Almen Studieforberedelse Formål undervisning - eksamen Bjørn Grøn, Rene Bühlmann fagligt samspil forår 2009
Hvad er almen studieforberedelse?
Hvad er det vi vil med AT 1: Sagen Alt arbejde i AT starter med en sag En sag er forankret i AT s Identitet: I almen studieforberedelse arbejdes der med betydningsfulde natur- og kulturfænomener, almenmenneskelige spørgsmål, vigtige problemstillinger og centrale forestillinger fra fortid og nutid med anvendelse af teorier og metoder fra alle områder Det faglige indhold er konkret Stoffet rummer problemstillinger fra nutid og fortid og omfatter konkrete værker, personer, begivenheder, eksperimenter, genstande o.l. knyttet til de pågældende problemstillinger
AT og sagen iflg Hans Fink Der er ikke udpeget en bestemt stor sammenhæng, som alle fag skal ses i, men ved at samarbejde med andre fag om at belyse store, vigtige og aktuelle temaer som for eksempel miljø, sundhed, krig, kultursammenstød og teknologiske nybrud, får fagene hver for sig mulighed for (eller tvinges til) at blive set og se sig selv i flere forskellige store sammenhænge. fra Festskrift til Odense Katedralskoles 750 årsdag
Hvad er det vi vil med AT 2: Fagene Fagene er værktøjer til at forstå sagen - og arbejdet med sagen giver indsigt i fagene: 1. Fagene kommer med en akkumuleret og systematiseret viden, med egen terminologi og med en række teoribygninger 2. Fagene har et beredskab til at gå til sagen i hele paletten af deres teorier og metoder 3. Fagene bærer i særlig grad bestemte dele af deres læreplaner og deres teorier og metoder med ind i AT. Det er i disse elementer fagenes videnskabelighed træder frem i mødet med andre fag. Hvilke dele? Det må de enkelte fag overveje. 4. Arbejdet i AT belyser fagene selv: Hvad er er karakteristisk for det enkelte fags videnskabelige tilgang? Hvad er sand indsigt i hvilken udstrækning kan vi tro på resultaterne af vores undersøgelse / udredning / analyse / argumentationskæde
Hvad er det vi vil med AT 3: Samspil Sagerne er ikke enkeltfaglige - men fordrer et fagligt samarbejde Det faglige samarbejde skal være velmotiveret af sagen og ikke af timefagfordelingen Det faglige samarbejde i AT bør som hovedregel være mellem fag, hvor forskellen i tilgang til sagen træder klart frem. Fagenes tilgang skal ikke flyde sammen, der skal tværtimod være en kant man skal over hvorved det vil fremstå klarere, hvorfor det enkelte fag er nødvendigt. Ved at møde noget andet, bliver man mere bevidst om sit eget. Når to fag går sammen går de hver for sig ind med deres eget og ikke som repræsentant for noget andet end de er.
Hvad er det vi vil med AT 4: Teori Indsigt i videnskabelighed: Læreplanen: Almen studieforberedelse skal sikre indsigt karakteristiske kendetegn for gymnasiets hovedområder og fag og tydeliggøre for eleverne, at videnskabelighed i bred forstand bygger på fortsat diskussion og argumentation.
AT og videnskabsteori iflg Hans Fink Ideen om at fokusere på det almene giver en særlig chance for at understrege deres fælles videnskabelighed. Undervisningen kan belyse forskellene på mening, antagelse, tro, begrundelse, viden, videnskab og pseudovidenskab og den kan diskutere brug og misbrug af videnskab. Alt sammen som baggrund for at man også diskuterer ligheder og forskelle mellem viden og kunnen på forskellige områder Der er ikke brug for et videnskabsteoretisk skoleridt, men for en konkret og ligefrem sammenligning af de måder, man tænker og arbejder på i de forskellige fag. Det kan ikke være tilfredsstillende for en faglærer, at det er en faglærer fra et andet fag, der underviser om det fag han eller hun underviser i. fra Festskrift til Odense Katedralskoles 750 årsdag
Faglige mål for AT Eleverne skal kunne: opnå viden om et emne ved at kombinere flere forskellige fag og faglige hovedområder anvende forskellige metoder til at belyse et komplekst problem forstå enkeltfaglig viden som bidrag til en sammenhængende verdensforståelse vurdere, hvorledes et givet emne indgår i større historiske og/eller nutidige sammenhænge vurdere forskellige fags og faglige metoders muligheder og begrænsninger anvende indsigt i elementær videnskabsteori og videnskabelige ræsonnementer til at formulere og reflektere over problemstillinger af enkeltfaglig, flerfaglig og fællesfaglig karakter.
Hvad er det vi vil med AT illustreret med en case
Eksamen i AT: Det skriftlige oplæg
De ydre rammer medio januar: eksamensopgaven offentliggøres Rektor præsenterer opgaven (Skolen bestemmer selv klokkeslæt) Hver elev får samtidig udleveret papirkopi af opgaven + instruks Hver elev får udleveret en cd-rom med ressourcerummet 1-2 dage før: Supervejledere på skolen får udleveret disketten Denne gruppe forbereder at kunne give en første orientering / vejledning til lærere og elever umiddelbart efter offentliggørelsen først i februar: Skolerne har indtastet elevernes valg af fag Februar: eleverne skriver synopser ca 1. marts: Synopserne afleveres på skolen
Eksamensopgaven 2009 Emnet : Rejser - opdagelser, forandringer og ny viden Overordnede problemstillinger : Rejser er mere end turen frem og tilbage Nogle rejser har baggrund i politiske beslutninger eller sociale konflikter. Andre rejser er drevet af videnskabelig nysgerrighed, kunstnerisk søgen eller oplevelsestrang. Alle rejser har nogle teknologiske forudsætninger i kultur og samfund Opgave Du skal ud fra de overordnede problemstillinger for emnet Rejser - opdagelser, forandringer og ny viden udforme en problemformulering og skrive en synopsis, der kan danne udgangspunkt for den mundtlige prøve. Du skal vælge et eller flere eksempler på rejser, rejseformer eller det at rejse, der har ført til eller er muliggjort af opdagelser, forandringer og ny viden. I dit arbejde kan du fokusere på baggrund, forudsætninger, tilrettelæggelse, gennemførelse eller konsekvenser. Rammer for fagkombinationer Du skal anvende viden og metoder fra to forskellige fag, hvoraf det ene skal være på mindst B-niveau. De to fag skal være fra hvert sit faglige hovedområde. Historie og samfundsfag kan ikke kombineres.
Ressourcerummet et inspirationsmateriale består af: 1. et antal artikler, kronikker, essays eller lignende sammenhængende tester, der uddyber opgaveformuleringen og belyser denne fra en række forskellige vinkler 2. materialer (tekst, billeder, film, lyd...) præsenteret i kort form (manchetter, der f.eks. kan indeholde korte citater) med aktive links eller andre henvisninger 3. henvisning til litteratur, til leksika, portaler og andre steder, hvor der kan hentes overblik af biblioteksmæssig karakter, ideer til eksperimenter 4. billeder, lyd og film-klip / -henvisninger
Synopsen skal indeholde Titel Fagkombination (Elevens) Problemformulering Præsentation af de problemstillinger (underspørgsmål), der er arbejdet med og hvilke der vil blive draget frem ved prøven Diskussion af hvilke materialer, teorier og metoder der er relevante i arbejdet med disse problemstillinger/spørgsmål og hvilke der vil blive draget frem ved prøven Delkonklusioner på arbejdet med disse problemstillinger En samlet konklusion i relation til problemformuleringen samt spørgsmål til drøftelse og videre undersøgelse en perspektivering til problemstillinger, teorier og metoder fra studierapporten. En litteraturliste fra læreplan
Problemformulering I problemformuleringen angives den sag eleven har valgt at arbejde med Pas på med problemformuleringer, der er: rene dispositioner opbygget efter (Blooms) taksonomiske krav for brede og uspecifikke, uden fokus Problemformuleringen skal være knyttet til hovedkonklusionen En lakmusprøve: Forventer man efter læsningen af problemformuleringen: at der kommer en klar konklusion, eller forventer man en fortælling, der slutter, når den er færdig?
Hjælp til eleven til at komme i gang De fem spørgsmål eller pentagonen (problemspørgsmål): Hvad spørges der om? (Vær præcis. Hvad er undersøgelsens hovedspørgsmål? Dette skal senere danne grundlag for problemformuleringen) Hvorfor spørges der? (Hvorfor er det interessant?) Hvilket materiale undersøges? (Empiri? - Artikler? Bøger?) Hvilken teori / hvilke metoder skal anvendes? (Hvilke fag er i spil, hvilke områder af fagene?) Hvordan vil du gå frem i din undersøgelse? (Arbejdsplan og første rå disposition til synopsis)
Synopsens problemstillinger For at kunne svare på problemformuleringen opstiller eleven en række underspørgsmål i læreplanen betegnet synopsens problemstillinger I arbejdet med disse problemstillinger skal eleven inddrage viden og metoder fra de to fag Et af de særlige krav i AT er, at eleven skal reflektere over de materialer, teorier og metoder der er anvendt i arbejdet med disse problemstillinger Denne teori og metode-diskussion kan med fordel knyttes til delkonklusionerne på de enkelte underspørgsmål
Det videnskabsteoretiske element Indgår i de faglige mål: indsigt i elementær videnskabsteori Synopsen: diskussion af hvilke materialer, teorier og metoder, der er relevante Elementær videnskabsteori drejer sig om: at kunne diskutere, hvad det vil sige at opnå indsigt at kunne se fagene ovenfra, dvs. forholde sig reflekteret til fagene og kunne diskutere og vurdere, hvad de valgte fag kan og ikke kan generelt, i relation til sagen og i et samspil med hinanden at kunne redegøre for pågældende fags genstandsfelt og dets særlige og karakteristiske metoder og teorier uden nødvendigvis at gå ned i detaljerne, f.eks. i en litterær analyse eller et matematisk bevis. Opgaven skal løses af faglæreren behov for kurser?
Synopsiseksamen Den tredelte prøve etabler sammenhæng mellem: skriftligt oplæg (til mundtlig prøve) fremlæggelse (evt via talepapir) diskussion (eleven kan spille ud) Foretag præcise valg: Placer det mest interessante / det mest selvstændige i den mundtlige del. Skriv i synopsen, hvilke elementer der præsenteres mundtligt
Eksamen i AT: Den mundtlige prøve
Hvilke materialer foreligger ved prøven? Synopsis tilsendt på forhånd Studierapport elevens ansvar Disposition / talepapir måske - Gav synopsis gode muligheder for lærer og censor til at forberede sig? - Hvordan blev eleverne forberedt på den nye eksamensform?
Den mundtlige prøve Fremlæggelse ca 10 min - dialog ca 14 min Eksaminanden har lov til at blive klogere frem til den mundtlige prøve og her fremlægge nogle af elementerne anderledes og give andre vurderinger, end der står i synopsen Der eksamineres på grundlag af den mundtlige fremlæggelse samt synopsen Der kan stilles uddybende spørgsmål med udgangspunkt i eksaminandens studierapport Den mundtlige prøve må ikke indeholde elementer af særfaglig eksamination løsrevet fra den sag, eleven har arbejdet med Eksaminationen skal for de enkelte fags vedkommende afdække i hvilken udstrækning, eksaminanden har kunnet bruge fagene i behandlingen af sagen
Disposition / talepapir En indledning, hvor eleven præsenterer emnet og problemformuleringen. Det er vigtigt for sammenhængen i fremlæggelsen, at undersøgelsens hovedresultater præsenteres i denne første fase. En punktopstilling med hoved- og underpunkter, om de problemstillinger fra synopsen, som eleven har nævnt vil blive forklaret og uddybet ved eksamen. Undgå at skrive helsætninger i talepapiret, da dette vil have karakter af skriftsprog og let kan forlede til oplæsning En gennemgang af evt. nyt stof, der er kommet til siden synopsen blev skrevet En redegørelse for, hvordan fagenes metoder er blevet anvendt, og for hvorledes det faglige samspil har givet en indsigt, som fagene hver for sig ikke alene kunne give En revideret konklusion, hvor synopsen sammenfattes i lyset af det nye stof der er kommet til
Bedømmelseskriterier Eksaminanden bedømmes på sin mundtlige præstation i fremlæggelsen og i den efterfølgende dialog Der gives én karakter. Bedømmelsen er en vurdering af, i hvilket omfang eleven lever op til de faglige mål, som er angivet i læreplanens pkt. 2.1. I bedømmelseskriterierne indgår også eksaminandens evne til at anvende viden og metoder fra de to fag, men hele tiden i relation til og i et omfang, der er relevant for sagen og dennes behandling. Herudover lægges der vægt på, hvordan eleven udvælger, strukturerer og formidler det faglige stof.
Problemformulering eksempel 1 Eksempel på problemformulering, der er rene dispositioner: Jeg vil undersøge problemerne bag fedme samt redegøre for, hvem der rammes af epidemien. Jeg vil herudover lave en danskfaglig medieanalyse af artiklen Fedmen banker på din dør. Ud fra analysen vil jeg konkludere, hvem artiklen henvender sig til. Herefter vil jeg sammenholde resultatet fra redegørelsen med resultatet fra analysen, og her i også diskutere og vurdere om artiklen er placeret det rette sted for at gøre en forskel i fremtiden. (dansk A samf B) tilbage
Problemformulering eksempel 2 Eksempel på problemformulering, der er taksonomisk opbygget: Kan man skabe og bruge kunstig intelligens i computere og robotter? Redegør for de centrale elementer i menneskets intelligens og computerens opbygning. Analyser forskellen på kunstig intelligens i en computer og et menneske Vurder robotters fremtidige anvendelse (fys A psyk C) tilbage
Problemformulering eksempel 3a Eksempel på en for bred og uspecifik problemformulering: Jeg vil i min opgave se på hvilke konsekvenser, og hvor en indflydelse kræft kommer til at have i fremtiden tilbage
Problemformulering eksempel 3b Eksempel på en for bred og uspecifik problemformulering: Jeg vil i min opgave se på hvilke konsekvenser, og hvor en indflydelse kræft kommer til at have i fremtiden (hist A bio B) tilbage
Problemformulering 3 Eksempler på problemformuleringer (med matematik...): Er der vilje til og mulighed for at bekæmpe en pandemi som den sorte død i vores moderne samfund? (I undersøgelsen inddrages studier af nyere influenzaepidemier, samt England under kogalskaben) Hvilken indflydelse kan sikker kommunikation med anvendelse af moderne kryptering få på demokratiets udvikling (præsentation af moderne koders egenskaber indgår i undersøgelsen) Er det muligt at gennemføre en trafikplanlægning i København, som hovedsageligt bygger på økonomiske styringsredskaber (I undersøgelsen inddrages erfaringer fra andre storbyer) Er det muligt at lave troværdige demografiske prognoser som grundlag for en politisk planlægning der kan række mindst 30 år frem? (I undersøgelsen inddrages velfærdskommissionens materialer) Hvilken indflydelse havde de to konkurrerende verdensbilleders evne til at lave forudsigelser på Galileis holdning til dem Hvilken rolle spillede troen på den klassiske mekaniks mulighed for at forudsige begivenheder på Ole Rømers opdagelse af lysets tøven
Case: Renæssancen - individ og samfund
Hvad er almen studieforberedelse - A? Masaccio ca 1425
Hvad er almen studieforberedelse - A? Masaccio ca 1425 Alberti ca 1435
Hvad er almen studieforberedelse - A? Masaccio ca 1425 Masaccio Brancacci-kapellet 1427
Hvad er almen studieforberedelse - A? Masolini Brancacci-kapellet 1427
Hvad er almen studieforberedelse - A? Lorenzetti Siena, 1328
Hvad er almen studieforberedelse - A? Lorenzetti Siena, 1328 Lorenzetti dør 1348
Hvad er almen studieforberedelse - A? Lorenzetti Siena, 1328 Lorenzetti dør 1348 Pico Om menneskets værdighed
Hvad er almen studieforberedelse - A?
Hvad er almen studieforberedelse - A? Rafael Skolen i Athen 1510
Hvad er almen studieforberedelse - A? Centrale temaer knyttet til renæssancen: Videnskab og natursyn Hvordan var forholdet egentlig mellem naturvidenskab, religion og kunst? Belyst gennem Skolen i Athen og studier i tilknytning hertil Det selvbevidste menneske baggrund og konsekvenser Den frie vilje hvordan var forholdet mellem Individ og samfund? Belyst gennem Lorenzettis billeder, Michelangelos skulpturer, Machiavellis Fyrsten og Shakespeares stykker Det selvbevidste menneske baggrund og konsekvenser Arkitekturen som spejl af menneskesynet Belyst gennem den gotiske katedral og renæssancekirken Det selvbevidste menneske baggrund og konsekvenser
Case: Darwin Hvorfra kom evolutionsteorien
Hvad er almen studieforberedelse - B? Darwins rejse
Hvad er almen studieforberedelse - B? Beagle i Patagonien
Hvad er almen studieforberedelse - B?
Hvad er almen studieforberedelse - B?
Hvad er almen studieforberedelse - B?
Hvad er almen studieforberedelse - B? Livets træ 1837
Hvad er almen studieforberedelse - B? "In October 1838, that is, fifteen months after I had begun my systematic inquiry, I happened to read for amusement Malthus on Population, and being well prepared to appreciate the struggle for existence which everywhere goes on from long- continued observation of the habits of animals and plants, it at once struck me that under these circumstances favourable variations would tend to be preserved, and unfavourable ones to be destroyed. The results of this would be the formation of a new species. Here, then I had at last got a theory by which to work". Charles Darwin, from his autobiography. (1876)
Hvad er almen studieforberedelse - B? "In October 1838, that is, fifteen months after I had begun my systematic inquiry, I happened to read for amusement Malthus on Population, and being well prepared to appreciate the struggle for existence which everywhere goes on from long- continued observation of the habits of animals and plants, it at once struck me that under these circumstances favourable variations would tend to be preserved, and unfavourable ones to be destroyed. The results of this would be the formation of a new species. Here, then I had at last got a theory by which to work". Charles Darwin, from his autobiography. (1876)
Hvad er almen studieforberedelse - B?
Hvad er almen studieforberedelse - B?
Hvad er almen studieforberedelse - B?
Hvad er almen studieforberedelse - B?
Hvad er almen studieforberedelse - B? Mendel
Hvad er almen studieforberedelse - B? Darwin-myter eller: Hvad er videnskab? Darwins teori handler om livets oprindelse Darwin tog til Galápagosøerne, studerede finkernes næb og opdagede evolution Darwin fandt på slagordet survival of the fittest for at markedsføre sin teori Darwin sagde, at vi nedstammer fra aberne Darwin var en ateist, der kun var ude på at rydde religion af vejen og: Hvordan vinder videnskabelige teorier accept? Evolutionsteorien blev falsificeret bl.a. af Kelvins beregninger af jordens alder
Hvad er almen studieforberedelse - B? Mendel
Hvad er almen studieforberedelse - B?
Tidligere eksamensopgaver
Vejledende eksamensopgave: Krig, medier og teknologi Emnet : Krig, medier og teknologi Overordnede problemstillinger :... Du skal inden for emnet Krig, medier og teknologi udarbejde en synopsis, der kan danne udgangspunkt for den mundtlige eksamen. Du skal vælge et eller flere eksempler på krige eller krigslignende situationer, hvor medier og/eller teknologi har betydning. I dit arbejde med krig og krigslignende situationer kan du fokusere på baggrund, forebyggelse, forløb, genopbygning og/eller fortolkning. Rammer for fagkombinationer : Du skal anvende viden og metoder fra to faglige hovedområder.
Eksamensopgaven 2008 Emnet : Fremtiden visioner og forudsigelser Overordnede problemstillinger : Du skal inden for emnet "Fremtiden visioner og forudsigelser" udarbejde en synopsis, der kan danne udgangspunkt for den mundtlige prøve. Opgave A: Du skal vælge en naturvidenskabelig eller en samfundsvidenskabelig forudsigelse og forklare den teori og de forudsætninger, der ligger til grund for forudsigelsen. Du skal behandle emnet forudsigelse med anvendelse af viden og metoder fra to faglige hovedområder. Opgave B: Du skal vælge en kunstnerisk, religiøs, teknologisk eller politisk vision/forudsigelse og forklare den sammenhæng, hvori den optræder og vurdere dens betydning. Du skal behandle emnet vision/forudsigelse med anvendelse af viden og metoder fra to faglige hovedområder. Opgave A og B: Du skal vælge to fag, som skal være fra hvert sit faglige hovedområde. Bemærk: Rammerne for fagkombinationerne kan variere, jf. Videnskab og ansvar
Nogle tal fra 2008
Hvordan gik det med valg af fag? naturvidenskab 10.000 matematik 400 samfundsvidenskab 11.500 religion 3.500 filosofi/ Old 700 historie 5.200 dansk 3.500 engelsk 2.500 øvrige sprog 250 kunstneriske fag 900
Hvordan gik det med karaktererne?