FREMTIDENS FAVRSKOV 2030. Plan- og bæredygtighedsstrategi

FREMTIDENS FAVRSKOV 2030 Plan- og bæredygtighedsstrategi Offentlig høring fra 11. maj til 1. august 2016 1

VELKOMMEN TIL 2030 Favrskov vil være en åben og grøn kommune med attraktive boligformer og varierede boligtyper. Vi ønsker en dynamisk kommune præget af vækst og udvikling. Vi er godt på vej. Byrådet har allerede truffet mange beslutninger igennem de seneste år, der understøtter visionen, men vi er ikke i mål endnu. Vi skal have det lange lys på, drøfte muligheder og sætte retning, så de mange daglige beslutninger fører os det rigtige sted hen og tilsammen skaber den fremtid vi ønsker. I Fremtidens Favrskov 2030 er der fokus på at skabe en positiv udvikling i hele kommunen. Den centrale placering i en voksende østjysk byregion giver os gode kort på hånden, til at kunne tiltrække nye borgere og virksomheder. Investeringer i infrastrukturen udgør i denne forbindelse en central forudsætning for at kunne skabe vækst og udvikling i Favrskov. I Byrådet er vi overbevist om, at en motorvej til Hammel, en letbane til Hinnerup og byudvikling med kommunens tre største byer som omdrejningspunkt, vil skabe det bedste grundlag for at styrke den samlede udvikling i hele Favrskov Kommune. Vi ønsker et bredt samarbejde i vores kommune. Vi inviterer derfor med Fremtidens Favrskov 2030 borgere, virksomheder, foreninger, organisationer og investorer til at bidrage til debatten om Favrskovs fremtid. På vegne af Favrskov Byråd Vi glæder os til dialogen. Nils Borring, borgmester 2

INTRODUKTION Fremtidens Favrskov 2030 indeholder Favrskov Byråds bud på, hvordan og i hvilke retninger, Favrskov Kommune skal udvikle sig frem mod 2030. Samtidig er Fremtidens Favrskov 2030 Favrskov Kommunes plan- og bæredygtighedsstrategi for perioden 2016 til 2030. Strategien bygger videre på Favrskov Kommunes planstrategier fra 2007 og 2011. Disse planstrategier lever nu videre i strategier og politikker, og i Kommuneplan 2013, hvor de er omsat til retningslinjer, rammer og kort for arealanvendelsen i Favrskov. Fremtidens Favrskov 2030 skal være løftestang i realiseringen af de bærende fysiske elementer i Byrådets vision fra 2012. Der fokuseres særligt på visionens temaer om Favrskov som en: Åben kommune med god forbindelse til og samarbejde med omverdenen Bosætningskommune med attraktive boligområder og varierede boligtyper Erhvervskommune med fremtidssikrede erhvervsområder med god beliggenhed og let adgang til omverdenen Grøn kommune med ambitioner for klima og miljø samt let adgang til natur og friluftsoplevelser for borgerne Fremtidens Favrskov 2030 sætter retning for den fysiske udmøntning af Byrådets vision. De strategiske mål og virkemidler er opdelt i følgende temaer: Infrastruktur og samarbejde By- og erhvervsudvikling Et grønt liv i Favrskov PLAN- OG BÆREDYGTIGHEDSSTRATEGI Fremtidens Favrskov 2030 er Byrådets plan- og bæredygtighedsstrategi og dermed den overordnede plan for kommunens strategiske og fysiske udvikling. Den er en del af det danske plansystem, og skal ifølge Planlovens 23a indeholde: 1. Byrådets strategi for, hvordan kommunen skal udvikle sig 2. Redegørelse for planlægningen siden den sidste kommuneplanrevision 3. Oplysninger om, hvilke dele af kommuneplanen der revideres Ad. 1. Fremtidens Favrskov 2030 udgør Byrådets strategi for, hvordan kommunen skal udvikle sig frem mod 2030. Ad. 2. I Plan- og projektredegørelse 2015 redegøres for den planlægning, som er gennemført siden Kommuneplan 2013. Ad. 3. Der gennemføres en gennemgribende revision af Kommuneplan 2013. Kommuneplanrevisionen vil ud over opdateringer af samtlige emner og en gennemgang af kommuneplanens rammer også behandle: - Fremtidens arealudlæg for erhverv, boliger, offentlige formål og rekreative områder - Byernes tilpasning til kommende infrastrukturprojekter - Arealreservationer til fremtidige infrastrukturanlæg - Byfortætning og omdannelse i Hadsten, Hammel, Hinnerup og Ulstrup - En grøn-blå struktur for Favrskov vil være nyt tema i Kommuneplan 2017 Kort og langt sigt Fremtidens Favrskov 2030 forholder sig til Favrskovs langsigtede udvikling. De strategiske mål og virkemidler, som præsenteres i Fremtidens Favrskov 2030, vurderes at ville bidrage til en fortsat positiv udvikling af Favrskov Kommune. Det lange sigte følger den kommende kommuneplanperiode, som rækker frem mod 2030. 3

For at nå de strategiske mål og anvende de udvalgte virkemidler igangsætter Favrskov Kommune en række handlinger, som vil strække sig over forskellige tidsperioder. Nogle handlinger igangsættes og afsluttes indenfor de kommende fire år. Andre vil blive realiseret frem mod 2030 eller senere. Tankesættet omkring Fremtidens Favrskov 2030 og sammenhængen med budgetperioden og kommuneplanperioden kan illustreres på følgende måde: Køretider med tog fra Favrskovs stationer til Aarhus: Ulstrup: 44 minutter Hadsten: 20 minutter Hinnerup: 16 minutter Favrskov Kommunes bystruktur med tre større bysamfund og en række mindre byer og landsbyer giver borgerne mulighed for aktivt og trygt hverdagsliv i nærmiljøer, der overalt kan tilbyde direkte adgang til natur og en mangfoldighed af fritidstilbud. Visions- og perspektivperiode Kommuneplanperiode 12 år Vision Strategi FAKTA: DEN ØSTJYSKE BYREGION En byregion er et funktionelt sammenhængende område, som består af én eller flere byer i nærheden af hinanden og deres opland (typisk flere kommuner). Byernes integration med oplandet bliver stadig vigtigere for moderne byer, og byernes og deres oplandes afhængighed af hinanden bliver stadig tydeligere. Høj mobilitet karakteriserer i høj grad en byregion, fordi byregioner i særlig grad er forbundet af infrastruktur, arbejdsmarkeds- og pendlingsrelationer på tværs af kommunale grænser. Budgetperiode 4 år Et stærkt udgangspunkt Konkrete handlinger På en række områder har Favrskov et stærkt udgangspunkt for fremtidig vækst og udvikling. Beliggenheden centralt i den østjyske byregion gør, at Favrskov er oplagt for bosætning. Med en kort pendlerafstand til et stort arbejdsmarked er både kommunens borgere og virksomheder begunstiget af beliggenheden imellem de fire større byer Aarhus, Randers, Viborg og Silkeborg. FAKTA: På 30 minutter i bil kan 180.978 fuldtidsarbejdspladser nås fra Favrskov (Kontur, 2013). På 60 minutter i bil kan 412.496 fuldtidsarbejdspladser nås fra Favrskov (Kontur, 2013). Den østjyske byregion er Danmarks største vækstmetropol udenfor hovedstadsområdet og består af 12 kommuner med ca. 1 mio. borgere og ca. en halv million arbejdspladser. Business Region Aarhus dækker det samme område som den østjyske byregion. Business Region Aarhus er et politisk samarbejde, der arbejder for at skabe vækst og arbejdspladser og for at fastholde og styrke Østjylland. Business Region Aarhus defineres af de mange mennesker, der hver dag bevæger sig indenfor regionen. Favrskov Kommune er generelt begunstiget af befolkningsfremgang. Der er tilnærmelsesvis balance mellem til- og fraflytning, men fødselsoverskuddet betyder, at der fx i 2014 var en befolkningstilvækst på 360 personer svarende til 0,76 pct. Generelt er det de unge uddannelsessøgende, der flytter ud af kommunen, og unge, der har færdiggjort deres uddannelse og skal til at stifte familie, som flytter til. 4

Der er omkring 900 erhvervsvirksomheder i Favrskov Kommune. Mange ligger i Favrskov, fordi direktøren eller ejeren bor i kommunen, eller fordi virksomheden har ligget her i mange år. Størstedelen udgøres af små og mellemstore virksomheder, men der er også enkelte store, internationale virksomheder lokaliseret i Favrskov Kommune. FAKTA: FAVRSKOVS BESKÆFTIGELSE 23.688 af kommunens borgere er beskæftigede. 17.903 personer er beskæftigede i jobs i Favrskov og har dermed Favrskov som deres arbejdssted. Danmarks Statistik, 2013 Favrskovs gennemsnitlige til- og fraflytning i perioden 2003-2014 fordelt på alder (Favrskov Kommune, 2015). Ifølge Favrskov Kommunes befolkningsprognose vil der i 2035 være 57.500 borgere i kommunen mod 47.500 i 2015. Befolkningsprognosen bygger på en forventning om, at boligbyggeriet over nogle år igen vil komme op på et niveau i nærheden af det, der var omkring 2008. Meget tyder dog på, at den lavere byggeaktivitet vil betyde en lavere boligtilvækst og dermed en afdæmpet befolkningsudvikling endnu i en længere periode. Som erhvervskommune er Favrskov begunstiget af den relativt gode trafikale infrastruktur, særligt i den østlige del af kommunen. Men den fysiske infrastruktur er kun en del af virksomhedernes rammebetingelser, og det er et mål, at den lokale og kommunale erhvervsservice imødekommer virksomhedernes behov på en hurtig og effektiv måde. Udvikling i Favrskovs befolkningstal. Grøn: Favrskovs befolkningsudvikling fra 2004-2014. Rød: Prognose for fremtidens befolkningsudvikling frem mod 2035 (Favrskov Kommune, 2015). 5

PÅ VEJ MOD 2030 Med Favrskovs aktuelle udgangspunkt er der en række muligheder for at skabe vækst og udvikling, som skal udnyttes frem mod 2030. Kommunen står dog samtidig over for en række udfordringer, der skal tages højde for, når der planlægges for fremtiden. de unge familier og igangsætte en positiv flyttekæde. Mange nye muligheder Først og fremmest skal Favrskov Kommune udnytte det potentiale, der ligger i, at befolkningstallet er stigende. Med forventede 7.000-8.000 flere borgere i kommunen frem mod 2030, samles flere ressourcer i form af skattegrundlag, kreativitet og kræfter i Favrskov Kommune. Favrskov skal målrettet orientere sig mod de unge familiers mobilitet. For dem, der vil etablere sig og ønsker at bosætte sig i overskuelige lokalsamfund og aktive nærmiljøer, vil Favrskov være nærliggende. Når de efter endt uddannelse skal stifte familie og gerne vil købe et hus med have, skal de kunne finde det i Favrskov. Derfor vil familieboliger med gode fritidsmuligheder fortsat blive prioriteret højt i Favrskovs byudvikling. Også for de familier, hvor børnene er flyttet hjemmefra, de unge seniorer, skal der være attraktive muligheder i Favrskov. Seniorerne vil i fremtidens Favrskov vokse i antal og udgøre en større andel af befolkningen. Det er et mål at fastholde de yngre seniorer, borgerne omkring de 60 år, i kommunen, og derfor skal der kunne tilbydes attraktive boliger til denne målgruppe. Det betyder, at der skal skabes muligheder for at opføre nye typer boliger, primært centralt i byerne, tæt på indkøb og offentlig transport. Boligtyper, der vil være relevante for seniorerne vil medvirke til at frigive parcelhuse og andre store boliger til Aldersgruppernes faktiske og forventede andel af den samlede befolkning (Favrskov Kommune, 2015). Noget af det, der gør boligområderne i Favrskov Kommune attraktive, og som adskiller Favrskov fra de omkringliggende kommuner, er de overskuelige bysamfund og adgangen til natur og fritidsfaciliteter. Disse kvaliteter skal fastholdes og udbygges frem mod 2030. Sammen med nærheden til Aarhus skal det være omdrejningspunktet i arbejdet med til at tiltrække nye borgere til kommunen. Adgangen til arbejdspladser og kvalificeret arbejdskraft har stor betydning for Favrskov både som bosætnings- og som erhvervskommune. I den sammenhæng spiller infrastrukturen en afgørende rolle. Det gælder både motorveje, letbane og jernbane. Fremtidens Favrskov og den kommunale planlægning skal have fokus på god infrastruktur, attraktive boligområder til forskelige målgrupper og gode fritidsmuligheder. 6

Udfordringer som skal løses Fremtidens Favrskov rummer også en række udfordringer, der skal tages højde for i den fysiske planlægning frem mod 2030. Ændringer i kommunens befolkningssammensætning betyder, at andelen af unge vil falde, mens andelen af seniorer og enlige vil stige markant. På boligsiden betyder det, at der skal planlægges for flere mindre boliger med en central beliggenhed tæt på midtbyerne og den kollektive trafik. Ændringen betyder også, at det bliver nødvendigt at tilpasse den kommunale service til fremtidens behov. I Favrskov Kommune er der størst vækst og udvikling omkring de tre største byer Hadsten, Hammel og Hinnerup. Med baggrund i Favrskov Kommunes befolkningsprognose fra 2015 forventes det, at Hadsten, Hammel og Hinnerup, flere af centerbyerne og nogle af landsbyerne tæt ved Aarhus fortsat vil opleve befolkningstilvækst. Befolkningsprognosen viser også, at nedgangen i antallet af indbyggere i kommunens landdistrikter og i flere af kommunens landsbyer forventes at fortsætte frem mod 2030. I Favrskov Kommune opleves urbaniseringen ved, at udviklingen trækker mod øst, mod de byer, der ligger tættest på Aarhus. Det efterlader kommunens vestlige del med en række udfordringer. Favrskov er begunstiget af, at der under en meget stor del af kommunen findes drikkevandsreserver af høj kvalitet. Det betyder, at der i det meste af kommunen lægges begrænsninger på arealanvendelsen for at beskytte drikkevandet. Begrænsningerne gør det svært at realisere byvækst ved de fleste af kommunens byer. Nogle steder vil det derfor være nødvendigt at prioritere mellem byvækst og grundvandsbeskyttelse, eller finde nye veje for rent drikkevand til borgerne. Andre steder vil det være muligt at kombinere byvækst og drikkevandsbeskyttelse i grundvandsvenlig byudvikling. 7

FAVRSKOV OG OMVERDENEN Fremtidens Favrskov skal udvikles i dialog og samarbejde med omverdenen. Den østjyske byregion spiller i denne sammenhæng en væsentlig rolle. Dels fordi byregionen som helhed er i kraftig udvikling og vækst, og dels fordi Favrskov Kommune ligger centralt i byregionen som direkte nabo til Aarhus, landets næststørste by. Borgere i Favrskov Kommune og nabokommunerne bevæger sig hver dag på tværs af byer og kommunegrænser. 57 pct. af de beskæftigede i Favrskov pendler hver dag ud over kommunegrænsen. Ind- og udpendlingen er størst til omegnskommunerne, og Aarhus er den kommune, hvor flest pendler til og fra. Hver dag pendler ca. 7.800 borgere fra Favrskov til en arbejdsplads i Aarhus Kommune, mens ca. 2.800 aarhusianere pendler til et job i Favrskov Kommune. Det er bemærkelsesværdigt, at indpendlingen fra Randers, Syddjurs og Silkeborg Kommuner er større end udpendlingen til disse kommuner. Randers Kommune er den kommune næst efter Aarhus, hvor der er størst pendlingsrelateret bevægelse på tværs af kommunegrænsen. Ca. 1.400 personer pendler dagligt fra Favrskov Kommune til Randers Kommune, mens ca. 1.700 personer pendler den modsatte vej. Ud over bevægelse i forbindelse med arbejde, er der andre personbevægelser på tværs af kommunegrænsen til og fra andre destinationer og med andre turformål end arbejde. Det gælder fx. uddannelsessøgende, der bevæger sig mellem Favrskov og andre kommuner. Ligeledes forekommer der et betydeligt antal indkøb- og fritidsture, familiebesøg mm på tværs af kommunegrænsen. FAKTA: 13.587 personer pendler ud fra Favrskov - heraf 11.324 til kommuner i den østjyske byregion (ikke Viborg) - heraf 7.793 til Aarhus Den gennemsnitlige pendlingsafstand for Favrskovs borgere er svagt stigende: - 2008: 21,8 km - 2013: 22,8 km Indpendling fra Favrskov udgør 14,1 pct. af Aarhus samlede indpendling og er den kommune med anden største indpendling til Aarhus efter Skanderborg. 8.039 personer pendler til Favrskov - heraf 6.775 fra kommuner i den østjyske byregion - heraf 2.830 fra Aarhus Også godstransport og anden erhvervsrelateret kørsel giver stor bevægelse til og fra omegnskommunerne, andre kommuner og landsdele. Det kan være håndværkere, der kører fra Favrskov til en opgave i Aarhus Kommune eller sælgeren, som kører fra Randers med sine produkter til en virksomhed i Favrskov Kommune. Simuleringer baseret på landstrafikmodellen viser, at der foretages flest personture i bil mellem Aarhus Kommune og Favrskov Kommune (33.049 ture per dag), mens Randers Kommune med 18.885 ture per dag er den næststørste destination for personture i bil til og fra Favrskov Kommune. Hver gang en borger fra Favrskov kører til en anden kommune og hjem igen, tæller det for to personture. Ligeledes tæller en århusianers tur til Favrskov og hjem også to ture. 8

Personture i bil inkl. godstransport Det er tydeligt, at der er mange formål med kørsel på tværs af kommunegrænsen ud over pendling til og fra arbejde. Modellen viser overordnet, at de ture, der har med indkøb og fritid at gøre, udgør en relativ stor andel af det samlede antal ture, mellem Favrskov og andre kommuner og landsdele. Pendling udgør mellem 17 og 43 pct. af personturene i bil til de forskellige destinationer. Til Aarhus udgør pendling 39 pct. af alle personture. Personture i bil inkl. godstransport mellem Favrskov og andre kommuner i Business Region Aarhus og andre landsdele. Turene er angivet som rejserelationer mellem eksempelvis Favrskov og Horsens Kommuner - dermed er det alle personture i bil mellem de to rejsedesitinationer, som tælles med i opgørelsen. En persontur er defineret som en tur fra Favrskov til en destination udenfor kommunen eller omvendt. Ligeledes defineres hjemturen også som en persontur, så hver gang en borger fra Favrskov pendler til og fra Aarhus for at arbejde, tæller det for to ture. Turene er angivet i antal og er opdelt procentvist efter formål (arbejde/uddannelse, erhverv/øvrigt og indkøb/fritid). Tallene er resultat af simuleringer fra landstrafikmodellen (Business Region Aarhus, 2015). 9

Del af en dynamisk byregion Favrskov vil arbejde for, at den østjyske byregion bliver mere tilgængelig, og at mobiliteten internt i regionen og ind og ud ad kommunen forbedres. En byregion kendetegnes af samarbejde og gensidig afhængighed mellem storbyen og de omgivende mindre byer og landområder. Regionen eller oplandet forsyner hovedbyen med arbejdskraft, varer og andet, og imellem de øvrige byer samarbejdes der på kryds og tværs. Infrastrukturen er i høj grad bærende for den østjyske byregion og for vækstbåndenes attraktivitet for bosætning og erhvervslokalisering. En veludbygget infrastruktur skal forbedre tilgængeligheden og fremkommeligheden i fremtidens Favrskov. Favrskovs beliggenhed ved Gudenåen giver et andet udviklingspotentiale. Muligheden for at arbejde fokuseret og målrettet med stiforbindelser, fiskepladser, områdets overnatningstilbud mm. skal bidrage til fortsat fokus på at udvikle Gudenå-strækningen som en attraktiv turistdestination og et værdifuldt naturområde i samarbejde med områdets aktører. Den østjyske byregion defineres i høj grad af Aarhus vækstretninger og de enkelte større byers egen vækst og udvikling. Aarhus vækstretninger peger tydeligt ind i Favrskov som nabokommune. Her udgør Søften-Hinnerup-Hadsten og Lading-Hammel-Thorsø kommende vækstbånd og repræsenterer et udviklingspotentiale, som skal bidrage til at styrke Favrskovs rolle som bosætningskommune tæt på Aarhus. 10

11

INFRASTRUKTUR OG SAMARBEJDE Favrskov Kommune vil være en åben kommune med god tilgængelighed og høj mobilitet. Gode infrastrukturforbindelser, både digitalt og trafikalt, har afgørende betydning for kommunens mulighed for at være attraktiv for fremtidig bosætning og erhvervslokalisering. De strategiske virkemidler for at nå dette er: De store projekter Stærkere trafikknudepunkter Mobilitet for alle International adgang Digital infrastruktur Infrastrukturen er et af Favrskovs vigtigste indsatsområder. Tre store nationale og regionale infrastrukturprojekter skal bidrage til at skabe yderligere vækst og udvikling i Favrskov. Det gælder udbygningen af E45, etablering af en ny rute 26 mellem Aarhus og Søbyvad og letbaneudbygningen fra Aarhus. De store infrastrukturprojekter skal gøre Favrskov mere tilgængelig og øge mobiliteten generelt i den østjyske byregion. For at opnå det fulde udbytte af de nye infrastrukturforbindelser skal Favrskovs interne veje tilpasses de nye og overordnede forbindelser. Muligheden for at opnå en mere bæredygtig og grøn transportsektor skal udnyttes. Det skal ske ved at afvikle trafikken mere flydende og energirigtigt, udnytte de forskellige transportmidlers potentialer bedst muligt og skabe kollektive løsninger for både gods- og persontransport. For at optimere mulighederne for en mere bæredygtig og grøn transportsektor i Favrskov, skal rejserne tænkes i helheder på tværs af transportformer. Det handler om at gøre det let og smart at skifte mellem forskellige transportformer. Derfor er trafikknudepunkter af afgørende betydning, når det gælder om at understøtte fremtidens kombination af kollektive og private transportløsninger. Forbindelsen til og fra Aarhus skal styrkes frem mod 2030. Det skal være let for borgerne i Favrskov at komme på arbejde på Skejby Sygehus, på universitetet eller i Aarhus midtby. Det skal samtidig være let og hurtigt for Favrskovs virksomheder med lastbiltransport at komme på motorvejen og derfra videre ud på eksportmarkederne. Det vil styrke virksomhedernes konkurrenceevne. Favrskov vil arbejde for at fastholde halvtimesdrift på jernbanen for at sikre jernbanens regionale betydning som vigtig transportkorridor for kommunens borgere - også i fremtiden. I Favrskov er det samtidig et mål, at den digitale infrastruktur forbedres og udbygges i hele kommunen, fordi den også bidrager til at skabe vækst og udvikling. De store projekter Favrskovs vækstbånd skal styrkes yderligere ved at udbygge og opgradere de store infrastrukturforbindelser. En ny rute 26, letbane til Favrskov og udvidelsen af E45 er infrastrukturprojekter af national og regional interesse, som alle forudsætter et statsligt engagement. 12

Favrskov samarbejder med staten, kommunerne i Business Region Aarhus og Region Midtjylland om projekterne og om at sikre den bedst mulige fremtidige tilgængelighed og mobilitet i den østjyske byregion og hele Region Midtjylland. Motorvej til Hammel En kommende motorvejsforbindelse fra E45 til Hammel vil åbne for nye udviklingsmuligheder fra Aarhus, over Favrskov og Viborg mod Salling/Thy og skabe større sammenhængskraft mellem det østlige og vestlige Jylland. Linjeføringen for 1. etape af en kommende ny rute 26 som motorvej mellem Aarhus og Søbyvad er fastlagt af Folketinget. Af tre alternativer blev den sydlige linjeføring, som løber syd om Lading Sø, valgt som rute 26 s fremtidige linjeføring. Dette valg bakker Favrskov Kommune op omkring og vil derfor arbejde aktivt for en realisering af en ny rute 26 mellem Aarhus og Søbyvad og snarest muligt en videreførelse til Viborg. kunne afvikles mere flydende til gavn for CO 2 -udslippet og de lokale bymiljøer i de landsbyer, hvor nuværende rute 26 løber igennem. FAKTA: Trafiktal for nuværende rute 26 I dag er rute 26 en af de mest trafikerede strækninger på statsvejnettet i den østjyske byregion efter det østjyske motorvejsnet Der kører ca. 10.800 biler i gennemsnit per døgn ved Hammel og 12.000 biler i gennemsnit per døgn ved Lading Kilde: Vejdirektoratet, 2015 Arbejde målrettet for en statslig økonomisk prioritering af en ny rute 26 Udnytte erhvervspotentialet ved en ny rute 26 med etablering af nye erhvervsområder i Hammel Syd Arbejde for, at der etableres yderligere en motorvejstilkørsel ved Lading Tilpasse det kommunale vejnet til ny rute 26, herunder bl.aq. styrke Thorsøs opkobling Vurdere Voldbys og Svenstrups nye muligheder ved realisering af ny rute 26 Letbane til Hinnerup Favrskov Kommune har i en årrække arbejdet for at få en letbaneforbindelse fra Aarhus til Hinnerup og på sigt videre til Hadsten. Linjeføring for 1. etape af ny rute 26 som motorvej mellem Aarhus og Søbyvad ved Hammel. En ny rute 26 vil styrke tilgængelighed og mobilitet i vækstbåndet Lading-Hammel-Thorsø og samtidig styrke områdets opkobling på E45 og Aarhus. Med en fremtidig motorvejsforbindelse vil trafikken I Favrskov skal letbanen i første omgang være løftestang for udviklingen i vækstbåndet Søften-Hinnerup-Hadsten og skabe øget tilgængelighed til Aarhus på en miljøvenlig og bæredygtig måde. Arbejdspladserne i Søften og Hinnerup bliver langt lettere at tilgå, og borgernes mulighed for at pendle til Aarhus bliver væsentlig forbedret. 13

Etablering af letbanen vil mindske klima- og miljøbelastning fra transportområdet, fordi borgerne vil få bedre mulighed for at kombinere forskellige transportformer på deres rejser. Første skridt på vejen til at realisere planerne om en letbane i Favrskov Kommune er strækningen Lisbjerg-Søften-Hinnerup. Strækningen udgør 2. etape af letbaneudbygningen i Aarhus. Letbanestrækningen fra Hinnerup til Hadsten er endnu ikke prioriteret. FAKTA: Fordeling mellem kollektiv transport og privat bilisme Af landstrafikmodellens simuleringer vurderes det, at 92,5 pct. af alle personture fra Favrskov til Aarhus N bliver foretaget i bil (inkl. godstransport), mens 4,0 pct. af personturene foretages med kollektiv trafik. For Aarhus C er tallene anderledes. Her udgør personturene i bil 47,5 pct., mens den kollektive trafik står for 46,8 pct. af personturene mellem Favrskov og Aarhus C. Ifølge landstrafikmodellen er fordelingen for alle personture fra Favrskov Kommune til Aarhus Kommune følgende: Bil (89,1 pct.) og kollektiv transport (7,9 pct.) og ikke motoriseret transport (3,0 pct.). Kilde: Business Region Aarhus, 2015 I Aarhus skal letbanen forbedre de trafikale forhold og øge byens tilgængelighed og mobilitet. På regionalt niveau er letbaneetapen Lisbjerg-Søften-Hinnerup vigtig, fordi den skal bidrage til at flytte bilpassagerer fra Aarhus opland til letbanen. Samtidig skal letbanen give de togrejsende fra nord og vest en mere fleksibel løsning ved omstigning. For Favrskovs borgere og andre regionale kunder til letbanen vil Hinnerup Station og et kommende parkér og rejs-anlæg ved E45 i Søften være vigtige omstigningspunkter. Der gennemføres i 2016 en særskilt offentlig høring om letbaneetapen Lisbjerg Søften-Hinnerup. Letbanens tracé mellem Lisbjerg og Hinnerup. Arbejde for statslig, regional og tværkommunal økonomisk prioritering af letbanen til Favrskov I samarbejde med Aarhus Letbane A/S og Aarhus Kommune igangsætte VVM-undersøgelse og lokalplanlægning af letbanens etape 2 Lisbjerg-Hinnerup Udnytte erhvervs- og bosætningspotentialet omkring letbanen 14

Udvidelse ved E45 Kommunerne i Business Region Aarhus samarbejder om at fremmeudvidelsen af E45 i Østjylland. Udvidelsen skal forbedre tilgængelighed og mobilitet i nord- og sydgående retning. Udvidelsen vil have stor betydning for erhvervslivet og dermed Favrskovs og byregionens vækstmuligheder. Forbedring af trafikafviklingen ved E45 ved Søften bliver stadig mere nødvendig. I dag er der store flaskehalsproblemer omkring til- og frakørselsanlægget ved Aarhus Nord med spildtid for personer og virksomheder til følge. Favrskov Kommune søger at fremme en forbedring af områdets trafikafvikling. FAKTA: Trafiktal for E45 I 2015 kørte der mellem 40.000 (omkring Ødum) og 56.000 (omkring Søften) køretøjer per døgn på E45 omkring Favrskov. Kilde: Vejdirektoratet, 2015 Arbejde for statslig økonomisk prioritering af udvidelsen af E45, herunder særligt optimering af trafikafviklingen omkring til- og frakørselsanlægget ved Aarhus N Arbejde for en forbedring af den samlede trafikafvikling omkring til- og frakørselsanlægget ved Aarhus N Stærkere trafikknudepunkter Gode rammer for kombinationstransport i trafikknudepunkterne er af afgørende betydning, når fremtidens trafikanter skal bevæge sig smart og fleksibelt rundt. Målet er at gøre det lettere at skifte mellem forskellige transportformer på samme rejse og derved mindske privatbilismen og CO 2 -udslippet. Trafikken på Søften-vejen omkring til- og frakørselsanlægget ved Aarhus N. I forbindelse med etablering af letbanen vil omstigningsmuligheder mellem forskellige transportformer på strækningen mellem Aarhus og Hinnerup være i fokus. Der skal være mulighed for omstigning mellem cykel og letbane, tog og letbane, bil og letbane og mellem bus og letbane. Faciliteterne ved de centrale omstigningssteder skal være attraktive, og muligheden for at kombinere letbanen med andre transportformer skal være med til at skabe et tilstrækkeligt kundegrundlag til letbanen, så den rækker ud over Aarhus Kommunes grænser. 15

Arbejde for etablering af et nyt Parker og Rejs-anlæg ved E45 i Søften med gode forhold for omstigning mellem cykel, bil, bus og letbane og andre funktioner, som kan understøtte dets brug som trafikknudepunkt Arbejde for, at Hinnerup Station bliver et attraktivt trafikknudepunkt med gode faciliteter for cyklister, gående, bilister, tog- og buspassagerer Favrskov Kommune vil sikre optimal trafikal mobilitet for kommunens borgere, og sammen med stat, region og nabokommuner anvise vejen til udvikling af et effektivt og bæredygtigt transportsystem. Det er et mål, at hele infrastrukturområdet skal betragtes samlet under ét, og flere transportformer skal kunne tænkes ind i den enkeltes rejse fra a til b. Rejsen skal kunne tilbagelægges på en smart og fleksibel måde, og det skal være lettere at bruge flere forskellige transportformer i forbindelse med en rejse. For at målrette arbejdet med mobilitet for alle i Favrskov Kommune og opnå størst mulig sammenhæng i planlægning og realisering af fremtidige infrastrukturprojekter, vil Favrskov Kommune udarbejde en mobilitetsstrategi. Strategien skal række ud over kommunegrænsen, og Favrskovs trafikplanlægning og projekter koordineres med nabokommunernes. I forbindelse med den kommende elektrificering af jernbanenettet og implementering af timemodellen er det vigtigt for Favrskov Kommune, at det ikke får konsekvenser for den regionale trafikbetjening. Jernbanen har stor betydning for mange pendlere og for stationsbyernes attraktivitet som bosætningsbyer. Det er relevant for Ulstrup, Langå, Hadsten og Hinnerup. Der arbejdes for et fremtidigt standsningssted i Laurbjerg, og et fremtidigt standsningssted i Søften kan blive aktuelt i fremtiden. Fremtidens Parker og Rejs-anlæg ved E45 og letbanen i Søften. Mobilitet for alle 16

og borgere. Det er et mål, at Favrskovs opkobling på internationale trafikknudepunkter og internationale byer skal styrkes. Favrskov Kommune kan ikke alene styrke den internationale adgang. Derfor er samarbejde med stat, regioner og kommunerne i den østjyske byregion af afgørende betydning for realisering af tiltag, som kan styrke de internationale forbindelser. Fremtidens jernbane i Favrskov elektrificeres. Arbejde for en fremtidig Kattegatforbindelse for at styrke Østjyllands og Favrskovs internationale adgang via København Arbejde for at styrke forbindelsen til Hamborg eksempelvis via hurtigere togforbindelse Som medejer af Aarhus Lufthavn i Tirstrup understøtte lufthavnen med nuværende placering som primær forbindelse til København og videre adgang ud i verden Udarbejde en mobilitetsstrategi Afklare behovet for omfartsveje omkring byerne i Favrskov, særligt i Hadsten Pege på tiltag, som kan understøtte kombinationstransport, fx trinbræt i Laurbjerg Undersøge mulige tiltag, som kan understøtte øget cyklisme i Favrskov Kommune Digital infrastruktur Det skal være attraktivt at bo og drive virksomhed i hele Favrskov Kommune, så forbedring af den digitale infrastruktur prioriteres højt. Mobil- og bredbåndsdækningen er nogle steder i kommunen utilstrækkelig, og det begrænser både erhvervsliv og borgere. Den digitale infrastruktur spiller en afgørende rolle, når det handler om Favrskov Kommunes attraktivitet som bosætnings- og erhvervskommune. International adgang Favrskovs adgang til udlandet er vigtig for kommunens virksomheder Favrskov Kommune har kortlagt mobildækningen i kommunen og undersøger nu i dialog med teleudbyderne muligheden for at forbedre dækningen. 17

På regionalt niveau samarbejder Favrskov Kommune med de 18 øvrige midtjyske kommuner og Region Midtjylland om at finde veje til forbedret mobil- og bredbåndsdækning. Det forventes, at der udarbejdes en regional strategi- og handleplan for bredbånd og mobiltelefoni. Fortsætte samarbejdet med teleudbydere om at forbedre den digitale infrastruktur i hele kommunen Samarbejde med andre kommuner om en statslig prioritering af området Samarbejde med Region Midtjylland og de andre midtjyske kommuner om udarbejdelse af en strategi- og handleplan for bredbånd og mobiltelefoni i hele regionen 18

BY- OG ERHVERVSUDVIKLING Favrskov Kommune vil også i fremtiden være attraktiv for bosætning og erhvervslokalisering. Derfor skal kommunens eksisterende og nye byog erhvervsområder udvikles, så de kan opretholde deres status som tidssvarende og spændende områder. De strategiske virkemidler for at nå dette er: Fortætning Byvækst Byomdannelse Favrskov har de seneste 40-50 år lagt areal til en stor del af Aarhusområdets parcelhusbyggeri og givet attraktive bosætningsmuligheder for børnefamilier. Efterspørgslen er fortsat stor på parcelhusgrunde, og der er specielt i vækstbåndene Søften-Hinnerup-Hadsten og Lading- Hammel-Thorsø behov for arealudlæg til fremtidens boligområder. Af flere grunde skal byudviklingen dog have forskellige former. For det første er der i Favrskov store drikkevandsinteresser, som udfordrer den fremtidige byvækst i store dele af kommunen. Mange steder er det uforeneligt med drikkevandsvandsinteresserne at bygge boliger eller erhverv. Andre steder kan der bygges, men kun ved at tage betydelige hensyn til drikkevandet. Virkemidlerne hertil er fortætning og byomdannelse. Tættere og højere bebyggelse og genanvendelse eller omdannelse af nedslidte by- og erhvervsområder. En ny og mere intensiv udnyttelse af de eksisterende byområder, midtbyer og tidligere erhvervsområder er den strategiske vej, som Favrskov Kommune vil gå frem mod 2030. Det betyder, at byerne vil ændre karakter. Målet er at give mulighed for nye boligtyper, som kan være et attraktivt alternativ for de familier, hvor børnene er flyttet hjemmefra. Med flere boliger og tættere bebyggelse bliver der brug for gode udenomsarealer, som kan give udfoldelsesmuligheder og høj bykvalitet. Kommunens historie med store parcelhusområder udviklet omkring de gamle stationsbyer har gjort, at det overvejende er private ejerboliger, der findes i Favrskov Kommune. Der er dog også en del støttet boligbyggeri i form af almene ældre- og familieboliger. I takt med, at der tænkes i tættere boligformer og samlede boligbebyggelser, bliver det mere aktuelt med offentligt støttet boligbyggeri med et kommunalt bidrag til grundkapitalen. Denne boligform prioriteres fx der, hvor der er behov for en katalysator til at sætte en boligudbygning i gang. Det kan være i forbindelse med byomdannelse eller som den første boligbebyggelse i et helt nyt byvækstområde. Byfortætning kan dog ikke dække hele behovet for Favrskovs 7.000-8.000 nye indbyggere frem mod 2030, og der vil fortsat være behov for at udlægge arealer til byvækst i forbindelse med eksisterende byer. Bykvalitet har betydning både for bosætning og erhvervslokalisering. Fremtidens erhvervsvirksomheder stiller krav til udformning af vejarealer og nabobebyggelse, og kunder og besøgende i midtbyerne vil have attraktive byrum, torve og pladser. Boligområderne skal indrettes, så de kan danne velfungerende og varierende rammer for beboernes hverdagsliv, uanset om de er ældre eller børnefamilier. Bykvalitet er et konkurrenceparameter. 19

FAKTA: Antal boliger opført i Favrskov i perioden 2003 til 2014 fordelt på boligtype: Antal forventede opførte boliger i Favrskov frem mod 2034 fordelt på boligtype: Boligtypling Forde 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021 2022 2023 2024 2025 2026 2027 2028 2029 2030 2031 2032 2033 2034 SUM Parcel 60 65 84 97 109 107 115 123 137 131 131 126 124 123 123 123 123 123 123 120 2.267 49% Række 37 55 75 91 105 112 99 91 82 83 83 88 90 91 91 91 91 91 91 94 1.731 37% Etage 3 5 16 37 36 31 36 36 31 36 36 36 36 36 36 36 36 36 36 36 627 14% I alt 100 125 175 225 250 250 250 250 250 250 250 250 250 250 250 250 250 250 250 250 4.625 100 % 20

Fortætning Byfortætning i Hadsten, Hammel og Hinnerup skal sikre byernes fornyelse og udvikling. Der skal kunne bygges i højden med punkthuse, højhuse og etagebebyggelser på centralt beliggende arealer. Byerne vil med fortætning få tilført flere boliger med nærhed til indkøb, offentlig transport mm. De nye boliger skal bl.a. være attraktive for seniorer for at skabe øget omsætning i den eksisterende boligmasse og frigøre parcelhuse til børnefamilier Men midtbyen vil også være en oplagt base for eksempelvis singler og mindre familier, som vil finde det attraktivt at bo tæt og centralt, og det vil være med til at sikre mangfoldighed. I højden i Hinnerup Der skal bygges tættere og højere i Hinnerup midtby. Attraktive boliger i midtbyen, bl.a. til yngre seniorer, skal være med til at skabe omsætning i byens eksisterende boligmasse. Etagebebyggelse op til 4-6 etager eller mere i midtbyen vil ændre Hinnerups karakter. En helhedsplan for byens omdannelse og fortætning er første skridt mod en midtby med plads til flere boliger og et centralt beliggende trafikknudepunkt for jernbane, letbane og bus. Omdannelsen af Hinnerup midtby vil ske over en årrække fordelt på tre delområder. I forbindelse med fortætning af byerne, vil Favrskov Kommune prioritere opholdsarealer med forskellige funktioner og høj kvalitet samt nye og flere funktioner i midtbyerne for at sikre byliv og bykvalitet. Nye funktioner i midtbyerne kan eksempelvis være flere boliger, hotel, gode opholdsarealer, der henvender sig til forskellige målgrupper, herunder legeplads, cykelbane, skaterfaciliteter mm. For at sikre høj bykvalitet i de mere tætte byer skal der findes gode parkeringsløsninger centralt i byerne. Fortætning i midtbyerne skal bl.a. bidrage til at tilføre midtbyernes centerområder og detailhandel nyt liv. For at styrke handel og byliv, tilpasses centerområdernes afgrænsning løbende med henblik på at koncentrere detailhandelen i midtbyerne. Det vil give nye muligheder centralt i byerne. Favrskov Kommune har igennem de senere år investeret i planlægning og konkrete tiltag i midtbyerne for at understøtte fremtidens byliv. Byrummene i Hadsten og Hammels midtbyer er i de senere år blevet fornyet med forskellige tiltag, som understøtter ophold og handel. Omdannelsen af Hinnerup midtby skal ske i tre områder, Sydbyen, Banebyen og Centerbyen. Alle tre delområder vil åbne op for ny og mere tæt bebyggelse (Favrskov Kommune, 2016). Parallelt med planstrategiens offentlige høring foregår en særskilt offentlig debat om Hinnerup midtbys forandring. 21

Fortætte og bygge i højden i Hinnerup midtby med attraktive boliger i en etapevis omdannelse Lave en helhedsplan for omdannelsen og fortætningen af Hinnerup midtby Midtbyprojekter i Hadsten I Hadsten midtby skal der være plads til flere boliger. Der er flere områder langs Kirkevej, omkring stationen og Hadsten Centret, som er egnede til fortætning, og hvor der kan opføres bebyggelse i 4-6 etager eller højere. Der er flere projekter på forskelligt stade på vej i midtbyen. Nogle er klar til umiddelbar realisering, mens andre skal undersøges i forbindelse med Kommuneplan 2017. Et konkret eksempel er på Kirkevej ved den tidligere realskole, hvor Byrådet vil åbne mulighed for, at der kan opføres boliger. Fortætte og bygge i højden forskellige steder rundt i Hadsten midtby Muliggøre byggeri op til 4-6 etager eller højere Midtbyprojekter på vej i Hadsten. En tættere midtby i Hammel I Hammel er der flere lokaliteter, hvor fortætning og nye anvendelser vil være fremmende for byens videre udvikling. Det er målet, at der skal flere boliger ind i midtbyen. Masterplanen for byomdannelsesområdet i Hammel fra 2014 viser mulighed for byggeri i 4-5 etagers højde. 22

Fortætning i byomdannelsesområdet prioriteres højt, og omdannelsen igangsættes med Favrskov Kommunes opførelse af et nyt plejecenter i Dommerparken. Med den nye lokalplan gives der enkelte steder mulighed for byggeri i op til 5 etager. Også ved Nørreport og ved Temacentret vil en fremtidig fortætning være aktuel. Fortætte og bygge i højden i området, som dækkes af Masterplan for byomdannelsesområdet i Hammel. Her muliggøres byggeri i op til 5 etagers højde Fortætte ved Nørreport og Temacentret Byvækst Der vil fortsat være efterspørgsel efter traditionelle parcelhuse med have, og på det punkt vil Favrskov stadig spille en vigtig rolle på det regionale boligmarked. For at imødekomme efterspørgslen planlægges der for nye arealer til byvækst bl.a. i Hinnerup, Søften, Lading, Foldby- Norring, Hadbjerg og Laurbjerg. I Hadsten Syd og i Vadsted i Hammel er der fortsat store arealer udlagt til byvækst, som endnu ikke er udnyttet. De helhedsplaner, der udarbejdes for kommunens centerbyer, angiver byernes vækstretninger, og i Kommuneplan 2017 udlægges konkrete arealer til fremtidig byvækst i flere af centerbyerne. Der er også fortsat behov for nye erhvervsarealer i Favrskov. Favrskov skal fortsat kunne tilbyde eksisterende og nye virksomheder mulighed for en attraktiv lokalisering i kommunen. Mulige etagehøjder i det geografiske område, som dækkes af Masterplan for byomdannelsesområdet i Hammel fra 2014, herunder Dommerparken i Hammel (Favrskov Kommune, 2014). Erhvervsområdernes beliggenhed er helt afgørende for, hvilke erhverv, der vil lokalisere sig i de enkelte områder. Nye erhvervsområder udlægges, så de tilgodeser virksomhedernes forskellige behov: 23

Arbejdskraftintensive erhverv placeres tæt på den kommende letbane. Transportafhængige virksomheder placeres med let adgang til store vejanlæg. Pladskrævende erhverv placeres, hvor der er mulighed for store grundstørrelser og ekstensiv arealudnyttelse. Store dele af kommunen er udpeget som område med særlige drikkevandsinteresser (OSD-område) og dele af kommunens areal udgøres af nitratfølsomme indvindingsoplande (NFI-områder). Disse udpegninger udfordrer kommunens fortsatte byvækst. Nye udlæg i Hinnerup nord Efterspørgslen efter boliggrunde er stor i Hinnerup, og der er behov for nye arealudlæg. Mulighederne er begrænsede, og det skal undersøges, om der kan skaffes nye byggemuligheder i tilknytning til den eksisterende by, fx ved at inddrage nuværende skovarealer vest for Skovvej, øst for Århusvej og syd for Vestergade og rejse erstatningsskov på steder, hvor drikkevandsressourcen har højest prioritet. I de byer, hvor alle udbygningsmuligheder indenfor eksisterende rammer er udnyttet, og hvor der fortsat er et vækstpotentiale, vil Favrskov Kommune prioritere byvækst. Byerne skal kunne vokse i forlængelse af eksisterende by der, hvor grundvandet påvirkes mindst. Grundvandsvenlig byudvikling og forskellige grundvandsvenlige tiltag skal gøre det muligt i mange tilfælde at forene by og grundvand, men flere steder er det nødvendigt at udfordre rammerne for, hvad og hvor der kan bygges. Igennem en helhedsorienteret strategisk planlægning for byudvikling og drikkevandsforsyning vil Favrskov i videst muligt omfang sikre både byudviklingsmuligheder i tilknytning til eksisterende byer og rent drikkevand til borgerne. FAKTA: 375,3 km 2 af Favrskovs areal på 539,4 km 2 er udpeget som OSD (område med særlige drikkevandsinteresser). 158,5 km 2 er udpeget som område med drikkevandsinteresser (OD). OSD udpegningen dækker ca. 69,5 pct. af kommunens areal (tal fra den seneste opdatering af grundvandskortlægningen, hvor et enkelt område endnu ikke er afleveret til kommunen). Nitratfølsomme indvindingsoplande (NFI-områder) udgør 246,9 km 2 af Favrskovs areal på 539,4 km 2 svarende til ca. 46 pct. af kommunens areal. Heraf er 89,7 pct. udpeget som indsatsområder mht. nitrat (ION). Det skal undersøges, om det er muligt at inddrage dele af nuværende skovareal centralt i Hinnerup til fremtidige byggemuligheder. 24

De nye boligområder ved Haarvej skal fortsættes videre nord for Haldumvej og styrke vækstbåndet Søften-Hinnerup-Hadsten. Nord for Haldumvej skal der udvikles et varieret område med forskellige boligtyper. Det er et af de vigtige drikkevandsområder, og derfor vil det være oplagt for afprøvning af nye løsninger indenfor eksempelvis regnvandshåndtering, klimatilpasning, bæredygtighed, fællesskabsinitiativer, skovbebyggelse, ekstensivt drevne friarealer mm. I Kommuneplan 2017 skal strukturplanen danne grundlag for rammerne for de fremtidige lokalplaner for området. I Hinnerup syd skal det sidste perspektivområde sydøst for Humlehaven ned mod Århusvej indgå i Kommuneplan 2017 og rammelægges til boligformål. Styrke vækstbåndet Søften-Hinnerup-Hadsten ved at udvikle en ny attraktiv bydel med forskellige boligtyper i Hinnerup nord under hensyn til områdets drikkevandsressourcer. Bydelen skal bygges op omkring fremtidens letbane mellem Hinnerup og Hadsten Undersøge muligheden for enkelte boliger i skoven øst for Skovvej, nord for Århusvej og syd for Vestergade Hadsten udbygges mod syd Sammen med Hinnerup Nord skal Hadsten Syd virkeliggøre vækstbåndet Søften-Hinnerup-Hadsten. Stationerne på fremtidens letbane mellem Hinnerup og Hadsten vil være knudepunkter i det nye byområde, men allerede før letbanen etableres, vil der blive opført nye boliger, institutioner og erhvervsbyggerier i Ginneruplund, og området vil begynde at tage form. I forbindelse med Kommuneplan 2017 skal der tages konkret stilling til områdets videre udvikling mod syd. I Kommuneplan 2017 skal dele af perspektivområdet i Hinnerup nord udlægges til nye rammeområder med mulighed for fremtidig boligbebyggelse. Det er naturen, landskabet og det fremtidige letbanetracé, der ligger til grund for strukturplanen for områderne Hinnerup Nord og Hadsten Syd. I den kommende planperiode skal der arbejdes videre med området nord for Gadebergcentret og Trelleborg. Her skal der ske en konkretisering af mulighederne for ny boligbebyggelse i op til 4 etager eller som tæt-lav boligbebyggelse. 25

Styrke vækstbåndet Søften-Hinnerup-Hadsten ved at udvikle Hadsten mod syd og her skabe en ny bydel med varierede boligtyper Udbygge Ginneruplund-området og området ved Gadeberg/Trelleborg I forbindelse med Kommuneplan 2017 tage stilling til den videre udvikling i Hadsten Syd Udbygning af Vadstedområdet i Hammel Med en nu fastlagt linjeføring for rute 26 kan planlægningen for et nyt motorvejsnært erhvervsområde i Hammel begynde. Området skal hænge sammen med de eksisterende erhvervsområder i Hammel syd, EF-området, og med erhvervsområdet langs Anbækvej og Viborgvej. Den fortsatte udbygning af Vadstedområdet i Hammel bidrager til at styrke vækstbåndet Lading-Hammel-Thorsø. Strukturplanen for Vadstedområdet skal i forbindelse med Kommuneplan 2017 revideres i forhold til fremtidige erhvervsudlæg og den besluttede linjeføring for rute 26. De nye parcelhusområder i Hammel vil fortsat primært skulle findes i Vadstedområdet, hvor en ny bydel er under udvikling omkring Kornmarken. Styrke vækstbåndet Lading-Hammel-Thorsø med nye muligheder for erhvervslokalisering i Hammel Syd, tæt på rute 26 Fortsætte boligudbygningen i Vadstedområdet Etageboliger i op til 4 etager og tæt-lav bebyggelse ved Gadeberg/Trelleborg i Hadsten. 26

Centerbyerne vokser Fremtidige udbygningsmuligheder i kommunens centerbyer skal understøttes igennem helhedsplanlægning for byerne. Søftens overordnede bystruktur defineres af byens historiske udvikling. Som en grøn kile strækker de offentlige områder og fællesarealerne sig fra midtbyen med kirken, centerområdet og sognegården mod syd. Her indgår skolen, børnehaverne og den nye Præstemarkshal i kilen, der fortsætter videre mod med de åbne engarealer langs åen og jernbanen. I den kommende kommuneplan lægges der op til at flytte idrætsanlægget fra Neptunvej til arealerne syd for Engdalsvej, så boldbanerne kan udgøre en fortsættelse af Søftens grønne kile. Med dette greb muliggøres en endnu større grad af integration mellem byens foreningsliv, institutioner og skole, og samtidig åbnes mulighed for at udvikle et nyt, centralt boligområde på de nuværende boldbaner ved Neptunvej. Søftens videre byvækst skal vurderes i forbindelse med kommuneplanrevisionen, idet der fortsat skal kunne planlægges for nye boliger på en del af området syd for Engdalsvej. Strukturplan for Vadstedområdet skal i forbindelse med Kommuneplan 2017 revideres ift. ændret linjeføring for Rute 26. 27

Flytning af boldbaner til syd for Engdalsvej kan videreføre byens grønne kile fra byens centrum til byens udkant og muliggøre en større grad af integration mellem byens foreningsliv, institutioner og skole. Med flytning af boldbanerne skabes der mulighed for boligbebyggelse på arealet syd for Neptunvej, hvor boldbanerne findes i dag. Samtidig skal der planlægges for boliger på arealet syd for Engdalsvej. Muligheden for at anvende området på hjørnet af Engdalsvej og Århusvej i Søften til boligformål, fx i form af etagebebyggelse, skal undersøges nærmere. 28

kan ske en vis byvækst der, hvor det påvirker områdets drikkevand mindst muligt. I Laurbjerg skal helhedsplanlægning for byen også udpege byens udbygningsmuligheder. Her udgør drikkevandsinteresser også en udfordring. Der skal arbejdes for at finde nye udbygningsmuligheder i Laurbjerg, så byen kan opretholdes med serviceforsyning, og derfor må interesserne afvejes, så der kan ske byvækst der, hvor det samlet set påvirker drikkevandet mindst muligt. I Thorsø er der udlagt og planlagt for store boligområder, som udstykkes, når behovet opstår. I Voldum er der i 2016 skabt nye byggemuligheder med 16 nye grunde. Udviklingen vil følges med henblik på at udlægge mere fremtidigt areal, når behovet opstår. Mulighed for fremtidig placering af boligbebyggelse på hjørnet mellem Engdalsvej og Århusvej i Søften skal undersøges. Lading har med en fremtidig motorvejsnær beliggenhed tæt på Aarhus et fået et større byudviklingspotentiale. Byen har en naturskøn beliggenhed ved Lading Sø, og med en ny rute 26 begynder vækstbåndet Lading-Hammel-Thorsø at tegne sig. Forud for Kommuneplan 2017 skal der udarbejdes en langsigtet udviklingsplan for Lading med udpegning af nye byvækstarealer nord og syd for den nuværende by. I Foldby-Norring udarbejder Favrskov Kommune sammen med byens lokalråd i løbet af 2016 en helhedsplan for byen. Planen vil blandt andet udpege nye udbygningsmuligheder og skal give inspiration til nye arealudlæg i Kommuneplan 2017. Område til nye byggemuligheder i Voldum. I Hadbjerg skal der arbejdes for nye udbygningsmuligheder. Drikkevandsinteresser har de senere år været en barriere for byens vækst, og det er nødvendigt med en interesseafvejning, sådan at der 29