Demonstration af praktisk økologisk planteavl Vi har nu gennem to vækstsæsoner fulgt driften på tre større økologiske planteavlsbedrifter. Det drejer sig om: Espehøjgaard, v. Thomas Linulff Stengården, v. Claus Petersen Egebjerggård og Gelstrupgård, v. Jesper Adler I det forløbne år har Thomas Linulf gjort sig rigtig mange overvejelser om han skulle opgive den økologiske drift. Thomas Linulf omlagde Espehøjgård til økologisk drift i september 1999. Ejendommen er på knap 75 ha. De to sidste år, har en landmand i nærheden, som både har en økologisk og en konventionel bedrift passet jorden for Thomas. Det har været nødvendigt for Thomas, for at have tid til andre opgaver med plejebørn og som støttefamilie for unge mennesker. Espehøjgaard af Lisbeth Frank Hansen I det efterfølgende er de tre bedrifter kort beskrevet. Det økonomiske resultat af udvalgte afgrøder på bedrifterne er beregnet. Årets aktuelle udbytter og opnåede/forventede priser på afgrøderne ligger til grund for beregningerne. Den opnåede hektar- og økologistøtte indgår også i indtægten. På udgiftssiden har vi medregnet udførte handlinger i marken til vejledende maskinstationstakst for høståret 2004. Sammenholdes resultaterne fra i år med de tilsvarende resultater fra sidste år, er det økonomiske udbytte faldet betydeligt. Det skyldes både et fald i udbytterne og lavere afregningspriser. 2004 har således ikke været noget godt år for økologisk planteavl, og det er ikke kun på grund af vejret. Fortsætter den negative økonomiske udvikling de kommende år, vil en fortsat økologisk drift uden tvivl blive taget op til overvejelse på disse og mange andre bedrifter. Desværre udløber vores demonstrationsprojekt i år, så vi kommer ikke i offentlighed til at følge de tre bedrifter fremover. De lave priser og vanskelige afsætningsforhold for de økologiske afgrøder har fået Thomas til at overveje at stoppe som økolog i forbindelse med udløbet af hans tilsagn i år. Hans samarbejdspartner har besluttet at droppe økologien og har givet Thomas et fordelagtigt tilbud på forpagtning af jorden til konventionel drift. Thomas så helst sin jord drevet videre økologisk, men det har ikke været muligt i det økologitynde område hvor han bor, at finde interesserede økologiske forpagtere. Det er pt. ikke er tidsmæssigt muligt og økonomisk attraktivt for Thomas selv at overtage driften igen. Enden på alle overvejelserne er blevet, at Thomas lægger ca. 20 ha ind i et økoselskab med hans samarbejdspartner, som beholder en frugtplantage som økologisk. Resten af jorden bortforpagtes til konventionel drift. Ved at beholde de 20 ha i økologisk drift håber Thomas at kunne fortsætte med at dyrke de 10 ha karse, som han siden 2002 har haft kontrakt på. Frøavl interesserer Thomas meget, og der er fortsat en rimelig økonomi i økologisk frøavl for den dygtige frøavler. 1 17-32.pmd 1
Markplan og udbytter 2004 Der har ikke været karse i Thomas markplan i år, til gengæld har Thomas haft et mindre areal med vårsalat til frø. Derudover har der været dyrket godt 32 ha med vinterhvede, 14 ha med ærter, 12 ha med rug og 5 ha med havre. Af figur 1 fremgår den procentvise fordeling af afgrøderne. I år har vintersæden domineret på hele 62% af arealet på bekostning af frøarealet, som er reduceret til kun 1%. I tabel 1 ses årets markplan samt gødningstildeling og udbytter. Der er i årets demonstrationer på Espehøjgård sat fokus på ukrudtsbekæmpelse og effekt af tildelt gødning. Vinterhveden (Asketis) har i år givet et pænt udbytte på 57 hkg/ha i gennemsnit. Hveden er tildelt 28 t svinegylle pr. ha svarende til 128 kg total N/ha. Mark 3 med hvidkløver som forfrugt er kun tildelt 16 t svinegylle pr. ha men stod alligevel langt bedre end de øvrige hvedemarker. En N-min måling i foråret på denne mark viste, at der lå 78 kg tilgængeligt N til hveden. Sammen med de 73 kg total N fra gyllen og det kvælstof der blev frigivet i løbet af vækstsæsonen, har der været mere end nok kvælstof til at fuldgøde hveden. 9% 2% Figur 1. Arealfordeling 2004 Med hensyn til ukrudt, er mark 6 blevet stubharvet 6 gange inden pløjning og såning af vinterhveden. Marken har været fri for tidsler og skræpper bortset fra et område, hvor der sidste år var forsøg med quinoa. På grund af en sen høst af forsøget, blev dette areal stubhar- Ærterne (Attika) gav et ringe udbytte på 15 hkg/ha i gennemsnit. Det lave udbytte skyldes Espehøjgaard Tabel 1. Markplan, gødskning og gennemsnitsudbytter, 2004. Mark Areal Afgrøde Sort Gødning Udbytte nr. ha 2003 2004 ton/ha type 1 hkg/ha 1 8.3 Havre Vinterhvede Asketis 28 S 57 1-1 6.8 Foderbælgbrak Foderbælgbrak Kl.græs 0 - - 2 6.1 Ærter Vinterhvede Asketis 28 S 57 3 7.2 Hvidkløver Vinterhvede Asketis 16 S 57 3-1 0.3 Kl. græs Blandsæd 0 - - 4 12.0 Vinterhvede Rug Hacada 16 S 52 5 5.4 Ærter/Radisefrø Havre Freddy 0-60 5-1 0.8 Kl. græs Kl. græs 0 - - 6 4.6 Karsefrø Vinterhvede Asketis 28 S 57 7 0.3 Vinterhvede Blandsæd 0 - - 8 9.6 Havre, gryn Ærter Attika 0-15 10 6.1 Ærter Vinterhvede Asketis 28 S 57 11 4.1 Vinterhvede Ærter Attika 0-15 1: S = Svinegylle 26% 1% 62% Vintersæd Vårsæd Frø Brak Diverse vet sent og kun tre gange. Det havde tydeligvis ikke haft tilstrækkelig effekt overfor rodukrudtet. Tidsler og skræpper stod lige så fint i en stribe, der hvor forsøget havde ligget. Det viser, at stubharvning har god effekt overfor tidsler og skræpper. Det kræver dog at harvningerne påbegyndes tidligt, mens tidslerne stadig er i vækst og samtidig gennemføres mange gange. Hveden med forfrugt hvidkløver var også helt ren og stod som en konventionel vinterhvede. Hvidkløveren var afpudset tre gange inden den blev pløjet ned midt i oktober. Med en god forfrugt i sædskiftet, får man altså ikke alene en flot afgrøde, man slipper også langt nemmere om ved bekæmpelsen af tidsler (tre afpudsninger contra 6 stubharvninger). 2 17-32.pmd 2
dels et højt ukrudtstryk og dels et meget kraftigt angreb af lus i forbindelse med tørken i maj måned. Ærtemarkerne blev kun striglet en gang, og det var slet ikke nok til at holde markerne rene. Der blev striglet yderligere to gange i en af ærtemarkerne, men selv tre striglinger kunne ikke holde ukrudtet nede. Der blev brugt eget urenset udsæd. Det kan have været medvirkende til det voldsomme ukrudtstryk. Lus i ærter Rugen (Hacada) gav et pænt udbytte på 52 hkg/ha gødet med 16 t svinegylle/ha svarende til 73 kg total N. Forfrugten var vinterhvede. Også i denne mark blev der taget en N-min analyse i foråret. Den viste, at der lå 46 kg N klar til rugen. I rugmarken blev et enkelt træk ikke gødet, og gennem hele sæsonen var der ingen forskel at se på rugen i den gødede mark og i den ugødede stribe. Der har tilsyneladende stadig været en god effekt af forforfrugten, som var hvidkløver. Det viser, at en god forfrugt kan fiksere store mængder kvælstof, og at en god lerjord som hos Thomas, kan fastholde dette kvælstof over flere sæsoner. Marken blev kun stubharvet 1 gang forud for Billede 2. Ærterne var hårdt angrebet af lus. Sammen med tørken reducerede det udbyttet kraftigt. Foto: Ghita Cordsen Nielsen pløjning og såning af rugen. Det bevirkede at især kvik eksploderede i marken, som var meget beskidt. Hvis ikke stubharvningerne kommer i gang lige efter høst og følges op med adskillige harvninger, kan det føre til en spredning og opformering af rodukrudt. Havren (Freddy) gav et flot udbytte på 60 hkg/ha uden tilførsel af gødning. Forfrugten var ærter og radis. Havren blev striglet ialt tre gange. Det vides på nuværende tidspunkt ikke om havren kan godkendes til gryn. Tabel 2. Dækningsbidrag i vinterhvede og vinterrug, Espehøjgaard 2004. Vinterhvede Vinterrug mgd./ha kr./enhed kr./ha. mgd./ha kr./enhed kr./ha Udbytte Afgrøde 57 hkg 115 6.555 52 hkg 100 5.200 Ha-tilskud 1 2.400 2.400 1 2.400 2.400 Øko-tilskud 1 870 870 1 870 870 Brutto-indtægt 9.825 8.470 Stykomkostninger Udsæd 240 kg 3.5 840 150 kg 3.5 525 I alt 840 525 DB-I 8.985 7.945 Maskin- og arbejdsomkostninger Gødningsudkørsel 28 tons 18 504 16 tons 18 288 Stubharvning 1 165 165 1 165 165 Pløjning 1 630 630 1 630 630 Såning, Rapid 1 470 470 1 470 470 Strigling 0 100 0 0 100 0 Mejetærskning 1 950 950 1 950 950 Hjemkørsel, korn 0.5 time 400 200 0.5 400 200 Tørring 57 hkg 3 171 52 hkg 3 156 I alt 3.150 3.169 DB-II 5.775 4.716 3 17-32.pmd 3
Billede 3. Havremarken gav et flot udbytte på trods af, at den ikke var gødet med andet end forfrugtsvirkningen af ærter og radis. Vårsalat til frø er en ny afgrøde på Espehøjgård. I år udgjorde arealet kun 0,5 ha, hvor der blev høstet 130 kg frø. Vårsalaten blev etableret i begyndelsen af september, hvor den efter en pløjning og rotorharvning blev sået på rækker. Den blev radrenset 1 x i efteråret og 2 gange i foråret og intet andet. Afgrøden er ikke blevet gødet. 130 kg frø/ha lyder ikke af meget, men prisen er tilsvarende høj. Tabel 3. Dækningsbidrag i havre og ærter, Espehøjgaard 2004. Billede 4. Vårsalat er en afgrøde med et stort økonomisk potentiale, men også en afgrøde med en stor dyrkningsmæssig risiko. Det skyldes at den er yderst spildsom. Vårsalt sås i august og høstes efterfølgende sommer. Økonomi i udvalgte afgrøder I tabel 2 og 3 ses dækningsbidragsberegninger for fire udvalgte afgrøder. Vi har valgt at medtage vinterhvede, rug, ært og havre, som har været de dominerende afgrøder i år. En sammenligning af alle afgrødernes dækningsbidrag II for 2004 kan ses i figur 2. Da der i år ikke er kontrakt på nogen af afgrøderne på nær for vårsalat, kendes afregningspriserne endnu Havre Markært mgd./ha kr./enhed kr./ha. mgd./ha kr./enhed kr./ha Udbytte Afgrøde 60 hkg 100 6.000 15 hkg 125 1.875 Ha-tilskud 1 2.400 2.400 1 2.800 2.800 Øko-tilskud 1 870 870 1 870 870 Brutto-indtægt 9.270 5.545 Stykomkostninger Udsæd 170 kg 3.5 595 240 kg 4.0 960 I alt 595 960 DB-I 8.755 4.585 Maskin- og arbejdsomkostninger Gødningsudkørsel 0 tons 18 0 0 tons 18 0 Stubharvning 1 165 165 1 165 165 Pløjning 1 630 630 1 630 630 Harvning 3 125 375 1 125 125 Såning 1 350 350 1 470 470 Strigling 3 100 300 1 100 100 Mejetærskning 1 950 950 1 950 950 Hjemkørsel, korn 0.5 time 400 200 0.5 400 200 Tørring 60 hkg 3 180 15 hkg 3 45 I alt 3.150 2.685 DB-II 5.605 1.900 4 17-32.pmd 4
ikke. I beregningerne er der derfor benyttet de afgrødesalgspriser, som vi har angivet i tabellen side 1. Det er forudsat at alt korn afregnes som konsumkorn, for at få et bedre sammenligningsgrundlag til indtjeningen sidste år. Alle udbytter er skønsmæssigt vurderede, da afgrøderne er lagt på lager. Maskinomkostningerne er beregnet ud fra de vejledende priser for markarbejde angivet bagest i sidste års beretning. Det højeste dækningsbidrag i år er opnået i vinterhvede med 5775 kr/ha efterfulgt af havren med 5605 kr/ha og rug med 4716 kr/ ha. Vårsalaten har givet en høj indtjening på 11.500 kr incl. tilskud, men de høje maskinomkostninger til renholdelse og skårlægning æder sin del, så dækningsbidrag II kommer ned på 4930 kr/ha. I Figur 2 ses også dækningsbidraget for afgrøderne i 2003. Det gennemsnitlige dækningsbidrag II for hele bedriften er faldet med ca. 40% fra 7500 kr/ha til 4400 kr/ha. Det svarer til en indtægtsnedgang på omkring 230.000 kr. Hvad skyldes det så? Hvis vi ser på hvede og havre, som også blev dyrket sidste år, så er DB-II for begge af- Gns. Blandsæd Rug Karse Radis Vinterhvede Græs Hvidkløver Ærter Brak Havre 0 3.000 6.000 9.000 12.000 DB II, kr/ha Figur 1. DB-II for Espehøjgård 2004. 2004 2003 grøder faldet med 40% på trods af lidt højere udbytter i år og samme omkostningsniveau. Faldet skyldes alene overgang fra de attraktive kontraktpriser til de lave dagspriser. En anden medvirkende årsag til indtægtsnedgangen er det dårlige resultat i ærterne samt fraværet af frøafgrøder med høje dækningsbidrag. Hvis det gennemsnitlige DB-II i år er udtryk for hvad man kan forvente i indtjening de næste par år, kan man godt forstå beslutningen om at bortforpagte det meste af jorden. 5 17-32.pmd 5
Egebjerggård og Gelstrupgård ligger i umiddelbar nærhed af landsbyen Egebjerg syd for Nykøbing Sj. Egebjerggård og Gelstrupgård ejes af Randi og Jesper Adler. Gelstrupgård blev overtaget efter Jesper far i 1986, mens Egebjerggård blev købt 2000. Landbrugsdriften omfatter 140 ha ager. De to gårde bliver drevet som en enhed med Egebjerggård som den økologiske hovedgård. Omlægning til økologi startede i 1999 og var endelig gennemført i efteråret 2003. 2004 er således første år, hvor alle arealer er fuldt omlagte. På Gelstrupgård findes en konventionel smågriseproduktion på basis af 170 årssøer. Produktionen foregår under reglen om samdrift af en økologisk og ikke-økologisk enhed. Egebjerggård & Gelstrupgård af Carsten Hvelplund Jensen Tabel 1. Markplan, gødskning og udbytter, Egebjerggård og Gelstrupgård 2004. Mark Areal Afgrøde Sort Gødning Udbytte nr. ha 2003 2004 ton/ha type hkg/ha Gelstrupgård 1 9.1 Vårhvede Vinterraps Canberra 37 S 34 3 5.7 Vårhvede Vinterraps Canberra 37 S 37 4 2.3 Lupin Vinterhvede Pentium 27 S 39 5 11.4 Vinterraps Hvidkløver Rivendel 0-0 7 3.0 Vårhvede Vårhvede Vinjett 37 F 30 8 4.4 Vårhvede Vårhvede Vinjett 37 F 35 10 14.5 Vinterhvede Vinterhvede Pentium 27 S 43 13 4.3 Vårhvede Vinterraps Canberra 23+11 F+S 19 15 10.9 Vårhvede Ærter Algarve 0-32 17 10.3 Lupin Vinterhvede Pentium 27 S 40 Egebjerggård 22 9.7 Vinterbyg Vårhvede Vinjett 15 S 47 23 7.0 Vinterhvede Vårhvede Vinjett 15 S 47 24 30.0 Vinterhvede Vårhvede/lupin Vinjett/Prima 3 D 17+17 24-1 2.0 Vårhvede/lupin Vinterhvede Pentium 0-35 Div. 13.9 Brak Brak - - - 25 2.0 Kløvergræs Kløvergræs - - - Gødningstype: S = svinegylle, F = fast gødning, D = dybstrøelse Mens priserne på brødkorn endnu var relativt høje, var markdriften i høj grad lagt an på produktion af netop brødkorn. Andelen af kvælstoffikserende afgrøder var næsten kun begrænset til ærter og lupiner, mens deciderede grøngødningsmarker ikke har været benyttet i sædskiftet. Afgrødernes forsyning med kvælstof stammer derfor primært fra konventionel gødning, dels fra bedriftens egen sobesætning (39 kg N/ha), dels fra indkøb af konventionel svinegylle (25 kg N/ha) og dels en mindre mængde økologisk kvægdybstrøelse (6 kg N/ ha). I alt er der anvendt 70 kg N/ha økologisk harmoniareal. Denne gødningsmængde er reelt fordelt på ca. 72 ha og det svarer til en forsyning på ca. 122 kg totalt N/ha. Med en udnyttelsesgrad på 75%, har kornarealerne fået ca. 92 kg effektiv kvælstof. Det skal ses i lyset af at kun få af arealerne reelt har haft en god 6 17-32.pmd 6
Billede 2. Presning og wrapning af hvidkløver, juni 2004. forfrugt i form af efterafgrøder eller bælgsæd. Gødningsforsyningen må derfor fortsat betragtes som værende i underkanten af afgrødernes behov. Det vil kunne afhjælpes på to måder - dels ved indførsel af mere økologisk gødning, men især ved at ændre sædskiftet over mod større arealer med helårsgrøngødning, hvor der evt. kan høstes hvidkløver til frø. Hvidkløveren blev i 2003 udlagt i vinterraps. Såning skete i marts 2003 med frøudstyr monteret på striglen. Resultatet blev særdeles tilfredsstillende. I begyndelsen af juni 2004 blev afgrødemassen fjernet. Udbyttet blev ca. 1.800 FE/ha, som blev solgt til en nærliggende mælkeproducent. Pga. den fugtige periode fra slutningen i juni og juli, blev der desværre en meget dårlig bestøvning af kløveren. Da vejret samtidig var meget dårligt efter afgrøden var skårlagt, blev det opgivet at høste marken. Ærter har i år været af sorten Algarve på ialt 10,9 ha. Det gennemsnitlige udbytte blev 32 hkg/ha hvilket er meget tæt på landsgennemsnittet. 2004 har ikke givet de bedste betingelser for dyrkning af ærter, med tørke i blomstringsperioden og efterfølgende angreb af bladlus. Desuden blev bedriftens ærter sået på en meget stiv lerjord. Det gav nogle steder i marken en meget dårlig fremspiring og svære vilkår for ukrudtsbekæmpelsen. Ærterne blev dyrket på fremavlskontrakt. Hvis ærterne godkendes til såsæd, kan der forventes et dækningsbidrag lidt højere end i kornafgrøderne. Vårhvede er i 2004 blevet dyrket på fire forskellige marker. Vårhvede er en afgrøde, der Billede 3. Vårhvede primo juni, gødet med 15 t gylle/ha til højre og uden gødning til venstre. klarer sig godt på bedriften, hvis de rigtige forudsætninger er tilstede. I mark 7 og 8 (se tabel 1) var udbyttet meget lavt. Her er det helt tydeligt at der betales en pris for dyrkning af vårhvede tre år i træk på det samme areal. Tildeling af fast gødning fra svineproduktionen har ikke været en tilstrækkelig gødningsforsyning. Samtidig blev disse marker pløjet om foråret, og det gav et meget dårlig såbed. Et udbytte på henholdsvis 30 og 35 hkg/ha er ikke tilfredsstillende. Derimod blev der høstet 47 hkg/ha i mark 22 og 23. Her har kvælstofforsyningen været langt bedre primært pga. en god kløverefterafgrøde i efteråret før. I foråret blev der tildelt 15 tons gylle/ha, men effekten heraf er formentlig tvivlsom pga. den gode efterafgrøde. I gennemsnit er der høstet 44 hkg/ha i vårhvede. Det skal dog nævnes, at udbyttet er våd vare som er hentet og afregnet direkte fra marken. Tabel 2 viser dækningsbidraget med et resultat på ca. 6.900 kr./ha. i DB-I. Det er 2.000 kr. mindre end sidste år, og skyldes mere, at det er afsat som foderkorn end det store prisfald på brødkorn her i 2004. Vinterhvede er med et udbytte på kun 41 hkg som gennemsnit af 29,1 ha, den afgrøde som klart lider mest under manglede gødning. Til sammenligning ligger landsgennemsnittet for økologiske planteavlsbrug på 47 hkg/ha. Der er tildelt ca. 120 kg total N i svinegylle til alle vinterhvede marker. Samtidig er der bælgsæd som forfrugt til en del af arealet. Alligevel ligger udbyttet lavt. Her skal forklaringen nok findes i det forhold, at den generelle jordpulje af kvælstof ikke er ret høj på bedriften. Vinter- 7 17-32.pmd 7
hvede er formentlig den afgrøde, som kvitterer bedst for et godt sædskifte. 41 hkg/ha giver et DB-I på ca. 6.700 kr./ha Vårhvede/lupin som foderafgrøde er et godt valg, hvis der på forhånd er sikret afsætning for produktet. Lupiner efterspørges af en del mælkeproducenter, som en god proteinkilde, der ikke indeholder stivelse. Mange planteavlere har dog svært ved dyrkning af lupiner i renbestand, fordi man finder især ukrudstbekæmpelsen vanskelig. Ved at dyrke lupiner sammen med korn opnås en bedre konkurrenceevne overfor ukrudt især i den sidste halvdel af sæsonen og det mindsker høstbesværet. På Egebjerggård blev der i 2004 dyrket 30 ha med vårhvede/lupin. Der blev opnået et udbytte på 35 hkg/ha næsten uden anvendelse af gødning. En del af arealet var også tilsået med vårhvede/lupin i 2003. Det har tilsyneladende ikke påvirket udbyttet negativ. Det mærkværdige er desuden, at lupinen var af sorten Prima. Denne sort har klaret sig utrolig dårligt i årets sortsforsøg sammenlignet med de øvrige sorter. Sammen med vårhvede er det tilsyneladende gået godt med en lupinandel i den solgte vare på ca. 50%. Med en salgspris på 125 kr./ha, kan der opnås et fornuftigt resultat på linje med vårhvede og vinterhvede på trods af de relative høje omkostninget til udsæd. Vinterraps er årets topscorer, hvad angår dækningsbidrag. Med et gennemsnitligt udbytte på 32 hkg/ha, er der opnået et DB-I på over 12.000 kr./ha. Én af markerne gav oven ikøbet 37 hkg/ha svarende til 13.500 kr. i DB-I. Rapsen er bredsået og der er således ikke foretaget nogen ukrudtsbekæmpelse. Mark 1 og 3 er sået d. 16 august 2003. Gylle er tildelt med en efterfølgende stubharvning umiddelbart før pløjning. Etableringen var helt optimal og det betød, at rapsen lukkede helt af for ukrudtet. I sidste halvdel af marts er der igen tildelt gylle. Mark 1 og 3 er behandlet helt ens med den samme forfrugt. Alligevel var der en lille udbytteforskel på 3 hkg/ha. Det kan måske tilskrives en eftervirknig efter dybstrøelsesgød- Tabel 2. Dækningsbidrag i vårhvede og vinterhvede, gennemsnit af flere marker. Egebjerggård og Gelstrupgård 2004. Vårhvede Vinterhvede mgd./ha kr./enhed kr./ha. mgd./ha kr./enhed kr./ha Udbytte Afgrøde 44 hkg 100 4.400 41 hkg 100 4.100 Ha-tilskud 1 2.400 2.400 1 2.400 2.400 Øko-tilskud 1 870 870 1 870 870 Brutto-indtægt 7.670 7.370 Stykomkostninger Udsæd 225 kg 3.50 788 200 kg 3.50 700 I alt 788 700 DB-I 6.883 6.670 Maskin- og arbejdsomkostninger Stubharvning 2 165 330 2 165 330 Pløjning 1 630 630 1 630 630 Gødningsudkørsel 22 tons 18 396 25 tons 18 450 Såbedsharvning 2 125 250 1 125 125 Rotorsåning/radsåning 1 655 655 1 250 250 Tromling 1 140 140 1 140 140 Strigling 2 100 200 1 100 100 Høst 1 950 950 1 950 950 Hjemkørsel, korn 0.5 time 400 200 0.5 400 200 I alt 3.751 3.175 DB-II 3.132 3.495 8 17-32.pmd 8
ning, som er tildelt forud for vårhveden i 2003. Mark 13 gav kun 19 hkg/ha og her er forklaringen, at såningen først skete d. 22. august. Her blev der nedpløjet fast gødning og det har nok betydet at kvælstoffrigivelsen til rapsen ikke er sket hurtig nok med efterfølgende problemer med ukrudt. Det viser blot med alt tydelighed, at raps, som sås rettidigt med kvælstof til rådighed allerede fra fremspiring, kan give meget høje udbytter under økologiske forhold. Hvis det samlede resultat gøres op for bedriftens arealer, viser en beregning, at der er solgt afgrøder for 587.000 kr. Fordelt på 126,6 ha betyder det en gennemsnitlig indtægt på 4.637 kr./ha. I den kommede sæson kan der lægges en afkoblet EU-støtte og økologistøtte oveni på ca. 3.200 kr./ha. De 3.200 kr. svare meget godt til de gennemsnitlige omkostniger til drift af jorden (incl. løn til traktorføreren). De 4.637 kr. kan herefter anvendes til bl.a. jordleje, men skal også dække omkostninger til manuel bekæmpelse af f.eks. rodukrudt. Billede 4. Vinterraps var årets topscorer hos Jesper Adler. Én af markerne gav oven ikøbet 37 hkg/ha svarende til 13.500 kr. i DB-I. Vidste du at: Der er blevet høstet over 4 ton/ha i økologisk vinterraps i 2004 Tabel 3. Dækningsbidrag i vårhvede/lupin og vinterraps, gennemsnit af flere marker. Egebjerggård og Gelstrupgård 2004. Vårhvede/lupin Vinterraps mgd./ha kr./enhed kr./ha. mgd./ha kr./enhed kr./ha Udbytte Afgrøde 34 hkg 125 4.250 32 hkg 290 9.280 Ha-tilskud 1 2.400 2.400 1 2.400 2.400 Øko-tilskud 1 870 1.050 1 870 870 Brutto-indtægt 7.520 12.550 Stykomkostninger Udsæd 215 kg 5.70 1226 5 kg 90 450 I alt 1226 450 DB-I 6.295 12.100 Maskin- og arbejdsomkostninger Stubharvning 2 165 330 1 165 165 Pløjning 1 625 625 1 625 625 Gødningsudkørsel 3 tons 18 54 36 tons 18 648 Såbedsharvning 1 125 125 2 125 250 Rotorsåning/radsåning 1 655 655 1 250 250 Tromling 1 140 140 1 140 140 Strigling 3 100 300 Skårlægning 1 465 465 Høst 1 950 950 1 950 950 Hjemkørsel, korn 0.5 time 400 200 0.5 400 200 I alt 3.379 3.693 DB-II 2.916 8.407 9 17-32.pmd 9
Stengården af Henrik Rasmussen Claus Petersen driver 187 hektar forpagtet jord. Markerne er fordelt i klumper forskellige steder i Nordvestsjælland. Det største samlede areal ligger omkring Stengården ved Svebølle. Claus Petersen startede som økologisk landmand i 1996 sammen med Stengårdens ejer i et selskab, der drev cirka 40 hektar økologisk. Fra 2000 drev Claus Petersen jorden videre alene - sammen med cirka 60 hektar, der blev omlagt i 2000. Siden er der tilforpagtet yderligere jord, der straks er omlagt til økologisk drift. Claus Petersen lejer Stengårdens driftsbygninger til maskiner og til produktion af cirka 80 økologiske tyrekalve årligt. I det forløbne år har Claus Petersen mærket den risiko, der er ved at drive forpagtet jord. Risiko er især stor for økologer, og det har givet grund til mange overvejelser. I december 2003 besluttede Claus Petersen at skifte fra den gamle ordning for økologitilskud til den nye ordning (kaldet miljøbetinget (MB) tilskud). Dette blev gjort fordi det var økonomisk attraktivt, men gjorde samtidig, at den periode, hvor de enkelte stykker forpagtede jord er bundet til at blive drevet økologisk, blev forlænget. Under den gamle ordning kunne man nemlig tage en mindre del af bedriftens areal ud af økologisk drift, hvis arealet havde været drevet økologisk i mindst fem år. Ved at gå over til MB-ordningen blev samtlige arealer bundet til at blive drevet økologisk i yderligere fem år - uanset, at de har været økologiske i måske to til tre år. Claus Petersen har derfor været nødt til at forlænge en del eksisterende forpagtningsaftaler, hvilket i de fleste tilfælde er gået godt. Men for nogle arealer har det været på tale, at forpagtningen vil bortfalde. Hvilket i givet fald vil betyde et stor tilbagebetalingskrav til Claus Petersen. Forhåbentlig går tingene i orden, men det viser tydeligt den usikkerhed, økologer har som forpagtere. Også den kommende EU-reform af hektarstøtten har givet grund til overvejelser, fordi Claus Petersen driver forpagtet jord. På grund af produktionen af tyrekalve får Claus Petersen lagt tillægspræmie oven i basispræmien. Når støtterettighederne går tilbage til ejeren af jorden, følger tillægspræmierne med, men tillægspræmierne er jo egentlig en støtte til Claus Petersens husdyrproduktion. Så med jorden mister han støtte til tyrekalvene, som intet har med jorden at gøre. Dette er der for nuværende ingen nem løsning på. Claus Petersens markproduktion er koncentreret om produktion af frø, korn og foder til tyrekalvene. Der dyrkes havefrø som for eksempel karse, radis og persille. I 2004 er der ikke dyrket nogle arealer med græsmarksfrø, men der er udlagt rød- og hvidkløver til høst i 2005. Hestebønnerne er dyrket i fremavl. Planternes kvælstofbehov sikres, dels ved at kvælstoffikserende afgrøder som lupin og hestebønner (samt kløver) roterer i sædskiftet og efterafgrøder med kløver, dels ved tilførsel af husdyrgødning. Der importeres den maksimalt tilladte mængde kvælstof (70 kg totalkvælstof pr. hektar) i konventionel svinegylle. Til produktionen af spelt anvendes dybstrøelse fra egen økologisk besætning. Årets markplan, gødskning og udbytter kan ses i tabel 1. De fleste af udbytterne er skønnede, da kun de færreste afgrøder er gjort op endnu. Claus Petersen prøvede i år at udlægge persille i renbestand (til høst i 2005), men etableringen slog fejl. Det skyldes at persille vokser meget langsomt i begyndelsen og derfor ikke konkurrerer særlig godt med ukrudtet. Radissserne er ved skrivningens afslutning endnu ikke høstet, men ligger på skår. 10 17-32.pmd 10
Tabel 1. Markplan, gødskning og udbytter, Stengården 2004. Mark Areal Afgrøde Sort Gødning Udbytte nr. ha 2003 2004 ton/ha type 1 hkg/ha 1+2 7.5 Karsefrø Vinterhvede Asketis 30 S 45 3 4.2 Vårhvede Byg/ært Cicero/Jackpot 0-21 4+7 6.8 Triticale Lupin Bora 0-24 5+6 8.2 Lupin Rug Matador 15 S 35 9 7.5 Vårhvede Karsefrø 35 S 5 9-1 7.9 Vårhvede Vårhvede Amaretto 25 S 38 10+11 14.2 Vinterhvede Vårhvede Amaretto 25 S 38 13+14 8.0 Rødkløver Vårhvede Amaretto 20 S 38 16 2.6 Triticale Lupin Bora 0-27 17+18 8.1 Havre Rug Matador 20 S 36 19 1.5 Havre Byg/havre/ært 20 20 3.4 Havre Vårhvede Amaretto 25 S 38 21 4.0 Persillefrø Havre Corrado 26 D 40 21-2 4.0 Byg/ært Vinterspelt 0-24 22 5.5 Rajgræs Vinterspelt 26 D 24 23+24-1 6.8 Vårhvede Hestebønne Colombo 0-24 24+25 5.7 Vårspelt Vårhvede Vinjett 25 S 38 26 2.0 Vinterspelt Radisefrø 35 S - 26-1 1.0 Vinterspelt Persilleudlæg 25 S 0 26-2+27 7.4 Vinterspelt Havre Markant 0-40 32+33 11.0 Rug Byg/havre/ært 0-3000* 33-1+33 27.8 Helsæd/græs Kløvergræs 0-2400* 34 9.3 Vårbyg Triticale/hvede Lamberto/Asket. 25 S 35 40 15.0 Brak Rug Matador 15 S 33 Flere 23.1 Brak Brak 0 - - Flere 23.1 Vedv. græs Vedv. græs 0 - - Ialt 186.7 1: S = svinegylle, D = dybstrøelse. * = FE. Lupin af sorten Bora blev sået den 24. april på en grovsandet jord, hvorefter der blev tromlet. Marken var i dagene før blevet pløjet og harvet. Afgrøden blev hurtigt tæt og næsten uden ukrudt af betydning i løbet af vækstsæson, selvom der ikke blev ukrudtstriglet. Selvom Bora er en forgrenet sort, modnede den fint, hvilket formentlig skyldes den lette jord. At en forgrenet sort kunne høstes direkte på roden var udsædvanligt for året, hvor mange andre var nødsaget til at skårlægge de forgrenede sorter. Afgrøden blev høstet den 17. september med cirka 17-20 procent vand. Udbyttet blev 25 hkg/ha, hvilket må betegnes som pænt jordtypen og året taget i betragtning, og i et år hvor lupinerne generelt skuffede. Men udbyttet var nu alligevel lidt skuffende i forhold til afgrødens udseende i løbet af vækstsæsonen og dermed det man havde høstet med øjnene. Billede 2. Medarbejder i form af humlebi i Bora lupin den 21. juni. Om den gør nogen gavn vides ikke med sikkerhed. Faktum er at den er der, og at den var i gang med at samle pollen. Bemærk den tætte afgrøde uden ukrudt. 11 17-32.pmd 11
Hestebønner er som noget nyt sået i to marker i 2004. Sorten var Colombo, som har et lavt indhold af bitterstoffet tannin. Dette gør den mere velegnet som foder til enmavede dyr. Mark 23 blev pløjet i december, og efter et par opharvninger blev der sået d. 3. april. Marken blev tromlet medio april. På grund af travlhed blev der ikke behandlet mod ukrudt i marken, hvilket sammen med, at etableringen ikke var helt optimal bevirkede, at marken var noget beskidt hen mod høst. Hestebønne åbner selvfølgelig altid op sidst på vækstsæsonen, men helt at undvære ukrudtsbekæmpelsen til start forværrer absolut situationen. Med hensyn til ukrudt var det bemærkelsesværdigt, at der i mark 23, som i 2003 nærmest var uden tidsler efter tre gange stubharvninger i det lune efterår 2002, igen var tydelige tidselkolonier. Det viser bare betydningen af hele tiden at være på forkant med hensyn til bekæmpelse af tidsler. 1,5 hektar af arealet med hestebønner blev pløjet i marts og først sået den 23. april. Den sene såning gjorde, at denne mark hele sæsonen så betydeligt ringere ud end mark nr. 23. Billede 3. Hestebønner den 17. juni Udbytte blev på skuffende 24 hkg/ha i gennemsnit, hvilket til en vis grad opvejes af en højere pris, da der var tale om fremavl. Det lave udbytte skyldes i overvejende grad, at jorden er for let til dyrkning af hestebønner, der foretrækker en god lerjord. Karse-marken med karse blev pløjet i november. I starten af april blev der harvet et par gange før nedharvning af 35 tons konventionel Tabel 2. Dækningsbidrag i karser og vinterspelt, Stengåden 2004. Karse Vinterspelt mgd./ha kr./enhed kr./ha. mgd./ha kr./enhed kr./ha Udbytte Afgrøde 500 kg 15 7.500 2400 kg 2.20 5.280 Ha-tilskud 1 2.400 2.400 1 2.400 2.400 Øko-tilskud 1 870 870 1 680 680 Brutto-indtægt 10.770 8.550 Stykomkostninger Udsæd 10.0 kg 100 1000 200 kg 5.00 1.000 I alt 1000 1.000 DB-I 9.770 7.550 Maskin- og arbejdsomkostninger Stubharvning 1 165 165 0 165 0 Pløjning 1 630 630 1 630 630 Gødningsspredning 35 t 18 630 13 18 234 Såbedsharvning 3 125 375 0 125 0 Kombiharvesåning 1 350 350 1 350 350 Radrensning 1 320 320 0 320 0 Skårlægning 1 465 465 0 465 0 Høst og hjemkørsel 1 950 950 1 950 950 Hjemkørsel, korn 0.5 time 400 200 0.5 400 200 I alt 4.085 2.364 DB-II 5.685 5.186 12 17-32.pmd 12
svinegylle/ha i midten af april. Karsen blev sået midt i maj efter opharvning dagen før. På grund af den tørre periode i maj var fremspiringen ringe i store dele af marken. Da der kom regn, kom der også godt gang i karsen, men det var åbenbart for sent. Marken blev da heller aldrig så god som tidligere år. Udbytte blev også kun på skuffende cirka 500 hkg/ha. Vinterspelt (sorten Oberkulmer Rotkorn) blev sået den 3. oktober. Forfrugten for halvdelen af arealet var byg/ært med en god efterafgrøde af kløvergræs. Denne mark blev ikke tilført husdyrgødning. Den anden halvdel af arealet var efter rajgræs til frø og blev tilført 36 tons økologisk dybstrøelse/ha før pløjning. Der blev ikke udført nogen ukrudtsbekæmpelse hverken efterår eller forår. De to marker så nogenlunde ens ud gennem hele vækstsæsonen og gav da også næsten ens udbytte på cirka 24 hkg/ha i gennemsnit. Rajgræs kan nogle år have en negativ effekt som forfrugt. Men det lader ikke til at have været tilfældet i 2004, hvor det ser ud til, at der har været en svag positiv effekt på vinterspelten. Et udbytte på 24 hkg/ha er dog i underkanten. Billede 4. Radis til frø d. 17. juni. Afgrøden ligger d 1. november stadig på skår (fire uger). Radisedyrkning er for folk med is i maven! Økonomi i udvalgte afgrøder Dækningsbidrag for fire udvalgte afgrøder fremgår af tabel 2 og 3. Det højeste dækningsbidrag på cirka 5800 kr/ha er opnået i karse, selvom der ikke er høstet så meget. Dækningsbidrag-II for vinterspelt er udregnet til cirka 5300 kr/ha. Dækningsbidragene for hestebønner og lupin ligger på næsten samme niveau (3600-3900 kr/ha). Dækningsbidrag-II for lupin var i 2003 cirka 4600 kr/ha. Tabel 3. Dækningsbidrag i lupin og hestebønner, Stengården 2004. Lupin Hestebønne mgd./ha kr./enhed kr./ha. mgd./ha kr./enhed kr./ha Udbytte Afgrøde 25 hkg 150 3.750 24 hkg 150 3.600 Ha-tilskud 1 2.800 2.800 1 2.800 2.800 Øko-tilskud 1 870 870 1 870 870 Brutto-indtægt 7.420 7.270 Stykomkostninger Udsæd 180 kg 6.00 1.080 230 kg 5.00 1.150 I alt 1.080 1.150 DB-I 6.340 6.120 Maskin- og arbejdsomkostninger Stubharvning 1 165 165 1 165 165 Pløjning 1 630 630 1 630 630 Såbedsharvning 1 125 125 2 125 250 Kombiharvesåning 1 350 350 1 350 350 Tromling 1 140 140 1 140 140 Høst og hjemkørsel 1 950 950 1 950 950 Hjemkørsel, korn 0.5 time 400 200 0.5 400 200 I alt 2.560 2.685 DB-II 3.780 3.435 13 17-32.pmd 13