Sorø Amts Museum Al'IuøaIogllkAtlIslng ftiiiundaiii""tt. 5110. 4220Korør M.: 5S Rapport over de arkæologiske undersøgelser, i forbi delse med nedlægge se af fjernvarmerør i Fruegade, Slagelse. 6.- 7. og 10.-11. juni 1996. ved arkæolog mag. art. Anne Preisler Indholdsfortegnelse. Undersøgelsens baggrund og resultat: Målesystem og lagfølge: Liste over tegninger samt fotoliste: s. 1 s.2-3 s.4:
Undersøgelsens baggrund og resultat: Da Slagelse varmeværk skulle foretage anlægsarbejder i Frueegade blev underteg nede ansat til at varetage de antikvariske interesser. Gaden er beliggende i det middelalderlige Slagelse lidt sydøst for den højtliggende Mikkelskirke, der udgør byens centrum. Gaden har en N-Slig orientering og udgår fra Skovsøgade ved østre Skole. På dette sted, d.v.s op til nordøstkanten af Fruegade, hvor gaden støder op til Skovsøgade, ses på Resens kort fra o. 1670 et større firkantet område benævnt: Vor Frue Kirkes plads. I 1989 foretog amtsarkæolog Henning Nielsen, Sorø Museum en mindre undersøgel se her (hjørnet Fruegade/Skovsøgade), da der under anlægsarbejder var fremkom met en grav (AMK 268/89). Den middelalderlige gravplads, der ellers ikke er blevet videnskabeligt undersøgt, strækker sig mod øst under bygningerne og parkerings pladsen til østre Skole. Til undersøgelsen. der startede torsdag d. 6. juni og blev afsluttet tirsdag d. 11. juni, brugte jeg ialt 4 arbejdsdage. Fjernvarmegrøften, der blev gravet i vestsiden af vejen, havde en længde på 50 m og en dybde på 1,05 m. Den startede ud for nr. 2A, d.v.s. lige ved grøften med den grav, som Henning Nielsen undersøgte i 1989, og sluttede ved den lille gangsti, der fører til Slagelse Lystanlæg. Jeg valgte at registrere lagfølgen i østsiden af fjernvarmegrøften, d.v.s. lagene nærmest vejen. Undersøgelsens resultat: Der var ingen spor af grave på denne strækning, og lagfølgen var ret ukompliceret, og som allerede registreret af Henning Nielsen i 1989. Selvom der var en del nyere nedgravninger, var lagene rimelig intakte: Fra 60 cm (i nord) til 40 cm (i syd) under nuværende gadeniveau en ældre brolægning fra 1600-1700-tallet. Herunder et afretningslag af sand og herefter et o. 50 cm tykt affaldslag fra middelalderen (et s.k. kulturgytjelag). Dette kunne adskilles i to horisonter (delt af et hvidgråt sandlag): et yngre og et ældre, hvor det nederste lå på en småstensbrolægning, lige over undergrundsniveau. Da der i det yngre kulturgytjelag og i bunden af dette fandtes tegl, må laget være yngre end 1150-formentlig fra 1300-1500-tallet. Der blev under undersøgelsen ikke opsamlet genstande, da der kun var tale om enkelte yngre lertøjsskår (yngre rødgods) og dyreknogler. I sydenden af grøften var der en del jernslagger (?) og enkelte bearbejdede takrester (fra et kammagerværk sted?). Dette forhold blev tydeliggjort for slaggernes vedkommende ved undersøgelsen i august (AMK 1996007), hvor denne genstandsgruppe er meget dominerende i fundmaterialet.. Amatørarkæolog Torben Hansen opsamlede enkelte fund fra grøften inden jeg startede min undersøgelse.
Den arkæologiske undersøgelse. Målesystem: Fra kantsoklen mellem nr. 2A og 28 i Fruegade blev der vinklet ud til østsiden i fjernvarmegrøften (asfaltkanten): 3,94 m. Dette punkt ligger 40 cm nord for O-punktet på profiltegning. Lagfølge. Lagene var rimelig intakte. O-punkt på tegningen ligger i kanten af en nyere rørnedgravning, herefter fandtes en mindre nedgravning ved 6 m og ved 16 m (her dybere) og større nedgravninger gående fra 17,5-20,2 m (fjernevarme) og tilsvarende igen fra 31,75-33,75 m; ved 36,5 m sås en mindre nedgravning og fra 39-41,5 m og igen fra 50 m større forstyreiser. Som nævnt havde fjernvarmegrøften kun en dybde på 1,05 m, men amatørarkæolog Torben Hansen havde, inden jeg startede undersøgelsen, haft gang i skovlen. Således havde han gravet ned til undergrundsniveau i starten af grøften og ved 44-45 m på mållinjen (desværre uden af fjerne den opgravede jord). Herved fremkom det nedre kulturgytjelag, der hvilede på en brolægning af småsten. I nordenden gav det en lagfølge på lidt over 1,5 m's tykkelse (niv. på asfalt: 49,05 DNN, niv. på brolægning, hvilende på undergrundssand: 47,52 DNN). Overfladen af vejbanen (asfalten) falder fra nord mod syd, på de tegnede 50 m, med 50 cm (49,02 DNN-48,52 DNN). Undergrundsniveauet falder ikke tilsvarende, men kun omkring det halve (25 cm). Topniveauet på de middelalderlige kulturgytjelag ligger derimod på et ret jævnt niveau: 48,10-48,00 DNN og tiltager i tykkelse fra nord mod syd. Det er således de yngre overfladelag, som er blevet "skrællet af". Lagbetegnelser. Lag a (1): 25-30 cm tykt overfladelag. Asfalt med underliggende rester af gammel brolægning (natursten). Laget omrodet, en blanding af gult grus, større og mindre sten og gråbrunt leret sandmuld. Lag b (2): Omrodet (heterogent), gråbruntlgulligt. lerblandet sandmuld. Småspættet med gult ler, trækul, kridt og tegl. 10-15 cm tykt. Aftager i tykkelse mod syd og er her tegnet sammen med lag (1) Lag c (4): Gråbrunt, leret sandmuld med en del kridt, trækul, mørtel og teglstykker. Tykkelse: o. 25 cm (i nord) til 15 cm (i syd).
Lagbetegnelser. Lag d (6): Rester af 1600-1700 tals vejbrolægning (natursten) i gråbrunt, sandet fyld. På den første meter var brolægningen forstyrret. Først fra o. 6 m på mållinjen tilo. 34 m var den mere intakt og herefter bevaret fra 42 m til 49 m. Den var lagt med ret store natursten med en gennemsnitsstørrelse på 20 30 cm i diam. (i fladen). Topniveau i nord: 48,42-46 DNN, i syd: 48,12 DNN Lag e (5): Kulturgytjelag: sortbrunt sandmuld, meget organ'sk med dyreknogler og trærester. Adskilt i et øvre (e) og nedre kulturgytjelag (e1)' I bunden af lag e1 lå en småstensbrolæg (lag h). Denne er dog kun dokumenteret i starten af grøften og ved 45 m på mållinjen. Adskillelsen af de to kulturgytjelag er ikke entydig over den 50 m lange strækning. Niveauet på overfladen af lag e ligger på et ret jævnt niveau (falder kun omkring 10 cm: fra 48,10 DNN (i nord)-48,00 DNN (i syd)), men tykkelsen på laget tiltager. På de sidste 10m af den tegnede profil er lag e optil 30 cm tykt og adskillelsen fra lag e 1 meget klar. Fra 41,75 m til 45,00 m på mållinjen sås rester af mulige anlægsspor under lag f2 (og i toppen af lag e1) i form af et lag med teglbrokker samt større og mindre sten. Bundniv. på lag e1 var her 47,25 DNN, 25 cm dybere end i nordenden af grøften. Lag f (3): Hvidgråt afretningssand. Ligger over lag e. Fra o. 25 m-50 m på mållinjen iblandet klumper af blåler Lag f1(3a): Hvidgråt afretningssand under lag f, og blandet med lag e. Lag f1 (38): Ikke massivt sandlag. Lag e plettet med lag f i striber. Lag f2 (3e): lyst blågråt, let leret, trækulsfyldt sand. Lag g (8): GulbrunUgråligt stærkt leret sandmuld. Lag h (9): Kompakt lag med knogler og småsten. Lag i: Gulbrunt undergrundssandlgrus.
Tegninger. (alle tegningerne er i 1:25) T 1: De første 17 m af østprofil i fjernvarmegrøft. T 2: Østprofil fra 20 m til 38 m på mållinjen. T 3: Østprofil fra 39 m til 51 m på mållinjen. Fotoliste farvedias 400 asa dato film nr. motiv d.8/6 F 1996 38, nr. 15-24 Østprofil fra nord mod syd (Fruegade 2A-2D) (T 1: de første 17 m). d. 11/6 F 1996 nr. 1-20 Østprofil fra nord mod syd, fra Fruegade 2 E