Størst forbrugsvækst blandt personer over 60 år Personer over 60 år har haft den største fremgang i forbruget de seneste ti år. Mens den reale vækst i forbruget for personer over 60 år har været på 13-15 pct. i løbet af de seneste ti år, så har alle husstande som gennemsnit kun haft en fremgang på 4 pct. i samme periode. For par over 60 år har stigningen i forbruget været på 43.300 kr., mens forbruget for par under 60 år uden børn kun har været på godt 4.000 kr. af chefanalytiker Jonas Schytz Juul 4. august 2012 Analysens hovedkonklusioner Ser man på udviklingen i forbruget over de seneste ti år, så har personer over 60 år haft den største vækst i forbruget. Blandt enlige over 60 år er forbruget således steget realt med 21.000 kr. svarende til en stigning på 12,5 pct. For enlige under 60 år har stigning realt været 3.400 kr., svarende til en vækst i forbruget på under 2 pct. For par over 60 år har stigningen i forbruget været på 43.300 kr. svarende til en fremgang på over 15 pct. på 10 år. For par under 60 år uden børn har væksten været på godt 4.000 kr. svarende til en stigning på godt 1 pct., og for børnefamilier har væksten været på mellem 6-8 pct. Der er to årsager til, at forbruget er vokset mest hos de 60+ årige. For det første er deres rådighedsbeløb vokset mere end andre familiers rådighedsbeløb i perioden, og for det andet er forbrugskvoten faldet mindre for de 60+ årige end for andre familier. Kontakt Chefanalytiker Jonas Schytz Juul Tlf. 33 55 77 22 Mobil 30 29 11 07 jsj@ae.dk Kommunikationschef Mikkel Harboe Tlf. 33 55 77 28 Mobil 28 36 87 50 mh@ae.dk Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Reventlowsgade 14, 1 sal. 1651 København V 33 55 77 10 www.ae.dk
I tabel 1 er vist det årlige forbrug for forskellige familietyper. I tabellen er der både vist det samlede reelle forbrug, familien har, og så forbruget omregnet til forbrug pr. forbrugsenhed, hvor man bedre kan sammenligne forbruget mellem forskellige familiestørrelser. Af tabellen ses det bl.a., at enlige over 60 år uden børn næsten har samme forbrug som enlige under 60 år uden børn på omkring 190.000 kr. årligt. Ser man på par, så har par over 60 år et lidt mindre forbrug end dem på under 60 år uden børn. Tabel 1. Forbrug fordelt på husstandstyper, 2012-priser Samlet forbrug Forbrug pr. forbrugsenhed 1.000 kr. ALLE HUSSTANDSTYPER 310,4 206,9 Enlige under 60 år uden børn 192,2 192,2 Enlig 60 år og over uden børn 190,0 190,0 Enlige med børn 282,9 188,6 2 voksne, hovedperson under 60 år uden børn 353,0 235,4 2 voksne, hovedperson 60 år og over uden børn 326,9 217,9 2 voksne med børn 464,4 221,1 Anm: Data er fra Danmarks Statistiks forbrugsundersøgelse, og er et gennemsnit af data indsamlet i årene 2008-2010. Ser man på udviklingen i forbruget over de seneste ti år, så har personer over 60 år haft den største vækst i forbruget. Blandt enlige over 60 år er forbruget således steget realt med 21.000 kr. svarende til en stigning på 12,5 pct. For enlige under 60 år har stigningen realt været 3.400 kr., svarende til en vækst i forbruget på under 2 pct. For par over 60 år har stigningen i forbruget været på 43.300 kr. svarende til en fremgang på over 15 pct. på 10 år. For par under 60 år uden børn har væksten været på godt 4.000 kr. svarende til en stigning på godt 1 pct., mens væksten i forbruget blandt børnefamilier har været på mellem 6-8 pct. Samlet har personer over 60 år haft den største fremgang i forbruget de seneste ti år. Mens væksten for denne gruppe har været på 13-15 pct., så har alle husstande som gennemsnit haft en fremgang på 4 pct. Det er vist i tabel 2. 2
Tabel 2. Vækst i samlet forbrug 2000-2010, faste 2012-priser 2000 2010 Vækst Relativ vækst 1.000 kr. Pct. ALLE HUSSTANDSTYPER 297,7 310,4 12,7 4,3 Enlige under 60 år uden børn 188,8 192,2 3,4 1,8 Enlig 60 år og over uden børn 169,0 190,0 21,1 12,5 Enlige med børn 266,8 282,9 16,1 6,0 2 voksne, hovedperson under 60 år uden børn 348,8 353,0 4,2 1,2 2 voksne, hovedperson 60 år og over uden børn 283,5 326,9 43,3 15,3 2 voksne med børn 429,3 464,4 35,1 8,2 Anm: Data er fra Danmarks Statistiks forbrugsundersøgelse. 2000 er et gennemsnit over data indsamlet i årene 1998-2000 og 2010 er et gennemsnit af data indsamlet i årene 2008-2010. En anden måde at sammenligne forbruget imellem husstande over tid er ved at se på forbruget pr. forbrugsenhed i hver familietype og sammenholde det med gennemsnittet. I tabel 3 er forbruget pr. forbrugsenhed indekseret i forhold til forbruget pr. forbrugsenhed for alle husstandstyper. Af tabellen ses det, at en enlig over 60 år uden børn i år 2000 havde et forbrug svarende til indeks 85, dvs. forbruget lå ca. 15 pct. under gennemsnittet. I 2010 er dette steget til indeks 92. Ser man på par over 60 år, ses det, at i år 2000 lå deres forbrug under gennemsnittet. Men i 2010 lå forbruget for et par over 60 år over gennemsnittet. Forbruget for personer over 60 år nærmer sig altså forbruget for personer under 60 år. Tabel 3. Udvikling i forbrug pr. forbrugsenhed, indeks ift. gennemsnit 2000 2010 Vækst Indeks ALLE HUSSTANDSTYPER 100,0 100,0 - Enlige under 60 år uden børn 95,2 92,9-2,3 Enlig 60 år og over uden børn 85,2 91,8 6,7 Enlige med børn 89,6 91,1 1,5 2 voksne, hovedperson under 60 år uden børn 117,2 113,7-3,4 2 voksne, hovedperson 60 år og over uden børn 95,3 105,3 10,1 2 voksne med børn 103,0 106,9 3,8 Anm: Som tabel 2. 3
Stigende opsparing og faldende forbrugskvote blandt alle familier Der er to årsager til, at forbruget er vokset mest hos de 60+ årige. For det første er deres rådighedsbeløb vokset mere end andre familiers rådighedsbeløb i perioden, og for det andet er forbrugskvoten faldet mindre for de 60+ årige end for andre familier. I tabel 4 er udviklingen i rådighedsbeløbet opgjort ved forbrugsundersøgelsen vist for familierne. Af tabellen ses det, at alle familier har oplevet stigninger i rådighedsbeløbet. Den største stigning er blandt par med børn, hvor stigningen har været på 27 pct. Herefter kommer par over 60 år, som har haft en fremgang i rådighedsbeløbet på 80.000 kr. svarende til 25 pct., i løbet af ti år. Den tredjestørste relative stigning er blandt enlige over 60 år, hvor stigningen i rådighedsbeløbet har været på knap 22 pct. Det er vist i tabel 4. Tabel 4. Udvikling i rådighedsbeløb opgjort i forbrugsundersøgelsen, faste 2012-priser 2000 2010 Vækst Relativ vækst 1.000 kr. Pct. ALLE HUSSTANDSTYPER 331,6 389,5 57,9 17,4 Enlige under 60 år uden børn 190,9 224,9 34,0 17,8 Enlig 60 år og over uden børn 170,4 207,0 36,6 21,5 Enlige med børn 281,2 307,7 26,5 9,4 2 voksne, hovedperson under 60 år uden børn 418,2 482,6 64,4 15,4 2 voksne, hovedperson 60 år og over uden børn 319,0 399,1 80,0 25,1 2 voksne med børn 467,0 594,0 126,9 27,2 Anm: Som tabel 2. Rådighedsbeløb er opgjort i forbrugsundersøgelsen. Samtidig er nettoopsparingen steget for familierne i løbet af de ti år. Mens enlige over 60 år i år 2000 havde en negativ nettoopsparing (dvs. de forbrugte mere end de havde) på 4.000 kr., sparede de i gennemsnit 6.700 kr. op i 2010. For enlige under 60 år uden børn er opsparingen dog steget endnu mere. Fra at gælden blev øget med 2.200 kr. i 2000, sparer de nu netto 28.700 kr. op. Samme mønster ser man blandt de andre familietyper, hvor nettoopsparingen også er steget. Det er vist i tabel 5. Tabel 5. Nettoopsparing, faste 2012-priser 2000 2010 Vækst 1.000 kr. ALLE HUSSTANDSTYPER 25,5 70,9 45,4 Enlige under 60 år uden børn -2,2 28,7 30,9 Enlig 60 år og over uden børn -4,0 6,7 10,7 Enlige med børn 4,7 20,6 15,9 2 voksne, hovedperson under 60 år uden børn 58,5 120,3 61,9 2 voksne, hovedperson 60 år og over uden børn 25,6 60,3 34,7 2 voksne med børn 26,9 122,0 95,1 Anm: Som tabel 2. Bemærk: Bøder, gaver, velgørenhed og kontingenter indgår ikke i forbruget, hvorfor rådighedsbeløbet forbrug ikke helt svarer til nettoopsparingen. 4
Stigningen i opsparingen kan også illustreres ved forbrugskvoten. Den udtrykker hvor stor en del af rådighedsbeløbet, der går til forbrug. Af tabel 6 ses det, at forbrugskvoten har været faldende for alle grupper i perioden. Det mindste fald er blandt enlige med børn, mens det næstmindste fald i forbrugskvoten er blandt personer over 60 år. Dette mindre fald i forbrugskvoten for personer over 60 år er altså en medvirkende årsag til, at det samlede forbrug er steget mere for personer over 60 år end for andre. Tabel 6. Udvikling i forbrugskvoten 2000 2010 Forskel Forbrugskvote ALLE HUSSTANDSTYPER 89,8 79,7-10,1 Enlige under 60 år uden børn 98,9 85,5-13,4 Enlig 60 år og over uden børn 99,2 91,8-7,4 Enlige med børn 94,9 91,9-2,9 2 voksne, hovedperson under 60 år uden børn 83,4 73,1-10,3 2 voksne, hovedperson 60 år og over uden børn 88,9 81,9-7,0 2 voksne med børn 91,9 78,2-13,7 Anm: Som tabel 2. Forbrugskvoten er opgjort som Forbrug / Rådighedsbeløb. En forbrugskvote på 100 svarer til, at man bruger hele rådighedsbeløbet og ikke sparer noget op. Faldene i forbrugskvoterne hænger bl.a. sammen med krisebevistheden i befolkningen. Typisk holder man lidt mere på pengene, når det er krisetider for at have sparet op i tilfælde af fx arbejdsløshed. Faldet i forbrugskvoterne og stigningen i nettoopsparingen illustrerer også meget godt, at der er rum for stigninger i privatforbruget, men folk er mere tilbageholdende med at bruge pengene. 5