Notat Emne Til Kopi til Bilag 3. Samfundsmæssige udfordringer i implementeringen af Hjemløsestrategien Socialudvalget Aarhus Kommune Den 8. maj 2013 Demografisk udvikling i Aarhus, udvikling i antal borgere på kontanthjælp og udviklingen i antallet af udsættelse fra bolig i projektperioden fra 2007-2013 Befolkningssammensætning Udviklingen i befolkningstilvæksten i Aarhus Kommune er gået i en positiv retning de sidste år. Aarhus som by satser på at tiltrække nye borgere og virksomheder, og satser på en befolkningstilvækst i 2030 op til 375.000 dvs. en tilvækst på ca. 56.000 borgere over de næste 17 år. Tabel 1: Udvikling i antal af borgere i Aarhus Kommune mellem 18-19 år og udviklingen i antallet af alle borger i Aarhus Kommune Antallet af borgere i Aarhus Kommune Antallet den samlede befolkning i mellem Aarhus Kommune 19 og 29 år 2008 67.634 298.538 2009 70.258 2010 72.474 2011 75.253 2012 77.577 2013 80.592 319.094 Kilde: Danmarks Statistik Af tabel 1 fremgår det, befolkningen er vokset med godt 20.000 personer fra 2008 til 2013. Andelen af unge mellem 18 og 29 år udgør 63 % af den samlede befolkningstilvækst i Aarhus Kommune fra 1. kvartal 2008 til 1. Kvartal 2013. Jægergården Værkmestergade 15 8100 Aarhus C Sagsnummer: Sagsbehandler: Nina Thorn Clausen Telefon: Telefon direkte: 8713 2711 Sammenholdt med denne udvikling har der i hjemløsestrategiperioden især været en stigning i antallet af unge hjemløse. Fra hjemløsetællingen i 2009 til den i 2011 er der sket en stigning på 11 % eller 122 personer. Af antallet af registrerede hjemløse i 2011 Side 1 af 5
udgjorde unge op til 30 år 220 personer svarende til 37 %. Antallet af alle hjemløse er ligeledes steget fra 2011 til den seneste hjemløsetælling fra februar 2013. Stigningen er på 42 personer. I alt er der i Aarhus sket en stigning fra 2009 til 2013 på 35 % 1. Udviklingen i antal unge i matchgruppe 3 I nogenlunde sammen periode, hvor antallet af unge er vokset markant i kommunen, kan man se, at andelen af unge i matchgruppe 3 2 er steget markant med 620 personer svarende til 172 %: Tabel 2: Antallet af unge (fuldtidspersoner) mellem 16 og 29 i matchgruppe 3, midlertidig passiv 2009 2010 2011 2012 Antal personer mellem 16 og 351 699 944 955 29 år Kilde: Kommunale sagsbehandlings- og økonomisystemer, AMFORA Til sammenligning er udviklingen i det samlede antal borgere på kontanthjælp i matchgruppe 3 i Aarhus Kommune i samme periode steget med 1109 personer, svarende til 30 %. Det samlede antal borgere på kontanthjælp i Aarhus Kommune fra 2009 til 2012 er steget fra 10.366 personer til 11.154 svarende til en stigning på 8 %. Udviklingen i antallet af effektive udsættelser fra bolig Den samlede udvikling på landsplan i antallet af udsættelser er fra 2007 og til 2010 steget med 56 sager. I 2011 falder antallet af sager og i det samme gør sig gældende i 2012, hvor faldet er mere markant. Tabel 3: Antal sager med effektiv udsættelse i Aarhus Kommune Effektiv udsættelse fra bolig, antal sager 2007 196 2008 223 2009 205 2010 252 2011 241 2012 173 Kilde: Domstolsstyrelsen 2013 1 Hjemløsetællingen fra februar 2013 er endnu ikke tilgængelig i detaljer, såsom aldersfordeling. Men samlet set er der i perioden på landsplan sket en stigning i antallet af unge, så der er en formodning om, at det er blandt unge, at stigningen i Aarhus skal findes. 2 Kontanthjælpsmodtagere er opdelt i tre kategorier, hvor matchgruppe 3 er: Midlertidigt passiv - borgere, der vurderes at have så alvorlige problemer, at de pt. hverken kan arbejde eller deltage i en beskæftigelsesrettet indsats. Side 2 af 5
Samtidig med at Aarhus Kommune har haft en hjemløseplan og arbejdet for at afskaffe hjemløshed, er der tilført hjemløse ved udsættelser. Udviklingen i antallet af indsatser i Socialpsykiatri og Udsatte Voksne I Søjlen for Socialpsykiatri og Udsatte Voksne er der i perioden fra 2008 til 2012 sket en stigning i antallet af unge mellem 18 og 29 år der modtager en ydelse på 231 personer. Tabel 4: Antal borgere mellem 18 og 29 år med indsats i SUV Antal borgere mellem 18 og 29 med ydelse i SUV 2008 656 2012 887 Kilde: SUV Manglen på billige, mindre boliger Manglen på almindelige lejeboliger med et huslejeniveau, som målgruppen har mulighed for at betale har været udtalt i strategiperioden. Boligsituationen i Aarhus ligner i højere grad situationen i hovedstadsområdet, end situationen i de større provinsbyer. Manglen på mindre og billige boliger har været den største barriere for at implementeringen af Housing First. Forskningen bag Hjemløsestrategien og Housing First anviser: 70-75 % - dvs. langt størstedelen af de hjemløse, vurderes en almindelig bolig at være den mest hensigtsmæssige boligløsning for borgere, der befinder sig i en hjemløshedssituation dvs. at det er her langt de fleste boliger skal findes 20-25 % af de hjemløse borgere vurderes at have behov for forskellige former for botilbud, f.eks. socialpsykiatriske botilbud 5 % af de hjemløse borgere vurderes at have behov for alternative boliger, f.eks. skæve boliger En af forklaringerne på at det er svært at skaffe de fornødne boliger er, at udviklingen på det almene boligområde viser, at der har været en tendens til at bygge/renovere lejligheder. Dette har gjort huslejen høj, og de mindre lejligheder er forsvundet eller ommærket til ungdomsboliger. Ghettoproblemer i Aarhus, herunder byrådsbeslutning om kombineret og fleksibel boligudlejning i flere boligområder, bremser for anvendelse af en række boliger især mindre billige boliger. Samtidig betyder den konjunkturbestemte krise at efterspørgslen af den efter mindre og billigere boliger af den årsag er stigende. Side 3 af 5
Problemerne med at skaffe boliger er således ikke et problem der er skabt af Aarhus kommune selv. Behov og efterspørgsel efter boliger i Myndighedsområde 2013 Årligt fremover Familiecentret (FBU) familier, 40 40 enlige forsørgere, unge Handicapcentret for børn og unge 5 5 (FBU),unge Voksne handicappede (VH) unge 10 10 Socialpsykiatri og udsatte voksne 50 50 (SUV), hjemløse, unge m.v. Kvoteflygtninge (BEF) 15 15 Ialt 120 120 Kilde: Opgørelse fra Den Sociale Boligtildeling Sammenfatning Ovenstående forhold udgør en væsentlig barriere for implementering af Housing First, og dermed hele det bagvedliggende paradigme i Hjemløsestrategien. Aarhus Kommune har i den periode, Hjemløseplanen har eksisteret oplevet en stor tilvækst i antallet af unge. Tilvæksten udgør 63 % af den samlede befolkningstilvækst. Der er parallelt sket en relativ stor stigning i antallet af hjemløse unge. Der er også sket en stigning i antallet af unge under 30 år, der placeres i matchkategori 3 det vil sige at det skønnes, at de er så dårlige, at de hverken kan arbejde eller deltage i beskæftigelsesrettet indsats. Antallet af udsættelser fra bolig er steget i perioden, og altså tilført borgere til hjemløshed. Internt i søjlen for Socialpsykiatri og Udsatte Voksne kan det konstateres, at der er sket en stigning i antallet af unge, der modtager en ydelse. Manglen på billige, mindre boliger er voksende, og understøttes af en række faktorer, der tilsammen gør det vanskeligt for socialt udsatte og hjemløse at få adgang til boligerne. Der er således en formodning om, at der må være en sammenhæng mellem stigningen i antallet af hjemløse borgere, at flere unge vurderes til ikke at være arbejdsmarkedsparate, at der er sket en stigning i antallet af udsættelse fra bolig og endelig at flere unge har Side 4 af 5
fået en indsats indenfor området socialpsykiatri og udsatte voksne og stigningen i tilvæksten af unge i kommunen. Side 5 af 5