brugerundersøgelse 2015 RAPPORT BAG UNDERSØGELSE BLANDT FLYGTNINGE OG INDVANDRERE I FRIVILLIGNETS TILBUD

brugerundersøgelse 2015 RAPPORT BAG UNDERSØGELSE BLANDT FLYGTNINGE OG INDVANDRERE I FRIVILLIGNETS TILBUD www.frivillignet.dk

kolofon Rapporten er udgivet af Frivillignet, Dansk Flygtningehjælp. Rapporten er udarbejdet af Lisbeth Iversen og Bente Bækgaard, Frivillignet. Rapporten er udarbejdet i samarbejde med LG Insight. Publiceret i marts 2016.

Indhold 1. Baggrund... 2 1.1 Formål... 2 1.2 Sammenfatning... 2 1.3 Lokationer og svar... 2 1.4 Informanterne... 3 2. Informanternes udbytte... 6 2.1 Svar og udbytte fordelt på køn... 8 2.2 Svar og udbytte fordelt på opholdstid i Danmark for flygtninge og familiesammenførte... 10 3. Motivation til frivilligt arbejde... 13 4. Sammenfatning... 14 5. Forbehold... 15 1

1. Baggrund I efteråret 2015 gennemførte Frivillignet en spørgeskemaundersøgelse blandt flygtninge og indvandrere, der benytter Frivillignets tilbud. Undersøgelsen blev gennemført som en elektronisk survey og er gennemført af medarbejdere i Dansk Flygtningehjælp, men med ekstern kvalitetskontrol af LG Insight. 1.1 Formål Formålet med undersøgelsen er at afdække, hvilken betydning tilbuddene har for målgruppen 1.2 Sammenfatning Blandt informanterne er der en samstemmende opfattelse af, at den støtte, de får fra frivillige, primært hjælper dem til at blive bedre til dansk, klare sig bedre i det danske samfund, i skolen, på uddannelsen, og til at lære nye mennesker at kende. Informanterne tilkendegiver, at de i mindre grad får hjælp til at komme i job eller praktik. Mere end halvdelen af informanterne er, gennem frivillige, blevet motiveret til at engagere sig frivilligt. Flygtninge og familiesammenførte til flygtninge, der har været i Danmark mindre end 3 år, vurderer generelt deres udbytte af indsatserne lidt højere, end de øvrige. Hovedparten af informanterne er unge og midaldrende, de fleste har opholdt sig i Danmark i mindre end tre år. Der er dog også en stor gruppe, der har opholdt sig længere tid i Danmark. Hovedparten er flygtninge eller familiesammenførte til flygtninge. De fleste kommer i tilbuddet en eller flere gange om ugen og deltager gennemsnitligt i 3-4 af de udbudte aktiviteter. For at komme mere i dybden med nogle af de tendenser, som surveyen viser, ville det være relevant at gennemføre supplerende kvalitative interviews/ fokusgrupper med flygtninge/indvandrere og øvrige interessenter ift. frivilliggrupperne over hele landet. 1.3 Lokationer og svar Spørgeskemaundersøgelsen blev distribueret elektronisk og i trykt form til 51 frivilliggrupper over hele landet. Informanterne fik kendskab til skemaet via seks dataindsamlere, der fra den 19. oktober 2015 til den 7. december 2015 opsøgte frivilliggrupperne, med henblik på at informere brugerne om undersøgelsen og evt. hjælpe med at udfylde skemaet. Det blev ikke registreret, hvor mange brugere, der var til stede i frivilliggrupperne, mens dataindsamlerne var der. Derfor kan der ikke udregnes en egentlig svarprocent. Samlet set var det målet at indhente svar fra 600 flygtninge og/eller indvandrere. 474 har responderet på spørgeskemaet og heraf har 456 gennemført undersøgelsen. Nedenstående opgørelser er baseret på gennemførte svar. 2

1.4 Informanterne Hvem har svaret? Figur 1. Demografi Opholdstid i DK Opholds-grundlag Alder Køn Kvinde/pige Mand/dreng Mellem 12 og 15 år Mellem 15 og 30 år Mellem 30 og 50 år Mere end 50 år Flygtning Familiesammenført til en flygtning Andet Mindre end ét år Mellem 1 og 3 år Mellem 3 og 7 år Mere end 7 år 8% 23% 24% 16% 21% 37% 40% 51% 4 45% 53% n=456 Altid 13% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% Hovedparten af informanterne er unge og midaldrende, dvs. mellem 15 og 50 år. De fleste har ophold i Danmark som flygtninge eller familiesammenførte til flygtninge. Lidt flere end halvdelen har opholdt sig i Danmark i mindre end tre år. Af disse har de fleste opholdt sig i Danmark mellem ét til tre år. I forhold til køn er der en ligelig fordeling i andelen af mænd og kvinder. Hvilke tilbud deltager de i? Det fremgår, at lektiehjælp, sprogtræning og sociale arrangementer er de aktiviteter, flest informanter benytter. Det er et fåtal, der oplyser, at de har en mentor, eller at frivillige hjælper dem med at finde et arbejde. 3

Alle på nær én angiver, at de deltager i mere end én aktivitet. Faktisk deltager informanterne gennemsnitligt i 3-4 af de 10 nævnte aktivitetsmuligheder. 3 ud af 4 træner det danske sprog og 2 ud af 3 modtager lektiehjælp. Hele 94 % angiver, at de modtager lektiehjælp og/eller sprogtræning. Halvdelen af dem, der modtager lektiehjælp og eller sprogtræning går til begge dele. Godt en fjerdedel får sprogtræning, men ikke lektiehjælp og knap en fjerdedel får lektiehjælp, men ikke sprogtræning. Figur 2. Fordelingen af informanter på tilbud Træner dansk sprog 74% Lektiehjælp 67% Arrangementer med frivillige 56% Udflugter med frivillige 50% Hjælp til at forstå breve fra kommunen 41% Støtte til at gennemføre studium 24% Frivillig netværksfamilie 22% Hjælp til at søge job 13% Frivillig mentor 12% Andet 4% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% n = 456 At lektiehjælp og sprogtræning fylder meget, passer godt sammen med adresselisten for dataindsamlere: Det har været i frivilliggrupper, lektiecafeer og taldansk-cafeer, at det meste data er blevet samlet ind. Her kan flygtninge og/eller indvandrere frit kan dukke op og få støtte til f.eks. lektiehjælp, sprogtræning, jobsøgning, hjælp til at forstå breve, osv. Figur 3. Fordeling af informanter - lektiehjælp og sprogtræning 22% Lektiehjælp 50% Træner dansk sprog 28% Modtager både lektiehjælp og sprogtræning 4

De informanter, der har sat kryds ved, at de deltager i arrangementer, udflugter, hjælp til at forstå breve, studiestøtte, hjælp til jobsøgning, og/eller andre ting deltager for langt de fleste vedkommende også i lektiehjælp og/eller sprogtræning. Figur 4. Procentandel af informanter, der går til aktiviteten, som også går til sprogtræning/lektiehjælp n=18 n=227 n=101 n=257 n=53 n=187 n=110 n=59 Hjælp til at søge job Studiestøtte Hjælp til at forstå breve fra kommunen m.fl. Frivillig mentor Arrangementer med frivillige Frivillig netværksfamilie Udflugter med frivillige Andet 50% 96% 94% 94% 94% 93% 100% 9 Procentandel af informanter, der går til aktiviteten, som også går til sprogtræning/studiestøtte 0% 20% 40% 60% 80% 100% Alt i alt tegner der sig et billede af, at de fleste flygtninge/indvandrere, der opsøger de medvirkende frivilliggrupper, deltager i en bred vifte af frivillige aktiviteter som grupperne i mange tilfælde tilbyder sideløbende også selvom frivilliggruppens navn indikerer, at lektiehjælp eller sprogtræning er gruppens hovedtilbud. 5

Undersøgelsen kan dermed kun sige noget om informanternes tilfredshed med, og oplevede udbytte af, det samlede frivillige tilbud og ikke sige noget om deltagernes holdninger til de enkelte aktiviteter specifikt. Det skal bemærkes, at flygtninge/indvandrere, der udelukkende modtager hjælp fra Frivillignet i netværksfamilieindsatsen eller i mentorskaber, som er karakteriseret ved at være 1-1-relationer, ikke er repræsenterede i undersøgelsen. (Der findes heller ikke nogen tal for, hvor mange flygtninge/indvandrere, der udelukkende benytter en 1-1 relation og ikke kommer i en frivilliggruppe). Hvor ofte deltager de? Af resultaterne fremgår det, at langt den største del af informanterne, 81 %, får støtte af frivillige én eller flere gange om ugen. Figur 5. Hvor ofte får du hjælp af frivillige? Flere gange om ugen 3 En gang om ugen 42% Cirka hver anden uge 6% n=456 Ca. 1 gang om måneden 7% Mindre end en gang om måneden 5% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 2. Informanternes udbytte I undersøgelsen bliver informanterne bedt om at oplyse, hvad de får ud af at få hjælp af frivillige ud fra følgende parametre: At blive bedre til dansk At blive bedre til at klare sig i det danske samfund At blive bedre til at klare sig i skolen eller på uddannelsen At lære nye mennesker at kende At få hjælp til at skaffe tøj, ting, møbler, etc. At få et netværk, der kan hjælp med at finde et arbejde Parametrene er formuleret på baggrund af formålene for de frivillige tilbud, informanterne bliver bedt om at oplyse, om de deltager i. Det kan være værd at notere sig, at øget samfundskendskab og øget social kontakt er formål, der går igen i flere af de mest omfattende af Frivillignets aktiviteter, f.eks. 6

netværksfamilier, lektiehjælp, samtaletræning, hvorimod formål som at få et netværk, der kan hjælpe med at finde et job, udelukkende findes i aktiviteter som mentorskaber og jobsøgning. Figur 6. Deltagernes udbytte Jeg bliver bedre til dansk (n=391) 5 32% 6% Jeg bliver bedre til at klare mig i det danske samfund (n=389) 4 35% 12% Jeg er bedre i stand til at klare mig i skolen eller på min uddannelse (n=354) Jeg lærer nye mennesker at kende (n=434) 56% 54% 2 26% 10% 12% I høj grad I nogen grad Hverken/eller I mindre grad Slet ikke Jeg får hjælp til at skaffe tøj, ting, møbler etc. (n=214) 14% 21% 7% 50% Jeg får et netværk, der kan hjælpe mig med at finde et arbejde (n=206) 12% 20% 21% 6% 41% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90%100% 100 % = Det samlede antal besvarelser minus det antal besvarelser, der er besvaret med Ikke relevant. Af undersøgelsen fremgår det, at informanterne i vid udstrækning oplever, at de bliver bedre til dansk, til at klare sig i samfundet, i skolen, på uddannelsen, og at de lærer nye mennesker at kende gennem frivillige. 1 Mellem 80 % og 91 % af de respondenter, der mener spørgsmålet er relevant, angiver, at dette i høj eller nogen grad er tilfældet. I den anden ende af spektret svarer kun 35 % af de respondenter, der ikke har sat kryds ved Ikke relevant, at de i høj grad eller nogen grad får hjælp til at skaffe tøj, ting og møbler etc., og 32 % svarer, at de får et netværk, der kan hjælpe med at finde et arbejde. Derfor kan svarene fortolkes som udtryk for en meget lav tilfredshed på dette område. Det falder dog i øjnene, at mere end halvdelen af informanterne, ift. disse to spørgsmål, har givet udtryk for, at spørgsmålene ikke er relevante. Når det så samtidig er mellem en fjerdedel og en femtedel, der har sat kryds i Slet ikke, kan det være svært at vide, i hvor høj grad deltagerne overhovedet har forventninger til frivilliggrupperne på disse områder. 1 Resultaterne er i god overensstemmelse med Frivilligundersøgelsen 2015, hvor 85 % eller flere angiver, at de i nogen eller i høj grad oplever, at den frivillige indsats styrker flygtninges danskkundskaber, deres kendskab til det danske sprog og deres sociale netværk. 7

Figur 7. Deltagernes udbytte og forventninger n=453 Jeg bliver bedre til dansk 51% 28% 14% n=448 Jeg bliver bedre til at klare mig i det danske samfund 42% 31% 10% 13% n=450 Jeg er bedre i stand til at klare mig i skolen eller på min uddannelse n=451 Jeg lærer nye mennesker at kende 44% 52% 23% 8% 25% 21% I høj grad I nogen grad Hverken/eller I mindre grad Slet ikke Ikke relevant n=440 Jeg får hjælp til at skaffe tøj, ting, møbler etc. 7% 10% 24% 51% n=435 Jeg får et netværk, der kan hjælpe mig med at finde et arbejde 6% 10% 20% 53% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90%100% Ingen af Frivillignets åbne tilbud har en formålserklæring, der decideret går på at få flygtninge i arbejde. Det er i højere grad i 1-1-tilbuddene som f.eks. netværksfamilier og mentorrelationer, som begiver sig af med henholdsvis praktisk støtte til nyankomne flygtninge og jobsøgning. På trods af de lave forventninger til frivilliggruppernes hjælp til at finde praktik eller arbejde, er der alligevel 9 % af informanterne, der oplyser, at de har fået hjælp til netop dette gennem frivillige. Samtidig angiver hele 57 %, at de gennem det frivillige tilbud er blevet motiveret til selv at engagere sig som frivillig. 2.1 Svar og udbytte fordelt på køn Kønsfordelingen blandt informanterne er overordnet set nogenlunde ligelig (51 % kvinder). Langt hen ad vejen har hhv. kvinder og mænd meget samstemmende vurderinger ift. udbyttet. Der er en tendens til, at en større andel af de mandlige respondenter har svaret på spørgsmålene vedr. udbytte, end andelen af kvinder (Dvs. har ikke sat kryds i Ikke relevant). De største udsving ligger i den praktiske ende, idet 42 % af de mænd, der har svaret på spørgsmålet, giver udtryk for, at de i høj grad eller nogen grad får hjælp til at skaffe tøj, ting, møbler, etc., mens det samme kun gør sig gældende for 23 % af kvinderne. Samtidig forholder det sig sådan, at en større andel af mændene (61 %) har besvaret spørgsmålet end kvinderne (36 %) og dermed ikke sat kryds i Ikke relevant. 8

Figur 8. Deltagernes udbytte fordelt på køn Jeg bliver bedre til dansk 61% 57% 32% 32% 7% Jeg bliver bedre til at klare mig i det danske samfund 50% 47% 34% 37% 12% 12% Jeg er bedre i stand til at klare mig i skolen eller på min uddannelse Jeg lærer nye mennesker at kende 52% 60% 55% 53% 32% 27% 24% 2 6% 12% I høj grad I nogen grad Hverken eller I mindre grad Slet ikke Jeg får hjælp til at skaffe tøj, ting, møbler etc. 16% 10% 13% 26% 10% 7% 5% 56% 46% Jeg får et netværk, der kan hjælpe mig med at finde et arbejde 14% 20% 20% 21% 6% 21% 7% 3 45% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% 100 % = Det samlede antal besvarelser minus det antal besvarelser, der er besvaret med Ikke relevant. 9

Figur 9. Deltagernes udbytte fordelt på køn (inkl. 'Ikke relevant') Jeg bliver bedre til dansk (n=453) 56% 46% 26% 2 6% 8% 1 Jeg bliver bedre til at klare mig i det danske samfund (n=448) 45% 3 31% 30% 10% 17% Jeg er bedre i stand til at klare mig i skolen eller på min uddannelse (n=450) Jeg lærer nye mennesker at kende (n=451) 43% 45% 53% 51% 26% 20% 7% 23% 28% 17% 25% I høj grad I nogen grad Hverken eller I mindre grad Slet ikke Ikke relevant Jeg får hjælp til at skaffe tøj, ting, møbler etc. (n=440) 10% 16% 20% 28% 64% 3 Jeg får et netværk, der kan hjælpe mig med at finde et arbejde (n=435) 8% 8% 18% 21% 5 46% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Et andet spørgsmål, der ligger mændene mere på sinde, end kvinderne, er spørgsmålet om, hvorvidt de gennem kontakten med frivillige får et netværk, der kan hjælpe med til at finde et arbejde. 54 % af mændene har besvaret spørgsmålet, imod 41 % af kvinderne. Her fordeler svarene sig således, at 34 % af de mænd, der har svaret på spørgsmålet mener, at de i høj grad eller nogen grad får et netværk, der kan hjælpe dem til at få et arbejde, mens 29 % af de kvinder, der har svaret, giver udtryk for det samme. 2.2 Svar og udbytte fordelt på opholdstid i Danmark for flygtninge og familiesammenførte I alt 346 flygtninge og familiesammenførte til flygtninge har gennemført undersøgelsen. Det svarer til 76 % af undersøgelsens samlede antal respondenter. Af gruppen på 346 flygtninge og familiesammenførte til flygtninge har to tredjedele været i Danmark i mindre end 3 år, og en tredjedel har været i Danmark i mere end 3 år. Det vil være relevant at undersøge, hvordan det oplevede udbytte af den frivillige indsats fordeler sig i relation til varigheden af opholdet i Danmark. 10

Figur 10. Flygtninges og familiesammenførtes udbytte fordelt på varighed Jeg bliver bedre til dansk (n=314) 64% 54% 32% 32% Jeg bliver bedre til at klare mig i det danske samfund (n=311) 53% 41% 43% 34% 10% Jeg er bedre i stand til at klare mig i skolen eller på min uddannelse (n=260) Jeg lærer nye mennesker at kende (n=333) 53% 64% 56% 51% 34% 21% 27% 2 7% 7% 5% I høj grad I nogen grad Hverken eller I mindre grad Slet ikke Jeg får hjælp til at skaffe tøj, ting, møbler etc. (n=191) 7% 18% 7% 26% 7% 74% 40% Jeg får et netværk, der kan hjælpe mig med at finde et arbejde (n=168) 16% 24% 1 18% 1 6% 7% 48% 3 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% 100 % = Det samlede antal besvarelser minus det antal besvarelser, der er besvaret med Ikke relevant. På de parametre, der handler om at blive bedre til at klare sig i skolen/på uddannelsen, blive bedre til at klare sig i det danske samfund og lære nye mennesker at kende er det oplevede udbytte sammenligneligt uanset, hvor længe informanterne har opholdt sig i Danmark. Hhv. 87 % og 85 % angiver, at de i høj grad eller nogen grad klarer sig bedre i skolen eller på uddannelsen, hhv. 87 % og 84 % angiver, at de bliver bedre til at klare sig i det danske samfund og hhv. 80 % og 83 % angiver, at de i høj grad eller nogen grad lærer nye mennesker at kende. Forskellene er lidt større, når det gælder muligheden for at blive bedre til at tale dansk. Hele 96 % af de flygtninge og familiesammenførte til flygtninge, der har opholdt sig mindre end 3 år i Danmark oplever, at de i høj grad eller nogen grad bliver bedre til dansk. Det samme gælder for 86 % af de flygtninge og familiesammenførte, der har opholdt sig i mere end 3 år i Danmark (Hvilket også er en høj score, ikke mindst i betragtning af den længere opholdstid). 11

Godt en tredjedel af dem som har besvaret spørgsmålet - og som har været i landet mindre end 3 år, oplever, at de får et netværk, der kan hjælpe dem med at finde et job og hele 44 % af denne målgruppe angiver, at de får hjælp til at skaffe tøj, ting, møbler, osv. Det samme gælder kun for 16 % af dem, der har været i Danmark mere end 3 år. Figur 11. Flygtninges og familiesammenførtes udbytte fordelt på varighed (inkl.'ikke relevant') Jeg bliver bedre til dansk (n=345) 43% 62% 26% 31% 20% Jeg bliver bedre til at klare mig i det danske samfund (n=342) 33% 51% 35% 32% 10% 18% Jeg er bedre i stand til at klare mig i skolen eller på min uddannelse (n=340) Jeg lærer nye mennesker at kende (n=341) 44% 42% 55% 4 28% 8% 18% 14% 35% 27% 28% 10% I høj grad I nogen grad Hverken eller I mindre grad Slet ikke Ikke relevant Jeg får hjælp til at skaffe tøj, ting, møbler etc. (n=334) 12% 17% 30% 26% 5 34% Jeg får et netværk, der kan hjælpe mig med at finde et arbejde (n=329) 10% 8% 21% 21% 56% 45% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Blandt de informanter, der har været i Danmark i mere end 3 år oplever 56 % ikke, at spørgsmålet om, hvorvidt de får et netværk, der kan hjælpe med at finde et arbejde er relevant (Mod 39 % af de nyest ankomne). Hele 60 % af dem, der har været i Danmark mere end 3 år oplever heller ikke, at spørgsmålet om, hvorvidt de får hjælp til at skaffe tøj, ting, møbler, mv. er relevant for dem (mod 40 % af de senest ankomne). Hvis man sammenligner tallene med den samlede gruppe (Se Figur 6 og Figur 7) er de oplevede resultater for målgruppen af flygtninge og familiesammenførte til flygtninge, der har opholdt sig mindre 12

end 3 år i Danmark generelt bedre end for informanterne som helhed. Dette gælder især ift. oplevelsen af at blive bedre til dansk, hvor 5 % flere oplever de bliver bedre (96% imod 91 % for den samlede gruppe) og ift. at få hjælp til at skaffe tøj, ting, møbler, etc. (44 % imod 35 % for den samlede gruppe). På et enkelt område ligger resultaterne 2 % lavere, nemlig ift. at blive bedre til at klare sig i skolen eller på uddannelsen ((83 % imod 85 %). 3. Motivation til frivilligt arbejde Et af spørgsmålene handlede om, hvorvidt informanterne, gennem det frivillige tilbud, er blevet motiveret til at engagere sig frivilligt, f.eks. i en forening eller andet. Samlet set har 57 % svaret ja til det. Hvis man tjekker svaret ift. baggrundsparametrene køn, alder, varighed af ophold i Danmark og opholdsgrundlag kommer der nogle nuancer frem: Informanter over 30 år er blevet mere motiveret til at engagere sig som frivillig, end dem, der er under 30 år gamle. Det samme gælder de informanter, der har opholdt sig mindre end 3 år i Danmark ift. dem, der har opholdt sig længere tid i landet. Den største forskel ses ift. opholdsgrundlag, hvor næsten to tredjedele af flygtninge og familiesammenførte til flygtninge angiver, at de er blevet motiveret til at engagere sig frivilligt, mens det samme kun gælder for godt en tredjedel af informanterne med opholdsgrundlaget Andet. 13

Figur 12. Motivation til at engagere sig som frivillig Kvinde 55% Opholdsgrundlag Varighed af ophold Alder Køn Mand Over 30 år gammel Under 30 år gammel Mindre end 3 år i DK Mere end 3 år i DK Flygtning eller familiesammenført til flygtning Andet 38% 51% 52% 60% 65% 66% 64% Ja Nej 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% n=456. Spørgsmål: Er du gennem det frivillige tilbud blevet motiveret til at engagere dig frivilligt, f.eks. i en forening eller andet? 4. Sammenfatning I betragtning af, at hele 76 % af informanterne er flygtninge eller familiesammenførte til flygtninge og at der generelt set er lidt bedre resultater for flygtninge og familiesammenførte til flygtninge, der har været i Danmark mindre end 3 år kunne det være interessant at gå lidt mere i dybden med at afdække behov og forventninger til den frivillige indsats hos netop denne del af Frivilliggruppernes målgruppe. For at komme mere i dybden med nogle af de tendenser, som surveyen viser, ville det være relevant at gennemføre et antal kvalitative interviews/ fokusgrupper med netop denne målgruppe forskellige steder i landet. 14

Hvad er baggrunden for, at frivilliggrupperne er så flittigt benyttede og hvilke yderligere tiltag kunne evt. være relevante set fra brugernes synspunkt? Hvilke forventninger har flygtninge og familiesammenførte til flygtninge, der benytter sig af de frivillige tilbud, til at engagere sig frivilligt f.eks. i forhold til konkret indhold og hvilke behov de skal dække og hvilke potentialer ser de ift. udviklingen af den frivillige indsats i relation til flygtninge/indvandrergruppens behov. I den forbindelse kunne det også være interessant at afdække, hvorvidt der er erfaringer med, om frivilligt arbejde for denne specifikke målgruppe kan være en trædesten på vejen til afklaring af ønsker til job eller uddannelse og evt. en plads på uddannelses- eller arbejdsmarkedet. Hvilke holdninger flygtninge/indvandrere, der benytter sig af de frivillige tilbud, har til hhv. frivilliggruppernes og mentorrelationernes potentialer ift. at skabe job og eller praktikpladser. Hvad er baggrunden for, at så stor en andel svarer Ikke relevant på spørgsmålet Jeg får et netværk, der kan hjælpe mig med at finde et arbejde i relation til de frivillige tilbud og hvilke tanker/forventninger er der trods alt i de specifikke målgrupper, der i højere grad end andre svarer bekræftende på, at de i høj eller nogen grad får adgang til et netværk, der kan skaffe dem et arbejde. I relation spørgsmålet om adgangen til jobskabende netværk via frivilliggrupperne, ville det være relevant at få undersøgt mentorrelationernes specifikke succes ift. at skabe job og/eller praktikpladser. 5. Forbehold Resultaterne bygger på data, der er indsamlet i en række frivilliggrupper over hele Danmark, hvor flygtninge og/eller indvandrere frit kan dukke op og få støtte til f.eks. lektiehjælp, sprogtræning og jobsøgning. Dataindsamlerne har ikke indsamlet svar blandt flygtninge og indvandrere, der er matchet i netværksfamilieindsatsen eller i mentorskaber. Andelen af informanter fra denne målgruppe er derfor forholdsvis lav sammenlignet med indsatsernes omfang. Det er derfor væsentligt at tage undersøgelsens resultater med det forbehold, at de ikke i et rimeligt omfang bygger på svar fra flygtninge og/indvandrere, der har en netværksfamilie eller på anden måde er matchet i en 1-1-relation. Flere svar fra denne målgruppe, ville både have resulteret i et større datagrundlag, fordi netværksfamilieindsatsen er omfangsrig, og den ville med stor sandsynlighed have påvirket resultaterne af svarene på de enkelte spørgsmål. Netværksfamilieindsatsen retter sig særligt mod nyankomne flygtninge og centrerer sig i særlig grad om at skabe kendskab til det danske sprog, hjælpe med anskaffelse af materielle ting og hverdagsrådgivning. 15