CEPOS SU-REFORM: LÅN TIL KANDIDATDELEN OG 0- REGULERING TIL 2023 KAN FINANSIERE 5 POINT LAVERE TOPSKAT. notat:

Relaterede dokumenter
Danmark Finland Norge Sverige

Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelsesfradrag

Analyse. Karakterkrav på de gymnasiale uddannelser kan udelukke gode studerende. 5. april Af Nicolai Kaarsen

Hvordan bliver indkomstfordelingen påvirket af reformskitsen (der ikke sænker overførslerne)

CEPOS Notat: CEPOS Landgreven 3, København K

Reformforslag til besparelser for 5,25 mia. kr. på overførselsområdet

CEPOS Notat: Resumé. CEPOS Landgreven 3, København K

Af cheføkonom Mads Lundby Hansen ( ) og chefkonsulent Jørgen Sloth Bjerre Hansen

Marginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau

To streger under facit Nyt kapitel

Fradragsjunglen er vokset og vokset Af cheføkonom Mads Lundby Hansen ( ) og chefkonsulent Jørgen Sloth Bjerre Hansen

Lavere marginalskat kan skaffe Danmark flere

Skattereformen og økonomiske incitamenter til beskæftigelse

Lavere skat på arbejde. aftale mellem regeringen (Venstre og det Konservative Folkeparti) og Dansk Folkeparti. 3. september 2007

L Forslag til Lov om ændring af arbejdsmarkedsfondsloven, ligningsloven, personskatteloven og forskellige andre love (Lavere skat på arbejde).

lavtlønnede ligger marginalskatten i Danmark (43 pct.) på niveau med OECD-gennemsnittet 4.

Derfor ER TOPSKAT ET PROBLEM. Af Mads Lundby Hansen

Karakteristik af unge under uddannelse

YDELSESLOFT FOR KONTANTHJÆLPSMODTAGERE

Marginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau

Analyse 21. marts 2014

Aktører i velfærdssamfundet. Børnehaver Uddannelse Folkepension Ældrepleje SU etc. Fig Aktører i velfærdssamfundet.

SAMMENLIGNING AF REFORMER UNDER FOGH, LØKKE OG THORNING

CEPOS Notat: CEPOS Landgreven 3, København K

Figur 1. Top 1 pct. s andel af de samlede skatte- og afgiftsbetalinger, pct.

Effekt af øget aftrapning af SU til hjemmeboende

Frihed og ansvar for studiefremdrift

Studieadfærd: Studiestart, gennemførelsestider og frafald

Fup og fakta i SU-debatten

De konservative og personskatten

su, der skaber vækst og beskæftigelse

Resumé. CEPOS Landgreven 3, København K

FORSKELLIGE SKATTEINSTRUMENTERS PÅVIRKNING AF ARBEJDSUDBUD OG VELSTAND

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING

GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE

Skriftligt indlæg til DØR s rapport Dansk Økonomi Foråret 2014

April Økonomiske perspektiver ved investering i den kommunale beskæftigelsesindsats Beregningseksempler for Holstebro Kommune

INTERNATIONALE STUDERENDE I DANMARK UDDANNES SKÆVT

Analyse 6. februar 2012

Mange enlige forsørgere har svag økonomisk tilskyndelse til at gøre en ekstra indsats Nyt kapitel

Bilag 1. Provenuvirkning af loft over pensionsindbetalinger. 10. september 2010

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015

Nej til SU-nedskæringer

VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST

NOTAT EFFEKTEN AF HF. Metode

Profilmodel 2009 fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau

Siden krisen: Fem gode år for direktørerne

Forudsætninger om antal efterlønsmodtagere i udspillet til tilbagetrækningsreform,

Øget produktivitet styrker den offentlige saldo i 2020

Vækstplan DK Stærke virksomheder, flere job

Nyt fra Uddannelsesministeriet

Bachelor eller kandidat? et samfundsøkonomisk valg

Tilbagegang i arbejdernes lønindkomst siden krisen

Effekter af studiejob, udveksling og projektorienterede forløb

Dansk vækstmotor løber tør for brændstof

Finanspolitisk planlægning i Danmark Udfordringer for dansk økonomi mod 2020

CEPOS Notat: CEPOS Landgreven 3, København K

Talepapir samråd den 13. april 2010

DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER FLERE END I 2001

DE 1 PCT. RIGESTE BETALER 8,6 PCT. AF ALLE SKATTER OG AFGIFTER SVARENDE TIL 60 MIA. KR. EN STIGNING FRA 7,4 PCT. I 2001

Faktaark 1 - Tillykke med huen: Profil af en studenterårgang

VEJEN TIL GYMNASIET - HVEM GÅR VIA 10. KLASSE?

Resume. CEPOS Landgreven 3, København K

Faglærte læser også videre

Analyse. Kontanthjælpsreformen har fået flere unge i uddannelse eller beskæftigelse men forbliver de der? 29. april 2015

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 246 (Alm. del 7) af 22. marts 2013

Veje, omveje og blindgyder i ungdomsuddannelserne. Fredag d. 7. juni 2013 Køge UU V. Senioranalytiker Mie Dalskov Pihl md@ae.dk

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER - DANMARK INDTAGER EN 17. PLADS

Analyse. Status på regeringens beskæftigelsesmålsætninger. 19. november Af Andreas Mølgaard og Jens Hauch

EFTER FORÅRSPAKKEN: FORTSAT HÅRD BESKATNING AF UDDANNELSE

Analyse. Udviklingen i gevinsten ved at arbejde. 14. september Isabelle Mairey

Højtuddannede udlændinge kan bidrage med mere end 6,3 mia. kr. om året til Danmarks bruttonationalprodukt

Analyse. Unge bliver hurtigere færdige med deres lange videregående uddannelser. 27. august Af Kristian Thor Jakobsen

Bedre velfærd og holdbar økonomi Regeringens kvalitetsreform, 2015-plan og lavere skat på arbejdsindkomst

Ufaglærte har færre år som pensionist end akademikere

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, langsigtede finanspolitiske udfordringer og arbejdsmarkedet

Almindelige lønmodtagere betaler ikke topskat

Flere får en uddannelse, men faglærte taber terræn

Gallup om SU. Gallup om SU. TNS Dato: 20. februar 2013 Projekt: 59146

Kun de bedste fra grundskolen starter på videregående uddannelse

Kurt Møller Pedersen. Rektor Ikast-Brande Gymnasium

Hvordan får 60pct. en videregående uddannelse? Af Martin Junge, DEA

Af fagchef for lønstatistik Søren Johannessen, cand.polit og uddannelses- og forskningspolitisk chef Mette Fjord Sørensen, cand.scient.

FAMILIEFORHOLD FOR DE ÅRIGE OG DE ÅRIGE

15 års skattereformer har tilgodeset de rigeste

Uddannelsesniveauet, 2006, i de 5 regioner samt kommunerne i Region Syddanmark

Industrien har nedlagt over halvdelen af de ufaglærte stillinger siden 2000

Katter, tilskud og udligning

Indsigt om gymnasiale uddannelser

Effekt på løn og overførsler af selskabsskat på 17 pct. (mod 22 pct. i dag)

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 57 (Alm. del) af 20. november 2012 stillet efter ønske fra Ole Birk Olesen (LA)

Öresundskomiteens kulturundersøgelse 2012

Reformer på ungdoms- og uddannelsesområdet og deres betydning for unge i Horsens. Børne- og Skoleudvalget d. 2. marts 2015

Opdateret befolkningsprognose og regeringens 2020-plan

07/08/15. Konsekvensberegninger af forslag til ny dagpengemodel. Foretaget for a-kassen Ase

Skole- og Børneudvalget. NOTAT: Mulige modeller for organisering af 10. klasse i Roskilde Kommune

Indledning... 1 To grundscenarier ved en skattestigning... 1 Familietypeeksempler... 3 Bilag Beregningsforudsætninger... 7 Kommunale skatter...

Uddannelsesefterslæb på Fyn koster dyrt i tabt velstand

De studerendes indtjening. - En analyse af de studerendes indkomster fra 1997 til 2002

Transkript:

notat: SU-REFORM: LÅN TIL KANDIDATDELEN OG 0- REGULERING TIL 2023 KAN FINANSIERE 5 POINT LAVERE TOPSKAT 13-05-2016 Af cheføkonom Mads Lundby Hansen og chefkonsulent Jørgen Sloth Bjerre Hansen SU-reform: Lån til kandidatdelen og 0-regulering til 2023 kan finansiere 5 point lavere topskat Regeringen fremlægger til sommer en skattereform. Danmark har verdens højeste SU, og derfor er en SU-reform et oplagt bidrag til et større råderum i 2025-planen. I regeringsgrundlaget er der specifikt en ambition om at sænke den øverste marginalskat med 5 pct.point. Det kan opnås ved at nedsætte topskattesatsen med 5½ point. Det indebærer et provenutab efter tilbageløb og adfærd på 2,8 En SU-reform, der omlægger SU til lån for kandidatstuderende og indfører 0-regulering af SU for alle øvrige uddannelser i perioden 2017-2023, vil indebære besparelser på 3 En sådan reform kan derfor fuldt ud finansiere en nedsættelse af topskatten på 5½ point og dermed opfylde regeringsgrundlaget. Større SU-reformer kan give et større finansieringsbidrag. Hvis SU omlægges til lån på alle videregående uddannelser, vil det øge råderummet med 8 Hvis SU omlægges til lån for alle, (dvs. både ungdomsuddannelser og videregående uddannelser) vil besparelsen være på 11½ Råderummet til lavere skat og øget offentligt forbrug er ifølge Finansministeriet på 41 frem til 2020. En SU-reform kan gøre dette råderum større. CEPOS Landgreven 3, 3. 1301 København K +45 33 45 60 30 www.cepos.dk 1

Regeringen fremlægger til sommer en 2025-plan, herunder et udspil til en skattereform. Finansministeriet vurderer, at der er et råderum på 41 frem til 2025, som enten kan bruges på lavere skat eller højere offentligt forbrug 1. Danmark har verdens højeste SU, der er væsentligt højere end i Sverige, Norge og Finland. Derfor er en SU-reform et oplagt bidrag til et større råderum. I regeringsgrundlaget er der en ambition om at sænke den øverste marginalskat med 5 pct.point. Det kan opnås ved at nedsætte topskattesatsen med 5½ point. Det indebærer et provenutab efter tilbageløb og adfærd på ca. 2,8 2 En SU-reform, som skaffer denne finansiering kunne være en kombination af følgende: Omlægning af SU til lån for kandidatstuderende 0-regulering af SU for alle øvrige uddannelser i perioden 2017-2023 Disse to tiltag vil tilsammen give en budgetforbedring på i alt 3, jf. tabel 1. Tabel 1. Finansiering af nedsættelse af øverste marginalskat med 5 point Fra SU til lån, kandidatuddannelser 1,8 0-regulering af SU på øvrige uddannelser, 2017-2023 1,2 I alt 3,0 Anm.: Mht. omlægning til lån foreslås det, at renten på SU-lånene fastsættes på markedsvilkår, så den afspejler risikoen. Dvs. merudgifter i forbindelse med manglende tilbagebetaling af lån vil blive dækket af renteindtægterne., Finansministeriet samt egne beregninger Ovenstående er et specifikt forslag til at finansiere en nedsættelse af topskatten med 5½ point. I dette forslag kommer en betydelig del af provenuet fra omlægningen af SU til lån for kandidatstuderende på universitetet. Ræsonnementet er bl.a., at mange af de universitetsstuderende bliver topskatteydere, når de får et job efter endt uddannelse. Dermed kommer de selv til at betale for deres egen topskattelettelse. I forhold til at bevare det privatøkonomiske afkast af at tage en uddannelse, giver det også rigtig god mening at koble SU-besparelser og lavere topskat. Bortfald af fx SU på kandidatdelen reducerer alt andet lige den økonomiske tilskyndelse til at tage en uddannelse på universitetet. Omvendt indebærer lavere topskat øget tilskyndelse til at tage en uddannelse på universitetet, der giver en god løn. Hvis man i stedet blot reducerer 1 De 10 af råderummet indfinder sig i perioden 2017-2020, mens råderummet vokser med yderligere 31 i årene 2021-25. Råderummet kan forøges ved at gennemføre reformer. 2 Ifølge svar på spørgsmål nr. 212 til Finansudvalget af 31. marts 2016 vil en afskaffelse af topskatten medføre et provenutab på 8,6 efter tilbageløb og adfærd. På den baggrund vurderes en nedsættelse af topskatten med 5½ point at medføre et provenutab på 2,8, når der tages højde for, at det er billigere pr. point at sænke topskatten med 5½ point end at afskaffe topskatten. CEPOS Landgreven 3, 3. 1301 København K +45 33 45 60 30 www.cepos.dk 2

SUen og anvender pengene på øgede bevillinger til universitet, så mindskes det privatøkonomiske afkast af en universitetsuddannelse. Nedenfor er i mere uddybet form angivet flere mulige reformer af SU-systemet. Herunder er der regnet på besparelser ved 4 forskellige typer af ændringer i SUsystemet: 1. Omlægning af SU til lån 2. 0-regulering af SU-satserne 3. Afskaffelse af SU til hjemmeboende 4. Afskaffelse af 6. SU-år Tabel 2 giver en oversigt over besparelsespotentialet. Nedenfor er potentialet ved reformer af SU-systemet beskrevet i mere detaljeret grad. Tabel 2.Mulige besparelser på SU- Området Fra SU til lån, kandidatuddannelser 1,8 Fra SU til lån, alle videregående uddannelser 7,9 Fra SU til lån, ungdomsuddannelser 3,4 Fra SU til lån, alle uddannelser 11,4 0-regulering af SU, 2017-2023 1,5 Afskaffelse af SU til hjemmeboende 1,3 Afskaffelse af 6. SU-år 0,2 Anm.: Der er overlap mellem de enkelte tiltag, således at summen af flere tiltag kan være mindre en den umiddelbare sum. Provenuvirkningen er angivet efter tilbageløb af skatter og afgifter. Mht. omlægning til lån foreslås det, at renten på SU-lånene fastsættes på markedsvilkår, så den afspejler risikoen. Dvs. merudgifter i forbindelse med manglende tilbagebetaling af lån vil blive dækket af renteindtægterne., Finansministeriet samt egne beregninger CEPOS Landgreven 3, 3. 1301 København K +45 33 45 60 30 www.cepos.dk 3

Omlægning af SU til lån generelle overvejelser Det primære formål med at tage en uddannelse er, at personer dygtiggør sig og øger deres vidensniveau, hvilket giver en højere indkomst på arbejdsmarkedet. Dvs. grundlæggende gives SU i dag til personer, som opnår en pæn indkomst set over hele livet. Det forekommer på den baggrund ikke oplagt at give offentlig støtte til studerende. Derimod er der gode argumenter for at stille statsgaranterede lån til rådighed for studerende. Det skyldes, at det kan være svært for studerende at låne med sikkerhed i denne højere fremtidige indkomst. Det er i dette lys, at forslag om omlægning af SU til lån skal ses. Omlægning af SU til lån på kandidatuddannelse Kandidatstuderende vil typisk opnå en høj indkomst efter endt uddannelse. En oplagt finansieringskilde til en skattereform, der nedsætter topskatten, kan derfor være at omlægge SU på kandidatdelen til lån. Udgifter til SU på kandidatdelen udgør 3,3 Ved omlægning til lån bortfalder indkomstskat af SU. Desuden vil afgiftsprovenuet falde som følge af den lavere indkomst. Efter tilbageløb af skatter og afgifter udgør besparelsen 1,8, jf. tabel 3. Tabel 3. omlægning af SU til lån på kandidatuddannelser Umiddelbar besparelse 3,3 Besparelse efter tilbageløb af skatter og afgifter 1,8 Hvis nogle studerende bliver hurtigere færdige med deres studier som følge af tiltaget, vil det give en yderligere budgetforbedring som følge af en højere beskæftigelse. Det foreslås, at renten på SU-lånene fastsættes på markedsvilkår, så den afspejler risikoen. Dvs., at merudgifter i forbindelse med manglende tilbagebetaling af lån vil blive dækket af renteindtægterne. Omlægning til lån vil betyde, at en person efter to års studier vil have en gæld på godt 120.000 kr. Hvis dette lån skal betales tilbage over en periode på 15 år, svarer det til en månedlig ydelse på lånet på 650 kr. efter skat. Forkortes tilbagebetalingsperioden til 10 år, vil den månedlige ydelse på lånet være på knap 900 kr. 3 Omlægning af SU til lån på alle videregående uddannelser En større reform af SU-systemet kunne indebære en omlægning fra SU til lån på alle videregående uddannelser. Dvs. universitetsuddannelser samt korte og mellemlange 3 I beregningen af den månedlige ydelse er det antaget at renten er på 5 pct. SU gennem 2 år før skat udgør ca. 140.000 kr. Efter skat udgør det ca. 120.000 kr. for en person uden anden indkomst end SU. Det er de ca. 120.000 kr., der er relevante for låneoptagelsen. CEPOS Landgreven 3, 3. 1301 København K +45 33 45 60 30 www.cepos.dk 4

videregående uddannelser (KVU og MVU), som fx pædagoger, skolelærere og sygeplejersker. Her er der markant flere studerende end på kandidatuddannelserne alene, og dermed vil besparelsen være større på i alt knap 8 efter tilbageløb af skatter og afgifter, jf. tabel 4. Tabel 4. omlægning af SU til lån på alle videregående uddannelser Umiddelbar besparelse 14,4 Besparelse efter tilbageløb af skatter og afgifter 7,9 Også her gælder det, at der kan være positive beskæftigelseseffekter (og dermed en yderligere budgetforbedring), hvis nogle bliver hurtigere færdige med deres uddannelse som følge af omlægningen af SU til lån. CEPOS Landgreven 3, 3. 1301 København K +45 33 45 60 30 www.cepos.dk 5

Omlægning af SU til lån på ungdomsuddannelser Søgningen til gymnasieuddannelser er vokset markant gennem de sidste 10 år, mens optaget på erhvervsuddannelserne tilsvarende er faldet, jf. figur 1. I dag vælger 3 ud af 4 unge at tage en gymnasial uddannelse efter folkeskolen. 4 Mange har peget på 5, at for få søger ind på erhvervsuddannelserne, og derfor er det relevant at overveje, om det kan gøres relativt mere attraktivt at tage en erhvervsuddannelse fremfor en gymnasieuddannelse. Her kan en af løsningerne være at omlægge SU til lån på ungdomsuddannelserne 6. Bortfald af SU til ungdomsuddannelser kan også reducere antallet af unge, der vælger gymnasiet for fornøjelsens skyld. Dette kan ses som enten et supplement eller alternativ til regeringens udspil om et adgangskrav på 4 i både dansk og matematik for at kunne blive optaget på en gymnasial uddannelse. Figur 1. Tilmelding til ungdomsuddannel ser fra elever efter 9. og 10. klasse, 2005-2015 Kilde: Redegørelse om vækst og konkurrenceevne 2016, Regeringen 4 Dvs. STX, HHX, HTX og HF 5 Se f.eks. den tidligere regerings udspil til en reform af erhvervsuddannelserne, Faglært til fremtiden, oktober 2013, Regeringen. 6 Det vil gøre det relativt mere attraktivt at tage en erhvervsuddannelse, fordi man får SU på de gymnasiale uddannelser (fra man fylder 18 år), mens man kun har mulighed for at få SU på grundforløbet på erhvervsuddannelser (fra man fylder 18 år), hvorefter man får elevløn under hovedforløbet. Hvis man allerede har en praktikpladsaftale under grundforløbet, får man også elevløn her i stedet for SU. Pointen er, at hvis man fjerner SU på ungdomsuddannelser så har det en større effekt på indkomsten på gymnasieelever sammenlignet med erhvervsskoleelever. Hvis flere tager en erhvervsuddannelse vil der være behov for flere praktikpladser. Det kan sikres gennem lavere elevlønninger, jf. CEPOS-notat 2.200 flere praktikpladser ved at sænke elevlønnen med 5 kroner i timen, 11. april 2016. CEPOS Landgreven 3, 3. 1301 København K +45 33 45 60 30 www.cepos.dk 6

Hvis SU på ungdomsuddannelserne omlægges til lån, vil det give en besparelse på 3,4 efter tilbageløb af skatter og afgifter, jf. tabel 5. Tabel 5. omlægning af SU til lån på ungdomsuddannelser Umiddelbar besparelse 6,2 Besparelse efter tilbageløb af skatter og afgifter 3,4 Omlægning af SU til lån på alle uddannelser En samlet omlægning af SU til lån på alle uddannelser vil øge råderummet med 11,4, jf. tabel 6. Til sammenligning indebærer en fuld afskaffelse af topskatten et provenutab på 8,6 Tabel 6. omlægning af SU til lån på alle uddannelser Umiddelbar besparelse 20,6 Besparelse efter tilbageløb af skatter og afgifter 11,4 0-regulering af SU-satser frem til 2023 I forbindelse med SU-reformen fra 2013 blev reguleringen af SU-satserne ændret til at blive reguleret på linje med de øvrige indkomstoverførsler, herunder med den mindreregulering, som blev aftalt i forbindelse med Skattereform 2012 (for perioden 2014-2021 for SU). Danmark har ifølge Produktivitetskommissionen verdens højeste SU. SU en er dermed højere end studiestøtten i fx Norge, Sverige og Finland. Hvis man fastholder SUsatserne nominelt på 2016-niveauet i perioden 2017-2023, vil dette forbedre de offentlige finanser med 1,5 efter tilbageløb og indkomstskat, jf. tabel 7. Tabel 7. 0- regulering i perioden 2017-2023 Umiddelbar besparelse 3,1 Besparelse efter tilbageløb af skatter og afgifter 1,5 Kilde: Finansministeriet samt egne beregninger CEPOS Landgreven 3, 3. 1301 København K +45 33 45 60 30 www.cepos.dk 7

Afskaffelse af SU til hjemmeboende Afskaffelse af SU til hjemmeboende skønnes at medføre besparelser for 1,3 efter tilbageløb af skatter og afgifter, jf. tabel 8. I denne beregning er der dog ikke taget højde for, at afskaffelse af SU til hjemmeboende kan medføre, at nogle flytter hjemmefra for at opnå en højere SU-sats. Dette kan gøre budgetforbedringen mindre end de 1,3 Tabel 8. afskaffelse af SU til hjemmeboende Umiddelbar besparelse 2,2 Besparelse efter tilbageløb af skatter og afgifter 1,3 Afskaffelse af 6. SU-år I dag er det muligt at modtage SU i 1 år ekstra i forhold til uddannelsens normerede tid. Dvs. for en lang videregående uddannelse, der er normeret til 5 år, er det muligt at modtage SU i 6 år. Muligheden for et ekstra års SU er dog kun til stede, hvis man er påbegyndt den videregående uddannelse senest to år efter den adgangsgivende eksamen. En afskaffelse af det 6. års SU vil medføre en besparelse på 0,2, jf. tabel 9. Tabel 9. Besparelse afskaffelse af 6. SU-år Umiddelbar besparelse 0,3 Besparelse efter tilbageløb af skatter og afgifter 0,2 CEPOS Landgreven 3, 3. 1301 København K +45 33 45 60 30 www.cepos.dk 8