Idékatalog: Alle etniske minoritetsbørn i Esbjerg får en god skolestart - hvordan skaber vi den succes?



Relaterede dokumenter
Idékatalog: Alle etniske minoritetsbørn i Nykøbing Falster får en god skolestart - hvordan skaber vi den succes?

INTEGRATIONSPOLITIK. Lundergårdskolen

Samspillet GIV PLADS TIL ALLE LÆRERVEJLEDNING TIL INDSKOLINGEN DEL DINE FIDUSER

Bilag 2: Spørgeskema ved kursets afslutning Dansk

Velkommen i Svalen. En daginstitution for de 0-6 årige. Et godt sted at være

Ordet til de unge. Det er disse ideer og anbefalinger til forældre, vejledere og skoler, som vi bringer et udpluk af her. God læselyst!

Undervisningsmiljøvurdering

LUS LæseUdviklingsSkema

2 årigt projekt for at sætte fokus på forebyggelse af vold mod børn

VEJLEDNING TIL HENVISNING AF BØRN TIL PROJEKTET

HJÆLP BØRNENE NÅR MOR OG FAR GÅR FRA HINANDEN - handleplan. Skilsmissebørn i Daginstitutionen Agtrupvej / Brunebjerg

KLUBFIDUSEN ER BASERET PÅ FIRE GRUNDVÆRDIER

BLÅGÅRD SKOLE TRYGHED GODE RESULTATER VENSKABER OVERSKUD.

Bliv red barnet AMBASSADØRSKOLE

Værdi- mål- og handlingsgrundlag for det pædagogiske arbejde i Tappernøje Børnehus

POLITIK FOR SAMARBEJDE MELLEM CIVILSAMFUND OG KOMMUNE. Sammen om FÆLLESSKABER

Kirkeskolens. Håndbog for Klasseforældreråd. Kære forældre på Kirkeskolen!

SKOLESTART 2016 Klar, parat... start!

Overordnede. Mål og indhold. i SFO i Mariagerfjord Kommune. Skolefagenheden

DesignBørnehuset SanseSlottet

Skolestart På Abildgårdskolen

Lokal samarbejdsaftale. Rådmandsgades Skoles distrikt. Denne lokale samarbejdsaftale er indgået af: Rådmandsgades Skole Cismofytten

Pædagogiske læreplaner på Abildgårdskolen.

SORGPLAN FOR BØRNEHUSET MARTHAGÅRDEN

På vej i skole. En pjece til forældre med kommende skolebørn om overgangen fra børnehave til Blåvandshuk Skole

Velkommen til. Sct. Michaels Børnehave

Skolebestyrelsens årsberetning november 2013.

Udarbejdet af N. J. Fjordsgades Skoles SFO 1. Marts 2010

DONORBARN I SKOLE. Inspiration til forældre. Storkklinik og European Sperm Bank

Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsOrdning

Sammen om velfærd. Vi har brug for dig

Indhold Målgruppe 5 Din betydning som træner Mål 5 Spørg ind Hvad skal vi lære om? Forældrenes betydning Viden børn, trivsel og fodbold

Den Sammenhængende Skoledag - i et børneperspektiv

BørneHuset Troldehøj Forældrefolderen

Trivselspolitik for Vejlebro

Praktikstedsbeskrivelse. Herningvej Aalborg SØ Tlf: Hjemmeside:

Børn og unges rettigheder

ER DU HELLER IKKE TANKELÆSER?

Københavns åbne Gymnasium Elevudsagn fra spørgeskemaundersøgelsen i 2q

DFUNKs grundholdninger

Undersøgelse af undervisningsmiljø og generel trivsel. - Foretaget juni 2012, skoleåret 2011/12

Pædagogiske læreplaner i SFO - Solsikken Juni 2012

- et varmt og rart sted

Referat fra Kontaktudvalgsmødet, mandag den 7. september VerdensKulturCentret

Storebørnsgruppen for kommende skolebørn i Afdeling Mariesminde. Skoleparat - parat til livet

Velkommen til vuggestuen

Mål og handlinger er Kommunens overordnede Børnepolitik for børn og unge 0-18 år.

Er dette sandheden eller er det synsninger :

Pædagogiske Lærerplaner. Kong Chr. d. IX. og Dronning Louises Jubilæumsasyl

Ansøgningsskema. 5. Problemstilling/udfordring Beskriv kort, hvilket problem eller udfordring projektet/aktiviteten skal være med til at løse:

Indhold. Dagtilbudspolitik

Velkommen til Børnehuset Kærnen

Højvangshaven er præget af glæde, læring og udvikling. Vi ser muligheder og er nytænkende.

Velkommen til Grøndalen - det små i det store Marts 2012

Undervisningsmiljøvurdering Idrætsefterskolen Ulbølle

Pjece. - til forældre til kommende skolebørn i Lærkereden. Skolestart - august 2016

Velkommen på Julemærkehjem

KOM GODT FRA START. inklusion af børn med autismespektrumforstyrrelse i folkeskolen

Inklusion i Dagplejen

40. nyhedsbrev Foreningen Skole for livet Januar kvartal 2015

Hvorfor kan jeg ikke bare køre mit barn frem og tilbage? Kære forældre. Cyklisternes By og Fyns Politi KOM SIKKERT TIL SKOLE MED DEN NYE MOBIL APP

Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab

Uanmeldt tilsyn på dagtilbudsområdet 2011 Private

Mål og principper for den gode overgang i Aalborg Kommune

Velkommen til Børnehuset Valhalla

Langhøj Dagtilbud. Mariehønen. Integreret vuggestue og børnehave. Mariehønen Bækvej 6, Asp 7600 Struer Tlf

Velkommen til Sct. Michaels Børnehave

Børnegården. Nye mål. Bilag pkt.8 Alsidige personlige udvikling.

Holstebro Kommunes Integrationspolitik

Kom godt fra start. - inklusion af børn med autismespektrumforstyrrelse i folkeskolen. Dorthe Holm

Værdigrundlaget i Regnbuen Udarbejdet i fællesskab med bestyrelsen for Børn, Forældre og Personale

Referat fra informationsmøde for nye forældre

Krabber og Søstjerner

Evaluering i Helsingør Privatskole

Holstebro Kommunes integrationspolitik

Bilag 6: Transskription af interview med Laura

Daginstitution Højvang. Pædagogisk fundament. Metoder og hensigter

STRANDPARKSKOLEN. Thomas Koppels allé 10, 2450 København SV STØT DIT BARNS LÆSEINDLÆRING

Udkast til model for elevforståelse

Velkommen til Birkerød Skole

Klatretræets værdier som SMTTE

Kostpolitik for Duponts Gård

MEDBORGERSKABSPOLITIK

Skoleåret 2013 / 2014 Velkommen i skole - børnehaveklasse og skolefritidsordning

velkommen i skole 2015

Velkommen til Egholmskolens Skolefritidsordning

Skolesport. Leg, Liv og Læring. Nye idrætsoplevelser for børn og unge med indlæringsvanskeligheder

Inspirationskatalog til det gode forældresamarbejde

Der har været fokus på følgende områder:

Børnehuset Tommeliden Vuggestuen Kontakt : Mogens : Vuggestuen : Mail : mbd@viborg.dk

Sammenhængende Børnepolitik

Renlighed. - farvel til bleen. En vejledning fra Sundhedsplejen. Oktober

Læseplan for emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab

AKTIV DELTAGELSE AF TOSPROGEDE FORÆLDRE GENNEM UNDERVISNING I FORÆLDREINTRA

(Sommer)Nyt til forældrene i Skejby Vorrevang Dagtilbud

HER. Katalog om livet i gårdmiljøer i Fuglekvarteret BOR VI

INDHOLD BARNETS VEN ET PROJEKT MED UDGANGSPUNKT I DET ENKELTE BARN S.04 ER DU FORÆLDER? S.07 HVEM ER BARNET? S.08 VIL DU VÆRE FRIVILLIG? S.

Sommerlejr for Konkylier

INDHOLD. 2 Velkommen i skole KÆRE FORÆLDRE EN GOD SKOLESTART PARAT TIL SKOLEN? UNDERVISNINGEN I BØRNEHAVEKLASSEN SKOLEFRITIDSORDNINGEN (SFO)

Transkript:

Idékatalog: Alle etniske minoritetsbørn i Esbjerg får en god skolestart - hvordan skaber vi den succes? Ideer og anbefalinger fra dialog om integration og det gode børneliv på Open Space-seminaret lørdag den 21. juni 2008 på Præstegårdsskolen, Esbjerg

Integration er et fælles ansvar Alle børn har ret til at få en uddannelse og en god skolestart. Uanset hvor i verden de kommer fra. Skolegang og uddannelse er nemlig en vigtig del af børns udvikling - en forudsætning for at klare sig godt i livet. I dagens Danmark taber vi desværre alt for mange børn og unge med etnisk minoritetsbaggrund i skolesystemet. Derfor er det en stor udfordring at få ALLE børn til at finde sig til rette i folkeskolen, og det er et fælles ansvar at løfte den opgave. Derfor vil Red Barnet gerne have dig og dine kollegaer til at deltage i en diskussion om, hvordan vi kan sikre alle børn en god skolestart. Hvordan kan vi gøre overgangen fra børnehaven til skolen så god som mulig og hvordan kan vi styrke samarbejdet mellem familier, børnehaven og skolen. I denne folder har vi samlet en række idéer og anbefalinger fra Red Barnets Open Space seminar i Esbjerg. Her var forældre, unge, medborgere og fagfolk samlet til en åben dialog om integration og det gode børneliv. Det er denne blandede gruppes tanker, forslag og løsninger på de kulturelle og religiøse udfordringer i skoler og daginstitutioner, vi viderebringer her. Vi håber, at ideerne og anbefalingerne vil blive båret videre i det gode arbejde for børns rettigheder. God læselyst! Mimi Jakobsen, Generalsekretær i Red Barnet

Løft udfordringen - i skoler og daginstitutioner Venskabsdaginstitutioner Ikke alle institutioner har en mangfoldig og etnisk blandet børnegruppe. For at styrke børnenes kulturelle tolerance og læring kan det være gavnligt at lave venskabsinstitutioner, som man mødes med og laver forskellige aktiviteter med. Mange etniske minoritetsbørn er eksempelvis vant til at deles om deres legetøj, mens mange etniske danske børn har deres eget legetøj. Det kan være med til at gøre dem mere lukkede og ikke så sociale. Her kunne børnene lære af hinanden. Kulturambassadører Kulturambassadører er forældre, som frivilligt eller lønnet stiller sig til rådighed for skole/institution og forældregruppen med det formål at skabe en bedre dialog. Det fungerer ikke altid godt, når skolen giver eleverne brev med hjem til forældrene. Det kan være en invitation til forældremøde eller en bekymring knyttet til elevens trivsel og læring. Det sker ofte, at eleven ikke giver brevet videre til forældrene, som ikke modtager den vigtige besked. Derfor kan det være en god idé at bruge kulturambassadørerne til at få budskabet frem til forældrene. Endelig kan kulturambassadører også være med til at sikre, at forældrene får besked, hvis deres børn og unge laver konflikter i fritiden. De fungerer således som en form for sproglige og kulturelle mæglere. Samarbejd eventuelt på tværs af foreninger, projekter og organisationer om dette. Samarbejde mellem daginstitution og skole om forældremøder Hvis skoler og daginstitutioner arbejder sammen om at arrangere forældremøder, kan forældrene møde hinanden i et trygt miljø allerede inden børnene starter i skolen. Her kan skolen og forældrene desuden mødes og afstemme deres forventninger til hinanden. Lærerne kan også forklare, hvorfor det er vigtigt for børnenes trivsel, at de deltager i sociale arrangementer etc.

Brug tolk Inden møder er det vigtigt, at de professionelle undersøger, om der er behov for tolkning. Det er vigtigt, at det er en statsautoriseret tolk, som kan være med til at skabe et inkluderende grundlag for en ligeværdig dialog mellem lærere og de forældre, som ikke udtrykker sig på dansk. I flere sammenhænge, f.eks. skolehjemsamtale, kan en telefontolk være mere fordelagtig det er også en billigere foranstaltning. Styrk elevernes kulturelle tolerance i skolen Når børnene går i daginstitution leger de fint sammen uden at tænke over, hvem der er araber og dansker. Desværre ændrer det sig ofte, når de begynder i skolen. Børnene bliver mere bevidste om, hvem der er araberen, og hvem der er danskeren. Det er vigtigt, at skolen bevidst arbejder med at nedbryde disse opdelinger og lave elevgrupper på tværs af etniske grupperinger. På den måde styrkes den kulturelle tolerance også blandt danskere. Hvis der er problemer med, at nogle forældre ikke ønsker, at deres børn deltager i de andre børns fødselsdage, er det vigtigt at snakke med forældrene om det. Et forslag er at sende et brev med hjem til alle forældre, hvor skoleinspektøren gør opmærksom på, at når der er fødselsdag, skal alle elever i klassen inviteres med og angiver, hvad gaverne maksimalt må koste. Hvis der er forældre, som ikke taler godt dansk, er det vigtigt at oversætte brevene til forældrenes modersmål. Modersmålsundervisning Kommuner, institutioner eller organisationer kan med fordel afholde et nyt møde (evt. med Open Space-metoden) om erfaringer med modersmålsundervisning for lærere, forældre og andre relevante personer. Flere interkulturelle kompetencer i skolen og daginstitutionen Vær opsøgende i forhold til forældre, som ikke kommer til møderne. Inddrag forældrene i planlægning af forældremøder m.m. Herved flyttes fokus fra information til aktiv deltagelse, hvor man inddrager forskellige kulturelle værdier. I valg af legetøj er det også vigtigt ikke kun at vælge hvide dukker, men også nogle med andre hudfarver. Vigtigt at personalet stiller spørgsmål ved deres egen kultur og værdier og udfordrer egen selvopfattelse. Når man spørger, hvad dansk kultur er, svarer mange etniske danskere f.eks., at det handler om røde pølser og fodbold! Men kultur er jo under konstant udvikling og afhænger af, hvilke værdier vi har i vores liv.

Invitér læreren hjem Her kan læreren få et godt indtryk af børnenes verden uden for skolen. Det er også en god mulighed for at få afstemt forventninger til skolen mellem forældre og lærere. Samtidig er det også en fin anledning til at få skabt en god, frugtbar og personlig relation, som i sidste ende vil komme eleven til gavn. Spørg - og undgå misforståelser og fordomme Forældrene skal huske at spørge, når de er usikre på, hvordan deres børn behandles i daginstitutionen eller skolen. Ofte kan det muslimske tørklæde være kilde til undren blandt lærere og pædagoger. I sådan et tilfælde er det rigtig godt at spørge forældrene, hvorfor deres piger bruger tørklæde. Tit leger små piger som en del af deres naturlige udvikling rollelege, hvor de efterligner deres mor og vil have tørklæde på. Venskabsmiddage Det er en god idé at lave aftalemiddage, hvor familier som ikke kender hinanden, spiser sammen. Dette kan gøres ved at lave opslag og pressemeddelelser, som vækker folks interesse. Initiativtagere kan findes i forskellige foreninger. Sæt fokus på mobning og diskrimination i skolen Temaet blev diskuteret meget på seminaret, og især de unge var meget engageret i debatten. I skolen er danskere kartoflerne, og etniske minoriteter kaldes perkere. Samtidig fortæller de unge, at det kun er dem selv, der må kalde sig for perkerne når danskerne gør det, er det negativt. Det er forældrene og lærernes ansvar at gøre noget ved det. Forældrene skal huske, at de er rollemodeller og ikke tale negativt om andre forældre. Mange etniske minoritetsbørn bruger ord som racist, uden at der er tale om, at de udsættes for en racistisk opførsel. Her er det vigtigt, at forældrene lærer dem at bruge ordet mere forsigtigt. Det er ikke rart at blive kaldt for racist, hvis det er uden grund. Lærerne skal være opmærksomme på, om der findes mobning og/eller diskrimination i klassen. Er det f.eks. altid Hassan, som de andre børn ikke vil holde i hånden, når de går tur i børnehaveklassen? Er det Fatima, som ikke har nogen at sove med på lejrturen? Idé: Lav et nyt Open Spaceseminar for forældre, lærere og unge om mobning og diskrimination. Ignorer racister Godt råd især til unge: Hvis du oplever en ubehagelig person, så vær fornuftig og gå din vej. Det er ikke muligt at ændre alle mennesker, så man må beskytte sig selv ved at gå væk.

Hvad er Open Space Dialogen om integration og det gode børneliv i Esbjerg foregik ved et såkaldt Open Space-seminar. Open Space Technology er en ny mødeform og arbejdsmetode, som bliver brugt over hele verden. Open Space betyder, at der skabes et åbent rum for en diskussion af komplekse emner, der har med fremtiden at gøre. Metoden har en række klare regler og lægger vægt på, at alle deltagere er med til at fastsætte dagsordenen for mødet og at referatet fra mødet senere skal føre til handling. Læs mere om Open Space www.openspace.dk Eller kontakt Christina B. Jagd, seniorkonsulent: cbj@mhtconsult.dk eller tlf. 22 30 11 43

Seminaret Alle Etniske minoritetsbørn får en god skolestart i Esbjerg om kort tid hvordan skaber vi den succes? - Dialog om integration og det gode børneliv blev afholdt som en del af Red Barnets projekt Etniske minoritetsbørn og unge i uddannelse, som Esbjerg har været en del af. Denne folder opridser de mange spændende idéer, som blev frembragt på seminaret i juni 2008. Omkring 40 personer deltog i arrangementet og repræsenterede forældregruppen, skoleelever, skoler, institutioner, integrationsmedarbejdere, øvrige borgere og frivillige organisationer. Seminaret blev arrangeret af repræsentanter for familiegruppen Zahra Menhem, Intisar Al-Jalil, Susan El-Jalil, Habso Osman, Hiam El-jahil, institutionsleder i Ringgården Sara Petersen, integrationskonsulent Mussa Utto og Tine Kristensen, projektkoordinator i Red Barnet. Seminaret blev faciliteret af seniorkonsulent Christina Jagd Mhtconsult. Hans Erik Møller, udvalgsformand Børn og ungeudvalget i Esbjerg kommune, åbnede seminaret. Red Barnet er en del af Save the Children - verdens største uafhængige børnerettighedsorganisation. Red Barnet kæmper for børns rettigheder og giver akut og langsigtet hjælp til udsatte børn i Danmark og resten af verden. For yderligere information kontakt: Red Barnet National-Europæisk Afdeling Rosenørns Allé 12 1634 København V Tlf.:35365555