AlmenNet, Fredericia, 11. maj 2016 BÆREDYGTIGHED I DANSKE ALMENE BOLIGER - MED ET BRUGERFOKUS Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering Arkitektskolen
2 FORMÅL at bidrage til ny viden, via brugerenes erfaringer med bæredygtigt boligbyggeri der systematisk og fyldestgørende bliver beskrevet, og dermed gjort operationel i både et vurderings- og udviklingsperspektiv. at indsamle kvalitativ viden der kan kvalificere og beskrive kvalitative erfaringer, så de kan indgå på lige fod med kvantitative data
3 FORSKNINGSSAMARBEJDE KEA - Københavns Erhvervsakademi KADK - Institut for Bygningskunst og Teknologi Aalborg Universitet København Statens Byggeforskningsinstitut Boligselskabet Bomidtvest Boligforeningen Ringgården Boligselskabet KAB AlmenNet Vandkunsten Rep. fra det tidl. By- og Boligministeriet Tidl. ansat arkitekt fra SHL Arkitekter ONV Arkitekter
4 ALMENE BOLIGER DEN DANSKE MODEL Gennem mere end 150 år er det i Danmark lykkedes at opbygge en almen boligbevægelse baseret på beboernes egen indflydelse via beboerdemokratiet. En boligbevægelse, der har skabt gode, sunde og billige boliger til almindelige mennesker.
5 ALMENE BOLIGER DEN DANSKE MODEL Beboerdemokratiet fundamental del af den almene sektor boligbevægelse alle almene boligorganisationer er styret af beboerdemokratiet Lov om almene boliger selvbestemmelse egne boliger boligområder
6 HVEM ER BRUGERNE? BEBOERNE Såkaldte almindelige mennesker slutbrugerne Som udgangspunkt, ikke den fornødne viden til at kunne håndtere bæredygtigt byggeri kompetencer til at kunne håndtere bæredygtigt byggeri
7 HVEM ER BRUGERNE? BEBOERNE Afhængige af information inddragelse erfaring Kommunikation tilflyde brugerne
8 HVEM ER BRUGERNE? DRIFTSPERSONALET Ejendomsfunktionærer daglige drift- og vedligeholdelse kontakt med beboerne Fornødne viden om intentioner bag bæredygtighed
9 HVEM ER BRUGERNE? DRIFTSADMINISTRATIONEN Overordnede administrering Kommunikation drifts- og vedligeholdelse Formidlingen bygninger driftspersonalet udearealer varmemestre ejendomsledere Professionel håndtering viceværter byggefaglig viden beboere arkitekter ingeniører bygningskonstruktører energikonsulenter m.v.
10 BEBOERDEMOKRATIET FORDELE Kan faktisk lede en boligafdeling Er som udgangspunkt i stand til at gribe bæredygtigheden i et boligbyggeri
11 BEBOERDEMOKRATIET ULEMPER Ensidig beboersammensætning overrepræsenteret, af ældre aldersgrupper m. dansk oprindelse yngre beboere engagerer sig generelt ikke beboere med anden etnisk baggrund engagerer sig generelt ikke
12 BEBOERDEMOKRATIET ULEMPER Holde huslejen nede økonomisk billig administration ikke betale ekstra for miljøinitiativer Beboer-gennemtræk ønsker ikke ikke langsigtede investeringer Ikke nødvendigvis er en fordel for miljøindsatsen stopklods for bæredygtighed
13 UDFORDRINGER I ØVRIGT Beboernes adfærd brug Det kræver hård teknisk viden forståelse for beboernes boligkultur forståelse for beboernes livsstil hvis en af delene mangler, svært at gennemføre viden ressourcer organisering herunder drift- og vedligeholdelse motivation der er tilstede lokalt (Jensen, J. m.fl. 2008
14 BÆREDYGTIGT BYGGERI Bæredygtige boliger er anderledes konstruktion / design fornødne viden håndtering af de driftsmæssige forhold anderledes for beboerne ved brug af boligen opvarmning, udluftning m.v. Miljøstyret bygningsdrift inddrager hverdagspraksis Udfordring hvis brugerne ikke har det fornødne kendskab til funktionaliteten af de bæredygtige tiltag
15 BÆREDYGTIGT BYGGERI Valget af almindelige borgere som målgruppe informere involvere således at intentionerne bag bæredygtig kommer til at fungere Samspillet beboere driftspersonale driftsadministration sat på en altafgørende prøve for at imødekomme ambitionerne og intentioner bag bæredygtighed (Jensen, J. m.fl. 2010)
16 Arkitekter refererer ofte til eksemplariske bygninger når de skal udvikle løsninger til bæredygtige bygninger. Risikoen ved strategisk at udarbejde et projekt på baggrund af en bygning der ikke har været foretaget en evaluering efter ibrugtagning på er, at fejltagelser kan blive gentaget. David Grierson & Carolyn Moultrie (2011): Architectural Design Principles and Processes for Sustainability
17 Evaluering af bygninger er vigtigt, fordi det er først når bygningerne er taget i brug, at intentionen bag designet ultimativt kan blive testet David Grierson & Carolyn Moultrie (2011): Architectural Design Principles and Processes for Sustainability
18 De kunnskaber vi kan få gjennom slike brukerevalueringer er baserte på de erfaringer som brukerne har tidligere og med det aktuelle undersökte miljö Örjan Wikforss & Suzanne de Laval (1996): Bostadsutvärderinger några krioska synspunkter
19 FORSKNINGSSPØRGSMÅL Hovedspørgsmål: Fungerer bæredygtigheden i bæredygtige almene boliger for beboere, driftspersonale og driftsadministration? Underspørgsmål: Hvad er brugernes erfaringer med bæredygtige almene boliger? Hvordan kan brugernes erfaringer anvendes i udviklingen af fremtidige bæredygtige almene boliger?
20 FORSKNINGSDESIGN OG POSITION Anvendt forskning, med praksisforankring (OECD) Positionerer sig i feltet: Evaluering af byggeri, kvalitativt, som arkitekt (Mo) Fænomenologisk filosofi, Husserl (Zahavi) Casestudie (Flyvbjerg) Åben kvalitativ forskningsmetode (Brinkmann & Tanggaard; Groat & Wang) Semistrukturerede individuelle- og fokusgruppeinterview + strukturerede individuelle interview (Kvale & Brinkmann; Halkier) Beskrive erfaringer, fænomenologisk analyse (Giorgi & Giorgi)
21 AFGRÆNSNING Danske almene boliger Rækkehuse Familievenlige boliger Forsøgsbyggerier Økologi, lavenergi passivhus standard og AlmenBolig+koncept (øget selvforvaltning) Rækkehusene har ikke været renoveret efter ibrugtagning Interviewpersoner: driftsadministration, driftspersonale, beboerne, ordregiver, arkitekter
22 METODE Evaluere byggerierne efter ibrugtagning Tidligere danske evalueringer af almene boliger typisk på brugernes kvantitative udsagn spørgeskemaundersøgelser (lille beboerrespons) Individuelt- og fokusgruppeinterview åbner op for brugernes livsverdner pege i retning af nye veje fremme intentionerne bag bæredygtighed i byggerierne triangulering spørge de tre brugergrupper om de indbyrdes relationer styrker forskningens resultater
23 METODE Casestudiet 3 rækkehusbebyggelser flere overbevisninger, logikker og ideologier bag bæredygtigt byggeri bidrage forskellige tilgange til bæredygtighedsbegrebet ny kvalitativ viden om bæredygtighed i det bebyggede miljø Empiri / data analyseres sammenlignes med andres tidligere mere kvantitative evalueringer bidrage, et bredere billede
24 CASES Case 2: Lærkehaven III, Lystrup Case 1: Økohus 99, Ikast Case 3: Grøndalsvænge, København
25 CASES Case 1 Økohus 99 Frisenborgparken (Økohus 99), Ikast, Boligselskabet BoMidtvest Opført: 1997-2000 Driftsadministration: ja Driftspersonale: ja Beboere: familier med børn, arbejdende Ordregiver: Tidl. By- og Boligministerium Arkitekt: Vandkunsten Case 2 Lærkehaven III Lærkehaven, afd. 35, Lystrup v. Århus, Boligforeningen Ringgaarden Opført: 2010 Driftsadministration: ja Driftspersonale: ja Beboere: familier med børn, arbejdende Ordregiver: Boligforeningen Ringgaarden Arkitekt: SHL Architects Case 3 Grøndalsvænge Grøndalsvænge Allé, Vanløse, Boligselskabet KAB Opført: 2012 Driftsadministration: ja Driftspersonale: nej Beboere: familier med børn, arbejdende, studerende Ordregiver: Boligselskabet KAB Arkitekt: ONV Arkitekter
26 METODE TRIN 1: DYBDEINTERVIEW Brugergruppe Driftsadministrative Udvælgelseskriterier: Nøglepersoner (1-2) Brugergruppe - Beboere Brugergruppe - Driftspersonale Udvælgelseskriterier: Snebold (3-(6)) Udvælgelseskriterier: Nøglepersoner (1-2)
27 METODE TRIN 2: FOKUSGRUPPEINTERVIEW Brugergruppe Driftsadministrative Udvælgelseskriterier: Nøglepersoner (1-2) Brugergruppe - Beboere Udvælgelseskriterier: Snebold (3-(6)) Brugergruppe - Driftspersonale Udvælgelseskriterier: Nøglepersoner (1-2)
28 METODE TRIN 3: DYBDEINTERVIEW Ordregivere Udvælgelseskriterier: Nøglepersoner (1-2) Arkitekter Udvælgelseskriterier: Nøglepersoner (1-2)
29 CASE 1: ØKOHUS 99, IKAST By- og Boligministeriet handlingsplan 1995 Byøkologi, bygning og boliger Arkitektkonkurrencen Økohus 99 KAB - Bygge- og Boligadministration 1996 vise samtidens økologiske boligbyggeri fremme realiseringen af demonstrationsprojekter indenfor nybyggeri økologisk løsninger modeller for det fremtidige økologiske byggeri Kilde: Vandkunsten
30 CASE 1: ØKOHUS 99, IKAST rækkehusbebyggelse 51 boliger 3 boligstørrelser 68-112 kvadratmeter Kilde: Vandkunsten
31 BÆREDYGTIGHED Solrum i to etager mod syd Zonedeling Integrerede solfangerfelter Installations-"skorsten Kilde: Vandkunsten
32 BÆREDYGTIGHED Rig variation flora fauna vandmiljøet facadebeplantning nærheden til parken Fælleshus vaskeri samlingslokale mulighed for værkstedsaktiviteter
33 BÆREDYGTIGHED Minimering af hårde belægninger veje stier Ekstra isolering tag gavle nordfacade
34 BÆREDYGTIGHED Minimal bygningsoverflade optimere varmeforbrug minimere vindnedkøling
35 BÆREDYGTIGHED Højisolerede termoruder U-værdi på 0,9 W/m2K solhusets sydfacade
36 BÆREDYGTIGHED Zoneindeling af boligen solhus mod syd uden varmekilde glasfoldevæg fra køkken / stue opvarmes med fjernvarme Kilde: Vandkunsten
37 BÆREDYGTIGHED Indvendig sol-, lys- og indbliksafskærmning i solhus Installations- "skorsten Kilde: Vandkunsten
38 BÆREDYGTIGHED Individuelle solvarmeanlæg Kilde: Vandkunsten
39 BÆREDYGTIGHED Akkumulering af solvarme i solhus i tunge vægge i gulv
40 BÆREDYGTIGHED Regnvandsopsamling med recirkulerende vandforløb kanaler på egne- og fællesarealer adgangsbroer langs boligernes sydfacade nedsivningsbassin med rodzoneanlæg Kilde: Vandkunsten
41 BÆREDYGTIGHED Miljøvenlige materialer rå rustikke Miljøvenlige overfladebehandlinger
42 BÆREDYGTIGHED Iøjnefaldende placering af display fra individuelle målere vand varme el Varmeveksling og klimastyring i hver bolig Kilde: Vandkunsten
43 RESULTATER FRA BRUGERNES ERFARINGER Bæredygtighed understøttes via en kommunalpolitisk indsats Bebyggelsen har et arkitektonisk stærkt udtryk - synes alle tre brugergrupper Lokalsamfundet har ikke interesse i et økologisk projekt i Ikast Lokalpressens negative omtale af projektet påvirker lokalsamfundet
44 RESULTATER FRA BRUGERNES ERFARINGER Negative narrativ påvirker værdisætningen hos driftsadministrationen Ifølge driftsadministrationen - distancering mellem dem og arkitekterne Ifølge driftsadministrationen - manglende overdragelse af viden Driftsadministrationen - mangler stadigvæk viden om de økologiske tiltag Driftspersonalet - mangler stadigvæk viden om de økologiske tiltag
45 RESULTATER FRA BRUGERNES ERFARINGER Solhuset - fungerer ikke optimalt for beboerne Fællesarealer som socialt fællesskab - fungerer ikke for beboerne Vandkanalerne - fungerer ikke optimalt for driftspersonale og beboerne Zone- og rumdisponering - fungerer ikke optimalt for beboerne
46 RESULTATER FRA BRUGERNES ERFARINGER Driftsadministrationen - forretningsførelsen involverede dem ikke nok Beboerne - materialeholdningen tiltager dem generelt ikke Beboerhåndbog var der ikke, blev lavet, mangler igen Mangelfuld beboerorientering om de økologiske tiltag
47 RESULTATER FRA BRUGERNES ERFARINGER Manglende opfølgning - informationsmøder om de økologiske tiltag Beboerne - mangler viden om de økologiske tiltag Krav fra beboerne - information angående de økologiske tiltag Stor fraflytning manglende viden om de økologiske tiltag
48 RESULTATER FRA BRUGERNES ERFARINGER Dagslyset i boligerne og bebyggelsens relation til naturen - fungerer for beboerne Driftspersonalet - mangler tid til at involvere sig ift. beboerne behov for viden og daglige udfordringer bag de økologiske tiltag Ifølge beboerne - ildsjæle vigtige for fastholdelsen i intentionerne bag de økologiske tiltag Ifølge beboerne - ansæt en miljømedarbejder som ildsjæl
49 VIDENSFORMIDLING OG VIDENSOMSÆTNING Ph.d. afhandling, for bedømmelsesudvalget Publikation til erhvervslivet i samarbejde med AlmenNet Forskningsartikler Forskning ind i uddannelserne undervisningen
TAK FOR ORDET Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering Arkitektskolen