Bilag 1 - Udkast til revideret skolepolitik, forår 2014 Skolepolitikken i Hillerød Kommune 1. Indledning Vi vil (stadig) videre Med vedtagelse af læringsreformen i Hillerød Kommune står folkeskolerne overfor en række nye udfordringer fra august 2014. Det er derfor besluttet at revidere den eksisterende skolepolitik Vi vil videre fra 2011. Den reviderede skolepolitik skal dermed være gældende for den toårige udviklingsperiode læringsreformen implementeres. Den reviderede udgave hviler stadig på de samme visioner som den eksisterende skolepolitik: der er fortsat fokus på at skabe inkluderende skoler med høj faglighed og glæde i Hillerød Kommune, og det langsigtede mål er stadig at give de unge de bedste muligheder for at komme videre med en ungdomsuddannelse. Arbejdet er godt i gang på og omkring skolerne, hvor skolens interessenter arbejder sammen om at sikre at alle børn og unge indgår i udviklende fællesskaber. For skoleåret 2012/2013 kom det højeste faglige resultat ved folkeskolens afgangsprøve Hillerød Kommune i 5 år, og i samme skoleår blev der givet undervisning langt over det vejledende timetal for planlagt undervisning. Vi har et skolevæsen med kompetente og engagerede ledere og medarbejdere som i samarbejde og dialog med engagerede forældre fortsat vil arbejde videre med udvikling af undervisningen på skolerne. Det betyder fremover at der skal arbejdes med at realisere de tre nationale reformmål. Tre mål for skolevæsnet i Hillerød Kommune Skolepolitikken indeholder en beskrivelse af, hvordan vi i Hillerød Kommunes skolevæsen vil arbejde med at realisere de tre nationale reformmål: Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater Tillid til og trivsel i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis. Revisionen af skolepolitikken er ikke alene udtryk for, at folkeskolen i disse år står overfor en række indholdsmæssige ændringer, men også udtryk for ønske om løbende at styrke målstyringskulturen i Hillerøds skolevæsen. At kigge ind i fremtiden med afsæt i nutiden - Læringsreformen i Hillerød Kommune er forankret i den nationale folkeskolereform, der skal udvikle hele den danske folkeskole i gennem en længere, sammenhængende og mere varieret skoledag. 1
- Vi er i Hillerød klædt godt på til denne proces og integrerer de forandringer der følger af den nationale skolereform i Fælles Børn Fælles Ansvar. Som nationale forandringer på skoleområdet kan nævnes indsatserne Motion og bevægelse og Åben skole, hvor vi i Hillerød Kommune allerede har gjort værdifulde erfaringer, som bringes i spil i arbejdet med Læringsreformen. Hillerød Kommunes skolepolitik sætter retningen for udviklingen på skolerne, og skal ses i tæt sammenhæng med Hillerød Kommunes Børne- og unge politik Fælles Børn Fælles Ansvar. 2. Skolepolitikken og Fælles Børn Fælles Ansvar Fælles Børn Fælles Ansvar skaber sammenhæng mellem de politiske mål som Børne- og Familieudvalget sætter og de konkrete pædagogiske handlinger. Fælles Børn Fælles Ansvar er den røde tråd i arbejdet med børn, unge og familier i Hillerød Kommune, og den formidler de fire indsatsområder for børne- og ungeområdet i Hillerød Kommune: o Sunde Børn o Inklusion o Forældrerollen/Forældresamarbejde o Læring/Faglighed Til hvert indsatsområde knytter sig en række mål på skoleområdet fra skoleåret 2014/2015 benævnt indikatorer - der for et år ad gangen beskriver, hvilke konkrete resultater, der skal nås. Det er politisk besluttet at indikatorerne lægger sig op af de nationale mål. Indikatorerne er dynamiske, og de evalueres det efterfølgende år. På baggrund af bl.a. disse evalueringer samt dialogmøder med skole-, klub- og dagtilbudsbestyrelser fastsætter udvalget herefter næste års indikatorer. Sammenhængen mellem indsatser og mål i skolepolitikken De ovenstående 4 indsatser i Fælles Børn Fælles Ansvar sammenkobles med de 3 nationale reformmål, som læringsreformen tager afsæt i. Dermed udspringer Hillerødmålsætningerne (Øget faglighed, Bryde den negative sociale arv samt Øget tillid og trivsel) og tilsammen danner de retningen mod det langsigtede mål: at 95 % af alle unge skal have en ungdomsuddannelse i Hillerød Kommune. 2
De tre Hillerød-målsætninger: Øget faglighed, Bryde den sociale arv og Øget tillid og trivsel har tilsammen følgende 10 indikatorer direkte gældende for skoleområdet: Andel af børn, der i børnehaveklassen har brug for en fokuseret eller særlig sproglig indsats, er lavere end da børnene var 3 år. Mindst 80 % af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år. Ingen elever må få under karakteren 2. Hillerød Kommunes skoler ligger i top 10 ved 9.klasseprøven. Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik uanset social baggrund skal reduceres år for år. Elevers trivsel ligger over landsgennemsnittet på alle årgange. Elevers fravær ligger under landsgennemsnittet på alle årgange. Hvert andet år måles på forældretilfredshed på dagtilbuds- og skoleområdet målt i 2012, måles i 2014 og igen i 2016. Andelen af elever, der inkluderes i den almene undervisning, øges og udgør i 2015 96% 3. Reformen den toårige udviklingsperiode Som led i den politiske proces, der skal skabe en overordnet ramme for skolevæsenets implementering af indholdet af en længere og mere varieret skoledag, er det besluttet at integrere implementeringen i en toårig udviklingsperiode. Udviklingsperioden giver mulighed for, at politikere og administrationen i samarbejde med skolerne kan indsamle lokale og nationale erfaringer samt forskningsbaseret viden, der kan understøtte en kommunal beslutning om, hvilke fælles standarder der skal gælde for den sammenhængende skoledag i Hillerød Skolevæsen. Den toårige udviklingsperiode tager afsæt i et sæt principper om, hvordan Hillerød Kommune ønsker at håndtere udmøntningen af læringsreformen. Der skal være overensstemmelse imellem principperne for udviklingsperioden og erfaringsopsamlingen, og nedenstående fem principper er retningsgivende for erfaringsopsamlingen: - Læringsreformen vil realisere de tre mål i Fælles Børn Fælles Ansvar - Inddragende proces - Vidensbaseret skoleudvikling - Tilgang kendetegnet ved lokal udvikling og afprøvning af flere forskelligartede indsatser - Lokal kapacitetsopbygning. Der skal ske en lokal kompetenceudvikling som led i udviklingsperioden og erfaringsopsamlingen Hvordan skaber vi de besluttede forandringer? Skolen er et komplekst, dynamisk system, hvor børn og voksne i fællesskab skaber skolen. Det er et læringsfællesskab, hvor mange fagligheder bidrager. Dette understreger vigtigheden af, at alle er bekendt med de fælles mål og arbejder i samme retning. 3
At have visioner og lave målbeskrivelser giver ikke nødvendigvis de ønskede forandringer. Hvordan kan skolerne med konkrete aktiviteter, indsatser og praksisser sikre at de bidrager til at løfte alle elevers trivsel og faglighed? Et vigtigt element i dette vil være udarbejdelse af en samlet beskrivelse en forandringsteori - af den udviklingsproces, der tegner sig for skolevæsnet de kommende år. Forandringsteorien udgør en strukturerende ramme og forsøger i meget forenklet form at tegne et samlet billede af sammenhængen mellem rammer (lovgivning og ressourcer), aktiviteter (de aktiviteter, der foregår i skolen), produkter (de kommunale serviceydelser, der skabes) resultater/ indikatorer, mål og langsigtede effekter (for eleverne). Nedenstående figur er en overordnet forandringsteori for læringsreformen i Hillerød Kommune. Forandringsteorien udgør samtidig en ramme for løbende og systematisk opfølgning. Formålet med opfølgningen er at vurdere graden af målopfyldelse i forhold til den løbende implementering af aktiviteter, produkter og resultater/indikatorer. Løbende opfølgning og måling forudsætter, at der i forhold til aktiviteter, produkter og resultater er defineret indikatorer. I henhold til Fælles Børn Fælles Ansvar arbejdes med udviklingsmål, der som tidligere nævnt kaldes indikatorer fra skoleåret 2014/15. Indikatorerne følges op på i kvalitetsrapporten, i den årlige evaluering og i erfaringsopsamling i den 2 årige periode. Det er vigtigt at fremhæve, at der er tale om en overordnet forandringsteori. Således forventes skolerne med afsæt i den overordnede forandringsmodel at udarbejde en række specifikke forandringsteorier på udvalgte indsatser. For eksempel vil der med afsæt i skolens aktiviteter om faglig fordybelse og lektiehjælp kunne udarbejdes en forandringsteori, der beskriver konkrete aktiviteter som igangsættes samt hvilke produkter, resultater/indikatorer og mål, som faglig fordybelse og lektiehjælpe skal bidrage til at realisere. 4
4. Målstyret undervisning Målstyret undervisning betyder, at der sættes tydelige mål for, hvad eleverne skal lære i den undervisning, som praktiseres. Internationale undersøgelser peger på, at målstyret undervisning styrker læring: elever som ved, hvad de skal lære, og hvorfor de skal lære det, har nemmere ved at lære det. Desuden viser internationale undersøgelser også at målstyret undervisning med fastsatte, klare læringsmål støtter læreren i deres undervisning, idet læreren opbygger et tydeligere billede af, hvordan og hvornår deres elever lærer det, de skal. Skolerne i Hillerød Kommune skal derfor arbejde med målstyret undervisning for at sikre så gode rammer om elevernes læring og trivsel som muligt. I stedet for fokus på hvad eleverne skal lave i undervisningen, sættes dermed fokus på hvad de skal lære. De nye og forenklede Fælles Mål skal fra august 2015 udgøre grundlaget for undervisningen, såvel den fagopdelte som den understøttende, og med udkastet til en revideret skolepolitik lægges der op til fokus på implementeringen af en mere eksplicit målstyret undervisning end vi hidtil har kendt. 5. Løbende dialog mellem politik og praksis En skolepolitik med forandringsteori som redskab skaber en platform for det fremtidige arbejde på skolerne. Øget faglighed og trivsel hos eleverne er fortsat kerneopgaven i skolevæsnet i Hillerød Kommune. Nu og fremover. Ved at anvende forandringsteori til at holde snor i de igangsatte forandringsprocesser på skolerne, sikrer vi eksplicitte forventninger til, hvilke aktiviteter, der skal bidrage til at nå målene samt løbende og systematisk opfølgninger. Dermed fastholdes målene i tiltagene. Alle skolens interessenter arbejder sammen om at sikre, at alle børn og unge indgår i udviklende fællesskaber, og alle involverede bør derfor kende de 10 indikatorer. I den toårige udviklingsperiode arbejdes med systematisk evaluering af de igangsatte tiltag med inddragelse af alle implicerede. Den løbende dialog mellem praksis og politik betyder at vi sikrer viden om god praksis, at viden om god praksis bliver delt mellem interessenter - og på samme tid sikrer vi, at vi går videre i samme retning. Mod samme mål. Vi vil videre - og vi vil bygge videre på de byggesten og kompetencer vi allerede har i Hillerød Kommunes skolevæsen med det mål at skabe et stærkere skolevæsen og dermed få flere unge til at tage en ungdomsuddannelse. 5