SOLRØD KOMMUNE. Årsplan for Nøddebo Børnehave

Transkript

1 SOLRØD KOMMUNE Årsplan for Nøddebo Børnehave

2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Nøddebo Børnehave s udfordringer i for Politiske mål for 2014 rettet mod borgere og/eller brugere 3.2 Udmøntning af mål fra direktionens årsplan Institutionens egne mål for Mål for Politiske mål for 2015 rettet mod borgere og/eller brugere 4.2 Udmøntning af mål fra direktionens årsplan Institutionens egne mål & Fokusområder

3 1. Indledning Nøddebo børnehave er en kommunal institution, fra 1996, normeret til 64 børn i 3-6 års alderen. Ved spidsbelastning kan vi komme op på 70 børn. Vi har udviklet en velfungerende struktur med åbenplan og funktionsopdelte lokaler. Pædagogikken omkring strukturen medvirker til, at børnene udvikler deres evne til at vælge til og fra, finde frem til hvad de har lyst til at lave, og forholde sig kritisk til omverdenen. I denne struktur oplever vi en større fleksibilitet og mobilitet, for både børn og ansatte, end i en stueopdelt struktur. Vi prioriterer udeliv hele året og byder dagligt på forskellige aktiviteter, et spændende ude- og indemiljø, og nogle engagerede voksne, som medvirkende til børnenes udvikling og trivsel. Årsplanen er lavet i et samarbejde mellem ledelse og personale i Nøddebo Børnehave. Bestyrelsen har haft mulighed for at læse og kommentere indholdet af årsplanen. Vi glæder os over at have fået en meget positiv tilbagemelding på vores brugertilfredshedsundersøgelse i 2014, og ønsker dig god fornøjelse med at læse vores Årsplan for Nøddebo Børnehave s udfordringer i 2015 Vi går ind i 2015 med et stort underskud. Dette skyldes især det faldende børnetal. Vi skal derfor være særligt opmærksomme vores økonomiske prioriteringer i Vi modtager stort set ikke længere børn fra vuggestuerne der er integrerede og primært fodrer sig selv. Vi har valgt at håndtere dette ved at øge vores samarbejde med dagplejen, en tydelig og synlig profil udadtil, der sikre at børnefamilierne i kommunen ved hvem vi er og ved hvad vi kan tilbyde. At skoleudsættelse ikke længere er en naturlig mulighed for de umodne børn, kan give os nogle udfordringer, dels med at gøre en særlig indsats med at gøre disse børn indlæringsparate og vejlede de bekymrede forældre. Frem til 2016 skal vi fortsætte vores arbejde med LP-modellen. Lp-modellen har ind til nu indebåret kurser og møder for samtlige medarbejdere, samt et stort arbejde med kortlægning af børnegruppen, forældregruppen og personale, og deraf mindre tid til børnene, men vi forventer at LP-modellen på sigt, vil blive en kollektiv opgradering af vores pædagogiske kompetencer og det pædagogiske arbejde i Nøddebo. Vi ønsker at bevare det Nøddebo som vi er kendt for og er stolte af. Og fortsat sikre at forældre, børn og personaleføler ejerskab for børnehaven. At bevare det gode samarbejde og den pædagogiske linje, som vi har skabt gennem mange års engageret og kompetent pædagogisk arbejde, hvor positiv kontakt, kommunikation og nærvær er i højsædet. 3

4 3. for Politiske mål for 2014 rettet mod borgere og/eller brugere Overordnet mål Konkret mål Hvordan skal målet opfyldes? Dagtilbuddene skal arbejde ud fra et anerkendende og inkluderende syn på børnene med henblik på at styrke barnets trivsel og relationer. Alle børns relationer til voksne gennemgås hvert halve år med henblik på at styrke kontakten barn/voksen. Alle børns relationer til andre børn gennemgås hvert halve år med henblik på at styrke kontakten barn/barn. Alle børns relationer til voksne gennemgås hvert halve år med henblik på at styrke kontakten barn/voksen. Målet er opfyldt. Det gøres dels på vores månedlige møder samt 2 gange om året eller efter behov. Alle dagtilbud skal arbejde med at styrke børns sproglige kompetencer via mere struktureret sprogstimulering. Det er særligt disse tre sprogindsatser der er i fokus: Dialogisk læsning Tematisk sprogarbede Samtaler i hverdagen Til alle sprogindsatser anvendes understøttende sprogstrategier. Alle dagtilbud skal arbejde ud fra et større fokus på drengepædagogik med henblik på at styrke drengenes udvikling i forhold til trivsel og den kommende skolestart. Alle institutioner har struktureret deres hverdag så, der arbejdes med dialogisk læsning systematisk. Sprogtræning indgår i temaer og projekter hen over året Samtaler i hverdagen understøttes af åbne spørgsmål og fysiske konkreter. Til alle sprogindsatser anvendes understøttende sprogstrategier. Alle ledere af vores dagtilbud skal i fællesskab udarbejde en strategi for arbejdet med drengepædagogik, evt. via de pædagogiske læreplaner og i form af projekter hen over året, herunder fokus på strukturen, samt den systemiske tankegang. I hverdagen arbejder vi med de Understøttende sprogstrategier. Vi har etableret en særlig bogkasse med bøger der er specielt velegnede til dialogisk læsning. Vi har en lang tradition for indlevende dialog med, og højtlæsning for, børnene. Alle 3 grupper bruger sprogkufferter med forskellige emner fx værktøj, dyr, begreber etc. Vi har sprog på som punkt på personalemødet. Vi har altid haft ry for at være en rigtig drengeinstitution - bl.a. pga. af legepladsen, vores aktivitetsniveau, og dét at vi altid har haft mænd ansat, men vi har også rigtig meget at tilbyde pigerne:) Vi er med i en arbejdsgruppe i Solrød kommune, der skal udarbejde en folder om Drenge i institutioner, om hvordan og hvorfor vi skal sætte særligt ind på drenge i institutioner. Målet er stort set opfyldt. Vi har fokus på tal og begrebsindlæring under samling med børnene. Vi bruger meget fortælling i projekter og i hverdagen. Vi bruger rim og remser og sprogkufferter. Vi bruger ipad og spiller brætspil mv med der understøtter sproglig indlæring samt kendskab til tal og begreber. Målet er opfyldt se desuden kolonnen til venstre. Arbejdet med at udarbejde en folder om Drenge i institutioner er pt udsat. Den organisatoriske Alle daginstitutioner i Solrød Kommune Vi er opmærksomme Der er pt ikke sket 4

5 struktur på dagtilbudsområdet skal løbende ændres hen imod mere bæredygtige enheder - såvel ledelsesmæssigt som pædagogisk og økonomisk. etableres løbende som fleksible integrerede institutioner for 0-6 årige børn. på at der på sigt kan ske ændringer der også kommer til at vedrøre os. nogle ændringer hos os, men vi er åbne overfor vuggestuebørn, specialgrupper, familiegrupper eller andre tiltag. 3.2 Udmøntning af mål fra direktionens årsplan 2014 Overordnet mål Konkret mål Hvordan skal målet opfyldes? Inddragelse af frivillige ressourcer. Med udgangspunkt i byrådets vision skal alle ledere understøtte de aktive borgere, der tager ansvar og ønsker at gøre en frivillig indsats. Alle I/A er skal arbejde videre med målet vedr. frivillighed for 2013, eller alternativt formulere et nyt på baggrund af indhentede erfaringer. Vi har en lang tradition for at inddrage forældre som frivillige. Det sker bl.a. på koloni, arbejdslørdage, forældrearrangementer og enkelte gange på udflugter. Vi opfordrer til, at man fra centralt hold indkalder alle der ønsker at være frivillig. Afdækker deres kompetencer og hvordan de ønsker at være frivillige, så kan vi få adgang et elektronisk ressourcekatalog af frivillige. På denne måde vil de frivilliges ressourcer komme bedst muligt til gavn. Målet er opfyldt. Vi har en handicappet pige der kommer og fortæller om sit handicap i forbindelse med vores emne om kroppen. Vi benytter frivillige fra idrætsklubber der kommer og introducerer diverse sportsgrene for vores børn når vi er i hallen. Vores bestyrelse har arrangeret et cykelprojekt. Se i øvrigt kolonne til venstre. Opfølgning på trivselsundersøgelsen. Alle I/A er skal formulere tre konkrete indsatsområder som opfølgning på trivselsundersøgelsen. Indsatsområderne skal formuleres i årsplanen, og mindst ét af disse være iværksat seneste ultimo Trivselsundersøgelses resultat er meget positivt mht. Job & Organisering, Indflydelse, Samarbejde, Retfærdighed og Tillid, motivation og engagement. Trivselsundersøgelsen bærer præg af et stort behov for efter og videreuddannelse. Målet er opfyldt. Vi vil fortsætte arbejdet med dette alt efter behov. Vi har valgt at arbejde med emnet Læring og udvikling, med henblik på at skabe større overensstemmelse 5

6 mellem arbejdsopgaver den tid vi har til rådighed til at løse dem, og for at få en drøftelse om hvordan det bliver muligt at skabe bedre muligheder for relevant efter og videreuddannelse. Derudover vil vi drøfte om konflikter bliver løst på en retfærdig måde. Ikke fordi den scorer særlig dårligt (5,0) men fordi vi mener at det er et relevant emne for os at drøfte. Den samlede sygefraværsprocent skal være 4,75 % Institutioner og afdelinger med et sygefravær på over 6 % skal reducerede fraværet med 20 % i forhold til året før (2012). Institutioner og afdelinger med et sygefravær på 6 % eller derunder skal reducere fraværet med 10 % - dog minimum til 4,75 %. Institutioner og afdelinger med et sygefravær på 3,5 % eller under skal fastholde niveauet. Vores fravær er i 2013 steget til 8,7 %. Det skyldes primært, at vi har været ramt af flere længerevarende sygeforløb pga. af alvorlig sygdom og div. operative indgreb. Vi vil fortsat langt ind i 2014 være ramt af langtidssygdom, så det vil derfor ikke være muligt, at reducere fraværet med 20 % i forhold til året før (2012) da det hér kun var 3,95 %. Målet er opfyldt. Vores fravær i 2014, som det så ud ved udgangen af november, var 5,04 % Vores fravær skyldes ikke influenza eller lignende. Årsagen er primært at flere af os er kommet i reparationsalderen og derfor har været fraværende efter operation, desuden har vi i førstehalvår desværre haft en kræftramt. 3.3 Institutionens egne mål for 2014 Overordnet mål Beskrivelse af mål Krop og bevægelse Barnet skal opleve glæde ved, accept af og forståelse for sin egen krop. At styrke børns udvikling af motoriske færdigheder, og dermed deres forudsætninger for at udvikle sig på andre områder (sprogligt, kognitivt osv.). 6

7 Barnet skal opleve glæden ved at være i bevægelse. At motivere børn, der ikke umiddelbart finder lyst til bevægelse og udnytte hverdagens muligheder for at inddrage dem i fysisk udfoldelse. Give plads til stillesiddende kreative aktiviteter. Ved aktivt at udforske kroppens muligheder og begrænsninger udvikles børnenes færdigheder og vaner. De får erfaringer i, hvad det betyder at koble f.eks. det talte sprog og kropssproget, og de udvikler herigennem også respekt for, at andre kan have et andet udtryk. Vi har nogle fantastisk rammer, og vi prioriterer at bruge legepladsen til alle former for fysiske oplevelser og udfoldelser, hvor børnene får afprøvet egne grænser. Hvad kan jeg, hvad tør jeg, hvor ligger mine muligheder og begrænsninger. Børnene lærer at mærke sig selv, og lærer at respektere andres grænser. Vi oplever, at mange børn i dag har koncentrationsvanskeligheder, og kan have svært ved at fordybe sig i stillesiddende aktiviteter. En del af årsagen mener vi måske kan findes, i det ofte meget aktive liv, som børnene oplever både ude og hjemme. I Nøddebo er vi opmærksomme på dette, og mener at det er vigtigt også at give plads til stillesiddende kreative aktiviteter i samvær med andre. I dagligdagen er vi opmærksomme på barnets fysiske sundhed, ernæring og hygiejne. Vi forsøger at begrænse børnenes sukkerindtag og opfordrer også forældrene til dette ved fødselsdage og lignende. Børnehavens madplan tilrettelægges ud fra sundhedsstyrelsens anbefalinger om børnehavebørns ernæringsmæssige behov. Målet er opfyldt Overordnet mål Beskrivelse af mål Sproglige kompetencer Børnene skal opleve glæde ved sproget og tage initiativ til samtale, sang, højtlæsning. De voksne skal støtte børnenes evne til at aflæse andres kropssprog, og deres evne til at udtrykke sig nonverbalt og støtter dem i verbal konfliktløsning. Børnene skal i Nøddebo opleve voksne der lytter til deres meninger, følelser og tanker med forståelse og anerkendelse Børnene skal i Nøddebo opleve voksne som er omhyggelige med at anerkende initiativ til dialog, og selv tage initiativ til samme, i forhold til alle børn. Børnene skal opleve det som noget positivt at henvende sig til andre - både børn og voksne. Som voksne skal vi huske at vi er rollemodeller 7

8 for børnene. Den voksne skal udfordre barnet til sproglig aktivitet, og støtte barnets interesse og nysgerrighed i forhold til bogstaver, tal og begreber. Den voksne kan også bruge humor, som et vigtigt element i vores kommunikation med børnene. Eks. på aktiviteter der understøtter vores mål: Vi bruger elementer fra Sprogpakken.dk: Fx dialogisk læsning og samtale, og tematisk sprogarbejde. ( bl.a. sprog kufferter) Vi forsøger at anvende de 10 støttende sprogstrateger i sprogarbejdet. Vi har Trin for Trin og Eventyrprojekt og meget andet, og en lang tradition for indlevende dialog. Vi forsøger at anvende de 10 støttende sprogstrateger i sprogarbejdet. Målet er opfyldt Overordnet mål Beskrivelse af mål Sociale Kompetencer At have en anerkendende og inkluderende tilgang i arbejdet med børnene. At alle børn skal føle at de hører til. At børnene oplever tryghed og tillid i deres relationer til både voksne og til hinanden. At børnene skal anerkendes og respekteres som de personer, de er, og inddrages og opmuntres til at være aktive deltagere i fællesskabet. At børnene skal lære at samarbejde, tabe og vinde, og opleve følelsen af at være en del af en større sammenhæng. At børnene skal præsenteres for udfordrende udviklings- og alderssvarende aktiviteter og projekter i fællesskab med andre børn. At de voksne sætter rammerne for de valg børnene har, og hjælper børnene med at træffe valg, når de har brug for det. At børnene støttes i sociale sammenhænge, så de både føler sig hørt og samtidig selv hører andre. At vi hjælper børnene med at etablere kammeratskaber eller skabe nye legerelationer, og med at håndtere når det bliver afvist af andre børn fx i en leg. At vi arbejder med ligeværdighed og anerkendelse i forhold til børnenes sociale adfærd, og bruger Trin for Trin som en metode til at lære børnene at aflæse og forstå hinanden, og Adfærdsmodifikation, som en metode til at motivere børnene til positiv adfærd, lære børnene at hjælpe hinanden, koloni, sport i hallen, indianerprojekt. 8

9 At vi tager rollen som mediator, når vi hjælper børnene med at løse konflikter, og alle parter går fra konflikten med ny læring, og vi undgår at der bliver en syndebuk. Målet er opfyldt 4. Mål for Politiske mål for 2015 rettet mod borgere og/eller brugere Overordnet mål Konkret mål Hvordan skal målet opfyldes? Dagtilbuddene skal arbejde ud fra et anerkendende og inkluderende syn på børnene med henblik på at styrke barnets trivsel og relationer. Alle børns relationer til voksne gennemgås hvert halve år med henblik på at styrke kontakten barn/voksen. Alle børns relationer til andre børn gennemgås hvert halve år med henblik på at styrke kontakten barn/barn. Alle børns relationer til voksne gennemgås hvert halve år med henblik på at styrke kontakten barn/voksen. [Udfyldes løbende og/eller ved afslutningen af 2015] Alle dagtilbud skal arbejde med at styrke børns sproglige kompetencer via mere struktureret sprogstimulering. Det er særligt disse tre sprogindsatser der er i fokus: Dialogisk læsning Tematisk sprogarbejde Samtaler i hverdagen Til alle sprogindsatser anvendes understøttende sprogstrategier. Alle institutioner har struktureret deres hverdag så, der arbejdes med dialogisk læsning systematisk. Sprogtræning indgår i temaer og projekter hen over året Samtaler i hverdagen understøttes af åbne spørgsmål og fysiske konkreter. Til alle sprogindsatser anvendes understøttende sprogstrategier. I hverdagen arbejder vi med de Understøttende sprogstrategier. Vi har etableret en særlig bogkasse med bøger der er specielt velegnede til dialogisk læsning. Vi har en lang tradition for indlevende dialog med, og højtlæsning for, børnene. Alle 3 grupper bruger sprogkufferter med forskellige emner fx værktøj, dyr, begreber etc. Vi har sprog på som punkt på personalemødet. [Udfyldes løbende og/eller ved afslutningen af 2015] Alle dagtilbud skal arbejde ud fra et større fokus på drengepædagogik med henblik på at styrke drengenes udvikling i forhold til trivsel og den kommende skolestart. Alle ledere af vores dagtilbud skal i fællesskab udarbejde en strategi for arbejdet med drengepædagogik, evt. via de pædagogiske læreplaner og i form af projekter hen over året, herunder Vi har altid haft ry for at være en rigtig drengeinstitution - bl.a. pga. af legepladsen, vores aktivitetsniveau, og dét at vi altid har haft mænd ansat, men vi har også rigtig meget at tilbyde [Udfyldes løbende og/eller ved afslutningen af 2015] 9

10 fokus på strukturen, samt den systemiske tankegang. pigerne:) Vi er med i en arbejdsgruppe i Solrød kommune, der skal udarbejde en folder om Drenge i institutioner, om hvordan og hvorfor vi skal sætte særligt ind på drenge i institutioner. Den organisatoriske struktur på dagtilbudsområdet skal løbende ændres hen imod mere bæredygtige enheder - såvel ledelsesmæssigt som pædagogisk og økonomisk. Alle daginstitutioner i Solrød Kommune etableres løbende som fleksible integrerede institutioner for 0-6 årige børn. Vi er opmærksomme på at der på sigt kan ske ændringer der også kommer til at vedrøre os. [Udfyldes løbende og/eller ved afslutningen af 2015] 4.2 Udmøntning af mål fra direktionens årsplan 2014 Overordnet mål Konkret mål Hvordan skal målet opfyldes? Den samlede sygefraværsprocent skal være højst 4,75 % Institutioner og afdelinger med et sygefravær på over 6 % skal reducere fraværet med 20 % i forhold til året før (2014). Vores fravær er faldet fra 8,7 % (2013) til 5,04 % (11/2014) på trods af at vi har været hårdt ramt, af flere længerevarende sygeforløb. [Udfyldes løbende og/eller ved afslutningen af 2015] Institutioner og afdelinger med et sygefravær på 6 % eller derunder skal reducere fraværet med 10 % - dog minimum til 4,75 %. Institutioner og afdelinger med et sygefravær på 3,5 % eller under skal fastholde niveauet. I 2015 vil vi arbejde med de 3 mål fra arbejdsmiljødrøftelsen. Vi vil bl.a. bruge LPmodellen til at reevaluere vores dele af vores struktur særligt med med henblik på at forebygge stressende situationer. Vi arbejder desuden meget bevidst med styrke og bevare arbejdsglæden i hverdagen. 10

11 4.3 Institutionens egne mål & fokusområder 2015 Overordnet mål Beskrivelse af mål Krop og bevægelse Vi arbejder på At barnet oplever glæde ved, accept af og forståelse for sin egen krop. At styrke barnets udvikling af motoriske færdigheder, og dermed deres forudsætninger for at udvikle sig på andre områder (sprogligt, kognitivt osv.) At barnet opleve glæde ved bevægelse. At børn, der ikke umiddelbart finder lyst til bevægelse, motiveres At udnytte hverdagens muligheder for at inddrage børnene i fysisk udfoldelse. At give plads til stillesiddende og kreative aktiviteter. Ved aktivt at udforske kroppens muligheder og begrænsninger udvikles børnenes færdigheder og vaner. De får erfaringer i, hvad det betyder at koble f.eks. det talte sprog og kropssproget, og de udvikler herigennem også respekt for, at andre kan have et andet udtryk. Vi har nogle fantastisk rammer, og vi prioriterer at bruge legepladsen til alle former for fysiske oplevelser og udfoldelser, hvor børnene får afprøvet egne grænser. Hvad kan jeg, hvad tør jeg, hvor ligger mine muligheder og begrænsninger. Børnene lærer at mærke sig selv, og lærer at respektere andres grænser. Vi oplever, at mange børn i dag har koncentrationsvanskeligheder, og kan have svært ved at fordybe sig i stillesiddende aktiviteter. En del af årsagen mener vi måske kan findes, i det ofte meget aktive liv, som børnene oplever både ude og hjemme. I Nøddebo er vi opmærksomme på dette, og mener at det er vigtigt også at give plads til stillesiddende kreative aktiviteter i samvær med andre. I dagligdagen er vi opmærksomme på barnets fysiske sundhed, ernæring og hygiejne. Vi forsøger at begrænse børnenes sukkerindtag og beder også forældrene om dette ved fødselsdage og lignende. Børnehavens madplan tilrettelægges ud fra sundhedsstyrelsens anbefalinger om børnehavebørns ernæringsmæssige behov. [udfyldes løbende og/eller ved afslutningen af 2015] Overordnet mål Beskrivelse af mål Sproglige kompetencer Vi vil arbejde på At børnene skal opleve glæde ved sproget og tage initiativ til samtale, sang, højtlæsning. At støtte børnenes evne til at aflæse andres kropssprog, og deres evne til at udtrykke sig nonverbalt. De skal også støtte i verbal konfliktløsning. At børnene skal i Nøddebo opleve voksne der lytter til deres me- 11

12 ninger, følelser og tanker med forståelse og anerkendelse At børnene i Nøddebo oplever voksne som anerkende initiativ til dialog, og selv tage initiativ til samme, i forhold til alle børn. At børnene oplever det som noget positivt at henvende sig til andre - både børn og voksne. Som voksne skal vi huske at vi er rollemodeller for børnene. At udfordre barnet til sproglig aktivitet, og støtter barnets interesse og nysgerrighed i forhold til bogstaver, tal og begreber. Den voksne kan også bruge humor, som et vigtigt element i vores kommunikation med børnene. Det vil vi gøre ved: At bruge dialogisk læsning og samtale At bruge tematisk sprogarbejde (fx sprogkufferterne) ved samling At anvende understøttende sprogstrategier. At afholde projekter med Trin-for-trin materiale og eventyr, hvor vi arbejder med at sætte ord på følelser, oplevelser og konflikter. At bruge samtale, sang og lege og til at øve tal, bogstaver og sprogforståelse. At koble indlæring med fysisk aktivitet. [udfyldes løbende og/eller ved afslutningen af 2015] Fokusområde Sang og rim: Når vi spiser formiddagsfrugt, så skal vi i hver gruppe have et rim og/eller en sang, som kører hele ugen. CS og DW sætter dette i gang i december hvor vi tager en sang. Til Januar tager vi måske et rim om ugen og kan det lade sig gøre, så også en sang. Vi evaluerer dette løbende på P-møder. CS og DW har bolden på dette fokus område. [udfyldes løbende og/eller ved afslutningen af 2015] Overordnet mål Beskrivelse af mål Sociale Kompetencer Vi vil arbejde på At alle børn skal føle at de hører til, og inddrages og opmuntres til at være aktive deltagere i fællesskabet. At børnene oplever tryghed og tillid i deres relationer til både voksne og til hinanden. At børnene anerkendes og respekteres At børnene skal lære at samarbejde, tabe og vinde, og opleve følelsen af at være en del af en større sammenhæng. At børnene støttes i sociale sammenhænge, så de både føler sig hørt og samtidig selv hører andre. At vi forholder os anerkendende og ligeværdigt i forhold til børnenes sociale adfærd 12

13 Det vil vi gøre ved At børnene skal præsenteres for udfordrende udviklings- og alderssvarende aktiviteter og projekter i fællesskab med andre børn. At de voksne sætter rammerne for de valg børnene har, og hjælper børnene med at træffe valg, når de har brug for det. At vi hjælper børnene med at etablere kammeratskaber eller skabe nye legerelationer, og med at håndtere når det bliver afvist af andre børn fx i en leg. Altid at tage rollen som mediator, når vi hjælper børnene med at løse konflikter, alle parter går fra konflikten med ny læring, og så vi undgår at der er én bliver en syndebuk. At bruge Trin for Trin som en metode til at lære børnene at aflæse og forstå hinanden At bruge Adfærdsmodifikation, som en metode til at motivere børnene til positiv adfærd, lære børnene at hjælpe hinanden Fortsat at have en anerkendende og inkluderende tilgang i arbejdet med børnene. [udfyldes løbende og/eller ved afslutningen af 2015] Fokusområde Modtage nye børn Vi vil gerne bestræbe os på at der bliver taget godt imod alle nye børn. Vi vil lave en beskrivelse af hvordan en opstart i Nøddebo kan være, så vi kan tage højde for individuelle behov. Dette bliver lagt op på hjemmesiden og kommer med i velkomstfolderen.(sab) Vi er desuden i gang med at lave en velkomstvideo i samarbejde med 10 klasserne 10 Solrød. Videoen skal give et indblik i Nøddebos hverdag og projekter. Modtage nye medarbejdere Når der starter nye medarbejder, får de en rundvisning. Den gruppe vedkommende er tilknyttet har ansvar for at tage godt imod. Når det er vikarer skal de tildeles en kontaktperson. Efter en uge tager SAB en opstartssamtale med vedkommende om hvordan det går. Derefter tager vi en snak efter behov. Fokusområde 2015 Adfærd Vi ser dette som en vigtig nøgle til samfundets fællesskab at mestre omgangsformer som f.eks. at kunne sætte pris på andres indsats at sige tak, farvel og goddag og andre alm. høflighedsfraser. at være noget for andre, være hjælpsom at vise respekt over for andre at værdsætte livets goder På forældremødet i foråret blev der i et samarbejde mellem forældre og personale lavet et Manifest, hvor vi sammen med forældrene aftalte nogle fokuspunkter som skal hjælpe børnene til en mere positiv adfærd. Det vil vi gøre ved At komme med konkrete opfordringer til børn i forhold til ovenstående og give børnene positiv feedback i forhold til ovenstående. 13