Relation og Refleksion



Relaterede dokumenter
Relation og Refleksion

Hvad er filosofisk coaching?

Fra individuel til systemisk traume forståelse familierettet psykoedukation

NEXTWORK er for virksomheder primært i Nordjylland, der ønsker at dele viden og erfaringer, inspirere og udvikle hinanden og egen virksomhed.

Faglig standard for evalueringskultur i Daginstitution Stensballe

Når mor eller far er ulykkesskadet. når mor eller far er ulykkesskadet

Indbyder til søskende kursus

Eleverne skal kunne forholde sig reflekterende til den samfundsøkonomiske udvikling.

VISIONER OG MÅL En kort introduktion til den psykosociale indsats i Rudersdal Kommune

Ved aktivt medborgerskab kan vi gøre Silkeborg Kommune til en attraktiv kommune med plads til alle. Silkeborg Kommunes Socialpolitik

Beskrevet med input fra pædagogerne Annette Wittrup Christensen og Helle Danielsen, Børnehuset Viaduktvej, Aalborg Kommune

Victor, Sofia og alle de andre

Go On! 7. til 9. klasse

Til underviseren. I slutningen af hver skrivelse er der plads til, at du selv kan udfylde med konkrete eksempler fra undervisningen.

Frivillighedspolitik. Politik for det frivillige sociale arbejde i Skive Kommune. Frivillighedspolitikken er vedtaget i Skive Byråd 1.

Gode råd om læsning i 3. klasse på Løjtegårdsskolen

Indbyder til forårskursus 6. til 7. Juni 2015

PPR ydelser. Familierådgivningen. Bestilling af ydelse

Inspirationsmateriale til drøftelse af. rammerne for brug af alkohol i. kommunale institutioner med børn

Mellem minoritet og majoritet. Om livshistorier og fortællinger Om udfordringer og muligheder

Enhed for Selvmordsforebyggelse. Information til pårørende

EKSEMPEL PÅ INTERVIEWGUIDE

Et træningstilbud til borgere med erhvervet hjerneskade

Vejledning til Uddannelsesplan for elever i 10. klasse til ungdomsuddannelse eller anden aktivitet

Leder- AkAdemiet. - i samarbejde med DIF og DGI

Forandringsteori for selvhjælpsgrupper

Sammenhængende børnepolitik

Faglighed Ansvar. Fremtidens ledelse anno Handling. Udvikling. Arbejdsmiljø. Planer. Medarbejdere. Synlighed. Grænser. Trivsel. Krav.

Møde for kommende forældre på Gerbrandskolen. D. 21. juni 2016

Stil krav til din udvikling. - og få mere ud af samtalen med din leder. Anbefalinger og inspiration til faglige repræsentanter

Oplæg til debat. Hvem mangler i jeres menighedsråd?

NOTAT. GLADSAXE KOMMUNE Projekt Kommunale plejefamilier

Bilag 4: Transskription af interview med Ida

Spørgeramme til trivselsmålingen for elever i klasse

Hvad lærer børn når de fortæller?

Det gode samarbejde Pårørende og personale på regionens sociale tilbud fortæller

Der er i de senere år kommet mere opmærksomhed på barnets sprogudvikling. Sprogudviklingen har indflydelse på barnets kommunikation med andre og

Prøver Evaluering Undervisning Kristendomskundskab maj-juni 2009

INDBLIK I BRUGERBEHOV

Kender du nogen med høreproblemer? Information om hvad høreproblemer kan betyde for kommunikationen

Tre-dags kursus om seksuelle overgreb

Kursus i mentaliseringsbaseret gruppeterapi

Centrale begreber i Helhedsorienteret undervisning

Samarbejde/sammenlægning Tryggevælde og Næstved provstier

Pædagogiske læreplaner Kulturelle udtryksformer og værdier

Historie B. 3. Læringsmål og indhold 3.1 Læringsmål Eleverne skal kunne:

Emotionel relatering og modtagelse

Hvordan udvikler jeg min relationskompetence? Kvalitet i Dagplejen 13. maj 2014 Landskonference 2014, Nyborg Strand

Flemming Jensen. Parforhold

Mobning i dit barns klasse: hvad du kan gøre. Tag mobning alvorligt og reagér, hvis der er mobning i dit barns klasse.

Invitation til orienteringsmøde om overgangen fra ung til voksen

Forståelse af sig selv og andre

Udviklende øjeblikke. Relationer og pædagogik Workshop 19/4-16

Drømmer du om at arbejde med mennesker? om at arbejde i børnehave, vuggestue, dagpleje, klub eller på et beskyttet værksted

L: Præsenterer og spørger om han har nogle spørgsmål inden de går i gang. Det har han ikke.

Dagplejepædagogen. En garant for pædagogisk kvalitet i dagplejen

Speciale på Kandidatuddannelsen i Socialt Arbejde AAU CPH Sarah & Matilde , September 2014 Bilagsdokumenter

Talepædagogisk udredning af tidlig kommunikation

Sæt ord pa sproget. Indhold. Mål. November 2012

Rammer til udvikling hjælp til forandring

24.s.e.trin. I 2015 Strellev 9.00, Ølgod Kulturdagsgudstjeneste

Kommissorium ny sammenhængende børnepolitik

Kunst i praksis. Af Lene Bornemann, ARTS in BUSINESS Indlæg holdt på Theater-in-business seminar II, juni 2007

Respondenter Procent Skriv navn ,0% I alt ,0% Respondenter Procent I en gruppe ,0% Individuelt 0 0,0% I alt ,0%

Tale: Jane Findahl, formand for KL s Børne- og Kulturudvalg, KL s Børnetopmøde

XXXXX. SUNDHEDS- POLITIK i Faaborg-Midtfyn Kommune

Konfirmationsprædiken: Store bededag

Respektfuld og empatisk kommunikation. handlingsorienterede værdierv

Om besvarelse af skemaet

Uddannelsesplan for pæd. stud.

Bilag 1 side 1. Pjece. Projektbilag 1/25 Psykosocial indsats i kræftramte familier med børn under 18 år

Oplæg om ensomhed blandt ældre

Retningslinje om Frivilligt arbejde

Børnesyn og nyttig viden om pædagogik

Specialisering i autisme

Fakta om Kvindehjemmet

Firkløverskolens kursustilbud henvender sig til både nye og mere erfarne medarbejdere. Der vil i kursusformen blive lagt vægt på aktiv inddragelse

Forslag til principerklæring til vedtagelse på FOAs strukturkongres 12. og 13. januar 2006 i Aalborg

At skabe trivsel og fællesskab i grupper af unge

Vejledning til ledelsestilsyn

Ledelse & Organisation/KLEO Udviklingsforløb for skoleledelser og forvaltning i Rudersdal

Børnepsykiatrisk afsnit, U3

Bilag 3 Fokusgruppeinterview A

Lederrollen. - der skal mere til. Foredragsrække

Velkommen til 4. og sidste undervisningsdag

Udendørs bevægelse alene og med andre Hvordan går det med mine forandringer?

BOG 7. Indholdsfortegnelse. Nr. 7 ud af 10. Oversigt over de 10 bøger: Forord

Eksempler på skabeloner til situationsbeskrivelser.

Sorg- og kriseplan. Sundby Børnehus. Linde Alle Nykøbing F. Guldborgsund kommune

starten på rådgivningen

Temapakker fra PPR August 2013

Ministeren bedes redegøre for, om ministeren

Selvevalueringsguide til kompetenceudvikling for udøvere af Den motiverende samtale

1. Læsestærke børn i Vores Skole

Har du hørt det sidste nye pip? Røgfri arbejdstid. i Holbæk Kommune. En guide til ledere og medarbejdere i Holbæk Kommune

SE MIG! ...jeg er på vej. Skoledistrikt Øst. En god skolestart. Et barn og et samarbejde, der vokser i Skoledistrikt Øst

5. og sidste temadag

SERVICEDEKLARATION FOR LEDERE OG MELLEMLEDERE

1. søndag efter påske II Salmer: 234, 730, 787, 292, 241, 247, 52

Visuel og kreativ formidling

Transkript:

8. FÆLLESKONFERENCE Relation og Refleksion 20.-21. november 2015 på Liselund, Slagelse Fælleskonferencen er et mødested for alle med interesse for psykoterapi, hvor psykodynamisk tænkning præsenteres bredt af repræsentanter for medlemsforeningerne. Opmærksomheden på betydningen af relationer er øget de senere år, og i den sammenhæng opstår spørgsmålet om det ubevidstes realitet og manifestationer i tænkning, i kultur, i musik og i bred terapeutisk praksis. Fælleskonferencen kan danne grobund for og fortsat inspiration til, hvordan psykoanalytisk tænkning kan etableres og udbredes i praksis (psykoterapeutiske uddannelser, psykiatrien, PPR, konsulentverden, privat praksis, socialområdet, almen praksis, teologi, musik). Tid: Fredag d. 20. november kl. 9.30 lørdag 21. november kl.13.30 Pris: Konference med overnatning kr. 2400,-; Konference uden overnatning kr. 1900,- For studerende og kandidater ved uddannelserne ved Fællesforeningens, konference med overnatning kr. 1700,- Konference uden overnatning kr. 1500,-, mod fremsendelse af kopi af studiekort. Tilmelding: Snarest muligt, dog senest 9. november 2015 pr. mail mærket Fælleskonference til Naja Bonnevie (nb@fpap.dk). Angiv

medlemsforening og gør opmærksom på, hvis der ikke ønskes overnatning. For studerende medsendes dokumentation fra uddannelsen. Betaling senest d. 9. november til FPAP s konto i Nordea, reg.nr. 1436 kontonr.7554190434 med angivelse af navn og Fælleskonference. Hvis din arbejdsplads skal betale, er en offentlig virksomhed og ønsker elektronisk faktura, anmodes herom i tilmeldingen med angivelse af arbejdspladsens navn, adresse, EAN-nummer og evt. reference. Program med forbehold for ændringer Fredag 09.30 Ankomst m kaffe og boller med ost 10:00 Velkommen 10:15 Plenumforedrag ISTPD v/ Birgitte Norrie 11:30 Pause 11:45 Parallel sessioner v/pascale Stenberg og Mette Amtoft 13:00 Frokost 14:00 Plenum workshop v. Michael Münchow (med musikalsk bidrag fra Marie Schmidt (piano) og Katrine Suwalski (saxofon)). 16:00 Pause 16:30 Storgruppe v. Peter Ramsing 17:45 Pause 18:00 Middag 19:30 En aften i Psykodynamisk filmklub Lørdag 09:00 Social Dreaming v. Arne Vestergaard 10:15 Pause 10:30 Parallelle sessioner ved Mogens og Tove Mathiesen 12:00 Plenum afrunding 12:30 Frokost og afrejse

Foreløbig beskrivelse af Programpunkter Plenumforedrag: Relation, refleksion og ISTDP ISTDP er en meget anderledes individuel psykodynamisk terapiform. Den er teoretisk bygget på ego-psykologisk tænkning, og jeg oplevede det i starten af min læringsproces som kedeligt. Og adfærdspræget. Og måske egt. ikke særligt reflekterende. Sådan ser jeg ikke længere på ISTDP. Siden er der tilkommet en tænkning der i høj grad inddrager relationer men på en anden måde end anden psykodynamisk tænkning. Det er en terapiform der er koncentreret om patientens intrapsykiske liv, terapien er meget ofte rettet mod her-og-nu øjeblikket. Det er som at tage blidt fat om patientens hoved, sige til hende/ham jeg er lige her og jeg VIL hjælpe dig. Og derfor kommer det relationelle mellem patient og terapeut til at spille en stor rolle. Samtidig er det især ved såkaldt skrøbelige patienter (deprimerede, psykosomatisk) meget fokus på at vedkommende lærer sin angst at kende. Alle de fysiske manifestationer af angst svedige hænder, sur opstød, diarre 8 gange om dagen (jeg har aldrig før spurgt så meget ind til patientens mave ) og syn og hørelse. Det kan faktisk godt minde om kognitiv adfærdsterapi. For at få angsten til at falde, og for at få udviklet et observerende ego. Så patienten kan lære at reflektere over sig selv og dermed også få lettere ved relationer. Oplægget vil søge at belyse ovennævnte ved videoeksempler. ved Birgitte Norrie, speciallæge i Psykiatri En aften i Psykoanalytisk filmklub Fællesforeningens filmklub viser Lost in translation af Sofia Coppola med oplæg ved cand.mag. Mette Seir Helms og efterfølgende fælles refleksion. Storgruppen stammer fra gruppeanalysen, hvor der er tradition for at anvende gruppen som en mulighed for dialog og udeveksling for alle konferencens deltagere. Storgruppen danner således rammen for, at deltagerne kan udveksle ideer, associationer og reaktioner på deltagelse i konferencen. Ordet er frit og der er ikke en specifik dagsorden. Diskussionen i storgruppen indeholder både bevidste og ubevidste processer. Den udveksling, der foregår i storgruppen kan analyseres eller forstås på forskellige niveauer: det sociale og samfundsmæssige plan som konferencen er en del af og er indlejret i, på gruppen som deltagerne på konferencen og processer der er aktiveret i den enkelte deltager eller i subgrupper af deltagerne. v/ Peter Ramsing, Overlæge ved klinik for spiseforstyrrelser, gruppeanalytiker Koinonia, forskel og samklang: Begreber og erfaringer til tænkning og arbejde med dynamiske fællesskaber Denne workshop tager afsæt i det socialpsykologiske begreb koinonia, som betyder fællesskab. Begrebet har været bragt i spil af den britiske gruppeanalytiker Pat de Maré som en måde at gennemtænke fællesskabselementet på, særligt i forhold til mellemstore grupper eller såkaldte mediangrupper, der i størrelse og dynamik minder om det vi i dag i organisationer forstår som teams. I kirkehistorisk sammenhæng betyder koinonia imidlertid også måltidsfællesskab eller kommunion. Som klinisk referenceramme skitserer denne workshop fællesmåltidets betydning i en konkret social sammenhæng, Settlementet på Vesterbro, hvor en gruppe socialt udsatte dagligt samles om et fællesmåltid, som derved bliver fællesskabsbærende for dem. Der er tale om en form for samvær, der i behandlingsregi kunne

have heddet miljøterapi, men som nu er en del af disse mennesker virkelighed. Koinonia er dog ikke uden ambivalens, for koinos (Græsk: fælles) kan også referere til uren føde, fordi maden ikke er slagtet eller behandlet efter de rette forskrifter. Vi kender udtrykket at blive forgivet, som er nært knyttet til gift. Hvorledes håndteres ambivalensen omkring renlighed ift. inklusion og eksklusion i små grupper såvel som i samfundet generelt? Fællesskabstanken og udfordringerne ved at møde det andet menneskes forskellighed og fremmedhed sætter en etisk dagsorden, som blandt andet den jødiske filosof Emmanuel Levinas har beskæftiget sig med i sin Ansigtets Etik. Men også en anden fransk filosof, Jacques Derrida mest kendt for sit bidrag til dekonstruktivismen har reflekteret over begrebet difference og det faktum at gift kan være både en gave og ødelæggende. Hvordan kan nyere fransk filosofi bidrage til en gennemtænkning af forskelsmomentet også i terapeutisk regi? Endelig er vi jo mennesker med stemmer, som kan bruges til enten at tale eller synge. Da vi på Liselund befinder os i en kontekst der i vid udstrækning baserer sig på fællessang og musik, vil vi hente musikalsk inspiration fra musikerne Marie Schmidt (piano) og Katrine Suwalski (saxofon), som dels vil improvisere og kendte og ukendte temaer og dels invitere til synge og gerne flerstemmigt. Ved Michael Münchow, gruppeanalytiker og privatpraktiserende psykolog, og med musikalsk bidrag fra Marie Schmidt (piano) og Katrine Suwalski (saxofon). Social dreaming er en socioanalytisk metodik udviklet af Gordon Lawrence i 80 erne. Metoden gør det muligt for en gruppe at få fat i den kulturelle viden og den tænkning der er indlejret i det medlemmerne drømmer. Metoden fokuserer derfor på drømmen og ikke på drømmeren. Metoden kan stimulere en gruppes evne til at at undersøge, finde og udtrykke social mening. SD foregår i en særlig setting, (en matrix), for at adskille processen fra gruppedynamisk og klinisk proces. v/ PhD Arne Vestergaard, Erhvervspsykolog og Jungiansk analytiker Abstracts til parallelle sessioner Lederudvikling som udvikling af intersubjektivitet i organisationer. I dette indslag vil jeg fokusere på, hvorledes udvikling af ledelse og ledere i organisatorisk kompleksitet i praksis er et spørgsmål om at styrke relationer, forbindelser og refleksivitet i organisationen. Mange traditionelle tilgange til ledelsesudvikling fjerner lederen fra den organisatoriske praksis og ikke mindst fra interaktionen med medarbejderne. Dette er problematisk, da dialog, forbindelser, relationer og refleksivitet ml. ledere og medarbejdere udgør det vigtigste fundament ledelse i kompleksitet. I oplægget vil jeg tage eksempler fra min organisationspsykologiske praksis, hvor fokus er at styrke det, jeg kalder det organisatoriske selv. Der inddrages centrale dynamiske begreber fra eksistentialisme og udviklings og tilknytnings psykologien. Der kan evt. arbejdes med en livecase undervejs. Ved Mette Amtoft, erhvervspsykolog Marilyn Monroe Komplekset

En af mine klienter bragte et billede af Marilyn Monroe med til timen en dag. Det var et avisudklip fra en anmeldelse af en portrætfotoudstilling, hvor fotografen havde fanget Marilyn Monroe, til synes uden at hun anede, at hun var i søgelyset. Hun så træt ud, smuk men træt, og hendes blik var fjern og hele hun udstrålede fortvivlelse og stor ensomhed. Det var denne fortvivlelse, der rørte min klient. Min klient, en smuk og intelligent kvinde i slutningen af trediverne, græd når hun gav mig billedet, og sagde det er sådan, jeg kender mig indeni. Hendes ansigt udstrålede samme sårbarhed og fortvivlelse som Marilyns, derfor har jeg valgt at kalde den problematik for Marilyn Monroe komplekset. Marilyn Monroe komplekset er et kompleks som en vis type af kvinder, der har været udsat for et forladthedstrauma får opbygget. Det fungerer som et forsvarsmønster/ tolkningsskema, hvormed de prøver på at takle deres tilværelse, og dette bliver, præcis som et misbrug, i det lange løb deres primære problem. Selv om det til at begynde med var med til at afhjælpe en smertefuld tilstand. Oplægget handler om, hvordan dette kompleks opstår og fungerer og hvordan det kan udforme sig. I forbindelse hermed inddrages en teoretiskramme og casemateriale fra filmens verden, samt Marilyn Monroes tragiske skæbne. Den kulturelle rammes betydning for komplekset bliver også diskuteret ud fra en jungiansk synsvinkel. ved Pascale Stenberg, Lektor i religion og samfundsfag og Jungiansk analytiker Bevidsthedens logiske konsekvens Dr.phil. Judy Gammelgaard sagde engang (- frit efter hukommelsen): "Jeg nægter at beskæftige mig indgående med en psykologi, som ikke er lige så spændende som mennesket selv." - Dramaet skal altså med! Men hvor kommer det fra? - G.W.F. Hegel giver et fuldstændig forbløffende svar på det. ved Mogens Petersen, organisationskonsulent, cand.phil. Klinisk Intervisionsgruppe Klinisk Intervision, kollegial supervision, peer gruppe supervision - kært barn har mange navne. Jeg vil gerne lægge op til en drøftelse af, hvordan vi forstår og anvender forskellige metoder til refleksion over kliniske situationer - med inddragelse af deltagernes erfaringer. Der vil være mulighed for en drøftelse af deltagernes kliniske materiale med efterfølgende fælles refleksion over processen. ved Tove Mathiesen, Overlæge i psykiatri, gruppeanalytiker, psykoanalytiker (IPA)