Skal kostrådene ændres? DMA januar 2008

Relaterede dokumenter
Forslag til dagens måltider for en mand på år med normal vægt og fysisk aktivitet

Danskernes fedtindtag samt måltidsvaner blandt børn og unge. Sisse Fagt, Afdeling for ernæring, Fødevareinstituttet, DTU,

5. udgave. 3. oplag Foto: Jes Buusmann. Produktion: Datagraf: Bestillingsnr.: 192

6 om dagen og forbrugsudvikling på frugt og grøntområdet /Line Damsgaard, sekretariatet for 6 om dagen i Landbrug & Fødevarer

Den videnskabelige evidens bag kostrådene. Vibeke Kildegaard Knudsen Afdeling for Ernæring

STRATEGI VARDE KOMMUNE STRATEGI SUND MAD OG DRIKKE I HVERDAGEN DET SUNDE VALG

Nøglehullet på Madskoler Susanne Dunch og Maja Lund

Mad og måltidspolitik Sunde børn i en sund by

Næringsstofanbefalinger

Sund mad i børnehøjde. Sundhedskonsulent Kirstine Gade SundhedscenterStruer

SUNDE VANER - GLADE BØRN

Derfor er det sundt. Faktisk spiser vi ca. en tredjedel for meget mættet fedt, dvs. det fedt, der bl.a. findes i smør og smørblandinger.

Faktorer i kosten og den fysiske aktivitet der har betydning for udvikling af børns overvægt

Mejeri & sundhed. Winnie Pauli Chefkonsulent, Landbrug & Fødevarer

Kød i voksnes måltider

F Ø D E V A R E S T Y R E L S E N

KOSTPOLITIK FOR DAGTILBUD

KOSTPOLITIK. Børneoasen Lind. Vuggestuen Børnehaver Fritidshjem 1 og 2 (Fritidsklubben)

Kostråd og udfordringer

Nordjysk Praksisdag De 10 kostråd Sund mad/vægttab

Ernæringsprincipper. For børn og unge 0-16 år. Ishøj Kommune

Spis efter din alder - Sund mad til 65+ Pia Christensen, Klinisk diætist, MSc, Ph.D, Institut for Idræt og Ernæring

KOSTPOLITIK PÅ SOCIAL OG SUNDHEDSSKOLEN ESBJERG

Undervisningsdag 2. De 8 kostråd BMI Æbleform/pæreform Pause Små skridt Fysisk aktivitet Tak for i dag

Forslag til dagens måltider for en pige på år med normal vægt og fysisk aktivitet

Kostpolitik på Socialog Sundhedsskolen Esbjerg

Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet

Forslag til dagens måltider for en dreng på 6 9 år med normal vægt og fysisk aktivitet

Kostpolitik i Hørsholm Børnegård

God mad til Bornholmske børn

KOSTPOLITIK for Børnehus Nord- og sydpolen marts 2012

Kostpolitik i Hørsholm Børnegård

Fakta om danskernes sundhed, ernæring og kostvaner. Af Gitte Gross Afdelingschef, Afdeling for Ernæring

Din livsstils betydning for dit helbred KOST RYGNING ALKOHOL MOTION

Handleplan for mad og måltider på botilbud og væresteder

Sodavand, kager og fastfood

Børneinstitutionen Lindehuset Mad og måltidspolitik

Forslag til dagens måltider

Det handler om din sundhed

Patientinformation. Kost anbefalinger. Til overvægtige børn og deres familie

Hvordan har borgerne det i Region Hovedstaden? - Et udpluk af profilens resultater. Videnskabelig medarbejder Maj Jeppesen

Mad- og måltidspolitik for Elsted Dagtilbud

Caféen i Gladsaxe Sportshal Udbudsmateriale

Kostpolitik for Rudersdal Dagpleje

De nye Kostråd set fra Axelborg

KOST OG TRÆNING SPIS DIG BEDRE OG LETTERE. Foredrag LØB MED AVISEN. Mandag den. 18 april V. Klinisk diætist Stine Henriksen

Sundhedspolitik Sundhedspolitik for Dannevirkeskolen

1. Hvor mange gange skal du smage på en fødevare, for at vide om du kan lide den? A: 1 gang B: 5 gange C: Mere end 15 gange

Dig og dine knogler. Gør det selv-råd om knogleskørhed (osteoporose) en folkesygdom, du kan forebygge

Del 1: Kostpolitik - sund og lødig kost i Magdalene Haven

Sundhedsprofil Resultater for Glostrup Kommune

Mariagerfjord kommunes. Mad- og måltidspolitik

Fokus på helhedssyn på mad og måltider. Anja Biltoft-Jensen Afdeling for Ernæring Fødevareinstituttet DTU

Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor.

KRAM - Kost, Rygning, Alkohol og Motion

Hvad spiser I af forskelligt mad i løbet af en dag? Er der noget, man ikke må spise? Hvis ja, hvad? Hvis nej, hvorfor ikke?

De officielle kostråd

BULT [BØRN OG UNGE LIDT FOR TUNGE]

ALLERØD KOMMUNE KOSTPOLITIK

Kostpolitik for Børnehuset Nansensgade

FATBOOSTER GENERELLE RETNINGSLINJER

Æg i kosten, del.1. v. Grethe Andersen ga@lf.dk. Dansk Fjerkræskongres den 2. februar 2012

Forslag til dagens måltider for en kvinde over 74 år med normal vægt og fysisk aktivitet

Spørgeskema Sundhedsprofil Standard. Dine svar og resultater er 100% anonyme! HUSK! Udfyld skemaet og tag det med til undersøgelsen!

Børnehuset Bakketoppen. Børnehaven Porskjær. Børnehuset Gyvelhøjen. Børnehaven Rønnehaven. Børnehaven Viften

Lokal mad og måltidspolitik. Folderen er udarbejdet i samarbejde med Forældrebestyrelsen og følger de 8 kostråd.

Nedenfor er beskrevet de rammer Frederiksberg Kommune har opstilet for bestyrelsens arbejde med mad og måltidspolitikken for Børnehuset Adilsvej.

Et godt tilbud fra Fredericia, Middelfart og Kolding Kommuner. Madservice Den gode mad til hver dag...

Børn og Unge. MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK For dagtilbud i Furesø Kommune

Mad- og måltidspolitik for skole- og fritidsområdet

Kostpjece. Lyngby-Taarbæk Kommunale Dagpleje L Y N G B Y - T A A R B Æ K K O M M U N E

Kost og motion - Sundhed

Sunde mad og spisevaner

Kostpolitik. Hillerød Kommunale Dagpleje. Revideret 2015

De kommer desuden oftere i konflikter med de andre børn, samt har let til gråd.

Del 2. KRAM-profil 31

Måltidspolitik. på dagtilbudsområdet

Overordnet mad og måltidspolitik

MADKLASSEN 4 Dig og din mad SUKKER

Kræmmerhusets mad- og måltidspolitik

Kapitel 3. Kost. Tabel 3.1 Anbefalinger for energifordeling i kosten

Kostpolitik i Regnbuen Udarbejdet 2010

De eksisterende kostråd hvorfor skal de revurderes?

MADKLASSEN 1 Dig og din mad SUND MAD ER GODT FOR DIG

Ernæringspolitik for ældre gladsaxe.dk

Kostpolitik. Regnbuen, Valhalla og Fjelsted Harndrup Skole

Elsk hjertet v/ kostvejleder og personlig træner Me5e Riis- Petersen

Dagplejerne i Ravsted Børneunivers har i gennemsnit en erfaring på 18 år

Markedsanalyse. Danskernes forbrug af kød

Mad og motion. overvægt og sundhed. De fleste får for meget af det. fiduser til dig, der ikke vil yde alt for meget for at nyde.

Kære forældre. Madpakker

Næringsstofanbefalinger

Kostpolitik i Bakkehusene

Kostpolitik - En sund start på livet

Gode råd. - til dig med sparsom appetit

Hvad er sund mad. Oplæg i Bjerringbro Sundhedssatelit Ved klinisk diætist Line Dongsgaard

MØLLEBJERGHAVES KOSTPOLITK

Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter. ind. Spis ikke for store portioner. Bevæg dig min. 30 minutter hver dag.

Evaluering Livsstil for familier

Dr. Neergaardsvej Hørsholm Kostpolitik - om mad og måltider i Børnehuset Skovstjernen

Transkript:

Skal kostrådene ændres? DMA januar 2008 Else Molander s Ernæringskontor

De officielle kostråd:

Grundlaget for kostrådene Videnskabelig dokumentation Nordiske Næringsstof Anbefalinger Regelmæssige undersøgelser af danskernes kostvaner

Efter kostrådsrapporten 2005: Opdateret vidensgrundlag for 6 om dagen Nyt vidensgrundlag for anbefaling af indtag af fuldkorn Indtag af sukker blandt børn er alt for stort D-vitaminstatus er lav i store dele af befolkningen Saltindtaget for højt 10 statements fra Cancer Research Fund

6 om dagen Opdateret vidensgrundlag: Anbefalingen fastholdes Variation vigtig (halvdelen af grøntsagerne skal være grove) Sundt slik som nødder og tørret frugt er OK i moderate mængder (30 g) Drik højst 1 om dagen. Et glas juice eller smoothie tæller med Hjertesygdom: risikoreduktion på 30-70% konstateret ved indtag mellem 600-900g Kræft: Største beskyttende effekt ved at hæve indtaget hos dem der spiser under 300 g

Fuldkorn Nyt vidensgrundlag på vej: Mængdeanbefaling for dagligt indtag af fuldkorn Fuldkorns betydning for helbredet Ny informationskampagne på vej Partnerskab bestående af sundhedsorganisationer, myndigheder og erhvervet Økonomisk støtte fra Fødevareministeriet

D-vitaminstatus lav i store dele af befolkningen NNA: 7,5µg D-vitamin dagligt Vi får i gennemsnit 2-3µg gennem kosten Gode kilder til D-vitamin: -Fisk, kød, mælk, ost, æg, fedtstoffer Berigelse af fedtstoffer, brød og mejeriprodukter en mulighed Vi anbefaler p.t. kosttilskud til særlige risikogrupper

Begræns saltindtag: Mænd får i gns. 9-11g/dag(anbefaling maks. 7g) Kvinder får i gns. 7-8g/dag(anbefaling maks. 6 g) Vi får saltet fra: Forarbejdede produkter, ca. 70 % Husholdningen ca. 15 % Naturligt indhold i fødevarerne ca. 15 %. andet Kantinemad gns. 3,4 g/måltid Fastfood fx Pizza i gns. 6-11 g/pizza

Børn får alt for meget sukker Børn får i gns. 14 E% fra sukker og omkring 80 % får mere end de anbefalede 10 E%. 13 % får dobbelt så meget som anbefalet. Hvor kommer sukkeret fra? Sodavand, saftevand m.v. 42 % Slik, chokolade, kage m.v. 40 % mælkeprodukter 5% frugt og grønt 5% is 4 % andet 4%.

Ugentligt råderum til tomme kalorier for Ugentligt råderum børn 3-6 år til tomme kalorier for børn 3-6 år

10 anbefalinger fra WCRF: Vær slank uden at være undervægtig Gør fysisk aktivitet til en del af hverdagen - mindst 30 min. dagligt Undgå sukkerdrikke og energitætte fødevarer med højt indhold af sukker og fedt og/eller lavt fiberindhold Spis mere frugt og grønt og fuldkorn og bælgfrugter til alle måltider Begræns forbruget af kød fra dyr på 4 ben til 500 g ugentligt og begræns indtag af forarbejdede kødprodukter mest muligt

10 anbefalinger fra WCRF (fortsat): Undgå alkohol helt - eller drik max 2 genstande for mænd og 1 for kvinder Begræns indtaget af salt til højest 6 g om dagen Spis ikke kosttilskud for at beskytte mod cancer der findes ingen dokumenteret virkning Amning i op til 6 mdr. beskytter både mor og barn Tidligere kræftpatienter anbefales også at følge ovenstående Undgå rygning

Spiser vi efter kostrådene: 1800 1600 1526 1400 1200 g/ dag 1000 800 600 600 500 500 1000 681 De 8 kostråd Danskernes kost 400 390 294 345 200 0 Cerialier og kartofer 35 Fisk 18 115 140 27 Fedtstoffer 39 Vand Andre drikkervarer Sukker og slik 32

Opsummering: Vi spiser ikke efter kostrådene. Der er ubalance mellem input og output. For lidt frugt og grønt, fisk og fuldkorn - for meget sukker og mættet fedt for lidt fysisk aktivitet Der er overvejende overensstemmelse mellem de 10 nye statements om cancerforebyggelse og de 8 danske kostråd. Bliver vi bedre til at følge kostrådene, opfylder vi også i vid udstrækning anbefalingerne fra WCRF Behovet for at begrænse saltindtaget underbygges af WCRF. Saltindholdet i forarbejde produkter og kantinemad skal reduceres

Opsummering (fortsat): WCRF s anbefaling om kød er i overensstemmelse med kostrådet om at spise varieret. Bør vurderes nærmere i forhold til danske spisevaner, og i forhold til næringsstofbehovet. Kan indgå i overvejelserne ved revideringen af NNA i 2008 Kostrådene skal være dynamiske og rådgivningen skal underbygges af ny viden. Vil fx blive præciseret når mængdeanbefalingerne om fuldkorn foreligger