Skoleparken, Hillerød Analyse af eventuelle boligsociale problemstillinger

Skoleparken, Hillerød Analyse af eventuelle boligsociale problemstillinger Udarbejdet for Boligselskabet Nordsjælland af GBL gruppen for by & landskabsplanlægning aps 01.11.2010

Indhold Indhold 2 Analyse af eventuelle boligsociale problemstillinger 3 Sammenfatning og konklusion 4 Analyse af KÅS-tal fra de seneste 10 år 6 Interviews med en række nøglepersoner fra Skoleparken samt nærområdet 24 Udarbejdet for Boligselskabet Nordsjælland af GBL gruppen for by & landskabsplanlægning aps. Torben Gade og Søde Clemensen. www.gbl.dk. Arbejdet er afsluttet 01.11.2010. 2

Analyse af eventuelle boligsociale problemstillinger Som led i udarbejdelsen af helhedsplan for Skoleparken er der behov for at afdække, i hvilket omfang der eventuelt måtte være boligsociale problemstillinger af betydning. For at kortlægge situationen er der gennemført forskellige initiativer: 1. Analyse af KÅS-tal fra de seneste 10 år. 2. Møde med nøglepersoner fra Hillerød Kommune. 3. Gennemført interviews med et antal nøglepersoner internt og eksternt. 4. Indhentet oplysninger fra boligselskabet vedrørende flyttemønster. På de følgende sider gengives resultaterne af disse initiativer. På de første sider findes en samlet konklusion. 3

Sammenfatning og konklusion Statistiske data Skoleparkens sociale profil er meget karakteristisk for mange andre almene etagebebyggelser: Ret mange enlige og enlige forsørgere. Ret mange børn. Ret mange børn af enlige forsørgere. En del indvandrere/efterkommere. Ret lave indkomster. Ret mange på overførselsindkomster. Skoleparkens sociale profil i forhold til Hillerød Kommunes profil udviser en karakteristisk forskel på en række punkter: Aldersfordelingen er lig hinanden, dog med en del flere pensionister i Skoleparken. En hel del flere enlige i Skoleparken. Der er dobbelt så mange førtidspensionister i Skoleparken. Meget få selvstændige i Skoleparken. Lavere indtægter i Skoleparken. En hel del flere indvandrere i Skoleparken. Udlejningssituationen er gunstig med forholdsvis få flytninger, som overvejende knytter sig til de mindste boliger. Mange af lejlighederne (ikke mindst de større lejligheder) bebos af ældre enlige. Her må i løbet af en årrække forventes en udskiftning i retning af større husstande og hermed flere børn/unge. Skoleparkens sociale profil er på ingen måde ekstrem. Men der tegner sig en række udviklingstendenser, som - hvis de fortsætter - kan risikere at udvikle sig til egentlige problemer i løbet af få år. Her bør i tide sættes ind med en forebyggende / fremtidssikrende indsats. Tendenserne er: Stor vækst i børn og unge. Stort fald i 50-64 årige. Stor stigning i enlige med børn. Antallet af indvandrerhusstande stiger betydeligt. Stor vækst i antallet af indvandrere i gruppen "Asien, statsløse, uoplyste" (er af boligselskabet oplyst til at være afghanere og personer fra Mellemøsten). Interviews De fem interviews tegner et meget enigt billede af situationen og udviklingen i Skoleparken. Indledningsvist karakteriseres Skoleparken som kedelig og grim, men beliggenheden er god, huslejen er lav og man er tryg ved både at bo og færdes her. Skoleparken var tidligere forbundet med problemer. Her har været et barskt og råt miljø, men dette er ikke mere tilfældet. Her er ingen særskilte problemer, hverken med ballade, hærværk, graffiti eller indbrud. Her er ikke problemer med særlige børnegrupper eller familier af anden herkomst. De problemer der er, knytter sig mere til ressourcesvage danske familier. 4

Det varierer meget hvor meget fællesskab, der er. Det varierer fra opgang til opgang. Generelt er der ikke mere så mange fælles arrangementer og aktiviteter som tidligere. Der mangler generelt udfordringer og rammer for børn og unge i Skoleparken. Der peges på, at det ville være godt for de større børn og unge med mødesteder og aktivitetsmuligheder i Skoleparken, så der findes alternative muligheder til området ved skolen. Ligeledes peges på behovet for flere miljøer, som giver fællesskabsmuligheder for de øvrige aldersgrupper, f.eks. beboerhaver. Der peges på et udtalt behov for forskønnelse af området, bedre fysiske rammer, bedre udearealer og faciliteter. Gerne dybere altaner. Beboerlokalet betegnes som dyrt at leje, hvilket hæmmer aktivitetsomfanget her. Det ses som værdifuldt, at nogle af ejendomsfunktionærerne bor i Skoleparken. Forebyggende indsats Den forebyggende indsats bør på grundlag heraf bestå i følgende initiativer: - At gøre Skoleparken særlig attraktiv for børnefamilier og seniorer. Mulige virkemidler er: Et godt bomiljø, forskønnelse af bygninger og udearealer, stort udbud af store boliger, gode faciliteter for børn/unge og for ældre, gode aktivitetsmuligheder/-faciliteter, tilgængelighed og tryghed. - At tiltrække ressourcestærke beboere. Mulige virkemidler er: Attraktive boliger som f.eks. penthouselejligheder. Mulighed for at leje garager. Et positivt og aktivt bomiljø. Imagebearbejdning. - At dæmme op for andelen af socialt dårligt stillede. Mulige virkemidler er: Færre små lejligheder, flere familieboliger, reduktion i kommunal anvisning, særlige udlejningsregler hvor f.eks. folk i job har fortrinsstilling eller f.eks. +50'ere har fortrinsstilling visse steder. - At dæmme op for stigningen i andelen af indvandrere/efterkommere. Mulige virkemidler er: Reduktion i kommunal anvisning, særlige udlejningsregler hvor f.eks. folk i job har fortrinsstilling eller f.eks. +50'ere har fortrinsstilling visse steder. 5

Analyse af KÅS-tal fra de seneste 10 år For at opnå et retvisende billede af ikke blot situationen, men også udviklingstendenserne, er der indhentet og vurderet på statistiske oplysninger fra en 10-årig periode. Her anvendes de såkaldte KÅS-tal (Kommune Års Service), som udarbejdes af Danmarks Statistik for ønskede geografiske områder og emner. I nærværende analyse er indhentet KÅS-tal for Skoleparken og for hele Hillerød Kommune. Tallene er fra år 2000, 2004 og 2009. Tidligere, sammenlignelige tal findes ikke. Der er lidt forskel fra tabel til tabel på hvilke år der statistikmæssigt foreligger data for. Nøgletallene giver ved hjælp af 16 tabeller et godt billede af befolkningens sammensætning med hensyn til alder, husstandstyper, forsørgerforhold, indvandrerforhold, arbejdssituation, indkomster, flyttemønster, overførselsindkomster m.m. Nedenfor gengives tabellerne med tilhørende kommentarer. På side 3-4 findes den sammenfattende karakteristik og konklusion. 6

Tabel 1: Befolkningen fordelt på aldersgrupper Boligområdet Kommunen 01.01.2000 01.01.2004 01.01.2009 01.01.2000 01.01.2004 01.01.2009 I alt pct I alt pct I alt pct I alt pct I alt pct I alt pct Hele befolkningen 837 100,0 810 100,0 816 100,0 36453 100,0 37180 100,0 47081 100,0 0-6 år 57 6,8 64 7,9 58 7,1 3815 10,5 3605 9,7 4493 9,5 7-17 år 71 8,5 88 10,9 123 15,1 4737 13,0 5515 14,8 7470 15,9 18-24 år 82 9,8 57 7,0 57 7,0 2776 7,6 2521 6,8 3176 6,7 25-34 år 108 12,9 95 11,7 89 10,9 5007 13,7 4142 11,1 4541 9,6 35-49 år 151 18,0 167 20,6 172 21,1 8051 22,1 8729 23,5 11340 24,1 50-64 år 190 22,7 162 20,0 140 17,2 7087 19,4 7325 19,7 8916 18,9 65 år og ældre 178 21,3 177 21,9 177 21,7 4980 13,7 5343 14,4 7145 15,2 Der bor cirka 825 beboere i Skoleparken. Antallet af beboere er stabilt. Der er en betydelig vækst i de 7-17 årige, og hermed generelt i antallet af børn og unge. Der er til gengæld et stort fald i de 50-64 årige. Aldersfordelingen i Skoleparken er omtrent som aldersfordelingen generelt i kommunen, bortset fra at der er en hel del flere over de 65 i Skoleparken. Det er af boligorganisationen oplyst, at en stor del af de enlige over 65 er kvinder. 7

Tabel 2: Husstande fordelt på husstandstyper Boligområdet Kommunen 01.01.2000 01.01.2004 01.01.2009 01.01.2000 01.01.2004 01.01.2009 I alt pct I alt pct I alt pct I alt pct I alt pct I alt pct Alle husstande i alt 424 100,0 425 100,0 425 100,0 15413 100,0 15758 100,0 19971 100,0 Enlige uden børn 220 51,9 221 52,0 204 48,0 5160 33,5 5330 33,8 6503 32,6 Enlige med børn 17 4,0 35 8,2 46 10,8 727 4,7 840 5,3 1339 6,7 Par uden børn 109 25,7 95 22,4 89 20,9 4768 30,9 4791 30,4 5320 26,6 Par med børn 46 10,8 52 12,2 56 13,2 3702 24,0 3820 24,2 5408 27,1 Øvrige husstande 32 7,5 22 5,2 30 7,1 1056 6,9 977 6,2 1401 7,0 Husstande med ind-vandrere/efterkommere 45 10,6 57 13,4 75 17,6 1364 8,8 1506 9,6 2146 10,7 Der er 425 husstande i Skoleparken, hvilket giver en gennemsnitlig husstandsstørrelse på 1,94 person pr. bolig. Gennemsnittet i hele kommunen ligger på 2,36. Dette afspejler, at der er relativt mange enlige i Skoleparken. Cirka halvdelen af boligerne i Skoleparken bebos således af enlige. Antallet af enlige med børn stiger kraftigt i perioden, mens antallet af par med børn også har stigende tendens, men en noget lavere tendens end i kommunen generelt. Antallet af par uden børn har faldende tendens. Antallet af husstande med indvandrere/efterkommere er steget fra 45 til 75 på 9 år, hvilket er en stigning på 67%. 8

Tabel 3: Børn fordelt efter antal forsørgere Boligområdet Kommunen 01.01.2000 01.01.2004 01.01.2009 01.01.2000 01.01.2004 01.01.2009 I alt pct I alt pct I alt pct I alt pct I alt pct I alt pct Alle børn 128 100,0 152 100,0 181 100,0 8553 100,0 9118 100,0 11960 100,0 Enlige forsørgere 29 22,7 56 36,8 71 39,2 1234 14,4 1454 15,9 1969 16,5 2 forsørgere 99 77,3 96 63,2 109 60,2 7205 84,2 7551 82,8 9857 82,4 Ikke-hjemmeboende børn under 18 år 0 0,0 0 0,0 1 0,6 114 1,3 113 1,2 134 1,1 Der er stor vækst i Skoleparkens antal af børn (0-17 årige). Væksten finder især sted hos børn af enlige forsørgere. Der er langt flere børn af enlige forsørgere i Skoleparken end der er generelt i kommunen. I 2009: 39 % i Skoleparken mod 17 % i kommunen. 9

Tabel 4: Pensionister fordelt på aldersgrupper Boligområdet Kommunen 01.01.2000 01.01.2004 01.01.2008 01.01.2000 01.01.2004 01.01.2008 I alt pct I alt pct I alt pct I alt pct I alt pct I alt pct Alle pensionister 289 100,0 274 100,0 277 100,0 6326 100,0 6729 100,0 8318 100,0 0-24 år 1 0,3 0 0,0 1 0,4 28 0,4 41 0,6 40 0,5 25-34 år 2 0,7 1 0,4 2 0,7 86 1,4 73 1,1 57 0,7 35-49 år 24 8,3 22 8,0 15 5,4 283 4,5 317 4,7 386 4,6 50-64 år 92 31,8 80 29,2 88 31,8 1483 23,4 1513 22,5 1846 22,2 65 år og ældre 170 58,8 171 62,4 171 61,7 4446 70,3 4785 71,1 5989 72,0 Førtidspensionister i alt 95 32,9 89 32,5 79 28,5 1201 19,0 1240 18,4 1298 15,6 Antallet af pensionister i Skoleparken er ret stabilt omkring de 280, mens det stiger i kommunen generelt. Pensionisternes aldersfordeling i Skoleparken ændrer sig kun lidt i perioden. Procentvist er der næsten dobbelt så mange førtidspensionister i Skoleparken som der er i kommunen generelt. 10

Tabel 5: Indvandrere/efterkommere fordelt på oprindelseslandegrupper Boligområdet Kommunen 01.01.2000 01.01.2004 01.01.2009 01.01.2000 01.01.2004 01.01.2009 I alt pct I alt pct I alt pct I alt pct I alt pct I alt pct Alle indv. og efterkom. 133 100,0 138 100,0 190 100,0 2786 100,0 3009 100,0 4148 100,0 EU-lande 12 9,0 13 9,4 7 3,7 623 22,4 573 19,0 977 23,6 Øvrige Europa 109 82,0 97 70,3 94 49,5 1191 42,7 1268 42,1 1498 36,1 Afrika 4 3,0 6 4,3 9 4,7 139 5,0 127 4,2 189 4,6 Nord-, Syd-, og Mellemamerika samt Oceanien 0 0,0 0 0,0 3 1,6 128 4,6 119 4,0 172 4,1 Asien, Statsløse samt uoplyst 8 6,0 22 15,9 77 40,5 705 25,3 922 30,6 1312 31,6 Cirka halvdelen af indvandrere/efterkommere i Skoleparken er beboere fra Øvrige Europa (det er af kommune og boligorganisation oplyst, at her overvejende er tale om serbere). Antallet af indvandrere/efterkommere i kategorien Asien, statsløse samt uoplyste er steget meget fra 8 til 77 (det er af kommune og boligorganisation oplyst, at her overvejende er tale om personer fra Afghanistan og Mellemøsten, placeret i Skoleparken ved brug af Kommunens anvisningsret). 11

Tabel 6: Indvandrere/efterkommere fordelt på aldersgrupper Boligområdet Kommunen 01.01.2000 01.01.2004 01.01.2009 01.01.2000 01.01.2004 01.01.2009 I alt pct I alt pct I alt pct I alt pct I alt pct I alt pct Hele befolkningen 837 100,0 810 100,0 816 100,0 36453 100,0 37180 100,0 47081 100,0 Alle indv. og efterkom. 133 15,8 138 17,0 190 23,4 2786 7,6 3009 8,1 4148 8,6 0-6 år 12 1,4 11 1,4 20 2,5 301 0,8 278 0,7 350 0,7 7-12 år 8 1,0 7 0,9 21 2,6 235 0,6 252 0,7 299 0,6 13-17 år 7 0,8 10 1,2 15 1,8 195 0,5 231 0,6 288 0,6 18-24 år 22 2,6 10 1,2 12 1,5 279 0,8 311 0,8 480 1,0 25-34 år 31 3,7 34 4,2 32 3,9 521 1,4 496 1,3 708 1,5 35-49 år 33 3,9 34 4,2 49 6,0 656 1,8 765 2,1 1100 2,3 50-64 år 11 1,3 22 2,7 34 4,2 387 1,1 428 1,2 579 1,2 65 år og ældre 9 1,1 10 1,2 7 0,9 212 0,6 248 0,7 344 0,7 Antallet af indvandrere/efterkommere i Skoleparken udgør i 2009 190 ud af de 816 beboere, svarende til 23 %. For kommunen generelt ligger andelen på 9 %. 23% er stadig en relativ lav andel af beboerskaren, sammenlignet med almene etageboligområder andre steder. Antallet er i den 9 årige periode vokset fra 133 til 190, svarende til en stigning på godt 40 %. I 2000 udgjorde andelen 16 % af beboerne, mens andelen i 2009 er steget til de 23 %. Antallet af børn i gruppen er fordoblet fra 27 til 56. 12

Tabel 7: Personer over 15 år fordelt efter arbejdsstilling Boligområdet Kommunen 01.01.2000 01.01.2004 01.01.2008 01.01.2000 01.01.2004 01.01.2008 I alt pct I alt pct I alt pct I alt pct I alt pct I alt pct Alle personer på 15 år og derover 721 100,0 680 100,0 650 100,0 28647 100,0 28869 100,0 35895 100,0 Selvstændige og medar. ægtefæller 8 1,1 7 1,0 5 0,8 1245 4,3 1151 4,0 1645 4,6 Lønm. høj/mel. niveau 55 7,6 40 5,9 53 8,2 8203 28,6 7994 27,7 10344 28,8 Lønm. grundniveau 191 26,5 144 21,2 156 24,0 7155 25,0 5993 20,8 7938 22,1 Øvrige lønmodt. 100 13,9 104 15,3 80 12,3 2833 9,9 3960 13,7 4782 13,3 Arbejdsløse 20 2,8 38 5,6 20 3,1 625 2,2 811 2,8 389 1,1 Arbejdsstyrken i alt 374 51,9 333 49,0 314 48,3 20061 70,0 19909 69,0 25098 69,9 Pensionister 289 40,1 274 40,3 277 42,6 6326 22,1 6729 23,3 8318 23,2 Øvrige uden for erhverv 58 8,0 73 10,7 59 9,1 2260 7,9 2231 7,7 2479 6,9 Heraf uddannelsessøgende 721 100,0 319 46,9 50 7,7 28647 100,0 19939 69,1 3286 9,2 I Skoleparken er andelen af selvstændige meget lav, sammenlignet med kommunen som helhed. I Skoleparken er der således kun 15-25 % så mange som i kommunen. Her er ligeledes meget få lønmodtagere på højt/mellem niveau, cirka 1/3 så mange. Omvendt er der i 2009 3 gange så mange arbejdsløse i Skoleparken. 13

Tabel 8: Indvandrere/efterkommere fordelt på arbejdsstilling Boligområdet Kommunen 01.01.2000 01.01.2004 01.01.2008 01.01.2000 01.01.2004 01.01.2008 I alt pct I alt pct I alt pct I alt pct I alt pct I alt pct Indv. og efterkommere på 15 år og derover 109 100,0 115 100,0 136 100,0 2128 100,0 2348 100,0 3103 100,0 Selvstændige og medar. ægtefæller 0 0,0 3 2,6 2 1,5 94 4,4 91 3,9 133 4,3 Lønm. høj/mel. niveau 2 1,8 5 4,3 3 2,2 294 13,8 318 13,5 449 14,5 Lønm. grundniveau 37 33,9 29 25,2 35 25,7 373 17,5 397 16,9 649 20,9 Øvrige lønmodt. 24 22,0 20 17,4 23 16,9 331 15,6 424 18,1 634 20,4 Arbejdsløse 5 4,6 9 7,8 12 8,8 166 7,8 164 7,0 114 3,7 Arbejdsstyrken i alt 68 62,4 66 57,4 75 55,1 1258 59,1 1394 59,4 1979 63,8 Pensionister 23 21,1 29 25,2 37 27,2 314 14,8 412 17,5 547 17,6 Øvrige uden for erhverv 18 16,5 20 17,4 24 17,6 556 26,1 542 23,1 577 18,6 Heraf uddannelsessøgende 109 100,0 62 53,9 14 10,3 2128 100,0 1333 56,8 342 11,0 Anm.: Opgjort sidste uge i november måned Indvandrere/efterkommere i Skoleparken har generelt et lavere lønindkomstniveau og en højere arbejdsløshed end generelt for den tilsvarende gruppe i hele kommunen. Men her er ikke tale om markante forskelle. 14

Tabel 9: Fordeling på bruttoindkomster Boligområdet Kommunen 1999 2003 2007 1999 2003 2007 I alt pct I alt pct I alt pct I alt pct I alt pct I alt pct Alle indtægtsgrupper 711 100,0 682 100,0 651 100,0 28468 100,0 29128 100,0 36233 100,0 0-99.999 kr. 204 28,7 144 21,1 87 13,4 5104 17,9 4703 16,1 5001 13,8 100.000-149.999 kr. 183 25,7 210 30,8 197 30,3 4536 15,9 4345 14,9 4557 12,6 150.000-199.999 kr. 102 14,3 89 13,0 108 16,6 3161 11,1 3223 11,1 3783 10,4 200.000-299.999 kr. 181 25,5 180 26,4 158 24,3 8377 29,4 7529 25,8 7606 21,0 300.000 kr. og mere 41 5,8 59 8,7 101 15,5 7290 25,6 9328 32,0 15286 42,2 Sammenlignet med kommunen som helhed er indkomsterne i Skoleparken relativt lave. Skoleparken har mange beboere i de laveste indtægtsgrupper og få i den højeste indtægtsgruppe. Dog er der en klar tendens til færre og færre i den laveste gruppe og flere og flere i den højeste gruppe. (Note: Opgørelsen omfatter skattepligtige personer på 15 år og derover.) 15

Tabel 10: Gennemsnitlig bruttoindkomst fordelt på befolkning, til- og fraflyttede Boligområdet Kommunen 1999 2003 2007 1999 2003 2007 Indenfor kom. Udenfor kom. Indenfor kom. Udenfor kom. Indenfor kom. Udenfor kom. Tilflyttere 110146 141302 154395 181219 150632 208620 170401 211384 236518 Fraflyttere 121364 152239 163698 192196 171642 221907 174549 211489 215032 Befolkning 160744 172327 200022 240450 259218 295640 Opgjort i kr. pr. 1/1 2000 Opgjort i kr. pr. 1/1 2004 Opgjort i kr. pr. 1/1 2008 Opgjort i kr. pr. 1/1 2000 Opgjort i kr. pr. 1/1 2004 Opgjort i kr. pr. 1/1 2008 Fraflytterne fra Skoleparken har generelt en lidt højere indkomst end fraflytterne. Dette betyder alt andet lige, at økonomisk lidt stærkere beboere erstattes af økonomisk lidt svagere beboere. 16

Tabel 11: Personer, der modtager indkomsterstattende ydelser Boligområdet Kommunen 01.01.2000 01.01.2004 01.01.2008 01.01.2000 01.01.2004 01.01.2008 I alt pct I alt pct I alt pct I alt pct I alt pct I alt pct Antal modtagere 476 100,0 460 100,0 434 100,0 12443 100,0 12741 100,0 15316 100,0 Arbejdsløshedsdagpenge 45 9,5 34 7,4 29 6,7 1119 9,0 1469 11,5 1042 6,8 Øvrige dagpenge 59 12,4 79 17,2 63 14,5 2498 20,1 2765 21,7 3944 25,8 Kontanthjælp 36 7,6 44 9,6 42 9,7 762 6,1 968 7,6 821 5,4 Revaliderings- og aktiveringsydelser 29 6,1 17 3,7 16 3,7 1070 8,6 392 3,1 349 2,3 Antal modtagere af midlertidige ydelser 169 35,5 174 37,8 150 34,6 5449 43,8 5594 43,9 6156 40,2 Antal modtagere af varige ydelser 307 64,5 286 62,2 284 65,4 6994 56,2 7147 56,1 9160 59,8 Andelen af personer i Skoleparken, som modtager midlertidige eller varige ydelser, er på 53 %, mens tallet for kommunen under ét er 32 %. Der er dog en faldende tendens i Skoleparken. En karakteristisk forskel er relativt færre på midlertidige ydelser og relativt flere på varige ydelser i Skoleparken. 17

Tabel 12: Midlertidige ydelser, fordelt efter beløb Boligområdet Kommunen I 1999 I 2003 I 2007 I 1999 I 2003 I 2007 I alt pct I alt pct I alt pct I alt pct I alt pct I alt pct I alt antal personer 169 100,0 174 100,0 150 100,0 5449 100,0 5594 100,0 6156 100,0 0-24.999 kr. 68 40,2 59 33,9 60 40,0 2672 49,0 2367 42,3 2856 46,4 25.000-49.999 kr. 27 16,0 19 10,9 14 9,3 707 13,0 742 13,3 968 15,7 50.000-99.999 kr. 40 23,7 30 17,2 20 13,3 1126 20,7 1065 19,0 946 15,4 100.000 kr. og derover 34 20,1 66 37,9 56 37,3 944 17,3 1420 25,4 1386 22,5 Uoplyst 0 0,0 0 0,0 0 0,0 0 0,0 0 0,0 0 0,0 Tabellen viser fordeling efter samlet udbetalt beløb, for de personer der har modtaget midlertidige indkomsterstattende ydelser. Generelt er der forholdsvis færre af de billige og flere af de dyre personer i Skoleparken. Dette kan muligvis opdeles i en generelt faldende tendens i Skoleparken kombineret med en del dyre tilflyttere i kategorien Asien, statsløse samt uoplyste (se tabel 5). 18

Tabel 13: Fraflyttede personer af dansk oprindelse Boligområdet Kommunen 1999 2003 2008 1999 2003 2008 I alt pct I alt pct I alt pct I alt pct I alt pct I alt pct I alt alle personer 52 100,0 84 100,0 57 100,0 2050 100,0 2152 100,0 2228 100,0 Enlige uden børn 5 9,6 18 21,4 10 17,5 323 15,8 359 16,7 365 16,4 Enlige med børn 12 23,1 14 16,7 10 17,5 116 5,7 179 8,3 290 13,0 Par uden børn 8 15,4 7 8,3 8 14,0 483 23,6 507 23,6 307 13,8 Par med børn 6 11,5 28 33,3 11 19,3 501 24,4 516 24,0 693 31,1 Øvrige husstande 21 40,4 17 20,2 18 31,6 627 30,6 591 27,5 573 25,7 Heraf til andre kommuner 21 100,0 42 100,0 15 100,0 2050 100,0 2152 100,0 2228 100,0 OBS forskellige bynavne 5 23,8 7 16,7 3 20,0 100 4,9 90 4,2 441 19,8 OBS forskellige bynavne 3 14,3 6 14,3 2 13,3 103 5,0 123 5,7 15 0,7 OBS forskellige bynavne 2 9,5 5 11,9 1 6,7 363 17,7 110 5,1 20 0,9 Der ses ikke at være markante forhold vedrørende flyttemønsteret. De fleste, som flytter fra Skoleparken, flytter til en anden adresse inden for Hillerød kommune. 19

Fraflytningen er af boligorganisationen oplyst til følgende i perioden 2000 til 2009: Årstal Antal % 2000 27 6,34 2001 39 9,15 2002 38 8,92 2003 33 7,75 2004 37 8,69 2005 57 13,38 2006 55 12,91 2007 38 8,92 2008 46 10,80 2009 39 9,15 16 14 12 10 8 Fraflytning i procent 6 4 2 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 Serie1 6,34 9,15 8,92 7,75 8,69 13,38 12,91 8,92 10,8 9,15 å r Fraflytningen svinger en del, men ligger typisk på et lavt niveau i intervallet mellem 8 og 10 % pr. år, med en svagt stigende tendens. Fraflytningen knytter sig særligt til de små 1 værelses lejligheder. Her var fraflytningen i 2008 på 35 % og i 2009 på 29 %. De 2 og 3 værelses lejligheder har en fraflytning svarende til gennemsnittet, mens de 4 værelses har en fraflytning på blot 4-5 %. 20

Tabel 14: Tilflyttede personer af dansk oprindelse Boligområdet Kommunen 1999 2003 2008 1999 2003 2008 I alt pct I alt pct I alt pct I alt pct I alt pct I alt pct I alt alle personer 61 100,0 66 100,0 50 100,0 2444 100,0 2172 100,0 2314 100,0 Enlige uden børn 5 8,2 8 12,1 13 26,0 351 14,4 360 16,6 366 15,8 Enlige med børn 16 26,2 18 27,3 11 22,0 115 4,7 126 5,8 272 11,8 Par uden børn 10 16,4 9 13,6 6 12,0 625 25,6 540 24,9 397 17,2 Par med børn 10 16,4 19 28,8 12 24,0 727 29,7 644 29,7 715 30,9 Øvrige husstande 20 32,8 12 18,2 8 16,0 626 25,6 502 23,1 564 24,4 Heraf fra andre kommuner 10 100,0 18 100,0 11 100,0 2444 100,0 2172 100,0 2314 100,0 Obs forskellige bynavne 3 30,0 5 27,8 1 9,1 102 4,2 57 2,6 410 17,7 Obs forskellige bynavne 2 20,0 2 11,1 1 9,1 54 2,2 118 5,4 84 3,6 Obs forskellige bynavne 2 20,0 1 5,6 1 9,1 7 0,3 455 20,9 21 0,9 Sammenlignes tabel 13 og 14 ses det, at lidt flere personer af dansk oprindelse flytter fra end til Skoleparken. De fleste tilflyttere kommer fra en anden adresse inden for kommunen. 21

Tabel 15: Fraflyttede indvandrere/efterkommere Boligområdet Kommunen 1999 2003 2008 1999 2003 2008 I alt pct I alt pct I alt pct I alt pct I alt pct I alt pct I alt alle personer 8 100,0 21 100,0 15 100,0 170 100,0 218 100,0 231 100,0 Enlige uden børn 1 12,5 0 0,0 2 13,3 20 11,8 35 16,1 22 9,5 Enlige med børn 1 12,5 0 0,0 3 20,0 12 7,1 4 1,8 18 7,8 Par uden børn 1 12,5 1 4,8 0 0,0 29 17,1 30 13,8 23 10,0 Par med børn 1 12,5 12 57,1 0 0,0 30 17,6 65 29,8 31 13,4 Øvrige husstande 4 50,0 8 38,1 10 66,7 79 46,5 84 38,5 137 59,3 Heraf til andre kommuner 4 100,0 7 100,0 4 100,0 170 100,0 218 100,0 231 100,0 OBS forskellige bynavne 1 25,0 4 57,1 1 25,0 30 17,6 11 5,0 5 2,2 OBS forskellige bynavne 1 25,0 1 14,3 1 25,0 3 1,8 5 2,3 2 0,9 OBS forskellige bynavne 1 25,0 1 14,3 1 25,0 2 1,2 6 2,8 17 7,4 Det statistiske grundlag er for tyndt til at kunne konkludere. 22

Tabel 16: Tilflyttede indvandrere/efterkommere Boligområdet Kommunen 1999 2003 2008 1999 2003 2008 I alt pct I alt pct I alt pct I alt pct I alt pct I alt pct I alt alle personer 8 100,0 17 100,0 25 100,0 179 100,0 282 100,0 306 100,0 Enlige uden børn 0 0,0 2 11,8 1 4,0 15 8,4 25 8,9 33 10,8 Enlige med børn 1 12,5 7 41,2 10 40,0 8 4,5 16 5,7 17 5,6 Par uden børn 0 0,0 1 5,9 0 0,0 35 19,6 50 17,7 34 11,1 Par med børn 2 25,0 3 17,6 9 36,0 46 25,7 102 36,2 74 24,2 Øvrige husstande 5 62,5 4 23,5 5 20,0 75 41,9 89 31,6 148 48,4 Heraf fra andre kommuner 2 100,0 9 100,0 2 100,0 179 100,0 282 100,0 306 100,0 OBS forskellige bynavne 1 50,0 5 55,6 1 50,0 45 25,1 13 4,6 19 6,2 OBS forskellige bynavne 1 50,0 3 33,3 1 50,0 9 5,0 9 3,2 9 2,9 OBS forskellige bynavne 1 11,1 3 1,1 Det statistiske grundlag er for tyndt til at kunne konkludere. Sammenlignes tabel 15 og 16 er der en tendens til at flere indvandrere/efterkommere flytter til end fra Skoleparken. Dette svarer til indholdet af tabel 6, som viser at antallet af indvandrere/efterkommere er i stigning. 23

Interviews med en række nøglepersoner fra Skoleparken samt nærområdet 24

Interview med Søren Skals, skoleinspektør på Hillerødsholmskolen Tema Spørgsmål Umiddelbare reaktion Beskriv de første billeder og tanker, der kommer til jer, når jeg nævner Skoleparken Skoleparken har en super beliggenhed, men bebyggelsen har en kedelig fremtoning. Der er ingen særskilt ballade med stoffer mv. Dette er mere koncentreret ude i Østbyen. Forhold til stedet Beskriv jeres rolle og kontakt til beboere i Skoleparken og selve stedet (hyppighed og karakter) Vi har en del elever, der kommer fra Skoleparken og har derfor kontakt til eleverne og deres familier. Derudover mest omkring rygeforbud på skolens grund, hvilket gør, at de elever der ryger går over i Skoleparken og ryger under halvtaget ved beboerhuset, hvor der både er tørt og askebægre. På den baggrund har jeg fået klager. Ind imellem er der også klager, hvis Skoleparkens parkeringspladser anvendes af skolens brugere ved større arrangementer. Børn og unge fra lokalområdet bruger skolen som mødested uden for skolens åbningstid. Skolens udendørs faciliteter til basket, fodboldbaner og banen med bander benyttes flittigt. Det er jo ok. Men vi har også problemer med parkour på tagene og tagsten kastes ned i skolegården, hvilket ikke er ok. De er også rigtig dårlige til at rydde op efter sig pizzabakker, dåser mv. ligger tit og flyder, når vi møder om morgenen. Der er ikke noget samarbejde/kontakt udover almindelig kontakt til Skoleparkens familier. Vi har flere problemer med danske ressourcesvage familier end med familier med anden herkomst. Oplevelse Hvordan oplever I, at Skoleparken og dens beboere indgår i det øvrige lokalsamfund? Hillerødsholmskolens skoledistrikt har børn fra mange forskellige sociale lag, ligesom fordelingen mellem danske børn og børn af anden etnisk herkomst er passende, og det er skolens styrke. 25

Børn fra Skoleparken er generelt fra mindre ressourcestærke familier end børn fra de omkringliggende villakvarterer og Gadevang. Det giver børnene en bedre forståelse for, hvordan det er ude i samfundet og det giver afsæt for at børnene kan blive mere rumlige. Der er dog i øjeblikket enkelte klasser, hvor mobberi er meget udtalt, særligt blandt pigerne. Engagementet fra familier fra Skoleparken i forhold til skolen er ok. Der er ikke noget samarbejde/kontakt udover almindelig kontakt til de familier, der har børn på skolen. Udvikling Hvordan vil du beskrive den udvikling, der er sket i Skoleparken over de seneste 5-10-20 år? Hvordan tror du Skoleparken er ud om 20 år, hvis den igangværende udvikling fortsætter? Jeg har kun været skoleleder på Hillerødsholmskolen i 2 år og har derfor ikke oplevet en udvikling men det jeg hører fra kollegaerne, er at der er mindre ballade i Skoleparken nu end tidligere. Skoleparken ligger centralt og tæt til grønne områder, derfor tror jeg, tiderne taget i betragtning, at flere unge familier vil kunne tænkes at vælge at bo her end tidligere især hvis bebyggelsen bliver renoveret og der kan tilbydes lejligheder af passende størrelse. Muligheder Hvilke forbedringer så I gerne ift. Skoleparken? (forhold jer professionelt, og ikke som var i lokal beboer) Det ville være godt for Skoleparkens større børn og unge mennesker, hvis de havde mødesteder/aktivitetssteder i bebyggelsen så man i højere grad ville kunne mødes der, hvor man bor og så der er findes alternative muligheder for at mødes. 26

Interview med Jan Katborg, leder af de to fritids- og juniorklubber Ødammen og Petras Hus Tema Spørgsmål Umiddelbare reaktion Beskriv de første billeder og tanker, der kommer til jer, når jeg nævner Skoleparken Jeg kender Skoleparken helt tilbage fra min barndom, hvor det var en bebyggelse forbundet med problemer. Jeg har altid syntes det var en kedelig/grim bebyggelse, men nok typisk for hvordan man byggede den gang. Det ser bare kedeligt ud. Forhold til stedet Beskriv jeres rolle og kontakt til beboere i Skoleparken og selve stedet (hyppighed og karakter) Jeg har ikke været leder på Ødammen så længe, børnene kommer primært fra Hillerødsholm skoledistrikt. Vi har 120 medlemmer, 9 stk. bor i Skoleparken. Der er kun 6 invandrere, der går på Ødammen. Jeg kan mærke forskel på børnene i Petras Hus og dem der kommer i Ødammen, hvor der er flere konflikter og børn med småproblemer af den ene eller anden karakter. Der er ingen tilsynspligt med børnene, men på Ødammen har vi et gammelt system, hvor børnene skriver sig op når de kommer. Men der kommer mellem 60-80 børn og unge hver dag, så det er reelt svært at holde styr på. Vi har kontakt med forældrene, men prøver så vidt det muligt at løse konflikter med børnene. Er der tale om omsorgssvigt eller andet skal forældrene selvfølgelig inddrages. Jeg fornemmer en del mobning i det område særligt i vores nye 4. Klasser. Det slår jeg hårdt ned på, og der er nul tolerance over for det. Jeg synes det er til at håndtere, hvis bare man snakker om det. Vi laver mest aktiviteter alene for børnene, men afholder da også juleafslutning og evt. udstillinger og teater, hvor forældre indbydes til at se ting, der er lavet i klubben. Jeg mener, at det primært handler om at lave aktiviteter for børnene, og at børn ikke gider at have deres forældre så meget ind over, når de er blevet 11, 12, 13 år. 24 timer du aldrig glemmer er et nyt initiativ på Ødammen, hvor børn og unge fra andre ungdomsklubber inviteres til Ødammen til overnatning, mad musik og mm. Vi har et godt samarbejde med Svend (Kommunens SSP konsulent) og politiet, så der kan tages hånd om tingene i det konkrete tilfælde her og nu. Vi har altid været gode til at bruge og fastholde de unge mennesker her i Petras Hus en tradition vi gerne vil videreføre på Ødammen. 27

Oplevelse Hvordan oplever I Skoleparken og dens beboere indgår i det øvrige lokalsamfund? Langt de fleste børn har behov for at komme 2-3 dage om ugen. Men selvfølgelig er der nogen, der ikke har så meget andet, som kommer hver dag. Alle får tilbudt en plads i en ungdomsklub, når de fylder 10 år. Men det koster 440 kr. om måneden, så det afholder jo nogle fra at benytte tilbuddet. Derudover er der væresteder som HGI Åben Klub, som er gratis, som nu lukkes med årsskiftet. Jeg kan godt være lidt bekymret for, at de børn og unge, som kommer der, vælger det fordi de ikke har råd til at komme i en klub med betaling. Jeg er spændt på om lukningen giver flere kunder i butikken. Jeg har en fornemmelse af, at indvandrefamilier ikke har samme tradition for at betale for deres børn/unges fritidsaktiviteter, som danske familier har. Der er intet loft på hvor mange børn, der kan være i klubber med en ny struktur indført i 98, hvor man gik fra 3 store klubber til 17 små klubber spredt ud over hele Hillerød. Jeg synes det er helt rigtigt at have mindre enheder der hvor børnene bor, det giver en bedre mulighed for lokalt engagement. Børnetallet er stærkt stigende på Ødammen, sidste år kom der en 15-20 børn om dagen, nu sker der noget og nu kommer der 60-80/dag. Normering 2 fuldtidsstillinger og mig som leder. Udvikling Hvordan vil I beskrive den udvikling, der er sket i Skoleparken over de seneste 5-10-20 år? Hvordan tror I Langkærparken er ud om 20 år, hvis den igangværende udvikling fortsætter? Skoleparken er blevet mere moden jeg har set den vokse op og det har været forbundet med store sociale problemer problemer der nu findes i Sofienborgområdet. Måske har det med at gøre at der er færre børn og unge mennesker end tidligere, jeg ved det ikke? Det er ikke min fornemmelse at det utrygt at færdes i bebyggelsen, men jeg ved det ikke, jeg bor ude i Østbyen. For at trække flere børnefamilier til er det nok nødvendigt at gøre bebyggelsen lidt pænere. Det er indlysende at lave nogle miljøer, hvor der kunne opstå nogle fællesskaber beboerne imellem. At lave noget på de tomme grønne arealer, så der var mulig- 28

hed for at gøre noget sammen. Det kunne være beboerhaver, jeg ved at der bor en del af anden etnisk herkomst i området, og jeg ved at de ofte rigtig gode til at dyrke jorden og tit har lyst til det. Man kunne også have nogle dyr Hvad med klubber i kælderrum, billardklub m.v.? Muligheder Hvilke forbedringer så I gerne ift. Skoleparken? (forhold jer professionelt, og ikke som var i lokal beboer) Ingen særlige forslag ud over ovennævnte. 29

Interview med Søren Hornborg, leder af den selvejende institution Grete Christiansen SFO Tema Spørgsmål Umiddelbare reaktion Beskriv de første billeder og tanker, der kommer til dig, når jeg nævner Skoleparken Jeg færdes der hver dag til og fra arbejde på cykel, og oplever Skoleparken, som et sted, man ikke er bange for at færdes i, hverken om dagen eller aftenen. Jeg ser mennesker af alle slags og der er en del liv udenfor om aftenen. Selve bebyggelsen har en kedelig fremtoning. Jeg ved at nogle af ejendomsfunktionærerne bor i bebyggelsen, og jeg er overbevist om, at det har en begrænsende effekt på ballade og hærværk. Forhold til stedet Beskriv jeres rolle og kontakt til beboere i Skoleparken og selve stedet (hyppighed og karakter) Vi har børn i SFO en, som bor i Skoleparken - ca. en tredjedel af vores børn, og har den vej rundt kontakt til de børn. Der er børn af anden herkomst, men de daglige problemer er ikke særlig knyttet til en bestemt børnegruppen. Lige som skolen har vi en sammensat børnegruppe, som vi ser som en styrke for alle. Oplevelse Hvordan oplever I Skoleparken og dens beboere indgår i det øvrige lokalsamfund? Der er en del mennesker på overførselsindkomster af den ene eller den anden slags og vel også en del familier, der af den ene eller anden grund ikke har det helt store overskud - jeg har mest styr på børnefamilierne og der er både dem der ikke involvere sig i lokalområdet og dem der gør. Udvikling Hvordan vil I beskrive den udvikling, der er sket i Skoleparken over de seneste 5-10-20 år? Hvordan tror I Skoleparkener ud om 20 år, hvis den igangværende udvikling Jeg har boet i kvarteret hele mit liv og kan sige, at Skoleparken var et langt barskere sted tidligere end det er i dag. Tidligere boede der fortrinsvist en stor andel af håndværkere i bebyggelsen og rigtig mange beboere var det man kalder socialklasse 5. Dengang var der mere ballade end i dag. I dag er der nok en større andel af tunge beboere på overførselsindkomst og en større andel af beboere 30

fortsætter? med anden herkomst end dansk. Jeg tror også at det er en god ting, at ejendomsfunktionærerne bor i bebyggelsen det giver en anden forpligtigelse fra beboere, når man oplever at det faktisk er nogle man kender, der passer bebyggelsen. Tidligere blev der holdt mange arrangementer i Skoleparken: juletræsfest, fastelavn mm. Der var også bordtennisklub i bebyggelsen. I dag tror jeg alt dette er stoppet. Jeg tror det vil blive mere attraktivt at bo i Skoleparken, hvis de fysiske rammer bliver forbedret som en helhed. Det er mit indtryk, at det der er blevet gjort ellers er enkelte spredte tiltag. Muligheder Hvilke forbedringer så I gerne ift. Skoleparken? (forhold jer professionelt, og ikke som var i lokal beboer) Det grønne areal uden indhold langs bebyggelsen i nord kunne indrettes så det blev et mødested for unge mennesker, dels fra Skoleparken dels fra villakvarteret nord for stien. Der mangler generelt nogle udfordringer og rammer for børn og unge i bebyggelsen. 31

Interview med Ljubisa Baulovis, beboer i Skoleparken Ljubisa Baulovis er 44 år, gift med dansk kvinde og har et lille barn med hende, har to store børn fra et tidligere ægteskab, er serber, og har boet 18 år i bebyggelsen. Arbejder i en anden af boligselskabets afdelinger, afløser pt. I Skoleparken, da her mangler personale. Arbejder også på Hillerød Sygehus med at dele mad ud. Tema Spørgsmål Umiddelbar reaktion 1. Nævn henholdsvis 3 gode ting, og 3 dårlige ting ved at bo i Skoleparken Jeg er rigtig glad for at bo i Skoleparken. Folk er generelt venlige og lejlighederne er gode. Her bor en del serbokroatere. Her er alle slags mennesker og de fleste accepterer alle. Vi har ingen hærværk og graffiti og ikke så mange indbrud som før. Mine store børn kan ikke snakke serbokroatisk eller forstå, hvad deres bedsteforældre siger til dem, når vi er på besøg. Derfor taler jeg serbokroatisk til min lille baby. Tilfredshed 2. På en skala fra 1-5 (5=meget), hvor tilfreds er du med at bo i Skoleparken? 3. Sæt ord på jeres tilfredshed med at bo i Skoleparken? Jeg ville ikke bo her hvis jeg ikke brød mig om det jeg synes det er et rart sted at bo. Det er ikke ualmindeligt at familier er repræsenteret i flere generationer, dvs. børnene får en lejlighed når de bliver voksne. Det er meget fint og er vel også et udtryk for, at her er rart at bo. Vi bor billigt og tingene er i orden. Vi bor centralt med grønne områder i nærheden. Naboskab og socialt netværk 4. Hvilken oplevelse har I af fællesskabet og sammenhængskraften i bebyggelsen? 5. Hvilken balance er der mellem ønsket og oplevet kontakt til andre beboere i Skoleparken? 6. Om muligt, prøv at beskrive omgangstonen i bebyggelsen Danske folk er jo mere indenfor end os fra syden, vi lever meget udenfor og mødes uden for hjemmet. Det er kun få opgange der spiser sammen jævnligt, i min opgang er der ikke noget fællesskab, men de fleste af os hilser da på hinanden. Jeg har nogle jeg hilser på og kender jo mange, da jeg arbejder her for tiden. Nogle gange kan beboerne ikke finde ud af, at man ikke er til rådighed hele tiden, 32

7. Hvad er jeres oplevelse af, hvordan beboere med forskellig baggrund (udannelse, alder, etnisk baggrund, m.fl.) kommer godt ud af det med hinanden? 8. Hvad er jeres oplevelse af balancen i beboernes kontakt ud af området? (nøgleord: parallelsamfund) (arbejde, fritid, venner, foreninger, interesseforeninger) 9. Det har været beskrevet, at nogle opgange fungerer bedre end andre, og det har en forstærkende effekt hvad er jeres oplevelse af det? - hvilken forklaring kan der være herpå? når man både arbejder og bor her. Der er mange mennesker, der er her hele dagen kan jeg se når jeg arbejder her. De er vel arbejdsløse eller andet. Der er ikke ballade mellem beboerne, folk passer sig selv. Børnene fra skolen kommer her over og ryger. Det er lidt irriterende. Tryghed 10. Beskriv jeres oplevelse af tryghed i Skoleparken? (i egen bolig og ved færden i bebyggelsen/området i øvrigt) Det er ikke utrygt at være her i Skoleparken. Før var der flere indbrud, det er sjældent efterhånden. Udvikling 11. Set i et historisk perspektiv på 5-10 år; hvilke forhold har ændret sig? Der er mindre organiseret fællesskab i Skoleparken nu end tidligere. Måske er de mennesker, der bor her også mere forskellige end tidligere med forskellige baggrund og interesser. Der er mange forskellige nationaliteter, som bor i Skoleparken. Muligheder 12. Hvis I skulle drømme lidt om forholdene i Skoleparken, hvordan så her så ud? (giv 2 min. til at reflektere) 13. Hvilke konkrete tiltag kunne forbedre forholdene i Skoleparken? Jeg kunne godt tænke mig at det blev endnu bedre udendørsarealer i Skoleparken måske med grill, det er også lidt fjollet med den store plæne, som ikke bruges til andet end at blive slået. Jeg synes beboerlokalet er fint, men det er dyrt at leje det. 33

Interview med Alf Lynge, beboer i Skoleparken Alf Lynge er 71 år, og pensioneret portør ved Hillerød Sygehus. Gift, har 2 voksne børn, hvoraf sønnen også bor i Skoleparken Tema Spørgsmål Umiddelbar reaktion 14. Nævn henholdsvis 3 gode ting, og 3 dårlige ting ved at bo i Skoleparken Jeg er pensioneret portør. Har boet i bebyggelsen i mere end 35 år. Jeg bor i en ca. 90 m 2 stor lejlighed sammen med min kone. Tidligere havde de to børn i lejligheden. Sønnen bor stadig i Skoleparken med sin familie. Han og konen er fastliggere gennem mange år på en nordsjællandsk campingplads, så nu er de her ikke så meget i sommerhalvåret. Billig husleje, god beliggenhed, plads til alle med forskellig størrelse lejligheder. Ingen særlige dårlige ting, ellers boede jeg her jo ikke. Friarealerne bliver ikke holdt ordentligt for tiden, der mangler folk. Der er ukrudt i sandkasserne osv. Ellers er der altid pænt og ordentligt. Tilfredshed 15. På en skala fra 1-5 (5=meget), hvor tilfreds er du med at bo i Skoleparken? 16. Sæt ord på jeres tilfredshed med at bo i Skoleparken? Jeg er meget tilfreds med at bo her. Her er ikke så meget ballade, indbrud og uro som førhen. Jeg hilser på alle og de fleste hilser igen. Her er en del beboere fra andre lande, men det giver generelt ikke problemer. Af en eller anden grund er der en afghansk familie, der ikke vil hilse, jeg ved ikke hvorfor. Men ellers synes jeg det uproblematisk. Naboskab og socialt netværk 17. Hvilken oplevelse har I af fællesskabet og sammenhængskraften i bebyggelsen? 18. Hvilken balance er der mellem ønsket og oplevet kontakt til andre beboere I nogle opgange er der en del fællesskab, man trækker f.eks. borde/bænkesæt sammen og spiser sammen på sammenskudsbasis. Hos os hilser vi på hinanden, men min kone og jeg har aldrig kommet sammen med nogen i bebyggelsen. 34

i Skoleparken? 19. Om muligt, prøv at beskrive omgangstonen i bebyggelsen 20. Hvad er jeres oplevelse af, hvordan beboere med forskellig baggrund (udannelse, alder, etnisk baggrund, m.fl.) kommer godt ud af det med hinanden? 21. Hvad er jeres oplevelse af balancen i beboernes kontakt ud af området? 22. Det har været beskrevet, at nogle opgange fungerer bedre end andre, og det har en forstærkende effekt hvad er jeres oplevelse af det? - hvilken forklaring kan der være herpå? Jeg spiller tennis en gang om ugen og har et socialt netværk der. Jeg tror da også, at en del af børnene i bebyggelsen går til forskellige fritidsaktiviter. Men ellers ved jeg ikke en del er uden arbejde eller på en eller anden form for overførselsindkomst. Min søn har også ødelagt sin ryg faldet ned fra en stige som vinduespudser og er ved at blive arbejdsprøvet til et skåne job. Der er stadig bankoklub, der holder banko i en kælder i en af blokkene. De kunne sagtens samle mange flere, og tidligere blev det afholdt i beboerhuset, men det er blevet for dyrt at leje efter istandsættelsen. Mange af de klubber der var her tidligere, f.eks. billardklub findes ikke mere. Vi havde også en klub med spillemaskiner, som var en stor succes, men den blev lukket fordi man ikke kunne efterkomme krav til sikkerhed. Vin klubben findes vist endnu men ellers er der ikke gang i klubberne mere. Generelt passer folk sig selv. Der holdes også stadig fastelavnsfest i Skoleparken. Til tider er der meget brok ved generalforsamlinger, og meget snak om det samme igen og igen, men når der så skal vælges får bestyrelsen genvalg. Jeg synes de klarer det rigtig godt og er tilfreds med bestyrelsen. Tryghed 23. Beskriv jeres oplevelse af tryghed i Skoleparken? (i egen bolig og ved færden i bebyggelsen/området i øvrigt) Jeg føler mig ikke utryg ved at færdes i bebyggelsen. Min kone føler sig dog utryg ved at gå på stierne med tæt beplantning omkring efter mørkets frembrud. Man kan ikke se, om nogle gemmer sig og jeg henter hende, så hun ikke skal være bange. Udvikling 24. Set i et historisk perspektiv på 5-10 år; hvilke forhold har ændret sig? (jf. tidligere spørgsmål) Som sagt var der tidligere mange flere organiserede aktiviteter i Skoleparken, men tiderne skifter og folk passer mere sig selv nu om stunder. Det har også stor betydning at det er så dyrt at leje beboerhuset, men det bliver også gjort rent af et professionelt rengøringsfirma efter hvert arrangement og det koster jo selvfølgelig derfor er her også meget pænere end tidligere. 35

Muligheder 25. Hvis I skulle drømme lidt om forholdene i Skoleparken, hvordan så her så ud? 26. Hvilke konkrete tiltag kunne forbedre forholdene i Skoleparken? Vi er meget glade for vores lukkede altaner og bruger dem meget hvis det skulle være helt optimalt skulle de gøres bredere ved renovering, da de er meget smalle. Man skal tænke over hvilke aktiviteter man lægger mellem blokkene, da det godt kan larme meget, hvis der er mange børn/unge samlet her. 36

37

38