Økonomisk analyse 22. maj 2012 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V Arbejdstiden øges ikke af sig selv T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Med den netop offentliggjorte 2020-plan står det klart, at vi i Danmark bl.a. skal arbejde længere for at få råd til den fremtidige offentlige sektor. Der er imidlertid stor forskel på længden af en arbejdsuge for de enkelte grupper på arbejdsmarkedet. En ny analyse fra Landbrug & Fødevarer viser, at landbrugets ugentlige arbejdstid fra 1995 til 2011 er steget med 5,8 time. Landbrug mv. er dermed et af de erhverv, som har formået at hæve arbejdstiden mest siden 1995. Den private sektor har øget arbejdstiden siden 1995, mens den har stået stille i det offentlige. Her ønsker en stor del af de ansatte at have deltidsjob og en relativ lav arbejdstid. Fx blev der ved de forrige overenskomstforhandlinger på det offentlige område, indført en mulighed for at gå fra deltid til fuldtid, hvis den ansatte ønskede det. Det er imidlertid meget få, som har benyttet sig af aftalen. Desuden kan nævnes den såkaldte plustid, som heller ikke har fået den store opbakning fra de offentligt ansatte. Konkret kan arbejdstiden hæves ved, at man i den offentlige sektor fx afskaffer den betalte spisepause. Den betalte spisepause gør den faktiske arbejdsuge 2½ timer kortere for store dele af de offentlige ansatte. Afskaffes den betalte spisepause i den offentlige sektor, øges arbejdsudbuddet med 46.000 fuldtidsbeskæftigede. Det vil potentielt kunne opfylde en stor del af de ekstra maksimalt 60.000 personer, som skal til for at opfylde 2020-planens målsætninger om øget vækst og beskæftigelse. Endvidere vil en afskaffelse af den betalte spisepause potentielt kunne løse de finanspolitiske udfordringer frem mod 2020.
Vi skal yde for at vi kan nyde Færre til at forsørge flere Genopretning af dansk økonomi og troværdig finanspolitik Store udfordringer frem mod 2020 Selv om der i øjeblikket ikke generelt er et udtalt behov for en større arbejdsstyrke, viser fremskrivninger, at dette spørgsmål vil aktualiseres det kommende årti. Ændringer i de demografiske forhold vil ifølge regeringens 2020-plan medføre et behov for at øge arbejdsudbuddet med omkring 60.000 personer frem mod 2020. Afhængigt af, hvad man antager omkring udviklingen i den fremtidige arbejdsstyrke, vil dette tal kunne være mindre end 60.000 personer, men der vil fortsat være væsentlige udfordringer forbundet med at øge arbejdsudbuddet. Samtidig med et øget behov for flere i arbejdsstyrken vokser antallet af folkepensionister med mere end 225.000 personer frem mod 2020. Produktivitetsvæksten vil formentlig fortsat ligge på et lavt niveau. Vækstpotentialet er dermed som udgangspunkt væsentligt mindre end i de seneste 30 år, og arbejdsstyrken vil udgøre en faldende andel af befolkningen. Hertil kommer, at dansk økonomi står over for en genopretning ifm. den finansielle krise. Genopretningen ser ud til at ske forholdsvis langsomt med lave vækstrater over en årrække til følge. Desuden skal der som en grundliggende forudsætning være troværdighed om den økonomiske politik. Af 2020-planen fremgår det, at nye reformer skal øge arbejdsudbuddet med 60.000 personer frem mod 2020 for at indfri regeringens målsætninger om vækst og beskæftigelse. Reformerne skal samtidig sikre et årligt råderum i finanspolitikken på mindst 14 mia. kr. i 2020. Heraf lægger regeringen op til at finde: 4 mia. kr. fra trepartsaftaler, som bl.a. øger arbejdsudbuddet med omkring 20.000 beskæftigede i 2020. 3 mia. kr. fra skattereform, som bl.a. markant sænker skatten på arbejdsindkomst. 2 mia. kr. fra reform af førtidspension og fleksjob, som sigter på at mindske antallet af personer på overførselsindkomst. 2 mia. kr. fra tidligere færdiggørelse af uddannelser. 3 mia. fra øvrige reformer, som sikrer bedre integration på arbejdsmarkedet af indvandrere og efterkommere, styrker international rekruttering, styrker forebyggelse og reducerer sygefraværet samt skaffer flere kontanthjælpsmodtagere i job. Hertil ønsker regeringen at øge det finanspolitiske råderum med yderligere 8 mia. kr. gennem besparelser på forsvar, rabat på Danmarks EU-bidrag samt øget modernisering og omprioritering i den offentlige sektor. Dermed bliver de samlede reformudfordringer for regeringen omkring 22 mia. kr. i 2020. Væksten begrænses På længere sigt begrænses væksten af, at dansk økonomi står overfor en svag udvikling i produktionsmulighederne som følge af: Alvorligt svækket konkurrenceevne og lav produktivitetsvækst. Den demografiske udvikling der som udgangspunkt giver et mindre arbejdsudbud. Side 2 af 5
Det er derfor nødvendigt at gennemføre reformer, der øger vækstpotentialet i dansk økonomi. Det kan gøres bl.a. ved at øge arbejdsudbuddet således, at produktionen ikke begrænses af mangel på arbejdskraft fx. ved en udvidelse af arbejdstiden og produktiviteten samt nedbringelse af sygefraværet. Stor forskel på længden af arbejdsugen Selvstændige i landbruget arbejder meget Arbejdsdagen for de beskæftigede i landbruget er ca. en time længere om dagen sammenlignet med hele gruppen af beskæftigede. Det hænger sammen med at der i landbrug mv. er en stor gruppe af selvstændige landmænd som arbejder rigtigt meget. Lønmodtagerne i landbruget arbejder også lidt mere end de øvrige lønmodtagere på arbejdsmarkedet. Arbejdsugen for en lønmodtager i landbrug, skovbrug og fiskeri er i gennemsnit omkring 10 min. længere om dagen sammenlignet med den gennemsnitlige lønmodtager i 2011. For de selvstændige i landbrug, skovbrug og fiskeri er arbejdsdagen ½ time længere om dagen sammenlignet med den gennemsnitlige selvstændige. Mange lønmodtagere med lav arbejdstid i den offentlige sektor Statistikken viser endvidere, at lønmodtagerne samlet set i gennemsnit arbejder ca. 33 timer om ugen. At tallet ligger under den typiske arbejdsuge for en fuldtidsansat på 37 timer skyldes, at der i tallene indgår personer med en kortere arbejdsuge. Det er særligt i den offentlige sektor samt handel og transport, at der er mange lønmodtagere med en væsentlig lavere arbejdstid end 37 timer. Tabel 1 Præsterede arbejdstid for lønmodtagere fordelt på brancher, 2011 Beskæftigede, i alt Lønmodtagere Selvstændige 2011 timer Lønmodtagere, i alt Heraf: 34,0 33,4 41,9 Landbrug, skovbrug og fiskeri 38,9 34,2 44,3 Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed 35,0 34,9 40,8 Bygge og anlæg 36,7 35,9 41,6 Handel og transport mv. 32,5 31,2 48,0 Information og kommunikation 36,2 35,8 41,7 Finansiering og forsikring 32,8 32,8 35,8 Ejendomshandel og udlejning 43,1 42,6 45,3 Erhvervsservice 33,8 33,6 35,5 Offentlig administration, undervisning og sundhed 33,3 33,3 35,2 Kultur, fritid og anden service 33,3 33,4 33,0 Uoplyst aktivitet 46,9 46,9 Anm.: For den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid er antaget et standardarbejdsår på 45,4 uger. Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. Side 3 af 5
Offentligt ansattes faktiske arbejdsuge overvurderes i statistikken Endvidere skal det bemærkes, at ansatte i den offentlige sektor typisk har betalt spisepause på ½ time. I den private sektor er betalt spisepause mindre udbredt end i den offentlige sektor. Denne forskel er vigtig at være opmærksom på, hvis man sammenligner den offentlige sektor under ét med de øvrige sektorer, da den ½ times daglige betalte spisepause indgår i statistikken for de præsterede timer. Det betyder, at den præsterede arbejdsuge overvurderes og i praksis er 2½ time kortere for store dele af de offentlige ansatte. Derfor er den faktiske arbejdsuge nok nærmere omkring 31 timer for offentlig administration og service mv., og ikke 33,3 timer. Arbejdsudbuddet kan hæves Øges arbejdstiden med en time om ugen, vil det resultere i øget arbejdsudbud på omkring 55.000 fuldtidsbeskæftigede personer og et forbedret finanspolitisk råderum på omkring 16 mia. kr. Fjernes en helligdag, som normalt ligger på en arbejdsdag, fx Store Bededag vil arbejdsudbuddet udvides med omkring 8.000 fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere, og det finanspolitiske råderum ville forbedres med knap 3 mia. kr. i 2020. Tabel 2 Varig styrkelse af offentlige finanser ved stigning i arbejdstid 2011 Ændret arbejdstid Personer 2011 mia. kr. a) Stigning i arbejdstid med 1 time pr. uge for alle lønmodtagere b) Store bededag placeres på en søndag c) Afskaffelse af betalt spisepause for offentligt ansatte Regeringens reformudfordring i 2020 1 55.000 16,1 0,1 8.000 2,6 2,5 46.000 30,5 60.000 22 Anm.: Stigningen i arbejdstiden antages, at give anledning til uændret offentlig beskæftigelse målt i timer samt uændret stigning i satsreguleringen samt en uændret timeløn. Kilde: Egne beregninger på baggrund af ADAM og Danmarks Statistik. særligt i den offentlige sektor er der et stort potentiale Da statistikken viser, at det særligt er i den offentlige sektor, at den gennemsnitlige arbejdstid ligger lavt, er det også her, der ligger et stort potentiale for at øge arbejdsudbuddet. Hæves arbejdstiden i den offentlige sektor, ved at afskaffe den betalte spisepause, vil arbejdsudbuddet stige med op til 46.000 fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere. Afskaffelsen af spisepausen i den offentlige sektor vil kunne skaffe et finanspolitisk råderum på ca. 30 mia. kr. i 2020. Denne udvidelse af det finanspolitiske råderum forudsætter imidlertid for det første, at det øgede arbejdsudbud tilfalder den private sektor. Der må således ikke ske en forøgelse af det samlede antal arbejdstimer i den offentlige sektor. For det andet må den højere arbejdstid, og dermed årsløn, ikke medføre højere satser for overførselsindkomster og opregulering af grænser i skattesystemet. Side 4 af 5
Øget arbejdstid kommer ikke af sig selv i det offentlige Den private sektor har øget arbejdstiden, mens den har stået stille i det offentlige Figur 1 Den samlede arbejdstid for samtlige beskæftigede, dvs. selvstændige, medarbejdende ægtefæller og lønmodtagere, er i perioden 1995 til 2011 steget med 0,7 timer ugentligt. Derimod ser det ud til, at den gennemsnitlige arbejdstid har stået stille, på et lavt niveau, i den offentlige sektor samt i handel og transport. Ændring i den ugentlige arbejdstid for alle beskæftigede fordelt på brancher i perioden 1995-2011 8,0 Timer 6,0 4,0 2,0 0,0 I alt -2,0-4,0 Anm.: For den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid er antaget et standardarbejdsår på 45,4 uger. Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. Landbrugets ugentlige arbejdstid er steget med 5,8 time siden 1995 Stigning i arbejdstiden i den offentlige sektor kommer ikke af sig selv Med en stigning på 5,8 timer siden 1995 er landbrug mv. et af de erhverv, hvor den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid er steget mest, kun overgået af ejendomshandel og udlejning. De skyldes særligt at de selvstændige landmænd har øget deres arbejdstid, mens arbejdstiden for lønmodtagerne har været uændret. Generelt ser det ud til, at arbejdstiden i den private sektor kan øges, når behovet er der, fx i forbindelse med en højkonjunktur. 1 Den offentlige sektor er noget andet. Her ønsker en stor del af de ansatte kun at have deltidsjob. Fx blev der ved de forrige overenskomstforhandlinger på det offentlige område, indført en mulighed for at gå fra deltid til fuldtid, hvis den ansatte ønskede det. Det er imidlertid meget få, som har benyttet sig af aftalen. Desuden kan nævnes den såkaldte plustid, som heller ikke har fået den store opbakning fra de offentligt ansatte. 1 Se fx LO, Danskernes arbejdstid følger væksten, september 2011 Landbrug & Fødevarer Yderligere kontakt Axeltorv 3 T +45 3339 4000 E info@lf.dk Leif Nielsen 3339 4238 @lf.dk 1609 København V F +45 3339 4141 W www.lf.dk Andreas Krabbe Enghoff 3339 4472 ake@lf.dk