MÅLGRUPPE 7.-9. klasse. FORBEREDELSE Arbejdsarkene printes.



Relaterede dokumenter
Alle børn og unge er en del af fællesskabet

Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab

Unge vil have forældre og venner på banen for at reducere mistrivsel hos danske børn og unge

Sammenhængende. Børne- og Ungepolitik

Sammenhæng i børn og unges liv Den sammenhængende børne- og ungepolitik

Børne- og Ungepolitik

1.OM AT TAGE STILLING

FRA SEX OG SAMFUND FRA NORMER OG IDEALER, 4-6 KLASSE, S. 7 Læringsmål

Men vi kan så meget mere Dannelsesorienteret danskundervisning med Fælles Mål

HAR DU HAFT EN GOD DAG I SKOLEN?

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde.

Undervisningsvejledning klasse

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget.

Positiv selvopfattelse

Kærester. Lærermanual Sexualundervisning KÆRESTER LÆRERMANUAL

Invitation til konference. Ledelse af fremtidens

ALLERØD KOMMUNE ET FÆLLES AFSÆT VISION FOR BØRN OG UNGE I ALLERØD KOMMUNE

Maglebjergskolens seksualpolitik

Gladsaxe Kommunes sammenhængende børneog ungepolitik

Indhold Målgruppe 5 Din betydning som træner Mål 5 Spørg ind Hvad skal vi lære om? Forældrenes betydning Viden børn, trivsel og fodbold

trivsels politik - for ansatte i guldborgsund kommune

Samspillet GIV PLADS TIL ALLE LÆRERVEJLEDNING TIL INDSKOLINGEN DEL DINE FIDUSER

Fælles ansvar - fælles indsats VERSION 2.0

Målsætning Børn og unge i Køge Kommune skal opleve en tryg barn- og ungdom uden vold og seksuelle overgreb

Politik for den attraktive arbejdsplads. i Gentofte Kommune

Idékatalog. Unges bud på bedre trivsel UNGDOMSBUREAUET

Læseplan for emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab

En bæredygtig skole et 5 årig perspektiv. for. Møldrup skole

Institutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO

SEKSUEL FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME I DANMARK

DIALOG # 13. Hvordan skal man takle klikedannelse blandt elever?

I Assens Kommune lykkes alle børn

Lemvig kommune. Handicap & Psykiatripolitik. Handicap- og Psykiatripolitik, Lemvig Kommune

- og forventninger til børn/unge, forældre og ansatte

Ny Nordisk Skole et forandringsprojekt for dagtilbud og uddannelser

Det gode elevforløb. En dialogpjece til elev- og oplæringsansvarlige i staten. Oktober 2013

Børne- og Undervisningsudvalget BUU alm. del Bilag 202 Offentligt. Fælles ambitioner for folkeskolen. læring i centrum

Slagelse Kommunes børne- og ungepolitik

Holstebro Kommunes Integrationspolitik

Forberedelse - Husk inden:

Skole. Politik for Herning Kommune

ALSIDIG PERSONLIG UDVIKLING

Indhold. Dagtilbudspolitik

Frederikshavn Kommune. Politik for frivilligt socialt arbejde

Lær det er din fremtid

Politik for Børn og Unge på Nordfyn

Dynamiske pædagogiske læreplaner - SMTTE-modellen som værktøj til udvikling af pædagogiske læreplaner

NOTAT vedr. ansættelse af viceskoleleder på Højgårdskolen

Job- og personprofil for den nye skolechef til Holstebro Kommune

Furesø Kommunes børne- og ungepolitik. Ambitioner og muligheder for alle. Center for Børn og Familie Center for Dagtilbud og Skole

BESØG PÅ EGEN HÅND PÅ NATIONALMUSEET KLASSE

RET TIL AT VÆRE DEN, DU ER

Bilag 1.2.A Pædagogisk bæredygtighed Kvalitet og læring i Dagtilbud

Retningslinjer for det personrettede tilsyn med børn anbragt i plejefamilier jf. Servicelovens 148

INDHOLD BARNETS VEN ET PROJEKT MED UDGANGSPUNKT I DET ENKELTE BARN S.04 ER DU FORÆLDER? S.07 HVEM ER BARNET? S.08 VIL DU VÆRE FRIVILLIG? S.

LP-HÆFTE SOCIAL ARV

Unge med særlige behov og seksualitet. v. Kim Steimle Rasmussen, SUMH Mette Gundersen, Sex & Samfund

STRATEGI VARDE KOMMUNE STRATEGI SUND MAD OG DRIKKE I HVERDAGEN DET SUNDE VALG

Strategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner

Handleplan for elever, hvor der er iværksat særlige indsatser eller støtte

Skoleforskning workshop med Frans Ørsted Andersen og Poul Nissen Begge er lektorer, ph.d på Aarhus Universitet, Skoleforskningsprogrammet.

Tør du tale om det? Midtvejsmåling

Overordnede retningslinier. Forebyggelse af seksuelle krænkelser og overgreb brugere / beboere imellem. Voksen handicap og psykiatriområdet

BALANCE-projektet Nyhedskatalog

Inklusion i Hadsten Børnehave

DIALOG MED PÅRØRENDE OM INTIMITET OG SEKSUALITET SEKSUEL SUNDHED OG TRIVSEL FOR ÆLDRE OG BORGERE MED KRONISK SYGDOM

DEN SAMMENHÆNGENDE BØRNEPOLITIK

Et kærligt hjem til alle børn

Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsHjem

KLUBFIDUSEN ER BASERET PÅ FIRE GRUNDVÆRDIER

Antimobbestrategi for Spurvelundskolen gældende fra den1. oktober 2013

Inklusion i Dagplejen

Indledende niveau - Afklaring af alkoholerfaring

HANDLEPLAN FOR INKLUSION I KRUDTUGLEN

Mål for undervisningen Vejledning til brug af materialet

INDHOLD. 2 Velkommen i skole KÆRE FORÆLDRE EN GOD SKOLESTART PARAT TIL SKOLEN? UNDERVISNINGEN I BØRNEHAVEKLASSEN SKOLEFRITIDSORDNINGEN (SFO)

Skolen på Nyelandsvej Skolebestyrelsen Møde med klasserepræsentanterne. 18. November 2008

Transkript:

Side 1 af 3 3.1 TANKER OM TRIVSEL Gruppearbejde MÅL At eleverne har viden om faktorer, der kan påvirke unges trivsel. At eleverne har kendskab til aktører, der arbejder med at fremme unges trivsel. MÅLGRUPPE 7.-9. klasse. FORBEREDELSE Arbejdsarkene printes. TID OG MATERIALER Tidsforbrug 1-3 lektioner afhængig af hvordan øvelsen tilrettelægges, og den tid man har mulighed for at bruge. ( At eleverne kan iværksætte indsatser, der fremmer unges trivsel. At eleverne kan formulere ønsker til indhold og mål for et undervisningstema om sundhed og trivsel.) Materialer Arbejdsark til øvelsen. Sakse til hver gruppe. BESKRIVELSE I denne øvelse skal eleverne arbejde med en række citater om trivsel, der er formuleret som Tanker om trivsel af centrale aktører, der på forskellig vis arbejder med at fremme børn og unges trivsel. Øvelsen er delt op i fem dele, og er tænkt som et samlet forløb, men underviseren kan vælge kun at gennemføre udvalgte dele. De fem dele er: 1. Refleksionsøvelse, hvor eleverne reflekterer over fakta om trivsel. I par og fælles (ca. 10-15 minutter) 2. Dialog om tanker om trivsel. Gruppearbejde (ca. 30 minutter) 3. Undersøg aktørerne. Gruppearbejde (20-30 minutter). 4. Fælles opsamling (15-20 minutter) 5. Elevernes egne tanker om trivsel samt udvikling af trivselsfremmende handlinger. Gruppearbejde og præsentation (45 minutter) Der bør desuden afsættes tid til, at eleverne gennemfører trivselsfremmende handlinger. Dette kan eksempelvis organiseres i forbindelse med den understøttende undervisning. 1. REFLEKSIONSØVELSE. PAR OG FÆLLES. Underviseren fortæller eleverne, at de skal arbejde med unges trivsel, og hvad der kan påvirke ens muligheder for at trives og have det godt. Indledningsvist præsenterer underviseren tre fakta om unges trivsel, som eleverne, to og to, skal forholde sig til. Underviseren læser et faktum af gangen, hvorefter eleverne får et par minutter til at tale om, hvorfor er det sådan?, og hvordan kommer det til udtryk i unges hverdag?. Når eleverne har talt sammen om det enkelte faktum, foretages en fælles opsamling, hvor parrene fortæller, hvad de har talt om, inden det næste faktum læses højt og proceduren gentages. De tre fakta er: Unge der trives i skolen har bedre muligheder for at lære! De fælleskaber unge er en del af, eksempelvis i klassen og på skolen, påvirker unges muligheder for at trives og have det godt! Unge kan selv gøre noget for, at de selv og andre unge trives og har det godt! 2. DIALOG OM TANKER OM TRIVSEL. GRUPPEARBEJDE I grupper får eleverne herefter uddelt arbejdsarket Tanker om trivsel. På arbejdsarket er der tankebobler med forskellige citater om unges trivsel. Tankerne kommer fra aktører, der på forskellig vis arbejder med at fremme børn og unges trivsel. Uge Sex 2015 - Sammen om sundhed og trivsel - 7.-9. klasse 17

3.1 Tanker om trivsel Side 2 af 3 TIPS TIL UNDERVISEREN Øvelsen kan med fordel tilrettelægges sammen med dette materiales øvelse 3.3 Sundhedspolitik. Arbejdsarkene med tanker om trivsel indgår også i denne øvelse. Øvelsen kan indgå som en selvstændig øvelse og dialog om trivsel i forbindelse med den understøttende undervisning. Eleverne skal klippe tankeboblerne ud og lægge dem med tekstsiden nedad. På skift trækker eleverne en tankeboble og læser tanken om trivsel højt sammen med beskrivelsen af den aktør, der har udtalt tanken. Herefter skal gruppen tale om: Hvordan vil I, med jeres egne ord, forklare hvad denne tanke fortæller om unges trivsel? Hvad siger "tanken" om, hvad der har betydning for unges trivsel? Hvis I skulle fremhæve noget vigtigt, ved denne "tanke om trivsel", hvad ville I så fremhæve? 3. UNDERSØG AKTØRERNE. GRUPPEARBEJDE Når grupperne har været igennem alle tankerne, skal eleverne søge mere viden om de forskellige aktører, der er præsenteret på arket. Eleverne kan eksempelvis få til opgave at undersøge: Hvordan de forskellige aktører arbejder med at fremme unges trivsel. Hvordan man som ung kan bruge udvalgte aktører til at få hjælp og rådgivning (eksempelvis de private og offentlige aktører, der tilbyder rådgivning). Hvordan man som ung kan bruge udvalgte aktører (eksempelvis private foreninger, Danske Skoleelever og politiske beslutningstagere) til selv at gøre noget som fremmer unges trivsel. Aktørerne kan fordeles mellem grupperne med henblik på fremlæggelse for hinanden, eller grupperne kan undersøge samtlige aktører. Afhængig af den tid, der kan afsættes til arbejdet med trivselsfremmende handlinger kan eleverne iværksætte en anonym spørgeskemaundersøgelse om elevernes trivsel på skolen. Eleverne kan selv udarbejde forslag til spørgsmål med afsæt i citaterne i denne øvelse. På baggrund af undersøgelsens resultater og de problemstillinger omkring trivsel, der måtte blive synlige, udvikler eleverne deres egne tanker om trivsel sammen med forslag til handlinger de vil sætte i værk, for at tankerne kan blive til virkelighed. Herefter opstiller eleverne tegn på at, deres trivselsfremmende handlinger har skabt forandringer. Disse tegn fungerer som evalueringsredskab for eleverne. Efter nogle måneder kan eleverne eventuelt gentage deres trivselsundersøgelse for at undersøge, om der er sket forandringer i de øvrige elevers oplevelse af trivsel og det trivselsfremmende arbejde på skolen. Et forløb som dette tager afsæt i IVAC-modellen (se afsnittet Læring om sundhed og trivsel ). Citaterne kan også anvendes i et skriftligt arbejde, hvor eleverne med afsæt i et eller flere citater skal skrive en artikel eller et essay om unges trivsel. Uge Sex 2015 - Sammen om sundhed og trivsel - 7.-9. klasse 18

3.1 Tanker om trivsel Side 3 af 3 4. FÆLLES OPSAMLING Herefter foretages en fælles opsamling og dialog om gruppernes overvejelser. Der kan tages udgangspunkt i følgende spørgsmål: Hvad fandt I ud af, der kan have betydning for unges trivsel? lokalmiljøet eller i samfundet generelt. Det giver mulighed for at tilføje en samfundsfaglig vinkel. I tilknytning til tanken skal eleverne formulere forslag til en eller flere handlinger, eleverne selv kan sætte i værk for, at visionen bliver til virkelighed. EKSEMPEL: Er der noget, som blev fremhævet hos flere aktører? Er der noget af det, der bliver nævnt, som I synes, er særligt vigtigt at fokusere på, når man vil styrke unges trivsel? Hvordan er et eller flere af disse citater med til at vise, at de fællesskaber man er en del af, kan påvirke ens trivsel? Hvilke citater synes I er særlig interessante, vigtige eller inspirerende? Tanke: Handling: En skole hvor alle trives er en skole, hvor man taler ordentlig til hinanden, og hvor man respekterer hinandens grænser. Sammen med skolens elevråd vil vi foreslå skolens leder, at der arrangeres en temadag for alle elever, hvor vi skal udvikle skolens aftaler for, hvordan man taler ordentligt til og om hinanden Vi vil foreslå vores lærer, at vi får besøg af skolens SSP-konsulent eller en anden, der kan undervise os om grænser. Vi vil udvikle plakater, der handler om en god tone og at respektere hinandens grænser og hænge dem op på skolen. Er der nogle af disse aktører I ikke kendte, men som I tænker, det er vigtigt at kende som ung? Hvordan kan man som ung bruge de forskellige aktører til at styrke sin egen eller andres trivsel (gennemgå eventuelt aktørerne en for en)? 5. ELEVERNES EGNE TANKER OM TRIVSEL. GRUPPEARBEJDE Efter den fælles opsamling inddeles eleverne i nye grupper, og arbejdsarket Arbejdsark 2 uddeles til grupperne. På baggrund af de drøftelser eleverne har haft om citaterne kombineret med deres egne overvejelser om trivsel, skal grupperne formulere en fælles tanke om unges trivsel i skolen. Tanken formuleres som en fælles vision for, hvordan de gerne ser en skole, hvor alle trives. For de ældste elever kan refleksionsniveauet øges ved i stedet af lade eleverne arbejde med tanker om trivsel i Når eleverne har udviklet deres visioner og forslag til handlinger, præsenterer de deres arbejde for hinanden sammen med deres overvejelser over, hvornår og hvordan de vil sætte et eller flere af deres forslag i værk. En vigtig forudsætning for, at eleverne udvikler kompetencer til at kunne fremme trivsel for sig selv og andre er, at de gør sig konkrete erfaringer med trivselsfremmende handlinger. Derfor anbefales det, at der afsættes tid til, at eleverne bringer deres forslag i spil på skolen, eksempelvis i forbindelse med den understøttende undervisning, og at eleverne efterfølgende evaluerer på deres erfaringer (se også forslag til yderligere arbejde med øvelsen i Tips til underviseren ). INTRODUKTION TIL LÆRINGSFORLØB Ønsker man som underviser at bruge øvelsen som introduktion til et længere forløb om sundhed og trivsel, kan arbejdet med citaterne bruges til at inddrage eleverne i den videre planlægning af forløbet. Eleverne kan eksempelvis komme med forslag til, hvilke perspektiver på sundhed og trivsel, de gerne vil have fokus på i forløbet, og hvilke konkrete forslag de har til metoder og arbejdsformer. På baggrund af denne samtale formulerer elever og underviser i fællesskab konkrete mål for forløbet. Målene noteres og hænges op i klassen, så eleverne i løbet af forløbet om sundhed og trivsel kan perspektivere deres arbejde til målene. Målene bruges endvidere som afsæt for evaluering af forløbet (se øvelse 3.11). Uge Sex 2015 - Sammen om sundhed og trivsel - 7.-9. klasse 19

Side 1 af 3 ARBEJDSARK 1 3.1 Tanker om trivsel Det vigtigste er at føle sig brugbar overfor sine venner, at de regner med én, og at man betyder noget for dem det er trivsel. Karen Wistoft, professor, Aarhus Universitet. Karen Wistoft er professor i almen pædagogik og lektor i sundhedspædagogik, og har i en årrække forsket i mental sundhed i skolen, herunder trivsel, selvværd og robusthed. Din trivsel er påvirket af både dine følelser og dine handlinger. Du trives altså bedst, hvis du har det godt og er tilfreds med dit liv samtidig med, at du kan overskue din hverdag, fx at gå i skole og være sammen med dine venner eller familie. Klaus Legau, konstitueret direktør, AIDS-Fondet. AIDS-Fondet er en organisation, som arbejder for en verden uden hiv og en verden, hvor seksuel sundhed er en ret og en realitet for alle. Vi arbejder både i Danmark og internationalt og fokuserer på de befolkningsgrupper, der er særligt sårbare og udsatte for hiv. Trivsel handler for os om ligebehandling og at være fri for stigmatisering og diskrimination uanset om du er hiv-smittet, har minoritetsetnisk baggrund, er LGBT (lesbisk, bøsse, biseksuel eller transperson) eller tilhører en minoritet på andre måder. Mille Pedersen, arbejder med mental sundhed i Sundhedsstyrelsen. Sundhedsstyrelsen arbejder for at fremme sundheden hos borgere, herunder at styrke den mentale sundhed hos unge og forebygge mistrivsel. "Trivsel handler om at være i balance med sig selv så man kan være robust og holde fast i sig selv, når livet går en imod eller er rigtigt svært på grund af sorg, krise eller psykisk sygdom" Michael Danielsen, chefpsykolog i Psykiatrifonden. Psykiatrifonden er en privat, humanitær organisation, der arbejder for at forbedre danskernes psykiske sundhed. Uge Sex 2015 - Sammen om sundhed og trivsel - 7.-9. klasse 20

3.1 Arbejdsark 1: Tanker om trivsel Side 2 af 3 Trivsel handler for mig om, at alle børn skal kunne vokse op i trygge omgivelser med fortrolig voksenkontakt og uden mobning. Nick Hækkerup, Sundhedsminister. Sundhedsministeriet har det overordnede ansvar for sundhedspolitikken i Danmark, herunder sygehuse, forebyggelse og psykiatri. Tonen er blevet for rå både på nettet og ansigt til ansigt. Ord er med til at skabe virkeligheden - derfor, drenge og piger: Vis hinanden respekt. Christine Antorini, Undervisningsminister. Undervisningsministeriet arbejder for at gøre alle børn og unge så dygtige som muligt, uanset social baggrund. Derfor arbejder vi blandt andet for en fagligt stærk folkeskole og bedre og mere attraktive ungdomsuddannelser. Trivsel er helt afgørende for børns læring og udvikling. Det er med til at skabe livsduelige børn. Styrkelse af elevernes trivsel er derfor et centralt mål i reformen af folkeskolen. Manu Sareen, Minister for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale forhold. Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold har blandt andet det overordnede ansvar for at give udsatte borgere et bedre liv. Ministeriet arbejder også for at skabe lige muligheder og hjælp og støtte til børn og unge, der har særlige problemer. Trivsel i skolen er afgørende for den enkelte elevs velbefindende, og at trives er med til at skabe gode betingelser for læring og udvikling. Jette Sørensen, Dansk Center for Undervisningsmiljø (DCUM) DCUM er et videnscenter, der medvirker til at sikre og udvikle et godt undervisningsmiljø på uddannelsessteder og et godt børnemiljø i dagtilbud. Normstormerne. Normstormerne er et projekt, hvor unge underviser skoleelever i 7. til 10. klasse om normer og diskrimination. Formålet er at mindske mobning og mistrivsel relateret til køn og seksualitet. "Trivsel handler om inklusion af alle, men ikke på den måde, hvor flertallet beslutter, om der er plads eller ej til mindretallet, men derimod på den måde, at alle som udgangspunkt er ligeværdige, og der ikke er nogen der bliver gjort til 'de normale' og 'de unormale'." Uge Sex 2015 - Sammen om sundhed og trivsel - 7.-9. klasse 21

3.1 Arbejdsark 1: Tanker om trivsel Side 3 af 3 Trivsel hænger tæt sammen med at være en del af et fællesskab, og dét at have nogen, der ser op og siger hej, når vi kommer ind af døren, nogen at spille fodbold med eller sidde og snakke med, nogen der ser, når vi er kede af det og trøster os, og nogen som synes om os og accepterer os også vores lidt skæve sider. Det er livsnødvendigt. Lars Stilling Netteberg, arbejder med forebyggelse og håndtering af mobning i Red Barnet. Red Barnet er en børnerettighedsorganisation der - med udgangspunkt i FN s børnekonvention - arbejder for at sikre verdens børn en retfærdig behandling og et ordentligt børneliv. Trivsel er, når børn og unge har det godt med sig selv og andre. At de kan udfolde deres evner, håndtere dagligdagens udfordringer samt være en del af og bidrage til fællesskaber med andre. Miranda Wernay Dagsson, formand Danske Skoleelever Danske Skoleelever (DSE) er en partipolitisk uafhængig interesseorganisation for skoleelever i Danmark. Organisationens formål er at skabe 'Det gode skoleliv' gennem en organisation 'af og for elever'. DSE varetager elevernes interesser overfor politikere, presse og interessenter på skoleområdet, og driver blandt andet rådgivningssiden www.elevtelefonen.dk. For at vi elever kan trives er det vigtigt, at vi selv gør noget aktivt. Vi skal bestemme over egen krop, være med til at skabe de gode fællesskaber og passe på hinanden. Vores trivsel er ikke kun de voksnes ansvar. Rasmus Kjeldahl, direktør i Børns Vilkår Børns Vilkår er en privat NGO, der arbejder for at sikre børns ret til en god barndom og et godt liv. BørneTelefonen er omdrejningspunktet for arbejdet, og gennem de mere end 35.000 årlige samtaler med børn og unge får vi et nuanceret billede af børns liv i Danmark. Vi omsætter børns stemmer til politisk arbejde for eksempelvis at stoppe mobning og vold mod børn. På den måde arbejder Børns Vilkår både for og med børn. "Trivsel handler om at blive anerkendt og respekteret som den, man er, i de relationer og fællesskaber, man indgår i". Per Larsen, formand for Børnerådet. Børnerådet er et statsligt råd, der skal sikre børn og unges rettigheder. Børnerådet taler børn og unges sag i den offentlige debat. Børnerådet beskæftiger sig med alle sider af børn og unges liv - lige fra fritidsliv, skole og familie til deres rettigheder og retsstilling. Børns trivsel er afhængig af, hvilke rammer vi voksne giver dem. Vi har pligt til at skabe trygge rammer for børn, hvor de kan udfolde sig frit, og hvor de føler sig hørt, set og anerkendt. Marianne Lomholt, national chef i Sex & Samfund. Sex & Samfund er en privat organisation, der arbejder for at styrke børn og unges trivsel og seksuelle sundhed. Uge Sex 2015 - Sammen om sundhed og trivsel - 7.-9. klasse 22

ARBEJDSARK 2 3.1 Tanker om trivsel Hvad synes I trivsel handler om og hvad mener I påvirker unges trivsel? Formuler jeres fælles tanke om unges trivsel her: Hvad kan I gøre for, at jeres tanke om trivsel bliver til virkelighed på jeres skole? Formuler én eller flere handlinger her: Bliv enige om, hvordan I sætter en eller flere af jeres handlinger i værk og hvornår I vil gøre det. Præsenter jeres arbejde for resten af klassen. Uge Sex 2015 - Sammen om sundhed og trivsel - 7.-9. klasse 23