Stress hos personer med hjerneskade - i forbindelse med tilbagevenden til arbejdsmarkedet Hjerneskadecentrets 20 års jubilæumskonference 1. oktober 2010 1
Faktorer, der kan medvirke til at udløse stress Betydningen af at kunne arbejde igen Vilkår og krav på arbejdsmarkedet Hjerneskaderelaterede problemstillinger At matche person og arbejdsfunktioner balance mellem krav og ressourcer Hvad kan personer med hjerneskade gøre for at mindske stress ved tilbagevenden til arbejdsmarkedet Og hvad kan de professionelle gøre.. 2
Betydningen af at kunne arbejde - igen 3
Betydningen af at kunne arbejde - værdier Arbejde er et bærende element i voksnes liv Arbejde gør, at man kan forsørge sig selv Arbejde er med til at give status Arbejdsrollen har stor betydning for selvværd og identitet 4
Tab af arbejde Mister krav og forventninger Mister tidsstruktur Mister social kontakt Mister værdifuld rolle Mister en del af fundamentet for ens identitet Mister mulighed for udvikling Mister indtægt 5
Arbejdets betydning for personer med handicap Tjene penge men ikke kun. Struktur på dagen Den social dimension får større betydning Identitet Undgå stigmatisering tilnærme sig normalitet Positiv betydning for oplevelse af velvære og livskvalitet 6
Vilkår og krav på arbejdsmarkedet 7
Vilkår og krav på arbejdsmarkedet Den moderne virksomhed: Fleksibilitet, hurtige omstillinger, opløsning af rutiner, højt tempo, risikovillighed og samarbejde Der stilles større krav til kognitive og psykiske ressourcer end til fysisk kapacitet Individuelle præstationer sættes over kollektive fællesskaber 8
Arbejdskompetencer Fra konkrete færdigheder i relation til arbejdsopgaver til: Et beredskab af viden, færdigheder, problemløsningsevne og evne til at indgå i sociale relationer Der gør personen i stand til at realisere planer og mål på arbejdet samt indgå i skiftende sociale sammenhænge 9
Konsekvenser? Sværere at leve op til kravene på den moderne virksomhed Færre muligheder for social støtte? Færre muligheder for at opleve arbejdsfællesskab? Større fare for at blive udstødt af arbejdsmarkedet? Større risiko for overbelastning og stress 10
Hjerneskaderelaterede problemstillinger 11
Hjerneskaderelaterede problemstillinger Omfang og placering af skaden Kan give fysiske, kognitive, emotionelle eller personlighedsmæssige forandringer oftest en kombination af problemstillinger Fysiske følger Usynlige følger 12
Hjerneskaderelaterede problemstillinger Træthed Hurtigere, mere gennemgribende, udmattelse Nedsat opmærksomhed og koncentration Afledes, sværere ved skift, glemmer Nedsat tempo Generelt langsommere, anden arbejdsmetode Nedsat hukommelse Glemmer aftaler/beskeder, glemmer hvad der er snakket om eller sket, kan ikke huske navne eller ansigter, har sværere ved at lære nyt 13
Hjerneskaderelaterede problemstillinger Nedsat initiativ Svært ved at starte sig selv, mistolkes ofte, organisk/følelsesmæssigt Nedsat overblik/planlægning/struktur Fra ubevidst planlægning og sikkerhed til forvirring og oplevelse af kaos, svært ved at skabe en hensigtsmæssig plan og problemløsning Nedsat indsigt i egne vanskeligheder Urealistisk, organisk årsag, bortforklarer, uenig med andre 14
Hjerneskaderelaterede problemstillinger Ændrede sociale kompetencer Labilitet, irritation, nedsat situationsfornemmelse, svært ved at følge med i samtaler, mindre overskud og lyst til socialt samvær Stress og kaosfornemmelse Et par korte historier Øget sårbarhed i forhold til belastning Hurtigere i belastende situationer, tidligere overbelastning, nedsat planlægning og styring 15
Det usynlige handicap Fordele: At det ikke kan ses ingen vender sig om og. At man selv bestemmer, hvem der skal kende til handicappet Ulemper: Mistolkninger - misforståelser Mistænkeliggørelse Samme krav som tidligere Svært at få hjælp og hensyn 16
At matche person og arbejdsfunktioner - balance mellem krav og ressourcer 17
Balance mellem krav og ressourcer Balance mellem kravene i arbejdsopgaverne og personens færdigheder Undgå overbelastning her og nu tilpasning til anderledes forudsætninger Undgå overbelastning på længere sigt så der ikke udvikles stress-relaterede sygdomme. 18
Krav-kontrolmodellen Høj grad af kontrol Lav grad af kontrol Høje krav aktivitet belastning Lave krav afslapning passivitet 19
At finde balancen Grundig viden om personens fysiske, kognitive, sociale og kommunikative vanskeligheder og hvordan disse influerer på den praktiske udførelse af aktiviteter - her arbejde kræver En grundig analyse af indholdet i arbejdsopgaverne og de krav, de stiller til motoriske og kognitive funktioner og kommunikation og samarbejde Hvilke særlige kvalifikationer kræver arbejdet? 20
Tilpasninger Justere i kendte arbejdsopgaver Tilpasse omgivelserne Inddrage kompensationsstrategier og hjælpemidler Finde nye arbejdsopgaver 21
Flow Usikkerhed Uro Angst Irritabilitet Krav * Kedsomhed Tristhed Irritation Færdigheder Csikszentmihalyi 22
Andre faktorer At starte igen Usikkerhed, træthed, at blive vurderet, små krav i starten Brug af tilskudsordninger Forudsætninger for at kunne skabe en balance 23
Hvad kan personer med hjerneskade gøre for at mindske stress? - når de skal vende tilbage til arbejdsmarkedet 24
Overskriften kunne også være At kende sine grænser og fastholde dem samt ændre handlemåde og sætte realistiske mål 25
At stå ved sig selv og sit handicap At lytte til sig selv og respektere sine grænser Lære at mærke efter, indsigt Åbenhed omkring sit handicap Gøre betydningen synlig, kunne få hjælp og støtte, kan ikke skjules At fortælle om usynligheden Svært, irriterende, belastende forløsende og værdigt 26
En mand siger om dette Dengang jeg blev ansat, da stillede jeg mig op og sagde, hvad det handlede om til personalegruppen og en kerne af faste frivillige. Jeg synes, det var vigtigt, så de ikke troede, at jeg var én man kunne hive i fra højre og venstre, og de skulle vide, at jeg havde brug for lidt fred en gang imellem. Altså, hvis der er store møder, og det går stærkt, så har jeg en tendens til at trække mig lidt. Og så for at folk ikke skulle tro, at det var, fordi jeg kedede mig, så synes jeg, at jeg havde forpligtelse til at sige det. 27
At inddrage kompensationsstrategier Eksempler på kompensationsstrategier: At planlægge og strukturere arbejdsgangen i en opgave At planlægge og strukturere i forhold til en dag At udarbejde og bruge egne instruktioner At gentage informationer eller navne bevidst At skrive mere ned Bruge tjeklister til en arbejdsopgave Bruge reminder i telefonen At kontrollere sig selv - eller lade andre kontrollere sig At bruge ekstra tid At holde pauser og hvil At benytte konkrete hjælpemidler som kalender, whiteboard med oversigt over ugens opgaver eller ørepropper, hvis man er lydoverfølsom 28
At ændre rutiner og vaner Vaner er energibesparende, svære at ændre, ændringer kræver bevidst energi og mange gentagelser Nye strategier er lette at glemme Strategi-lister Fastholde personlige afprøvede strategier, kan indeholde markører på stress Er ikke en facitliste men huskeren i skuffen 29
Om behovet for strategier Hele min vågne tilstand handler dybest set om at strukturere, planlægge og overveje. Det siger konen også; det er en af årsagerne til, at jeg bliver så træt, fordi jeg bruger så meget energi på at tænke på alle de ting der. Og det er lidt rigtigt. Men jeg tror ikke selv på, der er det helt store alternativ til det. Fordi hvis jeg ikke havde struktureret og tænkt mig godt om, så ville der gå kage i det. Og så ville jeg blive irritabel. Og modløs måske, hvad ved jeg. Det ved jeg ikke, om jeg ville, men det kunne jeg godt forestille mig. Jeg ved i hvert fald, hvis jeg løber ind i noget, som irriterer mig helt vildt, så bliver jeg hurtigere irritabel, end før jeg blev syg. 30
Lære egne markører på stress at kende Øget sårbarhed over for stress Stressreaktioner ligner og forstærker nogle af følgerne efter hjerneskade Være opmærksom på at stoppe op, holde en pause og derefter vende tilbage til situationen evt. vælge anden strategi, få ideer og hjælp fra andre, men fastholde indflydelse. At kunne forudse, hvilke situationer, der vil være belastende. Benytte sig af pauser Aflastning, fordele energi, forskellig længde af pauser, aktive 31 og passive Annalise Jacobsen, pauser. Ergoterapeut MSc.OT
Afspænding Kræver øvelse, hvilken type og form passer til personen Fastholde energigivende aktiviteter Rekreerende, sjov og ballade, give ro, fylde på Motion Stressreduktion, styrker forsvaret mod stress, bedre humør 32
Og hvad kan de professionelle gøre for at mindske stress - hos personer med hjerneskade, som vender tilbage til arbejdsmarkedet 33
Temaer Udnytte faglige kompetencer Sammenhængende indsats, udveksle viden om følger efter hjerneskade Informere om hjerneskaden og dens konsekvenser Informere på arbejdsplads, afstemme forventninger, det usynlige handicap, ændre forestillingsbilleder og myter 34
Tilpasning af arbejdet Give tid til den konkrete tilpasning En proces, etaper, afprøvninger, gradueringer Inddrage borgeren i processen Indsigt, grænser, tempo Støtte i at afstemme forventninger Konkrete opgaver, ansvar Regulere i tid Undgå massiv udtrætning, fastholde kvalitet, energifordeling 35
Være opmærksom på Strategier kan ikke altid ses Ændring af handlemåder, anerkende det usynlige indre arbejde, kræver energi, udtrætter Forudsigelighed Afgrænsede arbejdsområder, rutiner, mere konkrete arbejdsopgaver Planlægning, opretholde kontrol 36
En kvinde fortæller Jeg kunne godt tænke mig noget mere forudsigelighed i mit arbejde. Derfor har jeg også tænkt på nogle af de der opgaver, der er mere afgrænsede. Og egentlig har jeg jo ikke sagt nej til noget, og jeg har også sagt, at jeg gerne vil lave sådan en liste over kontaktpersoner. Men det er tit noget med, at de gerne vil have mig med i en arbejdsgruppe af en eller anden art, fordi jeg har så gode ideer. Det er udefinerbart det er uforudsigeligt og så bliver det hårdt for hjernen. 37
Det er en proces At give tid nok Erkendelse af handicap Arbejde på en anden/ny måde Finde det rigtige arbejde Se på sig selv med nye øjne Ændring i arbejdsrolle Støtte i forhold til omstillingsproces 38
En anden kvinde siger Man må være klar over, at det er en lang proces og hele tiden huske, at man er i en ny rolle. Huske, at det tidligere ikke kan overføres, og at ens identitet heller ikke kan overføres. At man ikke må se ens rolle og arbejdsopgaver med samme briller som tidligere, for så slår det hårdt. Selv om man godt ved, at man er hjerneskadet, og man godt kender alle sine skavanker, så hjælper det ikke noget, hvis man inderst inde ser sit arbejde, som man gjorde tidligere og arbejdets betydning på samme måde, som man gjorde tidligere. Og det er ikke bare noget, man lige gør - det tager tid. 39
Belastning og stress Her og nu og på længere sigt 40 Tale om reaktioner på stress Være opmærksom på signaler på langvarig overbelastning Være opmærksom på, at mange er ekstra følsomme over for stress eller forandringer Være opmærksom på, at det kan være svært at holde balancen Støtte til at ændre adfærd, prioritere, foretage valg Mulighed for længerevarende opfølgning
Henvisninger Handicapidrættens Videnscenter: Arbejde for mennesker. En antologi om det rummelige arbejdsmarked Liselotte Jensen m. fl.: Rehabilitering. Teori og praksis Bo Netterstrøm: Stress på arbejdspladsen Årsager, Forebyggelse og Håndtering Thomas Milsted: Stress Grib chancen for et bedre (arbejds)liv 41