Aktionslæring i Børneområdet



Relaterede dokumenter
PRAKTIKBESKRIVELSE Generel for institutioner/børnehuse i Rudersdal kommune. A. Beskrivelse af praktikstedet

Talentudvikling Greve Kommune. Vinie Hansen Pædagogisk konsulent

Sæt ord pa sproget. Indhold. Mål. November 2012

Centrale begreber i Helhedsorienteret undervisning

Ny Nordisk Skole. Arbejdshæfte til forandringsteori

To bud på hvad evaluering er:

gladsaxe.dk Leg og læring i pædagogisk praksis om DAP projektet i Gladsaxe Kommune

Det Fælleskommunale Kvalitetsprojekt. God kvalitet og høj faglighed i dagtilbud

SFO BAGSVÆRD/BAGSVÆRD SKOLE

Skolepolitiske mål unikke skoler i et fælles skolevæsen

Vejledning til ledelsestilsyn

Børn og Unge sekretariatet Holbæk Kommunes tilsyn med dagtilbud

EVIDENSSTRATEGI - FORSLAG TIL MODEL. Centerleder Mette Deding SFI-Campbell,

Skab en SucceSfuld. forening. med et skræddersyet udviklingsforløb fra DGI og DIF

Drømmer du om at arbejde med mennesker? om at arbejde i børnehave, vuggestue, dagpleje, klub eller på et beskyttet værksted

Ledelse og pædagogisk udvikling. Søren Smidt UCC

Skabelon til beskrivelse af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag

Viborg Kommune. Område Øst DIALOGBASEREDE AFTALER RAPPORT DANNET Hjernen&Hjertet

Dagplejen har valgt at skrive den pædagogiske læreplan til det enkelte barn ud fra et børneperspektiv.

Anmeldt tilsyn Rapportskabelon

Lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge (dagtilbudsloven)

Dagplejepædagogen. En garant for pædagogisk kvalitet i dagplejen

Følgeforskning til Greve Kommunes inklusionsprojekt

Workshop: Målstyret læring. 11. November Inspirationsdage Den inkluderende efterskole Vejle - Mette Ginman mmg@ucc.dk

Høringssvar vedr. Masterplanen for dagtilbud for perioden

MANGLER BØRN GRÆNSER eller mangler de voksne? Foredrag, Skole og Forældre Foråret 2015, nogle hovedpointer

Gjellerupskolen. Udviklingsplanen - Målsætninger

INKLUSIONS- FORTÆLLINGER

SKAB EN SUCCESFULD FORENING. med et skræddersyet udviklingsforløb. fra DGI og DIF

Bakkegård distrikt Værdibaseret program. At bygge er den ny. skole, bedste. lektie hele året. Elias, 0. a, 2002/2003 GENTOFTE KOMMUNE

Børne- og Undervisningsudvalget BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 206 Offentligt

PRAKTIKBESKRIVELSE A. Beskrivelse af praktikstedet

Mål - og indholdsbeskrivelse for SFO

Viborg Kommune. Overlund Børnecenter DIALOGBASEREDE AFTALER RAPPORT DANNET Hjernen&Hjertet

GOD KOMMUNIKATION I BUF: ALLE MEDARBEJDERE KOMMUNIKERER VI KOMMUNIKERER EFTER MODTAGERNES BEHOV VI KOMMUNIKERER ÅBENT OG TROVÆRDIGT

Tale: Jane Findahl, formand for KL s Børne- og Kulturudvalg, KL s Børnetopmøde

JOBPROFIL. Skoleleder Østskolen Faxe Kommune

geografi Evaluering og test i Faglighed, test og evalueringskultur

Holbæk Kommunes tilsyn med dagtilbud jævnfør Lov om Dagtilbud for Børn og Unge

Skolepolitikken i Hillerød Kommune

Et kompetenceudviklingsforløb der leve. vendegør viden til handling. Medarbejder

Succesfuld udvikling og ledelse af erhvervsskoler SAMMEN GØR VI DIG BEDRE

Inklusion i Rebild Kommune de ansattes besvarelser

DAGTILBUD NORDVEST Afrapportering af læreplaner

De største grupper af nydanskere i Svendborg, er nydanskere med tyrkisk, vietnamesisk, ex. Jugoslavisk og tamilske baggrund.

Kommissorium ny sammenhængende børnepolitik

Læsning og skrivning i 3. og 4. klasse

Delpolitik Introduktion af nye medarbejdere

Praktik i pædagoguddannelsen uddannelse, opgaver og ansvar

Årsrapport 2009 for Børnehuset Spodsbjerg

Forældresamarbejde og kommunikationsstrategi

Hvorfor beslutte sig for en pædagogisk platform?

Kommissorium for mastergruppe for styrkede pædagogiske læreplaner i dagtilbud

Bilag 1: høringssvar 2014

Velkommen til 4. og sidste undervisningsdag

Alle for én mod mobning i dagtilbud

Krop & Kompetencer Den Åbne Skole

Projektets/aktivitetens titel Fælles tidlig indsats med fokus på sprog og forældresamarbejde

DYNAMISK DIDAKTIK BiC2

APV og trivsel APV og trivsel

Selvevalueringsguide til kompetenceudvikling for udøvere af Den motiverende samtale

1 Læreruddannelsen i Skive

Evalueringsplan for HHX

Del 3. Værktøjer til udvikling og planlægning.

Job- og personprofil for leder til Børnehaven Albert i Hjørring Kommune

Uddannelsesplan PAU Børnehaven Valhalla

Der er i alt ansat ca. 130 medarbejder, hvoraf 85 er lærere eller børnehaveklasseledere.

SFO BAGSVÆRD/BAGSVÆRD SKOLE

Kursusmappe. HippHopp. Uge 29: Nørd. Vejledning til HippHopp guider HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 29 Nørd side 1

FÆLLES KOMMUNALE LÆREPLANSMÅL

Forældremøde 16. maj

TRANSFER - fra læring til handling i praksis

Talepædagogisk udredning af tidlig kommunikation

Progression for Udviklingsmappen på Skægkærskolen

Stil krav til din udvikling. - og få mere ud af samtalen med din leder. Anbefalinger og inspiration til faglige repræsentanter

Opholdssted NELTON ApS

Hjertelig velkommen. til Børneuniversets børnehaver: Vestervold, Sønderallé og Hedevang. Vestervold. Hedevang. Sønderallé

ipad og børns fortællinger Slides ligger på -> Workshops -> ipad og børns fortællinger. September Slides

Læreplan for alsidige personlige udvikling Status / sammenhæng

Personlige uddannelsesplaner

BØRN OG UNGE LÆRING FOR ALLE JANUAR 2016 KL INSPIRATION LÆRING FOR ALLE DET STARTER I DAGTILBUD

Gode råd om læsning i 3. klasse på Løjtegårdsskolen

Praktik. i den pædagogiske assistentuddannelse Januar Social- og Sundhedsskolen i Silkeborg

Handleplan fra Dagtilbud Højvangen oktober 2015

Den fælles strategi for rehabilitering skal bidrage til at skabe et fælles basisfundament for tilgangen til rehabilitering i Ældre og Handicap.

Temamøde om kvalitetsaftaler og tilfredshedsundersøgelse på dagtilbudsområdet Børne- og Skoleudvalgets udvalgsmøde den 13.

Standard for tværfagligt samarbejde ved tidlig indgriben for børn og unge og opfølgning på underretninger

Lektiehjælp i SFO. inspiration til den pædagogiske praksis. Rikke Nielsen

Ledelse af lærings- og forandringsprocesser i en tosprogskontekst

Eleverne skal kunne forholde sig reflekterende til den samfundsøkonomiske udvikling.

Kontraktbilag H Funktion og tidsforbrug for praktikvejledere

De unge elever er åbne, dejlige, opsøgende og engagerede de er også krævende og egoistiske

Netværksguide. sådan bruger du dit netværk. Danmarks måske stærkeste netværk

Inspiration til brug af mapop i din læringsmålstyrede undervisning

TÅRNBY KOMMUNE. Rammeaftale for tilsyn i dagtilbud

Raketten - klar til folkeskolereformen

UDVIKLINGSPLAN FOR GOLFBANEN. Hovedsponsor: - ET REDSKAB FOR GOLFKLUBBENS BESTYRELSE

NYTTIGE TELEFONNUMRE.

Forståelse af sig selv og andre

BØRN OG UNGE Notat November Samlet resultat for sprogvurdering af 3-årige i 2009

Transkript:

Aktionslæring i Børneområdet Udgivet oktober 2014 Aktionslæring i Børneområdet 1

I Børneområdet er der besluttet en fælles model for aktionslæring, som alle skal tage udgangspunkt i. Den fælles model skal give mulighed for, at vi kan arbejde systematisk og enkelt med den pædagogiske dokumentation, og samtidig styrke vores arbejde med kerneopgaven. I denne pjece kan du læse om de forskellige trin i aktionslæringsmodellen.* *Modellen er fra bogen Aktionslæring i pædagogisk praksis af Suzanne Krogh og Søren Smidt. Udgivet af Dafolo i 2014. 1. Undring 9. Implementering 2. Viden 8. Evaluering Den didaktiske aktionslæringsmodel 3. Mål 7. Samtale 4. Planlægning 6. Iagttagelse 5. Aktion 2 Aktionslæring i Børneområdet 1

Hvad undrer vi os over i den daglige praksis? 1. Undring Hvad vil vi forandre eller fokusere på? Hvorfor vil vi forandre eller sætte fokus på dette tema? Hvordan ser vi sammenhængen mellem dette tema og dagtilbudsloven, de kommunale læreplansmål 0-18 års politikken? Hvilken viden findes der om dette tema? Hvad ved vi om dette tema allerede? Hvilken viden er der i området eller andre institutioner? Hvilken ny viden vil vi tilegne os og inddrage? 2. Viden 3. Mål På baggrund af udvælgelse og vidensundersøgelse opstilles konkrete mål for arbejdet med temaet. Målene skal være konkrete og kunne anvendes i en evaluering. Målene formuleres både for børnene og for personalets kompetenceudvikling: - Hvad skal børnene opleve og lære? - Hvad skal personalet arbejde med og lære? - De skal være konkretiseringer af og afspejle de nationale og kommunale mål, og kunne guide arbejdet med aktionslæringsforløbet. 2 Aktionslæring i Børneområdet 3

4. Planlægning Der udarbejdes en realistisk plan. Hvilke aktioner og ændringstiltag vil vi gennemføre? Hvordan indgår kompetenceudviklingen i forløbet? Hvilke dokumentationsmetoder vil vi anvende? Hvordan kan forældrene inddrages? Tidsplan, ressourceforbrug og ansvarsfordeling Planen kan hele tiden revideres undervejs i arbejdet, når det er nødvendigt 5. Aktion Gennemførelse af de planlagte aktioner. Hvis der undervejs i arbejdet med aktionerne opstår nye retninger i arbejdet, kan det give anledning til revidering af planerne og måske også målene etc. 6. Iagttagelse Aktionerne dokumenteres med de udvalgte dokumentationsmetoder. 4 Aktionslæring i Børneområdet 3

7. Samtale Der igangsættes samtaler omkring dokumentationsmaterialet i relation til målene. Hvilken ny læring er skabt under gennemførelsen af planen? I forhold til pædagogisk praksis: Hvilken betydning har gennemførelsen haft for børnene ud fra et børneperspektiv? I relation til både: 1. organisering og struktur 2. relationer og kommunikation 3. fysiske rammer og indretning Og i forhold til personalets kompetencer: - Hvad har vi udviklet os i forhold til? - På hvilke områder skal vi fortsat udvikle os fremover? 8. Evaluering Der evalueres i forhold til målene i punkt 3. Det gøres ved at evaluere de enkelte mål, og herefter sammenfatte til en samlet vurdering. Hvordan har vi justeret vores praksis i forhold til den ny læring? Hvad vil vi fortsat arbejde med og implementere i praksis? 9. Implementering 4 Aktionslæring i Børneområdet 5

Spørgsmål Hvorfor aktionslæring? I Børneområdet har vi oplevet, at kravene om dokumentation er blevet større, og at de forskellige pædagogiske planer er mere og mere omfangsrige. Samtidig er det blevet sværere at se sammenhængen mellem alle de forskellige planer, vi arbejder med. Derfor har vi besluttet at gøre det mere enkelt. Det har vi gjort ved at lave en fælles ramme for, hvordan vi arbejder med dokumentation. Rammen indeholder tre ting: 1. Fælles læreplansmål for hele Børneområdet (før blev målene lavet i hvert enkelt område eller selvejende institution) 2. En fælles didaktisk aktionslæringsmodel 3. Vi afskaffer virksomhedsplan og praksisplan, og erstatter dem med en pædagogisk plan. Det vil sige, at arbejdet med aktionslæring nu er helt centralt for den pædagogiske dokumentation. Bygger aktionslæringsmodellen på det, vi allerede gør? Ja, den nye fælles ramme bygger videre på det arbejde, vi allerede laver i børnehusene i dag. Forskellen er, at vi nu alle sammen arbejder med udgangspunkt i de samme mål og den samme model for aktionslæring. 6 Aktionslæring i Børneområdet 5

& svar Hvad er det overordnede mål? Det helt overordnede mål er, at vi kommer til at arbejde mere grundigt og fokuseret med kerneopgaven nemlig det pædagogiske arbejde med børnene, og hvilken betydning det har for børnenes læring. Hvor kan jeg finde mere information? På Børneområdets sider på intranettet kan du finde flere informationer. Fx finder du her de fælles kommunale læreplansmål og skabelonen for den pædagogiske plan. 6 Aktionslæring i Børneområdet 7

Børneområdet Administrationscentret Stationsvej 36 3460 Birkerød www.rudersdal.dk Udgivet: oktober 2014 Tryk: Idon Grafisk Mail boerneomraadet@rudersdal.dk Åbningstid Mandag-onsdag kl. 10-15 Torsdag kl. 10-17 Fredag kl. 10-13 Telefontid Man-ons kl. 8.30-15.00 Torsdag kl. 9.00-17.00 Fredag kl. 8.30-13.00 Tlf. 46 11 43 09 8 Aktionslæring i Børneområdet