Fælles fynske beskæftigelsesperspektiver Baggrund De beskæftigelsespolitiske udfordringer, kommunerne på Fyn står overfor, er på mange punkter ens. Mange fynboer krydser dagligt kommunegrænsen til en anden kommune for at arbejde der. Det betyder også, at når en virksomhed lukker i én kommune har det indflydelse på ledigheden i andre, lige såvel som det betyder, at når der skabes arbejdspladser eller jobåbninger i én kommune, har det indflydelse på beskæftigelsen andre steder. Arbejdsmarkedet kender ikke kommunegrænser. De kommende år er der planlagt en lang række private og offentlige bygge- og anlægsprojekter i Syddanmark. En stor del af dem vil blive gennemført på Fyn og i særdeleshed i Odense. I forbindelse med gennemførelsen af projekterne skabes der i første omgang en række arbejdspladser inden for bygge- og anlægsbranchen og tilknyttede erhverv. Efter færdiggørelen af en del af byggeprojekterne vil rammerne til nye arbejdspladser være skabt. En del af de nye arbejdspladser vil være vidensarbejdsplader, der kan skabe ny innovation og nye produktionsmuligheder. Det er således en fælles fremtidig udfordring at sikre, at så stor en del som muligt af de arbejdspladser, der skabes, besættes af lokal arbejdskraft. Og det er en fælles opgave at sikre, at der er tilstrækkeligt med kvalificeret lokal arbejdskraft til at løse opgaverne. De fælles fynske strukturelle udviklingstendenser Beskæftigelse, ledighed og selvforsørgelse I løbet af de seneste tre år, fra 2008 til 2011, er beskæftigelsen faldet med ca. 20.000 på Fyn og øer. Beskæftigelsen falder fortsat; men ikke længere så hurtigt. Alle brancher på det private arbejdsmarked har oplevet en tilbagegang i beskæftigelsen. Inden for industrien har der været et fald på mellem hver fjerde og hver femte arbejdsplads. Men også inden for bygge og anlæg, handel og privat service er der et fald i beskæftigelsen. Krisen har ramt Fyn hårdt, og ledigheden er steget mere på Fyn end i resten af landet. På landsplan er udviklingen i ledigheden vendt og viser et lille fald det seneste år, medens Fyn fortsat oplever en stigende ledighed. Mange på offentlig forsørgelse Mere end hver fjerde fynbo i den arbejdsdygtige alder mellem 16 og 64 år var i februar 2012 på offentlig forsørgelse. I hele landet var det kun godt hver femte. Det skyldes især flere på dagpenge, kontanthjælp og førtidspension. Der er store variationer mellem de Fynske kommuner; men ingen ligger på eller under landsgennemsnittet. 1
Forventninger til fremtiden Faldende arbejdsstyrke på Fyn Arbejdsstyrken er faldet med 8.600 personer fra 1999 til 2011. En fremskrivning fra Beskæftigelsesregion Syddanmark viser, at arbejdsstyrken forventes at falde med 3.600 personer frem til 2030. Udviklingen har meget forskellig gennemslagskraft i de enkelte fynske kommuner, men alle fynske kommuner påvirkes, da de også er afhængige af arbejdskraft fra nabokommuner. Mange ældre med kompetencer vil snart trække sig tilbage Hver femte af de beskæftigede på Fyn er over 55 år og ca. tre ud af fire har en faglig eller videregående uddannelse. Mere end hver fjerde af de over 55 år er beskæftiget i den offentlige sektor (socialområdet, offentlig administration og sundhed). På uddannelsesområdet er hver ottende over 55 år. Der er derfor en risiko for, at disse brancher kommer til at mangle kvalificeret uddannet arbejdskraft om 5-10 år. Virksomhederne på Fyn er optimistiske Den seneste rundspørge blandt virksomheder foretaget af Beskæftigelsesregion Syddanmark viser, at 28 % af virksomhederne på Fyn forventer flere beskæftigede, mens 10 % forventer færre beskæftigede i det kommende halve år. Det er især bygge- og anlæg og industrien, som forventer at ansætte flere. Begge brancher har mange ansat på Fyn. Det er specielt branchen kultur og fritid, der forventer færre beskæftigede; men det er en branche, som har forholdsvis få ansatte på Fyn. Hovedudfordringen Den væsentligste udfordring på det fremtidige fynske arbejdsmarked er at sikre, det rette match mellem udbuddet af og efterspørgslen på arbejdskraft. Gennem opgavevaretagelsen og gennem de samarbejder der etableres har de fynske kommuner mulighed for at påvirke såvel udbuds- som efterspørgselssiden på en lang række områder. Det gælder såvel internt i de enkelte kommuner, som kommunerne imellem og mellem kommuner, arbejdsmarkedets parter og uddannelsesinstitutioner. Kommunerne kan bl.a. bidrage til at øge udbuddet af arbejdskraft ved at sikre at så mange borgere som muligt bidrager med deres erhvervsevne på arbejdsmarkedet frem for at være i passiv forsørgelse, at unge vejledes til og støttes i at gennemføre en kompetencegivende uddannelse, at lediges kvalifikationer vedligeholdes og udbygges, så de kan udfylde de fremtidige jobåbninger. Kommunerne kan aktivt bidrage til at øge efterspørgslen af arbejdskraft ved bl.a. at sikre at øen er et attraktivt sted at etablere virksomhed, 2
at der ved offentlige udbudsrunde tages højde for, at også mindre virksomheder har mulighed for at byde på opgaveløsningen, og at muligheden for sociale klausuler udnyttes fuldt ud. Kommunerne vil som arbejdsgivere stå overfor at skulle rekruttere nye medarbejdere til erstatning af de mange, der på grund af alder forlader arbejdsmarkedet i den kommende 5-10 årsperiode. Dette vil skulle ske i konkurrence med de nye arbejdspladser, der etableres i forbindelse med de mange planlagte byggeog anlægsprojekter og det øvrige etablerede arbejdsmarked. For at opnås størst mulig succes med at sikre det rette match mellem udbuddet af og efterspørgslen efter arbejdskraft på det fremtidige fynske arbejdsmarked skal der sættes ind i forhold til at styrke og opbygge samarbejder på tværs af interessenter. D.v.s. styrkelse og opbygning af samarbejder på tværs : Af forvaltninger i de enkelte kommuner Af kommuner Af kommuner og virksomheder Af kommuner og a-kasser/fagbevægelse Af kommuner og uddannelsesinstitutioner Af kommuner og regionale instanser Samarbejderne kan omhandle udvikling af idé, metoder og indsatser samt konkrete strategier og projekter. 3
Ministermål for 2013 Beskæftigelsesministeren har udmeldt fire mål for beskæftigelsesindsatserne i 2013. Også i forhold til minstermålene har Fyn og øer en række fælles udfordringer, hvor den samlede opgaveløsning kan forbedres ved samarbejder. Udfordringer i forhold til Ministermål 1: Flere unge skal have en uddannelse Mere end hver 7. unge på Fyn er på offentlig forsørgelse På Fyn er ca. 11.000 unge mellem 16-29 årige på offentlig forsørgelse d.v.s. modtager a-dagpenge, kontanthjælp, revalidering, forrevalidering, sygedagpenge, ledighedsydelse, førtidspension eller er i fleksjob. Det er især gruppen af unge på kontanthjælp, der fylder meget. 44 % er på kontanthjælp og 33 % på dagpenge. Blandt de unge på kontanthjælp har størstedelen ikke en erhvervskompetencegivende uddannelse. 70 % af de unge kontanthjælpsmodtagere på Fyn er matchet som 2 eller 3 og har således problemer ud over ledighed. Mere end hver tiende 18årige starter voksenlivet på kontanthjælp. Erfaringerne viser, at unge, som starter tidligt i kontanthjælpssystemer i mindre grad opnår uddannelse og stabil tilknytning til arbejdsmarkedet, end de der ikke starter voksenlivet på kontanthjælp. Flere unge tager en uddannelse og flere falder fra Over de seneste 10 år er antallet af unge, der gennemfører en ungdomsuddannelse, steget fra ca. 30.000 i 2001 til ca. 33.000 i 2010. Samtidig er frafaldet, især fra de erhvervsgymnasiale- og erhvervsuddannelser, steget de seneste år. Frafaldet fra de erhvervsrettede uddannelser skal ses i lyset af den fortsatte mangel på praktikpladser. Der er mange aktører omkring de unge, og der ligger en udfordring i at skabe en helhedsorienteret ungeindsats. Indenfor rammerne af nye og udbyggede tværgående samarbejder kan der konkret arbejdes med tilgangen til ungdomsuddannelser og fastholdelse i disse. Det kan f.eks. være i samarbejder mellem jobcentre, Ungdommens Uddannelsesvejledning, uddannelsesinstitutioner, socialforvaltninger og børne- og ungeforvaltninger. 4
Udfordringer i forhold til Ministermål 2: Færre personer på førtidspension Høj andel af befolkningen på førtidspension 26.500 fynboer mellem 16 og 64 år var i april 2012 på førtidspension. Det svarer til 8,3 % af den fynske befolkning i aldersgruppen. I hele landet er andelen 6,6 %. Faldende nytilgang men fortsat over landsgennemsnittet Fyn har over en længere periode haft en højere tilgang til førtidspension end resten af landet som helhed. Tilgangen er faldet væsentligt de seneste to år og nærmer sig nu landsgennemsnittet. Tilgangen til førtidspension (målt som påbegyndte forløb på førtidspension) på Fyn er faldet 16 % de seneste 2 år, mod 2 % i hele landet. Mange tilkendes førtidspension på baggrund af psykiske diagnoser Mere end hver anden af alle nytilkendelser af førtidspension på Fyn skete i 2011 på baggrund af en psykisk diagnose. Det er et fald i forhold til året før og andelen er faldet mere på Fyn end i landet som helhed. Reduktionen i nytilgangen er især sket blandt de under 40årige. Tre ud af fire, der tilkendes førtidspension, kommer direkte fra kontanthjælp eller sygedagpenge. Borgere med risiko for at komme på førtidspension har ofte komplekse problemer, med f.eks. social- og sundhedsmæssige problemstillinger. Indenfor rammerne af nye og udbyggede tværgående samarbejder, kan der konkret arbejdes med metodeudvikling af indsatserne og tilbuddene til borgere med barrierer i forhold til arbejdsmarkedet. Det kan f.eks. være i samarbejder mellem det regionale sundhedsvæsen, psykiatrien, de praktiserende læger og kommuner. Udfordringer i forhold til Ministermål 3: Langtidsledigheden skal bekæmpes Mange langtidsledige på Fyn I marts 2012 var ca. 5.600 fynboer langtidsledige, svarende til ca. 2,5 % af arbejdsstyrken. Langtidsledigheden fylder mere på Fyn end i landet som helhed, hvor lidt under 2 % af arbejdsstyrken er langtidsledige. Langtidsledigheden er steget med 140 % siden marts 2008 før krisen satte ind. Det svarer ca. til den procentuelle stigning på landsplan. Det seneste år er langtidsledigheden faldet svagt på Fyn med ca. 3 %, mod et fald på ca. 7 % på landsplan. Nye mønstre i hvem der bliver langtidsledige A-kasser med mange ufaglærte har fortsat den højeste langtidsledighed. Mønstrene i, hvem der bliver langtidsledige, har dog ændret sig. Langtidsledigheden er således faldende for f.eks. 3F, mens den det seneste år er steget for a-kasser med mange offentligt ansatte. 5
Dagpengemodtagere med mindst 2 års anciennitet I februar 2012 havde ca. 3.050 fynske dagpengemodtagere mindst 2 års anciennitet. Det svarer til ca. 17 % af dagpengemodtagerne. Af disse var ca. 870 over 55 år og derfor potentielt berettiget til et seniorjob. Erfaringer viser, at de langtidsledige, der får job, ofte gør det længere væk fra deres bolig end det tidligere arbejde og også typisk i andre funktioner end det tidligere arbejde. Chancen for at komme ud af langtidsledighed er derfor større ved faglig og geografisk mobilitet blandt de ledige. Indenfor rammerne af nye og udbyggede tværgående samarbejder kan der konkret arbejdes med videns deling om tendenser på de lokale arbejdsmarkeder på Fyn og om særlige forløb for ledige sidst i dagpengeperioden. Det kan f.eks. være i samarbejder mellem jobcentre og Beskæftigelsesregionen. Udfordringer i forhold til Ministermål 4: En tættere kontakt og styrket dialog med de lokale virksomheder Øget samarbejde med virksomhederne Et tæt samspil med virksomhederne er en forudsætning for en vellykket beskæftigelsesindsats og således for, at indsatserne i forhold til de øvrige ministermål lykkes. Over de seneste 2 år er andelen af arbejdspladser, der har enten dagpenge- eller kontanthjælpsmodtagere i praktik eller løntilskud øget, fra knap hver tiende til mellem hver fjerde og hver femte. Dette kan ses som et tegn på, at samarbejdet er øget. En tæt kontakt til virksomhederne en forudsætning for at kommunerne kan bidrage til at sikre arbejdskraft med de rette kvalifikationer er til stede, når efterspørgslen er der. Det gælder i forhold til jobskabelse i forbindelse med gennemførelsen af større bygge- og anlægsprojekter. Og det gælder i forbindelse med identifikation af og jobåbninger som følge af ordretilgang eller naturlig personaleomsætning. Indenfor rammerne af nye og udbyggede tværgående samarbejder kan der konkret arbejdes med vidensdeling om tendenser på de lokale arbejdsmarkeder på Fyn og om forløb, der op- eller omkvalificerer ledige til at imødekomme den fremtidige efterspørgsel efter arbejdskraft. Det kan f.eks. være i samarbejder mellem kommuner og brancher, eller kommuner og Beskæftigelsesregionen. 6