Kultur på tværs -kommunikation og forståelse- Azra Hasanbegovic Silkeborg,

Transkript

1 Kultur på tværs -kommunikation og forståelse- Azra Hasanbegovic Silkeborg,

2 Diversitet og pluralisme Aldrig før har der været så megen diversitet og pluralisme Danmark er til en vis grad blevet multikulturelt, -etnisk og religiøst Det stiller nye krav til forståelse af kultur, etnicitet og religion 2

3 Hvad er kultur? Er vi kultur? ( Det beskrivende kulturbegreb) Skaber vi kultur? ( Det komplekse kulturbegreb) 200 forskellige måder at definere kultur på En fælles livsform - nationsgrænse, normer og værdier En fællesmøde at lave livet på ( en dynamisk proces, der opstår mellem mennesker ) Bashri Quaraishy, Rådet for Etniske Minoriteter Kultur er at kunne forstå hvad de andre siger på deres maner, Peter Rohde, dansk forsker 3

4 Kan man BARE skifte kultur ud? Ingen mennesker er i stand til at udskifte en kultur med en anden uden store psykiske og følelsesmæssige omkostninger Den kultur man er vokset op med vil altid være en væsentlig del af ens personlighed og fundamentet for ens udvikling 4

5 Søren Kierkegaard, For i sandhed at kunne hjælpe en anden må jeg forstå mere end han, men dog først og fremmest forstå det, han forstår. Når jeg ikke gør det, så hjælper min merforståelse ham slet ikke. Søren Kiekegaard 5

6 Tilgang til kultur og tilgang til mennesker Det kulturelle Det individuelle 6 Det almen menneskelige Det almen menneskelige Det individuelle Det kulturelle

7 SMTTE- modellen 7

8 SMTTE-modellens 5 elementer Sammenhæng: Hvad er situationen og vilkårene? Mål: Hvad vil vi gerne opnå? Tegn: Hvordan kan vi se (høre), at vi er på vej mod målet? Tiltag: Hvilke handlinger/aktiviteter skal igangsættes for at nå målet? Evaluering: Nåede vi vores mål? Hvorfor/hvorfor ikke? 8

9 Når man forudsætter, at afsender og modtager har samme kulturelle identitet 9

10 Gyldne kommunikationsregler 1. regel Afsenderen har hensigten, men effekten ligger hos modtageren 2. regel Afsenderen siger ikke det hun siger, men det modtageren hører Derfor er det modtageren der bestemmer budskabet 3. regel Derfor må afsenderen hele tiden overveje, hvordan det hun siger vil blive modtaget hos modtageren

11 Interkulturel kommunikation Iben Jensen, lektor i Interkulturel kommunikation 11

12 Kulturforståelse Set ud fra Kultur-selvforståelse Kultur-forudforståelse Erfaringspositioner Kultur-fikseringspunkter 12

13 Case om Kysseleg Hvad er dilemmaet/ Fix-punkt?v Hvad er selvforståelse på begge sider? Forforståelse? Hvad siger erfaringer på begge sider? Handlemuligheder? Løsningsmodel? 13

14 Manglende forudsigelige respons Kommunikationsproces afhænger af forudsigelig respons og vidensniveauet Individet Det sociokulturelle niveau Det psykokulturelle niveau 14 UNDGÅ Det kulturelle niveau Kategorisering Stereotyper Fordomme

15 De kommer fra slum. Børnene går i deres egne skoler, og de taler deres eget sprog, og deres børn opdrages som dem selv, og de går i deres egne kirker. Hvad vort land har gjort for dem, kan de aldrig betale tilbage. Hvis de ikke vil integrere sig inden for 5 år, skal de sendes tilbage til det land, de kommer fra. 15

16 Tale af Guvernør William Harding den 4. juli 1918 om de danske indvandrere i USA. (Grøndahl & Skafte 2003) 16

17 Opskrift på danskheden Ingredienser: Et klingende rent dansk Kendskab til Jellingstenen og Grundtvig 1 dl. Alkohol 200 g. svinekød Et sen navn (som Hansen, Sørensen, Petersen) Fejring af danske helligdage og højtider ¾ royalitet 17 Ingredienser blandes godt sammen, og tilføjes 1 teskefuld af kristendom (ikke for meget) Når danskheden er blandet godt sammen, hældes der nogle udvalgte værdier i: Ytringsfrihed, ligestilling, og fællesskab. Til sidst røres danskheden op med krydderierne salt og peber. Efter et par generationer i ovnen, har du den perfekte danskhed.

18 At møde den anden.. Interkulturel kommunikation indebærer både en risiko for misforståelser og en chance for forståelse. 18

19 19

20 At undgå negative kategoriseringer Det betyder også, at møde alle på lige vilkår at se barnets individuelle behov at ikke arbejde ud fra forforståelser at skabe et anerkendende møde med andre kulturer at arbejde med narrative metoder og teori (at opdage nye sider af barnet) at være selvreflekterende og arbejde med sine egne relationelle og kommunikative kompetencer 20

21 Indsigt i den anden kultur Sundhed og sygdom Autoritet Kost og motion Familien Kønsrollemønsteret Blufærdighed/præferencer Seksualitet 21

22 Kommunikation består af koder 1. Verbal kode: Sproget: Sproget i brug, dvs. i forbindelse med kommunikativ adfærd 2. Paraverbal kode: Parasprog : ikke sproglige aspekter ved stemme/tale 3. Nonverbale koder: Kinesik: kropssprog, gestik, ansigtsudtryk, mv. Proksemik: kropsrum (private territorialgrænser) Olfaktion: lugtstimuli Taktilitet: hudfølsomhed overfor berøring og temperatur Artefakter: påklædning, make up, frisure, etc

23 Parasproget (auditiv NVK) Ikke sproglige aspekter af stemme og tale Talehastighed, stemmestyrke, stemmeleje, tonehøjde, klangfarve og resonans, intonation, intensitet, rytme, tempo 23 Sprog uden ord: artikulation, mumlen, accent, pause Paralingual vokalisering: stønne, pruste

24 Dit kropssprog afslør dig Hvad siger kroppen, når du taler? Kropssprog 55% 24 Din betoning 38 % Dine ord 7%

25 Hvad karakteriserer kommunikation? 1. Cirkularitet 2. Fortolkning 25

26 Kommunikation i samspil mellem Indhold og relation Indholdsplan- det A og B taler om Relationsplan - det der foregår i relationen mellem A og B 26 En god relation er afgørende for, at indholdet fungerer

27 Interkulturelle aspekter i Relation og Kommunikation Intrapsykiske: Personlighed, Temperament, Opvækst, Psykiske problemer, Aktuel livssituation Interpersonelle: Forventninger, Roller/positioner,Fordomme,Umiddelbar opfattelse af hinanden sympati / antipati Samfundsmæssige Forskellige opfattelse af emnet/problemet Position i eget liv, selvopfattelse, identitet Politiske forhold Kulturelle Kønsroller Børne opdragelse Overtro Religion Opfattelse af ældre 27

28 Positioneringer At fremstille eller præsentere sig selv eller andre (bevidst eller ubevidst) 28 Overposition Ligeværdig position Underposition

29 Overpositionering At udtrykke sig, som om man ret til at vurdere andre eller bestemmer over dem 29 Chefen, lægen eller familieoverhovedet

30 Ligeværdig position Ingen af parterne dikterer hinanden noget, men taler åbent om forslag 30 Kolleger, venner, elever

31 Underordnet position Man fremstiller sig selv som én andre har ret til at bestemme over 31 Patient/læge, elev/lærer, ansat/chef?

32 Kommunikative redskaber Dialog Gensidig og oprigtig interesse Undgå misforståelser Undgå stigmatisering Opmærksom på sproglig magt Opmærksom på autoritære rolle Aktiv lytning og engagement Opmærksom på sin egen definitionsmagt 32

33 Hvor optrappet er konflikten? 33

34 Litteratur- / Kildeoversigt Robinsohn Fonds (2003): Social arv - begreb og realitet. København. Susi og Peter Robinsohns Fond Politiken d. 30. september 2011 og offentliggjort i forbindelse med rådsmøde i AE d. 7. oktober 2011; Undervisningsministeriet 34 Socialministeriet Iben Jensen: Grundbog i kulturforståelse. Roskilde, Universitetsforlag, 2005 Social arv, Bente Jensen 2006, HPA, Peter Elsass, Håndbog i kulturpsykologi, 2003

35 Tak for opmærksomheden! Azra Hasanbegovic Uddannelseskonsulent -ATT Vejle Strategisk konsulent i Sundhedsfremme i Psykiatri-og Socialstaben [email protected]