere end den generelle markedsudvikling. Følgende udenlandske virksomheder bidrog med særligt høje positive afkast: Lukoil, Petrobras, America Movil, Tomra, Bodycote, Samsung og Newcrest. Positiv udvikling i de fleste markeder Ud fra en geografisk synsvinkel var det især investeringerne fra de såkaldte emerging markets, der gav de højeste procentvise afkast, men de japanske og europæiske aktier bidrog også med pæne afkast. Det var de amerikanske aktier, der under ét bidrog med de laveste afkast. LD Vælgers investeringer i Fordeling på aktiver i procent den 31.12.05 Nøgletal Danske ikke-børsnoterede aktier 4,4 % Udenlandske aktier 14,9 % Øvrige aktiver 2,1 % Fast ejendom 2,2 % Fastforrentede obligationer 45,6 % Resultat 2005 før skat 7.655 mio. kr. Afkast 2005 14,8 % Tilskrivning 2005 efter skat 12,7 % Medlemmernes formue i LD Vælger 31.12.05 57,0 mia. kr. Danske børsnoterede aktier 20,3 % Erhvervsobligationer 3,3 % Indeksobligationer 7,2 % Omkostningsprocent 2005: Investeringsomkostninger 0,1 % Lagkagefiguren viser, at næsten hele formuen i LD Vælger er investeret i aktier (39,6 procent) eller obligationer (56,1 procent). Blandt aktierne dominerer de danske børsnoterede aktier, som udgør 20,3 procent af den samlede formue. Figuren giver et hurtigt overblik over de vigtigste nøgletal i 2005. Resultatet omfatter udbytter, renter og kursgevinster, som har fået formuen i LD Vælger til at stige med 14,8 procent før skat i 2005. Medlemmernes opsparing er vokset med 12,7 procent, når skat og omkostninger er trukket fra (tilskrivning i procent efter skat). Investeringsomkostninger dækker lønudgifter og rådgivning. 17 LD STATUS
amerikanske aktier gav dog et pænt højere afkast end den generelle udvikling på det amerikanske aktiemarked. IKKE-BØRSNOTEREDE AKTIER: Tilfredsstillende afkast på 10,5 procent Investeringerne i de danske ikke-børsnoterede aktier bidrog med et afkast på 10,5 procent, hvilket er tilfredsstillende. Denerco Oil, arbejdstøjproducenten KW Holding (Kwintet), dørproducenten Door Holding (Vest-Wood) samt ÅI- Holding (Aalborg Industries), der leverer industrielle og maritime dampkedelanlæg, var de største positive bidragydere, mens fladskærmsproducenten Orion Europe, A2SEA og biotekvirksomheden T-cellic var de største negative bidragydere. De udenlandske ikke-børsnoterede investeringer bidrog også med et positivt resultat i form af et afkast på 4,2 procent. I Danmark var der fortsat stor investorinteresse for modne handels- og industrivirksomheder, mens interessen for teknologiorienterede forskningsvirksomheder var beskeden. I årets løb investerede LD Vælger bl.a. i grønlandske Nuna Minerals, Rederiet Fabricius samt Blücher Metal, der fremstiller afløbssystemer i rustfrit stål. De største salg var KW Holding (Kwintet) og PBS International. OBLIGATIONER: Tilfredsstillende resultat med lille risiko LD Vælgers investeringer i obligationer gav et samlet afkast på 4,7 procent, og det er tilfredsstillende. Til sammenligning havde det indeks, som LD sammenligner sig med, en stigning på 5,2 procent. Afvigelsen skyldes især, at LDs obligationsportefølje har en kortere varighed end sammenligningsindekset. LD har fastholdt en relativt lav varighed i porteføljen af flere grunde: usikkerhed om hvordan renten vil udvikle sig, sammenhængen med de øvrige værdipapirer i porteføljen, og den overordnede risiko i den samlede portefølje. Endelig spiller hensynet til likviditeten en rolle. I 2005 var obligationsmarkedet stærkt præget af rentekurvens udvikling i årets løb. De korte renter steg, mens de lange renter faldt noget. Denne udvikling blev forstærket i andet halvår. Forskellige resultater for de forskellige typer obligationer Inden for de danske obligationer var det især fire typer obligationer, der bidrog positivt til årets afkast, nemlig de lange konverterbare realkreditobligationer, de nye variabelt forrentede kreditforeningsobligationer med renteloft eller lignende, porteføljen af statsobligationer, og endelig indeksobligationer. Danske kreditobligationer bidrog også positivt til årets resultat. De inkonverterbare realkreditobligationer har en lav renterisiko, og denne del af porteføljen bidrog derfor hovedsageligt negativt til årets resultat. Også den udenlandske obligationsbeholdning har bidraget med meget forskellige resultater. Kreditobligationer og især high yield obligationer har bidraget positivt. Det samme gælder beholdningen af euro obligationer, der især er placeret i europæiske lange statsobligationer. Obligationer i andre valutaer og i særdeleshed obligationer udstedt af udviklingslande har bidraget markant positivt. Til gengæld har svenske stats- og realkreditobligationer bidraget negativt til årets resultat, da den svenske krone er svækket betydeligt i forhold til danske kroner. ÆNDRINGER I PORTEFØLJEN: Salg af danske aktier køb af japanske Der blev i løbet af 2005 foretaget et nettosalg af børsnoterede aktier for 3,9 mia. kr. især i den danske aktiebeholdning, hvor nettosalget var 3,7 mia. kr. Det betydelige nettosalg af danske aktier skyldes det høje afkast på den danske aktiebeholdning. Der blev især solgt ud af de større investeringer, som havde de største kursstigninger. Det største salg blev foretaget i Københavns Lufthavne. Andre virksomheder, hvor der blev solgt ud af aktiebeholdningen, omfatter blandt andet AP Møller-Mærsk, Vestas, DSV og Chr. Hansen. I midten af 2005 blev der foretaget en LD STATUS 18
større udvidelse af antallet og omfanget af de japanske investeringer. LD vurderede, at japanske aktier var meget attraktivt prisfastsat både ud fra en kortsigtet og en langsigtet betragtning. Investeringerne fandt sted i flere forskellige brancher, men hovedvægten lå på selskaber, der er orienteret mod det japanske hjemmemarked. Der blev blandt andet investeret i banken MUFG, varevognsproducenten Isuzu, nærbutikkæden Lawson, elektronikproducenten Hoya og spilproducenten Nintendo. På obligationsområdet fastholder LD Vælger en værdibaseret investeringstilgang, der betyder, at man investerer i obligationer, hvor det potentielle afkast er attraktivt i forhold til den medfølgende risiko. I 2005 blev beholdningen af statsobligationer øget betydeligt. Der blev især købt lange tyske statsobligationer, som i perioder kunne erhverves med højere renter end tilsvarende danske statsobligationer. Andelen af nye obligationstyper fra kreditforeningerne, som for eksempel FlexGaranti-lån, er også øget betydeligt i årets løb, mens andelen af konverterbare realkreditobligationer med fast rente er mindsket. Andelen af kreditobligationer og obligationer udstedt af udviklingslande er blevet reduceret. Det skyldes, at merrenten på disse obligationstyper nu er mindsket så meget, at det er tvivlsomt, om det potentielle afkast står mål med risikoen ved disse obligationstyper. JOHN BUSK ER LD-MEDLEM OG FALCKREDDER. HAN BOR I SLANGERUP. Vi vil bruge vores LD-penge til at indfri restgæld i vores hus. Det vil give os lavere renteudgifter, når vi går på pension, siger han. www: Følg din opsparing på www.ld.dk 19 LD STATUS
Puljer Som LD-medlem har du siden 2000 haft mulighed for at placere en del af din opsparing i puljer. Du kan vælge mellem 10 puljer, hvoraf fem er udbudt af LD og fem er udbudt af de største danske investeringsforeninger. Den 1. januar 2006 havde 144.300 medlemmer valgt at placere opsparing i en eller flere af puljerne. Høje afkast i aktiepuljerne LD opnåede tilfredsstillede afkast i alle LD-puljerne i 2005. Især aktiepuljerne klarede sig godt. Med et afkast på 46,4 procent lå puljen LD Danske Aktier på niveau med det generelle danske aktiemarked, mens puljen LD Globale Aktier med et afkast på 31,6 procent klarede sig betydeligt over udviklingen på det generelle udenlandske aktiemarked. Den sammenlagte aktiepulje LD Miljø & Sundhed leverede et afkast på 19,0 procent. Obligationspuljerne gav tilfredsstillende afkast på 3,8 procent for LD Mixed Obligationer og 2,8 procent for LD Korte Obligationer. Set i lyset af, at investeringsstrategien har været meget forsigtig og at varigheden i starten af året var relativt lav, er det tilfredsstillende. Eksterne puljer De fem eksterne puljer opnåede meget varierede afkast i 2005. Nordea Invest Vælger, som har valgt udelukkende at investere i obligationer, gav et afkast på 3,6 procent, mens Jyske Invest Vælger, som indeholder både aktier og obligationer, toppede med 27,1 procent. Puljevalg på www.ld.dk Husk, at du kan vælge at foretage dit puljevalg på LDs nye hjemmeside i stedet for at indsende dit valgkort. Der er mange fordele ved at vælge digitalt: Et webpuljevalg koster kun 15 kr. mod 47 kr. for et papirvalg. Webpuljevalg gennemføres en gang om måneden, hvor papirvalg kun gennemføres to gange om året. Webpuljevalg kan annulleres, hvis du fortryder dit valg, før det er gennemført. LD STATUS 20
Mere information på www.ld.dk På www.ld.dk kan du læse uddybede beretninger om puljernes resultater i 2005. Du kan tilgå informationer fra forsiden ved at vælge Puljeinformation. Overvejer du at investere i puljer? LD gennemfører puljevalg hver måned på www.ld.dk. Du kan afgive dit valg når som helst ved hjælp af en digital signatur eller en adgangskode til din netbank. Et webpuljevalg koster 15 kr. Læs mere på hjemmesiden eller bestil evt. folderen Få tjek på din LD-opsparing ved at ringe på 70 13 13 77 og taste 1 for materialebestilling. Foretrækker du at foretage dit valg med et papirvalgkort, kan du bestille det skriftlige puljevalgsmateriale ved at ringe på 70 13 13 77 og taste 1 for materialebestilling. Et papirpuljevalg koster 47 kr. Næste papirpuljevalg forgår i maj 2006 og træder i kraft 1. juli, og vi skal have modtaget din materialebestilling senest den 10. april 2006 for at kunne sende dig materialet. Afkast 2005 LD Vælger 14,8 % LD Danske Aktier 46,4 % LD Globale Aktier 31,6 % LD Miljø & Sundhed 19,0 % LD Korte Obligationer 2,8 % LD Mixed Obligationer 3,8 % BankInvest Vælger 21,4 % BG Invest Vælger 12,7 % Danske Invest Vælger 16,2 % Skemaet viser puljernes afkast i procent før skat af afkast, men efter at investeringsomkostningerne er trukket fra. Jyske Invest Vælger 27,1 % Nordea Invest Vælger 3,4 % 21 LD STATUS
Sådan læser du din kontooversigt Din kontooversigt ser anderledes ud, end den plejer. Den nye oversigt giver dig mere indsigt i de enkelte dele afkast, skat og omkostninger. Afkastet er resultatet af investeringerne og omfatter kursgevinster, udbytter og renter mv. Nu oplyses afkastet før skat, så du kan se, hvor meget skat, LD skal betale af afkastet. Du får også mere viden om omkostningerne, idet du nu kan se, hvor meget der i 2005 er blevet trukket fra din konto til administration. Omkostninger til investeringerne bliver som hidtil trukket fra i afkastet for LD Vælger og de enkelte puljer. Afkast Viser de forskellige puljers samlede afkast i den oplyste periode. Vær opmærksom på, at afkastene ikke umiddelbart kan sammenlignes, da du kan have haft forskellige beløb placeret i kortere eller længere perioder i de enkelte puljer. Afkastet er det investeringsmæssige resultat fratrukket de omkostninger, der vedrører investeringsarbejdet. Skat af afkast Ligesom alle andre pensionsordninger betaler LD skat af afkastet. Skatten omtales ofte som pensionsafkastskat eller PAL. I LD er skatten ca. 14 procent. Administrationsbidrag Det samlede beløb, der er blevet trukket til administration i den oplyste periode. Ikke-puljevælgere betaler hver måned 0,0092 procent af deres opsparing, mens puljevælgere betaler 0,02 procent. Et medlem med en opsparing på 70.000 kr. og hele opsparingen placeret i LD Vælger betaler 6,50 kr. om måneden, mens en puljevælger med en tilsvarende opsparing betaler 14 kr. om måneden. Samlet puljevalgsgebyr Det samlede gebyr du i alt har betalt, hvis du har foretaget puljevalg i 2005. Gebyret udgør 47 kr. for et papirvalg og 15 kr. for et webvalg. Værdi 31. december 2005 efter skat af afkast og omkostninger Det samlede beløb, der stod på din LD opsparing den 31. december 2005. Når din LD opsparing udbetales, bliver der fratrukket en afgift på ca. 39 procent. LD STATUS 22
23 LD STATUS
En procent sparet er 13.700 kr. tjent Det koster noget at have en pensionskonto. Ud over omkostninger til administration betaler man også for at få opsparingen plejet investeringsmæssigt. Og her er der store forskelle på billige og dyre ordninger. LD Vælger er en billig ordning. I 2006 betaler medlemmerne kun 0,1 procent af opsparingen for at få plejet investeringerne. I mange investeringsforeninger betaler man op til 1,2 procent for den samme ydelse altså omkring 1 procent mere end i LD Vælger. Den ene procent kan blive til mange penge. En opsparing på 80.000 kr. bliver 13.700 kr. mere værd i løbet af ti år, hvis man vælger den billigste løsning i stedet for den dyreste. Figuren nedenfor viser værdien af 80.000 kr., som investeres i 2006 med henholdsvis lave omkostninger som LD Vælger og højere omkostninger som i typiske investeringsforeninger. Afkastet er sat til 6 procent efter skat om året. ANNELISE LOFTSGAARD ER METODEKONSULENT I BRF KREDIT. HUN HAR VÆRET PULJEVÆLGER I FLERE ÅR OG GÅR AF OG TIL IND PÅ LDs NYE HJEMMESIDE FOR AT TJEKKE, HVORDAN DET GÅR MED OPSPARINGEN. Jeg kan godt lide, at jeg måned for måned kan se, hvordan min opsparing har udviklet sig. Der går lidt onsdags-lotto i det! Og hjemmesiden er overskuelig og nem at finde rundt i, siger hun. Udviklingen for 80.000 kr. over 5, 10 og 15 år Kr. 200.000 150.000 100.000 50.000 0 5 år 10 år 15 år Ved omkostninger som i LD Vælger på 0,1 procent. Ved omkostninger på 1,2 procent. LD STATUS udgives af Lønmodtagernes Dyrtidsfond 04 700 201-306 Lønmodtagernes Dyrtidsfond, Medlemsservice Kongens Vænge 8 3400 Hillerød Telefon: 70 13 13 77 E-mail: medlemsservice@ld.dk Redaktionen er afsluttet 20.02.06 Tekst & redaktion: LD Tryk: Colorprint Design: essensen Foto: Lennart Søgård-Høyer