Kultur, identitet og kommunikation. Tirsdag den 16. september v. Iben Jensen



Relaterede dokumenter
Det professionelle kulturmøde: Hvordan sikrer man ligeværdige faglige samtaler med borgere, som ikke har dansk som modersmål?

KULTURSENSITIVITET I ARBEJDET MED FLYGTNINGEFAMILIER

At forstå og håndtere forskelle Kultursensitivitet i den frivillige rådgivning Mads Ted Drud-Jensen, Center for Udsatte Flygtninge Side 0

Kultur på tværs -kommunikation og forståelse- Azra Hasanbegovic Silkeborg,

Når mor eller far er ulykkesskadet. når mor eller far er ulykkesskadet

Læring, der giver mening

MANGLER BØRN GRÆNSER eller mangler de voksne? Foredrag, Skole og Forældre Foråret 2015, nogle hovedpointer

EKSEMPEL PÅ INTERVIEWGUIDE

Rammer til udvikling hjælp til forandring

Succesfuld start på dine processer. En e-bog om at åbne processer succesfuldt

Skole-hjem samarbejde med nydanske forældre. - om betydningen af forforståelse og praksis

Der er i de senere år kommet mere opmærksomhed på barnets sprogudvikling. Sprogudviklingen har indflydelse på barnets kommunikation med andre og

Motorik og sprog regler

NORDISK VÄGLEDNINGSKONFERENS VÄGLEDERNAS KOMPETENSER MOT MÅNGEKULTURELL VÄGLEDNING I DIPLOMVÄGLEDERUTBILDINGEN PÅ UCC I DANMARK HELLE TOFT

Sæt ord pa sproget. Indhold. Mål. November 2012

Opholdssted NELTON ApS

Integrationspolitik for Morsø Kommune

Inspirationsmateriale til drøftelse af. rammerne for brug af alkohol i. kommunale institutioner med børn

Forståelse af sig selv og andre

Arbejdsmiljøgruppens problemløsning

NEXTWORK er for virksomheder primært i Nordjylland, der ønsker at dele viden og erfaringer, inspirere og udvikle hinanden og egen virksomhed.

Gode råd om læsning i 3. klasse på Løjtegårdsskolen

Kultur, eksilstress, socio-økonomisk stress, traumer, ligebehandling At møde nye flygtninge - kultursensitivitet

UDKAST til Værdighedspolitik. (Orange silhuetter kommer)

Hvordan udvikler jeg min relationskompetence? Kvalitet i Dagplejen 13. maj 2014 Landskonference 2014, Nyborg Strand

02/04/16. Interkulturel kommunikation. Dagens program

Ved aktivt medborgerskab kan vi gøre Silkeborg Kommune til en attraktiv kommune med plads til alle. Silkeborg Kommunes Socialpolitik

Interkulturel kommunikation. Hvorfor interkulturel kommunikation?

Kompendie til kompetencefag

Det danske sundhedsvæsen

Spørgsmål til måling af medarbejdertrivsel

1. Læsestærke børn i Vores Skole

Bilag 14: Transskribering af interview med Anna. Interview foretaget d. 20. marts 2014.

Kultur og kulturmøder - information til vejledere Hospitalsenhed Midt

L: Præsenterer og spørger om han har nogle spørgsmål inden de går i gang. Det har han ikke.

Introduktion til forældre og andre voksne, der gerne vil være en del af vores verden

Enhed for Selvmordsforebyggelse. Information til pårørende

Læreplaner for Kernehuset

Victor, Sofia og alle de andre

- en vejledning til forældre i Jammerbugt Kommune

UNDERRETNING. - et udtryk for oms0rg

Røde Kors. Røde Kors 2016 Frants Christensen Familiesparring. 1

Kultur- og fritidspolitikken er bygget op af to dele en politik og et visionskatalog.

Fastelavns søndag II. Sct. Pauls kirke 2. marts 2014 kl Salmer: 751/176/172/508//173/439/690/599 Uddelingssalme: se ovenfor: 690

Til underviseren. I slutningen af hver skrivelse er der plads til, at du selv kan udfylde med konkrete eksempler fra undervisningen.

Samarbejde/sammenlægning Tryggevælde og Næstved provstier

FÆLLESSKAB & FRIVILLIGHED. Frivilligpolitik - Social og Sundhed

Pædagogiske læreplaner

VINDMØLLEPARK. helt uundværlig

Bakkegård distrikt Værdibaseret program. At bygge er den ny. skole, bedste. lektie hele året. Elias, 0. a, 2002/2003 GENTOFTE KOMMUNE

Bruger Side Prædiken til 18.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 18. søndag efter trinitatis Tekst. Matt. 22,34-46.

Hvad er filosofisk coaching?

Frivilligpolitik Det sociale område, Svendborg Kommune

Bilag F - Caroline 00.00

DU SÆTTER AFTRYK. Har du tænkt over, hvilken forskel DU gør som frivillig i KFUM og KFUK? For børn og unge, andre frivillige og for dig selv?

PaRIS Patientens rejse i Sundhedssektoren - Sammenhængende patientforløb gennem brugerdreven innovation

Hvad lærer børn når de fortæller?

Mål Handlinger Niveau Barnet udvikler et

To bud på hvad evaluering er:

Mentorordning. Farmakonomskolen. elev til elev-mentorordning

LÆRINGSARK. Spørgsmål til samtale Luk 4, Historie. Bibel-oplæg (til dine notater under oplægget) Skabelse, syndefald og pagt

Artikel trykt i Praktisk Ledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret.

Hvordan opfatter børn deres identitet i skole og hjem? Og hvilke skift og forskydninger finder sted imellem religion og kultur?

Det skal I vide, når I planlægger jeres barsel

Kultur, eksilstress, socio-økonomisk stress, traumer At møde nye flygtninge - kultursensitivitet

Analyse af kvalitative data

Ny Nordisk Skole. Arbejdshæfte til forandringsteori

Gøgl i hverdagen sådan!

Beskrevet med input fra pædagogerne Annette Wittrup Christensen og Helle Danielsen, Børnehuset Viaduktvej, Aalborg Kommune

Et træningstilbud til borgere med erhvervet hjerneskade

Pædagogisk praksis i førskolen. Langhøjs SFO.

Frivillighedspolitik. Politik for det frivillige sociale arbejde i Skive Kommune. Frivillighedspolitikken er vedtaget i Skive Byråd 1.

De unge elever er åbne, dejlige, opsøgende og engagerede de er også krævende og egoistiske

Udsættelse af skolestart 2016/17. Udsættelse af skolestart 2010/11

Anerkendende Metode En måde at tænke på

Individ og fællesskab i en løbsk tid. Roskilde 5. april 2005

Så er der serveret! Læs om de spændende temadage i årets økologikampagne: økoløft 75%

Invitation til orienteringsmøde om overgangen fra ung til voksen

Hvordan hænger det sammen? Hvad betyder det? Brug og misbrug

Mobning i dit barns klasse: hvad du kan gøre. Tag mobning alvorligt og reagér, hvis der er mobning i dit barns klasse.

KOM/IT DESIGN MANUAL AF SAF

Læringshjul til forældre børn på vej mod 3 år

Stress af i naturen v/svend Trier, meditationslærer og forfatter

Skabelon til beskrivelse af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag

Rikke Andreassen. Stik mig det hudfarvede plaster. Integration og biblioteker Kulturelle perspektiver 23. jan. 2008, kl

SE MIG! ...jeg er på vej. Skoledistrikt Øst. En god skolestart. Et barn og et samarbejde, der vokser i Skoledistrikt Øst

Kursusmappe. HippHopp. Uge 29: Nørd. Vejledning til HippHopp guider HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 29 Nørd side 1

4. Sociale kompetencer

God ledelse gør forskelle til styrker. Workshop ifm MIKS konference den 8. oktober

Praktikstedsbeskrivelse

geografi Evaluering og test i Faglighed, test og evalueringskultur

Der findes et sted, hvor værdighed betyder, at vi bliver set og mødt, som dem vi er.

Forældresamarbejde og kommunikationsstrategi

Svanen Må vi lege doktor

Styrk det interne og eksterne tværfaglige samarbejde

Fra lærer til håndværker. V. Susanne Bering & Anette Quist (Hyllehøjskolen) Jesper Henriksen (Oure) Morten Andersson (Ollerup)

Årsafslutning i SummaSummarum 4

Middle Management Program (MMP)

Mig som professionel. Fagidentitet

SKOLESTART For at barnet kan få en god og lærerig skolestart, og opleve tryghed og

Transkript:

Kultur, identitet og kommunikation Tirsdag den 16. september v. Iben Jensen

Plan Kulturbegrebets betydninger Interkulturel kommunikation Kulturel identitet Kategorier og relationer

KULTUR Det beskrivende kulturbegreb Det komplekse kulturbegreb Kultur som praksis

Det beskrivende kulturbegreb Kultur ses som en afgrænset enhed som oftest følger f nationens grænser Alle i en nationalkultur deler værdier, v regler og normer Kultur bruges som forklaring påp at folk handler, som de gørg

Det komplekse kulturbegreb Kultur er ikke noget man har Kultur er noget man gør Kultur er noget, som skabes mellem mennesker Kultur er altid i forandring En persons handlinger kan ikke alene begrundes i personens kulturelle baggrund

Kulturer i jeres hverdag? Spørg den ved siden af dig: Hvornår r bruger du det beskrivende kulturbegreb i din hverdag? Hvornår r bruger du det komplekse kulturbegreb?

Kultur som praksis Når r man rejser opdager man hvor mange andre måder m man kan gøre g tingene påp Kultur er det vi gør g gennem vores praksis udtrykker vi hvordan vi organiserer, fortolker og forstår r verden

Kultur som praksis Kultur indlejres i kroppen, som trænes til at handle i forhold til én n eller flere kulturer Individet ses som en aktiv, handlende aktør r som tager stilling til verden omkring sig Individet forhandler med sig selv og normer, hvad der opfattes som en passende performance

Praksis kan analyseres i Forståelse (viden og forforståelse else) Regler (skrevne og uskrevne) Engagement (Passende Performance)

Kulturbegreber Beskrivende: Overblik og kategorier Komplekse: Individet, modsigelser ud af kategorierne Praksis: Detaljer - Indblik i formelle og uformelle regler

Interkulturel kommunikation

Kulturel Forforståelse Al forståelse bygger påp forforståelse det er en fordom at tro, at man ingen fordomme har En forenklet opfattelse af de andre,, som særligt opstår r i kulturmøder. Vær r opmærksom påp hvordan de beskrives

Indvandrere De kommer fra slum. Børnene B går g r i deres egne skoler, og De taler deres eget sprog, og Deres børn b opdrages som dem selv, og De går g r i deres egne kirker. Hvad vort land har gjort for dem, kan de aldrig betale tilbage. Hvis de ikke vil integrere sig inden For 5 år, skal de sendes tilbage til det land, de kommer fra. Den 4. juli 1918 Tale af Guvernør r William Harding om de danske indvandrere i USA. (Grøndahl & Skafte 2003)

Kulturel Selvforståelse else I kulturmøder ser vi ikke os selv, som vi er, men som vi gerne ville værev Kulturel selvforståelse else er en forenklet idealiseret opfattelse af ens egen kultur. Vær r opmærksom påp hvilke ord der bruges om os.

Erfaringspositioner Al forståelse bygger påp vores erfaringer. Alle vores erfaringer er samtidig bestemt af vores sociale position i samfundet. Vær r opmærksom påp hvordan modpartens erfaringer kan spille ind. Spørg! Vis respekt!

Fix-punkter Emner som kan sætte s sind i kog påp få sekunder. Der er oftest sammenhæng ng mellem egen identitet og fix-punkter. Lyt efter fix-punkter. Bemærk samtidig alle de områder, som er uproblematiske.

Fix-punkter og fastholdelse Hvor er jeres fix-punkter i forhold til at hjælpe og fastholde? Afholder I jer fra at hjælpe/guide pga. jeres fix-punkter punkter? Oplever I at elever/studerende hindres af deres fix-punkter punkter?

Interkulturel kommunikation

Kategorier Vores kulturelle forforståelse fungerer som sorteringsmekanisme vi placerer de folk vi taler med i kategorier og tilpasser kommunikationen hertil Hvis man først f er kommet i kategorien anderledes tolkes alt hvad man siger ud fra denne kategori

Kulturel identitet Identitetsopfattelse som bygger påp forestillingen om multiple identiteter Identitet skabes i relation til andre mennesker Identitet er til forhandling og man har flere af dem

Kulturel identitet og kommunikation Kulturel identitet er en samlebetegnelse for en række identiteter som Etnicitet Køn alder Sport politik sexualitet egn verdensdel religion I kommunikation aktualiseres de identiteter der sættes i tale

Relationer Relationer opbygges gennem kommunikation Kategorier fastholder individets mulighed for at skabe nye relationer At skabe nye identiteter udenfor den kategori man placeres i kræver et kæmpe k selvværd og overskud

Tak for i dag Oplægget bygger påp Iben Jensen: Grundbog i kulturforståelse. Roskilde Universitetsforlag, 2005