Status Uglen har en plan Erling Olsen om den frihed, der virkelig betyder noget. lønmodtagernes dyrtidsfond. forår

Transkript

1 lønmodtagernes dyrtidsfond forår Status 2004 Uglen har en plan Erling Olsen om den frihed, der virkelig betyder noget. side 4 12,5 procent til medlemmerne i 2003 side 6 LD har lave omkostninger side 10

2 Indhold Optur i 2003: 12,5 procent til medlemmerne g 4 Pensionsalder skal være valgfri, interview med Erling Olsen 6 Tilskrivningen i top: 12,5 procent til medlemmerne 8 Medlemmerne har tillid til LD 10 Små tal kan koste en formue 12 Beretning for LD Vælger Puljerne klarede sig godt i 2003 En tur i rutschebanen. Sådan ville nogle måske beskrive udviklingen i LD Vælgers afkast de seneste fem år. Et pænt afkast i 1999 blev efterfulgt af et rekordhøjt afkast i Så kom vendingen i 2001, der blev til en egentlig nedtur i Nu kan vi gøre status over 2003, og det blev et rigtigt godt år for LD Vælger med 12,5 procent i tilskrivning til medlemmerne. Op- og nedture til trods er opsparingen i LD Vælger vokset med hele 6,7 procent i gennemsnit de sidste fem år, og det er mere end de fleste pensionsselskaber har givet. Udviklingen i de fem år viser, hvor vigtigt det er at vurdere tilskrivningen over en årrække. LD er anderledes end mange andre pensionsselskaber, fordi vi ikke garanterer en mindsterente. Den efterlyser nogle medlemmer i de år, hvor det går dårligt, fordi de synes, det er utrygt at skulle leve med en risiko for tab. Det forstår jeg godt, men rentegarantien har en pris, som gør, at den ikke altid er en god ide. Pensionsselskaber med rentegaranti på for eksempel fire procent skal nemlig opbygge store reserver, så de altid kan leve op til deres forpligtelser i forhold til rentegarantien. LD skal ikke opbygge reserver, og alene derfor er det meget sandsynligt, at vi kan give en bedre forrentning end pensionsselskaberne i de kommende år. Vi har simpelthen større frihed, når vi investerer. I 2003 udnyttede vi denne frihed til at købe aktier, mens de var billige, og nu høster medlemmerne fordelene. Hvis LD havde givet tilsagn om en mindsterente, havde vi været tvunget til at være langt mere forsigtige og placere store dele af opsparingen i obligationer. De gav også et godt afkast i 2003 men meget lavere end aktierne. Flemming Skov Jensen, direktør 2

3 Færre vælger puljer Omkostninger er svære at gennemskue 88 procent af LD s medlemmer mener, at størrelsen af administrationsomkostningerne er vigtig eller meget vigtig men de fleste er ikke klar over, at LD har meget lave administrationsomkostninger. Det er en af konklusionerne i en undersøgelse blandt LD s medlemmer, som LD gennemførte i sensommeren Undersøgelsen viser også, at mere end 90 procent af medlemmerne har tillid til LD og mener, at LD gør det lige så godt som eller bedre end private pensionsordninger. Du kan læse mere om både medlemsundersøgelsen og betydningen af omkostningerne til administration inde i bladet. LD s medlemmer har haft mulighed for at placere en del af deres opsparing i puljer de seneste fire år. De første år var der et stigende antal medlemmer, der ønskede at vælge puljer ved hvert puljevalg. Men nu er udviklingen vendt. Det seneste puljevalg fandt sted i efteråret 2003, og her valgte medlemmer at vende tilbage til LD Vælger. Det betyder, at 13,6 procent af medlemmerne nu er puljevælgere, mens 86,4 procent har hele deres opsparing placeret i LD Vælger. Før sidste puljevalg var 14,5 procent af medlemmerne puljevælgere. Puljevalg til maj Du kan fortsat vælge at placere en del af din opsparing i puljer, men du får ikke tilsendt puljevalgsmaterialet automatisk, når du har hele din opsparing placeret i LD Vælger. Næste puljevalg finder sted i maj og træder i kraft 1. juli Valgmaterialet sendes ud til puljevælgerne i slutningen af april Hvis du overvejer at investere en del af din opsparing i puljer eller gerne vil læse mere om, hvordan de 10 investeringspuljer har klaret sig i andet halvår af 2003 kan du bestille materialet hos LD. S Ring på telefon på Jeg glæder mig til, at pengene fra LD kan hæves om et år, og jeg har allerede nu planer for, hvad de skal bruges til. Min mand og jeg elsker Italien, og derfor har vi inviteret vores voksne børn en tur til Toscana. Måske bliver vi nødt til selv at spæde lidt til, men pengene fra LD kan bestemt dække de fleste udgifter til vores rejse. Winnie Jonna Nielsen er lægesekretær og glæder sig til at tage til de varme italienske himmelstrøg, når hun får sin LD-opsparing udbetalt.! Følg din opsparing på 3

4 Efter et langt liv i centrum af dansk politik nyder Erling Olsen nu at være reduceret til naturlig størrelse. Men Folketingets tidligere formand har en plan, som han brænder for.

5 h Den egentlige valgfrihed er, at man skal kunne bestemme, hvornår man vil arbejde, og hvornår man vil holde op. Det drejer sig jo ikke om at tage glæderne fra folk, men give dem mulighed for nye, siger Erling Olsen. Han gav sig sig selv tilnavnet uglen for at understrege, at han hverken var høg eller due. Pensionsalder skal være valgfri Man skal selv kunne bestemme, hvornår man vil holde op med at arbejde og til gengæld være parat til at betale prisen for den frihed, siger Erling Olsen: Den diskussion, vi har i disse år om valgfrihed, rammer helt ved siden af. Det afgørende er ikke, hvor man skal have lov til at have sin pension stående, eller om hjemmehjælpen skal være privat eller offentlig. Den egentlige valgfrihed er, at man skal kunne bestemme, hvornår man vil arbejde, og hvornår man vil holde op. Det andet er småfnidder. Men alt har en pris. Så hvis man selv vil kunne bestemme, hvornår man vil påbegynde sin tredje alder, så må man også være med til at etablere det produktionsapparat, der skal gøre det muligt. Derfor skal der være sat penge af til ens alderdomsforsørgelse. Vi skal være indstillet på, at en del af vores løn går til pensionsordninger, hvor pengene bliver investeret i virksomheder, der kan give et afkast. Da LD blev skabt, gav vi afkald på nogle dyrtidsportioner. Pengene blev placeret i en fond, og så blev der skabt nogle arbejdspladser. Det er lidt den model, vi skal bruge igen. Men alle generationer vil jo hævde, at det er lige her og nu, at de har brug for pengene? Her må jeg minde om en film, jeg så, da jeg var barn. Den handlede om de tre små grise. De asede og masede og byggede et hus, mens græshoppen sprang rundt i solen og spillede på violin og havde det herligt. Men så blev det vinter, og grisene sad lunt inde i deres hus, mens græshoppen frøs udenfor. Moralen er, at vi må tænke på fremtiden! Kernen i mit forslag er, at en del af de fremtidige lønstigninger skal bruges til pensionsformål og investeres i effektive arbejdspladser, som kan producere mere og opretholde og forbedre levestandarden i en tid, hvor færre er i arbejde, og flere har fri. Hvor kommer inspirationen til dit forslag fra? Da de europæiske lande etablerede de offentlige pensionsordninger tilbage i 1960 erne, valgte de skandinaviske lande en model, hvor de erhvervsaktive betaler til de gamles pension her og nu via skatten. Tyskerne valgte en anden model. De begyndte med at sætte penge i en fond, og så kom pengene til udbetaling i takt med at fonden voksede. Det gavfærre penge til de generationer, der startede pensionsfondene. Vi bliver nødt til at omlægge systemet efter den tyske model. Det vil også give virksomhederne et sted, hvor de kan få kapital, der ikke tænker på den øjeblikkelige gevinst, men den langsigtede. Fondene vil skulle tænke langsigtet og kunne tage en risiko. Det kan være som LD-modellen eller som arbejdsmarkedspensioner. Det afgørende er, at pengene skal investeres i danske virksomheder. Men kan man virkelig overleve som politiker i dag, hvis man foreslår det? Engang imellem må man tage en risiko. Det er der, forskellen på en politiker og en statsmand viser sig. Men man kan ikke gennemføre sådan en reform i et snuptag. Vælgerne er fornuftige, men de vil have tid til at diskutere det. Det kræver en bred, folkelig debat. Og så er de med, hvis det er fornuftigt. De fleste kan jo godt lide deres børn og børnebørn. De vil godt give afkald på noget, der hjælper dem, hvis det er fornuftigt. Hvordan oplever du det at sidde udenfor som betragter efter et langt liv i centrum af dansk politik? Det vigtigste er at erkende, at nu er man reduceret til naturlig størrelse. Man er ikke længere forhenværende det ene og det andet, men nuværende pensionist. Men man skal også se, om man stadig kan hjælpe sine venner i det politiske arbejde, så jeg er en slags ulønnet studentermedhjælp i socialdemokraternes folketingsgruppe. Det er da en stor fornøjelse at kunne hjælpe folketingsmedlemmer, der er 50 år yngre end en selv. Hvad er det bedste ved at være pensionist? Man kan selv bestemme, hvad man vil lave og hvor meget! Jeg har altid syntes, at det, jeg beskæftigede mig med her og nu, var det allervigtigste. Det er derfor, jeg også synes, at min pensionisttilværelse er en af de rareste, jeg har haft. Og hvad er så det værste? Det har jeg ikke fundet ud af endnu, og det håber jeg heller ikke, at jeg gør! Erling Olsen blev medlem af Folketinget for Socialdemokraterne i Han var blandt andet justitsminister fra , hvorefter han blev en vellidt og respekteret formand for Folketinget til

6 Tilskrivningen i top 12,5 procent til medlemmerne 2003 var et godt år for LD. LD Vælger gav en tilskrivning på 12,5 procent til medlemmerne. Ikke blot er tabene i de to foregående år hentet ind igen opsparingen er vokset med hele 38 procent over de seneste fem år. Dorrit Vanglo har smilet fremme. Hun er underdirektør i LD, og hendes skrivebord er fyldt med analyser, kursoversigter og regnskabstal. Og i år er tallene sorte efter et par år med krise på aktiemarkederne og røde tal på bundlinjen hos mange pensionsselskaber også LD. Nu er kurven knækket, og den peger opad igen. Vi har klaret os rigtig godt i 2003, siger hun. LD Vælger har givet medlemmerne en tilskrivning på 12,5 procent, og det er meget tilfredsstillende. LD s formue er investeret i både aktier og obligationer, og begge dele har givet gode afkast i På aktiemarkedet er det især de danske aktier, der har klaret sig godt, og dem har LD mange af. Sammen med topscoreren A.P. Møller-Mærsk var det især en række små børsnoterede virksomheder, der gav rigtig gode afkast i Obligationerne har også givet pæne afkast, fordi renten er blevet ved med at falde. Købte aktier, mens de var billige LD følger en langsigtet investeringshorisont og placerer en forholdsvis stor andel af formuen i aktier. Målet er, at investeringerne skal give en fornuftig gevinst over en femårig periode. Da krisen holdt sit indtog på aktiemarkederne, fastholdt LD sin høje aktieandel i modsætning til mange andre pensionsselskaber, der måtte sælge ud af deres aktiebeholdning. LD gik faktisk ud og købte aktier, da aktiekrisen var værst i slutningen af 2002 og begyndelsen af

7 Tilskrivning ikke-puljevælgere, ,5% Gennemsnit 6,7 % Meget bedre end en bankbog h Vi er meget tilfredse med resultatet i ,5 procent i tilskrivning er godt i en tid, hvor man nærmest skal betale for at have penge stående på en bankbog, siger Dorrit Vanglo. Tilskrivningen i LD svinger meget fra år til år. Der vil altid være nogle år, hvor det går godt og nogle, hvor det går skidt, når man handler med aktier og obligationer. Det er udviklingen de seneste fem år et godt eksempel på. Her har tilskrivningen til medlemmerne i LD Vælger svinget mellem plus 21,1 procent i 2000 og minus 7,5 procent i LD anbefaler, at man vurderer tilskrivningen over en femårig periode for at få et mere realistisk billede af udviklingen. Vi har haft en tilskrivning på 6,7 procent i gennemsnit om året de seneste fem år. Det er ganske godt, for det dækker jo også de to år, hvor der var tab. På en bankkonto kommer man slet ikke i nærheden af 7 procent ikke engang på en højrentekonto, siger Dorrit Vanglo. Det gav bonus, da markedet begyndte at vende i løbet af foråret. Man kan sige, at aktiemarkederne, der gav os et stort tab i 2002, omvendt har givet os det fine resultat i Og vi er kommet meget stærkt ind i 2004, siger Dorrit Vanglo. Opsvinget lader vente på sig Den positive udvikling på aktiemarkederne i 2003 betyder ikke, at vi er inde i en periode med et stabilt økonomisk opsving. Tværtimod stiger arbejdsløsheden, og mange virksomheder, både store og små, er igennem fyringsrunder. Virksomhederne reducerede først og fremmest deres omkostninger i Det er positivt for indtjeningen, og det er en af grundene til, at aktiemarkederne reagerede positivt. Bagsiden af medaljen er jo så, at det også kan koste arbejdspladser at reducere omkostningerne, siger Dorrit Vanglo. Det er den amerikanske økonomi, der er nøglen til at få verdensøkonomien i gang igen. Men amerikanerne har et stort underskud på de offentlige budgetter, og det bliver der nok ikke rørt ved på den her side af præsidentvalget. Det store spørgsmål er, hvornår de får gang i beskæftigelsen igen, så opsvinget kan bide sig fast. For 2004 forventer vi, at udviklingen ser pæn ud i foråret og hen mod sommeren. Så er det mere usikkert, hvad der kommer til at ske. For så skal det vise sig, om opsvinget bliver mere varigt og stabilt, siger hun. Fortsat fokus på små virksomheder LD er kendt og respekteret for at investere i små og mellemstore danske virksomheder, der ikke er noteret på Fondsbørsen. Omkring fem procent af LD s formue er i dag investeret i denne type virksomheder, der ellers kan have vanskeligt ved at tiltrække investorer, fordi investeringerne er mere langsigtede og bliver betragtet som mere risikofyldte. Det vil vi gerne blive ved med. Vi ser dem ikke som særligt risikobetonede, for det er virksomheder, hvor vi har mulighed for at følge investeringerne tæt. De giver et lige så godt afkast i gennemsnit som vores øvrige investeringer, siger Dorrit Vanglo. Læs også årsberetningen for LD Vælger side

8 Medlemmerne har tillid til LD LD har fået tegnet et familieportræt. Nogle tusind medlemmer deltog i efteråret i en medlemsundersøgelse. Den fortæller både noget om, hvordan medlemmerne forholder sig til deres LD-opsparing, og hvilke ønsker de har til LD. LD favner den danske befolkning i bred forstand, men det kniber med arvefølgen, for det yngste medlem af LD-familien er fyldt 39 år. Omkring 1.3 million danskere har en opsparing i LD. Det er alle dem, der var lønmodtagere i , hvor regeringen indefrøs nogle dyrtidsportioner. Som de fleste familier rummer LDfamilien forskellige holdninger. Men grundstemningen er positiv og tillidsfuld. Medlemmerne har givet os en stor tillidserklæring, siger afdelingschef Else Nyvang Andersen. De har stor tillid til os, selv om der har været et par år, hvor der ikke var meget at råbe hurra for. Det fortæller os, at de fleste medlemmer ser på udviklingen i deres op- 8

9 h h Næsten 40 procent af medlemmerne tager læsebrillerne på, når de hører fra LD. De synes LD er et fornuftigt fællesskab, som de gerne vil være en del af, men de vil også gerne have så meget ud af deres opsparing som muligt. h En lille gruppe familiemedlemmer vil selv! De udgør mellem 12 og 18 procent, og nogle af dem er ikke altid imponerede over den indsats, LD gør. De er meget fokuserede på, at afkastet skal være så højt som muligt. i Det er ikke alle i LD-familien, der går lige meget op i deres pension. De tilfredse, men passive medlemmer fylder godt op i billedet lidt over 40 procent. De springer ikke op af sofaen, når der dumper et brev fra LD ind ad brevsprækken. i Endelig er der de medlemmer, der slet ikke har lyst til at være med i LD-familien, som de føler sig tvunget ind i mod deres vilje. De udgør mindre end 7 procent. sparing over længere tid. De accepterer perioder med minus, når blot retningen er den rigtige. Få kritikere Langt de fleste medlemmer omkring 80 procent har tillid til, at LD forvalter deres opsparing fornuftigt. Halvdelen af dem interesserer sig simpelt hen ikke ret meget for pensionsområdet. De fæster deres lid til, at LD passer godt på deres penge og får mest muligt ud af dem. Den anden halvdel er mere aktiv. De følger med i, hvordan deres opsparing udvikler sig og holder øje med, om LD forvalter den ordentligt til gavn for dem selv og samfundet. LD-familien har også sine oprørere, men de fylder ikke så meget i det samlede billede. De ønsker at bestemme mere selv. De vil have flere valgmuligheder, end puljeordningen giver dem i dag. Der er også nogle få iblandt, som helst vil være helt fri for at være en del af familien. Tilsammen udgør disse medlemmer omkring 20 procent. Sund skepsis Det er kun hvert tiende medlem 9 procent der tror på, at private pensionsordninger giver et bedre afkast end LD. Medlemmerne har en sund skepsis både over for LD og alle andre pensionsordninger. De tror ikke på, at de bliver forgyldt nogen steder heller ikke i de private pensionsordninger, siger Else Nyvang Andersen. Medlemmerne lægger både vægt på, at omkostningerne til administration skal være lave og afkastet så højt som muligt. Men de fleste har svært ved at overskue omkostningerne. De kan ikke vurdere, hvilken betydning gebyrer og løbende omkostninger har for deres opsparing. Det fortæller os, at vi må gøre mere ud af at vise, at vi har lave omkostninger, og at det i høj grad gavner medlemmernes opsparing, siger Else Nyvang Andersen.! Læs mere om LD s medlemsundersøgelse på 9

10 Små tal kan koste en formue Der er markant forskel på dyre og billige pensionsordninger. Og selv små forskelle i udgifterne til administration kan få vidtrækkende konsekvenser for ens levestandard som pensionist. Da priserne på busbilletter steg for nogle uger siden, kunne dagbladet Politiken i løbet af få dage indsamle over underskrifter i protest mod de øgede omkostninger. Samme folkelige interesse har omkostningerne i pensionsbranchen ikke, og det er en skam, mener Anders Grosen, der er professor ved Institut for finansiering på Handelshøjskolen i Århus. De penge, der går til administration af ens pensionsordning, kan nemlig have vidtrækkende konsekvenser for ens levestandard som pensionist. Det kan være særdeles dyrt at være kunde i et pensionsinstitut. Hvis ens pension for eksempel bliver forrentet med 4 procent, vil udgifterne til administration i mange ordninger snuppe mere end en fjerdedel af forrentningen, så der er god grund til at være meget opmærksom på administrationsomkostningerne, siger Anders Grosen. Store forskelle Forskellen mellem de billige og dyre pensionsordninger er markant. LD befinder sig i bunden af skalaen med 0, 08 procent i administrationsomkostninger til LD Vælger. Til sammenligning skal pensionsopsparerne betale op til 1,75 procent i administration i flere af de kommercielle selskaber. Og endnu dyrere er flere af de såkaldte unit-link-ordninger, hvor pensionsopspareren har mulighed for at få indflydelse på sammensætningen af aktier og obligationer i sin pensionsopsparing. Her vil omkostningerne typisk være tæt på 2 procent, fordi man i en unit-link-ordning skal betale administration i både unit-link-delen og investeringsfondene. Forskellen fra 0,08 til 2 procent lyder måske ikke af så meget. Slet ikke når man husker på, at LD har forrentet kontohavernes penge med næsten 7 procent i gennemsnit over de seneste fem år. Men forskellen i omkostningsniveauet er langt fra ligegyldigt, og omkostningerne bliver endnu vigtigere, hvis forrentningen er lav. Hvis man forudsætter en rente på 7 procent, vil kr. på en konto i LD blive til ca kr. over 10 år. På en typisk unit-link-ordning vil der kun være kr. tilbage, fordi administrationsomkostningerne er højere. Administrationen tager med andre ord kr. af ens formue. Eksemplet beskriver en lille pensionsordning i en kort tidsperiode. Med en større opsparing i et helt livsperspektiv vil forskellene i omkostningerne være endnu mere markante. Forbrugerne bør være kritiske Det er altid vanskeligt at sammenligne pensionsordninger med hinanden. I unit-link og de kommercielle ordninger er der flere valgmuligheder end i ordninger, som LD og ATP administrerer. Og de kommercielle selskaber har af gode grunde langt flere udgifter til eksempelvis markedsføring. Det er klart, at individuelle valgmuligheder og markedsføring koster dyrt i de kommercielle ordninger. En skræddersyet pensionsordning vil ligesom skræddersyet tøj være dyrere end en masseproduceret. Men selv blandt sammenlignelige ordninger kan der være store forskelle i administrationsomkostninger. Og forbrugerne bør opfordres til at være mere opmærksomme på dem, siger Anders Grosen. Svært at få overblik Når mange pensionstagere alligevel ser stort på omkostningsniveauet, skyldes det ifølge Anders Grosen, at de fleste danskere har svært ved at gennemskue forskellene. Ofte kan pensionsopsparerne ikke 10

11 Så meget koster administrationen Jensen har kr. stående på sin konto i LD. Med en rente på 7 procent og omkostninger på 0,08 procent bliver hans opsparing til ca kr. i løbet af 10 år. I en unit-link-ordning med samme rente og omkostninger på 1,98 procent vil Jensens kr. kun blive til ca kr. i samme tidsperiode. En forskel på kr., som Jensen kommer til at betale. Værdien af kr. investeret i tre pensionsordninger med forskellige administrationsomkostninger i 10 år. Forrentningen er sat til 7 procent pr. år efter skat Unit-link uden garanti Pensionsordning i bank Pension i LD Værdi efter 5 år Værdi efter 10 år umiddelbart se, hvor meget det koster at administrere en pensionsordning. Forsikringsselskaberne og bankerne beregner for eksempel deres omkostninger på forskellige måder, så det er svært at sammenligne tallene. Derfor giver mange op på forhånd. Noget andet er, at mange nok har svært ved se at, hvad de får for de penge, som går til administrationen. Er omkostningerne pengene værd? Ideen om det frie valg forudsætter en rationel forbruger, der har overblik over nytteværdien af sine valgmuligheder. Når vi køber ind i supermarkedet, kan vi let se, hvad vi får for pengene, hvis vi vælger hakkebøf i stedet for medisterpølse. Men det overblik har vi sjældent, når vi vælger pensionsordning. Så selv hvis vi kender omkostningerne, kan det være svært at vide, hvad vi får for pengene. Og derfor går vi måske slet ikke ind i en diskussion om omkostningerne, siger Anders Grosen. Bedre og billigere Selv om emnet er kompliceret, synes Anders Grosen, at man skal insistere på at få et overblik over omkostningerne: Som pensionstager bør man spørge sine pensionsrådgivere, hvor store omkostningerne er i de enkelte ordninger i hele opsparingsperioden. For selv om det kan være svært at vurdere, om omkostningerne er pengene værd, vil det lægge et pres på pensionsinstitutterne. Og det vil i længden give os bedre og billigere pensionsordninger

12 Afkast i procent før skat, LD Vælger Kursudvikling i LD Vælger Procent 20 Kurs /01/00 31/12/00 31/12/01 31/12/02 31/12/03 Beretning for LD Vælger 2003 LD Vælger udgør langt den største del af formuen i LD og omfatter investeringer, der er baseret på LD s investeringsstrategi. Der investeres fortrinsvis i danske statsog realkreditobligationer samt danske og udenlandske børsnoterede aktier. I mindre omfang investeres der i ikke-børsnoterede aktier og i ikke-guldrandede obligationer. Særdeles højt afkast i 2003 LD Vælgers investeringer gav i 2003 et særdelses flot afkast på 14,3 procent. Tilskrivningen efter skat og omkostninger i LD Vælger blev på 12,5 procent. Investeringsresultatet blev på 6.315,5 mio. kr. før og 5.518,4 mio. kr. efter omkostninger og pensionsafkastskat. De danske børsnoterede aktier gav et afkast på 31,1 procent, mens investeringer i ejendomsselskaber og ikke-børsnoterede danske selskaber gav et samlet afkast på 4,9 procent. Investeringer i udenlandske børsnoterede og ikke-børsnoterede aktier gav et samlet afkast på 13,3 procent, og obligationsafkastet blev på 7,5 procent. Kurs ,7 106,5 114,8 122,3 Danske børsnoterede aktier gav særdeles højt afkast De finansielle markeder var fra årets start præget af stor usikkerhed som følge af situationen i Irak og tvivl om styrken af det økonomiske opsving i USA. Over sommeren og mod slutningen af året forbedredes de økonomiske nøgletal og efterhånden også flere og flere virksomheders regnskaber. Sammen med afslutningen på krigen i Irak førte det til 12

13 Fordeling på aktiver i procent Fordeling på brancher, danske børsnoterede aktier Fast ejendom 1,7 1,7 % % Øvrige Øvrige aktiver aktiver 1,6 % 1,6 % Forbrugsgoder 4,4 % Øvrige 5,5 % Udenlandske Fast forrentede aktier 22,7 22,7 Fast forrentede % % obligationer 26,5 % 26,5 % Materialer 4,8 % Konsumentvarer 10,3 % Sundhedspleje 26,6 % Danske ikke-børsnoterede aktier 4,4% % Indeksobligationer 9,7 % 9,7 % Danske børsnoterede aktier 25,3 25,3 % % Erhvervsobligationer 6,3 % 6,3 % Vækstlande obligationer 1,8 % Vækstlande obligationer 1,8 % Industriprodukter 12,4 % Finans 16,6 % Transport 19,4 % stigende aktiekurser på de fleste internationale aktiemarkeder. Udviklingen på det danske aktiemarked var i årets løb særligt god og samtidig væsentligt bedre end den generelle positive udvikling på de udenlandske aktiemarkeder. Det skyldes primært meget høje afkast på en række konjunkturfølsomme aktier. Det var især høje afkast på de fleste af LD Vælgers største investeringer, der bidrog til afkastet. Først og fremmest A.P. Møller- Mærsk, Novo Nordisk, GN Store Nord, og Danske Bank bidrog med betydelige afkast. Herudover bidrog også DSV, Vestas, TopDanmark, B&O, Københavns Lufthavne, Bryggerigruppen og Novozymes med høje absolutte afkast. En lang række af LD s mindre investeringer bidrog endvidere med meget høje procentvise afkast. Det gjaldt bl.a. biotekselskaberne NeuroSeach, Bavarian Nordic og Genmab samt mange af industriselskaberne. Kun få investeringer udviklede sig negativt i løbet af 2003, heriblandt Group4Falck, TK Development og NEG Micon. LD s investeringer i udenlandske børsnoterede aktier udviklede sig også positivt i De udviklede sig en god del bedre end den generelle udvikling på de internationale aktiemarkeder. Det var først og fremmest LD s betydelige investeringer inden for teknologiområdet, som bidrog med meget høje afkast. Det gjaldt især investeringerne i Ericsson og Cisco. Herudover bidrog også alle LD s investeringer inden for finansområdet med høje afkast. Det samme gjorde flere af investeringerne i de mest konjunkturfølsomme industri-, service- og forbrugsselskaber. Her var det især investeringen i Bodycote, men også i Adecco og adidas-salomon der gav høje afkast. LD s investeringer i Ahold, SK Telecom, Wolters Kluwer og Tomra gav de største negative afkast i årets løb. De udenlandske ikke-børsnoterede aktier bidrog med et mindre negativt resultat. Det skyldes især negative bidrag fra Acadia Pharmaceuticals samt de tre BankInvest Biomedicinske fonde. Nogenlunde tilfredsstillende resultat for ikke-børsnoterede aktier Afkastet for de ikke-børsnoterede aktier var nogenlunde tilfredsstillende, selv om det var meget lavere end afkastet på de børsnoterede danske aktier. Det ikke-børsnoterede område var præget af fortsat tilbageholdende investorinteresse. De største positive bidrag kom fra KelsenBisca, Ålborg Industries og FI-Holding, mens bl.a. Door Holding, Rovsing Dynamics og Match Work bidrog negativt. Meget tilfredsstillende resultat på obligationsinvesteringerne LD Vælgers investeringer i obligationer gav et meget tilfredsstillende afkast på 7,5 procent. Året startede med pæne rentefald, der gav historisk lave renteniveauer i midten af juni måned. Det var endnu engang det amerikanske marked, der satte dagsordenen. Den vigtigste årsag til de faldende renter i første halvdel af året var markedets tvivl på et opsving i den amerikanske økonomi. Desuden var der i foråret en udpræget frygt for deflation i USA. I juni måned vendte stemningen i markedet og dermed trenden for renteudviklingen. Renterne steg herefter indtil slutningen af november måned kun afbrudt af mindre korrektioner. Deflationsdebatten forstummede, og der begyndte at komme mere positive økonomiske nøgletal fra USA. I løbet af november nåede renterne niveauerne fra årets start, og de lange renter steg endda til højere niveauer end udgangspunktet for året. I december måned faldt renterne dog igen. Danske realkreditobligationer havde igen et godt år, hvor de generelt gav et højere afkast end statsobligationer med sammenlignelig renterisiko. Indeksobligationer gav også flotte afkast især de lange indeksobligationer, 13

14 Fordeling på brancher, udenlandske børsnoterede aktier Fordeling på obligationstyper Øvrige 13,7 % Industri 8,2 % Sundhedspleje 19,3 % Udenlandske obligationer 21,8 % Danske stats- og inkonverterbare realkredit- og kreditobligationer 21,1 % Finans 9,2 % Telekommunikation 10,4 % Forbrugsgoder 11 % Informationsteknologi 16,9 % Konsumentvarer 11,3 % Danske indeksobligationer 21,9 % Danske konverterbare realkreditobligationer 35,2 % mens de kortere gav mindre, men absolut gode afkast var et ekstraordinært godt år for kreditobligationer. Store kursstigninger på kreditobligationerne betød, at merrenterne i forhold til statsobligationer snævrede kraftigt ind i løbet af året, og konkurssandsynligheder aftog noget i forhold til de tidligere år. Både LD Vælgers investeringer i højrente kreditobligationer og i obligationer udstedt i vækstlande gav meget flotte afkast. Udover kreditobligationer og obligationer fra vækstlande udgøres den udenlandske del af porteføljen af svenske stats- og realkreditobligationer. Det dominerende emne på det svenske marked i 2003 var folkeafstemningen om ØMU-deltagelse i september måned, der endte med et nej. Både rentespændene og valutaen udviklede sig positivt efter afstemningen, og det nød LD Vælger godt af. Ændringer i porteføljen LD benyttede de generelle kursstigninger på danske aktier til at foretage en vis omlægning fra danske til udenlandske aktier. Det skete for at mindske afhængigheden af enkeltinvesteringer og forbedre likviditeten i den samlede aktieportefølje. De væsentligste omlægninger blev foretaget i A.P. Møller-Mærsk, TDC, Novo Nordisk og Danisco samt ved salg af hele beholdningen i Danske Trælast. Inden for det udenlandske aktieområde udvidede LD investeringerne til en række nye selskaber og sektorer. Endvidere blev der foretaget en større spredning af de hidtil relativt koncentrerede investeringer inden for teknologi-, telecom-, sundheds- og finansområdet. Der er i årets løb investeret i et par ikke-børsnoterede selskaber så som isoleringsvirksomheden Norisol, investeringsselskabet Industri Udvikling II samt T-Cellic og AdvanDX. Største aktiesalg var af brødproducenten Schulstad, og andre væsentlige salg var Kvik Holding og PAS Technology. På obligationssiden skete der i løbet af året omlægninger inden for danske obligationer for at udnytte relative skævheder i prisfastsættelserne samt for at omlægge porteføljen i overensstemmelse med forventningerne til renteudviklingen. Inden for konverterbare realkreditobligationer blev andelen af 6 % obligationer reduceret ganske markant, dels som følge af udtrækninger, dels som følge af salg. Andelen af 5 % obligationer steg til gengæld pænt. Inden for inkonverterbare danske obligationer blev der omlagt til mere likvide obligationer på attraktive niveauer. I løbet af året blev allokeringen til kreditobligationer øget herunder højrente og vækstlande obligationer. Der blev løbende købt og solgt svenske stats- og realkreditobligationer med pæne gevinster som følge af udviklingen i såvel rentespændene som valutakursen. Hoved- og nøgletal LD Vælger 2003 Resultat efter skat 5.518,4 mio. kr. Tilskrivning før skat 14,1 % Tilskrivning efter skat 12,5 % Administrationsomkostninger 37,5 mio. kr. Administrationsomkostningsprocent 0,08 % Investeringsomkostninger 52,2 mio. kr. Investeringsomkostningsprocent 0,10 % Medlemmernes formue ,8 mio. kr. 14

15 Puljerne klarede sig godt i 2003 Puljerne Danske Virksomheder og It & Tele var topscorere i De gav tilskrivninger på over 25 procent. Næste puljevalg finder sted til maj. 14,5 procent af LD s medlemmer havde i efteråret 2003 valgt at placere en del af deres opsparing i en af de ti investeringspuljer, som LD tilbyder. Efter to år med negative tilskrivninger i aktiepuljerne vendte udviklingen i Puljerne Danske Virksomheder og IT & Tele klarede sig bedst med mere end 25 procent i tilskrivning. Puljen Danske Obligationer har været en favorit blandt puljevælgerne i 2003, fordi puljen har en lav risiko. Den lavere risiko har naturligvis afspejlet sig i tilskrivningen, der blev noget lavere end i aktiepuljerne og i LD Vælger, hvor risikoen for tab er højere. Sidste puljevalg fandt sted i efteråret 2003 med virkning fra 1. januar Her valgte medlemmer en eller flere puljer. Det er færre end ved forrige puljevalg. Det skyldes især, at medlemmer har valgt at flytte hele opsparingen tilbage til LD Vælger. Vil du investere i puljer? Næste puljevalg finder sted i maj 2004 og får virkning fra 1. juli Valgmaterialet bliver sendt automatisk til alle nuværende puljevælgere i slutningen af april. Du kan også få tilsendt materialet, hvis du overvejer at investere en del af din opsparing i LD s puljer og derfor ønsker at læse mere om puljerne. Men du modtager det ikke automatisk. Bestil materialet på telefon eller på Materialet består af bladet PuljeStatus, en opsparingsoversigt og et valgkort. Jeg har jo ikke selv besluttet, at LD skulle have pengene. Men når nu det skulle være, er det glædeligt at se, at det er blevet til en pæn portion penge over årene. Jeg har lige sammenlignet med et andet pensionsselskab, og de giver ikke et større afkast. LD har den fordel, at der ikke er en flok aktionærer, der også skal have noget ud af det. Så jeg tror bestemt ikke, jeg vil overføre LD pengene til et andet selskab, hvis jeg får chancen. Allan Marcussen er materielassistent og holder styr på it på sin arbejdsplads. Puljernes tilskrivning efter skat og omkostninger LD Vælger Danske Virksomheder KFX-indekset Europa Verden Miljø Energi & Kommunikation Sundhed It & Tele Danske Obligationer Mixed Obligationer % Kontakt LD på telefon , hvis du vil have tilsendt materiale om LD s puljer

16 Følg din opsparing på På LD s hjemmeside kan du følge, hvordan din LD-opsparing udvikler sig fra uge til uge under punktet Beregn din pension. Du skal blot indtaste den saldo, du har modtaget fra LD og din fødselsdag. Hvis du er interesseret i LD s investeringspuljer kan du også følge med i, hvordan de forskellige puljer klarer sig, og hvornår der er puljevalg. En landejendom fra 1927 kræver nu en gang masser af tid, en kærlig hånd og ikke mindst overskud på bankkontoen. Når pengene fra LD bliver mine, er jeg derfor ikke i tvivl om, hvad de skal bruges til. Så skal køkkenet skiftes ud, og der skal laves småforbedringer på begge etager. Sidst, men ikke mindst, skal lånene i huset have et nøk nedad. Linda Kayser Gjøe er ansat ved Told og Skat. Når hun ikke gennemser danskernes regnskaber, pusler hun om sit hus på Amager. Nye regler for udbetaling Regeringen har fremlagt forslag til en ny LD-lov i Folketinget, som forventes vedtaget i løbet af foråret. Lovforslaget vil betyde, at du blandt andet fremover vil kunne vælge at hæve din LD-opsparing, når du er fyldt 60 år uafhængigt af, om du er gået på pension og uafhængigt af andre pensionsordninger. Du kan stadig vælge at lade LD-opsparingen blive stående, så længe du ønsker det. På kan du læse mere om de nye udbetalingsregler, så snart loven er vedtaget. Lovforslaget åbner også mulighed for, at det fra den 1. juli 2005 skal være muligt at flytte sin LD-opsparing til en anden pensionsordning. Der vil gå lang tid, inden de praktiske spørgsmål omkring lovændringen er på plads, og LD kan endnu ikke svare på spørgsmål om en eventuel flytning af opsparingen. Lønmodtagernes Dyrtidsfond, Medlemsservice Kongens Vænge Hillerød Telefon: ld@atp.dk