Kronprinsessegade m.fl.

KØBENHAVNS MUSEUM MUSEUM OF COPENHAGEN / ARCHAEOLOGICAL REPORT 2011 Kronprinsessegade m.fl. Sankt Annæ Vester Kvarter, Københavns sogn, Sokkelund herred, Københavns amt KBM 3957 Stine Wozniak og Rikke Simonsen

Københavns Museum Vesterbrogade 59 1620 København V Telefon: +45 33 21 07 72 Fax: +45 33 25 07 72 E-mail: sekr@bymuseum.dk www.copenhagen.dk Københavns Museum 2011 2

Indholdsfortegnelse 1 Resume... 5 2 Indledning... 6 3 Kulturhistorisk baggrund og topografi... 7 4 Arkæologisk historik... 11 4.1 Ældre arkæologiske lokaliteter... 11 4.2 Uddybende bemærkninger til særligt interessante iagttagelser i relation til KBM 3957... 12 5 Kulturhistorisk potentiale og mål... 13 6 Metode... 13 6.1 Udgravningsmetode... 13 6.1.1 Arkæologisk tilsyn... 13 6.2 Dokumentation... 13 7 Resultater... 14 7.1 Kulturlag... 14 7.2 Fund... 14 8 Kulturhistorisk tolkning og diskussion... 14 9 Evaluering... 15 10 Litteratur... 16 11 Arkæologiske rapporter og arkivmateriale... 16 12 Københavns Museums strategiske dokumenter... 16 13 Internetreferencer... 16 14 Administrative data... 17 15 Appendiks... 17 15.1 Figurliste... 17 15.2 Tabelliste... 17 3

Fig. 1. Oversigtskort over København. Den røde cirkel markerer udgravningen. 4

1 Resume I forbindelse med anlæggelse af fjernvarme i Nyboder, fra Suensonsgade til Hjertensfrydsgade, blev der ført arkæologisk tilsyn. I den øverste meter af traceet fremkom et gruset, sandet lag og direkte herunder lå undergrundsler. Der var intet oprindeligt muldlag, så det må være blevet gravet væk. Det kan muligvis være sket i forbindelse med anlæggelsen af boligerne i Nyboder, eller måske kan der være taget tørv i området til anlæggelsen af Ny Østervold, Sankt Annæ Skanse eller en af de senere skanser. Perioder: 16-1700-tallet. Features: Opfyldslag og undergrund. Nøgleord: Afgravet muldlag, byggemodning, Nyboder, befæstning, Ny Østervold, Skt. Annæ Skanse. Due to construction of new heating pipes in Nyboder, from Suensonsgade to Hjertensfrydsgade, an archaeological watching brief was undertaken. In the top meter of the trench a gravel sandy deposit was registered and right beneath this was the underground clay. There wasn t preserved any original topsoil above the underground, so it must have been dug away. This could have been done when the houses of Nyboder were build or maybe if turf was cut in the area for the building of Ny Østervold, Sankt Annæ Skanse or one of the later forts. Periods: 17th-18th century. Features: Fill and subsoil. Nøgleord: Removed topsoil, land development, Nyboder, fortification, Ny Østervold, Skt. Annæ fort. 5

2 Indledning I forbindelse med etableringen af fjernvarme på Kronprinsessegade samt kortere strækninger på Suensonsgade og gården til Hjertensfrydsgade har Københavns Museum ført arkæologisk tilsyn med gravearbejdet. Arbejdet foregik i perioden 18.04.11-17.06.11. Der blev udgravet et trace på en længde af ca. 115 meter og med en bredde på omkring 2 meter. Gravedybden var indtil ca. 2,3 meter under gadeniveau. Således blev der ved arbejderne berørt mindst 350 m³ jord inden for Københavns volde. Bygherre på projektet var Københavns Energi. Det arkæologiske tilsyn blev forestået af arkæolog Stine Wozniak. Fig. 2. Kort over den nordligste del af København inden for voldene med bydelen Nyboder. Det udgravede trace er markeret med blåt. 6

3 Kulturhistorisk baggrund og topografi Indtil 1600-tallet har området, hvor udgravningen fandt sted, været relativt kystnært, og spor efter forhistorisk aktivitet er bestemt muligt på stedet. De tættest beliggende kendte fund fra forhistorisk tid er en boplads i Amaliegade fra ældre stenalder, beliggende i 2,5 meters dybde, samt to fund af submarine bopladser i Frihavnen også fra ældre stenalder (Christoffersen 1985, s. 13ff). Området lå i de første mange århundreder efter Københavns opståen uden for byen nord for den middelalderlige Østervold, der var beliggende omtrent, hvor vore dages Gothersgade ligger. I de bevarede skriftlige kilder er omtale af både huse og gårde i området, men de er ikke nøjagtigt stedfæstet. En af de institutioner, som bliver nævnt, er Sankt Anna Hospital og Kapel, der må have ligget et sted mellem Gothersgade og Kastellet. Små 200 m syd for det gravede område er der tidligere påtruffet begravelser. Ramsing mente, at gravene var fra middelalderen og ud fra deres beliggenhed, vurderede han, at Skt. Anna Hospital og Kapel måtte have ligget i den nordlige ende af Nyboder (dvs. nær det udgravede område). Men deres beliggenhed er ikke påvist, og Christophersen foreslår alternative tolkningsmuligheder af gravenes tilhørsforhold til en af to kirker opført under Christian 4. (Christophersen 1985, s. 123f.). Kort efter år 1600 påbegyndte Christian 4. opkøb af grunde i området. I første omgang opførte han et lysthus umiddelbart uden for den middelalderlige befæstning, som med årene blev udbygget til Rosenborg Slot. Lige nordøst for det gravede området påbegyndte kongen i 1627 opførelsen af et kæmpe kastel, Sankt Annæ skanse, som skulle beskytte indsejlingen til København. Og snart efter fik han den ide at udnytte området mellem byen og Skt. Annæ Skanse ved at udvide byen helt ud til skansen, se Fig. 3. Det indebar, at Østervold omkring den middelalderlig by skulle nedlægges, og at en ny Østervold skulle opføres mellem Nørreport og Skt. Annæ Skanse. Arbejdet på den nye Østervold begyndte i 1629. Voldens forløb kendes ikke med sikkerhed, men den er formentligt lagt som skitseret på planen Fig. 3 mellem Nørreport og det midterste kronværk på Skt. Annæ Skanse. Det er uvist, hvor meget der rent faktisk blev opført af voldlinjen, men bevarede regnskaber fra samtiden tyder på, at arbejdet nåede ganske langt. Fig. 3. Forslag til udbygningen af Skt. Annæ Skanse og Ny-København, den såkaldte Oktagonplan, fra omkring 1629. 7

Vores viden om selve Sankt Annæ Skanse er også relativt begrænset, og der har ikke været meget fokus på anlægget. Som oftest omtales det bare i litteraturen som forløberen for Kastellet. Det fremgår af planen Fig. 3, hvordan skansen var planlagt til at se ud med tre bastioner og tre kronværker mod land og to halvbastioner mod sundet. Desuden fremgår det, at skansen var planlagt til at skulle anlægges halvt ude i vandet. I 1649 blev det vedtaget ikke at fuldføre Skt. Annæ Skanse, men i stedet opføre det betydeligt mindre Frederiks Kastel. Efter den svenske belejring af København 1658-60 blev Frederiks Kastel imidlertid ombygget til det større Citadellet Frederikshavn (Kastellet), som stadig står i dag. Vi ved ikke, hvor meget der egentlig blev opført af Sankt Annæ Skanse. Den er ikke vist på de senere kort med én undtagelse: På et svensk spionkort fra 1658, der er lavet umiddelbart inden svenskerne belejrede byen, er det midterste kronværk indtegnet (se Fig. 4). Det er svært at tro andet, end at det må være, fordi kronværket stadig lå der næsten 10 år efter, at det var blevet vedtaget at sløjfe Skt. Annæ Kastel og i stedet opførte Frederiks Kastel, som i 1658 var blevet en realitet. Skansens beliggenhed er ikke nøjagtigt kendt, men kan forsøgsvis rekonstrueres ud fra de gamle kort. Forchhammer har lavet en tegning over skanserne placering i forhold til hinanden, se Fig. 5, der viser, at Frederiks Kastels midterakse rykkes ca. 200 m mod nord i forhold til Sankt Annæ Skanse. Fig. 4. Udsnit af svensk spionkort tegnet af Erik Dahlberg 1658. Øverst til venstre ses Frederiks Kastel med det midterste kronværk fra Skt. Annæ Skanse indtegnet. Midt i billedet ligger Nyboder, og herunder ses Kongens Have. Fra Frederiks Kastel og til nederste højre hjørne af billedet løber den ny Østervold. De mørke vådområder, der er indtegnet til højre i billedet forbi Kongens Have er rester af voldgraven til den gamle Østervold, der endnu ikke er fyldt helt op. Fig. 5. 1. Skt. Annæ Skanse, 2. Projekt, 3. Projekt, 4. Endelig udformning af Frederiks Kastel. Fra Forchhammer 1947, s. 93. 8

Thøger Bang har lavet et bud på en placering af Sankt Annæ Skanse og Frederiks Kastel i det moderne gadenet, som ses på Fig. 6. Undertegnede har også selv prøvet at indplacere digitaliseringer af Fig. 3 på et moderne kort, men der er adskillige vanskeligheder ved at få det til at passe: Der er flere bygningsværker fra Christian 4.s tid, som er tegnet ind på de gamle kort, og som stadig eksisterer i dag. Ved at lægge dem oven på hinanden burde alle elementer ligge korrekt. Der er imidlertid store afvigelser på de gamle kort, og selvom et element er korrekt indmålt, så er det ikke sikkert, at afstanden og vinklen hen til det næste element er rigtig. Det er ofte svært at få to kendte elementer til at passe sammen, og det skaber selvfølgelig meget usikkerhed om de øvrige ukendte elementers placering på kortet ikke engang Børsen og Tøjhuskomplekset, som hver i sær passer udmærket med det moderne kort, og som ligger lige ved siden af hinanden, passer på det moderne kort sammen på én gang. På Fig. 7 er skansen indplaceret ud fra Rosenborg Slot, dog skal skansen og voldlinien muligvis rykkes en anelse nord på, og derved vil den være i bedre samklang med Bangs rekonstruktion. Bemærk voldlinien tværs over den nordlige del af Nyboder/Grønland, som altså muligvis skal rykkes lidt nordpå, men stadig må den have ligget i området. Den del af voldlinien, der er tegnet op med rødt, angives på et kort fra omkring 1630 at være blevet opført det vil så sige, at det øvrige stykke af voldlinien ikke er opført på dette tidspunkt, men det er en plan for, hvor det skal ligge, og hvordan det skal se ud, der er gengivet på kortet. I forbindelse med anlæggelsen af Frederiks Kastel bliver voldlinien lagt noget nordligere, hvor den omtrentligt bibeholdes, indtil den sløjfes i slutningen af 1800-tallet, jf. Fig. 6 og 8/9. Som beskrevet er skansens beliggenhed delvis usikker pga. problemerne ved at overføre de gamle tegninger til moderne kort, men også fordi de anvendte kort er planer for anlægget. Det kan sagtens være, at noget er ændret i forhold til, hvad der oprindeligt var planlagt. Dog udgør den lange dæmning fra Sankt Annæ Skanse formentlig den dag i dag kernen i Langelinje (Forchhammer 1947, s. 82) den blev ført videre i både Frederiks Kastel og siden Citadellet Frederikshavn (Kastellet). Fig. 6. Sankt Annæ Skanse (prikket signatur) og Frederiks Kastel (1658) indplaceret på et moderne kort af Bang 1959, s. 101. Fig. 7. Digitalisering af Oktogonplanen forsøgt indsat på moderne kort. Grøn streg er en rekonstruktion af den gamle Østervolds forløb. Oktogonplanen ligger ikke helt korrekt. Som nævnt i teksten er det oftest ganske umuligt, da afstandene på de gamle kort ikke er korrekte mellem ting, der er identificerbare i forhold til den moderne topografi. Oktogonplanen er lagt ind primært efter Rosenborg Slot (og Langelinie). (Efter Simonsen 2010). Bemærk alligevel Christian 4. nye Østervold, der ligger hen over den nordlige del af Nyboder/Grønland (jf. nedenfor) og som senere bliver rykket nordpå, jf. Fig.6 og 8. 9

Nyboder Christian 4.s nye skanseanlæg og vold betød en betragtelig forøgelse af byens areal. Og han lavede ikke bare planer for befæstningens forløb, men også for hvordan den nye bydel skulle indrettes, som det fremgår af Fig. 3. Et af de første planlagte byggerier var boliger til flådens folk. De oprindelige boder, som blev opført under Christian 4., lå i området fra Hjortelængen, den nuværende Klerkegade, til Elefantgade, den nuværende Suensonsgade. 1758-60 blev længerne fra Elefantgade til Elsdyrsgade/Hjertensfrydsgade opført af arkitekt Philip de Lange, som byggede de nye huse i to etager. 1785-88 blev Elsdyrs-/Delfingade-længerne opført, i 1789 Krokodillegade og 1790-92 blev den tilbageværende del af Grønland bebygget (Reimer 1981). Således har området nord for Suenssonsgade, hvor gravningen foregik, oprindelig ligget i udkanten af Nyboder. Dette område blev kaldt for Grønland. Grønland var et stort ubebygget areal mellem bebyggelsen og befæstningen. Det blev gennem tiden brugt til eksercerplads, rettersted og tømmerplads for flåden, indtil det blev inddraget i udvidelsen af Nyboder og bebygget i flere etaper. Andre gader, som har relevans for udgravningen er Kronprinsessegade og Adelgade. Kronprinsessegade blev anlagt for enden af Kongens Have i begyndelsen af 1800-tallet, efter den store bybrand i 1795: For at skaffe penge til de mange tusinde brandlidte solgte kongen en del af Kongens Have fra. Først mange år senere blev gaden forlænget mod nord, så den førte gennem Nyboder op til Øster Voldgade: 1869-81 anlagdes Ny Kronprinsessegade fra Klerkegade til Elsdyrgade/Hjertensfrydsgade. Etapen nord herfor blev først ført igennem op til Øster Voldgade i 1930, mens den allersidste og sydligste del af strækningen fra Klerkegade til Sølvgade blev anlagt i 1931 (Bramsen & Fogtdal 1988, s. 430). Adelgade, som var en reminiscens fra Christian 4.s oktogon-byplan, og derfor løb skråt gennem Nyboder blev omkring 1870 rettet ud og kom til at løbe parallelt med Rigensgade og Borgergade. Pladsen foran længerne mellem Suensonsgade og Hjertensfrydsgade (jf. Fig. 2 og 9) er givetvis et levn fra Adelgades oprindelige forløb. Fig. 8 og 9. Udsnit af kort fra hhv. 1710 og 1897. Bemærk, at på Fig. 8 er Kronprinsessegade endnu ikke anlagt, og Adelgade har et skråt forløb gennem Nyboder. Grønland ligger endnu øde hen. På Fig. 9 ses Kronprinsessegade for enden af Kongens Have samt stykke inde i Nyboder, men den er endnu ikke brudt igennem til Sølvgade og Øster Voldgade. Adelgade er rettet ud, og Grønland er fuldt udbygget. 10

4 Arkæologisk historik 4.1 Ældre arkæologiske lokaliteter Der har tidligere været flere arkæologiske undersøgelser i området omkring udgravningen. Nedenfor vises en oversigt over de relevante undersøgelser, som forefindes i det arkæologiske beretningsarkiv på Københavns Museum. KBM - nummer Navn 3221 Nyboder - De grå stokke 3165 Nyboder Skole, Øster Voldgade Dybde Dybde (m) kulturlag moderne (m) opfyld Undergrundsniveau 0,5-1,3 0-0,5 Ca. 3 KNN +/- 15 cm, ca. 1,3 under gadeniveau. 2042 Nyboder 0,2-1 0-0,2 ca. 3,35 KNN, ca. 1 m under gadeniveau Levn 14 fundamenter og 1 teglstensgulv fra Christian 4.s Nyboder fra 1636. Derudover blev der registreret 6 profiler i traceet med bl.a. sættelag fra ældre brolægning. jf. teksten nedenfor. - - - Der blev registreret et påført lerlag over det oprindelige vækstlag; det var for forstyrret til endeligt at afgøre, hvorvidt det var påført i forbindelse med voldanlæggelse eller planering af området. Ældre brolægninger op til huset i baggården, oprindeligt vækstlag over undergrunden med sandet opfyld over, jf. i øvrigt teksten nedenfor. År 1981 Kronprinsessegade - - - Rund plankebrønd med jernbånd. År 1918-1 Kronprinsessegade - - Se under Levn Registreringer foretaget af Ramsing. Den anvendte kote er uvis, men det fremgår af hans noter, at han har konstateret muldlag over undergrunden, og at det har været ca. 30 cm tykt. Undergrund: 3,81, Muld: 4,12 År 1918-2 Kronprinsessegade - - Se under Levn Undergrund: 3,70; Muld: 4,02 År 1918-3 Kronprinsessegade - - Se under Levn Undergrund: 3,76; Muld: 4,20?-Svært læseligt. Tabel 1. Arkæologiske fund fremkommet ved tidligere udgravninger i området. Jf. Fig. 10. 11

4.2 Uddybende bemærkninger til særligt interessante iagttagelser i relation til KBM 3957 I forbindelse med udgravningen KBM3221 blev det iagttaget, at i mindst 4 ud af 6 profiler var mulden var gravet af til undergrund, og at undergrunden efterfølgende havde ligget eksponeret. Øjensynligt var der ikke gravet ned i undergrunden, således at formålet var et andet end at fjerne mulden, som fx lertagning. Der var desuden spor efter smedearbejde i en af profilerne. Vedr. KBM2042 viste gravning af grøft i baggården, at der havde været ældre brolægninger op til huset, oprindeligt vækstlag over undergrunden med sandet opfyld over. Fundamentsgrøften til den stående bygning var gravet gennem opfyldslagene ned til undergrund. Fundamentet stod på den oprindelige undergrundsoverflade og var ikke gravet ned i denne (men muldlaget var gravet af). Fig. 10. Kort med angivelse af tidligere arkæologiske undersøgelser i området, jf. Tabel 1. Det gravede trace er vist med blåt. 12

5 Kulturhistorisk potentiale og mål Undersøgelsen vil naturligt rette sig mod spor efter forhistorisk eller tidlig historisk/middelalderlig menneskelig aktivitet samt aktiviteter fra Nyboders levetid. Der er enkelte efterretninger om områdets anvendelse og bebyggelse i de middelalderlige skriftlige kilder, men fra arkæologiske kilder har vi kun meget begrænset kendskab til områdets udnyttelse. Hvad der er foregået i området, før Nyboders anlæggelse er meget dårligt belyst. Og da dette kvarter har været langt mindre intensivt bebygget end de fleste steder i Indre by, kan det rumme del spor, som andre steder vil være gravet væk. Det arkæologiske tilsyn vil således fokusere på spor efter forhistoriske lokaliteter/aktivitet (ukendte) aktiviteter i historisk tid, herunder Grønlands anvendelse (som militært område, men også som et ubebygget område klods op ad Nyboder-bebyggelsen med bedre plads til forskellige foretagender) Sankt Annæs Skanse/Østervold/befæstningsarbejde 6 Metode 6.1 Udgravningsmetode 6.1.1 Arkæologisk tilsyn Det arkæologiske arbejde bestod af et såkaldt tilsyn, som indebærer overvågning af entreprenørens gravearbejde. Såfremt jordfaste levn af arkæologisk interesse fremkommer, vil arkæologerne som regel have mulighed for midlertidigt at standse arbejdet, indtil de fortidige levn er registreret. Det vil dog i langt de fleste tilfælde være muligt, at arkæologerne kan registrere levn af interesse sideløbende med at gravearbejdet fortsættes. Traceet fra Suensonsgade til gårdene i Hjertensfrydsgade blev gravet med maskine af entreprenøren. Der blev ført tilsyn af 1 arkæolog. Pga. interessante resultater fra tidligere udgravninger i området blev gravearbejdet overvåget en stor del af tiden. 6.2 Dokumentation Da der ikke fremkom anlæg af arkæologisk interesse er der ikke oprettet nogen tegninger, fotos eller anden dokumentation. Sagen er ikke oprettet i Intrasis. I Sagsarkivet ligger der en arbejdstegning fra entreprenøren over traceet. 13

7 Resultater 7.1 Kulturlag Ved det arkæologiske tilsyn blev der iagttaget to gennemgående lag i traceet. Det var undergrundsler samt et gruset, sandet opfyldslag. Undergrunden lå ca. 1 m under gadeniveau og direkte herpå var påført det grusede, sandede opfyldslag. Der var ingen oprindelig muldjord over undergrunden, og denne må således have været gravet af på et tidspunkt, før opfyldslaget blev påført. 7.2 Fund Der fremkom få fund af keramikskår, formentlig fra Nyere tid. Disse blev ikke hjemtaget til museet. 8 Kulturhistorisk tolkning og diskussion Det mest interessante fund, som udgravningen bibragte, var i virkeligheden det, som ikke blev fundet nemlig det afgravede muldlag. Dette er også et kulturhistorisk spor, der viser en aktivitet i tidligere tider, og det vil være ønskeligt at få klarlagt formålet med den ganske udbredte afgravning af muldjorden, som blev konstateret under udgravningen. I forbindelse med KBM 2042 blev fundamentsgrøften til et af Nyboders stående huse iagttaget, og det kunne konstateres, at den var gravet ned til undergrund men ikke ned i undergrunden, som ellers oftest er tilfældet og at fundamentet var opført oven på undergrunden. Dette kunne pege på, at byggemodning var årsagen til afgravning af mulden også i det udgravede trace. Imidlertid var der netop en nedgravning til fundamentsgrøften: muldjorden i gården var intakt, dvs. at muldjorden var kun fjernet lokalt, hvor fundamentet skulle opføres. Der har tidligere på den strækning, hvor traceet blev gravet, stået bygninger, som blev revet ned i forbindelse med forlængelsen af Kronprinsessegade. På denne strækning må imidlertid være afgravet mere muld, end lige hvor fundamentet til boderne skulle stå, for der blev ikke konstateret bevaret muldjord, hvor baggårdene har ligget. Men at ikke al jorden systematisk er blevet gravet væk i forbindelse med anlæggelsen af Nyboder kan Ramsings iagttagelser af både muld og undergrund i Kronprinsessegade (År 1918_1-3) pege på. Derfor undrer den omfattende afgravning, som blev konstateret på denne udgravning samt på KBM 3221. En anden mulighed, som bør overvejes, er de befæstningsarbejder, som Christian 4. udførte i området. Området, hvor udgravningen KBM3221 foregik, var del af det ældste Nyboder fra Christian 4.s tid (og fundamenter fra disse boder blev da også fundet ved udgravningen), mens området Suensonsgade-Hjertensfrydsgade først blev bebygget senere og på Christian 4.s tid lå i udkanten af Nyboder, formentlig meget tæt ved Christian 4.s Østervold og ved Sankt Annæ Skanse. Befæstningen kan ikke have ligget rent fysisk i området, hvor KBM3221 blev gravet, da bebyggelsen var samtidig med befæstningen, og den har formentlig heller ikke ligget i det udgravede trace, da volden næppe har ligget lige klods op ad husene. 14

Når det alligevel er relevant at inddrage befæstningen, er det, fordi man bør overveje muligheden af, om mulden/græstørven kan være blevet fjernet til brug for befæstningsarbejderne. Det vides, at Christian 4. brugte enorme mængder græstørv til befæstningsarbejder rundt om middelalderbyen. Og det må der også være brugt til Skt. Annæ Skanse og Ny Østervold. Det forekommer nærliggende, at dette kunne tages i det endnu øde, ubebyggede nærområde. Resultatet af makrofossilanalyserne fra KBM 3221, der viser, at undergrunden lå blotlagt nogen tid, inden der atter var aktivitet i området, er i denne forbindelse ret interessante. De smedeslagger, som blev fundet ved udgravningen af KBM3221, kan være fra aktiviteter i tilknytning til bebyggelsen, men kan måske også stamme fra jernarbejde i forbindelsen med opførelsen af befæstningen. 9 Evaluering Selvom gravningen ikke bibragte nogle store arkæologiske fund, kan den alligevel bidrage til at belyse interessante historiske problemstillinger og udgør en brik i det store puslespil, som forhåbentlig kan stykkes sammen med tiden. Det kan ikke ud fra de foreliggende iagttagelser afgøres, om fjernelsen af mulden skyldes fx byggemodning eller befæstningsarbejder. Men et særligt fokus på makrofossilanalyser fra fremtidige kulturlag i området kan muligvis bidrage til en afklaring. Som prøverne fra KBM3221 viser, er der et potentiale for meget spændende resultater. 15

10 Litteratur Bang, T. 1959: Københavns Befæstning under Svenskekrigen. Et vendepunkt i Københavns historie. Historiske meddelelser om København. København. Bramsen, B. & Fogtdal, P. 1988. København, før og nu og aldrig. Bind 5. København. Christophersen, A. 1985: København og omegn gennem 6000 år. En kortlægning af de arkæologiske interesseområder i Københavns kommune. Københavns Bymuseum. Forchhammer, O. 1947: København fra bispetid til borgertid, Byplanmæssig udvikling til 1840. Stadsingeniørens Direktorat Reimer, M. 1981: Hvorfor Nyboder ikke blev som det burde eller træk af 1700-tallets bygningshistorie. Marinehistorisk Tidsskrift 4. Simonsen, R. 2010: Københavns bastionære befæstning under Christian 4. Og Frederik 3. set fra en arkæologisk synsvinkel. Upubliceret kandidatspeciale. Københavns Universitet. 11 Arkæologiske rapporter og arkivmateriale Kbm 3221, Nyboder De grå stokke. Det arkæologiske beretningsarkiv, Københavns Museum. Kbm 2042, Nyboder. Hjertensfryds- og Delfingade. Det arkæologiske beretningsarkiv, Københavns Museum. 12 Københavns Museums strategiske dokumenter Thomasson, J. 2011. Guidelines for Contextual Documentation. Definitions and typology for contexts, sub groups and groups, principles for contextual grouping of contexts. Københavns Museum. Field Manual 2010. Københavns Museum Finds Handbook 2010. Københavns Museum Projekthåndbog 2009. Københavns Museum Project Design 2009. Project design for archaeological investigations to be carried out on the Cityring Metro, stage 4 project in Copenhagen. Introductory report on the background knowledge, objectives, organisation and methodology. Københavns Museum. Rammeavtal, Bilag 1 2009. Public Procurement nr 2009-070118 Københavns Bymuseum. Arkæologi I forbindelse med Cityringen. Konservering og Naturvidenskap. Københavns Museum. Report management 2010. Policy, Management and structure regarding reports at Copenhagen Museum. Københavns Museum. 13 Internetreferencer KUAS Vejledning 2010. Vejledning om gennemførelse af arkæologiske undersøgelser, kapitel 6. Konservering og Naturvidenskab, Antropologiske analyser. Kulturarvsstyrelsens hjemmeside på: http://www.kulturarv.dk/fortidsminder/forvaltning-og-tilsyn/arkaeologi-paaland/vejledning-om-arkaeologiske-undersoegelser/kap-6-konservering-ognaturvidenskab/ [Accessed 2.10.2009]. 16

14 Administrative data Case number KUAS Case number KBM 3957 County Municipality/City Parish Street/block 2011-7.24.02/KBM0008 Københavns Amt Sokkelund Herred Københavns Sogn Kronprinsessegade Duration field phase 18.04.11-17.06.11. Staff Investigated area (m 2 ) and % of total Investigated volume (m 3 ) and % of total Coordination system X-coordinate Y-coordinate Height system Metres above sea level Contractor/Client Archive material Finds material Stine Wozniak, Rikke Simonsen 15 Appendiks 15. 1 Figurliste Fig. 1. Oversigtskort over København. Den røde cirkel markerer udgravningen.... 4 Fig. 2. Kort over den nordligste del af København inden for voldene med bydelen Nyboder.... 6 Fig. 3. Forslag til udbygningen af Skt. Annæ Skanse og Ny-København, den såkaldte Oktagonplan, fra omkring 1629.... 7 Fig. 4. Udsnit af svensk spionkort tegnet af Erik Dahlberg 1658.... 8 Fig. 5. 1. Skt. Annæ Skanse, 2. Projekt, 3. Projekt, 4. Endelig udformning af Frederiks Kastel.... 8 Fig. 6. Sankt Annæ Skanse (prikket signatur) og Frederiks Kastel (1658) indplaceret på et moderne kort... 9 Fig. 7. Digitalisering af Oktogonplanen forsøgt indsat på moderne kort.... 9 Fig. 8 og 9. Udsnit af kort fra hhv. 1710 og 1897.... 10 Fig. 10. Kort med angivelse af tidligere arkæologiske undersøgelser i området, jf. Tabel 1.... 12 15.2 Tabelliste Tabel 1. Arkæologiske fund fremkommet ved tidligere udgravninger i området. Jf. Fig. 10.... 11 17