Temaeftermiddag Kræft og hvad så nu? Dorrit Stadager, Kræftens Bekæmpelse

Temaeftermiddag Kræft og hvad så nu? Dorrit Stadager, Kræftens Bekæmpelse

Program for de næste 40 minutter Hvad gør vi, når en medarbejder får kræft? Hvad kan/må vi gøre? Hvad gør vi efter endt behandling? Hvor mange hensyn skal/kan man tage? Hvis medarbejderen er uhelbredeligt syg kan vi så bevare arbejdspladsen?

Hvis du er i arbejde, når du får kræft Mange er bekymrede for, hvad sygdommen og behandlingen vil betyde for deres arbejdssituation. Om sygdommen vil vare længe og medføre et stort sygefravær? Hvordan arbejdspladsen vil reagere på det? Om der er risiko for at miste arbejdet? De samme tanker gør arbejdspladsen sig også

Sygemelding eller ej forskellige behov og muligheder Mennesker reagerer forskelligt, når man får af vide, at man har kræft. Nogle har brug for at lukke sig inde i en periode og begrænse kontakten til omverdenen, herunder også kontakten til arbejdspladsen. Andre har mere brug for at foretage sig noget, og brug for at holde fast i den vante dagligdag og arbejdet og bruger det som et fristed, hvor tingene er, som de plejer. Nogle opfatter arbejdet som det normale midt i det unormale. Det er forskelligt, hvad man har behov for, ligesom det er forskelligt, hvad man har mulighed for undervejs i behandlingen. Det afhænger bl.a. af diagnosen og den behandling, man skal gennemgå.

Kan/skal man arbejde, mens man er i behandling for kræft? Det er forskelligt, om man bliver ved med at arbejde, når man får kræft. Det afhænger af, hvordan man har det, af arbejdets karakter, og af diagnosen og den behandling man skal igennem. Min bedste oplevelse var, da min chef gav mig en kop kaffe og sagde, at han ville hjælpe mig, hvis systemet gav problemer. Og at mine kollegaer spurgte til mig ofte. Kvinde, tidligere kræftpatient.

Truet på livet Psyko / sociale reaktioner og forandringer Chok, krise, uvirkelighed, sorg, vrede, angst, afmagt, uvished, skyld, ensomhed Forsinket psykisk reaktion (tager sig sammen, skåner andre) Forandringer i familien, sociale udfordringer Pendulering fasetænkning og tosporsmodellen (udviklet af to hollandske forskere Margaret Stroebe og Henk Schut fra Utrecht Universitet 1999) Mange har behov for 2-3 mdr. restituering efter primær behandling

Kræft Multifaktoriel sygdom, hvor unormale celler deler sig uden kontrol Inddeles i stadier afhængig af udbredelse Mere end 100 forskellige kræftformer Behandles med operation, kemoterapi, stråler og/eller anden behandling Hver 3. dansker får kræft Kræft er den hyppigste dødsårsag i DK Halvdelen overlever kræft 25% har rehabiliteringsbehov, der kræver en fagprofessionel indsats

Bivirkninger Midlertidige gener forårsaget af kræfttumoren og/eller opstået i forbindelse med behandling og som holder op forholdsvis kort tid efter endt behandling. Senfølger Fysiske, psykiske og psykosociale forandringer opstået i forbindelse med og/eller efter endt kræftbehandling. Kan være en varig bivirkning eller en følgetilstand opstået år efter afsluttet behandling. Vil ofte være kroniske.

Bivirkninger til kemoterapi Træthed og almen utilpashed Knoglemarven: nedsat immunforsvar, blodmangel og blødninger Mund-og tandgener Smagsændringer Kvalme og opkastninger Appetitløshed Diarré og forstoppelse Hårtab Hukommelsesproblemer Kemohjerne Nedsat forplantningsevne

Rapporterede senfølger Angst Arvævsdannelse Balanceproblemer, herunder tinnitus Depression Diarré eller forstoppelse Eksistentielle problemer og problemer med familien, arbejdsgiver, læge, kommune mm Forkortning af muskler/ fejlstilling af led Føleforstyrrelser Hedeture Hjerteproblemer Hukommelses- og koncentrationsbesvær Kramper Knogleskørhed Kunstig overgangsalder Lungeskader Lymfeødem Nerveforstyrrelser/føleforstyrrelser Nedsat muskelkraft og bevægelighed Nedsat nyrefunktion Nedsat syn/hørelse Nedsat immunforsvar Påvirket eller ophørt sexliv Slimhindeproblemer (mundtørhed) Smerter Spise- og synkeproblemer Stikken og prikken i fingre og tæer Søvnproblemer/søvnløshed Talebesvær Tandskader Træthed/fatigue Vandladnings-/ afføringsproblemer Vejrtrækningsproblemer Vægtøgning eller vægttab

Følger til kræftsygdom og behandling Angst og frygt for at dø, psykisk sårbarhed, tab af kontrol over eget liv, social isolation, stigmatisering, trussel på egen identitet, nedsat livskvalitet (Ross L, 2007) Øget risiko for at blive diagnosticeret med en behandlingskrævende depression det første år efter kræftdiagnose (Dalton, 2009)

Formål med et rehabiliteringsforløb Det overordnede formål med et rehabiliteringsforløb i Center for Kræft & Sundhed er størst mulig fysisk, psykisk og social tilpasning til det erhvervs- og arbejdsliv, patienten/borgeren ønsker på trods af de begrænsninger, som sygdom og/eller behandling kan medføre.

Rehabiliteringsindsatser i CKSK Patientundervisning, fysisk aktivitet (træning, yoga, mindfulness, spinning), kostvejledning, ergoterapeutisk vejledning, socialrådgivning, coaching, psyko / social rådgivning vedr. tta og forandring, kontaktperson intervention Foredrag Rådgivning, Kræftens Bekæmpelse Film om centret: http://www.kraeftcenter-kbh.dk/om

Hvorfor kræftrehabilitering? Et stigende antal kræftoverlevere lever med følger til kræftsygdom og behandling, med negative konsekvenser for helbred, trivsel og hverdagsliv Det er veldokumenteret, at rehabilitering kan have en relevant og gavnlig virkning for mennesker med kræft

Et godt kræftforløb er et Hvor man som patient eller pårørende føler sig set, hørt og taget alvorligt. Bliver man det, kan man sagtens have et godt behandlingsforløb, selv om prognosen er dårlig. Forståelse, medmenneskelighed og god kommunikation er helt afgørende for vores oplevelse af et godt sygdomsforløb.

Tilbage på jobbet efter kræft Ved jobstart efter behandlingen er det for mange en god idé at få lavet særlige aftaler med sin arbejdsgiver om arbejdsopgaver og arbejdstid i opstartsperioden. Måske overvejer den kræftramte, om han eller hun kan fortsætte på sin nuværende arbejdsplads, efter at have været kræftsyg.

Eksempler på lovgivningens muligheder Afklaring på virksomhed eller arbejdsmarkedscenter Delvis raskmelding, trinvis optrapning Arbejdspladsens indretning 56 ordning i sygedagpengeloven Personlig assistance Mentor Flexjob Førtidspension Læs mere på www.borger.dk også om pasningsorlov, plejeorlov og merudgifter.

Reaktioner efter kræft Hvorfor føler jeg mig ikke glad, når jeg burde være det? Hvordan lærer jeg at stole på min krop igen? Hvordan kan jeg leve med min krops fysiske ændringer? Hvad er vigtigt for mig i mit liv, hvordan vil jeg nu bruge min tid? Hvem er her for mig? Kan jeg arbejde igen? Hvad hvis sygdommen kommer igen? Bliver jeg nogensinde den samme igen?

Hvad vil være din største bekymring, hvis du fik kræft? (sum et par minutter med sidemanden)

Et eks. forlængelse 27stk.1.5 Anne er 57 år, da hun får diagnosen lungekræft. Hun er ansat som lektor på en stor udd. inst. fuld tid. Anne bor alene og har ingen børn, jobbet er omdrejningspunktet for hendes liv. Anne kan ikke helbredes, men kemoterapi kan periodevis forhindre yderligere udvikling af sygdom. Anne har i et år været ansat 30 timer ugentligt med supplerende sdp og fungerer godt på jobbet, men har fortsat en alvorlig livstruende kræftsygdom. Hun er forlænget efter sygedagpengelovens 27stk.1.5. Efter omstændighederne trives Anne, men bliver rystet da Jobcentret vil til at finde en anden ordning. Hvordan vil Københavns Kommune forholde sig?

Hvis medarbejderen er uhelbredeligt syg Mange lever i dag med en kronisk kræftsygdom Nogle vælger at arbejde, selv om de er kronisk syge Fordele og ulemper Afsked med en medarbejder. Eksempler fra gruppen for kronisk syge kræftpatienter

Andres reaktioner på, at du har fået kræft Jeg var ude for mange mærkelige reaktioner. F.eks. En anden patient, der sagde det værste for mig, var ikke behandlingen, men den depression jeg fik efterfølgende. Jeg var midt i min behandling og havde slet ikke brug for at høre om det frygtelige, der kunne ske senere. I starten blev jeg både vred og ked af det, når folk sagde mærkelige ting, men jeg lærte hen ad vejen at håndtere det ved at tænke, at folk gør det i den bedste mening, og sige fra. 41-årig kvinde med brystkræft.

Lidt til sidst I 2010 fik 1028 personer tilkendt førtidspension i Københavns Kommune. I 2014 var tallet 321 38 % af de kvinder, der har været ramt af brystkræft, får en depression 9-13 mdr. efter endt behandling Der er patienter og familier, som mister deres forsørgelsesgrundlag, når sygedagpengene stopper. Det handler i mange tilfælde om forkert eller manglende formulering i en lægeerklæring, som hindrer forlængelse af sygedagpengeperioden De pårørende er ofte lige så hårdt ramt som den kræftsyge

Info www.cancer.dk Når en medarbejder får kræft Håndbog www.kraeftcenter-kbh.dk/ www.sundhed.dk Din lokale kræftrådgivning (legater) Frivillige tilbud/netværk (Navigator) Kræftlinjen 80 30 10 30 - Kræftens Bekæmpelses gratis telefonrådgivning, for professionelle og borgere Dorrit Stadager, socialrådgiver dst@cancer.dk / 30765971