SOLRØD KOMMUNE INDSÆT INSTITUTIONENS/AFDELINGENS NAVN. Årsplan for Nøddebo Børnehave - 2016



Relaterede dokumenter
Barnets alsidige personlige udvikling Højen børnehave

SOLRØD KOMMUNE. Årsplan for Nøddebo Børnehave

Pædagogisk praksis i førskolen. Langhøjs SFO.

Læreplan for alsidige personlige udvikling Status / sammenhæng

Ældste børn i børnehaven: Krop og bevægelse: Pædagogiske mål:

Kærnen. - Vuggestuen. TEMA: Personlige kompetencer

Mål Handlinger Niveau Barnet udvikler et

- fokus på skoleparathed og samarbejde med Felsted Centralskole

Mølleholmskolens vision, målsætning og værdier

Læreplaner for Kernehuset

Handleplan fra Dagtilbud Højvangen oktober 2015

Viborg Kommune. Område Øst DIALOGBASEREDE AFTALER RAPPORT DANNET Hjernen&Hjertet

dagtilbud med mening Et legende og udviklingsorienteret

SKOLESTART For at barnet kan få en god og lærerig skolestart, og opleve tryghed og

Anmeldt tilsyn Rapport

Børnehuset Molevittens formål;

Pædagogiske. Læreplaner. Børnehaven Troldhøj Temaer: Definition af læring. Barnets alsidige personlige udvikling. Sociale kompetencer.

INKLU. I n k l u s i o n s t e a m K o r u p S k o l e VI BYGGER FÆLLESSKABER. Inklusion på Korup Skole

SE MIG! ...jeg er på vej. Skoledistrikt Øst. En god skolestart. Et barn og et samarbejde, der vokser i Skoledistrikt Øst

Dagplejen har valgt at skrive den pædagogiske læreplan til det enkelte barn ud fra et børneperspektiv.

Pædagogiske læreplaner

Lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge (dagtilbudsloven)

gladsaxe.dk Leg og læring i pædagogisk praksis om DAP projektet i Gladsaxe Kommune

Opholdssted NELTON ApS

Årsplan 2016 Børneinstitutionen Parkbo

Forståelse af sig selv og andre

4. Sociale kompetencer

Alle for én mod mobning i dagtilbud

VISION for læring i dagtilbud i Kolding Kommune. Alle børn i Kolding har et godt børneliv med optimale muligheder for leg, læring og udvikling.

Hvordan kan forældrene

Forældresamarbejde om børns læring FORMANDSKABET

TEMA Barnets alsidige personlige udvikling (personlige kompetencer)

Læreplaner for børnehuset Stjernen.

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO Solstrålen.

Forslag til pædagogiske læreplaner

Møde for kommende forældre på Gerbrandskolen. D. 21. juni 2016

Læringshjul til forældre børn på vej mod 3 år

Introduktion til forældre og andre voksne, der gerne vil være en del af vores verden

FORÆLDRESAMARBEJDE DER VIRKER. Cand. Psych. Suzanne Krogh

Praktikstedsbeskrivelse

UDKAST Målsætning for De bemandede legepladser i Københavns Kommune

Drømmer du om at arbejde med mennesker? om at arbejde i børnehave, vuggestue, dagpleje, klub eller på et beskyttet værksted

Sæt ord pa sproget. Indhold. Mål. November 2012

SOLRØD KOMMUNE. Årsplan Nøddebo Børnehave

Pædagogiske Læreplaner vuggestuerne Web udgave DAGINSTITUTION VESTBYEN

Årsrapport 2009 for Børnehuset Spodsbjerg

Natur og natur fænomener:

Skolepolitikken i Hillerød Kommune

Mål - og indholdsbeskrivelse for SFO

SPROGHÆFTE Dit barns sprog - en handleguide til forældre

Gjellerupskolen. Udviklingsplanen - Målsætninger

Børneinstitution Hunderup

Viborg Kommune. Overlund Børnecenter DIALOGBASEREDE AFTALER RAPPORT DANNET Hjernen&Hjertet

Pædagogisk læreplan for Hasle Vuggestue

Temapakker fra PPR August 2013

Udsættelse af skolestart 2016/17. Udsættelse af skolestart 2010/11

Børnesyn og nyttig viden om pædagogik

Skolepolitiske mål unikke skoler i et fælles skolevæsen

Resultatkontrakt 2008 for Børneinstitution Højme

Sundhedsvisioner for børn og unge 0 14 år i Mejrup.

Vuggestuen Mælkebøtten

Bakkegård distrikt Værdibaseret program. At bygge er den ny. skole, bedste. lektie hele året. Elias, 0. a, 2002/2003 GENTOFTE KOMMUNE

Indledning s.2 SFO Oasens værdigrundlag s.3 Mål- og indholdsbeskrivelse s.4

Talepædagogisk udredning af tidlig kommunikation

Social læseplan/almene kompetencer

Beskrevet med input fra pædagogerne Annette Wittrup Christensen og Helle Danielsen, Børnehuset Viaduktvej, Aalborg Kommune

SPROGVURDERING OG AF 3-ÅRIGE

Læreplan Børnehuset Diamanten

Pædagogisk profil. Børnehuset Kronhjortløkken. Glade og trygge børn udvikler sig bedst

Pædagogiske læreplaner. Dagplejen i Lemvig. Dagplejen, Lemvig Kommune side 1 af 16

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget.

BØRNEHUSET VED SKELLET DE PÆDAGOGISKE LÆREPLANER Udarbejdet 2011

Vi byder dig og dine forældre velkommen til Daginstitutionen Norddalsparken.

Ny Nordisk Skole. Arbejdshæfte til forandringsteori

Motorik og sprog regler

Det pædagogiske grundlag i Billund Kommune

Beskrevet med input fra pædagogmedhjælper Valérie Licht-Larsen og souschef Christina Stær Mygind, Humlebien, Gentofte Kommune BAGGRUND

Emotionel relatering og modtagelse

Anmeldt tilsyn Rapportskabelon

BØRN OG UNGE LÆRING FOR ALLE JANUAR 2016 KL INSPIRATION LÆRING FOR ALLE DET STARTER I DAGTILBUD

MANGLER BØRN GRÆNSER eller mangler de voksne? Foredrag, Skole og Forældre Foråret 2015, nogle hovedpointer

Pædagogiske læreplaner

Tilsynsnotat Dagplejen

BØRN OG UNGE Pædagogisk afdeling Aarhus Kommune

Årsplan for Klubben

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager

BØRN OG UNGE Notat November Samlet resultat for sprogvurdering af 3-årige i 2009

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO Gnisten 2011/2012

Hjertelig velkommen. til Børneuniversets børnehaver: Vestervold, Sønderallé og Hedevang. Vestervold. Hedevang. Sønderallé

Alsidige personlige kompetencer

Børne Miljø Vurdering

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER

Kære Førskole forældre

Gode råd om læsning i 3. klasse på Løjtegårdsskolen

ledelsesgrundlag Københavns Kommunes Ungdomsskole Københavns Kommunes Ungdomsskole

Folkeskolereform - Munkegårdsskolen Hvad betyder reformen for dit barn? Hvilke nye tiltag bliver introduceret?

Ved aktivt medborgerskab kan vi gøre Silkeborg Kommune til en attraktiv kommune med plads til alle. Silkeborg Kommunes Socialpolitik

Forældresamarbejde og kommunikationsstrategi

Mig som professionel. Fagidentitet

Job- og personprofil for leder til Børnehaven Albert i Hjørring Kommune

Transkript:

SOLRØD KOMMUNE INDSÆT INSTITUTIONENS/AFDELINGENS NAVN Årsplan for Nøddebo Børnehave - 2016

1. Indledning Nøddebo børnehave er en kommunal institution, fra 1996, normeret til 61 børn i 3-6 års alderen. Ved spidsbelastning kan vi komme op på 68 børn. Vi har udviklet en velfungerende struktur med åbenplan og funktionsopdelte lokaler. Pædagogikken omkring strukturen medvirker til, at børnene udvikler deres evne til at vælge til og fra, finde frem til hvad de har lyst til at lave, og forholde sig kritisk til omverdenen. I denne struktur oplever vi en større fleksibilitet og mobilitet, for både børn og ansatte, end i en stueopdelt struktur. Vi prioriterer udeliv hele året og byder dagligt på forskellige aktiviteter, et spændende miljø ude og inde, og nogle top motiverede og engagerede medarbejdere som medvirkende til børnenes udvikling og trivsel. Vi har fået en ny hjemmeside, hvor du kan læse meget mere om os og se vores fine video, der giver et rigtig godt billede at livet i Nøddebo Børnehave - set fra børnenes perspektiv. www.noeddebo.dk Årsplanen er lavet i et samarbejde mellem ledelse og personale i Nøddebo Børnehave. Bestyrelsen er blevet præsenteret for vores mål og udfordringer, og haft mulighed for at kommentere indholdet. Vi ønsker dig god fornøjelse med at læse vores Årsplan for 2016. 2. Institutionens/afdelingens væsentligste udfordringer i 2016 To af vores pædagoger har valgt at søge nye udfordringer. Vi har ansat en ny pædagog Martin fra 01.03.16 og der starter yderligere en pædagog i foråret. Det er vigtigt af hensyn til det pædagogiske arbejde og den høje faglighed at vi hurtigt får de to nye pædagoger inkluderet i vores arbejdsfællesskab. Personalet har måttet gøre en stor ekstra indsat i år, da vi har haft et økonomisk underskud og derfor har valgt ikke at ansætte en barselsvikar. Som udgangspunkt er Trivselsundersøgelsens resultat positivt, men det fremgår, at der er trukket ekstra veksler på personalet. Det er vigtigt for os, at finde et roligere leje i 2016, med mere tid og plads til vores kerneopgaver og til fordybelse. Personalet giver udtryk for ønske om uddannelse på forskellige områder. Det vil blive en udfordring at finde tid, økonomi og muligheder for uddannelse. Opgaven med at uddanne studerende fra pædagog- og PAU uddannelsen er vokset, da en større del af de studerendes læring og vejledning i praksis samt deltagelse ved eksamener er lagt ud i institutionerne. Vi har også studerende mv. i forskellige praktikker fra andre regi der også har brug for vejledning og oplæring. Det er en ny udfordring for os at skulle holde os opdateret og bidrage med vejledning, praktikbeskrivelser mv. der matcher de skiftende krav og tiltag i de forskellige uddannelser. Vi har haft et underskud vi skulle indhente i 2015. Vi vil arbejde på at undgå nyt underskud og samtidig kunne lave nødvendige indkøb og fornyelser. Vi forventer at 2016 bliver et endnu et fantastisk år i Nøddebo Børnehave 1

3. Mål for 2016 3.1 Politiske mål for 2016 rettet mod borgere og/eller brugere Overordnet mål Konkret mål Hvordan skal målet opfyldes? Målopfyldelse Alle medarbejdere i vores 0-6 års institutioner skal i årene 2014-2017 uddannes i LP, der er en pædagogisk analyse model. Resultaterne baserer sig på forskning i forståelse af læ-ringsmiljøets betydning for børn og unges trivsel, udvikling og læring. -Alle medarbejdere skal deltage i 3 uddannelsesaftener hvert efterår, og temadage tilknyttet uddannelsen. -Alle medarbejdere skal ud over uddannelsesaftenerne arbejde aktivt i LP grupper ude i de enkelte institutioner. -Alle LP grupper skal samarbejde med en vejleder, ansat i BUR. Vi vil fortsætte med at følge undervisningen, afholder LPmøder mv. og samarbejder med vores vejleder efter planen. [Udfyldes løbende og/eller ved afslutningen af 2016] Alle dagtilbud skal arbejde med at styrke børns sproglige kompetencer via mere struktureret sprogstimulering. Det er særligt disse tre sprogindsatser der er i fokus: -Dialogisk læsning -Tematisk sprogarbejde -Samtaler i hverdagen Til alle sprogindsatser anvendes understøttende sprogstrategier. -Alle institutioner arbejder systematisk med dialogisk læsning i hverdagen. Sprogtræning indgår i temaer og projekter hen over året -Samtaler i hverdagen understøttes af åbne spørgsmål og fysiske konkreter. Til alle sprogindsatser anvendes understøttende sprogstrategier. Vi vil fortsætte arbejdet med dialogisk læsning og inddragende samtaler.. Vi bruger tematisk sprogarbejde fx sprogkufferter og Trin-for-trin materiale og eventyr, hvor vi arbejder med at sætte ord på følelser, oplevelser og konflikter. Vi bruger samtale, rim og sange, og øver sprogforståelse, tal og bogstaver. Vi er opmærksomme på af at få læring ind i fysiske aktiviteter og omvendt. Alle dagtilbud skal arbejde ud fra et større fo-kus på drengepædagogik med henblik på at styrke drengenes udvikling i forhold til trivsel og den kommende skolestart. Strategien for arbejdet med drengepædagogik skal indgå i institutionernes pædagogiske læreplaner. Vi har altid haft ry for at være en rigtig drengeinstitution - bl.a. pga. af legepladsen, vores aktivitetsniveau, og dét at vi altid har haft mænd ansat, men vi har også rigtig meget at tilbyde pigerne:) Vi er med i en arbejdsgruppe i Solrød kommune, der skal udarbejde en folder om Dren- 2

ge i institutioner, der pt er sat i bero. Den organisatoriske struktur på dagtilbuds-området skal løbende ændres hen imod me-re bæredygtige enheder - såvel ledelsesmæssigt som pædagogisk og økonomisk. Alle daginstitutioner i Solrød Kommune etableres løbende som fleksible integrerede institutioner for 0-6 årige børn. Helhedsplanen for dagtilbud er en del af dette arbejde. Vi er opmærksomme på at der på sigt kan ske ændringer der også kommer til at vedrøre os. 3.2 Udmøntning af mål fra direktionens årsplan 2016 Overordnet mål Konkret mål Hvordan skal målet opfyldes? Målopfyldelse Opfølgning på Trivselsundersøgelsen - Alle I/A er skal formulere tre konkrete indsatsområder som opfølgning på trivsels-undersøgelsen. - Indsatsområderne skal formuleres i årsplanen, og mindst ét af disse være iværksat seneste ultimo 2016. Vi har gennemgået trivselsundersøgelsen, men er ikke færdig med det. I 2016 vil vi arbejde med at sammenholde de informationer vi har fra både trivselsundersøgelsen, AMRdrøftelsen og MUS samtalerne med henblik på at styrke og bevare arbejdsglæden i hverdagen. [Udfyldes løbende og/eller ved afslutningen af 2016] Den samlede sygefraværsprocent skal højst være 4,75 % - Institutioner og afdelinger med et sygefravær på over 6 % skal reducer fraværet med 20 % i forhold til året før. - Institutioner og afdelinger med et sygefravær på 6 % eller derunder skal reducere fraværet med 10 % - dog minimum til 4,75 %. - Institutioner og afdelinger med et sygefravær på 3,5 % eller under skal fastholde niveauet. Vores fravær er faldet fra 8,7 % i 2013 til under 3 % i 2015.. I 2016 vil vi arbejde med de informationer vi har fra trivselsundersøgelsen, arbejdsmiljødrøftelsen og MUS samtaler. Vi arbejder desuden meget bevidst med styrke og bevare arbejdsglæden i hverdagen. 3

Fokus på kerneopgaven Implementering af handlekatalog 2016-2019 Udarbejdelse af handlekatalog 2017-2020 - Hver I/A skal fortsætte arbejdet med at formulere kerneopgaven fra DIAkonferencen 2015. - Det skal i årsplanen fremgå, hvordan der løbende arbejdes med at formulere og definere kerneopgaven i institutionen/ afdelingen. Udgangspunktet for opgaven er materialet fra DIAkonferencen 2015. Alle I/A er skal implementere de relevante tiltag fra handlekataloget. I lyset af arbejdet med kerneopgaven i fokus, skal alle I/A er bidrage til at finde nye måder at arbejde mere effektivt på. I årsplanen skal formuleres procesmål for, hvordan der arbejdes i de enkelte I/A er. I 2015 tog vi hul på arbejdet med at formulere vores kerneopgave. I 2016 fortsætter vi dette arbejde med udgangspunkt i materialet fra Diakonferencen. Vi arbejder endvidere med at udvikle børnehavens image så den passer til den vores pædagogiske praksis. Vi deltaget i udarbejdelsen af handlekataloget, og samarbejder om at opfylde aktuelle planer for vores område har indhentet vores underskud fra 2014. Vi evaluerer arbejdsgange og struktur på hvert personalemøde, og effektuerer løbende. 4

3.3.Evaluering af Mål & Fokusområder 2015 Når vi fastsætter Egne mål for næste år, vælger vi blandt de 6 emner i den pædagogiske læreplan. Det letter arbejdet med læreplanen, og målsætningen i årsplanen, da vi slår 2 fluer med et smæk, og vi sikrer dermed samtidigt, at vi når alle læreplanens 6 emner igennem i løbet at 2-3 år. Overordnet mål Beskrivelse af mål Krop og bevægelse Vi arbejder på At barnet oplever glæde ved, accept af og forståelse for sin egen krop. At styrke barnets udvikling af motoriske færdigheder, og dermed deres forudsætninger for at udvikle sig på andre områder (sprogligt, kognitivt osv.) At barnet opleve glæde ved bevægelse. At børn, der ikke umiddelbart finder lyst til bevægelse, motiveres At udnytte hverdagens muligheder for at inddrage børnene i fysisk udfoldelse. At give plads til stillesiddende og kreative finmotoriske aktiviteter. Ved aktivt at udforske kroppens muligheder og begrænsninger udvikles børnenes færdigheder og vaner. De får erfaringer i, hvad det betyder at koble f.eks. det talte sprog og kropssproget, og de udvikler herigennem også respekt for, at andre kan have et andet udtryk. Vi har nogle fantastisk rammer, og vi prioriterer at bruge legepladsen til alle former for fysiske oplevelser og udfoldelser, hvor børnene får afprøvet egne grænser. Hvad kan jeg, hvad tør jeg, hvor ligger mine muligheder og begrænsninger. Børnene lærer at mærke sig selv, og lærer at respektere andres grænser. Vi oplever, at mange børn i dag har koncentrationsvanskeligheder, og kan have svært ved at fordybe sig i stillesiddende aktiviteter. En del af årsagen mener vi måske kan findes, i det ofte meget aktive liv, som børnene oplever både ude og hjemme. I Nøddebo er vi opmærksomme på dette, og mener at det er vigtigt også at give plads til stillesiddende kreative aktiviteter i samvær med andre. Målopfyldelse I dagligdagen er vi opmærksomme på barnets fysiske sundhed, ernæring og hygiejne. Vi forsøger at begrænse børnenes sukkerindtag og beder også forældrene om dette ved fødselsdage og lignende. Børnehavens madplan tilrettelægges ud fra sundhedsstyrelsens anbefalinger om børnehavebørns ernæringsmæssige behov. Vi har opfyldt vores mål. I 2015 skal vi have mere fokus på det finmotoriske som fx at klippe. DW laver en oversigt over 10 finmotoriske værkstedsaktiviteter og hvilke materialer man skal benytte, så det bliver let at komme i gang med aktiviten. Overordnet mål Beskrivelse af mål Sproglige kompetencer Vi vil arbejde på At børnene skal opleve glæde ved sproget og tage initiativ til 5

samtale, sang, højtlæsning. At støtte børnenes evne til at aflæse andres kropssprog, og deres evne til at udtrykke sig nonverbalt. De skal også støtte i verbal konfliktløsning. At børnene skal i Nøddebo opleve voksne der lytter til deres meninger, følelser og tanker med forståelse og anerkendelse At børnene i Nøddebo oplever voksne som anerkender barnets initiativ til dialog, og selv tager initiativ til samme, i forhold til alle børn. At børnene oplever det som noget positivt at henvende sig til andre - både børn og voksne. Som voksne skal vi huske at vi er rollemodeller for børnene. At udfordre barnet til sproglig aktivitet, og støtter barnets interesse og nysgerrighed i forhold til bogstaver, tal og begreber. Den voksne kan også bruge humor, som et vigtigt element i vores kommunikation med børnene. Det vil vi gøre ved: At bruge dialogisk læsning og samtale At bruge tematisk sprogarbejde (fx sprogkufferterne) ved samling At anvende understøttende sprogstrategier. At afholde projekter med Trin-for-trin materiale og eventyr, hvor vi arbejder med at sætte ord på følelser, oplevelser og konflikter. At bruge samtale, sang og lege og til at øve tal, bogstaver og sprogforståelse. At koble indlæring med fysisk aktivitet. Målopfyldelse Vi har fået integreret dialogisk læsning bedre i hverdagen, men ikke alt er dialogisk. Vi arbejder også mere med tal og bogstaver. Fokusområde Sang og Rim Når vi spiser formiddagsfrugt, så skal vi i hver gruppe have et rim og/eller en sang, som kører hele ugen. CS og DW sætter dette i gang i december hvor vi tager en sang. Til Januar tager vi måske et rim om ugen og kan det lade sig gøre, så også en sang. Vi evaluerer dette løbende på P-møder. CS og DW har bolden på dette fokus område. Målopfyldelse Ikke opfyldt, er godt på vej, skal fortsætte i 2016 Overordnet mål Beskrivelse af mål Sociale Kompetencer Vi vil arbejde på At alle børn skal føle at de hører til, og inddrages og opmuntres til at være aktive deltagere i fællesskabet. At børnene oplever tryghed og tillid i deres relationer til både voksne og til hinanden. At børnene anerkendes og respekteres. At børnene skal lære at samarbejde, tabe og vinde, og opleve følelsen af at være en del af en større sammenhæng. At børnene støttes i sociale sammenhænge, så de både føler sig hørt og samtidig selv hører andre. At vi forholder os anerkendende og ligeværdigt i forhold til børnenes sociale adfærd. Det vil vi gøre ved At børnene skal præsenteres for udfordrende udviklings- og alderssvarende aktiviteter og projekter i fællesskab med andre børn. 6

Målopfyldelse Fokusområde Målopfyldelse Fokusområde At de voksne sætter rammerne for de valg børnene har, og hjælper børnene med at træffe valg, når de har brug for det. At vi hjælper børnene med at etablere kammeratskaber eller skabe nye legerelationer, og med at håndtere når det bliver afvist af andre børn fx i en leg. Altid at tage rollen som mediator, når vi hjælper børnene med at løse konflikter, alle parter går fra konflikten med ny læring, og så vi undgår at der er én bliver en syndebuk. At bruge Trin for Trin som en metode til at lære børnene at aflæse og forstå hinanden. At bruge Adfærdsmodifikation, som en metode til at motivere børnene til positiv adfærd, lære børnene at hjælpe hinanden Fortsat at have en anerkendende og inkluderende tilgang i arbejdet med børnene. Vi oplever at børnene er rigtig gode til at hjælpe hinanden, trøste hinanden, de kommunikerer med os og med hinanden, henter hjælp hvis de ikke selv kan hjælpe. De hjælper med dyrene, med eftermiddagsfrugt, at tage sovebørn op, med at ordne grøntsager, de hjælper andre børn med at tage tøj på. Rammer og grænser skal være tydelige, ikke alt er til diskussion. Det er vigtigt at børnene ved, at forskellighed er en styrke for fællesskabet. Modtage nye børn Vi vil gerne bestræbe os på at der bliver taget godt imod alle nye børn. Vi vil lave en beskrivelse af hvordan en opstart i Nøddebo kan være, så vi kan tage højde for individuelle behov. Dette vil blive lagt på hjemmesiden og i velkomstfolderen. Vi er desuden i gang med at lave en velkomstvideo i samarbejde med 10 klasserne 10 Solrød. Videoen skal give et indblik i Nøddebos hverdag og projekter. Modtage nye medarbejdere Når der starter nye medarbejder, får de en rundvisning. Den gruppe vedkommende er tilknyttet har ansvar for at tage godt imod. Når det er vikarer skal de tildeles en kontaktperson. Efter en uge tager SAB en opstartssamtale med vedkommende om hvordan det går. Derefter tager vi en snak efter behov. Opfyldt. Og vi har fået lavet en super fin video i samarbejde med 10 klasserne 10 Solrød. Adfærd Vi ser dette som en vigtig nøgle til samfundets fællesskab at mestre omgangsformer som f.eks. at kunne sætte pris på andres indsats at sige tak, farvel og goddag og andre alm. høflighedsfraser. at være noget for andre, være hjælpsom at vise respekt over for andre at passe på børnehavens- og andres ting at værdsætte livets goder På forældremødet i foråret blev der i et samarbejde mellem forældre og personale lavet et Manifest, hvor vi sammen med forældrene aftalte nogle fokuspunkter som skal hjælpe børnene til en mere positiv adfærd. 7

Målopfyldelse Det vil vi gøre ved At komme med konkrete opfordringer til børn i forhold til ovenstående og give børnene positiv feedback i forhold til ovenstående. Vi gør det, men det er nødvendigt vi fortsætter med at arbejde på det. 3.4 Institutionens/afdelingens egne mål og fokusområder for 2016 Overordnet mål 2016 Konkret mål Krop og Bevægelse Ved aktivt at udforske kroppens muligheder og begrænsninger udvikles børnenes færdigheder og vaner. De får erfaringer i, hvad det betyder at koble f.eks. det talte sprog og kropssproget, og de oplever herigennem, at andre kan have et andet udtryk. Vi har nogle fantastisk rammer, og vi prioriterer at bruge legepladsen til alle former for fysiske oplevelser og udfoldelser, hvor børnene får afprøvet egne grænser. Hvad kan jeg, hvad tør jeg, hvor ligger mine muligheder og begrænsninger. Børnene lærer at mærke sig selv, og lærer at respektere andres grænser. Vi oplever, at mange børn i dag har koncentrationsvanskeligheder, og kan have svært ved at fordybe sig i stillesiddende aktiviteter. En del af årsagen mener vi måske kan findes, i det ofte meget aktive liv, som børnene oplever både ude og hjemme. I Nøddebo er vi opmærksomme på dette, og mener at det er vigtigt også at give plads til stillesiddende kreative aktiviteter i samvær med andre. Vi arbejder på At barnet oplever glæde ved, accept af og forståelse for sin egen krop. At styrke barnets udvikling af motoriske færdigheder, og dermed deres forudsætninger for at udvikle sig på andre områder (sprogligt, kognitivt osv.) At barnet opleve glæde ved bevægelse. At børn, der ikke umiddelbart finder lyst til bevægelse, motiveres At udnytte hverdagens muligheder for at inddrage børnene i fysisk udfoldelse. At give plads til stillesiddende, kreative og finmotoriske aktiviteter. I dagligdagen er vi opmærksomme på barnets fysiske sundhed, ernæring og hygiejne. Vi forsøger at begrænse børnenes sukkerindtag og beder også forældrene om dette ved fødselsdage og lignende. Børnehavens madplan tilrettelægges ud fra sundhedsstyrelsens anbefalinger om børnehavebørns ernæringsmæssige behov. Fokusområde Finmotorik Vi skal have mere fokus på det finmotoriske som fx at klippe. Vi laver en oversigt over 10 finmotoriske værkstedsaktiviteter og hvilke materialer man skal benytte, så det bliver let at komme i gang med aktiviteten. 8

Fokusområde Profileringsprofil Vi laver et plan for arbejdet med et nyt image/ profil. Vi skal kunne sige at Vi er en XXX institution Overordnet mål 2016 Beskrivelse af mål Sproglige kompetencer Vi vil arbejde på At børnene skal opleve glæde ved sproget og tage initiativ til samtale, sang, højtlæsning. At støtte børnenes evne til at aflæse andres kropssprog, og deres evne til at udtrykke sig nonverbalt. De skal også støtte i verbal konfliktløsning. At børnene skal i Nøddebo opleve voksne der lytter til deres meninger, følelser og tanker med forståelse og anerkendelse At børnene i Nøddebo oplever voksne som imødekommer barnets initiativ til dialog, og selv tager initiativ til dialog, i forhold til alle børn. At børnene oplever det som positivt at henvende sig til andre - både børn og voksne. Som voksne skal vi huske at vi er rollemodeller for børnene. At udfordre barnet til sproglig aktivitet, og støtter barnets interesse og nysgerrighed i forhold til bogstaver, tal og begreber. Den voksne kan også bruge humor, som et vigtigt element i vores kommunikation med børnene. Valgte metoder: At bruge dialogisk læsning og samtale At bruge tematisk sprogarbejde (fx sprogkufferterne) ved samling At anvende understøttende sprogstrategier. At afholde projekter med Trin-for-trin materiale og eventyr, hvor vi arbejder med at sætte ord på følelser, oplevelser og konflikter. At bruge samtale, sang og lege og til at øve tal, bogstaver og sprogforståelse. At koble indlæring med fysisk aktivitet. Fokusområde Sprogpakke Vi vil fortsætte arbejdet med dialogisk læsning og inddragende samtaler.vi bruger tematisk sprogarbejde fx sprogkufferter og Trinfor-trin materiale og eventyr, hvor vi arbejder med at sætte ord på følelser, oplevelser og konflikter. Vi bruger samtale, rim og sange, og øver sprogforståelse, tal og bogstaver. Vi er opmærksomme på af at få læring ind i fysiske aktiviteter og omvendt. Sang, rim remser til samling og formiddagsfrugt og frokost, og tematisk sprogarbejde til samling. Vi vil også have fokus på forældrene rolle i fht børnenes sproglige udvikling. Vi vil synge mere, og finde idéer fysiske lege med bogstaver/tal. Vi vil informere forældrene om dialogisk læsning. Vi udarbejder en minipixi om dialogisk læsning til forældrene, som også lægges på vores hjemmeside/facebook. Vi lægger link til kort video (youtube) hvor der foregår dialogisk læsning, ud på vores hjemmeside/facebook. Andre idéer til sprogstimulering som vi måtte komme i besiddelse af vil blive delt på lignende vis. 9

Overordnet mål 2016 Konkret mål Sociale kompetencer Vi vil arbejde på At alle børn skal oplever at de hører til, og inddrages og opmuntres til at være aktive deltagere i fællesskabet. At børnene oplever tryghed og tillid i deres relationer til både voksne og til hinanden. At børnene anerkendes og respekteres. At børnene skal lære at samarbejde, tabe og vinde, og oplever at være en del af en større sammenhæng. At børnene støttes i sociale sammenhænge, så de både føler sig hørt og samtidig selv hører andre. At vi forholder os anerkendende og ligeværdigt i forhold til børnenes sociale adfærd. Det vil vi gøre ved At børnene skal præsenteres for udfordrende udviklings- og alderssvarende aktiviteter og projekter i fællesskab med andre børn. At de voksne sætter rammerne for de valg børnene har, og hjælper børnene med at træffe valg, når de har brug for det. At vi hjælper børnene med at etablere kammeratskaber eller skabe nye legerelationer, og med at håndtere når det bliver afvist af andre børn fx i en leg. Altid at tage rollen som mediator, når vi hjælper børnene med at løse konflikter, alle parter går fra konflikten med ny læring, og så vi undgår at der er én bliver en syndebuk. At bruge Trin for Trin som en metode til at lære børnene at aflæse og forstå hinanden. At bruge Adfærdsmodifikation, som en metode til at motivere børnene til positiv adfærd, lære børnene at hjælpe hinanden Fortsat at have en anerkendende og inkluderende tilgang i arbejdet med børnene. Fokusområde Adfærd Vi ser dette som en vigtig nøgle til samfundets fællesskab at mestre omgangsformer som f.eks. at kunne sætte pris på andres indsats at sige tak, farvel og goddag og andre alm. høflighedsfraser. at være noget for andre, være hjælpsom at vise respekt over for andre at passe på børnehavens- og andres ting at værdsætte livets goder På forældremødet i foråret blev der i et samarbejde mellem forældre og personale lavet et Manifest, hvor vi sammen med forældrene aftalte nogle fokuspunkter som skal hjælpe børnene til en mere positiv adfærd. Det vil vi gøre ved At komme med konkrete opfordringer til børn i forhold til ovenstående og give børnene positiv feedback i forhold til ovenstående. 10