Hvad skal der til? Verdensbanken og WHO: Øget pris på tobak Regler og lovgivning om røgfri miljøer Forbud mod reklamer m.v. Markante og stærke advarsler på pakninger Information og uddannelse Rygeafvænningsprogrammer
Hvad skal der til? Den gode nyhed er, at vi ved hvad der virker for at bremse rygning: Sammenhængende (comprehensive) programmer der kombinerer indsatser på skoler, i sundhedsvæsenet,i lokalsamfundet, i medierne og i politik. Gerberding, CDC l
Strategisk ramme for sammenhæng mellem interventioner
Anbefaling: En community baseret integreret multikomponent tilgang
Regler om røgfri miljøer Information od uddannelse Rygeafvænning
Sund By Netværket 2006: Ti skidt til god tobaksforebyggelse den gode kommunale model (Den gode regionale model)
Forudsætninger for kommunal tobaksforebyggelse: Politisk vedtaget plan for indsatsen Økonomi og personale Løbende kompetenceudvikling Systematisk evaluering og kvalitetssikring Inddrage en social dimension
Fremme af røgfri miljøer: Kommunens arbejdspladser og institutioner er røgfri Kommunens kultur - fritids og sportsinstitutioner er røgfri Kommunens arbejder for røgfrihed i den private sektor og op ungdomsuddannelser
Rygeafvænning (1) Kommunens ansatte tilbydes varierede rygestoptilbud Kommunens borgere tilbydes varierede rygestoptilbud
Varierede rygestoptilbud: Kort rådgivning (5 A er) Kort samtale om tobak Individuelt rygestop Rygestop i gruppe Internet STOP-Linien (80 313131) Udvikling af metoder
Sundhedsøkonomi : Rygestop for en 35-årig kvinde = mere end 250.000 kr. sparet i livstidsperspektiv i direkte sundhedsudgifter og tabt produktion.
Rygeafvænning (2): Kommunen integrerer rygeafvænning i sammenhængende patientforløb Kommunen har varierede tilbud til særlige risikogrupper Kommunen tilbyder rygestop i den private sektor
Forebyggelse af rygestart: Kommunen har forebyggende indsatser for børn i skole og fritidsmiljø Kommunen har tobaksforebyggende indsatser for unge i 16-20 årsalderen
24 % af befolkningen ryger dagligt 38 % er stoppet for mere end 1 år siden 40 % forsøgte rygestop i 2007 50 % planlægger at stoppe Rygestop er den væsentligste faktor i faldet af rygning (Gallup for SST,KB, HF DL 2008)
Nationale koncepter for rygeafvænning kort samtale, individuel og gruppebaseret rygeafvænning Nationalt koncept for Instruktøruddannelse
Kommunal kvalitetssikring (1): Markedsføring af tilbud Fysiske rammer Netværksmøder Efteruddannelse Supervision
Kommunal kvalitetssikring (2): Kvalitetssikring og evaluering af indsats (Rygestopbasen) Koordinering og dimensionering Tværkommunalt samarbejde og koordinering
Sygdomsbyrden Tobak 14.2 % Alkohol 10.7 % Fysisk akt./overvægt 9.0 % Kost/kolesterol 4,5 % Arbejdsmiljø 4.2 % Fysisk miljø 0,6 % (Diderichsen et al 2005)
Den sociale ulighed i sundhed Tobak 41,6 % Alkohol 14,0 % Fysisk inaktivitet 12.2 % Overvægt/fedme 7,3 % Psykosocialt arb.miljø 18,4 (Diderichsen et al.2006)
Social ulighed i rygning 40 35 30 25 20 15 10 5 0 højere funktionær lavere funtionær faglært arbejder ufaglært arbejder
Social ulighed i rygning: Arbejdsløse kort/ingen udd. 56.3 % Førtidspensionister 54.2 % Kontanthjælp/revalidering 56.6 % SST: 2008
Social ulighed i Rygning: Socialt udsatte: 87 % ryger dagligt Alkoholmisbrugere 63.7 % Sindslidende 53.8 % Hjemløse 58.8 % Stofmisbrugere 52.8 % Fattige 49.7 % SUSY Udsat: SIF og Rådet for Socialt udsatte 2008
Rygning og social ulighed i sundhed Rygning blandt psyk. Patienter Schizofreni 80 % Alkohol/stoffer (?) 70 % Depression 60 % Angstlidelser 45 % (Hughes 2005)
Social ulighed Relativ Risiko for blodprop ved rygning Soc. Gr. I (høj) V (lav) RR 1 4.2 (Suadicani et al. Int. J Epidem 1994)
Social ulighed Relativ Risiko for lungekræft ved rygning Soc.gr. I II III IV V RR 1 1.6 1.8 2.7 2.9 I= Høj V =lav (Hein et al. Danish Med Bull 1992)
Rygning og social ulighed i sundhed Forsøgt at stoppe sidste år 40 30 20 10 0 Høj. Funkt. Lav. Funkt. Fagl. Arb. Ufagl. Arb. (Monitorering af rygevaner 2006, SST m.fl.)
Rygning og social ulighed i sundhed Rygeophør efter uddannelses niveau (Statens Institut for Folkesundhed, 2007)
Rygning og social ulighed i Konklusion: sundhed Der er betydelig social ulighed i rygning Både forstået som gradient og som udsathed Medfører stor social ulighed i sundhed Ikke væsentlig social forskel på motivation Stor social forskel på stopaktivitet/succes
Rygning og social ulighed i sundhed Udfordringen er dobbelt: Mere målrettede til bud til særlige grupper Udvikling af metoder til særlige grupper
Muligheder Forebyggelsesfonden: Målgruppen er mennesker med lav uddannelse og lav løn Tværkommunalt samarbejde? (www.forebyggelesfonden.dk)
Muligheder Satspuljemidler: Velfærdsministeriet melder i år en pulje ud til rygeafvænning på væresteder på 2 mio. kr. (www.sm.dk)
Muligheder SBN har fået satspuljemidler til modeludvikling til socialt udsatte Udvikles i regi af STOP-Linien Modeludvikling i samspil med kommuner Målet er modeller til brug lokalt og en telefonisk service 3- årigt projekt